magisterbladet xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx Seminarie bladet side side x Fra Sartre til Danske Bank side 5 og 22-27

Transkript

1 nr. 1 nr jannuar 4. april magisterbladet Overenskomstresultat 2008 til afstemning side 5 og indstik i midten Friske indspark i barselsdebatten side 8-11 MP vil ikke sælge Burma-aktier side Drop ørkesløs jobsøgning side 29 Seminarie bladet side xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx side x Fra Sartre til Danske Bank side 5 og 22-27

2 Do Your MBA Differently REPUTATIONcph.com Executive Certificate in Business Administration Information Meeting: Copenhagen Business School

3 magisterbladet nr april 2008 Forbered dig inden du går til jobsamtale og siger ja til dit nye job Løn og ansættelsesvilkår for at få råd og vejledning, Husk også, at DM tilbyder Find råd, vejledning, lønstatistikker, kontaktoplys- kan være meget forskellige fra område til område tale, og inden du siger ja back på ansøgning og CV. ninger og meget mere inden du går til jobsam- karriererådgivning og feed- og fra stilling til stilling. til jobbet. på DM s hjemmeside Kontakt derfor altid DM indhold magisterbladet 6/08 : Faste rubrikker 4 Leder Brug din stemme! 21 Boglisten 30 Boglisten 32 Debat jobsektion tillinger 5 Overenskomstresultatet 2008 til afstemning 5 Historisk lav ledighed blandt magistre 6 Humanister en efterspurgt vare 7 Ingen hjælp til læreruddannelsen før Demokratikanon gør ikke meget ud af ytringsfriheden rejselegater til ConCrit-møde i Bologna 14 MP bliver i Burma 17 Andre pensionskasser ude af Burma 18 God etik er god forretning 22 Religionshistoriker udvikler digitale bankløsninger 24 Filosof sælger kaviar 26 Antropolog tester mobiltelefoner 29 Drop ørkesløs jobsøgning 44 Man lærer at danse tango ved at danse tango 47 Jobsektionen Ledige stillinger 67 Meddelelser 8 Friske indspark i barselsdebatten 24 mennesker i 24 timer. DM afholdt camp for at få mænd til at tage mere barselsorlov. OK 2008 Indstik midt i bladet Overenskomstaftalerne 2008 for staten, kommunerne og regionerne. Sådan stemmer du! Seminarie bladet 16 MP på kollisionskurs med dansk udenrigspolitik Regeringens udtalelser gør ikke indtryk på MP Pensions formand. side Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Stefan Kai Nielsen Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 19. april 7. april 8. april 8. april 2. maj 21. april 22. april 22. april Thomas Bøttcher tb@dm.dk Sidse Rølle Jakobsen, sekretær srj@dm.dk Kontrolleret oplag: i perioden Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 23. maj 9. maj 13. maj 13. maj magisterbladet 6/08 3

4 leder! af Ingrid Stage Brug din stemme! Det helt usædvanlige forløb omkring overenskomstfornyelsen i 2008 nærmer sig sin afslutning. For akademikerne er der i 11. time indgået forlig på alle tre forhandlingsområder: stat, kommuner og regioner. Forhandlerne, herunder undertegnede, har vurderet, at de resultater, der er kommet ud af de langstrakte forhandlinger, er de bedst opnåelige i denne omgang, og at de derfor nu kan sendes til afgørelse i de 22 medlemsorganisationer, der udgør Akademikernes Centralorganisation. I DM foregår dette ved en urafstemning blandt alle foreningens ordinære medlemmer. Det betyder, at også vurderingen fra medlemmer, der ikke bliver direkte berørt af OK-aftalernes bestemmelser, for eksempel privatansatte, har indflydelse på DM s endelige stillingtagen. Samtidig forudsætter AC s forhandlingsaftale, at der skal være en samlet vurdering af alle tre aftaler, uanset hvor i det offentlige medlemmerne måtte være ansat. DM s afstemningsregler har ofte givet anledning til undren, måske endda en vis irritation, blandt såvel DM s medlemmer som DM s samarbejdspartnere i de øvrige AC-organisationer. Men der er gode grunde til, at vi i vores vedtægter har opretholdt denne demokratiske procedure. For også vores privatansatte medlemmer betaler bidrag til reservefonden. Og de vil derfor i tilfælde af konflikt være med til at finansiere den fulde lønkompensation, der udbetales til de strejkende. Derudover kommer de offentlige overenskomster ofte til at fungere som inspiration for overenskomster på det private område, og dermed får de direkte eller indirekte betydning for alle DM s medlemmer. Men det faktum, at DM helt specielt blandt alle AC-organisationerne lader alle få muligheden for at stemme, øger samtidig risikoen for, at DM s stemmeprocent bliver meget lav i forhold til de øvrige organisationer. Det kan derved give et indtryk af manglende interesse for overenskomsterne i DM. En sådan fejltolkning af den høje prioritering, vi giver overenskomster i DM, skal vi gerne undgå. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre alle DM s ordinære medlemmer til at sætte sig ind i aftalerne ved hjælp af det indstik, der er med i denne udgave af Magisterbladet, læse informationen på hjemmesiden eller eventuelt opsøge den lokale tillidsrepræsentant, DM s sekretariat og politikere for information om aftaler og konsekvenser. Og derefter benytte sig af retten til at stemme i ugen fra den 4. til 11. april. En høj stemmeprocent understøtter DM s position i AC-samarbejdet uanset udfaldet af afstemningen. Læs også side 5 og indstikket med overenskomstaftalerne midt i bladet. Du kan rive indstikket ud. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre alle DM s ordinære medlemmer til at sætte sig ind i aftalerne ved hjælp af det indstik, der er med i denne udgave af Magisterbladet. ( ) En høj stemmeprocent understøtter DM s position i ACsamarbejdet uanset udfaldet af afstemningen. DM Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Aalborg Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: Man. Kl og tors. Kl Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. kl og tors. Kl Formand: Ingrid Stage Telefon magisterbladet 6/08

5 Overenskomstresultatet 2008 til afstemning Inde midt i dette nummer af Magisterbladet finder du et 24-siders indstik med overenskomstresultaterne på statens, kommunernes og regionernes område. Ikke alle dele af forhandlingsresultaterne på de tre områder er medtaget. Den fulde tekst for hvert område kan du finde på DM s hjemmeside. Hvis du efter læsning af den trykte tekst ikke har fået svar på alle dine spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte din fagforening DM. I indstikket finder du også et flertal af DM s hovedbestyrelses anbefaling af at stemme ja til resultatet og et mindretals anbefaling af at stemme nej til det. DM s repræsentantskab anbefalede med 34 stemmer mod 11 at stemme for forhandlingsresultaterne. Fem stemte hverken for eller imod. Teksten i boksen nedenfor er også trykt på indstikkets bagside, så du har både forhandlingsresultat og procedure for at afgive din stemme i et og samme dokument. Du kan afgive din stemme fra fredag den 4. april kl til og med fredag den 11. april kl Afstemningsresultat offentliggøres på DM s hjemmeside, umiddelbart efter optællingen er afsluttet fredag den 11. april om formiddagen. Læs også lederen på modsatte side med opfordring fra DM s formand, Ingrid Stage, til alle stemmeberettigede medlemmer om at bruge deres stemmeret. mt O ERE SKOMS AF ALER E 2008 Staten Kommunerne Regionerne Ja til overenskomstaftalerne - anbefaling fra medlemmer DM s af hovedbestyrelse ej til overenskomstaftalerne rafstemning om OK 2008 Til alle ordinære medlemmer af DM Urafstemning om OK 2008 Ifølge DM s vedtægt skal forhandlingsresultatet ved fornyelse af overenskomsterne forelægges alle ordinære medlemmer ved en urafstemning. Forhandlingsresultatet findes i midten af dette nummer af Magisterbladet. Her kan du også læse hovedbestyrelsens anbefaling for og imod resultatet samt repræsentantskabets anbefaling. Materialet findes også på Afstemningen foregår ved elektronisk afstemning. Du kan enten stemme på eller ringe på telefon Ved afstemningen skal du bruge de første 6 cifre i dit personnummer og den pinkode, der er trykt på forsiden af det stemmekort, du har fået tilsendt. Afstemningen åbner fredag den 4. april 2008 kl og lukker fredag den 11. april 2008 kl Afstemningen opgøres den 11. april 2008, og resultatet kan ses på umiddelbart efter at optællingen er afsluttet. Har du spørgsmål til urafstemningen kan du kontakte afdelingschef Maikhen Petersen alle hverdage mellem kl. 10 og 16 på telefon Mag6_08_indstik.indd 1 27/03/08 14:36: eller på urafstemning@ dm.dk (besvares også aften og weekend). Repræsentantskabets valgkomité opfordrer alle til at stemme om overenskomstresultatet. Med venlig hilsen Repræsentantskabets valgkomité historisk lav ledighed blandt magistre Arbejdsmarkedet er godt på vej til at blive fuldkommen støvsuget for ledige akademikere. De seneste tal fra AC, der gælder for februar måned, viser, at ledigheden er nede på det laveste niveau nogensinde. I alt 2,4 procent af AC erne stod uden for arbejdsmarkedet i februar måned, og for magistrenes vedkommende var ledigheden i samme periode nede på 4,3 procent. Det er første gang nogensinde, at magisterledigheden ligger under 5 procent. Alligevel vurderer sekretariatschef i AC Jens Mølbach, at endnu flere magistre vil komme i arbejde. Det private arbejdsmarked sukker fortsat efter arbejdskraft og er blevet opmærksom på, at der ligger uudnyttede kompetencer hos de ledige magistre, så der er plads til at få de sidste med også. Den kampagne, som AC satte i gang i 2004 for at sætte fokus på den akademiske arbejdskraft, har blandt andet medvirket til, at små og mindre virksomheder ikke længere er så bange for at ansætte magistre som tidligere, mener Jens Mølbach fra AC. Siden februar sidste år er den gennemsnitlige ledighed for akademikerne faldet fra 8,2 procent til 5,2 procent. Det svarer til et fald på 36,2 procent. For magistrenes vedkommende er tallet i samme periode faldet fra 6,5 procent til 4,3. I 2003 var det tilsvarende tal oppe på 10,2 procent. Tallene baserer sig på tal fra MA og DJØF s, IDA s a-kasser. psi magisterbladet 6/08 5

6 humanister en efterspurgt vare Det private erhvervsliv efterspørger i stigende grad humanistkompetencer. Og uddannelserne positionerer sig langt mere professionelt i dag over for erhvervslederne. Derfor ender næsten hver anden humanist i armene på det private, vurderer ekspert. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk En religionshistoriker, der udvikler digitale kundeløsninger i en bank. En filosof, der sælger kaviar til japanerne og amerikanerne. En antropolog, der tester mobiltelefoner hos Nokia. For blot 5-10 år siden historier fra afdelingen for absolutte kuriøsiteter. I dag hverdagsbegivenheder i både små og store danske private virksomheder. Erhvervslivet gafler humanister til sig som aldrig før. Ifølge en ny undersøgelse får over halvdelen af dimittenderne fra landets universiteter enten job i det private eller går selvstændigt. Det er der ifølge Flemming Meier, pædagogisk konsulent i CBS Learning Lab især to grunde til. Humanisterne kan i dag noget, som en voksende del af den private sektor efterspørger. De kan fortælle historier og har forstand på profilering og markedsføring og på kritisk analyse. Derfor har de for alvor erobret scenen for kommunikation, formidling, markedsføring og rådgivning, forklarer Flemming Meier. Samtidig er humanistuddannelserne blevet langt bedre til at afmystificere sig selv. På kandidaternes cv står der i dag mange flere ord, som er genkendelige for erhvervslederne. Og derfor er det ikke længere så afgørende, om jobansøgeren har en humanistisk eller samfundsfaglig uddannelsesbaggrund. Det er langt mere komplekst, hvad der i sidste ende afgør, hvem der får pladsen, siger Flemming Meier. Forståelse gennem erfaring CBS er et af de seks universiteter, der for nylig medvirkede til, at man for første gang kunne tegne et landsdækkende billede af humanisternes vej fra uddannelse til job i en stor undersøgelse. Den dokumenterede blandt andet, at især rådgivnings-, medie og it-virksomheder aftager de nye kandidater, men at også produktion, finans og handel er godt med. Og der er rift om de unge. Hver tredje studerende på de humanistiske fakulteter får en ansættelseskontrakt i hånden, endnu inden de er færdige med at læse. Men samtidig føler de sig ikke ordentligt rustet til de opgaver, der venter. Generel forretningsforståelse, itfærdigheder og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper er områder, hvor de unge oplever en stor ubalance imellem de kompetencer, som de har tilegnet sig på studiet, og de kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne. Hvorvidt de humanistiske uddannelser i større omfang bør tilpasse sig erhvervslivets behov, er der delte meninger om blandt organisationerne og arbejdsgiverne. Flemming Meier fra CBS Learning Lab tror imidlertid, at diskussionen et stykke hen ad vejen bygger på en misforståelse. Forretningsforståelse er ikke en eksakt viden, man kan lægge oven i pensum og bare lære i auditoriet eller ud fra en lærebog. God forretningsforståelse som en handlekompetence er ikke det samme overalt. Selvfølgelig kan vi indvie vores studerende i nogle idéer og begreber om forretningsforståelse og det gør vi også allerede. Både her på CBS, eller hvis man på faget historie diskuterer betydningen af at formidle sin forskning på en levende og Humanisterne kan i dag noget, som en voksende del af den private sektor efterspørger. De kan fortælle historier og har forstand på profilering og markedsføring og på kritisk analyse. Flemming Meier, CBS Learning Lab engagerende måde. Men grundlæggende skal det læres der, hvor det udøves, udtaler CBS pædagogiske konsulent. Og det får han medhold i af 29-årige Thorbjørn Harkamp, der forlod Københavns Universitet i sommeren 2006 med en kandidatgrad i filosofi. I dag sælger han kaviar på verdensmarkedet for fiskevirksomheden Musholm Lax. Der er forretninger, som ikke er lykkedes for mig, og jeg har på den hårde måde skullet lære at håndtere den kritik, som det afstedkommer, når noget ikke er godt nok. Det er en af de ting, man ikke kan forberede sig på gennem sit studium, men som følger med et job som mit, medgiver han. Læs mere om Thorbjørn Harkamp og de andre humanister på det private arbejdsmarked på siderne magisterbladet 6/08

7 63986 Mag6_08_sem.indd 35 27/03/08 14:58:17 ingen hjælp til læreruddannelsen før 2009 side side 36 side 43 side 37 Selvom linjefagsmodellen i den ny læreruddannelse er en fiasko, skal de trængte seminarier ikke forvente et politisk indgreb før af Thomas Bøttcher tb@dm.dk Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil først tage stilling i sagen, når den nedsatte følgegruppe er kommet med en anbefaling. Men det vil ifølge formanden for gruppen, Per B. Christensen, tidligst ske lige før sommerferien, og dermed er der ikke udsigt til justeringer fra næste studieår. Foreløbig har følgegruppen alene foreslået, at dispensationen fra optagelseskriterierne på linjefagene også kan gælde fra næste år en dispensation, der dog ikke har kunnet forhindre, at linjefaget naturfag i år kun har optaget ca. 20 pct. af det antal studerende, faget normalt optager. Følgegruppen er blandt andet blevet Allerede før loven trådte i kraft, talte fagfolk om en lurende linjefagskatastrofe og kaldte på et politisk indgreb. Og selvom det siden studiestart i efteråret har været åbenbart, at linjefagsmodellen i den ny læreruddannelse er mislykket, har en politisk redningsindsats lange udsigter. bedt om at komme med forslag til en styr- Indk x130 MAG 01/03/08 21:00 Side 1 kelse af naturfag. Ingen af gruppens medlemmer vil på nuværende tidspunkt udtale sig om konkrete forslag, men formanden for gruppen, Per B. Christensen, siger: Det er klart, at vi har fokus på, hvordan man lettere kan vælge naturfag som linjefag, men det er en drøftelse, vi først lige har taget hul på. tb Små linjefag slagtes side 41 Læs mere i Seminariebladet på siderne Meddelelse om Indkaldelse til generalforsamling Lærerstandens Brandforsikring G/S afholder ordinær generalforsamling i Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K. Tidspunkt: Lørdag den 26. april 2008, kl Med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport for Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud 5. Valg til bestyrelsen 6. Valg af to revisorer 7. Eventuelt Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret, jf. vedtægternes 5. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring G/S i medfør af vedtægternes 10, stk. 8 ret til at overvære generalforsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret. Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen sendes til Lærerstandens Brandforsikring G/S, Direktionssekretariatet, senest 5 dage før generalforsamlingen afholdes, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt. På bestyrelsens vegne Knud Erik Bang Formand LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Farvergade København K Tlf magisterbladet 6/08 7

8 friske indspark i barselsdebatten 24 mennesker i 24 timer. Nul telefoner, nul ure og nej til nej. Sådan lød opskriften på at få nye idéer til at få flere mænd til at tage en del af barselsorloven, da DM holdt camp op til kvindernes kampdag den 8. marts. af Benedikte Ballund bb@dm.dk Hvad skal de ha? BARSEL! Hvem skal ha den? FÆDRENE! Det entusiastiske kampråb gjalder bag den grå skydedør. Stemmerne tilhører en gruppe af deltagerne på DM s camp om barsel. Knap et døgn tidligere er en række mænd og kvinder ankommet til kursusejendommen Sophienberg i Nordsjælland og er blevet inddelt i fire grupper. Nogle er fædre, der er udvalgt blandt deltagerne i DM s nye barselsundersøgelse. Andre er tillidsrepræsentanter, medlemmer af DM s ligestillingsnetværk eller studerende. Hvem alle de andre præcis er, har deltagerne ikke helt styr på. På det navneskilt, som sidder fæstet på brystet, er de nemlig blevet bedt om at skrive, hvad de drømte om at blive, da de var år gamle. Cowboy står der på et af dem. Kemiprofessor på et andet og detektiv på et tredje. Ideerne og kreativiteten skal ikke dræbes af snak om fag og det daglige arbejde. Mobiltelefoner og ure er de blevet bedt om at aflevere. Se det som en luksussituation, siger DM s ligestillingskonsulent, Gitte Grønnemose, der sætter deltagerne ind i, hvad der skal ske. Opgaven er klar. De har 24 timer til at få idéer til, hvordan man får flere fædre til at tage mere barsel. Nogle ting er givet på forhånd: Der er ikke politisk stemning for at øremærke barsel til fædre, hvad enten det er DM s politik eller ej. Derfor er der brug for at tænke uden for boksen, som det hedder på moderne dansk, hvis man vil have flere fædre til at tage del i pasningen af de små. Metoden er ikke lange, tunge teoretiske diskussioner, men konstant fremdrift og idéudvikling, hjulpet på vej af øvelser, proceskonsulenter og nogle enkle regler, som står nedfældet 8 magisterbladet 6/08

9 Flere af deltagerne i DM s barselscamp pegede på, at der var behov for meget mere information til far om rettigheder og muligheder også inden barnet kommer til verden. Foto: Kenneth Løvholt Det foreslog grupperne blandt andet: øremærket barsel fuld lønkompensation under barsel fædregrupper i fagforeningsregi, hvor man kan mødes med andre flere kvinder i ledelse kampagner om rettigheder og muligheder for fædre ISO-certificering af virksomheders familiepolitik kåring af årets far på barsel-virksomhed fokus på kendte mænd, der har taget barsel 24 mennesker i 24 timer var overskriften, da DM samlede en række mennesker til en intensiv barselscamp for at få friske input til, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for fædre at tage orlov. Foto: Henrik Petit Det har været spændende at følge processen og se, hvor meget der kan komme ud af at samle så forskellige medlemmer i en så intensiv proces. Vi har fået virkelig mange gode innovative bud på, hvordan vi kan arbejde videre med at få flere mænd til at tage barsel, lød DM-formand Ingrid Stages tilfredse konstatering, da campen var overstået. Foto: Henrik Petit magisterbladet 6/08 9

10 Jeg vil gerne begynde med at sige, at jeg synes, det er smask hamrende synd, at faderen ikke kan være sammen med barnet før, under og efter fødslen, sagde Dansk Industris formand Henning Dyremose. Han blev selv nærmest til grin, da han for 30 år siden som chef i Novo lagde sin ferie efter, hvornår hans kone fødte. Henning Dyremose havde fået til opgave at kommentere deltagernes endelige forslag set fra et arbejdsgiversynspunkt. Jeg er enig i, at der skal være flere kvinder i ledelse, og at fuld lønkompensation under barsel skal være et overenskomstkrav, så det vil jeg anbefale jer at prioritere, sagde han ved præsentationen. Han var dog ikke villig til at ændre på DI s generelle afvisning af at tegne overenskomster med AC-organisationer, og han modsatte sig også idéen om øremærket barsel. Det er nærmest samfundsnedbrydende, mente han. Foto: Kenneth Løvholt Det er ikke en ny tanke, at far også kan tage sig af små børn. Foto: Kenneth Løvholt på papir i hvert af de fire grupperum, der udgør rammen om tænkningen og kreativiteten. Hovedessensen er, at det er forbudt at sige nej. Lang dag Der bliver arbejdet koncentreret i grupperne, der kun forlader deres lokaler for at snuppe en bid mad i løbet af dagen eller for at deltage i indlagte lege og øvelser for at holde den kreative proces i gang eller for at lytte til et enkelt oplæg af barselsforsker Bente Marianne Olsen fra Socialforskningsinstituttet. Om aftenen er der middag og underholdning med standup-komiker Lasse Rimmer, men flere af grupperne arbejder videre bagefter og slukker først lyset et pænt stykke over midnat. Da de 24 timer er gået, og grupperne skal præsentere resultaterne, kommer der da også masser af forslag på bordet. Det handler om alt fra fædregrupper, reklamekampagner og sprogbrug til ISO-certificering af virksomheders personalepolitik. Også den øremærkede barsel kommer på banen som en påmindelse til Folketingets politikere om, at mange vil være glade for den. Nu står der bare tilbage at få ført forslagene, som vil indgå i DM s fremtidige arbejde på barselsområdet, ud i livet. Øremærkning af 12 ugers barsel til faderen er et krav, vi har haft højt på dagsordenen i lang tid, fordi det er en krumtap i vores arbejde for ligeløn. Det vil vi fortsat kæmpe for. Når det gælder konkrete kampagner og fædregrupper, er det initiativer, vi allerede nu vil arbejde videre med i DM, siger Ingrid Stage, formand for DM. Sådan er barselsreglerne i dag Mødre har ret til at holde 14 ugers barsel med dagpenge. Af disse uger har mødre pligt til at holde de to første uger efter fødslen. De fleste overenskomster sikrer mødre løn i de 14 uger. Fædre har ret til to ugers orlov med dagpenge inden for barnets første 14 leveuger. Begge forældre har ret til 32 ugers forældreorlov afholdt inden barnet fylder 9 år. Tilsammen har forældrene dog kun ret til dagpenge i 32 uger. Mødrene kan påbegynde forældreorlov efter de 14 ugers barselsorlov, mens fædre kan påbegynde forældreorlov efter barnets fødsel. Via overenskomsterne kan man dog få bedre vilkår end de ovenstående. I de nye overenskomster på det offentlige område, som er på vej til afstemning blandt medlemmerne, er der således indgået aftale om ekstra øremærket barsel til fædre efter den såkaldte model, hvor begge forældre hver især har ret til 6 ugers orlov med løn, mens de kan fordele de sidste seks uger, som de vil. 10 magisterbladet 6/08

11 Også politikere fra DM gav de mange gode forslag et par kommentarer med på vejen. De var enige om, at barsel til fædre er en krumtap i DM s ligestillingsarbejde. Selvom folk er forskellige, gør de det samme, bemærkede Charlotte Paludan, koordinator for DM s ligestillingsnetværk, til modstanderne af øremærket barsel, der ofte fremhæver, at ingen familier er ens og har samme behov. Hun blev bakket op af DM s næstformand Frederik Dehlholm (i midten), der konstaterede, at barsel har så stor betydning for ligelønnen, at det ikke er nok at sige, at mennesker er forskellige. Hans Schmidt-Nielsen, der er formand for DM s studentersektor, var desuden især blevet inspireret af deltagernes forslag til, hvordan man kunne tilpasse sprogbrugen, så den ikke var med til at befæste fordomme om mænd og kvinders forældreroller Foto: Kenneth Løvholt DM s barselsundersøgelse Barselscampen fulgte lige i hælene på offentliggørelsen af en ny barselsundersøgelse, som DM har foretaget. Blandt undersøgelsens deltagere var der massiv opbakning til øremærket barsel, idet 70 procent af både mænd og kvinder sagde ja tak til den. Det var kun hver femte kvinde, der sagde ja til, at hun ikke ønskede at dele sin orlov med manden. De privatansatte fædre i undersøgelsen holdt kortere orlov, end de offentligt ansatte. På det offentlige område holdt knap halvdelen af mændene mere end 14 dages orlov, mens det kun gjaldt knap hver fjerde far på det private arbejdsmarked, hvor der som regel ikke er overenskomstdækning. Undersøgelsen viste også, at mændene som helhed oplevede god opbakning fra kollegerne i forhold til at holde mere end 14 dages orlov. Anderledes ser det ud med arbejdspladsens topledelse. Her er det kun knap 30 procent af mændene, der kan svare bekræftende på, at den har en positiv holdning. Når det gælder karrieren, er det dog kun hver tiende, der mener, at barsel har eller vil have en negativ effekt. Erfaringerne fra de mænd, der faktisk har været på barsel, er da også overvejende positive, når det gælder lønniveau og muligheden for at vende tilbage til de samme arbejdsopgaver. Læs mere om barselsundersøgelsen i Magisterbladet nr. 4/2008, som findes online på Tak for godt samarbejde. Efter 24 timers koncentreret arbejde med idéudvikling og præsentation drog deltagerne igen hver til sit. Foto: Kenneth Løvholt magisterbladet 6/08 11

12 Demokratikanon gør ikke meget ud af ytringsfriheden af Frederik Dehlholm, formand for DM Privat Demokratikanonen gør ikke meget ud af ytringsfriheden. Den er kort omtalt i 14. linje, hvor der henvises til perioden Her havde samfundsdebatten friere forhold end nogensinde før og efter, indtil Grundloven af 1849 sikrede ytringsfrihed og politisk frihed. Som kanonen pointerer kort i forbifarten, er den frie samfundsdebat uundværlig i et demokrati. Og det gælder jo ikke bare om religiøse forhold, men naturligvis også om alle andre samfundsmæssige forhold. Virkeligheden er desværre, at den reelle mulighed for at ytre sig frit skranter blandt dem, der virkelig har indsigt i kritiske og ja, nogle gange ligefrem lovstridige forhold. Ansatte i private virksomheder har således ikke samme pligt og mulighed for at ytre sig, som offentligt ansatte har. Privatansatte, der ikke er omfattet af en forvaltningslov eller tilsvarende, risikerer således at blive fyret på gråt papir, hvis de udtaler sig om forhold, der er lovstridige eller risikerer at forvolde skade på omgivelserne. Det er særlig problematisk i den samfundsmæssige udvikling, hvor private virksomheder overtager flere og flere af de traditionelt offentlige opgaver, for eksempel inden for miljø og sundhed, og den offentlige aktindsigt i opgaveløsningen forsvinder i takt hermed. Derfor vil det være et skelsættende fremskridt i det moderne demokrati, den dag privatansatte får samme mulighed for at ytre sig som de offentligt ansatte. Og endnu et vigtigt kapitel til den danske demokratikanon. Ovenstående blev bragt som debatindlæg i Politiken den 15. marts Du kan læse mere om den officielle demokratikanon på www. demokratikanon.dk 10 rejselegater til det årlige ConCrit-møde Traditionen tro har DM s hovedbestyrelse bevilget 10 rejselegater à kr. til DM-medlemmer, der ønsker at deltage i ConCrit-mødet i Bologna den maj i år. Det internationale netværk Con- Crit sætter kritisk vinkel på de aktuelle tendenser inden for pædagogik og uddannelsespolitik. Blandt hovedtalerne i år er DM s formand, Ingrid Stage. Participation in an international critical meeting We invite you to participate in a two-day international meeting/conference with discussions and analyses of trends in pedagogics and educational policy. The meeting will be held in an unconventional set up and serves the purpose of establishing international networks for the introduction and development of critical and alternative ideas and thoughts on pedagogical institutions and national educational systems. Focus this year will be on aspects of democracy. The meeting will be held in: Bologna, on May 16-17, 2008 We are witnessing a combination of neo-liberal marketized solutions to educational problems and neo-conservative returns to higher standards. Many practitioners, philosophers and researchers around Europe are concerned about these trends. There is a general impression that techniques of accountability, measurement and management are increasing while the pedagogical opportunities are being limited and that we are seeing an unfortunate standardisation taking place. The pedagogical environments of Europe are able to provide Rejselegaterne uddeles efter først til mølle-princippet. Hvis du har lyst og mulighed for at deltage i konferencen, kan du søge om et af de 10 rejselegater ved at sende en mail til Lene Clemmensen på lcl@dm.dk. Du kan læse mere om ConCrit på hvor du også kan tilmelde dig. Bologna, Italy May 2008 much more than that, which is what Europe needs: Is pedagogics the victim of a global competitive trend? Do political trends contribute to turning pedagogics into a technical quick fix? And do we narrow down childhood to a question of skills as a result of the policy pursued? Are the European democracies moving away from the idea of providing general education on a broad basis in favour of a kind of thinking dictated by the needs of the educational institutions? Therefore, it is time to take the international perspective seriously and to stage discussions that invite broader reflection and analysis in addition to strengthening the democratic dialogue between the populations of Europe. For this reason, we invite you to take part in an unconventionally organised conference on: FRIDAY May 16 & SATURDAY May 17 We will meet on Friday, May 16 in Bologna, Italy, and we will finish on Saturday, May 17, after we have exchanged ideas about the movements future activities. See the exact programme, schedules and location on from the end of March. The challenge to you is to take care of your own transport, food and accommodation in Bologna and to be generally prepared to participate and contribute something, to work, think, discuss, reflect, be productive and critically constructive and to network across national boundaries. Mail this to people you know might be interested in participating. You may register for the conference on the web page which will present the latest news, papers as well as an update on the number of participants. Please suggest which kind of subjects you would like to discuss within the theme of democracy and how you want to work with these themes (i.e. discussions, happenings, writings, theatre, singing, painting, you name it ) 12 magisterbladet 6/08

13 Krydstogt i særklasse Adriaterhavets Perler 10 dage Adriaterhavskysten er måske Europas smukkeste. Vi sejler blandt tusindvis af småøer fra Dubrovnik til Rijeka eller omvendt og lægger til i Kotor, Korcula, Ploce, Split, Sibenik, Kornatiøerne og Zadar. Der er rigelig tid til at besøge småbyerne og nyde de gamle kulturbyer. Alt foregår i et afslappet tempo. Tag på en virkelig skøn ferie i særklasse. Naturen er helt fantastisk, skibet er 4-stjernet med en afslappet stemning om bord og de historiske seværdigheder står i kø. En rejse med indhold og afveksling. M/S Emanuel**** Meget charmerende mindre skib med plads til 34 gæster. 18 gode kahytter hver på ca. 9m 2. Der er bad, safe og aircondition i kahytterne. Restaurant, bar og pragtfuldt soldæk. Skibet er moderniseret i dag: København - Dubrovnik m/austrian Airlines. 2. dag: Byrundtur i Dubrovnik. Afsejling til Kotor. 3. dag: Kotor. 4. dag: Kotor - Mljet - Korcula. 5. dag: Korcula - Ploce - Split. 6. dag: Split - Sibenik - Krka vandfaldene. 7. dag: Sibenik - Kornati - Zadar 8. dag: Zadar. 9. dag: Zadar - Rab - Rijeka 10. dag: Zagreb - København m/austrian Airlines. Dubrovnik - Rijeka: 24/5, 11/6, 3/9 fra kr ,- Rijeka - Dubrovnik: 2/6, 12/10, 21/10 fra kr ,- Med i prisen: Fly København - Kroatien t/r Alle transfers Fuld forplejning på hele rejsen Alle skatter og afgifter Udflugter og entréer iflg. program 9 nætter på M/S Emanuel Dansk rejseleder på hele rejsen 65-Ferie har over 15 års erfaring med krydstogter på floder, kanaler og søer over hele verden. REJSER FOR ALLE 65-Ferie Tlf: magisterbladet 6/08 13

14 MP bliver i Burma Bestyrelsen for Magistrenes Pensionskasse vil ikke sælge pensionskassens aktier i virksomheder, der samarbejder med regimet i Burma. Det oplyser pensionskassens formand, Jytte Freisleben. Hun finder det urealistisk at holde magistres pensionspenge væk fra udemokratiske og brutale regimer. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Tvangsarbejde. Vold mod civilbefolkningen. Fængsling af oppositionsledere. Tortur mod politiske fanger. Henrettelser uden rettergang. Burmas militære regime er kendt verden over for sin brutale undertrykkelse af sin befolknings menneskerettigheder. Alligevel agter Magistrenes Pensionskasse at beholde aktier for 120 millioner kroner i Chevron og Total, der forsyner Burmas militære diktatur med penge og teknologi. Det fremgår af et svar fra pensionskassens formand, Jytte Freisleben, på Magisterbladets spørgsmål om MP s tilstedeværelse i Burma. MP s screening omfatter ikke fravalg af udemokratiske og brutale regimer, skriver Jytte Freisleben blandt andet i sit svar. MPformandens svar kan læses i sin helhed på næste side. DM-medlemmer i dobbeltrolle Medlemmer af Magistrenes Pensionskasse må som konsekvens af pensionskassens investeringer leve med, at deres penge er med til at styrke Burmas diktatur. De må finde sig i, at deres pensionspenge blandt andet bliver brugt til at betale for de våben, som Burmas soldater retter mod landets munke, regimets politiske modstandere og mod landets bønder og borgere. Det gælder pensionspenge fra gymnasielærere og psykologer, og det gælder pensionspenge fra meget store grupper af DM s medlemmer. Det gælder også pensionspenge fra de mange magistre, der til daglig bruger både arbejdstid og fritid på at kæmpe for ytringsfrihed, demokrati og menneskerettigheder. For slet ikke at tale om de mange tusinde magistre, der bare gerne i al almindelighed vil have lov til at regne sig for ordentlige mennesker med en etisk forsvarlig adfærd. Også deres penge går via Chevron og Total til Burmas militær og bidrager til magthavernes vold, drab og fængslinger. MP gav løfte om etik Pensionskassens bidrag til Burmas blodige kurs er næppe i tråd med ønskerne blandt pensionskassens medlemmer. De har faktisk bedt om det stik modsatte. 14 magisterbladet 6/08

15 sådan støtter dine penge volden i Burma Foto: Scanpix Allerede i 1996 afslørede et britisk dokumentarprogram, at voksne og børn blev udskrevet til tvangsarbejde i forbindelse med det franske gas- og olieselskab Totals bygning af en gasledning i Burma. Totals projekt foregik i tæt samarbejde med det burmesiske militærstyre og skulle give regimet en årlig indtægt på to til tre milliarder kroner. Siden har både tvangsarbejde og generel undertrykkelse af Burmas befolkning været kendt verden over. Regeringer og humanitære organisationer har leveret massiv dokumentation for de lidelser, Burmas militære junta påfører landets befolkning. Det gælder også regimets nådesløse forfølgelse af arbejdere, der forsøger at organisere sig i fagforeninger. Total har gennem alle årene fortsat sit samarbejde med militærdiktaturet. Også amerikanske Chevron er kendt for sit tætte samarbejde med Myanmar Oil, der skaffer udenlandske indtægter til landet. Eksport af naturgas er stadig Burmas vigtigste kilde til udenlandske indtægter. Uden Total ville Burmas magthavere være mindre magtfulde. Hvordan disse indtægter bruges, fik en chokeret omverden indblik i sidste efterår, hvor Burmas militær med stor brutalitet knuste en folkelig opstand ledet af buddhistiske munke. Opstanden, der blev døbt Safranrevolutionen, blev af Burmas magthavere mødt med nye fængslinger, henrettelser og systematisk undertrykkelse. Alt sammen med bidrag fra magistrenes pensionspenge gennem MP s investeringer i Chevron og Total, som er blandt Burmas største udenlandske investorer. Medlemmer af Magistrenes Pensionskasse har i dag aktier for 50 millioner kroner i Chevron og for 70 millioner kroner i Total. Det fremgår af en undersøgelse fra 2001, foretaget af Magistrenes Pensionskasse. I undersøgelsen svarer 88 pct. af deltagerne, at pensionskassen skal tage særlige etiske hensyn ved valg af investeringer. MP s medlemmer er især modstandere af våben, børnearbejde, kemikalier, som medfører forurening, og af tobak. Emner som nedskydning af civile eller politisk motiveret tortur indgår ikke i undersøgelsen. Magistrenes Pensionskasse har gennem mange år haft et sæt etiske retningslinjer, som lover MP s medlemmer, at deres penge ikke vil blive brugt til våbenproduktion eller sat i virksomheder, der benytter sig af tvangsarbejde, børnearbejde eller knægter retten til at organisere sig. At netop den slags er udbredt i Burma, har regeringer og humanitære organisationer dokumenteret gennem mange år. MP vil ikke sælge Burma-aktier Magisterbladet har spurgt pensionskassens formand, Jytte Freisleben, om hun vil anbefale et salg af MP s aktier i Total og Chevron. Svaret er nej. Magisterbladet: Vil du anbefale din bestyrelse, at MP følger udenrigsminister Per Stig Møllers vurdering og sælger sine aktier i Total og Chevron?. Jytte Freisleben: MP s formand, Jytte Freisleben, vil ikke trække magistrenes penge ud af Burma. Nej, politiske udtalelser alene giver ikke anledning til at sælge aktier. MP s screening omfatter ikke politiske fravalg af udemokratiske og brutale regimer. Vi har naturligvis ikke på nogen måde sympati for den slags regimer, men afgrænsning vil være problematisk, fx Kinas aktuelle nedkæmpning af tibetanerne, Irans stærkt tvivlsomme valg, Zimbabwes brutale oppositionsundertrykkelse, USA s Guantanamo-lejr etc. Magisterbladet: Er det foreneligt med MP s rolle som pensionsforvalter for medlemmer af DM at investere i virksomheder, der bidrager til at finansiere regimets bekæmpelse af fagforeninger i Burma?. Jytte Freisleben: Vi har ingen sympati for Burmas regime. Men vi har som beskrevet i det andet spørgsmål fundet det urealistisk at afgrænse en screening af udemokratiske og brutale regimer. Foto: Nina Lemvigh-müller magisterbladet 6/08 15

16 Foto: Scanpix Danmark arbejder generelt for, at EU s sanktioner mod Burma er så målrettede som muligt det vil sige rettet mod generalerne, ikke civilbefolkningen. Vi ser gerne, at EU-sanktionerne strammes yderligere og kommer til at omfatte olie- og gassektoren, hvor der er store økonomiske interesser på spil for generalerne. Udenrigsminister Per Stig Møller til Magisterbladet MP på kollisionskurs med dansk udenrigspolitik Den danske regerings ønske om at udvide EU s sanktioner mod Burma bliver mødt med skuldertræk i Magistrenes Pensionskasse. Politiske udtalelser alene giver ikke anledning til at sælge aktier, oplyser MP-formand Jytte Freisleben. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Den danske regering har et klart ønske om, at EU s sanktioner mod Burma også omfatter Burmas gas- og olieindustri. Det bekræfter udenrigsminister Per Stig Møller over for Magisterbladet. Danmark arbejder generelt for, at EU s sanktioner mod Burma er så målrettede som muligt det vil sige rettet mod generalerne, ikke civilbefolkningen. Vi ser gerne, at EU-sanktionerne strammes yderligere og kommer til at omfatte olie- og gassektoren, hvor der er store økonomiske interesser på spil for generalerne, oplyser Per Stig Møller. Betyder det, at det er i modstrid med den danske regerings ønsker at have aktier i franske Total og amerikanske Chevron? Grundlæggende skal virksomheder og investorer træffe beslutning inden for de givne lovgivningsmæssige rammer. De etiske og moralske aspekter må virksomhederne hver især forholde sig til, siger Per Stig Møller. MP: Nej til aktiesalg I Magistrenes Pensionskasse tager man den danske regerings holdning til diktaturet i Burma med knusende ro. Pensionskassens formand, Jytte Freisleben, afviser, at den danske regerings ønske om udvidede sanktioner kan få pensionskassen til at sælge sine aktier i gas- og olievirksomheder som Chevron og Total. Begge virksomheder har et nært samarbejde med Burmas statskontrollerede Mayanmar Oil og bidrager til Burma-generalernes økonomiske magtbase. Nej, politiske udtalelser alene giver ikke anledning til at sælge aktier. MP s screening omfatter ikke politiske fravalg af udemokratiske og brutale regimer. Vi har naturligvis ikke på nogen måde sympati for den slags regimer, men afgrænsning vil være problematisk, mener Jytte Freisleben. MP fremmer fransk kurs Dermed bliver den danske regerings ønsker om at ramme Burma-generalernes økonomi direkte modarbejdet af Magistrenes Pensionskasse. Den danske regering havde ønsket at lamme generalernes økonomiske forsyningslinje. Magistrenes Pensionskasse bidrager til at holde den i live. Danmark har siden 1996 protesteret mod Burma-regimets hårde fremfærd over for civilbefolkningen. Senest i efteråret sidste år har den danske regering kæmpet 16 magisterbladet 6/08

17 Danmark har siden 1996 protesteret over for Burmageneralernes overtrædelse af menneskerettighederne. for skrappere sanktioner i EU. Bestræbelserne blev især modarbejdet af Frankrig, der blandt andet gennem Total har store økonomiske interesser i Burmas energiudvinding. EU-landene kunne dog enes om yderligere sanktioner i form af for eksempel forbud mod import af ædelstene, træ, metaller og mineraler samt forbud mod eksport af udstyr i forbindelse med udvinding af ædelstene, træ, metaller og mineraler. EU s strammere sanktioner kom efter et usædvanligt blodigt angreb fra regimets side på en sultende befolkning. Protesterne begyndte efter drastiske stigninger i prisen på brændstof, som først fordyrede al offentlig transport og derefter gav stigende priser på en række basale fødevarer. En i forvejen forarmet befolkning gik på gaden, og munkene sluttede sig til protesterne sammen med Burmas politiske opposition. I løbet af august og september tog protesterne til, men blev slået ned af Burmas magthavere med en brutalitet, der blev kritiseret skarpt af USA og Europa. I oktober blev EU s skærpede sanktioner vedtaget. Vi kan ikke drive udenrigspolitik, men må lytte til dem, der har ansvaret. PFA-direktør Henrik Franck til Danwatch i januar i år efter PFA s salg af aktier i Chevron og Total. Andre pensionskasser ude af Burma Udenrigsminister Per Stig Møller har tidligere formuleret sig om den danske regerings holdning på en måde, som har fået andre pensionskasser til at trække sig ud af Chevron og Total. I oktober solgte ATP sine aktier i Total til en værdi af 920 millioner kroner på grund af Totals samarbejde med Myanmar Oil. Ifølge en pressemeddelelse fra ATP skete salget i lyset af de nye tilkendegivelser fra den danske regering om dens holdning til sanktioner mod Burma. Samtidig solgte ATP alle sine Chevron-aktier til en værdi af 159 mio. kr. og en stor aktiepost i kinesiske Sinopec på grund af olieselskabets samarbejde med juntaen i Burma. Salget skete efter massiv omtale i pressen af overgrebene mod Burmas befolkning. Siden oktober har ATP, Sampension og PKA sammen trukket investeringer ud af Chevron og Total til en samlet værdi af mere end 2 milliarder. Senest har PFA solgt alle aktier i Chevron og Total. Ifølge PFA s årsregnskab har salget omfattet aktier for 206 millioner kroner. Magistrenes Pensionskasse har valgt at beholde sine store aktieposter i Chevron, Total og Sinopec. Foto: Scanpix magisterbladet 6/08 17

18 god etik er god forretning Etik og afkast hænger sammen. Men ikke på den måde, som mange pensionskasser i årevis har forsøgt at bilde deres medlemmer ind. Den sande sammenhæng mellem etik og afkast er neutral til positiv. Det viser stor ny rapport fra FN og Mercer. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Pensionskasser med etisk profil vil sandsynligvis få et større afkast end andre pensionskasser. Etik har en sund indflydelse på forretningen. En rapport fra det internationale konsulentfirma Mercer har i samarbejde med FN set nærmere på sammenhængen mellem etik og afkast. Rapporten hedder Demystifying Responsible Investment Performance og er en undersøgelse af 20 forskningsprojekter om etik og profit fra hele verden med fokus på forskellige brancher. Ud af tyve undersøgelser viser ti, at det er uden betydning for afkastet, om virksomhederne har taget særlige etiske hensyn i forhold til miljø, social ansvarlighed og god virksomhedsledelse. Syv undersøgelser viser en positiv sammenhæng mellem etiske hensyn og økonomisk afkast, mens kun tre undersøgelser viser en negativ sammenhæng mellem etik og profit. Gode virksomheder At god etik oftest vil give god forretning, kommer ikke bag på Erik Alhøj, der er ekspert i etisk screening og direktør i Global Ethical Standard. Virksomheden er markedsførende i Norden inden for etisk screening af investeringer på globalt plan. Der er ingen modsætning mellem at tage etiske hensyn i sine investeringer og få et fornuftigt afkast, siger Erik Alhøj. Han mener, at der er flere fornuftige grunde til den positive sammenhæng mellem etisk adfærd og et godt afkast. Etisk bevidste selskaber kan opnå markedsfordele, så de står stærkere i forhold til konkurrenterne, fremhæver Alhøj og peger på miljøhensyn som et eksempel. Virksomheder, der af sig selv har satset på miljøvenlig teknologi, har været først med nye, miljøvenlige produkter til forbrugerne. Desuden har de kunnet indføre en mere miljøvenlig produktion i eget tempo i stedet for at blive presset af myndigheder og ny lovgivning. Desuden kan virksomheder uden styr på etikken ikke blive underleverandører til de mange store virksomheder, der har en aktiv politik for social ansvarlighed, tilføjer Erik Alhøj som endnu en fornuftig grund til, at god etik er en god forretning. Endelig er socialt ansvarlige virksomheder mere attraktive for dygtige medarbejdere, og virksomhedernes direktører er ofte fremsynede på mange andre områder ud over det etiske og sociale område. Etisk balancegang Lektor Steen Vallentin fra CBS, Handelshøjskolen i København, bekræfter, at etiske hensyn sagtens kan kombineres med solide afkast. Vi har masser af undersøgelser om sammenhængen mellem virksomheders sociale performance og finansielle performance. De konkluderer, at social ansvarlighed enten ikke betyder noget for afkastet eller har en marginal positiv effekt, siger Steen Vallentin, der er ekspert i etiske investeringer. Han tilføjer, at såkaldte sinstocks, der er finansslang for sinfull stocks, altså syndefulde aktier, kan give højere afkast. Går man meget målrettet efter alkohol, prostitution, tobak og våben, kan man godt opnå et overnormalt højt afkast, siger Vallentin og fremhæver, at etiske hensyn kan tages på flere niveauer. Hvis man kun vil investere i økologisk landbrug og føre sin egen udenrigspolitik, så er det sikkert svært at få afkastet til at flugte med markedets gennemsnit. Men hvis det handler om at undgå at investere i de værste virksomheder og de mest brodne kar, så kan man sagtens holde et afkast, der er lige så højt eller højere end gennemsnittet af markedet, understreger Steen Vallentin. Ny interesse for etik Danmark ligger i bunden af Europa, når det gælder antallet af etiske investeringsforeninger. Danske aktieinvestorer har kun en brøkdel af deres penge i etiske fonde. I modsætning til pensionskasser i Norge, Belgien og England er danske pensions- 18 magisterbladet 6/08

19 Foto: Scanpix Virksomheder, der tager hensyn til mennesker og miljø, har sandsynligvis højere afkast end andre virksomheder. Det viser ny rapport fra FN og Mercer. Foto: Scanpix Det at være social ansvarlig og samtidig have et godt afkast er ikke noget dilemma. ATP-direktør Bjarne Graven Larsen til Politiken februar 2008 Vi mener godt, at et godt afkast og etik kan gå hånd i hånd. Danica-direktør Henrik Ramlau Hansen til Politiken februar 2008 kasser ikke underlagt en lovgivning, der sætter særlige etiske standarder. En dansk pensionskasse må ikke understøtte kriminelle aktiviteter, men derudover er der frit slag for investeringer i klyngebomber, atomvåben og andre dødbringende produkter. Mange danske pensionsselskaber har retningslinjer for etik, men dels varierer de i omfang, dels har lønmodtagerne ingen garantier for, at retningslinjerne bliver overholdt. Pensionskasserne i Danmark har gennem mange år været meget uinteresserede i de etiske aspekter af deres forretning. Men det er ved at ændre sig. Vi sporer en kraftigt stigende interesse fra pensionskassernes side, som sandsynligvis er sat i gang af gode kræfter i FN, EU, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, vurderer Erik Alhøj fra Global Ethical Standard. MP tilfreds med 1,9 procent Magistrenes Pensionskasse kom ud af 2007 med et afkast på 1,9 procent. Det fremgår af en pressemeddelelse fra pensionskassen med overskriften Tilfredsstillende afkast i MP Pension. Ifølge pressemeddelelsen er resultatet dog stadig mærket af de høje løfter grundlagsrenter som pensionskassen gav sine medlemmer for år tilbage. Ifølge MP Pension er grundlagsrenterne årsag til, at pensionskassen har været nødt til at købe forsikringer mod renteudsving. Disse forsikringer har alene i 2007 spist 2,7 pct. af MP-medlemmernes afkast. Uden de høje grundlagsrenter og de nødvendige rentederivater ville MP Pensions afkast have været 4,6 procent, forklarer MP Pensions direktør, Niels Erik Eberhard, i pressemeddelelsen. I november sidste år viste en undersøgelse foretaget af magasinet Penge & Privatøkonomi, at der er stor forskel på danske pensionskassers evne til at skabe overskud. Undersøgelsen sammenlignede fem års gennemsnitlige afkast og risiko i 35 danske pensionsselskaber med arbejdsmarkedspensioner. Magistrenes Pensionskasse havde det dårligste resultat af alle og blev nummer 35 i undersøgelsen. magisterbladet 6/08 19

20 Efter- og videreuddannelse Efterår 2008 Master i social integration Teoretisk baseret viden om integrationsprocesser i forhold til socialt marginaliserede grupper samt tilrettelæggelse af sociale indsatser. Master i etik og værdier i organisationer Viden om afkodning, prioritering og formidling af organisationers og professioners etik og værdier. Master i retorik og formidling Kompetencer inden for skriftlig og mundtlig fremstilling, retorisk analyse, argumentation samt krise- og mediekommunikation. Master i naturfagenes didaktik Integration af forskningsresultater og praksiserfaring, hvor der opnåes viden om fag, undervisning, læreprocessen og udviklingsarbejde. Master i it Specialiseringen i organisation, softwarekonstruktion eller interaktionsdesign og multimedier. Organisationsantropologi Viden om forholdet mellem individ, organisation og omverden samt virksomhedskultur. Sidefag Historie, engelsk, dansk, samfundsfag, oldtidskundskab m.fl. Enkeltfag God metode - projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik Moral i teori og praksis I Ekstremernes århundrede Tankens magt og afmagt - filosofi og religion Introduktion til religionshistorien og til grundlæggende religiøse fænomener K.E. Løgstrups tænkning Verdenshistorie 2 Kildeintroducerende emne Øjenvidner til historien Politologisk introduktionskursus Sociologi Forvaltningsret Italiensk Design og ledelse af kreative processer m.fl. Undervisningen er tilrettelagt fleksibelt og på deltid. Du kan tage hele masteruddannelser eller enkeltmoduler. Du kan også læse sidefag eller enkeltfag i dagtimerne. Læs mere om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet på eller kontakt os på tlf helside magisterbladet1.indd :05:31 20 magisterbladet 6/08