Læringskompetencer og lektielæsning
|
|
- Vilhelm Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske skoler er træning af fagrelevante læringskompetencer deriblandt memoreringsmetoder - så elever og kursister reelt kan blive mere selvhjulpne i deres læringsaktiviteter og ved, hvordan de skal få bedre læringsresultater. I de mere end tusind timer undervisning, som jeg har set rundt om i vidt forskellige skoler har jeg aldrig overværet træning i læringskompetencer. Det er svært at vide i hvilket omfang lærere overhovedet træner læringskompetencer hos deres elever hhv. kursister. Med de voldsomt stigende forventninger der er til skoler og uddannelsesinstitutioner er dette et nøgleproblem i forhold til ambitionerne om at løfte læringsresultaterne. Se også teksten om det dobbelte curriculum og teksten om formativ evaluering. Læringskompetencer er et overbegreb for specialiserede kundskaber og kompetencer, som gør det muligt for eleven hhv. kursisten at lære mest muligt selvstændigt. Det vil sige at de nødvendige læringskompetencer er absolutte forudsætninger for lektielæsning og hjemmearbejde med læringseffekt. Manglende læringskompetencer fører til ineffektiv lektielæsning og tidsspilde ved hjemmearbejdet samt tidsspilde i timerne. Dermed er også sagt, at læring af læringskompetencer hos den enkelte elev hhv. kursist er vejen til at minimere den sociale arv mht. skolepræstationer. Læringskompetencer giver læringsaktiviteter, som virker i skolen og hjemme. Læringskompetencer er en særlig forståelse, viden, færdigheder, koncentration og handlingsengagement hos den enkelte, som gør det muligt for personen at opnå læring af høj kvalitet. Læseteknik, notatteknik og studieteknik er eksempler på tidlige forsøg på konkretisering af læringskompetencer. I dag er der f.eks. i forbindelse med gymnasiereformen skrevet meget om almen studiekompetence. Jeg foretrækker at bruge det overordnede begreb læringskompetencer. Der er imidlertid lige så stort behov for fagspecifikke læringskompetencer på alle niveauer og i helt andre faggrupper end de rent boglige. Hvordan går man bedst frem, hvis man vil udvide sit gloseforråd i et fremmed sprog? Hvordan lærer man fysik hvad er det særlige, man skal være opmærksom på ved læringen i netop dette fag. Hvordan tackler man en matematisk formel, hvordan læser man den? Hvordan holder man styr på alle de informationer, der kan findes på nettet og hvordan søger man dem? Den vigtigste læringskompetence er basal viden om hvad læring er. Viden om, hvad der i ens samfund, skole hhv. uddannelse lige nu er grundforståelsen af, hvad god læring er og hvad man som elev eller kursist skal gøre alene eller sammen med andre for at lære noget. Et element i denne viden er den erkendelse at forståelsen af hvad læring er ændrer sig over tid. Så den skal opdateres. Den sorte Skoles tro på udenadslære uden selvstændig forståelse er ikke længere et læringsideal, men den dybere forståelse, som der i dag ønskes, kan ikke opnås uden tilhørende præcise moderne fagkundskaber. Så eleven hhv. kursisten skal have en viden om hvad læring er i vor tid. Nogle elever og kursister har familier som uden vanskeligheder kan give dem realistiske informationer om hvad læring i skolen kræver. Andre elever og kursister kan ikke få en sådan forklaring og kan fx have den fejlforståelse at det er læreren, som skal lære os det. 1
2 Et andet vigtigt element er en gradvist mere præcis og sprogsat forståelse af ens eget læringspotentiale, forudsætninger og begrænsninger og hvorledes man bedst kan styrke sin egen individuelle læreproces: Hvad har jeg svært ved og hvordan tackler jeg dette? Skal eleven eller kursisten gerne tænke. Den aktuelle interesse for formativ evaluering viser hen til samtaler mellem lærer og elev/kursist hvor det klargøres hvor langt læringen er kommet i forhold til læringsmålet og hvordan eleven hhv. kursisten skal tackle sin fremadrettede læreproces. Hvis ikke læreren kan tale præcist og nuanceret om de læringskompetencer, som skal bruges, får eleven eller kursisten reelt ingen brugbar vejledning. "Læringskompetencer" er særlige former for viden, forståelse, metodiske færdigheder og selvindsigt, som kan fungere som værktøjer" som læringsfaglige kompetencer - ved tilegnelse af forskellige fagkundskaber. Uden læringskompetencer ingen selvstændig læring og total afhængighed af at en lærer er tilstede. De nødvendige læringskompetencer kan være forskellige i forskellige faggrupper: Sprog, håndværksfag, naturvidenskab, merkantile fag, tunge læsefag, teknologiske fag etc. Læringskompetencer kan bl.a. udvikles af faglærere gerne i samarbejde med elever og kursister, som er i stand til at observere deres egen læringspraksis og har sprog til at indgå i meningsfuld dialog med læreren om læringen. Fordi det ikke er sikkert, at faglæreren selv kan huske så langt tilbage i sine egne læringsforløb at de tidlige læringskompetencer kan indkredses, huskes og konkretiseres. Læringskompetencer og fagkundskaber er to sider af samme stykke papir: Elever og kursister skal lære fagkundskaber og de lærer dem ved hjælp af læringskompetencer, læringens håndværksredskaber, som skal beherskes i sig selv. Situationsbestemte læringskompetencer I forskellige læringssituationer er der brug for forskellige læringskompetencer: 1) Generelle læringskompetencer: Viden om læring, vilje og evne til langvarig mental koncentration, skabe fred og ro til læring mc. 2) Til deltagelse i undervisning og læringsaktiviteter i timen fx tage noter ikke bare af stofgennemgangen men især noter om lærerens serier af læringsfremmende spørgsmål. 3) Til studieværksted, fagværksted og lektiecafe på skolen/udd.inst. Fx kunne bedømme hvilke læringsaktiviteter der bedst kan gennemføres her de, der er brug for hjælp til at gennemføre 4) Til lektielæsning, opgaveskrivning og tilegnelse af det faglige stof hjemme etc. Fx overblik over, hvad der er brug for af materialer, fremgangsmåder ved opgaveløsning, fæstnelse i hukommelsen mv. 5) Til læring i små og større grupper ( Cooperative learning ) - i skolen og hjemme, evt. i internetbaserede studienetværk. Fx dette at insistere på gensidig overhøring af fagkundskaber med tidslommer af individuel udbedring af huller i kundskaberne. 6) Til planlægning og organisering af egen læring over tid. Fx vide hvordan man repeterer det vigtigste kernestof og hvor ofte. 7) Til forskellige faggrupper: Naturvidenskabelige fag, fremmedsprogfag, kultur & samfundsfag, håndværksfag og tekniske fag, sundhedsfag, merkantile fag m. fl. 8) Læringskompetencer til brug ved tilegnelse af læringskompetencer, bl.a. grundigt kendskab til egen læringsformåen og læringshåndværk samt kendskab til træning, og selvopmærksomhed på denne tilegnelse af værktøjer til læring. Det vil sige en opmærksomhed om, på hvilke konkrete punkter man selv eller med hjælp skal udvide sine læringskompetencer. 2
3 Se kursusbilag K-440 om fagspecifikke læringskompetencer nedenfor. Læreplan for boglige læringskompetencer Hvad skal den lærende person kunne for at være i stand til at gennemføre boglig læring af kvalitet? Det følgende kan ses som elementer af en læreplan om læringskompetencer. En læreplan, som skal planlægges og gennemføres op gennem skoletiden og uddannelsen: 1. Fagbegreb: Må vide hvad der kendetegner boglige fag fx at de er forskningsbaserede og opstået over århundreder og stadig udvikler sig. 2. Må vide hvad det vil sige at kunne noget altså uden hjælpemidler. Det drejer sig her om en del af læringsbegrebet: At forståelse skal kombineres med beherskelse af kundskaber og arbejdsmetoder. 3. Have respekt for seriøse fagkundskaber 4. Må vide hvilke aktiviteter, der er læringshandlinger og hvilke der ikke er 5. Må vide hvad læringskompetencer er og at forskellige faggrupper kræver forskellige læringskompetencer 6. Begribe at langvarig koncentreret indsats er nødvendig halve og hele timer, uger og måneder og år 7. Kunne adskille sig midlertidigt fra familie og venner og skabe en rolig arbejdssituation 8. Kunne lære alene hhv. i grupper (Cooperative learning har eks. på gruppelæringsmetoder) 9. Abstrahere og rumme tanker, som man ikke er enig i, åbne sig for andre forståelser end dem man i forvejen kender til og kunne skifte mentalt perspektiv 10. Kunne styre sig selv (viljesfunktionen): Tage læringsbeslutninger og realisere dem 11. Kunne tåle skrøbeligheden i læreprocessen uden at føle sig mindreværdig: Det er ofte svært at lære og man kan føle sig dum i perioder. 12. Kortlægge sine egne kritiske vidensmangler og kunne udbedre egne grundlæggende fagkundskaber 13. Have bevidst kendskab til sin egen læringsprofil: Autopædagogisk kompetence 14. Betydningen af lektielæsning og hjemmearbejde I min forståelse er selvstændig lektielæsning og hjemmearbejde nødvendigt fordi elever og kursister skal være i stand til at lære selv uden hjælp. I skolen også i lektieværksteder - er der hjælp til alle sider: Lærere, klassekammerater, avancerede undervisningsmaterialer. Kun hjemme viser det sig hvad man egl. selv kan lære uden at få støtte fra læreren. Man kan også her få hjælp fra søskende, kammerater og forældre, men elever og kursister kan skifte mellem at arbejde uforstyrret og at få hjælp. Det er svært måske umuligt - i skolen. Undersøgelser af lektielæsning har ofte det problem at man blot har stillet spørgsmål. Man har hverken kontrolleret præcist hvor megen koncentreret læringstid der i virkeligheden er brugt, man har ikke undersøgt hvilke læringskompetencer som er brugt og hvordan og man har ikke troværdige kontrolgrupper og ofte ingen måde hvorpå man kan skelne mellem læringsresultater fra lektielæsning og hjemmearbejde og læringsresultater fra skolen: Klasselokalet og lektiecafe. Den store aktuelle debat om lektiecafe er og bevægelsen i retning af lektiefri skoler illustrerer vores mangel på solid viden. Det lektiecafe er kunne bruges til var at designe dem som systematiske træningsbaner for tilegnelse af fagrelevante læringskompetencer. 3
4 Undervisning i læringskompetencer Nogle af disse punkter er aktuelt taget op i interessen for Formativ evaluering (se teksten herom). Afgørende vigtigt er det, at hjælpe elever, kursister hhv. studerende til den forståelse, at læringskompetencer er nødvendige værktøjer til brug ved læring. At de som forudsætning for at opnå faglige og tværfaglige kompetencer tidligst muligt må tilegne sig komplekse matchende læringskompetencer. Det vanskelige består deri, at den lærende person i realiteten skal løftes op på et metaplan i forhold til sig selv og sine hidtidige grundforståelser inden dette metaplan kan gives et meningsfuldt indhold. Eksempelvis er en struktureret fagoversigt kun meningsfuld når stikordene kan fyldes ud med kundskaber, men kundskaber uden overbliksviden kan eleven ikke finde rundt i. Af samme grund skal konkrete læringsøvelser i de enkelte fag være tæt koordineret med opbygningen af denne metakognitive lærings- og fagforståelse. Og metaforståelsen skal rekapituleres når den lærende person har opnået gode fagkundskaber og derved har opnået erfaringer med, at læringskompetencerne fungerer. Disse overvejelser har særlig og afgørende betydning i forhold til grupper, som hidtil har haft et svagt tilknytningsforhold til skolegang og uddannelse hos sig selv og i deres sociale og kulturelle omgivelser. Ellers ophører deres læringsvirksomhed. En vanskelig udfordring er tillige at forberede sådanne grupper på, at den vellykkede læring vil ændre dem, deres verdensbillede og deres relationer til deres sociale verden. Både hos gammeldanskere og nydanskere. Hvad kan lærerne gøre? 1. Iagttage og vurdere den enkelte elevs hhv. kursists læringskompetencer, fag for fag og tage præcise noter om, hvad der er mestret og hvad der mangler. 3. Udvikle begreber og sprog om læringskompetencer i lærerteam. Fordele træningsopgaver i lærerteam på elever og kursister: Hvem i teamet træner hvad med hvilke elever / kursister. 4. Veksle mellem at give viden, forståelse og træning i undervisning i læringskompetencer. Træning fagspecifikke øvelser igen og igen med relevant fagligt indhold er nødvendig. Under disse øvelser er tilegnelsen af læringskompetencerne vigtigere end tilegnelse af fagligheden, som kommer senere. 5. Bruge mestringssluser til vanskelige elementer af læringskompetencer fx til træning af bestemte læseteknikker. 6. Tydeliggøre, hvad en god faglig standard er. 7. Bevidstgøre om rationalitetsforskelle. 8. Bevidstgøre om fagforskelle. 9. Undervise i viden om læring som et fagligt læringsfagligt pensum i sig selv. 10. Videregive overbliksviden om læringskompetencer. 11. Øvelser i selviagttagelse af egen læring og logbogsskrivning om fremskridt. 12. Vejlede elevens / kursistens læringsbeslutninger. 13. Supervisere udveksling af erfaringer om læring mellem elever og kursister og korrektion af fejlforståelser. Disse punkter og flere ovenfor er realiteten også en konkret udfyldning af læringssiden af formativ evaluering. Formativ evaluering er ikke i Danmarks et nyt begreb langt fra og der ligger allerede megen viden parat om læringskompetencerne Karakterisere fagets særlige læringsudfordringer i faglærerteam. Præcisere disse i dialog med elever, kursister og studerende.
5 Videre om lærerteam, fagteam og læringskompetencer 5 Som nævnt ovenfor er det måske ikke let for lærere at huske hvilke læringskompetencer, som var nye for dem langt tilbage i deres egne læringsforløb. Man kan dog i lærerteam og fagteam gøre flere ting: Hjælpe hinanden med at formulere vigtige læringskompetencer i forhold til læring af jeres faggruppe: Naturvidenskabelige fag, fremmedsprog, læsefag og andre. Prøve at konkretisere eksempler på følgende: 1. Fagelementer i andre fag, som fungerer som læringskompetencer i jeres eget fag. Fx skal man være en god analytisk tekstlæser for at kunne læse og forstå en tekst om fysik. Analytisk læsning kan læres i faget dansk. 2. Førfaglige læringskompetencer: Hvad skal eleverne / kursisterne gerne kunne og hvordan skal de tænke for at have en chance for at få hul på vellykket læring i det enkelte fag? Fx skal de vide i historie at ting ofte har meget komplekse sammenhænge de skal have en ide om kompleks tænkning. I naturvidenskabelige fag, at ting hænger meget præcist sammen mv. 3. Se om I kan formulere konkrete redskaber til læring af vigtige fagelementer: Fx hvordan man kan styrke sit greb om brugen af grammatikalske kundskaber i fremmedsprog. 4. Repetere almene studiefærdigheder som er relevante for jeres fag: Notattagning, orden på sine skolematerialer, kunne koncentrere sig, kunne lytte mv.
Klart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereOverordnet Studieplan
Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og
Læs mereLængdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring
Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Den følgende
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereS o l r ø d G y m n a s i u m
S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mereTutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereKompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer
Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereEt praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler
Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereIntroduktionskursus - Hf Vejledning November 2007
Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereHar folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mere27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen
artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog
Læs mereI bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereUdviklingsplan Dagplejen 2012-2015
Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereKrumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik
Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereSKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn
SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn Skolestart 1 Kære børn og forældre At begynde i skolen er en stor begivenhed i et barns og en families liv. De fleste børn ser frem til dagen
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereKort vejledning til undervisning og øvelser i Rigtig dansk
Kort vejledning til undervisning og øvelser i Rigtig dansk INDHOLD Hvilke holdtyper egner Rigtig dansk sig til?... 2 Hvordan kan undervisningen tilrettelægges til hold med løbende optag/differentieret
Læs mereÅ rsplan for matematik 4. klasse 15/16
Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2
Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereUdeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk
Udeskole og fælles mål Udeskole og fælles mål Mål for dagen At I har færdigheder i at omsætte Fælles Mål til læringsmål med udgangspunkt i udeskole At I har viden om EMU.dk temaside om udeskole Rasmus
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG
FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereInteressetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014
Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Til: Kopi til: TC-Løbere TC-trænere Personlige trænere Forældre. Junioreliten er DOF s brutto-juniorlandshold. Det er et træningstilbud til de
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereTema: Lærersamarbejde
Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.
Læs mereEvaluering af undervisningen i Humanistiske fag
Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mere