UDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Dyrehavegårds Jorder Trafikanalyse. NOTAT BILAG Rev september 2014 tfk/ms/sb/mm

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Dyrehavegårds Jorder Trafikanalyse. NOTAT BILAG Rev. 1 18. september 2014 tfk/ms/sb/mm"

Transkript

1 UDKAST Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Trafikanalyse NOTAT BILAG Rev september 2014 tfk/ms/sb/mm

2 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Principløsninger Nuværende vejnet (principløsning 0) Klampenborgvej/Hjortekærsvej Forlængelse af venstresvingsbane fra Klampenborgvej Optimering i tætliggende signalanlæg på Klampenborgvej Højresvingsshunt på Klampenborgvej over Helsingørmotorvejen Vejlukning ved Kornagervej Vej- og stibro (principløsning 1) Vejbro over Helsingørmotorvejen Stibro uden letbane langs Helsingørmotorvejen Stibro med letbane langs Helsingørmotorvejen Stitunnel Nye rampeanlæg (principløsning 2) Frakørsel ved Rævehøjvej fra syd, ruderanlæg+vekselstrækning Frakørsel ved Rævehøjvej fra syd, sløjferampe Tilkørsel ved Rævehøjvej til syd, fly-over Tilkørsel ved Lundtofte mod syd, shunt Tilslutninger på Klampenborgvej (principløsning 3) Rundkørsel med fire ben Rundkørsel med fem ben Signalregulering med to tætliggende signaler Letbane Trafikprognose Basis Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Side 2

3 1 Indledning 2 Baggrund Dette notat beskriver de foreløbige resultater af trafikanalysen for Dyrehavegårds Jorder. Trafikanalysen er beskrevet i to dele: 1. Trafikanalyse resumé 2. Trafikanalyse bilag Trafikanalysens konklusioner og anbefalinger fremgår af del 1 (trafikanalyse resumé). Denne del af analysen er 2. Trafikanalyse bilag. I bilagsrapporten findes hele analysen, og alle undersøgelser og konklusioner er beskrevet og uddybet. Det er også i bilagsrapporten, at de fravalgte løsninger er beskrevet yderligere. De nødvendige infrastrukturelle anlæg er primært baseret på trafikmodellen og behovet for kapacitet i vejnettet for at afvikle trafikken. Derudover er de infrastrukturelle anlæg også vurderet kvalitativt i forhold til parametrene trafiksikkerhed, gener for beboerne i den nuværende bebyggelse samt pris af anlægget. I bilagsnotatet er der ingen konklusion, da det er en uddybning af de undersøgte løsninger. Der henvises til tabel 1 på side 39, hvor de udvalgte løsninger er vist, og til resumérapporten, hvor valg af løsninger er begrundet. I forbindelse med at Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at byudvikle området omkring Dyrehavegårds Jorder, har Via Trafik udført en trafikanalyse af, hvordan området kan trafikbetjenes i fremtiden. Det forventes, at der byudvikles på Dyrehavegårds Jorder samt på DTU. Den forventede placering af byudviklingsprojekterne er vist i figur 1. Side 3

4 Figur 1: Forventede byudvikling på Dyrehavegårds Jorder og DTU i perioden Ved fuld udbygning (2032) rummer området omkring Dyrehavegårds Jorder og DTU mulighed for udvikling af i alt: m 2 undervisning m 2 kontorerhverv m 2 boliger Tilsammen forventes byudviklingen at skabe over nye bilture pr. døgn (dvs. biltrafik i begge retninger tilsammen). Størrelsen af den kommende udbygning på Dyrehavegårds Jorder og på DTU samt udbygningens forventede etaper er kvalificeret af Lyngby-Taarbæk Kommune. Via Trafik har derefter beregnet de forventede trafikmængder ved hjælp af Miljøstyrelsens turrater for uddannelse, kontor og bolig. Antallet af daglige bilture i de forskellige udviklingsområder kan se i figur 2. Side 4

5 Figur 2: Forventede nye bilture pr. døgn genereret ved byudviklingen. Trafikmængderne er opgivet som døgntrafik. Den nuværende vejinfrastruktur er utilstrækkelig til at sikre trafikafviklingen i fremtiden, og der er behov for at udvide og optimere infrastrukturen i området. I trafikanalysen er undersøgt en række forslag til forbedringer og nye veje- og stianlæg ved forskellige scenarier for udbygningen omkring Dyrehavegårds Jorder. Forslagene til forbedringer og nye veje er indlagt i døgnmodellen i VISUM. Trafikmodellen er benyttet til at se, hvordan bilisterne benytter vejnettet på døgnbasis. Derudover er trafik- og simuleringsmodel i VISSIM benyttet til at se på kryds og strækninger i spidstimen. Herved bliver det synligt, hvor der er trængselsproblemer, og hvor det er nødvendigt med justeringer eller ombygninger på vejnettet. Side 5

6 3 Principløsninger Der er arbejdet med forskellige principløsninger, der kan implementeres for at trafikken kan afvikles på et rimelig niveau trods udbygningen. Herunder er alle principløsningerne beskrevet, og der er redegjort for, hvorfor løsningerne er valg eller fravalg. 3.1 Nuværende vejnet (principløsning 0) På Helsingørmotorvejen ved til- og frakørsel 16 (Klampenborgvej) er der i dag kun begrænset restkapacitet på vejnettet. Dette gælder for både morgen- og eftermiddagstrafikken. Afkørslen betjener primært trafik til og fra syd (Motorring 3 og Helsingørmotorvejen). På Helsingørmotorvejen ved til- og frakørsel 15 (Lundtofte) er der i dag uudnyttet kapacitet på vejnettet. Dette gælder for både morgen- og eftermiddagstrafikken. Afkørslen betjener primært trafik til og fra nord (Helsingørmotorvejen). Det er vurderet usandsynligt, at flere bilister vil benytte frakørsel 15 Lundtofte i stedet for frakørsel 16 Klampenborgvej, når de kommer til og fra syd (København). Det skyldes den ekstra rejselængde, rejsetid og antallet af kryds, som trafikanterne pålægges ved at vælge denne frakørsel frem for den direkte rute. Villigheden til at benytte denne omvej er desuden testet i døgnmodellen ved fuld udbygning. Her viser det sig, at det kun er 8% af bilisterne til det nordlige DTU og det nordlige tracé, som benytte afkørsel 15 (Lundtofte) frem for afkørsel 16 (Klampenborg). Der er ikke bilister til DTU, der benytter denne omvej. Rejselængde, rejsetid og antal svingbevægelser i kryds fra Helsingørmotorvejen til DTU kan ses i figur 3. Figur 3: Skema over rejselængde og rejsetid for morgentrafikken. Rejsetiden er estimeret vha. Krak.dk og er uden forsinkelse. Side 6

7 På grund af forskelle i forlænget rejselængde og -tid er det ikke realistisk at få bilister, der i dag benytter afkørsel 16 (Klampenborgvej), til at benytte afkørsel 15 (Lundtofte), når de kører fra Helsingørmotorvejen til DTU 1. Hvis trafikken søges flyttet fra afkørsel 16 (Klampenborgvej) til afkørsel 15 (Lundtofte) gennem skiltning og restriktioner, er der desuden risiko for, at nogle bilister vil vælge at benytte Eremitageparken og Rævehøjvej som gennemkørsel. Benyttes denne rute frem for ruten ad Lundtoftegårdsvej, er der risiko for øget gener støj og luftforurening for beboerne i Eremitageparken. Det er derfor afgørende for den fremtidige trafikbetjening af Dyrehavegårds Jorder at forbedre trafikafviklingen fra Helsingørmotorvejen til DTU (og Dyrehavegårds Jorder) på anden måde. Fx i form af en ny motorvejsafkørsel ved Rævehøjvej. Omvej og forlænget rejsetid er mindre for trafikken fra DTU mod København. I figur 4 vises rejselængde, rejsetid og antal svingbevægelser fra DTU til Helsingørmotorvejen. Figur 4: Skema over rejselængde og rejsetid for eftermiddagstrafikken. Rejsetiden er estimeret vha. Krak.dk og er uden forsinkelse. På grund af mindre forskelle i forlænget rejselængde og tid vil nogle få bilister i det centrale og det nordlige DTU, der i dag benytter afkørsel 16 (Klampenborgvej), begynde at benytte afkørsel 15 (Lundtofte), når de kører til Helsingørmotorvejen fra DTU. Det er dog primært bilister i det nordlige Dyrehavegårds Jorder og tracé, der benytter afkørsel 15 (Lundtofte). Hvis rampeanlægget optimeres stiger benyttelsesgraden af afkørsel 15, og det gælder både for bilister i det nordlige DTU, det nordlige Dyrehavegårds Jorder og det nordlige tracé. På grund af store trafikmængder mellem København og DTU, manglende restkapacitet ved afkørsel 16 (Klampenborgvej), samt at bilisterne pålægges en større omvej, hvis de i stedet skal benytte afkørsel 15 (Lundtofte), er det ligeledes afgørende for den fremtidige trafikbetjening af Dyrehavegårds Jorder, at forbedre infrastrukturen omkring Klampenborgvej. 1 Ændret vejvisning vurderes kun at have begrænset effekt. Det er ikke fysisk muligt at optimere afkørsel 15 (Lundtofte) uden væsentlige udbygninger og arealindgreb i eksisterende boliger. Side 7

8 3.1.1 Klampenborgvej/Hjortekærsvej Krydset er i dag vigepligtsreguleret, hvilket er uhensigtsmæssigt på grund af trafikmængderne samt risikoen for forringet trafiksikkerhed. Det er optimalt, hvis krydset Klampenborgvej/Hjortekærvej ændres til et signalreguleret kryds eller en rundkørsel. I de to bokse herunder er nogle fordele og ulemper ved henholdsvis rundkørsel og signalanlæg listet. Ændringer: Ny rundkørsel Klampenborgvej/Hjortekærsvej Fordelene ved løsning: God fremkommelighed for trafik på sekundærvejen Hastighedsdæmpende for ligeudkørende og venstresvingende i forhold til kryds God for svingende trafikstrømme Ulemper ved løsning: Arealkrævende specielt ved midterøen En rundkørsel er sikrest uden lette trafikanter Stor anlægsudgift Begrænset fremkommelighed for store arealkrævende køretøjer Ændringer: Nyt signalanlæg Klampenborgvej/Hjortekærsvej Fordelene ved løsning: Mulighed for prioritering af trafikstrømme God til gennemkørende trafikstrømme Markerer sig tydelige med signal- og belysningsmaster Ulemper ved løsning: Generende ventetider i trafiksvage perioder Indebærer risiko for at rødt lys ikke overholdes især i trafiksvage perioder Dyr i drift og vedligehold Side 8

9 3.1.2 Forlængelse af venstresvingsbane fra Klampenborgvej Det er registreret i trafikmodellen, at de venstresvingende fra Klampenborgvej til Helsingørmotorvejen i sydgående retning i perioder holder i banen til de ligeudkørende. Det betyder forringet kapacitet. Forlængelse af venstresvingsbane fra Klampenborgvej Ændringer: Mindsker risiko for at venstresvingende spærrer for ligeudkørende Fordelene ved løsning: Bred midterrabat kan benyttes til løsning Kræver få anlægsændringer Kræver få anlægsmidler Bedre trafiksikkerhed pga. mindsket risiko for bagendekollisioner Ulemper ved løsning: Master med vejbelysning skal flyttes Kortsigtet løsning for trafikafviklingen Forlængelse af venstresvingsbanen er i sig selv en god løsning, men den er utilstrækkelig, når der er fuldt udbygget på Dyrehavegårds Jorder og DTU, hvorfor der på sigt er behov for en mere omfattende kapacitetsforbedring Optimering i tætliggende signalanlæg på Klampenborgvej Det er registreret i trafikmodellen, at der kan opnås ca. 5%-15% restkapacitet ved at optimere signalanlæggene. Optimering i signalanlæg Ændringer: At optimere samordningen At ændre fordelingen af grøntid i de forskellige vejgrene Fordelene ved løsning: Optimering af trafikafvikling for bilister der holder i kø i dag Kræver få midler Ingen anlægsændringer Ændrer ikke bymiljøet Ulemper ved løsning: Evt. længere ventetid for dem der ikke holder i kø i dag ved omprioritering af grøntid Kortsigtet løsning for trafikafviklingen Justeringen i signalanlæg er i sig selv utilstrækkeligt, når der er fuldt udbygget på Dyrehavegårds Jorder og DTU, hvorfor der på sigt er behov for en mere omfattende kapacitetsforbedring. Side 9

10 3.1.4 Højresvingsshunt på Klampenborgvej over Helsingørmotorvejen Der er i de indledende analyser undersøgt, hvorvidt det er muligt at udbygge Klampenborgvej med en højresvingsshunt over Helsingørmotorvejen. Højresvingsshunt på Klampenborgvej Ændringer: Højresvingsshunt anlægges Udvidelse af bro over Helsingørmotorvejen mod vest Udvidelse af vej på Lundtoftegårdsvej Fordelene ved løsning: Optimering af trafikafvikling for bilister der holder i kø på frakørselsrampen i dag Ulemper ved løsning: Dyr løsning Store anlægsændringer Lille effekt for trafikafviklingen i forhold til anlægsøkonomi Løsningen kan ikke afvikle trafikmængderne ved fuld udbygning af DTU og Dyrehavegårds Jorder Forringelse af trafiksikkerhed da cyklister og bilister skal krydse hinanden flere gange Øget uheldsrisiko da vejbanerne forskydes for den ligeudkørende trafik gennem kryds Da løsningen er geometrisk svær at udføre og anlægsøkonomien er stor, så er løsningen fravalgt. På figur 5 ses et oversigtskort fra stedet og på figur 6 (side 11) ses, hvor pladskrævende løsningen er. Figur 5: Klampenborgvej med rampekryds og Lundtoftegårdsvej. Jf. vejreglerne skal shunten inkl. accelerations- og kilestrækning have en længde på ca. 150 m. Det betyder at indfletningen tidligst kan afsluttes ud for det vestlige rampekryds. Shunten bør derfor fortsætte videre til en ny højresvingsbane mod Lundtoftegårdsvej. Der bliver således to højresvingsspor mod Side 10

11 Lundtoftegårdsvej, hvilket også vil være med til at forbedre trafikafviklingen hertil. Lundtoftegårdsvej skal derfor udbygges med et ekstra spor på den sydlige del gennem krydset ved Lyngbygårdsvej. Broen over Helsingørmotorvejen har en bredde på ca. 31 meter. Der er taget udgangspunkt i det nuværende antal kørespor, svingbaner og en ny shunt - alle i en bredde på 3,5 m, en midterhelle på 2,0 m samt cykelsti på 2,2 m og fortov på 1,5 m. Det betyder et samlet behov for 30,4 m. Hvis der udelukkende ses på tværmålene på broen er der tilstrækkelig plads til at etablere en shunt. Vejforløbet over broen vil dog blive med større køresporsforsætninger end i dagens situation for den ligeud kørende trafik, hvilket vil medføre en øget uheldsrisiko. Der vil blive behov for udvidelser øst for broen som følge af et busstoppested i vejens sydside. Broen vest for motorvejen over den syd- nordgående sti har en bredde på ca. 30 m. Her er behovet for kørespor, svingbaner, shunts, cykelsti og fortov 33,9 m i tværprofilet. Der vil således blive behov for en udvidelse af broen for at shunten kan etableres. Brobredde ca. 30,0 m, nyt krav til tværsnit: 1,5 m fortov (mod vest) 2,2 m cykelsti (mod vest) 3,5 m shunt (mod vest) 3,5 m højresvings spor (mod vest) 3,5 m ligeud spor (mod vest) 3,5 m ligeud spor (mod vest) 2,0 midterhelle 3,5 m ligeud spor (mod øst) 3,5 m ligeud spor (mod øst) 3,5 m højresvings spor (mod øst) 2,2 m cykelsti (mod øst) 1,5 m fortov (mod øst) Samlet: 33,9 m Brobredde ca. 31,0 m, nyt krav til tværsnit: 1,5 m fortov (mod vest) 2,2 m cykelsti (mod vest) 3,5 m shunt (mod vest) 3,5 m ligeud spor (mod vest) 3,5 m ligeud spor (mod vest) 3,5 m venstresvings spor (mod vest) 2,0 midterhelle 3,5 m ligeud spor (mod øst) 3,5 m ligeud spor (mod øst) 2,2 m cykelsti (mod øst) 1,5 m fortov (mod øst) Samlet: 30,4 m Figur 6: Principiel vejstruktur på Klampenborgvej. Blå=eksisterende veje, orange=ny shunt, grøn=cykelsti og rød=fortov. Det ses at den vestlige bro over sti kun har en bredde på ca. 30,0 m mens fremtidigt krav ved en shunt er 33,9 m. En løsning med shunt vil betyde krydsninger af cykelsti og fortov, hvis shunten ikke skal etableres som en helt selvstændig vej uden om det øvrige vejnet. Krydsning af cykelsti og fortov bør signalreguleres for skabe en sikker udformning. Det betyder at effekten af shunten bliver mindre og der skal endvidere også være et signal ved det vestlige rampeanlæg. Set i forhold til Side 11

12 at der i dag er to højresvingsspor fra frakørselsrampen vurderes en shunt ikke øget kapaciteten afgørende. Det vurderes ikke som en god ide at arbejde videre med løsningen med en shunt, da den kræver økonomisk store udgifter til udvidelse af bro og Lundtoftegårdsvej, og ikke vurderes at have en afgørende effekt på trafikafviklingen. Det vurderes som en bedre løsning at anlægge nye ramper ved Rævehøjvej. Det vil være bedre til at betjene DTU og samtidig aflaste krydsene ved Klampenborgvej, så der ikke foretages store investeringer med begrænset effekt Vejlukning ved Kornagervej Når letbanen etableres er det planlagt, at Kornagervej skal lukkes. Denne lukning har i trafikmodellen vist sig at være gavnlig for kapaciteten på Klampenborgvej. Vejlukning ved Kornagervej Ændringer: Lukning af Kornagervej ved Klampenborgvej Evt. ændring af afmærkning i krydset Klampenborgvej/Lundtoftegårdsvej/Kornagervej Evt. ændring i signalanlæg Evt. ny vendeplads på Kornagervej Fordelene ved løsning: Optimering af trafikafvikling for bilister der holder i kø i dag Vejlukning er allerede planlagt ved etablering af letbane Mindre anlægsændringer Kræver få anlægsmidler Bedre trafiksikkerhed da svingende bilister kan afvikles i selvstændig fase Ulemper ved løsning: Omvejskørsel for beboere Mere trafik på Kornagervej i en retning Vejlukning tidligere end planlagt Vejlukningen af Kornagervej gør, at venstresvingende fra Lundtoftegårdsvej til Klampenborgvej kan afvikles samtidig med højresvingende fra Klampenborgvej til Lundtoftegårdsvej. Det øger kapaciteten i signalanlæggene ved Klampenborgvej. Det kan ligeledes forbedre trafiksikkerheden, når cyklister lukkes ned og ikke cykler samtidig med at de svingende bilister afvikles. Side 12

13 3.2 Vej- og stibro (principløsning 1) I alle scenarier anbefales Lyngby-Taarbæk Kommune ikke at arbejde for en vejbro, og kun arbejde for en ny stibro over Helsingørmotorvejen fra Anker Engelundsvej til Dyrehavegårds Jorder. Stibroen vil forbinde områderne på hver side af motorvejen, sikre en god og hurtig adgang til den kommende letbane, som forventes at få stop mellem Rævehøjvej og Anker Engelundsvej, få færre til at benytte bilen samt få den nye bydel til at hænge sammen med den eksisterende bebyggelse. Det ses på figur 7, hvordan stibro og stisystem på Dyrehavegårds Jorder skaber gode forbindelser til eksisterende stinet og ruter. Figur 7: Kommunens nuværende stikort, udviklingsområdet ved Dyrehavegårds Jorder og nyt stisystem (vist med sort). Ved at sikre bedst mulig tilgængelighed og adgang til letbanen opnås et godt udgangspunkt for i højere grad at tilskynde brugerne af Dyrehavegårds Jorder til at anvende kollektiv trafik. Etableres stibroen ikke, vil det medføre: Dårlig sammenhæng i stinet og til den øvrige bebyggelse vest for motorvejen Ringere adgang til letbanen Forringet trafiksikkerhed hvis cyklister og gående skal benytte eksisterende veje og stikrydsninger for at komme til letbanen At færre vælger cykel og gang som transportmiddel, og dermed vil flere køre i bil Behov for yderligere vejudvidelser, da det kan betyde flere bilister på vejnettet end beregnet Side 13

14 3.2.1 Vejbro over Helsingørmotorvejen Der er i de indledende analyser undersøgt, hvorvidt det er muligt at etablere en vejbro mellem Dyrehavegårds Jorder og Anker Engelundsvej. Det anbefales, at der ikke etableres en vejbro, da vejbroen ikke hjælper betydeligt på trafikafviklingen, og da anlæg af en vejbro kræver mere end 50 millioner kr. Ændringer: Vejbro over Helsingørmotorvejen Rampe på Anker Engelundsvej Rampe på Dyrehavegårds Jorder Fordelene ved løsning: Direkte vejadgang mellem øst og vest Vejbro over Helsingørmotorvejen Ulemper ved løsning: Store anlægsomkostninger Store højdeforskelle der skal overvindes på ramperne Lille effekt på trafikafvikling og optimering pga. få trafikanter mellem øst og vest Letbanens linjeføring kan komplicere udformning af løsning Rampen øst for motorvejen forventes at skulle tilsluttes Anker Engelundsvej, hvilket komplicerer løsningen geometrisk Rampeanlæg ved Klampenborg bliver ikke mindre belastet, da det forventes, at en stor del af bilisterne skal gennem dette rampeanlæg alligevel En ny vejbro fra Dyrehavegårds Jorder til Anker Engelundsvej vil kun have begrænset effekt for trafikafviklingen, idet trafikken vestfra udgør maks. 10% og trafikken fra syd, fortsat vil skulle igennem til- og frakørslen 16 ved Klampenborgvej. Da en vejbro samtidig forventes at koste over 50 mio. kr. er løsningen fravalgt som principløsning. Principløsningen med en vejbro er udeladt tidligt i processen, og der er derfor ikke principskitse af en vejbro. Side 14

15 3.2.2 Stibro uden letbane langs Helsingørmotorvejen Ændringer: Stibro over Helsingørmotorvejen Rampe i tracéet vest for motorvej Rampe på Dyrehavegårds Jorder Der er i de indledende analyser undersøgt, hvorvidt det er muligt at etablere en stibro mellem Dyrehavegårds Jorder og Anker Engelundsvej. Konklusionen er, at det er muligt at etablere en stibro, men at ramperne mod både øst og vest bliver lange. Stibro over Helsingørmotorvejen (uden letbane) Fordelene ved løsning: Direkte stiadgang mellem øst og vest Ingen omvej for cyklister og gående Sammenkobling af eksisterende og kommende byområde Bedre bymiljø ved at cyklister og gående prioriteres og er synlige i bymiljøet Signal til cyklister og gående om, at deres transportmiddel prioriteres Forventelig færre bilture end hvis stibroen ikke etableres Bedre tryghed ved stibro i forhold til tunnel Bedre trafiksikkerhed ved at cyklister og gående benytter stibro i stedet for at skulle cykle eller gå på det eksisterende vejnet og ved det nye rampeanlæg ved Rævehøjvej Bedre trafikafvikling hvis antallet af cyklister og gående minimeres ved det nye rampeanlæg Rævehøjvej God og let adgang til stoppested for letbanen Ulemper ved løsning: Frihøjde over motorvej giver lange ramper Højdeforskelle i terræn giver lange ramper Økonomisk stor post Stibroen er baseret på, at den skal overkomme en frihøjde på 4,5 meter over motorvejen 2. Dimensionering: Frihøjde 4,5 meter Konstruktionshøjde 0,5 meter Hældning 40 Bredde af bro 4 meter (delt sti) Fribredde 1 meter Rampelængde vil ved ovenstående forudsætninger være 200 meter mod øst (Dyrehavegårds Jorde). Længden er målt fra toppen af støjvolden. På denne side er der 8 højdemeters forskel, der skal overvindes. 2 Cirkulære om vejregler for vejens geometri over og under broen. Frihøjde 4,5 meter på E-veje og hovedlandeveje. Reduceres til 4,2 meter fra kørebane-/nødsporskant til sidebegrænsning. Længde af bro må ikke overstige 200 meter. Side 15

16 Rampelængde vil ved ovenstående forudsætninger være ca. 115 meter mod vest (DTU). Længden er målt fra vejkant af motorvej. På denne side er der 4,5 højdemeters forskel, der skal overvindes. Radius for horisontalradier er 40 meter (kun cykeltrafik ikke knallert trafik) på begge sider af motorvejen. En principløsning af en stibro er vist på figur 8. Løsningen er tænkt som et princip, der viser, hvor lange ramperne bør være med det nuværende terræn. Andre principløsningerne for en stibro er også mulige, men ikke alle mulige løsninger er skitseret. Løsningen for stibroen afhænger desuden af, hvordan Dyrehavegårds Jorder udbygges og hvor letbanestationen placeres. Figur 8: Principskitse for stibro over Helsingørmotorvejen, hvis letbanens linjeføring går over DTUs område. Principskitsen viser, hvor lange ramperne bør være med det nuværende terræn, samt hvordan stibroen kan kobles til det eksisterende stisystem. Side 16

17 3.2.3 Stibro med letbane langs Helsingørmotorvejen Der er i de indledende analyser undersøgt, hvorvidt det er muligt at etablere en stibro mellem Dyrehavegårds Jorder og Anker Engelundsvej. Konklusionen er, at det er muligt at etablere en stibro, men at ramperne mod både øst og vest bliver lange. Stibro over Helsingørmotorvejen (med letbane) Ændringer: Stibro over Helsingørmotorvejen Rampe i tracéet vest for motorvej Rampe på Dyrehavegårds Jorder Fordelene ved løsning: Direkte stiadgang mellem øst og vest Ingen omvej for cyklister og gående Sammenkobling af eksisterende og kommende byområde Bedre bymiljø ved at cyklister og gående prioriteres og er synlige i bymiljøet Signal til cyklister og gående om, at deres transportmiddel prioriteres Forventelig færre bilture end hvis stibroen ikke etableres Bedre tryghed ved stibro i forhold til tunnel Bedre trafiksikkerhed ved at cyklister og gående benytter stibro i stedet for at skulle cykle eller gå på det eksisterende vejnet og ved det nye rampeanlæg ved Rævehøjvej Bedre trafikafvikling hvis antallet af cyklister og gående minimeres ved det nye rampeanlæg Rævehøjvej God og let adgang til stoppested for letbanen Ulemper ved løsning: Frihøjde over motorvej giver lange ramper Højdeforskelle i terræn giver lange ramper Økonomisk stor post Stibroen er baseret på, at den skal overkomme en frihøjde på 4,5 meter over motorvejen 3 og 5,5 meter over letbanen. Dimensionering: Frihøjde letbane 5,5 meter Konstruktionshøjde 0,5 meter Hældning 40 Bredde af bro 4 meter (delt sti) Fribredde 1 meter Rampelængde vil ved ovenstående forudsætninger være 200 meter mod øst (Dyrehavegårds Jorde). Længden er målt fra toppen af støjvolden. På denne side er der 8 højdemeters forskel, der skal overvindes. 3 Cirkulære om vejregler for vejens geometri over og under broen. Frihøjde 4,5 meter på E-veje og hovedlandeveje. Reduceres til 4,2 meter fra kørebane-/nødsporskant til sidebegrænsning. Længde af bro må ikke overstige 200 meter. Side 17

18 Rampelængde vil ved ovenstående forudsætninger være 138 meter mod vest (DTU). Længden er målt fra vejkant af motorvej. På denne side er der 5,5 højdemeters forskel, der skal overvindes. Radius for horisontalradier er 40 meter (kun cykeltrafik ikke knallert trafik) på begge sider af motorvejen. En principløsning af en stibro er vist på figur 9. Løsningen er tænkt som et princip, der viser, hvor lange ramperne bør være med det nuværende terræn samt en letbane langt Helsingørmotorvejen. Andre principløsningerne for en stibro er også mulige, men ikke alle løsninger er skitseret. Figur 9: Principskitse for stibro over Helsingørmotorvejen, hvis letbanens linjeføring føres langs Lundtoftegårdsvej. Principskitsen viser, hvor lange ramperne bør være med det nuværende terræn, samt hvordan stibroen kan kobles til det eksisterende stisystem. Side 18

19 3.2.4 Stitunnel Ændringer: Stitunnel under Helsingørmotorvejen Der er i de indledende analyser undersøgt, hvorvidt det er muligt at etablere en stitunnel mellem Dyrehavegårds Jorder og Anker Engelundsvej. Konklusionen er, at det er muligt, men at tunnelen ramperne til tunnelen vil blive lange, og at der må forventes stor utryghed i tunnelen. Stitunnel under Helsingørmotorvejen Fordelene ved løsning: Direkte stiadgang mellem øst og vest Rampeanlæg fylder ikke i tracé øst for motorvej og på Dyrehavegårds Jorder Ingen omvej for cyklister og gående Sammenkobling af eksisterende og kommende byområde Bedre bymiljø ved at cyklister og gående prioriteres ved direkte adgang Signal til cyklister og gående om, at deres transportmiddel prioriteres Forventelig færre bilture end hvis stitunnel ikke etableres Bedre trafiksikkerhed ved at cyklister og gående benytter stibro i stedet for at skulle cykle eller gå på det eksisterende vejnet og ved det nye rampeanlæg ved Rævehøjvej Bedre trafikafvikling hvis antallet af cyklister og gående minimeres ved det nye rampeanlæg Rævehøjvej God og let adgang til stoppested for letbanen Ulemper ved løsning: Kan kompliceres af ledninger i jorden Utryghed ved stitunnel i forhold til stibro Stitunnelen er baseret på, at den skal under motorvejen, hvor der er indlagt 1,5 meter mellem overside af vejbane på motorvej og underside af loft i stitunnel. Dimensionering: Frihøjde i tunnel 2,5 meter Konstruktionshøjde 0,5 meter Hældning 40 Rampelængde vil ovenstående forudsætninger være 63 meter mod øst (Dyrehavegårds Jorder). Længden er målt fra vejkanten af Helsingørmotorvejen på østsiden. På denne side er der 2,5 højdemeters forskel, der skal overvindes. Rampelængde vil ovenstående forudsætninger være 115 meter mod vest (DTU). Længden er målt fra vejkant af motorvej. På denne side er der 4,5 højdemeters forskel, der skal overvindes. Radius for horisontalradier er 40 meter (kun cykeltrafik) på begge sider af motorvejen. Side 19

20 En principløsning af en stitunnelen er vist på figur 9. Løsningen er tænkt som et princip, der viser, hvor lange ramperne bør være med det nuværende terræn samt en letbane over DTUs område. Andre principløsningerne for linjeføringer af en tunnelforbindelse er også mulige. Generelt medfører stitunneller ofte at cyklister og fodgængere føler sig utrygge, med mindre der er tale om korte strækninger hvor der er god oversigt fra omgivelserne. En længde på 63 m vurderes at kunne afholde en del stitrafikanter fra at benytte tunnelen, hvorfor tunnelløsningen frarådes. Figur 10: Principskitse for stitunnel under Helsingørmotorvejen, hvis letbanens linjeføring føres over DTUs område. Principskitsen viser, hvor lange ramperne bør være med det nuværende terræn, samt hvordan stitunnelen kan kobles til det eksisterende stisystem. Side 20

21 3.3 Nye rampeanlæg (principløsning 2) Da det nuværende vejnet har en lille restkapacitet, er mulighederne for nye rampeanlæg på Helsingørmotorvejen analyseret. Det anbefales, at Lyngby- Taarbæk Kommune arbejder for, at der etableres en ny frakørsel ved Rævehøjvej, og at rampeanlægget ved Lundtofte optimeres med en ny tilkørselsshunt. De to løsninger er nok til at kunne afvikle trafikken, når Dyrehavegårds Jorder og DTU er fuldt udbygget. Løsningerne kræver, at løsningerne ved letbanen indarbejdes på fornuftig vis, og at letbanen ikke kommer til at reducere kapaciteten på det nuværende vejnet og i kryds Frakørsel ved Rævehøjvej fra syd, ruderanlæg+vekselstrækning Anlæg af en ny motorvejsfrakørsel ved Rævehøjvej vil sikre en effektiv trafikbetjening af hovedparten af trafikken til DTU og den nordlige del af Dyrehavegårds Jorder på kort og langt sigt. En ny afkørsel er undersøgt nærmere som et ruderanlæg med vekselstrækning syd for Rævehøjvej. Frakørsel ved Rævehøjvej fra syd, vekselstrækning Ændringer: Ny afkørsel ved vekselstrækning for nordgående trafik på Helsingørmotorvejen Fordelene ved løsning: Følsomme arealer nord for Rævehøjvej berøres ikke Aflaster afkørsel ved Klampenborgvej Ny direkte rute til DTU og Dyrehavegårds Jorder Ulemper ved løsning: Lever ikke op til Vejdirektoratets traditionelle krav for til- og frakørselsanlæg Tætliggende afkørsler Trafiksikkerhed forringes ved vekselstrækning Løsning skal godkendes af Vejdirektoratet Ruderanlægget etableres i form af en forlængelse af tilkørslen fra Klampenborgvej til en vekselstrækning parallelt med motorvejen. Dette er tilsvarende løsning som ved Motorring 3, Nybrovej og Lyngbyomfartsvej. For at hindre utilsigtet gennemkørende trafik på Eremitageparken anbefales det, at vejen trafiksaneres. En ny frakørsel forudsætter Vejdirektoratets accept, herunder at gældende afstandskrav kan overholdes i forhold til tilslutningsanlæggene ved hhv. Klampenborgvej og Lundtofte. Via Trafik anbefaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune indleder dialog med Vejdirektoratet om mulighederne for at etablere en ny frakørsel fra syd ved Rævehøjvej. Side 21

22 Ved en vekselstrækning tages der hensyn til at stækningen mellem til- og frakørsel er særlig sårbar, fordi indfletning og udfletning mellem ramper og højre spor på den gennemgående vej skal foregå over en kort strækning. Ved en vekselstrækning forbedres kapaciteten og serviceniveauet ved at der etableres et ekstra spor mellem de to rampeanlæg som vist på følgende figur 11. Figur 11: Princip for en vekselstrækning. Det ekstra spor starter i forlængelse af tilkørslen og slutter i frakørselsrampen. Dermed skal alle biler fra tilkørselsrampen mod den gennemgående vej og alle biler fra den gennemgående vej mod frakørselsrampen skifte kørespor over veksellængden. Den øgede trafik på ramperne kan medføre flere potentielle problemer ved ind- og udfletning end i dag. Derfor kan det blive nødvendigt at reducere hastigheden til 90 km/h (i dag er hastighedsgrænsen syd for Klampenborgvej allerede 90 km/t pga. sammenfletningen med Motorring 3, dvs. at strækningen 90 km/t i praksis forlænges ca. 800 m mod nord). Ved en hastighedsreduktion på Helsingørmotorvejen til 90 km/h kan ramperne anlægges kortere end i dag. Det betyder at der bliver omkring 750 m mellem tilkørsel slutter og frakørsel begynder. Der er eksempler på vekselstrækninger flere andre steder i Hovedstadsområdet. Det er ikke nødvendigvis eksempler på gode steder, hvor der sker en trafiksikker veksel mellem køresporerne. Men eksemplerne er fra steder, hvor korte vekselstrækninger anvendes som en løsning på de givne lokale forhold. Stederne er: Helsingørmotorvejen mellem Elleslettegårdsvej og Langnavnen (under anlæg) Køge Bugt Motorvejen mellem Roskildevej/Cordozavej og Egedesvej (under anlæg) Helsingørmotorvejen mellem Tuborgvej og Kildegårdsvej Motorring O3 mellem Buddingevej og Nybrovej Hillerødmotorvejen mellem Frederiksborgvej og Ring 4 Hillerødmotorvejen forbindelse med Motorring 03, Hillerødmotorvejen og frakørsel Klausdalsbrovej Holbækmotorvejen mellem Søndre Ringvej og Vallensbæk Torvevej Køge Bugt Motorvejen mellem Kildebrøndevej og Greve Centervej Side 22

23 Figur 12: Frakørsel med vekselstrækning. De røde linjer viser udstrækningen af nuværende tilkørsel og kommende afkørsel. Den orange linje er ca m lang afhængig af løsning, og viser den mellemliggende vekselstrækning. Side 23

24 3.3.2 Frakørsel ved Rævehøjvej fra syd, sløjferampe I dag er der principielt allerede en frakørsel ved Rævehøjvej. Frakørslen er dog kun til bussen og leder til et busstoppested langs motorvejen. Der er ca. 400 m fra tilkørslen fra Klampenborgvej slutter til frakørslen ved busstoppestedet begynder. Det er oplagt at udbygge frakørslen for busser med en sløjferampe, så den også kan fungere som frakørsel for den øvrige trafik til Rævehøjvej. Frakørsel ved Rævehøjvej fra syd, sløjferampe Ændringer: Ny afkørsel ved sløjfeanlæg for nordgående trafik på Helsingørmotorvejen Fordelene ved løsning: Aflaster afkørsel ved Klampenborgvej Mere direkte rute til DTU og Dyrehavegårds Jorder Eksisterende busspor kan benyttes som afkørsel Ulemper ved løsning: Tætliggende afkørsler Mulig nedrivning af huse Beskyttet gravhøj vil være umulig at undgå inden for beskyttelseslinjen På figur 13 (side 25) ses en skitse af en afkørsel ved Rævehøjvej som sløjfeanlæg. Side 24

25 Figur 13: Sløjfeanlæg. De røde linjer viser nuværende tilkørsel og udstrækningen af ny afkørsel. I det følgende er beskrevet vanskelighederne ved at udbygge den nuværende afkørsel med en sløjferampe. Ved Rævehøjvej på nordsiden, hvor sløjferampen i givet fald skulle etableres, er afstanden fra motorvejen til de nærmeste bygninger ca m. Endvidere er der en busholdeplads langs motorvejen, hvor sløjferampen i givet fald skal etableres. Det er derfor ikke muligt at udforme frakørslen med en sløjferampe så den lever op til kravene. Side 25

26 Den vejledende mindste radius ved til- og frakørsel på motorveje er 75 m. Minimumsradius i henhold til den intereuropæiske AGR-aftale (internationale hovedfærdselsårer) er 50 m. Andre steder er Vejdirektoratet ved at anlægge en frakørsel i en sløjferampe med radius 38 m. En evt. sløjferampe vurderes at kunne etableres med maksimalt radius 30 m uden at sløjferampen betyder at bygninger skal fjernes. Haveanlæg vil blive ødelagt af rampe og løsningen kræver støjafskærmning ind mod bygningerne. Figur 14: Frakørselssløjfe med radius 50 m (rød), radius 38 m (blå) og radius 30 m (gul). Inden for sløjferampen ligger desuden gravhøjen Lille Rævehøj. På Kulturstyrelsens hjemmeside er Lille Rævehøj anført som en fredet rundhøj fra Bronzealderen. Der er endvidere udlagt en 100 m beskyttelseslinje omkring gravhøjen. Gravhøjen Lille Rævehøj umiddelbart nord herfor er i øvrigt også udpeget som en fredet rundhøj. Side 26

27 Figur 15: Lille Rævehøj er en fredet rundhøj fra Bronzealderen med en 100 m fredningslinje. En dispensation for byggeri i dette randområde administreres med tilbageholdenhed. Randbeskyttelseslinjen ophæves således kun når der foreligger ganske særlige forhold. Ophævelse af beskyttelseslinjen i det åbne land forekommer næsten aldrig. Derfor vil det kun være rent undtagelsesvis, at kommunerne ved den geografiske afgrænsning af lokalplanerne kan disponere over arealer, der er omfattet af lovens beskyttelseslinje, også selv om disse arealer ikke påtænkes udnyttet til bebyggelse. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabet og indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i området omkring dem. For gravhøje regnes beskyttelseslinjen på 100 m fra foden af højen. Ifølge naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3 kan Kommunen kun i særlige tilfælde give dispensation fra beskyttelsen. I øvrigt vil Skov- og Naturstyrelsen videreføre den praksis, hvorefter fredningsnævnet har indskrænket beskyttelseszonen omkring fortidsminder i fuldt udbyggede byområder. Censurmuligheden er herved blevet indskrænket til kun at gælde for fortidsmindets nærmeste omgivelser, fx for ejendommene i randbebyggelsen omkring fortidsmindet. Ophævelsesbestemmelsen tænkes i fremtiden bragt i anvendelse i tilfælde, hvor der i forbindelse med kommunernes planlægning i medfør af planlægningsloven tages samlet stilling til et områdes fremtidige arealanvendelse mv. Som følge af vanskelighederne ved sløjferampen i forhold til bygninger og fredning vurderes det ikke relevant at arbejde videre med løsningen. Side 27

28 3.3.3 Tilkørsel ved Rævehøjvej til syd, fly-over Ved en tilkørsel fra Rævehøjvej mod syd skal der tages hensyn til at der planlægges en letbane i traceet mellem Helsingørmotorvejen og Lundtoftegårdsvej. Ligeledes er der et busstoppested og et Kys & Kør -anlæg på motorvejen umiddelbart syd for Rævehøjvej, der skal tages hensyn til ved etablering af ny rampe. Placeringen af busstoppestedet og Kys & Kør -anlægget kan forestilles flyttet i forbindelse med anlæg af letbanen, så der kan blive direkte skift mellem bus og letbane. Tilkørsel ved Rævehøjvej til syd, fly-over Ændringer: Ny tilkørsel ved fly-over fra Rævehøjvej for bilister i sydgående retning på Helsingørmotorvejen Fordelene ved løsning: Aflaster afkørsel ved Klampenborgvej Accelerationsspor til bussen kan benyttes Mere direkte rute fra DTU og Dyrehavegårds Jorder til motorvej Ulemper ved løsning: Tætliggende afkørsler Pladskrævende løsning Kompliceret udformning af løsning Dyr løsning Det planlægges at letbanen skal køre under broen ved Rævehøjvej mellem bropillerne i det grønne græsareal, der er vest for motorvejsfrakørslen. For at få plads til letbanen syd for Rævehøjvej betyder det, at bussens stoppested skal flyttes mod øst og mod motorvejen. Såfremt motorvejen og støjværnet ikke flyttes, kan det betyde, at Kys & Kør sporet enten må udgå eller etableres i forlængelse af busstoppestedet. Dette vil betyde en meget lang holdeplads, da bussen skal kunne komme ind i høj hastighed og dermed har brug for lange kilestrækninger. Side 28

29 Foto 1: Det planlægges at letbanen skal køre under broen ved Rævehøjvej mellem bropillerne i det grønne græsareal. På arealet nord for Rævehøjvej er der en bredde på ca. 65 m mellem Helsingørmotorvejen og Lundtoftegårdsvej. Det vurderes at være for lidt i forhold til en sløjferampe med en minimumsradius 50 m som nogle steder endda etableres med radius 38 m. En tilkørsel vurderes derfor at skulle udføres som en traditionel rampe som en del af et ruderanlæg. I udformningen af tilkørselsrampe tages der udgangspunkt i at bussen fortsat skal holde langs motorvejen. Da placering af letbanens standsningssteder ikke er fastlagt, tages der udgangspunkt i, at bussen fortsat skal have en holdeplads ved Rævehøjvej. En evt. flytning af bussens holdeplads mod syd vil kræve en længere tilkørselsrampe, for at bussen kan køre under rampen. Tilkørslen kan etableres som en slags flyover, idet vejen skal køre over bussen på en bro og fortsætte på en rampe parallelt med busbanen og dens holdeplads. Efter bussens holdeplads skal der være en accelerationsstrækning, hvorefter bussen og trafikken fra Rævehøjvej fletter sammen i et fælles spor. Herefter kan de samlet flette ind på motorvejen. Tilstedeværelsen af bussen og dens stoppested langs Helsingørmotorvejen betyder, at der er tale om en vanskelig løsning at anlægge en tilkørselsrampe på samme sted som bussen skal køre. Derfor vil der blive tale om en løsning i to plan, hvor broen over Rævehøjvej nærmest fortsætter mod nord inden rampen. Løsningen er delvist samme princip som tilkørslen fra Tuborgvej til Helsingørmotorvejen, hvor trafikken fra Tuborgvej vest flettes sammen med trafikken fra Lyngbyvej, hvorefter de samlet fletter ind på Helsingørmotorvejen. Ved Rævehøjvej er vejene i to niveauer, mens de ved Tuborgvej er i tre niveauer. Side 29

30 Figur 16: Tilkørsel ved Tuborgvej. Som udgangspunkt foreslås en almindelig tilkørselsrampe ved Rævehøjvej og ikke en tilkørselsshunt som ved Tuborgvej. Løsningen indeholder mange problemstillinger i forhold til brokonstruktion, ramper, letbane og busbane, hvorfor den skal vurderes mere detaljeret for at kunne afgøre om der er tale om en realiserbar mulighed. Da løsningen er så kompliceret undersøges i stedet for muligheden for at forbedre tilkørselsrampen ved Lundtofteparken. Side 30

31 Figur 17: Sydlig tilkørsel ved Rævehøjvej med stigennemgang i tilkørselsrampe. Blå=letbane, orange=bus og rød=tilkørselsrampe. Side 31

32 3.3.4 Tilkørsel ved Lundtofte mod syd, shunt Som alternativ til at etablere en kompliceret og dyr tilkørsel ved Rævehøjvej i sydlig retning kan tilkørslen ved Lundtofteparken forbedres. Dette for bilister der kommer syd fra krydset og skal ind på motorvejen. Der er i dag allerede en tilkørsel fra Lundtoftegårdsvej ved Lundtofteparken til Helsingørmotorvejen. Tilkørslen er dog forbundet med ventetid, da der er er signalregulering for at komme på motorvejen. Tilkørsel ved Lundtofte mod syd, shunt Ændringer: Ny shunt uden om signalregulering der giver bedre tilkørsel til motorvejen Fordelene ved løsning: Aflaster tilkørsel ved Klampenborgvej Afkørslen er der i dag Ulemper ved løsning: Kompliceret udformning for krydsning med letbane Kompliceret udformning for krydsning med stitrafikanter Der foreslås etableret en højresvingsshunt fra Lundtoftegårdsvej uden om den øvrige biltrafik. Shunten er i konflikt med cyklister langs Lundtoftegårdsvej i nordgående retning. Derfor er det nødvendigt at signalregulere shunten eller alternativt at etablere en tunnel, så cyklister kan få en sikker krydsning. Shunten vil stadig være en fordel idet højresvingende på shunten kan køre ind på motorvejen uhindret samtidig med trafikken fra Lundtofteparken og frakørselsanlægget har grønt lys. For at opnå den fulde effekt af shunten kræver det, at biltrafikken ikke skal vige for cyklister. Dette kan fx ske ved at cyklisterne føres i en tunnel under shunten og det øvrige til- og frakørselsanlæg. Det bemærkes, at der ikke er fodgængere som skal krydse shunten, da der i dag kun er fortov og fodgængerfelt på vestsiden af Lundtoftegårdsvej. Side 32

33 Figur 18: Optimering af sydlig tilkørsel ved Lundtofteparken med shunt i tilkørselsrampe. Blå=letbane, rød=tilkørselsrampe og gul=cykelsti. I udformningen af shunten skal der tages hensyn til, at det er planlagt, at letbanen skal køre under til- og frakørselsramperne. Side 33

34 3.4 Tilslutninger på Klampenborgvej (principløsning 3) Tilslutningen af Dyrehavegårds Jorder til Klampenborgvej er undersøgt i forskellige principielle løsninger Rundkørsel med fire ben Der er undersøgt, hvorvidt det geometrisk er muligt at tilslutte den sydlige del af Dyrehavegårds Jorder i en rundkørsel ved Hvidegårdsparken. Rundkørsel med fire ben Ændringer: Ny rundkørsel tilslutter det sydlige Dyrehavegårds Jorder til Klampenborgvej Fordelene ved løsning: Nedsætter hastigheden på Klampenborgvej, når bilister skal gennem rundkørslen Bibeholder eksisterende afkørsel fra motorvejen Bilister fra Hvidegårdsparken får mulighed for at foretage venstresving ud på Klampenborgvej Ulemper ved løsning: Trafikmængder kan ikke doseres i en rundkørsel Magasinstrækning mellem kryds ved rampe og rundkørsel bliver kort Kan blive nødvendigt med arealerhvervelse eller afbøjning af Klampenborgvej Undersøgelsen viser, at tilslutningen er mulig. Bredden på matriklen for vejarealet ved krydset er via Lyngby-Taarbæk Kommunes WebGIS målt til ca. 30 meter. Det betyder, at der kan blive brug for arealerhvervelse, men det afhænger af, hvordan den valgte løsning udformes. På figur 19 ses en principskitse af tilslutningen, og der er vist, hvor meget areal en rundkørsel med en diameter på 40 meter fylder. Figur 19: Rundkørsel fire ben med en diameter på 40 meter. Det bemærkes at rundkørslen forventes at have en diameter mellem meter, hvilket kan medføre behov for arealerhvervelse eller at Klampenborgvej afbøjes lokalt. Side 34

35 3.4.2 Rundkørsel med fem ben Der er ligeledes undersøgt, hvorvidt det geometrisk er muligt at tilslutte den sydlige del af Dyrehavegårds Jorder samt afkørselsrampen fra Helsingørmotorvejen i en rundkørsel ved Hvidegårdsparken. Rundkørsel med fem ben Ændringer: Ny rundkørsel tilslutter det sydlige Dyrehavegårds Jorder til Klampenborgvej Fordelene ved løsning: Længere magasinstrækning mellem kryds vest for motorvejen og den nye rundkørsel Samler motorvejsafkørsel og tilslutning til Hvidegårdsparken i et punkt Nedsætter hastigheden på Klampenborgvej, når bilisterne skal gennem rundkørslen Bilister fra Hvidegårdsparken får mulighed for at foretage venstresving ud på Klampenborgvej Ulemper ved løsning: Rampeanlæg fra motorvej afsluttes i rundkørsel Trafikmængderne kan ikke styres som ved signalregulering Det er nødvendigt med arealerhvervelse eller afbøjning af Klampenborgvej Vejdirektoratet skal godkende løsningen, da det er deres rampeanlæg En fembenet rundkørsel er yderst pladskrævende, har generelt ringere kapacitet set i forhold til firbenede kryds, og der vil være behov for arealerhvervelse eller afbøjning af Klampenborgvej. Denne løsning anbefales ikke, da fordelene ved at samle rampe og tilslutningen til Dyrehavegårds Jorder i ét punkt, ikke kan opvejes af ulemperne med behovet for arealerhvervelse og Vejdirektoratets godkendelse. På figur 20 ses en principskitse af tilslutningen, og der er vist, hvor meget areal en rundkørsel med en diameter på 50 meter fylder. Figur 20: Rundkørsel med fem ben med en diameter på 50 meter. Det bemærkes at rundkørslen skal have en diameter mellem meter, hvilket medfører arealerhvervelse eller at Klampenborgvej afbøjes lokalt. Side 35

36 3.4.3 Signalregulering med to tætliggende signaler Der er undersøgt, hvorvidt det geometrisk er muligt at tilslutte den sydlige del af Dyrehavegårds Jorder i et signalreguleret kryds ved Hvidegårdsparken. Signalregulering med to tætliggende signaler Ændringer: Nyt signalanlæg tilslutter det sydlige Dyrehavegårds Jorder til Klampenborgvej Fordelene ved løsning: Bibeholder eksisterende rampeanlæg til og fra Helsingørmotorvejen Bilister fra Hvidegårdsparken får mulighed for at foretage venstresving ud på Klampenborgvej Mulighed for at dosere trafikken i signalanlæggene Ulemper ved løsning: Fem tætliggende signalanlæg, der skal samordnes Et nyt signalreguleret kryds ved Hvidegårdsparken er vurderet som en god løsning, da det eksisterende rampeanlæg kan bevares, og da det giver gode forhold for trafikafviklingen. Af hensyn til trafiksikkerheden ved Trongårdsskolen og for at forhindre gennemkørsel, anbefales det, at Trongårdsparken og Trongårdsvej trafiksaneres. Figur 21: Nyt signalreguleret kryds signaler ligger tæt. Side 36

37 3.5 Letbane Linjeføringen til samt placeringen af letbanestationerne er endnu ikke fastlagt entydigt. Derfor er letbanen ikke medtaget i trafikmodellen, men er vurderet kvalitativt. Der er to linjeføringer til letbanen ved DTU, som undersøges i øjeblikket. Begge linjeføringer er skitseret herunder. Den ene linjeføring går ad Lundtoftegårdsvej langs den vestlige side af Helsingørmotorvejen. Et princip for denne linjeføring er vist på figur 22. Figur 22: Principskitse af letbanens linjeføring ad Lundtoftegårdsvej langs den vestlige side af Helsingørmotorvejen. Linjeføring og placering af stoppesteder er ikke endelig fastlagt. Den anden linjeføring går inden om DTU ad Akademivej og Anker Engelundsvej. En principskitse for denne linjeføring er vist på figur 23 på side 38. Side 37

38 Figur 23: Principskitse af letbanens linjeføring ad Lundtoftegårdsvej, Akademivej og Anker Engelundsvej (over DTU). Linjeføring og placering af stoppesteder er ikke endelig fastlagt. Valg af tracé for letbanen kan have betydning for kapaciteten på vejnettet. Linjeføringen ad Anker Engelundsvej (over DTU) vil skabe fire nye signalregulerede kryds. De signalregulerede kryds vil give mindre kapacitet på vejnettet, og alt efter udformningen af krydsene kan de ændre, hvordan biltrafikken vil køre på vejnettet (Hvis ksempelvsi krydset mellem Anker Engelundsvej og Lundtoftegårdsvej signalreguleres, og hvis det bliver besværligt at foretage venstresving mod nord, så kan det have betydning for antallet af bilister, der vil benytte den nye shunt ved Lundtofte). Det er derfor vigtigt, at letbaneprojektet sammentænkes med den forventede udvikling af Dyrehavegårds Jorder og DTU og de principløsninger, der skal optimere trafikken og kapaciteten på det nærliggende vejnet. Valg af tracé for letbanen kan ligeledes have betydning for den geometriske udformning af stibroen. En letbane langs Helsingørmotorvejen vil fx gøre ramperne på stibroen på vestsiden længere end ved en linjeføring ad Anker Engelundsvej. Det skyldes, at kravene til frihøjde over letbane er større end over motorvej. Side 38

39 4 Trafikprognose I tabel 1 er vist hvilke beregningsscenarier, der er kørt i trafikmodellen. Tabellen læses ved, at der i venstre kolonne er listet de vejtekniske løsninger, der er testet i trafikmodellen. I hvert scenarie (som vises i de øverste rækker) har løsningen fået en prik, hvis den er testet i trafikmodellen. De sorte prikker viser, at løsningen er testet, og de grønne prikker viser, når kombinationen af løsninger giver en rimelig trafikafvikling. Et eksempel er den første række til venstre i scenarie 0. De to sorte prikker indikerer, at trafikløsningerne a) og b) er testet i trafikmodellen samtidig. I kolonnen yderst til højre i scenarie 0 indikerer de grønne prikker, at både a), b), c) og d) er nødvendige samtidig for at trafikken kan afvikles på et rimeligt niveau Basis Sc. 0 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 a) Forlængelse af venstresving, Klampenborgvej b) Optimering i signalanlæg, Klampenborgvej c) Vejlukning ved Kornagervej d) Kryds ved Klampenborgvej/Hjortekærsvej f) Nyt rampeanlæg ved Rævehøjvej g) Ny shunt ved Lundtofte h) Vejadgang til område 2 fra nord i) Vejadgang til område 2 fra syd j) Kryds ved Hvidegårdsparken k) Vejadgang til uddannelsesområde Tabel 1: Oversigt over testede løsninger i trafikmodellen. Sort prik viser de testede løsninger og grøn prik viser den valgte kombination af løsninger i scenariet. Hvis alle trafikløsninger skulle testet i alle kombinationer i alle scenarier, så ville det give ufattelig mange kombinationer af trafikløsninger. Derfor er de relevante kombinationer udvalgt efter nøje test af forventet nødvendighed i de enkelte scenarier. Side 39

40 4.1 Basis 2014 Trafikmodellen er først og fremmest kørt i dagens situation uden nogle ændringer på vejnettet og uden nogle udbygninger på vejnettet. Basis er benyttet som sammenligningsgrundlag i de forskellige scenarier, for at kunne se forskellen i biltrafikken med den nye trafik og de nye ændringer på vejnettet. Døgntrafikken i dagens situation kan ses på figur 24. Figur 24: Døgntrafikken i dagens situation (basis ) Side 40

41 4.2 Scenarie Trafikmodellen er kørt i scenarie Den forventede udbygning i 2014 kan ses i tabel 2. OMRÅDE UNDERVISNING M 2 ERHVERV M 2 BOLIG M 2 BILTURE PR. DØGN DTU Tabel 2: Forventede udbygning i Udvidelsen svarer til nye bilture pr. døgn. I scenarie 0 er der i trafikmodellen indlagt følgende ændringer på vejnettet. År 2014 scenarie 0 a) Forlængelse af venstresvingsbane fra Klampenborgvej til Helsingørmotorvejen mod syd b) Optimering i tætliggende signalanlæg på Klampenborgvej c) Lukning af østlig vejadgang mellem Kornagervej og Klampenborgvej d) Ombygning af vigepligtsreguleret kryds ved Klampenborgvej/Hjortekærsvej Forskelskortet (figur 26) viser, at den nye trafik primært kører på Motorring 3, Helsingørmotorvejen, rampeanlægget ved Klampenborgvej og på den sydlige del af Lundtoftegårdsvej. Den største procentvise stigning ses på Lundtoftegårdsvej, hvor stigningen i trafikken er ca. 32 %, men stigningen i trafik på Motorring 3 og Helsingørmotorvejen er ca. 2-3 %. På figur 25 ses, hvordan trafikmængderne (basis + scenarie 0) kører på vejnettet i 2014 med ovenstående ændringer på vejnettet. Side 41

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet NOTAT 3. juni 2015 tfk/ms 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 2 Forudsætninger og metode... 4 2.1 Turrater... 4

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Dyrehavegårds Jorder -trafik

Dyrehavegårds Jorder -trafik Dyrehavegårds Jorder -trafik Borgermøde Mogens Møller mm@viatrafik.dk Tina Karlsen tfk@viatrafik.dk December 2014 1 Forudsætninger Eksisterende trafikmodel i Lyngby-Taarbæk Kommune. Viser trafikmængderne

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Analyse af scenarier November 2013 Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Elena Pérez-Rebollo Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Elena Pérez-Rebollo

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

LOKALPLAN 100. For Jernbanevej i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 100. For Jernbanevej i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 100 For Jernbanevej i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning 5 Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser

Læs mere

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere

TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46

TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46 MAJ 2014 VEJDIREKTORATET TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46 HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre

Læs mere

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg

Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg Anlægsarbejder i samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg Gruppenr: 1 Fællesrådsområde: Beder Malling Ajstrup Fællesråd Lokalområde: Beder Malling Projektnr: 21 Ajstrup Strandvej, cykelsti fra Elmosevej

Læs mere

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Analyse af etableringen af en letbane i Århus Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger

Læs mere

Notat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen

Notat. Beskrivelse af Anlægsfasen for Egnsplanvej, tilslutningsanlæg. VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd. Svend Erik Pedersen Notat Projekt Kunde Fra Til VVM-redegørelse for Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune Svend Erik Pedersen Aalborg Kommune Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon +45 9935

Læs mere

UDKAST. ELF Development A/S. Irma Byen Trafikanalyse for udvikling af boligområde NOTAT, rev. 8 10. januar 2015 tfk/ph

UDKAST. ELF Development A/S. Irma Byen Trafikanalyse for udvikling af boligområde NOTAT, rev. 8 10. januar 2015 tfk/ph UDKAST ELF Development A/S Irma Byen Trafikanalyse for udvikling af boligområde NOTAT, rev. 8 10. januar 2015 tfk/ph 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Baggrund... 3 2 Sammenfatning...

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

TRAFIKFORHOLD PÅ BRÅBYVEJ I HASLEV INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2. 2 Sammenfatning 3

TRAFIKFORHOLD PÅ BRÅBYVEJ I HASLEV INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2. 2 Sammenfatning 3 FAXE KOMMUNE TRAFIKFORHOLD PÅ BRÅBYVEJ I HASLEV ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNSIK NOTAT INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 2

Læs mere

Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015

Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015 Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015 Gennemgang af mulige vejadgange til byudviklingsområde mellem Vejlevej 2 og Hald Ege (Teglgårdsvej/Nonbo Enge) Generelt Alle 3 forslag skal krydse

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen 1. Baggrunden Rampekryds med stor andel af venstresvingende trafik I Frankrig opfandt man

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Notat. Katedralen, Lindholm Brygge KONSEKVENSER AF TRAFIKAL ANALYSE. Løsningsforslag for 2 kryds. 7. oktober 2009 / rev. 26.

Notat. Katedralen, Lindholm Brygge KONSEKVENSER AF TRAFIKAL ANALYSE. Løsningsforslag for 2 kryds. 7. oktober 2009 / rev. 26. Notat NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Katedralen, Lindholm Brygge KONSEKVENSER AF TRAFIKAL ANALYSE Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Vej- og Trafikteknik 3. semester, 2010

Vej- og Trafikteknik 3. semester, 2010 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Trafikforskningsgruppen Fibigerstræde 11 DK-9220 Aalborg Ø Vej- og Trafikteknik 3. semester, 2010 Opgave: Turproduktion for byudviklingsområde

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

Principper for landskab, bygninger og bæredygtighed. Dialog og spørgsmål Afrunding v/ Formand for Byplanudvalget Simon Pihl Sørensen

Principper for landskab, bygninger og bæredygtighed. Dialog og spørgsmål Afrunding v/ Formand for Byplanudvalget Simon Pihl Sørensen Program Velkomst v/ Borgmester Sofia Osmani Oplæg Kommuneplanrammer Trafikanalyse Principper for landskab, bygninger og bæredygtighed Dialog og spørgsmål Afrunding v/ Formand for Byplanudvalget Simon Pihl

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9 NRE CONSTRUCTION TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger

Læs mere

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN AARHUS KOMMUNE UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING,

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser:

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser: Memo Titel Forudsætningsnotat Dato 9 marts 2009 Til Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Peter Raaschou COWI A/S Nørretorv 14 DK-4100 Ringsted Denmark Tel +45 45 97 19 00 Fax +45 45 97

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

Vejadgang til nyt boligområde ved Hald Ege

Vejadgang til nyt boligområde ved Hald Ege Notat Bilag til Teknisk udvalg d. 27. januar 2016 Vejadgang til nyt boligområde ved Hald Ege Byrådet vedtog den 20. juni 2012 (sag nr. 6 Kommuneplan 2013 2025, behandling af alle indkomne ideer og forslag

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:

Læs mere

Figur 1 på næste side viser krydset.

Figur 1 på næste side viser krydset. MEMO TITEL Lukning af Mellem Broerne DATO 19. marts 2012 TIL John Arvid KOPI Anders Hansen FRA Lárus Ágústsson PROJEKTNR A020320 ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

Nr. Afsender Datofor modtagelse

Nr. Afsender Datofor modtagelse Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 431 for en erhvervsvirksomhed ved Hovedgaden i Løgstrup samt forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

Læs mere