PRESSEN. Rent snit ti centralbiblioteker slettet af landkortet

Transkript

1 Vicedirektør i IBM: Bibliotekarer skal hedde cand.it.info Hvorfor elsker de unge Arto? Lederundersøgelse 2007: Kunsten at gøre sine hoser grønne PRESSEN 24. januar Rent snit ti centralbiblioteker slettet af landkortet

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl Bogen er ikke ved at dø BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: pd@bf.dk Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: mesl01@frederiksberg.dk Øvrige hovedbestyrelse: Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: , P: eirixon@gmail.com Karen Buus, Varde Bibliotek Tlf. A: , P: karenbuss@vardebib.dk Per Kjær Fredborg,Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: pkf@bib.aarhus.dk Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: , P: bsj@grevebib.dk Kim Josefsen, Biblioteksmedier as Tlf. A: , P: kjj@dbc.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: skl@bib.aarhus.dk Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: , P: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: , P: E-post: jom@hvidovre.dk Jette Rasmussen, Varde Bibliotek jetterasmussen@vardebib.dk Tlf. A: , P: Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling: Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, konsulent vedr. faglige spørgsmål, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, web-supporter, af@bf.dk Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver, mlr@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl : Forsiden: Ny centralbiblioteksreform betyder rødt kort til ti af landets 16 centralbiblioteker. Jakob Boserup har fotograferet er kommet godt fra start med en engageret debat, om hvorvidt bogen skal være det primære fokus i folkebibliotekerne. Startskuddet var et interview med Københavns Hovedbiblioteks nye chef, Pernille Schaltz i Politiken den 26. december Ønsket er at lave en anden indretning og få mere luft i rummet og blandt andet kunne præsentere andre medier. Menhun begik to væsentlige»fejl«i interviewet hun komtil at nævne, at der skulleværeflerepopulære titler,og at andrebøger skullepådepot.straks rejste koretsig af forargede forfattere og forlæggere,der mente, at bogenburde væredet primæremedie.men kritikken er forfejlet. At erklære, at bibliotekerne nedprioriterer litteraturen, og at bogen dør, fordi der skal nyindrettes, erenusaglig analyse. Som om litteraturformidling bare handler om hyldemeter og antallet af bogtitler. Og udtryk som»biblioteksdøden«og»mordet på biblioteket«er hysterisk udtryk brugt i debatten. Forbibliotekerneerfokus på formidling af litteraturogkulturformidlingog ikke kunpåantallet af bøger. Derfor er det problematisk og altfor generaliserende, at bibliotekernes succeskun bliver målt iantallet af udlån. Deteretmisvisendeparameter,idet der netopdesidste 25 år er kommet nyemedier og ikke mindst internettet, somfor bibliotekerne ikke udkonkurrererbogen, mentværtimoderetsupplement. Københavns Hovedbibliotek og resten af landets biblioteker er ikke ved at undsige bogen, og dette er ikke et skridt mod»kioskbasker-mentalitet«hosbibliotekarerne. I november 2007 afholdte Bibliotekarforbundet i samarbejde med Den danske Boghandlerforening temamøder om de nye bogudgivelser. Der kom ikke færre end cirka 480 bibliotekarer for at høre oplæg om de nye bøger, diskutere og tale om litteraturen. Bogen og litteraturformidling er stadig en vigtig og væsentlig del af bibliotekarernes arbejde. Det er vigtigt at understrege, at bibliotekets opgave er at have fokus på formidling - ikke kun på antallet af bogtitler, og på hvordan man i 2008 skaber biblioteker, der kan være attraktive og udfordrende kulturinstitutioner. Det gør vi blandt andet ved at vise, at litteraturen findes på forskellige medier lydbøger, internet, udstillinger, og selvfølgelig i bøger. Det beskæmmende fra bogindustriens side er, at de angriber bibliotekerne på et usagligtgrundlag på trods af, at bibliotekerne er en af deres væsentligste aftagere og er med til at styrke og formidle differentieret litteratur. Man kan undre sig over, at det stadig skal være et stridspunkt, at bibliotekerne har forskellige medier. Men der er ingen tvivl om, at bibliotekerne skal fortsætte den nuværende udvikling og ikke lade sig kyse af traditionalister, for deterikke dem, der formår at skabe biblioteker, vi også har om ti år. Vores borgere og politikere rundt om i kommunerne forventer, at også bibliotekerne udvikler sig og afspejler det omgivende samfund. Bibliotekerne erdanmarks største kulturinstitution, oget af hovedformålene er at formidle kultur ogviden til borgerne. Det er ikke kun bogen som medie, det handler om. I stedet for at angribe bibliotekerne, fordi vi gerne vil flytte rundt på vores reoler og skabe nutidig indretning burde forlag og forfattere være glade for, at bibliotekerne konstant arbejder på at formidle litteratur til borgerne. Ikke mindst vores børn og unge. PERNiLLE DRoST

3 INDHOLD Lederen skal sælge varen At være biblioteksleder i dag kræver gode netværkskundskaber, viser BF s Lederundersøgelse Erhvervslivet skriger på informationsdesignere Vicedirektør i IBM, Kim Østrup, har enny titel til bibliotekarerne i ærmet. Arto: Hadet af voksne, elsket af børn Arto er Danmarks mest besøgte hjemmeside for børn og unge. Men mange voksne står skeptiske ogusikre over for Arto-universet. Når Rebecca bliver til rebrilla 12-årige Rebecca Væver har oprettet sin egen bogklub på Arto. Reform efterlader seks mastodonter En radikal reform for centralbibliotekerne blev en realitet kort før årsskiftet. Danmark får ti færre centralbiblioteker. Dømt ude Landets to største kommunerundrersig over, hvorfor de ikke længere har fortjent titlen som centralbibliotek. Vindere og tabere Fire biblioteksledere giver deres bud på konsekvenserne af reformen af centralbibliotekerne. Hellere lille og hurtig Københavns Kommune har investeret i enlille, sølvfarvet retrovogn, der skal løbe de unge op I DETTE NUMMER Debat 20 Nye stillinger 22 Nyt Job 29 Personnyt Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax bibliotekspressen@bf.dk internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister:Anette Lerche,lerche@bf.dk,Marie Brynskov, brynskov@bf.dk,sabrinemønsted,moensted@bf.dk. Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf ,fax epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S issn Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement: ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 435 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor. bibliotekspressen

4 Overpris på lydbøger En pris er ikke bare en pris. Hvis man som privatperson for eksempel køber forfatteren Khaled Hosseinis roman Under en strålende sol som lydbog på Lydbogen. com, koster den 299 kroner. Køber et bibliotek samme lydbog med samme antal cd er på lydbogsforlaget Audioteket et søsterselskab til Lydbogen.com, der kun sælger til biblioteker lyder regningen på kroner. Den store prisforskel har umiddelbart ingen forklaring, selv om flere forlag skriver på bagsiden, at materialet kun er til privat brug. - Bibliotekerne må gerne købe de billige udgaver og låne dem ud, fastslår Jonna Holmgaard Larsen, specialkonsulent i Biblioteksstyrelsen i Dagbladet Politiken. Alligevel har 76 biblioteker i år købt den dyre udgave af Hosseinis bog, mens syv købte den billige. Lydbøger er populære for alle aldersgrupper men dyre for biblioteket. Foto: Scanpix/Ditte Valente brynskov Mini Fagligt Landsmøde Mange nåede ikke at få en plads til Fagligt Landsmøde i Vejle Nu er chancen der igen BF har arrangeret to konferencer med temaet Endnu mere action formidleren i forandring den 10. marts 2008 på Helnan Marselis Hotel i Århus og fredag den 14. marts 2008 på Axelborg i København. Konferencernes ene oplægsholder er skuespilleren Jens Arentzen, der også optrådte i Vejle han underviser om»emotionel kommunikation«. Anden mand på plakaten er tidligere lektor Nils Villemoes fra Handelshøjskolen i Århus, der tager udgangspunkt i detstore, altoverskyggende K: Kunden. Deltagerprisen er 995 kr. for en hel dags konference. Se mere information på brynskov Skuespilleren Jens Arentzen fik topkarakter af 78 procent af deltagerne på Fagligt Landsmøde i Vejle. Foto: Gitte Sofie Skov Er det muskelmasse, hjernekraft eller noget helt tredje, der skal sælge biblioteket i fremtiden? Biblioteksstyrelsen arbejder på at koordinere markedsføringen af bibliotekerne. Foto: Scanpix/Ulrik Jantzen Biblioteker skal samle kræfterne Biblioteksstyrelsen (BS) har detseneste år arbejdet med projektetkoordineret Markedsføring af Bibliotekerne. Nu er det sammen med Undervisningsministeriet ogkl blevet besluttet at starte et»for-projekt«om emnet, hvor blandt andet branding- og reklamebureauer er involveret, siger Christian Søndergård Christensen, juridisk konsulent i BS. Han understreger samtidig, at projektet stadig er på tegnebrættet og detaljerne derfor ikke på plads før starten af det nye år. Hvis det bliver en succes, vil et egentligt projekt blive gennemført, skriver styrelsen i en pressemeddelelse. - Vi kunne godt tænke os, at bibliotekerne markedsførte sig på landsplan, Biblioteksafgift fredet Den danske biblioteksafgift overlever alligevel. Afgiften var ellers i fare, da EU-kommissionen i 2004 mente, den var i strid med EU Traktatens forbud mod diskrimination på grundlag af nationalitet. Biblioteksafgiften er penge, der udbetales til blandt andet forfattere, der skriver på dansk. Den danske regering svarede i 2005 EU-kommissionen, at ordningen er kulturstøtte for at bevare dansk sprogkultur ikke for at diskriminere. Kulturminister Brian Mikkelsen er glad for, at EU-kommissionen har opgivet sagen. sideløbende med, at de også gør detlokalt, siger Christian Søndergård Christensen om idéen bag. Hvordan laver man en samlet plan for biblioteker, der ermeget forskellige? - Idéen er at få samlet tankerne om, hvordan bibliotekerne ser udi fremtiden også med alle deres forskelligheder og få dem formidlet ud, siger den juridiske konsulent. Projektet finansieres via ikke forbrugte penge fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker til og med Styrelsen vil snarest få etableret en følgegruppe, som vil rådgive om projektet. brynskov - Dette er en fantastisk god nyhed for forfattere, som nu kan se frem til at bevare vores biblioteksafgiftsordning, der ikke alene er ubureaukratisk, men også giver eksistensgrundlag for rigtig mange forfattere, siger han. Den danske ordning er den største af sin slags i verden. I 2006 blev der udbetalt biblioteksafgift til forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister med flere. brynskov bibliotekspressen

5 Børneportalenimodvind Børnebiblioteksportalen Dotbot, der er drevet af 65 kommunerogi alt 150 bibliotekarer, lukker måske. Biblioteksstyrelsen har som led i sin strategi for udvikling af netbibliotekerne indstillet til koordineringsudvalget at afvikle driftsstøtten til portalen fra Begrundelserne er blandt andet, at portalens organisation er meget»stor og tung«, og at der ikke er tillid til de opgivne brugstal. I 2006 klikkede personer sig ind på hovedsiden ifølge DotBots egen statistik. På et møde i koordineringsudvalget den 4. december 2007 var der opbakning til styrelsens indstilling. Med på mødet var blandt andre Rolf Hapel, stadsbibliotekar på Århus Kommunes Biblioteker, der støttede forslaget og blandt andet sagde, at han»støtter et klart signal om, at der er brug for et skifte.«han ønsker dog ikke at uddybe kursden type af udvalg, at man skal sin holdning til Bibliotekspressen. - Jeg føler ikke, at når man deltager i begrunde DotBot mister muligvis sin driftsstøtte i Biblioteksstyrelsen har med beslutningen bestemt ikke gjort det lettere at fastholde en god udvikling på området, siger Jens Ingemann, chef for Københavns Biblioteker. Illustration: Simon Bukhave sine udtalelser i pressen, siger han og henviser til referatet fra mødet. Jens Ingemann, chef for Københavns Biblioteker, der er det administrerende bibliotek for DotBot, er forundret over beslutningen. - Det undrer mig, at man vælger at lukke for driftsstøtten til det største ogmest brugte børnesite uden at opstille nogle alternativer. Det er et meget stort ansvar, der påhviler Biblioteksstyrelsen nu, siger han. DotBots bestyrelse vil mødes med de største bidragsydere i starten af Referat af mødet kan læses på Brynskov Hug til Danmarks Biblioteksforening Esbjerg Kommune ervrede over, at Danmarks Biblioteksforening har rost den nye reform af centralbibliotekerne i en pressemeddelelse udenat have taget deres bagland i ed. Esbjerg er nemlig langt fra tilfreds med den nye reform, der fratager byen sit centralbibliotek. - Vi føler os til grin for vores egne penge. Vi betaler kroner om året for et medlemskab og har en forventning om, at de også varetager vores interesser, siger formand for Kultur-& fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Knud Jager Andersen, som mener, reformen overser Sydvestjylland og Sønderjylland. Esbjerg Kommune overvejer nu sit medlemskab af Danmarks Biblioteksforening. Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen, begrunder den»positive«pressemeddelelse med, at reformen følger Danmarks Biblioteksforenings høringssvar, som også Esbjerg bakkede op i sin tid. - Geografien tager foreningen slet ikke stilling til, siger han. Læs om centralbiblioteksreformen på side 14. mønsted Populærbiblioteksportal Hver uge er mere end danskere inde på portalen Bibliotek.dk og bestille en dvd, en bog, en cd eller noget helt fjerde. Det viser en ny undersøgelse lavet af Dansk BiblioteksCenter. I 2006 blev der udlånt 2,5 million materialer gennem Bibliotek.dk. De flittigste brugere har adresse på Sjælland, ogtegner sig for 45 procent af besøgene. Halvdelen af alle brugerne udnytter portalen til private formål, den anden halvdel til arbejde ogstudier. Undersøgelsen viser også, at 43 procent af brugerne er inde på portalen mindst én gang om ugen. Læs hele undersøgelsen på brynskov Bibliotekargenansat Bibliotekaren på CVU Sjælland, der var blevet suspenderet, er tilbage på arbejde. Bibliotekaren skulle ifølge skolen have kritiseret ledelsen i anonyme mails, hvilket fik ledelsen til at offentliggøre navnet på vedkommende over for alle skolens ansatte og politianmelde ham. Suspensionen er nu ophævet og politianmeldelsen afvist som ubegrundet. BF gik i december måned ind i sagen. Pris-nomineringerklar brynskov To danske forfattere er på listen over de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris Digter og forfatter Naja Marie Aidt for novellesamlingen Bavian (2006) og Jens Smærup Sørensen for den anmelder-skamroste roman Mærkedage (2007). Naja Marie Aidt modtog i 2007 Kritikerprisen for Bavian, som anmelderen på Litteratursiden.dk blandt andet kaldte»en trykkende, tung augustdag.«hvem, der vinder prisen på danske kroner, besluttes i Stockholm den 29. februar Prisen uddeles ved Nordisk Råds 60. session i Helsingfors i oktober. Brynskov Forfatteren Naja Marie Aidt er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe bibliotekspressen

6 Lederundersøgelse 2007: Lederenskalsælge varen Dagens ledere bruger mere krudt på netværk og markedsføring af deres bibliotek end før. Det viser BF s»tilstandsrapport«blandt ledere tekst MARIE BRYNSKOV foto JAKOB BOSERUP i biblioteksvæsenet. De er mellem 40 og 50 år. På topposterne sidder fortrinsvis mænd, mens kvinderne tager sig af mellemlederstillingerne. Mange af dem har siddet i deres nuværende lederstol mindre end et år, efter blandt andet kommunalreformen har rokeret rundt på dem. Fælles for dem er, at de bruger flere kræfter på at netværke og»sælge«deres bibliotek end tidligere. Samtidig Det mener lederne: Top 5 over de største udfordringer i fremtiden 1. Teknologiske ændringer og internetbaserede tjenester 2. Brugerorientering 3. Viden og kompetenceudvikling 4. Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere 5. Udvikling af ledelseskompetence Fremtidens leder er Strateg og visionsskaber Værdiskaber og kulturbærer Forandringsagent og innovatør Ambassadør Netværksopbygger Fremtidens leder er ikke Faglig specialist Administrator, kontrollør og regelsætter med, at mange biblioteker føler sig presset økonomisk. Det er nogle af hovedkonklusionerne i BF s lederundersøgelse Før var fokus rettet indad i organisationen blandt andet på kompetenceudvikling, viden og arbejdsmiljø, siger lektor på Danmarks Biblioteksskole, professor Niels Ole Pors, der står bag undersøgelsen, hvor 546 ledere på danske biblioteker er blevet interviewet via mail. 314 svarede. - I dag er lederne langt mere udadvendte og tænker mere strategisk. De skal ud og legitimere biblioteket i offentligheden, siger Ole Pors Nielsen. Og understreger, at der stadig erstor fokus på interne forhold som kompetenceudvikling af ledelse og personale, men det udadvendte fylder mere i dagligdagen end før. Ambassadører Rollen som ambassadør og ekstern kommunikatør bliver tillagt stor betydning. Hele 98 procent af lederne mener, at opgaven med at skabe netværk og politiske kontakter er en af deres vigtigste opgaver. 78 procent mener desuden, at lederens politiske legitimitet bliver endnu vigtigere fremover. Til gengæld tror kun en fjerdedel, at ledernes biblioteksfaglige kvalifikationer bliver vigtigere i fremtiden. Tendensen er, at jo mindre biblioteket er, jo vigtigere vurderes betydningen af biblioteksfaglige kvalifikationer. Det kan måske igen forklare, at 72 procent af lederne anno 2007 finder jobbet hårdere end tidligere. - Det er mere komplekst, og der er flere arbejdsopgaver, siger Niels Ole Pors. Samtidig svarer en tredjedel, at de af og til er stressede. For hele gruppen af ledere gælder det, at jobtilfredsheden er høj, men en smule på vej nedad i forhold til tidligere. - De oplever blandt andet, at friheden i jobbet er blevet mindre, siger han. - Før kunne dei større omfang gøre, hvad de ville. I dag er bibliotekerne i højere grad kommet til at ligne andre offentlige institutioner, der er mere centralt styret. At enhederne er blevet større kan også være en af årsagerne til, at lederne bevæger sig i retning af en lidt»hårdere«ledelsesstil, hvor regler, ordrer ogkontrol hører med til jobbet. Selv om størstedelen af lederne stadig mener, at ledelse skal udøves gennem holdninger, dialog og motivation. - Jeg tror, det kunne hænge sammen med, at værdibaseret ledelse måske er blevet brugtlidt for meget tidligere, siger Niels Ole Pors. - Det vi ser er en generel professionalisering af lederrollen. Positive over for fusioner Særligt uddannelsesbibliotekerne og CVU erne har gennemgået nogle turbulente år med mange fusioner, der har affødt megen usikkerhed. Blandt andet på grund af den store politiske opmærksomhed. Men også folkebibliotekerne har været turen igennem i forbindelse med kommunalreformen. En af undersøgelsens store overraskelser er, at ledernes holdning til fusioner generelt er positiv. To tredjedele siger, at fusionsprocessen har været prægetaf tilfredsstillende åbenhed, og 60 procent er tilfredse med de organisatoriske ændringer. 57 procent mener, at fusionerne har været engevinst for borgerne. De fleste synes, at processen er forløbet på en ordentlig måde, og at personalet har haft en passende indflydelse på den. - Tilfredsheden overrasker mig meget, fordi jeg husker debatten tilbage i 2005, hvor man talte meget om de kommende fusioner, der skabte en del uro og bekymring. Jeg havde troet, at forløbet var blevet mere problematisk end det blev, siger Niels Ole Pors. n brynskov@bf.dk bibliotekspressen

7 Hårdt at opfindesig selv I 2005 gik Bente Stonor Nielsen fra at være chef for medarbejdere til 40, da Stenløse, Ølstykke og Smørum kommuner fusionerede. Et større bibliotek kræver større synlighed, og derfor har hun»løftet sig selv«ud af den daglige drift. -Det er en klar prioritering.vi kan mærke presset udefra om,at vi skal være synlige. Så jeg er meget opmærksom på at placere bibliotekerne strategisk i kommunen, både over for myndigheder og forskellige borgergrupper,forklarer Bente Stonor Nielsen. Hun bruger mere tid på at være med i netværk med andre biblioteker og er bestyrelsesmedlem i BF s Lederforum. Det er nødvendigt men hun er samtidig bevidst om, at det har konsekvenser, når chefen melder sig ud af for eksempel vagtplanen. - Vi har jo ikke fået ekstra ressourcer, så det betyder, at nogle andre skal løbe hurtigere, siger Bente Stonor Nielsen, der sideløbende med jobbet tager Den Kommunale Lederuddannelse (DKL). BF s Lederundersøgelse 2007 konkluderer, at mange ledere er kommet bedre igennem de sidste års mange fusioner end ventet. - Der er ingen tvivl om, at det har været et kæmpe projekt, og alle har måttet knokle for det. Men jeg har haft gode sparringspartnere, så jeg synes, det har været engod proces, siger Bente Stonor Nielsen. - Det hårde har været, at jeg hele tiden har skulle opfindemig selv. Ingen har gjort det samme før, så der har ikke været nogen at spørge til råds. Det har været dyrekøbte erfaringer ind imellem, siger hun. Umiddelbart mener hun ikke, hendes ledelsesstil er blevet»hårdere«efter sammenlægningen, men medarbejderne efterspørger meget klare udmeldinger. Som leder af Egedal Bibliotekerne har Bente Stonor Nielsen fritaget sig selv fra den daglige drift. - Folk kan godt gennemskue, hvis beslutningerne reelt er taget, og man alligevel fremlægger det som om, de er til diskussion. Så hellere melde ud, at sådan bliver det, hvis der på andre områder bliver givet meget ansvar til den enkelte. n brynskov@bf.dk Ikke enten-eller, menbåde-og At lederne tilbringer flere timer ude af huset end tidligere, kan Marianne Løje, bibliotekslederpåslagelsebibliotekerneog formand for BF s Lederforum, nikke genkendende til. - Ja, helt klart. Og det er ikke et problem, men et vilkår,som lederne skal vænne sig til.hvis ikke man vil prioritere at arbejde i eksterne netværk, skal man måske overveje at finde sig et andet arbejde, siger hun. Marianne Løje er selv ved at tage en master på RUC i Oplevelsesledelse. -Omverdenen er den primære influent på en organisations overlevelse. Derfor skal vi beskæftige vi os med den verden, der omgiver os. Så jeg er glad for, at undersøgelsen fanger en nødvendig trend, siger hun. Alene af økonomiske årsager er det en nødvendighed at gøre sig selv synlig,siger hun. Men ser hun slet ingen ulemper ved det store fokus på udadvendte aktiviteter for eksempel mindre tid til kompetenceudvikling for sig selv og medarbejderne? - Der er mange paradokser, ja. Men i stedet for at sige»enten-eller«,må man sige»både-og«. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt med for eksempel kompetenceudvikling. Men et kursus i sig selv gør det ikke.kompetenceudvikling kan også være en måde at tænke på i det daglige eller at være i netværk så det er ikke nødvendigvis en modsætning,siger hun. Videndeling er et kodeord,mener Marianne Løje. -Vi har brug for viden, som andre sidder inde med. Det, mange mangler, er at danne eksterne netværk; med uddannelsesinstitutioner,det private erhvervsliv og politikere. Erfaringen viser,at det giver sorte tal på bundlinjenierhvervslivet. En anden af undersøgelsens konklusioner er, at lederne er lidt mindre tilfredse med deres job. -Det er jo netop lederne,der er blevet ramt af de mange omstruktureringer, og ikke alle ledergrupper har fundet deres ben endnu, sigerhun. Biblioteksleder på Slagelse Bibliotekerne, Marianne Løje, kalder kommunikation og netværksdyrkelse et vilkår ikke et problem. -Desuden kan alle mærke»pustet i nakken«om, atbiblioteketskalværenoget andet,end det er i dag.det kan være en stressfaktor,siger Marianne Løje. n brynskov@bf.dk bibliotekspressen

8 Erhvervslivetskriger på informationsdesignere Bibliotekarer er ikke i bogbranchen, men i systembranchen, siger vicedirektør i IBM, Kim Østrup, der efterlyser mere it i uddannelsen, af SABRINE MØNSTED hvis standen skal overleve. Cand.it.info. Sådan lyder budet på en ny titel til bibliotekarerne fra enaf erhvervslivets tunge drenge, Kim Østrup, vicedirektør i IBM ogblandt andet formand for styregruppen i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Han ser et stort potentiale i bibliotekaruddannelsen, hvis den altså suppleres med hardcore it-undervisning. - Det, der er behov for i dag både på det offentlige og det private arbejdsmarked er multifaglighed. For at skabe innovation skal man have en kombinationsforståelse med udgangspunkt i it, siger han. På konferencen Det Digitale Kompetencelandkort i slutningen af januar skal Kim Østrup netop være med til at diskutere, hvilke digitale kompetencer, der bliver de vigtigste i fremtiden, og hvordan vi sikrer os, at de kompetencer ertilstede. Problemknusere For bibliotekarerne handler det om at frigøre sig fra lånerkort og bøger, mener Kim Østrup. Tre gode råd 1. Giv faget og dets udøvere et nyt navn, f.eks. cand.it.info. 2. Avancerede it-kurser skal være en del af grunduddannelsen til bibliotekar. 3. Projektledelse, event making og kommunikation skal vægtes højere på uddannelsen. Den 28. januar er Kim Østrup med til at tegne fremtidens digitale kompetencebehov og diskutere, hvordan vi sikrer os, at medarbejderne har de kompetencer, der skal til. - De skal væk fra tanken om at være dem, der skaffer folk den information, de tror, de har brug for. I stedet skal de være dem, der strukturererfysiske og elektroniske informationer ogstiller dem til rådighed. I dag siger vi»nej tak«, når en jobansøger skriver»bibliotekar«, fordi vi groft sagt ikke har bøger og bibliotek, siger han ogunderstreger, at erhvervslivet ogmange mennesker simpelthen ikke ved, hvad en bibliotekar kan. Han mener, at navnet og brandet har en stor del af skylden. -Navnetbibliotekardækkerikkeoverde kompetencer,som en bibliotekar rent faktisk besidder. De kan jo skabe samfundets og virksomhedernes infrastruktur,siger han. Bibliotekarer er i systembranchen, hvor det handler om problemløsning. Medarbejdere, der kan tage al slags information og designe systemer, der passer til den konkrete kontekst, vil være i høj kurs på fremtidens arbejdsmarked. Kim Østrup erdog ikke bleg for at indrømme, at han selv gør brug af bibliotekarernes evne til at finde informationer. - Når der er noget, jeg ikke kan finde ud af, trækker jeg min hemmelige skuffe ud og ringer til Lyngby Hovedbibliotek, siger han. Sidst handlede det om Pisa-undersøgelsen. - Jeg kunne ikke finde det, der stod om it. Bibliotekaren spurgte, om jeg havde e- mail? siger han med et smil. - Efter et par timer fik jeg svar. Internettet ikke kun et værktøj For at komme fremtidens digitale arbejdsmarked i møde, foreslår Kim Østrup, at biblioteksskolen gør uddannelsen mere erhvervsrettet. Så de studerende lærer, hvilke informationer ogværktøjer eksempelvis medicinalbranchen jonglerer med. - Det kunne være et kursus på fire timer for de vigtigste brancher, men det er vigtigt at få en forståelse af, hvad erhvervslivet har brug for. Han mener også, at avancerede it-kurser bør være en selvfølgelig del af pensum, fordi man ikke kan adskille moderne informationsstruktur og it-færdigheder. Når der er noget, jeg ikke kan finde ud af, trækker jeg min hemmelige skuffe ud og ringer til Lyngby Hovedbibliotek. Kim Østrup, vicedirektør i IBM - En større global forståelse bliver også nødvendig. Internettet er blevet kulturbærende. Det er ikke bare et værktøj. Man deler ogskaber viden globalt, siger Kim Østrup og kalder vor tid for en»ny global modernitet«. n moensted@bf.dk Konferencen DetDigitaleKompetencelandkort er arrangeret af blandt andet Computerworld,IT Branchen og BF og afholdes den 28. januar 2008 på Hilton Copenhagen Airport Hotel i København. bibliotekspressen

9 Nu MOBILiserer vi biblioteket! MoBiblo og Mobil Professionel ny spændende teknologi til både låner og bibliotek. Axiell lancerer to nye produkter til bibliotekerne udviklet specielt til din mobiltelefon. MoBiblo er lånernes hurtige adgang til biblioteket med MoBiblo kan du: Checke din lånerstatus og forny eller reservere Checke og slette dine reserveringer Se din Huskeliste og reservere herfra Modtage nyhedslister fra biblioteket aktuelle temaer, nye film, mest populære titler Mobil Professionel giver biblioteket mulighed for at flytte biblioteket ud af de fysiske rammer med Mobil Professionel kan du: Oprette lånere Udlåne og aflevere materialer Arbejde med hjemmelånere Rydde op på selvbetjeningshylden Indsamle reserveringer og bestillinger Kontakt os så fortæller vi mere. AXIELL bibliotek AS Artillerivej sal 2300 København S tlf axielldk@axiell.com

10 Mødestedet Arto: Hadetafvoksne, elsket af børn Uskyldig poesibog anno 2007 eller børnelokkernes paradis? Meningerne er delte om Arto danske børn og unges favoritsted på nettet. tekst MARIE BRYNSKOV illustration LLUSTRA Er du forælder til en teenager mellem 13 og 17 år?såerder en godchancefor,atdit barn har en profil på Arto den virtuelle ungdomsklub, der bliver kaldt både»moppecentral«og»pædofili-mekka«af de voksne. Ikke desto mindre elsker 80 procent af en ungdomsårgang den så meget, at de har opbygget deres helt eget univers med personlige profiler,fotos og gæstebøger. Og elsker det er et centralt ord,hvis manskalforstå, hvorforartoerblevet mødestedet for børn og unge,siger Malene CharlotteLarsen, dererph.d.-studerende på Aalborg Universitets e-learning Lab, hvor hun forsker i børn og unges brug af sociale netværk på nettet. -Vi vil alle sammen gerne bekræftes i,at vi er elsket ikke mindst unge.i hverdagen er der ting,man ikke kan sige til hinanden, for eksempel:»jeg elsker dig overalt på jorden.«det må man godt på Arto, og det synes de unge er rigtig rart,siger Malene CharlotteLarsen. Til gengæld er mange voksne betænkelige ved siden,blandt andet på grund af sager om pædofili eller mobning,hvor sidensnavnfleregangeerdukketop. Både forældre, lærere og bibliotekarer står famlende overfor, hvordan de guider de unge i et univers,de selv kender så lidt til. -De er bange for den manglende kontrol med, hvem de unge møder på nettet, mobning,trusler og seksuelle opfordringer. Men mediehistorierne afspejler ikke altid virkeligheden, fastslår Malene Charlotte Larsen, der mener, der er en overvægt af negative mediehistorier om Arto i forhold til antallet af reelle sager. Vi er stadig venner Forældre er tit bekymrede over, om børn kommer i kontakt med voksne, som udgiver sig for en anden, end de er. Men modsat hvad mange tror,handler Arto ikke om at få nyevenner,men om at dyrkedem, manalleredehar:»irl-vennerne«in Real Life som de kaldes. I 2005 kortlagde Malene Charlotte Larsen i en stor, etnografisk undersøgelse, hvordan unge bruger Arto. Hun fandt ud af,at de personlige gæstebøger, der hører til hver profil, er de mest populære.her kan man skrive små, korte beskeder til hinanden helst noget sødt, i stil med tidligeretiderspoesibøger. -Det nyskabende er selviscenesættelsen. Alle de søde beskeder,de får fra vennerne,liggertil syn for andre. På den måde kan man fremstå positivt uden at være selvglad, siger forskeren. 10 bibliotekspressen

11 Vi vil alle sammen gerne bekræftes i, at vi er elsket ikke mindst unge Malene Charlotte Larsen, ph.d.-studerende i unges brug af Arto Om Arto Arto er et dansk community på internettet. Her kan børn og unge oprette en profil med billeder og en personlig tekst. Brugerne linker til hinanden og ser hinandens sociale netværk unge besøger hjemmesiden hver dag. Denkontaktform, somdevoksneanser for»for meget«eller»overfladisk«, handler i bund og grund om at signalere:»vi er stadig venner«. Hvor unge tidligere talte i telefon i timevis med veninderne eller ringede til»træfpunktet«, er det for dagens unge ikke naturligt at ringe op på en telefon eller skrive til en brevkasse.nettet er det naturlige sted at kommunikere. - Det er synd, hvis bibliotekarerne siger til de unge: Det er jeres eget ansvar Malene Charlotte Larsen, ph.d.-studerende i unges brug af Arto Arto er en delafderes hverdag, og de kommunikerer om emner,der ligger i forlængelseafhverdagen: Skole, fritidsinteresser og venner,siger Malene Charlotte Larsen. Giv dig til kende Arto bruges også til at spille spil og se videoer, afstemninger og til at læse bladet Artomania,der er skrevet af brugerne. Der er desuden en livlig debat i Artos cirka 30 debatgrupper,der diskuterer alt fra natur, religion og politik til sex, kærlighed og venskab. Hver bruger kan oprette deres egen klub indenfor et af emnerne der er mere end forskellige klubber.her kan man møde unge med samme interesser somenselv. - Jeg synes, den store debataktivitet afspejler, hvordan unge også er. De bliver ellers tit fremstillet som nogen, der kun interesserer sig for sex, siger Malene Charlotte Larsen og fremhæver interessefællesskabet som en af Artos forcer. Derfor er det vigtigt,at voksne ikke ser ned på sider som Arto, men i stedet prøver at sætte sig ind i universet. Unge i dag er nemlig ikke grundlæggende anderledes end forældregenerationen men deres måde at kommunikere på er.det skal man se som en fordel, mener forskeren. For eksempel har bibliotekarer en enestående mulighed for at få indblik i børn og unges univers ved at surfe lidt rundt på siden og eventueltopretteenprofil. Gør man det,er der nogle helt klare spilleregler, man skal følge. Vigtigst er, at man aldrig udgiver sig for en anden person, sigermalenecharlottelarsen, derselv oprettede en profil,da hun lavede undersøgelsen om Arto. - Når man er voksen, er der større mistænksomhed,så oprigtighed spiller en stor rolle. Jeg skrev, at jeg er forsker og gerne villevide mere om dem og blev godt modtagetafdefleste, sigerhun. Hvad vil du med det? Arto er dog stadig først og fremmest lavet til børn og unge og er ikke et kommercielt site som for eksempel MySpace. Derfor skal man tænke sig om, før man bruger Arto til markedsføring. Men siden kan godt bruges af for eksempel biblioteker, der gerne vil i kontakt med unge brugere. MaleneCharlotteLarsennævnerfor eksempel en politimand,der har lavet en profil,hvor han i politiuniform henvender sig til de unge. -Der er da nogen, derikkevil have,at han er der,men de lokale unge,der kender ham, forsvarerham og synes, det er trygt at have ham på deres venneliste. Råd til voksne Gå ind på hjemmesiden. Sæt jer ind i, hvad Arto er.klik fordomsfrit rundt blandt profilerne og siderne. Snak med børnene om deres kommunikation på hjemmesiden. Få en dialog om opførsel på nettet. Spørg, om I må se deres profil måske siger de ja! Oplys børnene om, hvordan de skal opføre sig på nettet frem for at forbyde dem adgang. Kilde: Malene Charlotte Larsen Et andet eksempel er en integrationsmedarbejder,der opfordrer de lokale unge til at skrive til ham unge,som ellers ikke ville have modet til at tage kontakt. -Tommefingerreglen er,at man skal vide,hvad man vil med det og melde rent ud,siger Malene Charlotte Larsen. -Man skal ikke bare gøre det foratvære»ung med de unge.«lær det basale Når man taler Arto,kommer man ikke uden om at forholde sig til sikkerhedpå nettet. Man skal være 12 år for at oprette en profil på siden,men i realiteten kan alle gøre det.arto prøver at skabe god»netopførsel«vedattjekkevideoklipogfotos, have ordfilter og cpr-kontrol. Omkring 100 frivillige og fastansatte med en ren Børneattest overvågersitet. Alligevel har der været flere historier om seksuelle overgreb, hvor kontakten er skabt på Arto.Senest er en 37-årig mand blevet dømt for seksuel omgang med mindreårige piger, han havde mødte på siden. Og politiet efterforsker en sag om en 19-årig mand, der har betalt en 14-årig dreng for sex, efter de mødtes på Arto. Det er også nogle bibliotekarers argument for ikke at anbefale Arto til bibliotekets unge brugere. Malene Charlotte Larsen mener ikke,det nytter at lade som om, siden ikke eksisterer. -Så hellere vejlede de unge.hvis de vil på Arto,så skal de nok komme på alligevel, siger hun. Unge i dag er vokset op med, at det er helt naturligt for eksempel at lægge billeder ud på nettet af sig selv. Der skal man som voksen fortælle dem om de mulige følger, menerforskeren. -Det handler om at sætte sig nysgerrigt ved siden af dem og tale om, hvorfor deres profil serud, somden gør, og hvad den signalerer. På den måde kan man vejlede dem. n brynskov@bf.dk bibliotekspressen

12 12-årige Rebecca Væver har lavet sin egen bogklub på Arto. De fleste af medlemmerne har hun aldrig mødt uden for nettet. NårRebecca bliver til rebrilla Passionen for bøger har gjort 12- tekst MARIE BRYNSKOV foto JAKOB BOSERuP årige Rebecca Væver til bogklubejeren»rebrilla«på Arto. Hun har høvlet Harry Potter-bøgerne igennem op til flere gange og er nu i gang med bind syv, på engelsk. - Hvis ordene bliver for svære, gætter jeg mig frem, siger 12-årige Rebecca Væver. Pigen fra Vindinge ved Roskilde alias Rebecca Væver, 12 år, alias bogklubejer»rebrilla«bogklubejer»rebrilla«har altid gang i en ny bog, når altså ikke lige hun redigerer sin hjemmeside op til fem timer på en dag eller skriver nye indlæg på Bog Klubben på Arto, som hun oprettede for boginteresserede som hende selv for cirka et år siden. Klubben handlede i starten kun om Harry Potter-forfatteren, J. K. Rowling, men er siden blevet udvidet til at handle om alle bøger. - Jeg havde været på Arto i lang tid og kendte ikke andre steder, man kunne være med i sådan en klub. Så jeg lavede min egen, siger Rebecca Væver, der aldrig har været medlem af en»klassisk«børnebogklub. Ingen fordomme Bog Klubben er et diskussionsforum, hvor de foreløbigt 42 medlemmer giver hinanden tips om bøger og diskuterer, hvad de synes om dem og uddeler stjerner. - Det er sjovt at høre, hvad andre læser også gå på biblioteket oglåne det, siger Rebecca Væver, der lige er færdig med at læse Josefine Ottesens fantasy trilogi om pigen Mira for anden gang. 85 procent af klubbens medlemmer er piger. -Istarten inviterede jeg mange af mine venner til at være med, men jeg har også omkring 15 net-veninder, som jeg aldrig har mødt, siger Rebecca Væver. Og det er heller ikke meningen, så der er ingen planer om at lave arrangementer i»den fysiske verden«. Ud over inspiration giver klubben også en følelse af sammenhold. - Der kan være fordomme om én på Arto, fordi man læser bøger. Så bliver man betragtet som en nørd. På Bog Klubben har alle den samme interesse, og vi kan snakke lige så tosset om bøger, som vi vil, siger Rebecca Væver. Hendes opgave som bestyrer af klubben er at kaste nye debatemner i luften,»så det ikke bliver for kedeligt derinde.«hun sikrer også, at god»arto-opførsel«overholdes. Hun luger blandt andet ud i»poptøsesprog«, hvor tallet 3 for eksempel står for bogstavet E. En god omgangstone er vigtig, understreger hun. - Ellers bevarer klubben ikke den gode stemning. Selv om Bog Klubben er vokset støt i størrelse, bliver den forhåbentlig endnu større. - Det kan altid blive bedre, siger Rebecca Væver, der ikke kan forestille sig, at hun nogensindeopgiver klubben. - Så vil jeg hellere give den til min tvillingesøster eller til en net-veninde. n brynskov@bf.dk 12 bibliotekspressen

13 intelligent library solutions Mark5 Selvbetjeningsautomat for RFID Velkommen til et nyt og spændende år! Codeco har et stort og alsidigt program indenfor selvbetjeningsprodukter til biblioteker. Kontakt os venligst for en uforpligtende snak om mulighederne på lige netop Jeres bibliotek. Codeco A/S Energivej Ballerup Denmark Tlf: Fax: MarkX Selvbetjeningsautomat for RFID

14 Hver af Danmarks fem nye regioner får deres eget centralbibliotek undtaget Region Syd, der får to. København og Århus har overraskende fået frataget titlen som centralbibliotek. I alt er antallet blevet skåret ned fra 16 til seks. 14 bibliotekspressen

15 Nyt Danmarkskort: REFORM EFTERLADER SEKS MASTODONTER Terningerne er kastet: 16 centralbiblioteker bliver til seks fra Generel tilfredshed med reformen, men kritik af udvælgelseskriterierne og de afsatte ressourcer. tekst SABRINE MØNSTED foto JAKOB BOSERUP Cool Cash til udvikling. Det er incitamentet til at skære 16 centralbiblioteker ned til seks fra Reformen af centralbibliotekerne har som mål at spare 15 af de 72 millioner statskroner, der hvert år sendes ud til de nuværende 16 centralbiblioteker. Besparelsen skal hentes hjem på mindre og mere effektiv administration. Otte en halv million kroner havner i en udviklingspulje, som alle landets biblioteker kan søge, ogsyv millioner skal efter planen sparke gang i mere udvikling af netbibliotekerne, der derved får næsten fordoblet sit tilskud. Landkortet for de nye centralbiblioteker følger Danmarks fem regioner med et i hver undtaget Region Syd, der får to. Fra 2010 ligger centralbibliotekerne således i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte. De biblioteker, der må se sig selv taget af bordet er Århus, Esbjerg, Viborg, Aabenraa, Slagelse, København, Frederiksberg, Bornholm, Helsingør og Guldborgsund. Generel tilfredshed I biblioteksvæsenet er der overordnet tilfredshed med, at reformen»skærer ind til benet«og kun lader seks centralbiblioteker tilbage. - Vi er meget tilfredse med, at reformen har forandring i sig, siger formand for Bibliotekslederforeningen, Jørgen Bartholdy. - Ved sidste reform i 2004 blev arbejdet kun gjort halvt. Den nye reform er væk fra de»små skridts taktik«, og det er godt, siger han. Også Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er generelt positiv. - Meget af det handler om logistik, og det er fint at få det kørt ned til færre enheder, siger hun, men understreger, at hun savner retningslinjer for kompetenceudviklingen: Hvor meget skal bruges til det ud af det tilskud, som centralbibliotekerne får? Formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen, er tilfreds med det nye antal af centralbiblioteker og den nyeudviklingspuljepåotteenhalvmillion kroner. - Styrelsen lægger ikke det hele i»en kurv«. Biblioteker, der er længere fremme på nogle områder end centralbibliotekerne får chancen og kan tage del i udviklingsopgaverne, siger han. Begejstret er langt fra centralbibliotekerne i Danmarks to største byer, København og Århus, der fra 2010 ikke længere har status af centralbiblioteker. - Jeg forstår ikke argumenterne, siger chef for Københavns Biblioteker, Jens Ingemann. - Vi har sammen med Århus de mest specialiserede samlinger med flest nye titler, der ikke findes andre steder. Også Esbjerg Centralbibliotek erkede af at miste titlen og den økonomiske støtte, der følger med. Formand for Kultur-& fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Knud Jager Andersen, kalder reformen»en konservativ nedprioritering af Sydvestjylland og Sønderjylland«og frygter, at biblioteket ikke længere kan levere den service, som blandt andet områdets studerende har brug for. - Vi er uforstående og skuffede. Vi forstår det ganske enkelt ikke. Hvordan kan man komme udenom Esbjerg, hvis man bare har den mindste forståelse for geografi?, siger Knud Jager Andersen. Historisk titel I 1909 foreslog den daværende overbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek H.O. Lange, at»hvert af vore 18 amter får sit offentlige centralbibliotek«. De to første centralbiblioteker blev oprettet i1914 iholbæk og Vejle. I1948 var der i alt 33 centralbiblioteker.efter kommunalreformen i 1970 blev antallet af centralbiblioteker reduceret til 14, svarende til antallet af amter. Pengeposen, der følger med udnævnelsen, har altid været en stærkt medvirkende årsag til, at mange biblioteker søger den eftertragtede titel. I1920 drejede det sig om et årligt statstilskud på op til kroner,idag kan det beløbe sig helt op imod ni millioner kroner. Centralbibliotekernes ene hovedopgave er supplering af materialer på områdets biblioteker. Den anden er rådgivning og teknisk bistand. Kilde: Danmarks Biblioteksforening bibliotekspressen

16 Vi foretager en rationalisering, der bløder i en periode, men giver et stærkere resultat på sigt Direktør i Biblioteksstyrelsen, Jens Thorhauge. For få kommunale kroner De parametre, som har spillet en væsentlig rolle i udvælgelsen af de endelige centralbiblioteker, er blandt andet det kommunale biblioteksbudget pr. indbygger, bibliotekernes interurbane udlån, den geografiske placering, materialetilvækst pr. indbygger og antallet af uddannelsesinstitutioner i kommunen. For eksempel fik København og Århus bundkarakterer for størrelsen på det kommunale budget til biblioteksdrift og antallet af udlån over kommunegrænsen. Ifølge styrelsen er det en stærkt medvirkende årsag til, at de ikke længere skal være centralbiblioteker. Til gengæld ligger Reformen 2004 I 2004 blev de første skridt taget mod at reducere antallet af de 16 centralbiblioteker. Bibliotekerne blev inddelt på tre niveauer. Ti af dem blev niveau et og to med fuld eller bred opgaveportefølje. Seks blev niveau tre med enkelte opgaver. Målet var at frigive midler til udvikling. Her ses eksempler på antallet af interurbane udlån og størrelsen på det kommunale budget. Hvilket blandt andet betød farvel til»jobbet«som centralbibliotek for både Århus, København og Esbjerg. deto biblioteker i toppen, når detgælder indkøb af nye materialer og antallet af uddannelsesinstitutioner i kommunen. Tallene for Vejle og Roskilde, der fortsætter som centralbiblioteker, viser detomvendte billede. De har destørste interurbane udlån, men ligger i bunden, når det kommer til den årlige materialetilvækst. For Odense, der fortsætter som centralbibliotek, har det kommunale biblioteksbudget spillet envæsentlig positiv rolle. - Det var lettere at træffe valget om at placere to centralbiblioteker i Region Syd, fordi Odense har oprustet på biblioteksområdet med bedre kommunale bevillinger de sidste par år, siger direktør i Biblioteksstyrelsen, Jens Thorhauge. To år at løbe på Det er styrelsens intention, at biblioteker som Århus og Købehavn skal søge den nye udviklingspulje. De opgaver, som styrelsen eventuelt vil sende i udbud, er koordinering af netbiblioteker, licensforhandlinger og udviklingsopgaver som digitalformidling af e-bøger og film. Formand for Bibliotekslederforeningen, Jørgen Bartholdy, mener at centralbibliotekernes rolle fremover vil skifte. - De beholder kun materialeforsyning og kompetenceudvikling de opgaver, som har en geografisk betydning. Netbibliotekerne er derimod grænseløse, siger han. Bibliotekschef Knud Schulz for Århus Kommunes Biblioteker mener, der følger for få penge med reformens visioner. - Der er et klart behov for at frigøre penge til netbibliotekerne, udvikling og bedre markedsføring, men otte enhalv millioner er alt for lidt, siger han. Opgaverne for de seks centralbiblioteker bliver forsyning af bøger ogandre faste materialer, forsyning af e-bøgerogandre digitale tjenester og faglig rådgivning, kompetenceudvikling og samordning. Over de næste to år skal de centralbiblioteker, der mister deres titel, afvikle deres overbygningsopgaver. Allerede fra årsskiftet 2009 mister de ti centralbiblioteker på niveau et ogto materialeforsyningsopgaven. Fra2010ophørertilskuddet helt, så kun de seks tilbageværende får del i statskronerne. De seks nuværende centralbiblioteker på niveau tre mister hele tilskuddet fra Vi har givet bibliotekerne en håndsrækning ved at give dem to år før reformen for alvor indtræder,siger Jens Thorhauge. Lod vente på sig Han erkender, at de involverede centralbiblioteker har været udsat for enualmindelig lang ventetid, før defik klar besked om reformens konsekvenser. Reformplanerne blev lanceret allerede i marts 2007, ogdetaljerne skulle have været meldt ud før sommerferien, men blev først offentliggjort lige før årsskiftet. - Vi har tænkt os godt om. Vi har kommunikeret frem og tilbage med ministeren, og der har været mange spørgsmål, siger Jens Thorhauge. - Set bagud har det ikke været specielt vanskeligt, men det berører de involverede parter dybt, så man skal tænke sig godt om, så der kommer noget ud af det. Vi foretager en rationalisering, der bløder i en periode, men giver et stærkere resultat på sigt. n 16 bibliotekspressen

17 Dømtude Fra 2010 har København og Århus ikke længere et centralbibliotek. De to bibliotekschefer forstår af SABRINE MØNSTED ikke logikken. - Jeg har ikke set nogle argumenter, der hænger sammen, siger chef for Københavns Biblioteker, Jens Ingemann om Biblioteksstyrelsens beslutning om at fratage København og Århus rollen som centralbiblioteker fra En beslutning, han mener er forkert. - Der er ikke logiske argumenter for at fratage København den status, hvis man stadig vil levere bøger rundt i landet, siger han. Bibliotekschef for Århus Kommunes Biblioteker Knud Schulz kalderargumenterne for»underlige«ogundrersig over, at styrelsen melder de to bredeste mediesamlinger ud af kredsen. Direktør i Biblioteksstyrelsen, Jens Thorhauge, forstår ikke kritikken, og ser fravælgelsen af København og Århus som naturlig af flere grunde. - Det er utrolig vigtigt at holde sig for øje, hvad ideen er med centralbibliotekerne at sikre en dækning af landet som helhed. I udvælgelsen har vi opholdt os ved, at København og Århus allerede er de byer, der får de største statsbevillinger. De har henholdsvis Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, og er derfor godt dækket ind, siger Jens Thorhauge. Jens Ingemann fra Københavns Biblioteker mener ikke, deterenbegrundelse, der holder. - Det Kongelige Bibliotek ogforskningsbibliotekerne beklager sig over, at folkebibliotekerne køber for få boglige materialer, siger han. Knud Schulz mener heller ikke, at Statsbiblioteket i Århus er nok til en by med 130 forskellige videregående uddannelser. - I perioder vil de studerende hellere låne bøgerne på kommunes biblioteker, fordi det går hurtigere, siger han. Få bøger over grænsen København og Århus er også dømt ude efter flere af de kriterier, som styrelsen har brugt til at sammenligne de ti største nuværende centralbiblioteker. Tungen på vægtskålen for København og Århus blev især antallet af interurbaneudlån. - Det gjorde det lettere at vælge Herning frem for Århus og Gentofte frem for København, siger Jens Thorhauge. Herning havde i 2006 et interurbantudlån på over for i Århus. Gentofte havde over for i København i Gentofte betjener altså mere områderne omkring sig, hvor København mere betjener sig selv, siger han og understreger, at København og Århus er fremragende biblioteker, der er langt fremme. Knud Schulz fra Århus Kommunes Biblioteker mener ikke, man skal sluge de interurbaneudlånstal råt. - Århus er en stor kommune med mange udlån mellem biblioteker. Hvis vi var på størrelse med Herning, ville det svare til et stort antalinterurbaneudlån, siger han. Desuden er det et tal, der ændrer sig år fra år. I 2007 havde Århus interurbaneudlån, altså mere end i 2006, påpeger han. Et andet kriterium deto biblioteker tabte på, var det kommunale biblioteksbudget, der for begge kommunererdet laveste af alle centralbibliotekerne. Ifølge Biblioteksstyrelsen er det en indikator på, at der ikke er meget overskud at give af til andre kommuner. Jens Ingemann og Knud Schulz mener, at styrelsen glemmer fordelen ved stordrift. - Vi har administrative stordriftsfordele, og bruger en relativ større del af tilskuddet til nye materialer, siger Jens Ingemann. Et notat fra Biblioteksstyrelsen, den 13. august 2007 viser da også, at København i 2006 brugte 80 procent af tilskuddet til nye materialer og Århus 76 procent, hvorimod for eksempel Roskilde brugte 40 procent, Herning 58 procent og Gentofte 54 procent. Århus og København ersammen med Vejle de centralbiblioteker, der i 2006 brugte færrest tilskudskroner på administration. Knud Schulz kalderdetat»straffe effektivitet«. Tabt udvikling Det er ikke kun de to bibliotekschefer, der undrer sig over styrelsens beslutning. Flere er bekymret for, at udviklingspotentiale vil gå tabt, når de to største folkebibioteker ikke længere er med i centralbiblioteksfamilien. Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, ser det som problematisk. - Ved at fravælge dem viser styrelsen, at man mest ser dem som udviklingsbiblioteker på netsiden, men de er jo også lokomotiver på den faglige udvikling, siger hun. Formand for bibliotekslederforeningen, Jørgen Bartholdy understreger, at der er brug for Århus og København. - Det bliver en udfordring at sikre, at de stadig kommer til at spille envæsentlig rolle i biblioteksvæsenet, siger han. Ifølge Jens Ingemann er der fare for, at fokus nu bliver meget lokalt. - Vores fokus vil blive mere snævert på Københavns region. Hvis vi skal byde ind på udviklingsprojekter skal det have et perspektiv for København. n moensted@bf.dk bibliotekspressen

18 Vindereogtabere Centralbiblioteksreformen lader seks centralbiblioteker leve, men sløjfer ti. Hvad er konsekvenserne? Fire bibliotekschefer giver deres bud. tekst SABRINE MØNSTED illustration LLUSTRA Lene Byrialsen, bibliotekschef Odense Centralbibliotek Bevarer status som centralbibliotek Hvorfor tror du, Odense ervalgt? - Jeg ser det som et udtryk for, at den retning, vi har arbejdet i, er vurderet til at være den rigtige. Vi har i 2006 og 2007 satset på at købe flere og lidt anderledes materialer og har blandt andet oprettet to ekstra stillinger på it-området. Det var muligt efter et økonomisk løft fra kommunen til vores driftsbudget på halvanden millioner i 2006 og fem millioner i Nogle mener, at det er de biblioteker, der i forvejen har gode, kommunale tilskud, der er blevet valgt til centralbiblioteker. Har det spillet ind? - I de sidste fem år har vi talt bevidst om, hvad vi skulle gøre for at fastholde positionen som centralbibliotek. Det viste sig at være klogt at skaffe flere materialer og vise, at vi magter webteknologier og har kompetencer på it-området. Vi kan se på statistikken, at vi leverer mange interurbane bestillinger, og at der er vækst på brugenaf elektroniske tjenester. Det tror jeg har betydet noget i valget af os, ligesom geografien har spillet ind. Synes du, det er den rette strategi med seks centralbiblioteker? Jeg vil ikke tage stilling til antallet. Det vigtige er, at vi seks sammen finder ud af, hvordan vi skaber et nationalt fokus. Det ernoget særligti Danmark, at bibliotekskonceptet bygger på nationalt samarbejde, selvom bibliotekerne er kommunalt finansieret. De seks centralbiblioteker skal arbejde for et forpligtende samarbejde mellem alle bibliotekstyper fra forskningsbiblioteker og CVU er til folkebiblioteker, så der kommer et nationalt blik, der skaber sammenhæng. I reformen er der ti nuværende centralbiblioteker, der ikke er med, blandt andet København og Århus. Det udviklingspotentiale de har, vil vi alle stadig have brug for. Det er ikke tanken at overlade udviklingen til de seks. Hvad betyder det for de ansatte, at I fortsætter som centralbibliotek? - Vi ved ikke endnu, hvad det betyder konkret. Region Syd får to centralbiblioteker, men det ser ikke ud til, at grænserne for vores område ændrer sig. Vi ved heller ikke, hvilken finansieringsmodel, der kommer. Hvis geografien er, som kortet viser, ser Odense ud til at blive det mindste centralbiblioteksområde, og det vil vel også kunne ses på økonomien. Men jeg tror nu ikke, vi får færre penge end i dag. Knud Schulz, bibliotekschef Århus Kommunes Biblioteker Mister status som centralbibliotek Hvad mener du om, at I er fravalgt som centralbibliotek? Vi har ingen ambitioner om at kunne ændre beslutningen, men det undrer os, at man delvist melder de to bredeste mediesamlinger, Århus og København, ud af kredsen. Vi har også været foran med udvikling af biblioteket ogblev i 2007 den anden bedste kulturinstitution på nettet i»bedst på nettet«og nummer to i Innovationscup. Hvilke konsekvenser får det for biblioteket? Økonomisk er det fem procent af vores budget, 5,8 millioner, der forsvinder fra Det betyder, at der skal reduceres i nogle opgaver. Det vil være umuligt at sige andet. Vil det betyde fyringer? Det har vi endnu ikke overblik over, men vi har gode erfaringer med at tilpasse organisationen uden at afskedige folk. Hvilke konsekvenser får det for de biblioteker, der har haft jer som centralbibliotek? Vi leverer lån til andre biblioteker. De vil blive berørt. Vi er nødt til at vende det billede. Vi låner selv kun enheder fra andre kommuner. Vi skal findeudaf, hvordan Århus kommer tættere på at være nyder af denne ordning end yder. Vi skal sørge for, at der cirkulerer færre materialer ud over kommunegrænsen, for eksempel ved at overveje at tage betaling for lånene. Argumentet for at fravælge Århus er blandt andet, at kommunen bruger relativt færre kroner på bibliotekstilbud pr indbygger, og at biblioteket derfor ikke har overskud til andre kommuner? Det er et underligt argument. At vi bruger få kroner pr. indbygger er korrekt, men til gengæld er vi et af de mest effektive biblioteker i Danmark, når man ser på udlån i forhold til personaleenheder. Det erat straffe effektivitet. Hvad synes du generelt om reformen? Vi har altid været 100 procent for at reducere antallet af centralbiblioteker, og det er fuldstædig korrekt, at man skal fokusere på de digitale informationer. Derfor undrer det mig også, at Århus er fravalgt. 18 bibliotekspressen

19 Vi er gået foran med en lang række digitale projekter. Biblioteksstyrelsensergerne, at I byder ind på udviklingsopgaver, vil I det? Ja, vi vil bruge de næste to år på at styrke vores strategiske position for at byde ind på de opgaver, som styrelsen lægger uden for centralbibliotekerne. Pia Niedhardt, bibliotekschef Aabenraa Bibliotekerne Mister status som centralbibliotek Hvad betyder det for Aabenraa Bibliotekerne, at I ophører med at være centralbibliotek? Det betyder reelt, at vi mister et tilskud på 1,75 millioner årligt, så vi skal finde en del lønkroner andre steder i budgettet. Vil det betyde fyringer? Nej, men selvfølgelig får detkonsekvenser i budgettet. Alt andet lige er det en mindre økonomisk ramme, men vi får også en mindre opgave. Jeg har ikke alvorlige bekymringer, vi har ikke biblioteker under os, som destore centralbiblioteker, hvor mange stillinger er i spil. Om vi har 1,75 millioner mere eller mindre er ikke afgørende for, om vi bliver et godt kommunebibliotek. Er det så ok for jer, at I fratages overbygningen? Ja, vi har været centralbibliotek på niveau tre, så vores overbygning har mest haft projektkarakter. Det har været en svær opgave at have en lille snert af en materialeoverbygning. Og svært at efterleve det, som var intentionen. Helt personligt kunne jeg havde ønsket mig, at der allerede i 2004, ved den første reform, var skåret ind til benet. Det havde frigivet energi til at tænke mere målrettet i biblioteksudvikling. Hvad synes du generelt om reformen? Ud fra en faglig betragtning synes jeg, det er det rigtige, der er gjort. Iogmed at vi er blevet store kommuner,har vi en anden drivkraft. Vi kommer til ihøj grad at være selvkørende med materialeforsyning, og vi har bedre budgetter samlet set. Vi er også meget tilfredse med, at vi får to centralbiblioteker i vores region, Vejle og Odense. Reformen kommer jo fra osselv. Tanken er at løfte det faglige niveau på en fornuftig måde og ikke bare køre videre med en automatisk tildeling af midler. Vi skal være dygtige til at finde ogbruge finesser på nettet for at kunne give det videre til vores brugere. Det kommer der skub i med reformen. Jens Ingemann, bibliotekschef Københavns Biblioteker Mister status som centralbibliotek Københavns Biblioteker skal ikke længere være centralbibliotek, hvad mener du om den beslutning? Det er jeg selvfølgelig ked af. Jeg har svært ved at forstå argumenterne, der ikke er gennemskuelige for mig. Jeg opfatter detsom udtryk for, at Biblioteksstyrelsen ønsker at forstærke udviklingen væk fra bøgerne ved at frakoble de biblioteker, der har de mest specialiserede samlinger som København og Århus. Hvilke konsekvenser får det for Københavns Biblioteker, at det ophører med at være centralbibliotek? Det kan jeg ikke svare konkret på endnu, men vi mister en omsætning på 4,5 millioner kroner årligt, og det vil få konsekvenser. Vi har jo brugt pengene både på materialer og personaletimer. Hvilken betydning får det for bibliotekets brugere? Brugerne vil få færre nye materialer, og borgerne ude i landet vil opleve, at det bliver svære at få nye specialbøger. Vi vil være mindre tilbøjelige til at sende materiale ud af døren. Før har vi lånt specialiseret litteratur til hele landet, men det er ikke længere vores opgave, hvis der mangler bøger i Hanstholm eller Thisted. Styrelsenantyder, at de vil have Københavns Biblioteker til at byde ind på fælles udviklingsprojekter, vil I det? Det vil vi gerne, men vores fokus vil blive mere snævert på Københavns region. Vi vil gerne være med til udvikling, det er vi i fuld gang med allerede, men det skal have et perspektiv for København. Hvad mener du om reformen generelt? Jeg har aldrig syntes, detvar ensærlig nødvendig reform. Vi er helt enige i, at bibliotekerne skal styrke den digitale udvikling, men som vi fra Københavns Kommune skrev i vores høringssvar til styrelsen, mener vi,at reformen er underfinansieret. Den giver nogle få millioner ekstra til udvikling, men det sker på bekostning af centralbibliotekernes materialeoverbygning. Styrelsen har mange gode ideer og planer, men den har desværre ikke pengene til alt det, den vil. n moensted@bf.dk bibliotekspressen

20 D ebat Lars Qvortrup og de syv små dværge Der var engang en biblioteksskole i et lille land, der hed Danmark... Sådan kunne man godt starte en artikel, hvis indhold skulle have til formål at kritisere forandringer på Danmarks Biblioteksskole. For mon ikke en sådan artikel ville afstedkomme en irettesættelse, der ville beskrive den som eventyr og fantasi? Det må vi alt andet lige forvente, såfremt vi skal tro på den seneste debat i Bibliotekspressen. Et af rektor Qvortrups (ganske talrige) kerneforskningsområder ernemlig medieforskningen, hvor han som enanden gammel ræv har gennemskuet mangt en unuanceret historievia»aktantmodellen«. Således også i sidste nummer af Bibliotekspressen, hvor Qvortrup bragte debatindlægget Eventyr og realiteter. Men noget tyder desværre på, at rektor Qvortrup bliver ikke så lidt unuanceret i sin kritik af de unuancerede eventyr. En af de to faktorer han fremhæver som forsvundet i eventyrversionen, er den, at biblioteket, uanset skolens økonomi, skulle gennemgå en»omfattende omstilling«. Det kunne klæde ham at redegøre for grundene til denne selvfølgelighed, al den stund det bliver gjort til hjemmel for en nedskæring grundetøkonomiske besparelser. Med fare for at nuancere debatten må det nemlig understreges, at disse to ting ikke er det samme. Dernæst kan man i indlægget erfare, at»biblioteket bliver omlagt til et digitalt studiebibliotek, hvor de studerende får adgang til studie- og biblioteksfaciliteter.«her må vi først og fremmest konstatere, at det næppe kan virke urimeligt, at læseren får den tanke, at det fysiske bibliotek bliver nedlagt: Såfremt man får digital, og altså ikke fysisk, adgang til et bibliotek, kunne man let få den tanke, at der ikke længere var tale om et fysisk bibliotek. Rektor Qvortrup er en travl mand, og derfor kan en præcis anvendelse af sproget ganske forståeligt halte lidt, når man både skal passe et rektorat og sine mange kerneforskningsområder. Et andet af disse kerneforskningsområder er pædagogikken, som Qvortrup om ganske få dage skal agere rektor for. På DB har han udstyret Danmarks Biblioteksskoles Forhenværende Fysiske Bibliotek med»faciliteter, der understøtter nye pædagogiske arbejdsformer (projektarbejde, undervisnings-differentiering og e-læring.)«lad os håbe, at Qvortrup har en mere nuanceret forestilling om, hvad disse tiltag egentlig indebærer. Eftersom han, heller ikke i det debatindlæg, som er et resultat af en reaktion på hans tidligere lige så mangelfulde pressemeddelelse, har tænkt sig at inddrage læseren i, hvad de i grunden betyder. Blot kunne man få den mistanke, at det ikke er tilfældet, når nu han skifter job om så kort tid, at han næppe får chancen for igenat redegøre for sine overvejelser. Qvortrup har med rette fortaget en økonomisk ansvarlig disposition af midler, der rent ud sagt er blevet for få. Men når man redegør for sine dispositioner, står man ikke blot til ansvar for sine dispositioner, man står også til ansvar for sine redegørelser for selv samme dispositioner. Og de lader så meget tilbage at ønske, at Qvortrup hermedskal opfordres til at tage sin egen opfordring alvorligt. Ole V. G. Olesen, studerende på Danmarks Biblioteksskole Der skal ryddes op på hylderne Dagbladet Politiken skriver om, at det klassiske biblioteksrum, hvor man lagrer så mange bøger som muligt, er ved at dø. Men er sådan et stort lagerrum nu også så klassisk i folkebibliotekssammenhæng? Da jeg var ung bibliotekar i 50 erne og 60 erne, blandt andet ansat i Københavns Kommunebiblioteker, delte man sine udlånsbøger mellem udlånslokalerne og magasinerne. Der måtte aldrig stå flere eksemplarer af en bog fremme, end der for øjeblikket var behov for, ellers skyggede de for de aktuelle og spændende bøger. Så vidt jeg kan læse det, så er det, Københavns nye bibliotekschef ønsker at gøre, at genindføre magasineringen af en del af bibliotekets bøger, og så vil hun have ryddet op, og jeg kan kun følge hende. Jeg har også undret mig over, hvad det er for nogle strandede hvaler, som en af mine jævnaldrende kolleger en gang udtrykte det, der befinder sig på mange bibliotekers hylder. Et folkebiblioteks samlinger skal være aktuelle og tiltrækkende, samtidigt med, at den ældre litteratur skal bevares i et rimeligt antal og i så pæne eksemplarer som muligt. Dette redigeringsarbejde er nok et af de vigtigste i et folkebibliotek overhovedet. Bibliotekerne er en slags selvbetjeningsforretninger, og skal som sådan sælge sig selv via det tilbud, som publikum kan se, enten i selve biblioteket eller via nettet. Materialerne er blevet udvalgt, sådan at de bredt dækker oplevelses- og informationsbehovet i det samfund, som biblioteket skal betjene, både med hensyn til titeltal, eksemplartalog emnedækning. Magasinerne bør også være åbne for publikum. En velplejet magasinsamling 20 bibliotekspressen