Vand i 100 år Fakse Ladeplads Vandværk ApS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand i 100 år Fakse Ladeplads Vandværk ApS 1914-2014"

Transkript

1 Vand i 100 år Fakse Ladeplads Vandværk ApS

2 Jubilæumsskrift, marts 2014 Oplag: 200 stk. Layout og tryk: Faxe Bogtryk/Grafisk ISBN:

3 Vand i 100 år Fakse Ladeplads Vandværk ApS

4 Forord Fakse Ladeplads Vandværk kan i 2014 fejre 100 års jubilæum. Bestyrelsen har, for at markere dette, bedt Arne og Alice Aasbjerg udarbejde nærværende jubilæumsskrift, på baggrund af vandværkets historiske arkiv. Bestyrelsen takker Arne og Alice for deres store indsats og håber at læserne vil finde skildringen af vandværkets historie fornøjelig og interessant. Tillykke til vores vandværk og god fornøjelse med læsningen... John Hansen Formand for Fakse Ladeplads Vandværk

5 Begyndelsen De større bysamfund havde allerede i begyndelsen af 1900-tallet indrettet sig med flere forskellige systemer, som kunne lette hverdagen for borgerne. Her kan i første omgang nævnes vand, gas og elektricitet. I samme tidsperiode opstod efterhånden flere steder i landet en tendens til, at byernes befolkning i tiltagende grad opholdt sig "på landet" i de bedste sommermåneder. Denne tendens blev allerede i slutningen af 1800-tallet mærkbar i Faxe Ladeplads, ikke mindst i området langs klinten og langs Strandvejen. Byen fik hermed en helt ny indtægtskilde, som kom til at spille en afgørende økonomisk rolle for størstedelen af byens borgere. I Faxe Ladeplads var det netop forsyning med vand, gas og elektricitet, der i perioden lige efter 1910 kom til at sætte sit præg på stedets fortsatte udvikling - ikke mindst som en attraktiv turistby. Byens gasværk, som var baseret på kulgas, blev taget i brug i Den første transformator i byen fra det nystartede el-selskab SEAS blev placeret på Hylleholtvej nær havnen kort efter 1914 som transformatorstation nr. 7. Transformator nr. 8 kom i samme tidsrum i området omkring det nuværende Alfavej. I begyndelsen syntes sommergæsterne sikkert, at det var rigtig "landligt", at vandforsyningen til de mange sommerlejligheder og sommerpensionater kom fra den velkendte vandpost oven på brønden i gården. Men behovet for rindende vand - ikke mindst i første omgang til køkkenerne - blev efterhånden mere og mere påtrængende. Derfor var der i begyndelsen af året 1914 en kreds af kendte personer i byen, som tog et ini- Vandpost ved Sommerlyst tiativ til at undersøge mulighederne for at etablere en egentlig fælles vandforsyning til byens borgere. Hotelejer Carl Valdemar Olsen, murermester J. Johansen, barbermester L. P. Petersen, lods J. Lindeblad, skibsbygmester Peter Boeberg, bagermester Victor Jensen og cementfabrikant N. P. Nielsen stiftede derfor den 30. marts 1914 et interessentskab med det formål at forsyne interesserede borgere med godt drikkevand fremført i et ledningsnet. Borgerne kunne melde sig som interessenter og/eller forbrugere til interessentskabet. Der var i forvejen udarbejdet et forslag til love for selskabet, og man havde taget kontakt til hr. ingeniør Jochumsen om den mere tekniske side af projektet. I vedtægtsforslaget var med pen og blæk, og med særdeles nydelig håndskrift, nedfældet en lang række vilkår for et kommende medlemsskab og for øvrige forbrugere. Lad os se lidt nærmere på et par af de væsentligste: 3

6 "Formaalet med Vandværket er at forsyne Faxe Ladeplads By's Beboere med godt og rigeligt Vand til en saa rimelig Betaling som muligt" "Medlemmer af Interessentskabet er alle de Grundejere, som inden Hovedledningen har passeret Ejendommen, med Navns Underskrift har tegnet sig for Vandhaner i deres Ejendomme paa den i dette Øjemed affattede Paategningsliste" normalt forbrug ved de enkelte tappesteder. En af de mere håndfaste paragraffer anfører, at evt. restancer vil blive inddrevet ved hurtig retsforfølgning! Samtlige forbrugere skal desuden give uhindret adgang til kontrol af antallet af tappesteder, og det påpeges tillige, at unødigt vandspild ved f.eks. havevanding er forbudt. Og endelig pålægges det selskabets kasserer hurtigst muligt at lade rede penge "blive gjort frugtbringende i en solid Bank eller Sparekasse". Forside af vandværkets love Ved den stiftende generalforsamling den 30. marts 1914 blev hotelejer C. V. Olsen valgt som selskabets første formand, og et udvalg tog straks fat på det videre arbejde med indhentning af tilbud på vandværkets indkøb af den fornødne tekniske del af projektet. I mellemtiden lod man selskabets netop vedtagne love trykke på trykkeriet "Express" i St. Heddinge. Samtidig sikrede man sig gennem sagfører Knud Nielsen i Faxe, at Banken for Faxe og Omegn fortsat var villig til at lade projektet finansiere - for øvrigt på en række stramme vilkår! Videre anføres det, at interessenterne som sikkerhed for lånet til etablering af vandværket med tilhørende ledningsnet m.v. skal være pligtige til at lade lyse en pant i deres ejendomme - afhængig af ejendommens værdi. Senere i samme paragraffer nævner man, at - såfremt der er vand nok til forsyningen - kan øvrige forbrugere som nævnt blive forsynet med vand mod selv at betale for at få lagt forsyningen ind, samt en af bestyrelsen fastsat tilslutningsafgift. Desuden nævnes en lang række driftmæssige betingelser. Der skal bl.a. betales en vis årlig afgift af hvert eneste tappested i ejendommen, d.v.s. for køkkenhaner, håndvaske, toiletter o.s.v. i forhold til et beregnet I samarbejde med ovennævnte ingeniør Jochumsen antog man i første omgang ingeniør Andersens tilbud om for egen regning at udpumpe vandet til forbrugerne med en dertil hjemkøbt pumpe. Derfor gennemførtes gentagne forsøg med at bore efter vand umiddelbart ved siden af det nyanlagte gasværk på Faxevej. Efter flere forgæves forsøg samt en tilhørende underjordisk sprængning i 200 fods dybde måtte man opgive at skaffe vand af en tilfredsstillende kvalitet og i en tilstrækkelig mængde på nævnte sted. Dette kom imidlertid møller Otto Jørgensen fra Vråmose mølle for øre, og han påpegede, at området omkring møllen er særdeles vandrigt, og han tilbød, at selskabet i stedet kunne bore på hans jord 4

7 i Vråmose. Brøndborer Poulsen fra København blev antaget til at udføre den nye boring. Efter to boringer kunne der øjensynligt skaffes vand i tilstrækkelig mængde og ikke mindst af en særdeles fin kvalitet. Udvalget vedtog herefter at indkøbe en dobbeltvirkende, remdrevet stempelpumpe med tilhørende gasmotor. For at kunne sende det oppumpede vand ad den nærmeste retning mod byen ansøgte man Faxe Kalkbrud om tilladelse til at nedgrave værkets hovedledning gennem Vråmosegårdens marker. Denne tilladelse blev opnået på nærmere vilkår. Og for at imødegå trykfaldet i den yderste del af forsyningsnettet vedtog man at opføre et vandtårn i nærheden af "Vagthuset" på et højtliggende areal i den østlige del af Faxe Ladeplads. Vandværkets første pumpe For at nedbringe udgifterne til forbrug af gas til motoren indrettede mølleren det sådan, at hans hollandske vindmølle kunne trække vandpumpen uden for arbejdstid. Tegning af vandtårnet Det første vandværk ved møllen i Vråmose Der blev indhentet 3 forslag til udformning af tårnet, og udvalget enedes om, at det var forslag 3, der skulle opføres. Bestyrelsen antog herefter et tilbud fra murermester Marius Petersen i Faxe om at opføre vandtårnet i Faxe Ladeplads efter den godkendte tegning. Det var i øvrigt den selvsamme murermester, som i en høj alder 24 år senere påtog sig at opføre det landskendte Rollotårn på Møllebakken i Faxe. Marius Peter- 5

8 sens tilbud for opførelsen af vandtårnet lød på i alt kr., men prisen blev forhandlet ned til kr. - for et vandtårn med en højde på ca. 18 meter. driftsår med samlede indtægter på 5.100,- kr. og med samlede udgifter på 4.940,- kr., altså med et kalkuleret overskud på 160 kr. I denne forbindelse skal nævnes et lille udvalg af de forventede indtægtskilder: I årlige vandafgifter skal betales et nærmere fastsat beløb i forhold til ejendomsskyldsvurderingen. F.eks. betales 5 kr. for de første kr. af vurderingen samt 8 kr. for de næste 1500 kr. samt 10 kr. for de næste kr. i vurdering. Ved ejendomsvurderinger højere end kr. skal betales 1 promille af hele vurderingssummen. Murermester Marius Petersen, Faxe I samme forbindelse ansattes et par funktionærer, nemlig en opkræver af vandskat samt en regnskabsfører til en løn af hhv. 35 kr. og 100 kr. pr. år. Opkræveren var postbud i byen, og regnskabsføreren var ansat på Faxe Kalkbruds kontor. Samtidig ansattes et par af byens håndværkere som tekniske konsulenter og autoriserede vandmestre. Det samlede budget nødvendiggjorde optagelsen af en kassekredit på kr. i banken i Faxe. Lånedokumentet skulle underskrives af samtlige interessenter, som dermed hæftede økonomisk for hinanden. Den fremtidige økonomi I/S Faxe Ladeplads Vandværk skulle naturligvis hurtigst muligt have nogle indtægter. Der blev udarbejdet et budget for det første Desuden skal betales følgende: Der betales 10 kr. i årlig afgift for det første WC og 5 kr. for hvert følgende. Og der skal betales 5 kr. pr. år for den første vandhane og 4 kr. for efterfølgende almindelige haner. Desuden betales for yderligere haner i store eller mindre haver. Der betales særlige tillæg for barberer, slagtere og bagere m.v. I enkelte tilfælde skal opsættes vandmålere. Hvis man i ejendommen udlejer til sommergæster, skal betales yderligere 5 kr. i årlig afgift - en afgift, der efterfølgende gav anledning til en del diskussioner! Og hvad skulle der betales for et WC, som ikke havde været i brug i en længere periode o.s.v.? De første år Efterhånden kom man så småt i gang med levering af drikkevand til interessenter og øvrige forbrugere - dog ikke helt uden visse begyndervanskeligheder. I begyndelsen kunne der indkomme klager over urenheder i vandet. Enkelte klagede over, at vandet lugtede af tjære, og enkelte kunne klage over manglende vandtryk. I alle tilfælde forsøgte bestyrelsen efter bedste evne at af- 6

9 hjælpe problemerne ved f.eks. ekstra rengøring af vandbeholderen i det nybyggede vandtårn. Også en anden vanskelighed meldte sig ret kort tid efter ibrugtagningen. Det var problemer af økonomisk art, såsom en del restancer og for sene indbetalinger. Dette gav straks ekstraarbejde for både opkræveren, som gentagne gange kunne gå forgæves til forbrugerne, og for regnskabsføreren. Adskillige punkter på de følgende bestyrelsesmøder omtaler restancer, som enten indkommer meget sent gennem en incasso eller som i yderste tilfælde medfører en lukning for vandforsyningen hos skyldneren. Men med tiden var sådanne problemer gennemgående i aftagende. Tiden derefter Interessentskabets første forhandlingsprotokol, som omhandler tiden fra etableringen i 1914 og frem til år 1978, omtaler utallige eksempler til den videre tekniske udvikling på selve vandværket og af forsyningsnettet. Og da en lang række af personer, som ofte har været kendt i byen i andre sammenhænge, har taget del i selskabets daglige virke, kan vi i protokollen tillige læse om glædelige og mindre glædelige begivenheder - ja ligefrem om dramatiske begivenheder, som gennem nævnte tidsperiode har haft betydning for vandværket og personkredsen omkring det. I det følgende må vi nøjes med nogle eksempler, som kan have interesse i et jubilæumsår. Da vi nåede frem til året 1917, var det stadig krigstider i Danmark. Krigen medførte prisstigninger på mange ting i dagligdagen, herunder også prisen på gas fra det lokale gasværk. Dette skyldtes først og fremmest prisstigninger på de kul, som blev anvendt til gasfremstillingen. Møller Otto Jørgensen havde ifølge sin kontrakt med vandværket accepteret en forpligtelse til at sørge for, at der var det rette vandtryk på ledningsnettet, når behovet opstod i døgnets løb. Han havde sammen med bestyrelsen udført flere forsøg med, på hvilke tidspunkter i døgnet der var behov for at pumpe. Det var specielt på tidspunkter, hvor vandbeholdningen i vandtårnet ikke var tilstrækkelig til at klare forsyningen. Hvis der så yderligere på visse årstider havde været mangel på vind, så vindmøllen ikke kunne klare pumpningen, var han nødsaget til at benytte gasmotoren. Da hans kontrakt indeholdt bestemmelser om, at han selv skulle afholde alle udgifter i forbindelse med udpumpningen af vand i nettet, var han gentagne gange nødsaget til at anmode bestyrelsen om forhøjelse af kontraktbeløbet på grund af de stigende gaspriser. Ifølge protokollen blev han i 1917 bevilget en midlertidig forhøjelse af vederlaget. Koefoeds skibsværft ca Samme år opstod der uenighed med en lokal virksomhed på havnen i forbindelse med dens benyttelse af en dampkedel til produktion af damp til en dampmaskine samt til en svedekasse til opvarmning af 7

10 klædningen til skibsbygning. Diskussionen gik på, at der fra nogle haner kun blev tappet vand på dampkedlen måske 10 gange om året - hver gang med et forbrug på 60 tdr. vand. Bestyrelsen fastsatte derpå en ny pris for de pågældende haner. Et andet notat afspejler en uenighed om brug af vand fra en privat vandhane i forbindelse med driften af et gartneri. Man vedtog en optælling af samtlige tappesteder på hele matriklen. I andre lignende situationer besluttede bestyrelsen, at der skulle opsættes en vandmåler - vel at mærke på forbrugerens egen bekostning. Ligeledes i 1917 afgik det første bestyrelsesmedlem ved døden, hvorefter suppleanten husejer Chr. P. Larsen indkaldes og godkendes på den følgende ordinære generalforsamling. En lokal tøffelmager valgtes derefter til ny suppleant til bestyrelsen. I den samme periode gennemførtes en ret omfattende udvidelse af ledningsnettet. På generalforsamlingen kom man ind i en principiel debat om, hvordan man skulle forholde sig, hvis en ny forbruger langt inde på en given vej, hvor der ikke i forvejen var nedlagt en vandledning, ønskede at få indlagt vand. Generalforsamlingen vedtog en ordning, hvor vandværket i første omgang betalte halvdelen af samtlige udgifter til fremførelsen af den nye ledning i vejen. Den pågældende forbruger betalte i første omgang den anden halvdel af anlægsudgifterne. Hvis andre på samme vej senere ønskede at slutte sig til forsyningen, skulle vedkommende refundere sin forholdsmæssige andel af udgifterne til den første o.s.v. Året efter skulle en af byens større fiskere betale 25 kr. ekstra for en vandhane, som blev benyttet i forbindelse med nedsaltning af sild. I 1918 fremkom en af de første anmodninger om etablering af vandforsyning i forbindelse med en påtænkt udstykning til byggegrunde. I dette tilfælde benyttedes samme partsfordeling som ovenfor nævnt. I samme skynding kom en anke fra en husejer, som hævdede, at han ikke havde haft lejet ud til badegæster i indeværende afgiftsperiode, og man opdagede, at en forbruger havde tilladt sig at vande have med vand fra sin køkkenhane. Vedkommende slap dog med en advarsel. Efter afslutningen af første verdenskrig fortsatte prisstigningerne med endnu større styrke, hvorfor mølleren atter måtte bede om forhøjelse af vederlaget for pumpningen af vand. Og samme år, 1920, fremgik det, at den ordinære generalforsamling ikke indeholdt et punkt, der hedder: Formandens beretning. Det var der ingen, der anfægtede. I 1921 kostede det så 8 øre pr. kvadrat-alen at få indlagt vand på en ubebygget grund. I 1921 havde man fået fremført så mange vandledninger, at bestyrelsen besluttede at indkøbe et landkort for at indtegne ledningsnettet på dette. Samme år etablerede man den første vandbeholder på selve vandværkets område for en samlet pris på 1500,- kr. Desuden skulle samtlige stophaner på vejene omlægges med brosten. Året efter forhøjede bestyrelsen prisen afregnet efter vandmåler fra 25 øre pr. m 3 til 50 øre pr. m 3. I 1924 modtog bestyrelsen en alvorlig klage fra en landmand fra Faurby, som havde forpagtet jorden omkring vandtårnet. Han klagede over, at vandtårnet løb over, "saa han ikke kan behandle Jorden i rette Tid". I første omgang besluttede man at reparere ringledningerne i nærheden af vandtårnet, men senere besluttede man at montere en udvendig måler på tårnet, "saa man paa Af- 8

11 stand kan se, hvor meget Vand, der er i Beholderen". Senere følte bestyrelsen sig dog nødsaget til at nedgrave en afvandingsledning på modsatte side af Vemmetoftevej! I 1924 blev byens alderdomshjem opført på Faxevej efter den hidtil største byfest med dette formål. Men hvordan skulle afgifterne nu beregnes til sådan et byggeri? Hylleholt Alderdomshjem 1924 Og så var der en forbruger, der samme år var "kommet til" at bygge et hus oven på en hovedledning i Faurby. Gasledningen lå samme sted. Vandværket nøjedes med at fralægge sig ansvaret for eventuelle brud - men man ville dog se på forholdene. Året efter opstod der et stort behov for indkøb af en ny pumpe på vandværket - pris kr. Der indløb også klager over mangel på vand fra det nyopførte alderdomshjem. Man konstaterede samtidig, at værkets hovedledninger efterhånden ikke kunne klare forsyningen i juli og august måneder, hvor efterhånden rigtig mange badegæster opholdt sig i byen. Man besluttede skriftligt at spørge 12 andre vandværker i samme situation til råds, både hvad angår priser og om diverse tekniske løsninger. I den forbindelse fandt bestyrelsen ud af, at man lokalt havde for billige priser! Året 1925 blev et skelsættende år i vandværkets historie. Man modtog en meddelelse om, at Otto Jørgensen ønskede at afhænde hele mølleanlægget med bygninger og maskineri med tilhørende 1 skæppe land. Værket fik fortsat ret til at pumpe vand fra kilderne på møllerens mark, og desuden tilbydes vandværket ret til yderligere at pumpe vand fra brønden på selve møllegården. Det hele tilbydes for en særdeles fordelagtig pris. Mølleren påtog sig fortsat at passe pumpeanlægget og levere gas og olie til maskinerne mod til gengæld at blive aflønnet med en procentdel af samtlige indtægter ved salg af vand til forbrugerne. Han forbeholdt sig tillige ret til fortsat at anvende møllen til sit oprindelige formål, nemlig egentligt mølleri. Vandværkets bestyrelse lovede at forelægge tilbuddet på førstkommende ordinære generalforsamling. Forslaget bevirkede, at værket igen skulle ud på lånemarkedet for at kunne finansiere et evt. køb. Og hvordan var så forholdene til de interessenter, som havde lånedeklarationer i ejendommene fra det oprindelige etableringslån? Man besluttede i givet fald at tegne en samlet forsikring på mølle og vandtårn på kr. Slutningen på det hele blev, at banken tilbød at finansiere købet af møllen, hvis samtlige ca. 100 interessenter ville underskrive lånebeviset. Så to personer fik travlt med at gå rundt for at samle underskrifter! Samtidig skulle udarbejdes nye ordninger for kommende nye forbrugere. Mølleren fik udbetalt halvdelen af købsprisen efter nærmere fastsatte vilkår for restbeløbet. Møllen i Vråmose brænder Nytårsnat, natten mellem 1925 og 1926, rejste der sig en vældig storm, som tiltog yderligere i løbet af natten. Netop den nat 9

12 var møllen sat til at trække pumpen til vandværket, men stormen forårsagede, at møllen blev overophedet og var umulig at standse. Der gik ild i selve møllen og dens vinger, som ifølge øjenvidner snurrede hurtigt rundt og udsendte gnister fra flammerne som fra en stjernekaster. overvundet. På et senere tidspunkt blev der opført en anden mølle på nogenlunde samme størrelse, dog i et ikke brandbart materiale af jern. Livet går videre I den daglige drift skulle bestyrelsen tage sig af mange større og mindre opgaver. Det kunne dreje sig om debat om opsætning af vandmålere visse steder, f.eks. i forbindelse med et pissoir på hotellet og om installering af en telefon hos Lars Poulsens enke, som boede i et ældre hvidt hus lige over for vandtårnet. Dermed ville hun hurtigt kunne komme i forbindelse med pumpestationen i tilfælde af overløb ved vandtårnet. Et spørgsmål om, på hvilke tider af døgnet, der skulle pumpes fra kilderne - samt om, hvordan man i året 1927 ville stille sig i forbindelse med et nyt fænomen: Vask af biler, måtte også afklares. Møllen i Vråmose brænder Man forsøgte at ringe efter brandbilen i Faxe Ladeplads, men netop denne nat var der ingen vagt på telefoncentralen. Mølleren var derfor nødsaget til at sende ridende bud til byen efter sprøjten, som dog kun kunne yde en begrænset indsats i det forrygende vejr. Hele den øverste del af den oprindelige mølle blev fuldstændig ødelagt af flammerne. Til alt held var den nederste del af møllebygningen med vandpumpen og andet tilbehør kun mindre beskadiget, så bestyrelsen besluttede sig for på et hurtigt indkaldt bestyrelsesmøde at udbedre de værste skader, så pumpen atter kunne aktiveres med gasmotoren. På et bestyrelsesmøde i maj måned meddeltes, at alle vanskelighederne i forbindelse med købet og branden nu var Kapsel på sodavandsflaske fra Freja 10

13 På Faxevej 42 havde der i nogen tid eksisteret en sodavandsfabrik med navnet Freja. Her ønskede Jens Pilehøj nu at få indlagt vand fra vandværket. Da der endnu ikke var nedgravet vand på Faxevej ud for fabrikken, blev han henvist til at koble på en ledning på Fuglsangvej. Også han skulle opsætte en vandmåler. Restancer kunne stadig volde problemer, så det vedtoges på en generalforsamling, at en ny ejer af en ejendom hæftede for eventuel gæld hos sælgeren. Og så kom der en klage over, at svigtende vandforsyning havde været årsag til, at en af den tids køleskabe var brudt sammen. Ejeren ønskede erstatning, men da køleskabe er et helt privat anliggende, blev erstatningskravet afvist. ældre generation, som var med fra starten. Og samtidig så man sig nødsaget til at sende hele fire restancer til incasso. Møller Otto Jørgensen havde efterhånden store problemer med at pumpe vand i tilstrækkelig mængde. Han oplyste, at han var nødsaget til at pumpe vand dag og nat. Han fik bevilget et ekstra tilskud på 500 kr. En gårdejer lidt uden for byen ansøgte om at måtte slette deklarationen for det oprindelige lån til vandværket, idet han fremførte, at han aldrig havde nået af få indlagt vand på gården. Ansøgningen blev afslået, idet det drejede sig om sikkerhed for lånet i vandværket. I 1930 fandt man tiden inde til at vurdere, hvilke værdier selskabet rådede over - også af hensyn til den fremtidige mulighed for regnskabsmæssige afskrivninger. Man vurderede ledningsnettet til kr., vandtårnet til kr., bygninger og brønde til kr., samt maskiner til kr. I samme skynding vedtog man, at Faxe Kalkbrud skulle betale en vandafgift på 50 kr. til en ny fabriksbygning på havnen. Turistsæsonen var åbenbart ikke særlig god den sommer, for ejeren af et af de større badehoteller søgte om nedsættelse af vandafgiften. Vandafgiften blev herefter nedsat med 10 kr. pr. kvartal. Året efter måtte værket anskaffe en ny pumpe af mærket "Universal" med kuglelejer og gummistempler til en pris af kr. Året efter afgik bestyrelsesformand Peter Boeberg ved døden, hvorefter hotelejer C. Plougmann fra "Æblely" blev valgt til ny formand. Otto Jørgensen, Vraamose Mølle Men formand Plougmann meddelte derimod, at han nu ønskede indlagt vand til hele 3 WC'er, 2 håndvaske, samt en køkkenhane i den nybyggede "Strandterrassen" langs Klintevej. Han fik desuden bevilget et nedslag på 1/3 for ledighed i den nye terrasse i vinter-perioden. I de følgende par år var der flere udskiftninger af bestyrelsesmedlemmer på grund af dødsfald. Det tyndede øjensynligt ud i den I 1930 ønskede vandværket selv at stå for udpumpning af vand i forsyningsnettet, hvorfor man vedtog at opsige kontrakten 11

14 med møller Otto Jørgensen. Der kunne øjensynligt ikke pumpes vand i tilstrækkelig mængde med det forhåndenværende materiel. Man ønskede i stedet at indhente tilbud på elektrisk drift af pumperne. Bestyrelsen besluttede at anskaffe en elektrisk pumpe på 5 HK, og i den anledning måtte man indbetale 480 kr. i kapitalindkud som aktier i el-selskabet SEAS. I første omgang skulle elmotoren dog henstå som hjælpemotor, men senere blev det gasmotoren, der skulle stå som reserve. I maj måned 1934 købte man selve vandværksgrunden af mølleren for den nette pris af 100 kr! Og samtidig ønskede Hylleholt kommune, at der skulle opsættes hele 3 brandstandere i byområdet til det kommunale brandvæsen. I samme forbindelse skønnede bestyrelsen det nødvendigt af få kontrolmålt ydelserne ved de nuværende boringer. I juni måned afgik formanden Willy Palner pludseligt ved døden efter et besøg på stranden ved Klintevej. inde i en god gænge, mente bestyrelsen, at det ville være det rigtige. Turistpladsen på stranden ved Flagstangen havde efterhånden fået så stort besøg af teltliggere, at turistforeningen ansøgte om opsætning af en vandhane på hjørnet, hvor Vandtårnsvej svingede op mod "Vagten". Den blev bevilget på betingelse af, at den blev afstivet ved hjælp af en træstolpe. Men samtidig havde man besværligheder med indtrængende overfladevand på selve den elektriske pumpestationen i Vråmose. Disse blev afhjulpet med nedgravning af et dræn til mosen. I 1940 afstod Plougmann sit feriehotel "Æblely" til Dansk Folkeferie, og samme år modtog man en ansøgning om fritagelse for betaling af vandafgift fra ejeren af sommerhuset "Vindeltrappen" på Klintevej. Ejeren turde ikke benytte det på grund af minefaren! Mange hornminer var i efteråret 1939 drevet i land langs hele kysten, og flere af dem var eksploderet før afmonteringen. Afgiften blev nedsat til halvdelen. Første brandbil i Faxe Ladeplads I 1939 havde vandværket 25 års jubilæum. Dette skulle komme forbrugerne til gode i "de nuværende svære Tider". Man stillede derfor forslag om at eftergive alle forbrugerne et kvartals vandskat - i stedet for at arrangere et stort kaffebord! Der beregnes herefter en mindreindtægt på ca kr., men da vandværket på dette tidspunkt var Vandtårnet hvidtes 12

15 I 1941 trængte vandtårnet atter til en hvidtning, og Johannes Nielsen fra huset "Capri" påtog sig opgaven - hængende i en simpel bådsmandsstol! Året efter henvendte hele 10 forbrugere på Dannebrogsvej sig til selskabet med ønske om at få indlagt vand, men vandværket måtte meddele, at der på grund af krigen ville være en leveringstid på vandrør på 6-9 måneder! - Senere lykkedes det dog at finde et parti vandrør i Køge. Men dermed var besværlighederne ikke forbi, idet vinteren var den strengeste af de tre isvintre i begyndelsen af 1940'erne. Man måtte atter have en mand op på tårnet for at afhugge isdannelser på den øverste del af tårnet! Under den tyske besættelse af Danmark kunne danskerne ikke rejse til udlandet på ferie. Derfor kom der en kraftig opblomstring af turiststrømmen til bl.a. Faxe Ladeplads. På sommerpensionatet Strandborg på Strandvejen besluttede ejeren nu at opsætte ikke mindre end 18 håndvaske på værelserne, så alle kunne forsynes med rindende vand. Og Æblely ansøgte om tilsvarende 8 vaske. Det lykkedes altså på trods af materialemangler m.v. at øge indtjeningen, således at bestyrelsen kunne beslutte at betale et ekstraordinært afdrag på lånet i banken. På første bestyrelsesmøde efter befrielsen udtrykte bestyrelsen sin glæde over atter at bo i et frit land. Men på en stor del af byens pensionater fik man indkvartering af mange flygtninge fra især østfronten. Dette bevirkede, at de pågældende pensionater skulle betale vandskat for januar kvartal - de øvrige sommerpensionater skulle ikke. Men i perioden derefter begyndte udbygningen af ledningsnettet og vandværket at gå ret hurtigt. Så den 11. februar 1946 besluttede man på et bestyrelsesmøde at udvide vandværket for hele kr. Dette fandt man nødvendigt for at fremskaffe et større vandtryk i rørene. Og næsten samtidig fik man et tilbud på at overgå til automatisk drift. Det ville koste kr. Og året efter anskaffede værket en trykforøgerstation til kr. Derfor måtte man på den følgende generalforsamling beslutte også at opkræve vandafgift for januar kvartal. Alle disse tiltag blev de næste par år efterfulgt af yderligere investeringer i materiel. Og så begyndte atter en ny tidsperiode, idet der for første gang blev ført forhandlingsprotokol med den nymodens kuglepen. Kvaliteten af det skrevne lod tydeligvis en del tilbage at ønske! I slutningen af 1940'erne foretog man yderligere udvidelser af forsyningsnettet i byen, bl.a. langs Faurbyvej og Fredensvej - samt ved Kystsanatoriet i den østligste del af byen. Her måtte man dog rådføre sig yderligere med et par ingeniører, hvorefter anlægget ved sanatoriet blev sendt i udbud. Dog kunne det endnu ikke lade sig gøre at lægge vand ud langs Strandvejen i den vestlige del af byen - og for øvrigt i første omgang heller ikke op ad Hestehavevej mod øst. Vandværket modtog en henvendelse fra smedemester Kaj Lynghøj, som tilbød at udføre arbejde for værket, og dette blev starten på et mangeårigt samarbejde. Nu dukkede ansøgningen fra Hestehavevej atter op, og ansøgerne fik at vide, at de godt kunne få vand, hvis de selv ville betale. Og det gjorde de så. I samme forbindelse blev opkræveren af vandafgifter herefter aflønnet med 2,5 % af det opkrævede beløb, og turistpladsen ved Flagstangen ansøgte i 13

16 samme periode om opsætning af endnu en vandstander til brug for teltliggerne på stranden - denne gang ud for "Tyrehuset". (Valdemar Christiansens hus). Man vedtog fremadrettet at modernisere ledningssystemet med montering af stophaner på strategiske steder. I begyndelsen af 1950'erne ønskede en beboer i Reinstrup at få indlagt vandforsyning. Det kunne bevilges, hvis han selv ville betale for ledningen. Til gengæld skulle han ikke betale indskud og vandafgift! Da vandforsyningsområdet nu tilsyneladende havde tendens til at udvikle sig, vedtog bestyrelsen i 1952 atter at udarbejde et kort over ledningsnet og stophaner. På samme tid fremkom flere forslag fra nogle forbrugere om en nedsættelse af vandafgiften. En ny type vandrør I 1953 mødte vi for første gang et tilbud om at nedlægge nye vandrør i form af eternitrør. Det omhandlede et tilbud på lægning af nye rør på Øster Søvej. Derved kunne der spares ca kr. alene på dette vejstykke. Det skulle senere vise sig, at netop brugen af eternitrør medførte nogle helt andre problemer! Tre ansøgere fra Fuglsang anmodede kort efter om tilslutning, men vandværket svarede, at man ikke ville påtage sig noget ansvar, hvis ledningsnettet var for lille. I den forbindelse vedtog forretningsudvalget, at forslaget om en ny ledning ved vandtårnet skulle forelægges hele bestyrelsen. 2 nye huse nær vandtårnet fik tilslutning til en pris af 150 kr. Bestyrelsen vedtog i samme skynding, at man ville nedlægge en ny 2" ledning fra vandtårnet til "Lærer Jensens Vej" i højre side af vejen og derefter fortsætte op til "Bang-Hansens Vej" i den modsatte side. Dette arbejde skulle i udbud. På et bestyrelsesmøde den 20. april 1954 vedtog man dog at lægge en eternitledning fra Øster Søvej til ovennævnte område i stedet for, som først vedtaget, fra vandtårnet. Dette skulle som tidligere nævnt senere give anledninger til problemer på stedet. I 1954 vedtog man at søge om indvindingstilladelse på op til m 3 om året i stedet for de hidtidige m 3. Samme år meldte der sig hele 6 nye forbrugere på Dannebrogsvej, så derfor blev der nedlagt 210 m eternitrør på Dannebrogsvej. De nye forbrugere kunne tilslutte sig for 100 kr. Efter kort tids sygdom afgik det mangeårige bestyrelsesmedlem murermester Frederik Hansen ved døden. I samme tidsrum blev Hylleholt Skole udvidet med en ny klassefløj, og prisen for arbejdet med vandledningen lød på kr. Samtidig anskaffede værket en ny dybvandspumpe. Og så var tagvinduet på vandtårnet blevet utæt, så Kaj Lynghøj monterede et nyt, galvaniseret vindue. Året efter var man nødt til at udføre en ny 6" boring i Vråmose, men Faxe Kalk mente, at det ville gå ud over den naturlige vandforsyning til jernbanens pumpehus samt til villaen samme sted. Pumpehuset ved banen 14

17 Boringen blev dog gennemført. Og nye tider påbød nu, at der ikke måtte udstrøs gødning nærmere end 10 m fra boringen! Endnu engang dukkede spørgsmålet om interessenternes medlemsskab op til diskussion. Det blev præciseret, at det kun var medlemmer med tinglyst deklaration i ejendommen, der kunne være interessenter, og de skulle alle lade sig indskrive i en protokol. Det kunne kun dreje sig om interessenter, der havde garanteret for lånet i eller som efterfølgende var blevet optaget på en generalforsamling. Alle andre havde ingen ret til selskabets værdier, men de hæftede personligt for selskabets gæld! På dette tidspunkt havde 114 interessenter indskrevet sig i protokollen. I 1958 kunne man spare strøm ved at nedsætte pumpetrykket i de større hovedledninger fra 9 atm. til 5 atm. Samme år hørte vi for første gang om plastikrør til nye boringer. Året efter var Enghaven og Hulhøj kommet med på nettet, men de skulle selv betale for ledningen samt betale 100 kr. i tilslutning. fotoceller. I 1963 måtte man atter lukke vandet af vandtårnet for at reparere utætheder. En annonce i Faxe-Bugten om mulige utætheder andre steder resulterede i oplysninger om i alt 11 brud på ledningerne - også på nogle af plastikledningerne! Alt dette var medvirkende til, at bestyrelsen vedtog at forhøje vandafgifterne med hele 15%. Nu var endnu en større udvidelse under opsejling. Beboerne i Strandby meldte sig for første gang den 26. november 1959 som interesserede i vandforsyning fra Faxe Ladeplads Vandværk. Dette spørgsmål viste sig senere at komme til at fylde meget i den kommende tids drøftelser. Bestyrelsen mente i 1960, at dens eget vandværk med den seneste tids udvidelser med ringforbindelser m.v. ville være godt udbygget mange år frem i tiden! I 1962 steg det samlede forbrug til m 3 - men man havde desværre mange brud på ledningerne p.g.a. dårlige materialer. Derfor monterede værket året efter en del skydeventiler for at kunne lukke for vandet distriktsvis. Man indkøbte tillige 3 advarselslamper med Vandtårnet er utæt I 1964 havde vandværket 50 års jubilæum, hvorved funktionærerne modtog et gratiale for veludført arbejde. Man havde registreret 300 interessenter og 585 forbrugere - heraf 85 sommerhuse. I 1965 dukkede spørgsmålet om interessenter og øvrige forbrugere atter op, så nu ville man rådføre sig med en advokat i Faxe. Samtidig var værket interesseret i at købe ca m 2 jord ved vandværket. I 1965 berettede formanden, at værket havde sparet over m 3 vand ved reparation af de mange lækager. 15

18 I 1965 fandt endnu en skelsættende begivenhed sted. Bestyrelsen besluttede at købe 2646 m 2 jord ved møllen med påliggende bygninger, incl. mølle og hønsehus, for i alt kr. Samtidig havde advokaten for at få rene linjer gennemgået spørgsmålet om interessenter og forbrugere. Man havde stadig mange problemer med brud på ledningerne på Dannebrogsvej, men man besluttede samtidig at etablere en vandbeholder i Vråmose. Og værket ville igen prøve at sætte vand på byens vandtårn, og endnu en gang ønskede man en drøftelse af interessentskabets fremtid: Skulle selskabet forsætte som interessentskab, eller skulle det omdannes til et aktieselskab? Bestyrelsen drøftede eventuelle fordele og ulemper. Man var dog stadig mest stemt for den bestående selskabsform - og man drøftede igen diverse problemer med vandtårnet! På den ordinære generalforsamling den 31. maj 1966 diskuterede man bl.a., hvem der egentlig hæftede for de forskellige lån, som selskabet havde optaget i banken. Bestyrelsen havde udsendt et brev, som kort fortalt spurgte hver enkelt interessent, om man fortsat ville være interessent og dermed hæfte personligt for vandværkets gældsforpligtelser. Det viste sig, at der kun indkom 22 positive svar på dette. De gamle deklarationer med pant i ejendomme var tilsyneladende forlængst aflyst. De fremtidige interessenter skulle indkaldes til generalforsamling med anbefalet brev. Desuden var der forlydender om, at der var installeret mange ulovlige vandhaner hos forbrugerne, hvilket smedene formentlig havde ansvaret for! Og der skulle om kort tid lægges nye ledninger på industriudstykningen og på udstykningen ved Slangerupgård. I det hele taget hørte man meget gerne om Hylleholt kommunes planer om fremtidige udstykninger. Dette nødvendiggjorde også nye boringer. Den 3. juli 1967 blev vandafgifterne pålagt 10% moms. Derefter gik det rigtig stærkt med udbygningen af ledningsnettet til nye forbrugere. Ud over de allerede nævnte eksempler blev nettet udbygget og omlagt på Strandvejen samt ved Østerliden, Havnevejen, Stationsvej og ved skolen. Der skulle ny ledning til boligselskabets første afdeling kaldet "Blokken" med 12 lejligheder på Faurbyvej. I det hele taget havde værket, inden den første kommunesammenlægning i 1968, fået opbygget et godt samarbejde med Hylleholt kommune. På dette tidspunkt udpumpedes m 3 i ledningsnettet. Moderniseringerne nødvendiggjorde optagelsen af en ny kassekredit i banken, og tilslutningsafgiften var forhøjet til 800 kr. Nu var anlægget oppe på at kunne levere 135 m 3 vand per time! Derefter så det ud til, at spørgsmålet om interessentskab eller aktieselskab endelig nærmede sig en afklaring. Man havde fået undersøgt diverse skatteforhold ved en evt. ændring til et aktieselskab - både for selskabet og for de tilbageblevne interessenter. Aktieselskabet Fakse Ladeplads Vandværk Den 6. december 1968 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling i Aktieselskabet Fakse Ladeplads Vandværk. Gasværksbestyrer John Nytofte-Bæk blev valgt som aktieselskabets første formand. I løbet af det næste års tid blev der atter taget flere tilløb til forhandlinger med 16

19 Strandlodshuse Vandværk, men forhandlingerne blev sinket af visse vanskeligheder blandt medlemmerne på Strandlodden. vandtårn, som jo er en slags vartegn for byen, har ikke set godt ud længe. Det trænger til en make-up!" Samme år gav aktierne 6% i udbytte, efter at der var udpumpet m 3 vand. Og man ville fortsat undersøge mulighederne for yderligere vandindvindingsret. A/S Fakse Ladeplads Vandværk, aktie Men i mellemtiden kunne de nye aktionærer glæde sig over udsigten til et aktieudbytte på 3% efter det første år. Bestyrelsesmedlemmerne blev honoreret med 500 kr. pr. år, mens vandtårnet fik bevilget en omgang kalkning til en pris af 6000 kr. Men så skulle der også være 5 års garanti for holdbarhed. En meget stor lækage på Dannebrogsvej tæt på baneoverskæringen blev endelig lokaliseret. Der var løbet flere tusinde kubikmeter rent vand direkte ud i en kloakledning! På samme tid arbejdede man med planer om etablering af et vandreservoir på m 3 nær vandværket i Vråmose. Et citat fra en ordinær generalforsamling afholdt den 9. juni 1970 lyder således: "Vort I 1971 blev 582 helårsbeboelser og 152 sommerhuse forsynet med i alt m 3 vand, men man var nødsaget til at forhøje priserne med 10%. Værkets priser var dog stadig rimelige, sammenlignet med andre tilsvarende værker. Vandværket blev indmeldt i Danske Vandværkers Forening. Kommunen foretog stadig nye udstykninger, og værket nedlagde straks alle hovedledninger, men så opdagede man atter et nyt stort brud under baneoverskæringen! Denne gang var ca m 3 vand forsvundet i en drænledning! Der blev derfor bevilget helt nye rør på en strækning nær banen! I 1971 blev det natten mellem 27. og 28. juli ydermere et voldsomt tordenvejr over Vråmose vandværk. Strømforsyningen til pumperne forsvandt, og den blev ikke genoprettet før næste dag klokken SEAS undskyldte meget! Op igennem 1970'erne oplevede Faxe Ladeplads, som alle andre steder, at det blev de store forandringers årti. En ny kommunesammenlægning, indtræden i EF, samt store forventninger til fremtiden. Det kunne bl.a. ses på den tendens til udstykninger af grunde - både private og kommunale - som kunne registreres mange steder i byen. Byog Landzoneloven bevirkede, at udviklingen nu skulle fremlægges for offentligheden, inden de kunne bringes til udførelse. Det medførte stor aktivitet med nedgravning af nye vandrør - nu af PVC. Lad os nævne planerne for boligområder ved Hylleholtgård, 17

20 Gartnervej, Lærkevej, Toldbodvej og i nærheden af Hestehaven, i alt næsten 100 nye byggegrunde. Vandværket måtte følge med, og ved et besøg fra Landvæsenskommissionen hørtes følgende udtalelse: "Det er en fornøjelse at se et vandværk, hvor der er sådan en orden!" En ny boretilladelse kom i hus! På sigt ønskede selskabet at få tilladelse til indvinding af op til m 3 vand på årsbasis. Straks efter så man planer for udstykninger bag gasværket, på Birkevej, en ny skole ved teglværket og boliger på Sognefogedjorden nord om byen - helt ud til Jens Madsen-Jensen på Vemmetoftevej. Ikke alle disse planer er dog dags dato bragt til udførelse. En varm sommer i 1972 blev der udpumpet m 3 vand på 1 uge! Vandværket beregnede, at beboerne i området brugte i gennemsnit 397 liter vand pr. dag, hvilket var en del højere end landsgennemsnittet. Bestyrelsen udtalte: "Vi har en eksplosionsagtig udvikling, så planlægning er nødvendig!" Derfor planlagde man et nyt reservoir på 400 m 3 ved vandværket. Aktieudbyttet var 8% i den periode. Selskabets love blev tilpasset reglerne i den nye aktieselskabslovgivning, og i den periode gik man over til at anvende PEL-rør til vandforsyningen, og tilslutningsafgiften steg til kr. + moms. I 1975 måtte havevanding begrænses til 2 timer om aftenen - senere på skift mellem ulige og lige datoer til husnumrene. Derved opnåede man efterhånden at få godt tryk på ledningerne, hvorfor man kunne sætte vandtårnet helt ud af drift. I stedet ville værket anlægge en ny vandbeholder i Vråmose på hele 600 m 3 vand, hvilket ville svare til forbruget i ca. et halvt døgn. På havnen opførtes en ny plansilo med tilhørende vandforsyning. - Og atter dukkede planerne om sammenlægning med Strandlodshuse Vandværk op, hvorefter det blev vedtaget, at Fakse kommune skulle være mellemmand i forhandlingerne. I 1976 kunne man se, at aktionærernes gennemsnitsalder var steget. Dermed påbegyndtes en debat om fremtiden for de udstedte aktier. Og samtidig var det fra kommunal side besluttet, at vandværket for fremtiden skulle levere vand hele vejen ud til området omkring Alslev-Tågerup. Så der var mange store beslutninger at træffe! - På samme tid manglede der bare en generalforsamlingsbeslutning i vandværket på Strandlodden om sammenlægning. Man forsøgte at få lov til at købe en hel byggegrund omkring vandtårnet, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre. Der skulle tillige leveres vand til Vivede Overdrev og Gl. Strandskov, så nu så man en fordel i at forlade systemet med haneafgifter til fordel for en enhedstarif. Aftalen med Strandlodshuse var nu faldet på plads - også på trods af en livlig debat om emnet i dele af den lokale presse. Man spurgte derefter, om Faxe Kalkbrud ville give et tilskud til nedrivning af vandtårnet, hvilket blev afslået, men i den sammenhæng skulle der lægges nye ledninger på de planlagte 12 byggegrunde ved tårnet. To tilbud på nedrivning af vandtårnet på omkring kr. + moms medførte, at man i 1977 besluttede, at vandtårnet skulle blive stående! Året 1978 startede på festlig måde den 2. januar, idet forretningsudvalget åbnede for ventilerne til Strandlodshuse, og samtidig lukkede man ned for det hidtidige vandværk. "Alt forløb perfekt!" Og den 3. maj klokken 12, blev der åbnet for den nye ca. 20 km lange ledning til Alslev-Tågerup. Der- 18

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S Vedtægter for Herslev Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted. I/S Herslev Vandværk er et interessentskab stiftet den 30. april 1907. Selskabet har hjemsted i Lejre kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK VEDTÆGTER for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK 1. Selskabet, der er stiftet den 12. november 1904, er et interessentskab. Selskabet har hjemsted i Bramsnæs kommune. 2. Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Maj 2011 Vedtægter for Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934 Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Indholdsfortegnelse Paragraffer side 1. Navn og hjemsted... 2 2. Formål... 2 3.

Læs mere

Leveringsbestemmelser for levering af vand fra Vindeby Vandforsyning amba

Leveringsbestemmelser for levering af vand fra Vindeby Vandforsyning amba Vindeby Vandforsyning amba Jens Munks Vej 2, Vindeby, 5700 Svendborg Tlf. 62226430 Fax 62226530 info@vindebyvand.dk www.vindebyvand.dk Leveringsbestemmelser for levering af vand fra Vindeby Vandforsyning

Læs mere

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE.

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. 2013 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er: "Andelsselskabet Stigs Bjergby Vandværk". 2 Selskabets formål er på bedste og billigste måde at levere

Læs mere

Vedtægter for private vandværker i Aabenraa kommune

Vedtægter for private vandværker i Aabenraa kommune Vedtægter for private vandværker i Aabenraa kommune Standardvedtægter for private almene Vandforsyninger Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 13. februar 1934, er et andelsselskab, hvis navn

Læs mere

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. august 2015 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden:

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. august 2015 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: Vallensbæk Strands Vandforsyning, amba. Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. august 2015 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: 1 Godkendelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SKOVBY VANDVÆRK a.m.b.a. 1 navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Skovby Vandværk A.m.b.a. Skovby Vanværk er stiftet i 1934 og den 27/10-2010 omdannet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØFTEN VANDVÆRK I/S

VEDTÆGTER FOR SØFTEN VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER FOR SØFTEN VANDVÆRK I/S 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets (i det følgende kaldet vandværket) navn er Søften Vandværk I/S og er stiftet den 30. december 1936. 1.2 Vandværket har hjemsted i Favrskov

Læs mere

Generalforsamling d. 13.04.15 Kl. 19.30 på Faldsled gl. skole. Dagsorden. Flemming Lunde Hansen. Mona Rasmussen

Generalforsamling d. 13.04.15 Kl. 19.30 på Faldsled gl. skole. Dagsorden. Flemming Lunde Hansen. Mona Rasmussen Generalforsamling d. 13.04.15 Kl. 19.30 på Faldsled gl. skole Dagsorden 1. Valg af dirigent / stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse 4. Budget for

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Andelsselskabet FREJLEV VANDVÆRK www.frejlevvand.dk

VEDTÆGTER. For. Andelsselskabet FREJLEV VANDVÆRK www.frejlevvand.dk VEDTÆGTER For Andelsselskabet FREJLEV VANDVÆRK www.frejlevvand.dk Navn og hjemsted 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er FREJLEV VANDVÆRK. Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. Formål Medlemmer

Læs mere

Vedtægter for I/S Dokkedal By Vandforsyning

Vedtægter for I/S Dokkedal By Vandforsyning Vedtægter for I/S Dokkedal By Vandforsyning 1. Navn og hjemsted. Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Dokkedal By Vandforsyning, og har hjemsted i Aalborg Kommune. 2. Formål. Selskabets formål

Læs mere

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Søtofte Vandværk, General forsamling 2012. Side 1 of 5 Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Store Merløse Hallen REFERAT 1. Valg af dirigent a. Kenth Poulsen blev valgt til ordstyrer b.

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

Medlemmerne har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår som er fastsat i fællesregulativet for private vandværker i Egedal kommune.

Medlemmerne har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår som er fastsat i fællesregulativet for private vandværker i Egedal kommune. Vedtægter for Veksø Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 15. juli 1903, er et interessentskab, hvis navn er Veksø Vandværk I/S. Selskabet har hjemsted i Egedal kommune. Selskabet

Læs mere

Betalingsregler Verdo Vand A/S

Betalingsregler Verdo Vand A/S Betalingsregler Verdo Vand A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1968 Indholdsfortegnelse 1. Tilslutningsbidrag... 3 1.1 Indledende bestemmelser... 3 1.2

Læs mere

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre 1 Formandsberetning 2013 Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre travlt år; men vi har prøvet at løse opgaverne på bedste måde for vandværket.

Læs mere

VEDTÆGTER. BJERRINGBRO FÆLLESVANDVÆRK a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar)

VEDTÆGTER. BJERRINGBRO FÆLLESVANDVÆRK a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar) Torvegade 8 DK-8850 Bjerringbro Tel +45 87 51 10 00 Fax +45 87 51 10 11 VEDTÆGTER for BJERRINGBRO FÆLLESVANDVÆRK a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar) 1. januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst Side

Læs mere

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 5. januar 2015 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden:

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 5. januar 2015 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: Vallensbæk Strands Vandforsyning, amba. Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 5. januar 2015 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: 1 Godkendelse

Læs mere

Nr. Rind Vandværk. Fra 1902 til 1934. og igen fra 1934 til 1978. og 1978 til 1996

Nr. Rind Vandværk. Fra 1902 til 1934. og igen fra 1934 til 1978. og 1978 til 1996 Nr. Rind Vandværk Historie op til sammenslutning med Vejlebakkens Vandværk Fra 1902 til 1934 og igen fra 1934 til 1978 og 1978 til 1996 gennemgået af Peter Lund Nr. Rind Vandværk fra 1902-1934. Der findes

Læs mere

Kirkebjerg Vandværk I/S

Kirkebjerg Vandværk I/S Kirkebjerg Vandværk I/S Hovedvejen 223, Osted kirkebjerg-vand.dk Marts 2014 ORDINÆR GENERALFORSAMLING Onsdag den 26. marts 2014 kl. 19.00 Osted Hallens Cafeteria, Langetoften 25, Osted DAGSORDEN: 1. Valg

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

10-11-2011 Side 1 af 5

10-11-2011 Side 1 af 5 Side 1 af 5 Låstrup - Nr. Rind Vandværk har holdt ordinær generalforsamling torsdag den 22.februar kl. 19 00 2007 i Nr. Rind Forsamlingshus. Tilstede: Der var mødt 12 forbrugere op, formanden bød velkommen.

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2008-2009.

Bestyrelsens beretning 2008-2009. Bestyrelsens beretning 2008-2009. Så er der igen generalforsamling i Skovby Vandværk. I beretningen vil jeg komme ind på hvilke aktiviteter, der har været hen igennem året, og samtidig indvi jer i nogle

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. År 1978, onsdag den 16. august kl. 10.00 afsagdes i BS 122/1978. E v/ S mod I/S Yderby Lyng Vandværk, (1310 kr.) sålydende

Læs mere

Lukning for vandet ved restance Hvis vandregningen ikke betales til tiden, kan vandværket lukke for vandet.

Lukning for vandet ved restance Hvis vandregningen ikke betales til tiden, kan vandværket lukke for vandet. Vejledning nr. 342 03/2013 Emne: Lukning for vandet ved restance Hvis vandregningen ikke betales til tiden, kan vandværket lukke for vandet. Generelle regler for lukning Vandværkets ret til at lukke for

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

I/S Reedtzholm Vandværk

I/S Reedtzholm Vandværk I/S Reedtzholm Vandværk Referat fra Plenarmøde 18/4-2015 1. Valg af Diregent: Gert Bigum Valg af referent: Charlotte Vincent Jørgensen Begge godkendt af forsamlingen. Direngenten konstatere at indkaldelsen

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab.

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Advokat P. Højgaard Nielsen Sønderbrogade 3, 2.th. 8700 Horsens J. nr. 16-83870 VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Interessentskabets

Læs mere

Broager Vandværk A.m.b.a.

Broager Vandværk A.m.b.a. Broager Vandværk A.m.b.a. VEDTÆGTER for Andelsselskabet Broager Vandværk 1993 Vand er livets kilde / skån miljøet Navn og hjemsted 1. Selskabet, der er stiftet den 16. december 1929, er et andelsselskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. NAVN OG HJEMSTED Selskabets navn er: Aulum Vandværk a.m.b.a. (Andelsselskab med begrænset ansvar). Selskabet har hjemsted i: Herning Kommune. 1 2 FORMÅL I overensstemmelse

Læs mere

1922 Økonomien er ikke den bedste - der opkræves et ekstra kvartals vandafgift.

1922 Økonomien er ikke den bedste - der opkræves et ekstra kvartals vandafgift. Skaarup Vandværks Historie 1909 til 1922 1909 Flere brønde til husene i det indre Skårup har besvær med at skaffe rigeligt og godt vand til eget forbrug, derfor bliver en lille flok husejere enige om at

Læs mere

Ved indgangen blev sikret at de fremmødte var andelshavere, desuden blev der uddelt stemmesedler.

Ved indgangen blev sikret at de fremmødte var andelshavere, desuden blev der uddelt stemmesedler. Brande Fjernvarme amba Referat af ordinær generalforsamling, tirsdag, den 27. september 2011. Sted: Hotel Dalgas i Brande. Deltagere: 49 andelshavere samt 2 ved fuldmagt. Ved indgangen blev sikret at de

Læs mere

2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune.

2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune. Vedtægter for Askø Strandvig Grundejerforening - udprint fra www.askoe-nyt.dk Navn, hjemsted og formål: 1: Foreningens navn er Askø Strandvig. 2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune. 3:

Læs mere

Malling Vandværks vedtægter

Malling Vandværks vedtægter Malling Vandværks vedtægter Indhold 1. navn og hjemsted 2. formål 3. medlemmer 4. medlemmernes rettigheder 5. medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt 6. udtræden af Malling Vandværk 7. levering

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 VANDFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 VANDFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s regulativ for vandforsyning, godkendt af Mariagerfjord Byråd den X. X 2012. Regulativet kan ses og downloades på Mariagerfjord Vand a s hjemmeside:

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2014 VANDFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2014 VANDFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s regulativ for vandforsyning, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. december 2013. Regulativet kan ses og downloades på Mariagerfjord Vand

Læs mere

V E D T Æ G T E R. f o r V A N D V Æ R K. A. m. b. a.

V E D T Æ G T E R. f o r V A N D V Æ R K. A. m. b. a. V E D T Æ G T E R f o r V E S T E R H A S S I N G V A N D V Æ R K A. m. b. a. Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 9. maj 2012, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er: VESTER

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER for SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A. 1 NAVN OG FORMÅL Selskabet, der er stiftet den 12. november 1963, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn

Læs mere

Sandersvigforeningen Generalforsamling 2004

Sandersvigforeningen Generalforsamling 2004 Sandersvigforeningen Generalforsamling 2004 Søndag, den. 4. juli 2003 kl. 10.00 på Den gamle Grænsekro, Frederikshøj i Taps (Den gamle Grænsekro ligger på hovedvej 170 mellem Christiansfeld og Kolding,

Læs mere

Udskrift af dombogen for Retten i Middelfart D O M:

Udskrift af dombogen for Retten i Middelfart D O M: Udskrift af dombogen for Retten i Middelfart Den 18. januar 2000 blev i sag nr. BS 1-375/1999: K mod Strib Vandværk A.m.b.a. v/formand F afsagt D O M: Under denne sag, der er anlagt den 23. august 1999,

Læs mere

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. juni 2013 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden:

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. juni 2013 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: Vallensbæk Strands Vandforsyning, amba. Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. juni 2013 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: 1 Godkendelse

Læs mere

1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris.

1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris. Love for Andelsselskabet Bjergby Mark Vandværk. 1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris. 2 Som medlem af selskabet

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

Referat af generalforsamling i Sneslev vandværk Den 12-03-2015

Referat af generalforsamling i Sneslev vandværk Den 12-03-2015 Referat af generalforsamling i Sneslev vandværk Den 12-03-2015 1. Valg af dirigent Otto Hansen blev valgt. 2. Beretning for 2014 Beretning ved Erik Larsen Beretning 2014 Sneslev Vandværk har gennem 2014

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BAKKEBØLLE STRAND VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR BAKKEBØLLE STRAND VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR BAKKEBØLLE STRAND VANDVÆRK ANDELSSELSKABETS NAVN OG HJEMSTED 1 1. Vandværket er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Bakkebølle Strand Vandværk, som er stiftet d. 18. juni 1967.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. 27. juni 2013 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. Deltagere: Ulrik Steffensen, Frank Polauke, Olaf Wacherhausen, Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen. Poul Reynolds.

Læs mere

Vedtægter for. I/S Låsby Korsvej Vandværk

Vedtægter for. I/S Låsby Korsvej Vandværk Vedtægter for I/S Låsby Korsvej Vandværk Navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er: I/S LÅSBY KORSVEJ VANDVÆRK Selskabet har hjemsted i Låsby, Skanderborg kommune. Formål 2 Selskabets

Læs mere

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer.

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Søbjerg Vandværk generalforsamling 24. april 2014. Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Jeg vil gerne

Læs mere

VEDTÆGTER FOR PADBORG VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR PADBORG VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR PADBORG VANDVÆRK A.m.b.a. navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 28. august 2003 er et andelsselskab med begrænset ansvar (A.m.b.a.), hvis navn er Padborg Vandværk A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

Grundejerforeningsvedtægter.

Grundejerforeningsvedtægter. Grundejerforeningsvedtægter. I medfør af den for Helsingør kommune gældende lokalplan nr. 1.88 for Boligbebyggelse på en del af Kjeldsbjerggårds jorder samt i henhold til deklaration tinglyst d. 22.06

Læs mere

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter Ejendomsmæglernes Landsorganisation Vedtægter Kapitel 1. Navn - Hjemsted Formål 1. Navn og hjemsted Organisationens navn er EJENDOMSMÆGLERNES LANDSORGANISATION, EL. Organisationens hjemsted er sekretariatets

Læs mere

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer.

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Jubilæumsskrift Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Fra ældre tid har der altid været to grundelementer, når man ville bygge et

Læs mere

Vedtægter. for. Bjerringbro. Kabelnet

Vedtægter. for. Bjerringbro. Kabelnet Vedtægter for Bjerringbro Kabelnet 1 NAVN OG HJEMSTED 1 1. Foreningens navn er Bjerringbro Kabelnet. 2. Foreningens adresse er 8850 Bjerringbro. 3. Foreningens forsyningsområde er Bjerringbro by, Bjerring

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S Generalforsamling lørdag den 18. juni, 2011, kl. 10.00 Fuglsø Centret, Dragsmurvej, Knebel Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Budget 5. Indkomne

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Betalingsreglerne beskriver de anlægsbidrag og øvrige bidrag, som Århus Kommunale Værker opkræver.

Betalingsreglerne beskriver de anlægsbidrag og øvrige bidrag, som Århus Kommunale Værker opkræver. Betalingsregler - Anlægsbidrag og øvrige bidrag 1. Anlægsbidrag 2. Øvrige bidrag 3. Betaling 4. Øvrige bestemmelser 5. Udregning af anlægsbidrag 6. Definitioner Nærværende Betalingsregler er godkendt af

Læs mere

Vedtægter. Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten. Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk.

Vedtægter. Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten. Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk. Vedtægter Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk.dk Dagsorden 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Navn og hjemsted 3 2 Formål

Læs mere

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,

Læs mere

Sønderborg, d. 5. december

Sønderborg, d. 5. december 2001 Sønderborg, d. 5. december Ordinær/ekstraordinær generalforsamling afholdt d. 1/2 2001 på Sønderborg Hus, Rød Sal Dagsorden: 1. Valg af dirigent 1.a: Jævnfør vedlagte notat 2. Formandens beretning

Læs mere

Vedtægter. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A.

Vedtægter. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. Vedtægter for Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. www.svendborgfjernvarme.dk Indholdsfortegnelse: 1. Navn og hjemsted... 3 2. Formål og forsyningsområde... 3 3. Andelshavere/varmeaftagere... 3 4. Selskabets

Læs mere

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB Kallemosen 16 6200 Aabenraa Tlf. 74 64 36 00 Fax 74 64 36 32 Til beboere i afdeling 1 Kirkevej Tinglev Cvr-nr 14 79 86 17 Sydbank A/S Kto. 7910-1751331 30. marts 2012 Referat

Læs mere

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004 Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening Vedtægter 2004 # Redaktionelle ændringer foretaget efter generalforsamling 2010 Side 1 Oversigt 1. Navn hjemsted og værneting 2. Formål 2.a 2.b

Læs mere

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Grundejerforeningen Hyrdeengen Grundejerforeningen Hyrdeengen Referat af generalforsamlingen den 11.marts 2009 på Pilehaveskolen. Formanden Michael Egvang bød velkommen. Valg af dirigent: Per Andersen nr. 81 blev valgt. Godkendelse

Læs mere

LØKKENSVEJENS KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.a. Vedtægter. Revideret 3. oktober 2013.

LØKKENSVEJENS KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.a. Vedtægter. Revideret 3. oktober 2013. LØKKENSVEJENS KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.a. Vedtægter Revideret 3. oktober 2013. 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Løkkensvejens Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1.2 Selskabets hjemsted er Hjørring Kommune. 2

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Til medlemmer af Møllegårdens Grundejerforening og vandværk samt forbrugere uden for grundejerforeningen.

Til medlemmer af Møllegårdens Grundejerforening og vandværk samt forbrugere uden for grundejerforeningen. Til medlemmer af Møllegårdens Grundejerforening og vandværk samt forbrugere uden for grundejerforeningen. I henhold til Grundejerforeningens vedtægternes (de gule) 9 stk 2. indkaldes herved til ordinær

Læs mere

ADVOKATERNE Vestergade 9 8600 SILKEBORG KURT NEELS REHL ARNE JENSEN MUNK HEMMINGSEN V E D T Æ G T E R

ADVOKATERNE Vestergade 9 8600 SILKEBORG KURT NEELS REHL ARNE JENSEN MUNK HEMMINGSEN V E D T Æ G T E R A 10.036 KR/jd ADVOKATERNE Vestergade 9 8600 SILKEBORG KURT NEELS REHL ARNE JENSEN MUNK HEMMINGSEN Advokater med møderet for Landsret og Højesteret Telefon 06-82 08 55 Kontortid 9-16 V E D T Æ G T E R

Læs mere

2.1. Selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg samt gennem disse anlæg at drive fjernvarmeforsyning i Arden by.

2.1. Selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg samt gennem disse anlæg at drive fjernvarmeforsyning i Arden by. 1 Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Arden Varmeværk a.m.b.a. 1.2. Selskabets hjemsted er Arden Kommune. 2 Formål og forsyningsområde 2.1. Selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg samt gennem

Læs mere

VEDTÆGTER AUNING VARMEVÆRK

VEDTÆGTER AUNING VARMEVÆRK VEDTÆGTER FOR AUNING VARMEVÆRK A.m.b.A. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabets navn er: Auning Varmeværk A.m.b.A. Dets hjemsted er Auning, Norddjurs Kommune. 2 Formålet med selskabet er at tilvejebringe

Læs mere

Dåstrup Vandværk A.m.b.A.

Dåstrup Vandværk A.m.b.A. Referat fra den ordinære generalforsamling tirsdag den 17. marts 2015 Tirsdag den 17. marts 2015 kl.19.30 afholdt Dåstrup Vandværk a.m.b.a. ordinær generalforsamling i Dåstrup Forsamlingshus med følgende

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

Vedtægter for Oksby og Ho Va n dvær k a.m.b.a.

Vedtægter for Oksby og Ho Va n dvær k a.m.b.a. Vedtægter for Oksby og Ho Va n dvær k a.m.b.a. Findes også på www.oxbyhova nd.dk 23-03-2013 1 - Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 30. marts 1966, er et andelsselskab med begrænset ansvar,

Læs mere

Vedtægter for Hanstholm Varmeværk Amba

Vedtægter for Hanstholm Varmeværk Amba Vedtægter for Hanstholm Varmeværk Amba 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Hanstholm Varmeværk Amba. 1.2 Selskabets hjemsted er Thisted Kommune. 2 Formål og forsyningsområde 2.1 Selskabets hovedformål

Læs mere

Kvarmløse Tølløse Vandværk

Kvarmløse Tølløse Vandværk Betingelser for Kvarmløse Tølløse Vandværk Regnskab 1 af 5 Indhold: Betingelser ved tilslutning til Kvarmløse - Tølløse Vandværk Betingelser ved tilslutning til Kvarmløse - Tølløse Vandværk... 2 1. Normer...

Læs mere

Møllegårdens Grundejerforening og Vandværk Generalforsamling 2011 Grundejerforening & Vandværk

Møllegårdens Grundejerforening og Vandværk Generalforsamling 2011 Grundejerforening & Vandværk Møllegårdens Grundejerforening og Vandværk Generalforsamling 2011 Grundejerforening & Vandværk Torsdag den 28. april 2011 kl. 19.30 Sted: Fællesrummet på Kirke Sonnerup Skole Dagsorden 1. Valg af dirigent.

Læs mere

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, onsdag, den 18. juni 2014 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden:

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, onsdag, den 18. juni 2014 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: Vallensbæk Strands Vandforsyning, amba. Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, onsdag, den 18. juni 2014 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: 1 Godkendelse

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 1. April 2015 Bestyrelsen: Bestyrelsens beretning for 2014 Velkommen til generalforsamlingen i Næsby Vandværk (Den 81) Onsdag den 8. april 2015 Jørgen Skov døde den 7. august 2014 efter lang tids sygdom.

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

HVALSØ BOLIGSELSKAB. Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård.

HVALSØ BOLIGSELSKAB. Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård. HVALSØ BOLIGSELSKAB 15. december 2014 Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård. Deltagere: Gitte Geertsen, Troels Andersen, Maria Larsen, Charlotte Nielsen, Bettina

Læs mere

V E D T Æ G T E R VELLERUP VANDVÆRK

V E D T Æ G T E R VELLERUP VANDVÆRK V E D T Æ G T E R FOR VELLERUP VANDVÆRK l NAVN OG HJEMSTED Selskabet, der er stiftet den 31. oktober 1966, er et andelsselskab, hvis navn er Vellerup Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skibby Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Ejerlejlighedsforeningen Belek

Vedtægter for Ejerlejlighedsforeningen Belek Vedtægter for Ejerlejlighedsforeningen Belek 1. Navn identifikation 1.1 Foreningens navn er Ejerlejlighedsforeningen Belek i vedtægter kaldet foreningen. 1.2 Ejendomsprojektet består af 56 ejerlejligheder

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013 41 fremmødte 1. Valg af dirigent K140. Vælges enstemmigt Dirigenten takker for valget og konstaterer at generalforsamlingen

Læs mere

Vedtægter for: Odense Skydecenter - Kærby Mose Kærbygårdevej 15 5220 Odense SØ

Vedtægter for: Odense Skydecenter - Kærby Mose Kærbygårdevej 15 5220 Odense SØ Vedtægter for: Odense Skydecenter - Kærby Mose Kærbygårdevej 15 5220 Odense SØ Nedenstående foreninger står bag stiftelsen af den selvejende institution Odense Skydecenter - Kærby Mose, som etableres på

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Balance pr. 31/12 2005 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendt regnskabspraksis Side 3 Påtegning bestyrelsen 4 Revisionspåtegning

Læs mere