Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger

Transkript

1 originalartikel Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger [ Jørgen Katholm ] Dip. ECBHM, kvægfagdyrlæge [ Erik Rattenborg ] Dyrlæge, ph.d. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Afd. for sundhed og råvarekvalitet Udkærsvej 15, 82 hus N. Indledning Bekæmpelsen af mastitis forårsaget af gruppe B-streptokokker (GBS) i Danmark er beskrevet adskillige gange Jensen (1), Agger et al. (2), Andersen og Huda (3), Andersen et al. (4). sagen til at GBS har været og fortsat er den eneste form for mastitis, der er omfattet af lovgivning er, at infektionen er betegnet som smitsom mellem besætningerne. Bakterien giver hos køer anledning til såvel akut klinisk mastitis som subklinisk mastitis med fremadskridende kirtelsvind. Den nødvendige infektionsdosis angives at kunne være så lav som 5-3 kolonidannende enheder (CFU) af humane stammer Van den Heever and Giesecke (5). Infektion med GBS optræder meget forskelligt i besætningerne. I nogle tilfælde optræder bakterierne kortvarigt og forsvinder uden større indsats. I andre besætninger kan infektionen spredes hurtigt til mange køer og persistere i årevis. Der findes ni forskellige serotyper af GBS. De enkelte serotypers betydning i infektionsmæssig sammenhæng er ikke særligt godt belyst. Der er lavet mange undersøgelser, som beskriver mulige forskelle på humane og bovine stammer af GBS. Opdelingen kan foretages ud fra forgæring af laktose. Af danske humane stammer forgærer 95 % ikke laktose, medens næsten 9 % af de bovine stammer er laktoseforgærende Jensen og Aarestrup (6). Stammerne kan også beskrives ud fra deres serotyper Jensen og Aarestrup (6). Omkring en fjerdedel af danske bovine GBS mangler polysaccharid antigen. Fem procent karakteriseres som ikke typbare (NT). Mulighederne for at adskille humane og bovine stammer ud fra serotyper er begrænset af det faktum, at 58 % af danske bovine og 39 % af humane stammer tilhører serotype III Jensen og Aarestrup (6). Nyere opdelinger af GBS er foretaget Summary A bulk tank milk sample from every dairy herd in Denmark is tested by culture once every year for group B streptococci (GBS). The prevalence of infected herds is increasing. From around 198 until 2, the prevalence was 1-2 %. However, during the last 8 years there has been a steady increase to 5.7 % in 28. The main reason is an increase in new infections without a similar rate of eradication of the infection in infected herds. A preliminary investigation of trade patterns since 2 for infected herds showed that among the 233 infected dairy herds, 15 herds had introduced cattle from other infected farms, 14 herds had only bought cattle from herds free of the infection and 24 infected herds had not bought cattle at all. Human infection transmitted to cattle is the suspected cause of infection in the latter situations. A questionnaire sent to the infected herds in June 28 and their veterinarians focused on measurements to reduce the infection level within the herds. Of the answers, udder disinfection was not used in 25 % of the herds. Dry cow therapy was not used in 26 % of the herds. 21 % of the farmers who returned the questionnaire stated that the infection had increased the prevalence of clinical mastitis and 29 % stated that the infection was associated with an increase in bulk tank milk somatic cell count. In 3 of the 233 dairy herds GBS had been isolated from a great number of milk samples from individual cows since January 1 st 27. During the period only a few veterinarians had been involved in eradication programs in the infected herds. It is the hope of the authors that this paper will bring attention to the economic and zoonotic aspects of the infection with GBS in Danish dairy cattle and thereby motivate farmers to eradicate the infection i.e., by reducing spread of infection within and among herds. 24 Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 gang 92

2 ved hjælp af ribotypning Jensen og Aarestrup (6), restriction fragment polymorfisme fingerprinting koblet til pulse field gel elektroforese og multienzym electroforese. Disse metoder har ikke vundet udbredelse Leigh (7). En ny opdeling er foretaget med multi locus sekvenstypning (MLST). Med denne metode inddeles bakterier i sekvenstyper (ST-type), og det er muligt at fastsætte et isolats evolutionære slægtskab med andre bakterier Leigh (7). Serotype III synes hurtigt at kunne sprede sig i en besætning og især mellem kirtlerne hos den enkelte ko Jensen (8). Af de isolater, der blev serotypet fra 129 besætninger inficeret med GBS i 198 tilhørte 7% serotype III. Jensen (8) fandt, at reduktionen i smittede besætninger især fandt sted blandt serotype III smittede, hvorimod antal besætninger, der var inficeret med andre serotyper, forblev næsten konstant. På den måde er typerne i besætningerne skiftet imod det som gælder for isolater fra human urogenital oprindelse Jensen (8). Det blev allerede i 1965 formodet, at over halvdelen af nyinfektioner i besætninger kom fra humane bærere Livoni og Mølgaard (9). Det formodes, at 3 4 % af alle mennesker bærer GBS i kønsveje og/eller tarm Østerås (1). De fleste mennesker er raske smittebærere, men GBS kan forårsage forskellige sygdomskomplekser, og GBS er en af de vigtigste årsager til invasive neonatale infektioner, som sepsis og meningitis. Melchers et al. (11), Andersen og Huda (3). Invasive infektioner med streptokokker forekommer også i andre aldersgrupper som eksempelvis hos ældre personer og ofte i tilknytning til alkoholmisbrug, diabetes og andre svækkende lidelser. Der har været en trefold forøgelse af invasive GBS infektioner i Danmark fra Ekelund et al. (12). I 1954 blev der iværksat et nationalt bekæmpelsesprogram af GBS infektioner hos malkekvæg baseret på bakteriologisk undersøgelse af mælkespande og tankmælksprøver samtidig med iværksættelse af saneringsprogram Andersen et al. (4). Siden 1963 har der eksisteret et decideret udryddelses- og overvågningsprogram for GBS-mastitis i malkekvægsbesætninger i Danmark. Prøveudtagningen fra 1964 til blev foretaget med varierende interval fra kvartårligt til hver andet år. Siden er tankmælksundersøgelserne foretaget en gang årligt. Fra ophævedes påbuddet om sanering på besætningsniveau samtidig med, at offentligt tilskud hertil bortfaldt. Der er gennem tiden foretaget forskellige andre ændringer i programmet bl.a. omkring handel med dyr. De seneste gældende regler er beskrevet i bekendtgørelse om overvågning af mastitis nr. 225 af 17 marts 25. Restriktionerne for smittede malkekvægsbesætninger omfatter forbud mod, at lakterende køer deltager i dyrskuer og andre samlinger af malkekvæg, hvor malkning kan finde sted, samt oplysningspligt overfor alle, der kommer i kontakt med besætningen. Prævalensen af inficerede besætninger faldt fra 2-3 % i halvtredserne til 1,9 % i 1979 Jensen (8). Fra 198 til har prævalensen været omkring 1-2 % Agger et al. (2). Formålet med denne artikel er at: Give et overblik over udviklingen i forekomsten af GBS infektion i malkekvægsbesætninger siden Give en vurdering af smittefaktorer for besætningssmitte herunder indkøb af køer fra B-streptokok besætninger og humansmitte Præsentere resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor dyrlæger og besætningsejere blev udspurgt om mælkekvalitet og adfærd i de besætninger, der var registreret i B-pulje i august 28 (se senere) Øge incitamentet til sanering gennem at øge fokus på infektionen med GBS og > Sammendrag Alle malkekvægsbesætninger i Danmark undersøges en gang årligt for gruppe B streptokokker (GBS) i tankmælk. I Danmark er andelen af besætninger, der er smittet med GBS i stigning. Frem til år 2 har andelen af smittede besætninger i Danmark i en lang årrække ligget på 1-2 %. Efter år 2 er der hvert år sket en stigning i andelen af smittede besætninger, så den nu udgør i alt 7,5 %. Denne andel indeholder også ikke mælkeleverende besætninger, der er under ophør eller i samdrift og derfor registres som smittede i det danske overvågningsprogram. Andelen af smittede malkekvægsbesætninger er pr. 31. december 28 i alt 5,7 %. Hovedårsagen har været en stigning i antallet af nysmittede besætninger, der ikke er fulgt af en tilsvarende tendens i andelen af sanerede besætninger. En foreløbig undersøgelse af smittede besætningers indkøb af levedyr viste, at der siden år 2 var 15 besætninger i B- puljen, der havde fået tilført kreaturer fra besætninger i B-puljen, 14 besætninger havde kun indkøbt dyr fra besætninger, der ikke var i B-puljen og 24 besætninger havde ikke indkøbt levedyr i perioden. Human smitte er sandsynlig i sidstnævnte kategorier. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt besætningerne i B-puljen og deres dyrlæger blev der sat fokus på de smitteforebyggende tiltag. De kan forbedres. Således blev der ikke benyttet pattedesinfektion i 25 % af besætningerne, og i 26 % blev der ikke benyttet goldbehandling. Af de besætningsejere, der besvarede spørgeskemaet angav 21 %, at smitten i besætningen havde givet problemer med klinisk mastitis, og 29 % angav, at infektionen havde givet stigning i tankcelletallet. I 3 besætninger, som forfatterne har haft kontakt med, har der været massive kliniske problemer med mange fund af GBS ved kirtelprøver fra behandlede køer i besætningerne. Få dyrlæger har været involveret i deciderede saneringer af besætninger. Det er forfatternes håb, at artiklen kan være med til at rette fokus på infektionens økonomiske, men også zoonotiske aspekter og derfor stimulere til, at der iværksættes tiltag for at reducere smittespredning i og mellem besætningerne samt at der derudover foretages flere deciderede saneringer af infektionen i de smittede besætninger. Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 gang 92 25

3 originalartikel CM den tidligere opgjorte prævalens. Det to- udbrede kendskabet til infektionens negative økonomiske konsekvenser for de smittede besætninger. Vurdere behovet for en fremtidig overvågning af GBS tale antal besætninger i B-puljen omfatter også besætninger, der ikke længere leverer mælk. Malkekvægsbesætninger, der er under afvikling, forlader først B- puljen, når det sidste hundyr af malkerace har forladt ejendommen og siden 2. juli 28. Ved udtræk fra Kvægdatabasen blev der dannet brev med oplysninger om besætningens indkøb af dyr siden 1. januar 2 og oplysninger om salgsbesætningens GBS status på handelstidspunktet. Den 25. juli 28 Metoder Prøveudtagningen fra 1964 til blev foretaget med varierende interval fra kvartårligt til hver andet år. Siden er tankmælksundersøgelserne foretaget en gang årligt. Prøverne udtages med automatisk prøveudtagningsudstyr. Efter at slanger og rør er gennemskyllet af de første 3 l mælk, bliver der under indvejningen af mælken til tankbilen løbende udtaget 1 ml mælk til undersøgelsen. Prøven afleveres på Eurofins laboratorium i Holstebro, hvor den behandles efter Veterinærdirektoratets vejledning fra med ændringer foretaget af Eurofins. 12 µl mælk afpipeteres til en petriskål, og der påhældes ca. 1 ml. aeskulinagar tilsat kalveblod, neomycin, polymyxin B, fucidin samt stafylokok-toxin. Agarpladen inkuberes i timer ved 37 C. 25, er også besætninger i samdrift med GBS inficerede besætninger registreret i B-puljen. Flere af disse besætninger leverer heller ikke mælk, men benyttes til opstaldning til ungdyr og goldkøer. Siden 25 er prævalensen også opgjort som inficerede mælkeleverende besætninger, da det giver en mere korrekt procentudregning. De årlige tankmælksundersøgelser foretages sædvanligvis i årets sidste kvartal. For året 25 var undersøgelsesperioden ikke færdig før 31. marts 26, og derfor er tallene for 25 tillagt disse tre måneder, og samtidig er tallene for 26 således uden disse tre måneder. Antallet af mælkeleverende besætninger fastsættes hvert år i maj måned, Danske Mejeriers Mælkeudvalg (13). Spørgeskemaundersøgelsen omfattede 38 besætninger, der var i B-puljen pr. blev disse breve med handelsmønster udsendt til besætningsejeren sammen med spørgeskema med spørgsmål om infektionen med gruppe B-streptokokker havde medført: 1 forøget antal kliniske yverbetændelser, 2 en stigning i tankcelletallet, 3 andre mælkekvalitetsproblemer, 4 hyppighed for service på malkeanlægget, 5 sidste besøg af Mejeriforeningens mælkekvalitetsrådgiver, 6 anvendelse af pattespray/pattedyp, og 7 om besætningens personale havde været til lægebehandling for infektion med gruppe B-streptokokker. Af de 38 besætninger leverede 75 ikke mælk. Disse besætninger var enten under afvikling, havde skiftet til kødkvæg eller var i samdrift med mælkeleverede besætning. Resultaterne fra disse besætninger blev ikke benyttet yderligere. Brevene til disse besætninger var udsendt Ved aflæsningen tages agarplader fra, hvor der er typiske hæmolytiske kolonier, der testes for vækst af GBS i et område med ß-hæmolyse fra Staphylococcus aureus (CAMP-reaktion). Der foretages agglutinationstest i nødvendigt omfang af CAMP-positive kolonier. Ved omprøver og prøver til frikendelse (4 gange tankmælksprøver) inkuberes dels en prøve med 12 µ, dels en med 5 µl. B-puljen fastsættes som de besætninger, der på baggrund af de årlige undersøgelser findes positive for GBS samt de besætninger fra tidligere år, som ikke har opnået fri status. Besætninger med påvisning, der ikke tidligere har været i B-puljen, får udtaget en omprøve. Hvis denne er positiv, overføres besætningen til B-puljen. Er omprøven negativ, udtages yderligere en prøve, hvis resultat endeligt fastsætter besætningsstatus. Prævalensen af besætninger C i B-puljen M er medtaget på trods af, at den ikke er Y retvisende beregnet, men den afspejler MY CY fra jette til nr 19.pdf :4:49 Besætningsprævalens. B-puljen i procent B besætninger total 3 B-mælkeproducenter 2 1 Figur 1. Prævalensen i procent af besætninger, der i perioden til den 31/12 hvert år var registreret i B-puljen samt fra 25 prævalensen af besætninger, der leverede mælk. et 25 er tillagt tal for tre måneder af 2 26 til afslutning af undersøgelsesperioden. Tilsvarende er år 26 reduceret med tre måneder. 15 Incidens pr år pr 1 besætninger 1 CMY 5 K 26 Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 gang

4 Besætningsprævalens. B-p B besætninger total B-mælkeproducenter B besætninger total B-mælkeproducenter Incidens Incidens pr år pr 1 pr år besætninger pr 1 besætninger for at få svar på, om alle hundyr af malkerace var fjernet fra besætningerne, da det er kravet for, at deres status som B- pulje besætning kan ophæves. De besætningsdyrlæger, der i Kvægdatabasen var tilknyttet de 38 besætninger, fik ligeledes tilsendt et spørgeskema med spørgsmål: 1 om der var påvist gruppe B-streptokokker ved yverbetændelse i besætningen siden 1. januar 27, 2 hvor ofte der blev udtaget mælkeprøver ved behandling for yverbetændel- Figur 2. Incidensen af malkekvægsbesætninger med GBS pr. år pr. 1. besætninger. et 25 er tillagt tal for tre måneder af 26 til afslutning af undersøgelsesperioden. Tilsvarende er år 26 reduceret med tre måneder. 3 Sanerede i Sanerede procent af i procent B-puljen af B-puljen Figur 3. Procent sanerede årligt i forhold til antal besætninger i B-puljen pr 31 december. et 25 er tillagt tal for tre måneder af 26 til afslutning af undersøgelsesperioden. Tilsvarende er år 26 reduceret med 3 måneder se, 3 hvorledes fund af gruppe B-streptokokker blev verificeret, 4 om alle nykælvere i besætningen blev undersøgt ved mælkeprøver, 5 omkring goldbehandling, 6 saneringsforsøg, 7 foretrukne behandling for infektion med gruppe B-streptokokker, 8 om besætningsmedlemmer havde været henvist til læge og 9 om der ved henvisning var foretaget behandling. Kun de 233 besætninger, der fortsat var mælkeleverende, er benyttet til opgørelserne over handelsmønster og spørgeskemabesvarelser. Alle data om handelsmønster er udtrukket fra Kvægdatabasen, og oplysningerne om den enkelte besætning blev medsendt spørgeskemaundersøgelsen for at afdække eventuelle udtræksfejl. Ingen ejere observerede forkerte oplysninger vedrørende omsætningen af kreaturer i besætningen. Resultater Udviklingen i prævalensen af besætninger, der i perioden til 28 den 31. december hvert år var registreret i B-puljen, fremgår af figur 1. Antallet af mælkeleverende besætninger er det antal der opgøres for kvoteåret i maj måned, Danske Mejeriers Mælkeudvalg (13). Antallet af mælkeleverende besætninger udgjorde i Tallet var i 28 reduceret til Det ses af figur 1, at prævalensen af smittede besætninger frem til år 2 svingede mellem 1 og 2 %. Efter år 2 er der indtrådt en stigning, som er fortsat frem til seneste måling den 31. december 28, hvor der i alt var 339 besætninger i B-puljen (7,5 %). Ligeledes er prævalensen af inficerede mælkeleverende besætninger (røde søjler) stigende, så denne pr. 31. december 28 var 5,7 %. Udviklingen i incidensen (antal smittede besætninger pr. år pr. 1. besætninger) i perioden -28 fremgår af figur 2. Disse tal omfatter alle besætninger i puljen altså også de ikke-mælkeleverende besætninger. I figur 3 ses den årlige andel af sanerede besætninger i procent af det totale antal i B-puljen. Det ses, at incidensen var relativt høj i perioden til, men det blev modsvaret af en tilsvarende stigning i andelen af sanerede besætninger. Siden år 2 er stigningen i incidensen ikke fulgt af en stigning i saneringsandelen. Nedenstående handelsmønster er undersøgt i samtlige i de 233 mælkeleverende besætninger, der var i B-puljen pr. 2. juli besætninger havde ikke foretaget indkøb overhovedet siden 1. januar 2. Alligevel er 17 af disse be- > Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 gang 92 27

5 originalartikel sætninger nysmittede i perioden, da de i perioden -2 ikke havde positive tankmælksprøver. De resterende syv havde tidligere haft positive prøver. 14 besætninger havde ikke indkøbt dyr fra andre besætninger, der på handelstidspunktet var i B-puljen. I alt 15 besætninger havde altså fået tilført dyr fra besætninger i B-puljen. Af disse havde 62 ingen samdrift, og af dem havde en enkelt indkøbt fra 6 B-pulje besætninger. Af de 15 besætninger havde 43 samdrift, dvs., der kan være tale om tilførsel af egne dyr. En besætning i denne gruppe havde indkøb eller flytninger fra 16 andre B-pulje besætninger og to havde fra 12 B-pulje besætninger. Fra de 233 mælkeleverende besætninger, der fik udsendt et spørgeskema, blev 77 besvarelser modtaget (33 %). 16 (21 %) af ejerne angav, at de havde problemer med klinisk mastitis. 22 (29 %) angav, at de havde haft stigning i tankcelletallet, og otte angav, at de havde haft andre mælkekvalitetsproblemer på grund af infektionen med GBS i besætningen. Kun to angav, at der ikke blev udført regelmæssigt service på malkeanlægget. 32 (42 %) angav, at de havde haft besøg af Mejeriforeningens kvalitetsrådgivere siden år (25 %) angav, at de ikke brugte pattedyp eller spray. De 58, der brugte pattedyp eller spray, angav i alt 31 forskellige præparater. Fire besætningsejere var selv blevet behandlet for infektion med gruppe B-streptokokker. Der blev returneret spørgeskemaer fra dyrlæger tilknyttet 82 besætninger. Der var flere dyrlæger og dyrlægepraksis, der havde besvaret spørgeskemaer fra flere besætningsejere. Det skal understreges, at kun fra 28 besætninger forekommer der oplysninger fra både landmand og dyrlæge. I de øvrige tilfælde har kun en af parterne besvaret. Dyrlægerne angav, at de i 18 (22 %) af de 82 besætninger havde isoleret GBS fra mælkeprøver udtaget siden 1. januar 27. De angav, at de typisk isolerede GBS i 1-8 prøver. I to besætninger angav dyrlægerne, at de isolerede mange og i en besætning blev angivet, at der var isoleret GBS fra 53 mælkeprøver. I 44 besætninger angav dyrlægerne, at de udtog mælkeprøver ved alle behandlinger af yverbetændelse. For 15 besætninger skete det ofte, og for 16 skete det sjældent, mens der i seks besætninger aldrig blev udtaget mælkeprøver ved klinisk mastitis. I to besætninger angav dyrlægen, at diagnosen blev bekræftet ved CAMP-test. I to besætninger benyttedes chromagar, og i en besætning blev prøven sendt til Labovet. I de øvrige besætninger skete identifikationen ved brug af CAMP-test og/eller chromagar i tilslutning til indsendelse til Steins/Eurofins. For 16 besætninger angav dyrlægerne, at alle nykælvere med forhøjet celletal blev undersøgt ved mælkeprøver. I 21 (26 %) besætninger blev angivet, at der ikke blev benyttet goldbehandling med antibiotika. I 11 besætninger blev der udtaget prøver af samtlige køer før goldning og koen blev behandlet ved infektion. I en besætning blev udtaget prøver af samtlige køer før goldning og køer blev behandlet ved udvalgte infektioner, og i 41 besætninger blev udtaget prøver af udvalgte køer før goldning. I 1 besætninger havde der været foretaget saneringsforsøg. I en af disse besætninger havde der været anvendt holdopdeling ved saneringen. I 22 tilfælde havde dyrlægerne været i kontakt med eller henvist besætningens personale til læge. I to af disse tilfælde blev besætningsejer eller personale behandlet. Diskussion Udviklingen i forekomst og dynamik Andelen af inficerede besætninger faldt fra 2-3 % i 195 erne til 1,9 % i 1979 Jensen (8). I 1976 var der i alt 1.61 inficerede besætninger (2,3 %). Samme år blev 88 besætninger (76 %) renset for infektionen og 71 besætninger (18 pr. 1. besætninger) blev nysmittede Klastrup (14). Fra 198 til har infektionsprocenten svinget omkring 1-2 %. Agger et al. (2). Dette gør sig gældende indtil omkring år 2, hvor der indtraf en stigning, der er fortsat siden med nu 7,5 % besætninger i B-puljen svarende til 5,7 % af de mælkeleverende besætninger 31. december 28. Resultaterne viser således en udtalt stigning i prævalensen af mælkeleverende besætninger smittet med B-streptokokker. Øgningen af B-puljen er forårsaget af en stigning i incidensen, som ikke er modsvaret af en stigning i saneringsandelen. Forskellige forhold kan forklare dette. Dels er det vanskeligere at sanere store besætninger, og som bekendt er besætningerne blevet væsentligt større. Dels er smittede besætninger ikke længere pålagt saneringspligt (ophævet ) og/eller restriktioner i form af forbud mod salg af hundyr til levebrug (ophævet 25). Begge forhold nedsætter motivationen til at iværksætte sanering, og sidstnævnte fremmer åbenbart ikke motivationen til at tænke, før man handler (indsætter levedyr i besætningen). Samme tendens formodes også at gøre sig gældende i Norge, hvor overvågningen i form af tankmælksundersøgelse blev indstillet i Østerås (1), men ud fra fund af GBS ved klinisk mastitis og fra subkliniske/normale køer tyder udviklingen på en 5-1 dobling i løbet af de sidste 4-5. På Prince Edward Island, Canada er forekomsten af GBS derimod faldet fra 18 % i til 1,6 % i 24. Af de 258 malkekvægsbesætninger var fire positive ved mindst en af tre tankmælksundersøgelser med en uges mellemrum i 24. Besætningstørrelsen for de 75 % der var med i ydelseskontrol var 59,6 lakterende køer Riekerink et al. (14). Smittefaktorer Klastrup (15) konstaterede i 1976, at der for ofte skete infektionsspredning til andre køer ved indkøb af GBS-inficerede køer fra besætninger, der ikke var med i bekæmpelsen. Modsat fandt Jensen (1) i 1976, at der kun i meget få tilfælde findes nyindkøbte køer som sandsynlig smittekilde. Agger et al. (2) fastslog på 28 Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 gang 92

6 Figur 4. Infektion med gruppe B streptokokker i højre bagkirtel med kraftig hævelse og udbredt ødem i underhuden omkring kirtlen. baggrund af telefoninterviews i GBS-smittede og ikke-gbs smittede kontrolbesætninger, at indkøb af køer og kvier øgede risikoen for en ny GBS besætningsinfektion. Vores undersøgelse af handelsmønsteret i de 233 mælkeleverende besætninger viser, at 23 besætninger ikke havde indkøbt kreaturer siden 2, hvoraf 17 af disse besætninger var nyindtrådt i B- puljen efter 2. Det må derfor formodes, at den overvejende sandsynlige introduktion af smitten i disse besætninger har været human smitte. Human smitte kan selvfølgelig også have gjort sig gældende i nogle af de andre besætninger, der blev smittet i perioden. I alt 14 besætninger havde indkøbt kreaturer, men ikke fra besætninger i B- puljen. Disse besætninger kan ligeledes være smittet af latent inficerede mennesker. Vi har ikke haft mulighed for at afdække, om nogle af de indkøbte dyr kom fra besætninger, der er blevet konstateret smittet efter handelstidspunktet. Det kan derfor ikke udelukkes, at smitte i disse besætninger også kan være kommet fra symptomløs infektion i de indkøbte kreaturer. I alt 15 besætninger havde indsat dyr fra besætninger i B-puljen, heraf var 43 i samdrift, dvs. der kan være tale om tilførsel af egne dyr. Det har ikke været muligt at undersøge sammenhængen mellem konstatering af smitte og handelstidspunkter. Det kan dog konkluderes, at en del af besætningsejerne ikke er opmærksomme på smitterisikoen eller er ligeglade, når først besætningen er blevet smittet. Med hensyn til faktorer for smitte mellem besætninger tyder undersøgelserne på, at både indsættelse af kreaturer fra smittede besætninger som smitte fra mennesker har betydning. Til gengæld kan vi ikke på det gældende grundlag udtale os om størrelsen af risikoen for smitte med humane eller bovine stammer. Det zoonotiske perspektiv Det blev allerede i 1965 formodet, at over halvdelen af nyinfektioner i besætninger kom fra humane bærere Livoni og Mølgaard (9). Bisharat et al. (16) fandt ved en clusteranalyse, at størstedelen af bovine isolater (93 %) er grupperet i et polygenetisk cluster. De humane isolater viser større variation, og clustrene er adskilt fra den bovine population. Men det homologe humane sekvenstypekompleks, ST-17, der er fundet associeret med invasiv neonatal sygdom, var den eneste humane linje, som blev fundet clusteret med den bovine population, og som var forskellig fra alle andre humane linjer. Videre afslører analyse, at det humane ST-17 kompleks er opstået fra den bovine linje Bisharat et al. (16). Ved en undersøgelse af 152 humane GBS isolater fandt Jones et al (17), at alle 44 isolater af ST 17 var serotype III kloner. Denne homologe klon var stærkt associeret med neonatal invasiv infektion. Spørgsmålet om, hvorvidt bovine stammer af GBS er væsentlig årsag til neonatale infektioner medførende dødsfald, er belyst af Leigh (7). Han fastslår, at ud fra den nuværende viden og evnen til at kontrollere GBS i kreaturer er der kun få argumenter mod med det samme at iværksætte udryddelse af denne infektion i malkekvægsbesætninger globalt. Oliveira (18) fandt slægtskab mellem nogle af de 2 isolater fra mastitistilfælde i tre besætninger i Brasilien og humane isolater tilhørende klon af GBS serotype V. MLST af repræsentative isolater bekræftede dette slægtskab, og de clusterede i det samme ST -26 klonale kompleks. Disse data understøtter hypotesen, at nogle bovine GBS stammer er tæt beslægtede med humane stammer og kan inficere mennesker eller omvendt. Således indeholder det zoonotiske aspekt både risiko for smitte fra kvæg til mennesker med efterfølgende sygdomsudvikling og omvendt. Besætningsperspektiver Af de besætningsejere, der har besvaret spørgeskemaet, angav 21 %, at GBS havde været årsag til et forøget antal af kliniske yverbetændelser, hvilket er bemærkelsesværdigt, da GBS generelt betragtes som årsag til subklinisk infektion. I to af de besætninger, hvor dyrlægerne angav fund af henholdsvis»mange«og»53«infektioner, havde der været voldsomme problemer med klinisk syge køer pga. GBS infektion. I en af disse besætninger har vi ved selvsyn set syge køer med feber, voldsom hævelse i den inficerede kirtel, ødem i underhuden omkring kirtlen og mælkeforandring; symptomer der lignede infektion med E. coli (figur 4). Det er således vigtigt ved nyinfektion > Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 gang 92 29

7 originalartikel at forberede ejeren på, at der kan blive problemer med klinisk yverbetændelse pga. GBS. At kun 28 % angav celletalsproblemer pga. GBS kan derimod undre, da infektionen er kendt for at være subklinisk og årsag til celletalsstigning. Dette kan skyldes udbredelsen af infektionen i besætningen. Jensen (8) fandt, at antallet af køer, der var inficerede, svingede fra 2,8 til 13,5 % i 1 nyinficerede besætninger. Pedersen et al. (19) fandt i besætninger, der blev undersøgt gennemsnitligt 36 dage efter konstatering af nysmitte i tankmælksundersøgelse i perioden fra -23, at der i gennemsnit var 1 % positive køer i disse besætninger, men andelen af positive køer varierede fra besætning til besætning. Således var der i 37 % af besætningerne mindre end 5 % positive dyr. Hos andre 24,9 % af besætningerne lå andelen af positive dyr mellem 5 % og 1 %. I 1,2 % af besætningerne var mere end halvdelen af de undersøgte køer positive. Pedersen et al. (18) fandt desuden følgende CMT værdier for mælkeprøver fra GBS positive kirtler: CMT-1 i 25,8 %, CMT-2 i 11,8 %, CMT-3 i 11,9, CMT-4 i 18,2 % og CMT-5 i 32,2 %. Så der er altså et betydeligt antal inficerede kirtler, der har lave CMT værdier. Erskine et al. (2) angiver, at i 12 kraftigt inficerede besætninger, der alle havde tankcelletal over 7., var 41,6 % af køerne inficeret med GBS, og 23, % af kirtlerne inficeret. Så GBS kan virkelig udvikle sig til problemer i en besætning. I 1 % af besvarelserne blev angivet, at GBS havde været årsag til andre mælkekvalitetsproblemer. Det har vi ikke belyst yderligere, men det må formodes, at nogle af disse har haft problemer med kimtal i tankmælken. GBS er kendt for at kunne forøge total kimtallet i tankmælken, hvis mange køer er inficerede i besætningen. Prøver af tankmælk fra inficerede besætninger kan ofte indeholde imellem CFU/ml Hogan (21). Udskillelsen fra en enkelt ko kan i begyndelsen af infektionen nå op på 1 8 CFU/ ml Guterbock og Blackmer (22), så blot en ko med denne udskillelse kan hæve kimtallet i en besætning med 1. køer med 1. kim/ml, såfremt den malkes med. Keefe (23) fandt, at GBS positive besætninger havde ca. 5,5 gange større risiko for at blive idømt bøde på grund af forhøjede kimtal. En korrekt malkning er vigtig for at undgå spredning af infektion med GBS. Kun to besætningsejere angav, at de ikke har fået foretaget regelmæssig service på malkeanlægget, og 41 % havde derudover haft besøg af Mejeriforeningens mælkekvalitetsrådgivere til at gennemgå malkning eller malkeanlæg siden 2. Ud over malkning er det vigtigt at reducere smittespredning med GBS. Det er derfor nedslående, at 25 % angav, at de ikke benyttede pattedypning eller -spray. De 58, der benyttede pattedypning eller spray, angav 31 forskellige præparater. Pattedypning og -spray skal kunne desinficere mindst lige så godt som jodbaseret opløsning. En anden meget vigtig faktor for at reducere smittespredning er goldbehandling, hvilket dyrlægerne angav ikke blev gjort i 26 % af besætningerne. Kontrol af malkeanlæg og malkning, pattedesinfektion samt goldbehandling skal indgå i handlingsplaner i GBS inficerede besætninger. Det er vigtigt, at dyrlægen understreger disse minimumsforanstaltninger fra begyndelsen. Det fremgik yderligere, at kun i 12 % af besætningerne havde der været foretaget egentlige saneringsforsøg, og kun i et tilfælde var holdopdeling et led i saneringen. Det er vores opfattelse, at det ved saneringstiltag med holdopdeling ikke er nok at opdele køerne til malkning. Skønt GBS betegnes som et yverspecifikt patogen, er det vores opfattelse, at sektionering af liggeområde, ædeplads og vandforsyning er vigtig for at få succes med sanering. Derudover er det vigtigt at understrege, at GBS kan optræde i latent form i det juvenile yver hos kviekalve fodret med inficeret mælk og opstaldet i fællesbokse med mulighed for at patte hinanden Schalm (24). Mejeriforeningen, Dansk Kvæg har udarbejdet en vejledning til landmænd og dyrlæger i forbindelse med GBS bekæmpelsen på (25). Det er som nævnt vigtigt, at dyrlægerne orienterer landmænd, der har GBS infektion i besætningen om de smitteforebyggende tiltag, der bør iværksættes. Derudover må dyrlægen forsøge at danne sig et indtryk af infektionens økonomiske betydning for besætningen. I de fleste tilfælde vil en decideret sanering være økonomisk fordelagtig. Det er vores opfattelse, at andelen af saneringer for GBS har været utilstrækkelig de seneste år. Det stemmer overens med, at kun en enkelt besætning ud af de 82, der indgår i dyrlægebesvarelserne, havde forsøgt sanering med holdopdeling. Vi har i forbindelse med nyere undersøgelse i tre besætninger foretaget saneringer ved hjælp af en ny PCR-test. I forbindelse hermed har vi også påvist GBS i både vandprøver og mundhulesvaber. Det er vores håb, at den ny PCR-metode kan øge sikkerheden i udpegningen af smittede køer. Ved test på ydelseskontrolprøver kan det gøres lettere at iværksætte saneringer med sektionering i større besætninger Katholm (26). Det er vores opfattelse, at den nuværende årlige screening for GBS i tankmælksprøver bør fortsættes. Landmænd skal i højere grad fokusere på GBS, når der indkøbes dyr til besætningen. Nyinfektionen kan få voldsom betydning for besætningen. Praktiserende dyrlæger skal have øget kendskab til mulighederne for, at besætninger kan og bør saneres for infektionen. Endelig skal der fortsat rettes fokus på den mulige zoonotiske betydning af GBS infektion både som risiko for mennesker og køer. 3 Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 gang 92

8 Litteratur 1. Jensen N. E.: Bekæmpelse af gruppe-b streptokokmastitis. DVT. 1976, 59, Agger J.F., Priou C., Huda A.,Aagaard C.: Risk factors for transmission of Streptococcus agalactia infection between Danish dairy herds, Vet. Res.,, 25, Andersen H.J. og Huda A.: B-streptokokbekæmpelsen -, DVT,, 78, Andersen H.J., Pedersen L.H., Aarestrup F.M., Chriél M.: Evaluation of the surveillance program of Streptococcus agalactia in Danish dairy herds, J. Dairy Sci., 23, 86, Van den Heever L.W. and Giesecke W.H.: Experimental induction of bovine mastitis with human strains of group B- streptococci. Jour. South Afr. Vet. Ass., 198, 51, Jensen N.E. og Aarestrup F.M.: Epidemiological aspects of group B streptococci of bovine and human origin. Epidemiol. Infect,, 117, Leigh J.A.: Are bovine Streptococcus agalactia (GBS) a leading cause of neonatal death. NMC Annual meeting Proceedings, 25, Jensen N.E.: Distribution of serotypes of group-b streptococci in herds and cows within an area of Denmark. 198, Acta vet. scand, 21, Livoni P og Mølgaard A.: Gruppe B- Streptokokinfektioner hos mennesker og hos kvæg. Medlemsblad for Den danske Dyrlægeforening, 1965, 48, Østerås O.: Streptococcus agalactia, et økende problem i Norge?. Seminar, Mastitt til hverdags, Norges Veterinærhøgskole, 28, januar. 11. Melchers W.J.G., Bakkers J.M.J.E, Toonen M., Kuppeveld F.J.M., Trijbels M., Hoogkamp-Korstanje J.A.A.: Genetic analyses of Streptococcus agalactiae strains isolated from neonates and their mothers. FEMS Immunology and Medical Microbiology, 23, 36, Ekelund K., Skinhøj P., Madsen J., Konradsen H.B.: Invasive froup A, B, C and G streptococcal infections in Denmark 22: epidemiological and clinical aspects, Clin. Microb. Infect. 25, 7, Danske Mejeriers Mælkeudvalg Riekerink R. G.M.O, Barkema H.W., Veenstra S., Poole D.E., Dingwell R.T., Keefe G.P.: Prevalence of contagious mastitis pathogens in bulk tank milk in Prince Edward Island. Can. Vet. J., 26, 47, Klastrup O.: Hvor står mastitisbekæmpelsen i dag. DVT, 1978, 61, Bishart N, Crook D.W., Leigh J., Harding R.M., Ward P.N., Coffey T.J., Maiden M.C., Peto t., Jones N.: Hyperinvasive neonatal group B streptococcis has arisen from a bovine ancestor, J Clin Microbiol, 24, 42, 5, Jones N., Bohnsack J.F., Takahashi S., Oliver K.A., Chan M.S., Kunst F., Glaser P., Rusniok C., Crook D.W., Harding R.M., Bisharat N., Spratt B.G.: Multilocus sequence typing systems for group B streptococcus, J. Clin. Microbiol., 23, 41, 6, Oliveira I.C., de Mattos M.C., Pinto T.A. Ferreira-Carvalho B.T., Benchetrit L.C. Whiting A.A., Bohnsack J.F., Figueiredo A.M.: Genetic relatedness between group B streptococci originating from bovine mastitis and a human group B streptococcus type V cluster displaying an identical pulsed-field gel electrophoresis pattern. Clin. Microbiol. Infect., 26, 12, 9, Pedersen L. H., Nielsen J., Jepsen Ø. R. Evaluering af det danske Streptococcus agalactia (GBS) overvågningsprogram af malkekvægsbesætninger. Dansk Kvæg Rapport, 24, Erskine R.J. and Eberhart R.J.: Herd benefit-to-cost ratio and effects of a bovine mastitis control program that includes blitz treatment of Streptocdoccus agalactia, JAVMA, 199, 196, Hoogan S.J. and Smith K.L.: Using bulk tank cultures in a dairy practice. Nat. Mastitis Council, Mastitis Microbiology Diagnostic Workshops, Arlington, Virginia,. 22. Guterbock W.M. and Blackmer P.E.: Veterinary interpretation of bulk-tank milk, Veterinary Clinics of North America: Large Animal Practice, 1984, 6, 2, Keefe G.P., Dohoo I. R., Spangler E.: Herd prevalence and incidence of Streptococcus agalactiae in dairy industry of Prince Edward Island, J. Dairy Sci.,, 8, Schalm O. W., Carroll E.J., Jain N.C.: the streptococcei. In bovine mastitis, Lea and Febiger, Philadelphia, USA, 1971, Katholm J.: Dansk Kvæg Kongres 29. Dansk Veterinærtidsskrift oktober Nummer 19 gang 92 31