Lundgaard Konsulenterne rekrutterer

Transkript

1 25. september 2013 Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Sygehusdirektør til Roskilde og Køge sygehuse Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene 1. Baggrund for stillingsopslaget 2. Ansættelsesvilkår 3. Sygehusvæsenet i Region Sjælland 4. Organisations- og ledelsesstruktur Forventningerne 5. Sygehusdirektørens ansvarsområde 6. Særlige forhold og udfordringer 7. Sygehusdirektørens baggrund og bagage Ansættelsen 8. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen 9. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne 10. Tidsplan for ansættelsesforløbet

2 Vilkårene 1. Baggrund for stillingsopslaget Sygehusdirektøren for Roskilde og Køge sygehuse har valgt at gå på pension med udgangen af juni næste år. Der søges derfor en ny sygehusdirektør. Stillingen indebærer, at sygehusdirektøren i udgangspunktet får ansvaret for Roskilde og Køge sygehuse, og ansvaret for Køge Universitetssygehus når sygehusstrukturen er omlagt og Køge Universitetssygehus er etableret. 2. Ansættelsesvilkår Ansættelse sker på kontrakt og øvrige vilkår følger cheflønsaftalen. Stillingen er aflønnet på et attraktivt niveau hvortil kommer 18,84% i pension. Tiltrædelse ca. 1. april Sygehusvæsenet i Region Sjælland Regionsrådet i Region Sjælland vedtog i marts 2010 en ny sygehusstruktur, der betyder, at der skal være akutsygehuse i Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og Køge. Akutsygehuset i Køge skal desuden være regionens hovedsygehus Universitetssygehuset Køge. Den nye sygehusstruktur skal sikre: Høj kvalitet i behandlingen Nærhed til akutte og specialiserede tilbud Mest muligt for pengene Køge Sygehus bliver universitetssygehus med hovedsygehusfunktion for hele regionen og akutsygehusfunktion for en befolkning på omkring borgere. Når Køge Universitetssygehus står færdigbygget vil det indeholde cirka 930 senge. Holbæk Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning på omkring borgere. Det vil indeholde cirka 320 senge. Slagelse Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning på omkring borgere. Det vil indeholde cirka 400 senge. Nykøbing Falster Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning på omkring Det vil indeholde cirka 255 senge. Næstved Sygehus og Roskilde Sygehus bliver specialsygehuse. side 2

3 I Nakskov og Kalundborg er etableringen af sundheds- og akuthuse i gang, og i Fakse og Vordingborg er der kommunale sundhedscentre. Region Sjælland arbejder desuden sammen med Ringsted Kommune om at undersøge mulighederne for et sundhedscenter i Ringsted. Yderligere informationer om Region Sjælland og regionens sygehusvæsen findes på 4. Organisations- og ledelsesstruktur På baggrund af den nye sygehusstruktur har Region Sjælland indført en organisationsog ledelsesstruktur for sygehusvæsenet med en sygehusledelse for hver af de 4 somatiske sygehusenheder: Roskilde og Køge sygehuse, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse, Holbæk sygehus, og Nykøbing F. sygehus. Den nye ledelsesstruktur skal sikre det nødvendige fokus på ledelsesopgaven på de enkelte matrikler og samtidig tage hensyn til den indbyrdes sammenhæng og de specialemæssige afhængigheder, samt de kommende års bevægelser i specialefordelingen internt i de enkelte sygehusenheder. Organisationsdiagram og organisationsplan er vist i bilag 1 og bilag 2. Den nye organisations- og ledelsesstruktur skal understøtte principperne for det sammenhængende sygehusvæsen i Region Sjælland: Principper vedr. sammenhæng i sundhedsvæsenet: Sammenhængende patientforløb i fokus koordinering og videndeling Fokus på relationer til kommuner, praksis, private m.v. Fælles strategiske beslutninger Fælles standarder understøtter sammenhæng bl.a. kvalitet (DDKM) Principper vedr. ledelse og organisation: Organisationsdesignet understøtter ét sammenhængende sygehusvæsen Afdelingsledelserne er hjørnestenen i ledelsesstrukturen, med fokus på faglighed side 3

4 Principper vedr. kvalitet og personaleledelse: Matriklen er omdrejningspunkt for driftsledelsen og den kliniske operationelle ledelse, vurderet ud fra volumen mm. Omkostningseffektivitet prioriteres Fælles og kendte styringsmodeller og styringsredskaber Flad ledelsesstruktur, med fokus på span of control Principper vedr. faglighed: Kompetente medarbejdere fastholdes og rekrutteres Rum til og fokus på forskning, uddannelse og innovation Balance mellem arbejdsdeling og samarbejde specialisering og videndeling Region Sjælland har ét sygehusvæsen samlet under én ledelse med 4 formelle ledelsesniveauer. Disse er regionsrådet, direktionen, sygehusledelserne og afdelingsledelserne. På hvert niveau er der ansvar for økonomi og personale, ligesom der indgås driftsaftaler mellem niveauerne (mellem regionsråd/direktion og sygehusledelserne, samt mellem sygehusledelsen og afdelingsledelserne). Direktionen er den øverste administrative ledelse af regionens sygehusvæsen. Direktionen udmønter regionsrådets beslutninger og fastlægger rammerne for den samlede organisation. Direktionen beslutter, hvordan den overordnede strategi og politik udmøntes i forhold til sygehusene. Den strategiske ledelse er således forankret i direktionen, men udformes og udmøntes efter en koncerntankegang i samarbejde med sygehusledelserne. Sygehusdirektøren indgår i Region Sjællands 18-personers koncernledelse, som består af direktionen og cheferne for koncernenhederne i organisationen. I koncernlederkredsen bearbejdes strategiske tiltag, og generelle forhold af betydning for hele virksomheden koordineres. Sygehusledelsen på den enkelte sygehusenhed har, med reference til direktionen, ansvaret for drift (herunder budget), driftsplanlægning og udvikling af sygehuset med afsæt i de strategier, som fastlægges i samspil med bl.a. de øvrige sygehusledelser og direktionen. Sygehusledelserne består hver af en sygehusdirektør og 2 vicedirektører, hvoraf 1 vil have en lægefaglig baggrund og 1 have en sygeplejefaglig eller anden relevant klinisk baggrund. Sygehusledelsen fastlægger selv sin arbejdsdeling og ét medlem af sygehusledelsen vil kunne tegne hele sygehusledelsen. Afdelingsledelsen er det bærende element i sygehusvæsenets kliniske ledelsesstruktur og en hjørnesten i ledelsen af de kliniske afdelinger. Afdelingsledelserne har med refe- side 4

5 rence til sygehusledelsen det operationelle ledelsesansvar, der skal sikre effektfuld behandling til patienterne. Direktionen og sygehusledelserne samarbejder via et antal styrings-, koordinerings- og samarbejdsfora. På det ugentlige sygehusmøde mødes direktionen med sygehusdirektørerne og cheferne for relevante tværgående centre. Sygehusmødet suppleres af et månedligt møde i sundhedsforum, hvor alle medlemmer af sygehusledelserne mødes med direktionen samt cheferne for de relevante tværgående centre. Forventningerne 5. Sygehusdirektørens ansvarsområde Sygehusledelsen har det overordnede ansvar for sygehusets drift, driftsplanlægning- og udvikling, herunder det generelle økonomiske, personalemæssige og kvalitetsmæssige ansvar for sygehuset, således som det præciseres i den årlige driftsaftale med regionsrådet. Sygehusledelsen fordeler de forskellige ansvarsområder imellem sig på baggrund af kompetencer, kvalifikationer og interesseområder. Som en del af sygehusledelsen for Roskilde og Køge sygehuse er det herunder sygehusdirektørens ansvar: at medvirke til implementering af regionens visioner og strategier, herunder harmonisering og udvikling af regionens sundhedsvæsen at varetage det overordnede økonomiske og personalemæssige ansvar for det samlede sygehusområde via driftsaftaler at sikre økonomi-, aktivitets- samt kvalitetsstyring af afdelingerne og det samlede sygehusområde samt sikre sig, at servicemål opfyldes at sikre en velfungerende og dynamisk drift både mht. kvalitet, planlægning og udvikling at varetage faglig og økonomisk koordinering og udvikling af funktioner på tværs af afdelinger og matrikler at sikre gode, sammenhængende og effektive patientforløb med minimale interne ventetider ved at afstemme og tilpasse kapacitet og arbejdsplanlægning, både indenfor matriklen, mellem matriklerne samt på tværs af sygehusområderne at udvikle forskning og uddannelse der vedrører eget område og på tværs af de fem sygehusområder at implementere, koordinere og følge op på sundhedsaftaler med kommunerne og praksis side 5

6 at koordinere på tværs af sygehusene og sygehusområderne, herunder afstemme og tilpasse faglige standarder, således at patienterne får ensartet høj kvalitet uanset sygehus at samordne kapacitet mm. og sikre faglige standarder, kliniske procedurer, patientforløb mm. både indenfor matriklen og mellem matriklerne samt på tværs af sygehusområder. Det forventes, at sygehusdirektøren forholder sig aktivt og offensivt med selvstændige initiativer på alle ansvarsområder. 6. Særlige forhold og udfordringer Når man omsætter det generelle, overordnede ansvar til de konkrete opgaver, som sygehusdirektøren i samarbejde med den øvrige sygehusledelse - forventes at gå aktivt ind i, drejer det sig bl.a. om følgende udfordringer: 6.1 Generelle udfordringer Rammebetingelserne for sygehusledelserne på de 4 somatiske sygehusenheder er karakteriseret ved bl.a.: Et fælles afsæt for udvikling af fremtidens sygehusvæsen, med fokus på styring, kvalitet, forskning og udvikling af attraktive arbejds- og uddannelsespladser Styrings og ledelsesvilkår præget af betydeligt lokalt råderum og en tradition for dialogorienteret ledelse og gode samspil mellem ledelse og medarbejdere Et stærkt fokus på og en positiv udvikling i sygehusenes produktivitet Veletablerede samspil til kommunerne og til praksis Sygehuse, der alle er vel akkrediterede, og som alle, gennem den nye sygehusplan og de omfattende byggerier, tilføres nye sundhedsfaglige, ledelsesmæssige og organisatoriske udviklingsmuligheder. For alle regionens sygehuse gælder det, at der også i de kommende år vil være fokus på effektiv drift og fortsat udvikling af kvalitet og service, ligesom samspillet til kommunerne og til praksis skal sikres løbende fremdrift. 6.2 Specielle udfordringer Ud over de generelle opmærksomhedspunkter er der for Roskilde og Køge sygehuse områder, der kræver et ekstraordinært ledelsesmæssigt fokus. Fokusområder betinget af sygehusplanens gennemførsel, særlige geografiske og rekrutteringsmæssige betingelser, mv. side 6

7 For den nye sygehusdirektør tegner der sig specielt tre hovedudfordringer: At stå i spidsen for den fortsatte drift og udvikling af Roskilde og Køge sygehuse At være primus motor i opbygningen af det nye universitetssygehus i Køge At indgå konstruktivt og integreret i Region Sjællands koncernledelse og fællesskabet sygehusene imellem Hertil kommer forventningen om, at sygehusdirektøren kan sikre en tæt økonomisk styring af budgettet, som for Roskilde og Køge sygehuse udgør ca. 2,4 mia. kr. Sygehuset i Roskilde skal, når sygehusplanen er fuldt implementeret (sammen med sygehuset i Næstved), varetage aktiviteter inden for elektiv sammedagsbehandling. I perioden frem til hovedsygehuset i Køge står klar, skal Roskilde Sygehus fortsat udnytte sin kapacitet til patientbehandling og indgå i tæt samarbejde med Køge om at sikre både specialiserede og akutte funktioner for området. Det ledelsesmæssige fokus på Roskilde Sygehus vil i perioden frem til 2020 være på dels den fortsatte udvikling af såvel den elektive som den akutte aktivitet, dels på at forberede og udbygge de elektive funktioner på sygehuset og endelig at udbygge de regionale funktioner gennem indflytning af aktivitet fra regionens øvrige sygehuse eller hjemtagning fra Hovedstaden. I slutningen af perioden vil der være fokus på at forberede overflytning af væsentlige områder til Køge Sygehus, når byggeriet står færdigt. Universitetssygehus Køge skal være hovedsygehus i Region Sjælland og varetage den specialiserede behandling for alle regionens borgere. På sygehuset vil alle specialer, der varetages i Region Sjælland, være til stede. En konsekvens heraf er, at sygehuset vil kunne varetage behandlinger med en betydelig kompleksitet og behandlingsmæssig tyngde. Sygehuset vil have forsknings- og undervisningsaktiviteter på et højt niveau, samt supporterende forpligtigelser i forhold til regionens øvrige sygehuse. Herudover ligger der en særlig forpligtelse til at understøtte sygehuset i Nykøbing Falster. Det ledelsesmæssige fokus i Køge vil i de kommende år være på at forberede Køge fagligt, personalemæssigt mv. på at blive regionens hovedsygehus og dermed på at overflytte opgaver mv. fra Næstved, Slagelse og ikke mindst Roskilde. Samtidig skal sygehusdriften fortsætte (så vidt muligt) uændret og integration og sammenhæng til det nye hus sikres Byggeopgaven på Køge Sygehus bliver meget omfattende. Der er etableret en særlig byggeorganisation med en projektdirektør i spidsen. Projektdirektøren vil i side 7

8 løbet af de næste år få reference til sygehusdirektøren for Roskilde og Køge sygehuse og indgå i sygehusledelsen. Byggeprojektet er i øjeblikket i projekteringsfasen. Den konkrete opførelse af Universitetssygehuset samt renovering af eksisterende bygninger er planlagt til at foregå i perioden Det forventes, at den nye sygehusdirektør hurtigt bringer sig på omgangshøjde med projektets aktuelle stade med sigte på at varetage en hovedrolle i den overordnede ledelse og styring af projektet, hvor det bl.a. skal sikres, at det nuværende sygehus drift, funktion, produktivitet og fleksibilitet opretholdes i byggeperioden, så de store omflytninger på matriklen ikke går ud over patientbehandlingen og den faglige kvalitet, udvikling og forskning. 7. Sygehusdirektørens baggrund/bagage Vel vidende at ingen kan indfri alle forventninger, søges en sygehusdirektør, der kan indfri flest mulige af nedennævnte forventninger. Faglighed og erfaring En videregående sundhedsfaglig eller samfundsvidenskabelig uddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau gerne med en supplerende formel lederuddannelse Solid ledelseserfaring på forskellige niveauer i store og komplekse organisationer, herunder erfaring med strategisk ledelse og overordnet økonomistyring. Gerne erfaring med overordnet ledelse af komplekse byggeprocesser. Skal kunne fremvise resultater fra nuværende/tidligere ledelsesfunktion, som der står respekt om Erfaring fra virke i sygehusvæsenet vil være en fordel, herunder indsigt i sygehusdrift og -udvikling Et godt professionelt kendskab til sundhedsvæsenet, dets mange aktører og faggrupper Et godt indblik i det politiske og administrative systems opbygning og virkemåde og erfaring med at navigere i krydspres Erfaring med og viden om det konstruktive og udviklende samarbejde i stærke faglige og forskningsmæssige miljøer Erfaring med kommunikation og dialog i forhold til eksterne samspil, ekstern profilering og pressekontakt - og i forhold til den interne udviklingsindsats. Personlighed og ledelsesmæssige kompetencer En dynamisk lederpersonlighed, der har lyst og evner til at stå i spidsen for store forandringsprocesser, og samtidig en tillidsvækkende og samlende person, der kan begå sig i de fagprofessionelle miljøer og forstår at få folk med sig En person med solide menneskelige værdier præget af åbenhed, troværdighed og ordentlighed og en positiv og uhøjtidelig væremåde side 8

9 En analytisk leder med stærke strategiske og styringsmæssige kompetencer og evne til at arbejde innovativt og nytænkende. Arbejder visionært og med tydelige mål altid med patienterne for øje. Evner at skabe sammenhæng mellem de overordnede koncernstrategier og strategierne på sygehusniveau En leder, der prioriterer at have tæt føling med og bevæge sig i sin organisation; møde ledere og medarbejdere i afdelingerne, og som både har blik for hverdagens gedigne drift og evner at få øje på og favne nye muligheder En dygtig kommunikator, som taler, så folk føler sig velinformerede. Kommunikerer i øjenhøjde med folk på alle niveauer En anerkendende, inddragende, dialogorienteret og motiverende ledelsesstil, båret af respekt for andre mennesker og deres faglighed. En rummelig og lyttende, men også handlekraftig og beslutningsstærk leder, der kan føre også de lange komplekse processer ordentligt til dørs En leder, der forstår at holde hovedet koldt og træffe afbalancerede beslutninger i pressede situationer En leder med politisk tæft, stærke forhandlingsevner og samarbejdsevner samt en god organisatorisk forståelse. En troværdig leder man ved, hvor man har, som man kan lave aftaler med, og som har blik for balancen mellem egen organisations interesser og helhedsinteresserne i den koncern, virksomheden er en del af En teamorienteret leder, der kan fastholde og videreudvikle holdånden og et effektivt lederteam i sygehusledelsen. Og en holdspiller, der kan spille konstruktivt og aktivt sammen med de øvrige i Region Sjællands koncernledelse En god sparringspartner, som både kan give og tage imod feedback En leder, der magter at håndtere kriser og konflikter konstruktivt En leder, der har blik for samspillet med tillidsrepræsentanterne og MED-systemet, og som forstår og prioriterer værdien af trivsel og det gode arbejdsmiljø. Ansættelsen 8. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen Alle interesserede er velkomne til at kontakte os, såfremt der er spørgsmål om stillingenog for eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold hertil. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til administrerende direktør i Region Sjælland, Jens Andersen på telefon eller (mobil) og/eller chefkonsulent Jørgen Norup på telefon , jno@lundgaard-konsulenterne.dk De ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, opfordres til at aftale et møde med administrerende direktør Jens Andersen for at få mulighed for at danne sig et uddybende indtryk af matchningen og få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste samtalerunde. side 9

10 9. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Region Sjælland har nedsat et samtaleudvalg bestående af medlemmer fra direktionen, ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Samtaleudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i job- og personprofilen. Samtaleudvalget har efter 2. samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste ca. 2-3 ansøgere: Den skriftlige ansøgning Det personlige indtryk fra 1. samtale Det skriftlige resumé af dialogtesten. Dialogtesten er en dybtgående, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer Det skriftlige resumé af referencer, som konsulenten indhenter fra ansøgers leder, kollega(er), medarbejder(e). Referencerne indhentes umiddelbart før 2. samtale og kun efter aftale med ansøger. Referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøger Du kan læse mere om bl.a. dialogtesten og vores etik i ansættelsessager på Lundgaard Konsulenternes hjemmeside: Tidsplan for ansættelsesforløbet Ansøgning sendes via stillingsmodulet på Udvælgelses- og ansættelsesprocessen går i gang med udgangen af uge 43, jfr. nedenfor. Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse ansøgeren anfører i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekretariat i resten af ansættelsesprocessen. Hos Lundgaard Konsulenterne er kontorleder Dorit Bech tovholder på de sekretariatsmæssige opgaver i forbindelse med ansættelsen. Dorit Bech kan træffes på tlf side 10

11 Vurdering af ansøgerfeltet 28/ Samtaleudvalget træffer beslutning om, hvem der skal med 1/ i 1. interviewrunde Kl interviewrunde afvikles den: 5/ Kl ca Afholdelse af dialogtest chefkonsulent Malene Hansen 6/ interviewrunde afvikles den: 19/ Kl ca Formel beslutning Hurtigst muligt herefter Afsluttende bemærkninger Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af konsulentens læsning af relevant materiale samt samtalerunde med nøgleaktører omkring jobbet. Jørgen Norup Konsulent i rekrutteringsprocessen side 11