Afhængighed og relationer. De pårørendes perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afhængighed og relationer. De pårørendes perspektiv"

Transkript

1 Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv

2

3 Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv Helle Lindgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2008

4 forfatteren og Center for Rusmiddelforskning 2008 Tryk: J & R Frydenberg a/s, København ISBN: Center for Rusmiddelforskning Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: Fax:

5 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Sammenfattende resume... 9 Afhængighed og relationer baggrund 1. Indledning Formål Begrebsdefinition Rapportens opbygning Problemets omfang Antal danskere med et problematisk alkoholforbrug Antal pårørende Problemets karakter konsekvenser af misbrug for misbruger, de pårørende og samfundet Konsekvenser for misbruger Pårørende Familien Partner Børn Forældre Søskende Samfundet Samlet sammenfatning Forståelsesteori og -model Forståelsesrammer Forståelses- og behandlingsmodeller En forståelsesmodel Afhængighed og Relationer resultater 5. Metode og procedure Undersøgelsens formål Undersøgelsesdesign Metode Institutionerne og deres tilbud til de pårørende Populationen Statistiske analysemetoder Metodemæssige begrænsninger og forbehold

6 6. Social funktion Social støtte Konfliktniveau Det relationelle funktionsniveau Nære relationer parforhold Familiens funktionsniveau Følelser og reaktioner over for den afhængige Sammenfatning Sundhed og trivsel Psykisk sundhed Psykisk sundhed modtaget hjælp Eget misbrug Overgreb Pårørendehjælp Hvordan har du det? Selvværd Symptomer på psykisk belastning Mestring problemløsning (CSQ) Påvirkning af dig og dit liv samlet Sammenfatning De pårørendes børn Antal børn Trivsel De forskellige pårørendegrupper interne forskelle Pårørende sammenlignet med referencepopulationer Pårørende sammenlignet med misbruger Litteratur

7 Forord Alkoholproblemer påvirker ikke blot den, der har problemet, men også vedkommendes nære relationer. Der er således overordnet to grunde til også at tage de pårørende i betragtning: Først og fremmest fordi de pårørende påvirkes af alkoholproblemerne og som følge heraf kan have et selvstændigt behandlingsbehov; og dernæst fordi involvering af de pårørende i alkoholbehandlingen kan fremme et positivt behandlingsudfald. Nærværende rapport er den første af i alt tre rapporter fra projekt Afhængighed og Relationer. Rapporten beskriver problemets omfang og karakter, ligesom resultater fra undersøgelsen Afhængighed og Relationer præsenteres i forhold til yderligere at belyse de pårørendes belastninger, også sammenlignet med den drikkende part og med referencepopulationer. Den anden rapport Afhængighed og Relationer behandlingsperspektiver beskriver, hvorfor det kan være vigtigt at inddrage de pårørende i behandlingssammenhænge, samt hvilke metoder der har vist sig effektive. Derudover præsenteres flere resultater fra undersøgelsen Afhængighed og relationer, herunder de pårørendes forandringer i forbindelse med behandling, samt deres oplevede udbytte. Den tredje rapport Afhængighed og Relationer den drikkende parts perspektiver omhandler, som titlen antyder, situationen set fra den drikkende parts side. I alle tre rapporter sammenfattes eksisterende viden på hvert af de tre områder, herunder en sammenfatning af undertegnedes tidligere arbejde på området, ligesom der suppleres med resultater fra den nyere undersøgelse Afhængighed og relationer. Sidstnævnte er en spørgeskemaundersøgelse suppleret med data af mere kvalitativ art. I alt har 415 pårørende og 210 med alkoholproblemer deltaget i undersøgelsen. De pårørende bestod af partner, tidligere partner, voksne børn, forældre og venner. Især skal fremhæves de kvalitative data, der kaster lys over områder, hvor kvantitative data ikke kan komme, og som tilføjer nuancer og dybere forståelse til feltet. F.eks. i forhold til de pårørendes mere specifikke problemfelt og udbytte af pårørende behandling. En stor tak skal gives til de mange pårørende, der deltog i projektet. For deres tid og engagement. Rigtig mange brugte lang tid. Ikke bare på at besvare et omfattende spørgeskema, men også på at skrive indholdsrige og oplysende besvarelser på de mange åbne spørgsmål. 7

8 Uden alle disse pårørende havde projektet slet ikke eksisteret. Uden dem havde vi ikke fået ny viden og indsigt. Også en stor tak til behandlingsstederne FamilieCenteret (Behandlingscenter Tjele) og Majorgården, der åbnede dørene for projektet, - ikke mindst til personalet, som beredvilligt gik ind i projektet, brugte tid og kræfter på at motivere og engagere de pårørende samt praktisk medvirkede ved dataindsamlingen. Det er mit håb, at den præsenterede viden kan komme de mange pårørende til gode. Ikke mindst i forhold til at kaste lys på de vanskeligheder, de måtte have, og mulige indsatser i denne sammenhæng. Helle Lindgaard 8

9 Sammenfattende resume Projektets overordnede sigte er at give en bred indføring i forhold til temaet Alkohol og relationer fra såvel de pårørendes som misbrugers perspektiv. Misbrug blev defineret som alkoholbrug af en sådan karakter og/eller omfang, at dette opleves problematisk for misbruger og/eller de pårørende. Pårørendegruppen bestod af voksne børn, partnere, tidligere partnere, forældre, søskende, anden familie og venner. Nærværende rapport er den første i en række af tre, der alle har til formål at belyse, hvorledes misbruger og pårørende på forskellig vis interagerer med og påvirker hinanden. I denne første rapport søges problemets omfang estimeret, herunder antallet af såvel misbrugere som pårørende i Danmark. Derudover afdækkes de forskellige pårørendegrupper, ligesom deres specifikke vanskeligheder i livet med en misbruger belyses nærmere. Dette gøres dels ud fra eksisterende, international og national litteratur, og dels ud fra spørgeskemaundersøgelsen Afhængighed og relationer (sidstnævnte beskrives nærmere nedenfor). Desuden præsenteres en række teoretiske forklaringsmodeller i forhold til at forstå, at og hvordan misbruger og de pårørende påvirker hinanden. Der findes ikke eksakte opgørelser over antallet af misbrugere og deres pårørende i Danmark. Ud fra forskellige registre, undersøgelser og antagelser menes der dog at være omtrent med et problematisk alkoholforbrug i Danmark. Idet det antages, at hver af disse i gennemsnit har mindst to nære pårørende, menes der at være cirka en million danskere, som i forskellig grad og på forskellige tidspunkter i deres liv vil være påvirket af livet med alkoholproblemer blandt deres nærmeste. Heraf formodes der at være ca børn. Estimaterne for antallet af pårørende bekræftes tillige af danske undersøgelser på området. I forhold til viden om de pårørende er der efterhånden en ganske omfattende mængde litteratur. Ifølge denne er der overhovedet ingen tvivl om, at misbrug kan have en lang række psykiske, fysiske og sociale konsekvenser for de pårørende. Der er således omfattende dokumentation for, at hele familien bliver påvirket, når far og/eller mor har alkoholproblemer. Familiens påvirkning kan være karakteriseret ved benægtelse, isolation, manglende social støtte og begrænset rum for følelsesmæssige udtryk. Ofte oplever familien en udpræget uforudsigelighed i forhold til misbruger samt en bi-fasisk fungeren. 9

10 Derudover ses manglende eller forstyrret lederskab, uansvarlighed og omsorgssvigt, fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb samt et generelt højere konfliktniveau. Endvidere kan familiens problemløsningsadfærd blive påvirket, således at familien ikke har overskud og/eller evner til at løse problemer, men i stedet føler hjælpeløshed og afmagt, hvilket yderligere begrænser familiens udviklingsmuligheder. Specifikt i forhold til partner finder vi et forhøjet niveau af utilfredshed, indbyrdes konflikt og skænderier samt øget fysisk og psykisk vold. Partner har derudover flere psykiske og sundhedsmæssige problemer sammenlignet med en normal population samt anvendelse af flere medicinske ressourcer. Samtidig gælder det, at misbruger påvirkes ikke bare af eget misbrug, men også af især partner og parforholdets funktion. Det gælder bl.a. i forhold til misbrugers ædruelighed, behandling og tilbagefald. Hvad angår børn og voksne børn, er situationen ganske særlig. Børnene er de eneste blandt de pårørende, som er afhængige af de voksnes omsorg, og som ikke har noget valg i forhold til deres situation. Det er også de eneste, der risikerer alvorlige varige men som følge af forringede udviklingsbetingelser. Den ganske omfattende forskning på området viser da også, at børnene er i risiko for en lang række psykiske, fysiske og sociale problemer som børn og som voksne. Forældre og søskende er til gengæld ikke undersøgt tilnærmelsesvist så grundigt som de øvrige pårørendegrupper. Der er dog ingen tvivl om, at de også kan være belastet som følge af livet med en misbruger. Samtidig fremgår det, at der også kan være tale om en gensidig vekselvirkning, hvor ikke bare de pårørende bliver påvirket af misbruger, men at det omvendte faktisk også er tilfældet. Det gælder i forhold til misbrugers drikkeadfærd, men også i forhold til behandling og tilbagefald. Endelig fremgår det, at misbrug har langt mere vidtrækkende konsekvenser for samfundet end hidtil antaget. Det er således vigtigt, at beregningsgrundlaget ved økonomiske betragtninger udvides. Det betyder, at beregninger ikke alene kan tage udgangspunkt i misbrugeren, men også i høj grad bør inddrage de pårørende og deres vanskeligheder på en lang række områder, der rækker udover de til misbruget snævert knyttede. Således viser amerikanske undersøgelser, at misbrugers pårørende har en brugsrate af sundhedssystemet på op til fire gange større end almenbefolkningen. Derudover må man være opmærksom på, at misbrugsproblemer har konsekvenser udover det sundhedsmæssige felt, også for de pårørende. Ofte vil der være psykiske, fysiske, privatøkonomiske, arbejds- og familiemæssige konsekvenser for de pårørende, som ligeledes bør inddrages i de overordnede samfundsmæssige økonomiske betragtninger, især i forhold til børnene, 10

11 hvor problemerne og dermed også udgifterne kan være af langvarig karakter. Denne kompleksitet fremgår også af afsnittet om forståelsesteori og - modeller. Således er der flere forskellige overordnede forståelsesrammer til at forstå, at, og i givet fald hvordan, de pårørende påvirkes af misbrug. I afsnittet præsenteres fire tilgange: Den reaktive, den patologiske, den kausale og den samarbejdsbaserede tilgang. Disse tilgange udmøntes på forskellig vis i diverse forståelses- og behandlingsmodeller, herunder systemteori, kognitiv adfærdsterapeutisk teori og sygdomsteori. Derudover præsenteres stress-strain-coping-support teorien, der i modsætning til de øvrige teorier har et særligt fokus på de pårørende frem for på misbruger. Hvordan misbrug og relationer hænger sammen, og hvilke mekanismer der er i spil, belyses ud fra teorier om udbrændthed og traumer samt Batesons teori om det alkoholiske selv. Endelig præsenteres en forståelsesmodel, der netop belyser kompleksiteten og de mange faktorer, der er i spil i forhold til en samlet forståelse. I anden del af rapporten redegøres for resultater af undersøgelsen Afhængighed og relationer. Formålet med denne undersøgelse var at afdække de forskellige pårørendegrupper og belyse deres specifikke vanskeligheder yderligere. Et særligt formål var at undersøge de pårørendes belastningsgrad i forhold til misbruger. Eftersom det kun er misbruger, der som udgangspunkt er berettiget til hjælp, ville det være interessant at undersøge rimeligheden i dette. Selve undersøgelsen tager udgangspunkt i 415 pårørende og 210 misbrugere. Pårørendegruppen består hovedsageligt af partnere (44 %), tidligere partnere (8 %), voksne børn (28 %) og forældre (11 %). Derudover indgik i begrænset omfang søskende (5,5 %), venner og anden familie (i alt 2 %). Gennemsnitligt var de pårørende 44 år, og der er en overvægt af kvinder (73 %). De afhængige var lidt ældre, gennemsnitligt 54 år. Her er der til gengæld overvejende mænd (66 %). Dataindsamlingen fandt sted i og er foregået med spørgeskemaer bestående af standardiserede spørgeskemaer samt en række supplerende spørgsmål, herunder nogle åbne, mere kvalitative spørgsmål. Pårørendegruppen blev indsamlet via alkoholbehandlingsinstitutionerne Majorgården og Behandlingscenter Tjele, medens gruppen af afhængige kommer fra Majorgården. 11

12 Populationen er en semi-klinisk population. Det skal forstås sådan, at størstedelen af de pårørende har fået pårørendebehandlingen tilbudt gratis som et led i den afhængiges behandling. Det er således ikke nødvendigvis den pårørendes eget aktive valg at søge behandling. Kun enkelte af de pårørende kommer andetsteds fra og ganske få betaler selv. Deltagelse i undersøgelsen var frivillig og anonym. Inklusionskriterierne var, at man skulle deltage i pårørendebehandlingen på enten Majorgården eller Behandlingscenter Tjele, og at man var over 17 år. Det blev udleveret spørgeskemaer til de pårørende (Majorgården og Tjele) og de afhængige (på Majorgården) ved behandlingsstart, ved afslutning af behandlingsforløbet samt et halvt til et år efter endt behandling. Undersøgelsens resultater ligger overordnet inden for følgende områder: - Social funktion - relationer (social støtte (CSS), konfliktniveau (ASI), overansvarlighed, mærke og udtrykke følelser og behov, skyldfølelse, kontrol, ansvar og bekymring i forhold til misbruger, kommunikation, belastninger i parforhold/familie, parforhold (AAS), familiefunktion (SFI)) - Psykisk og fysisk sundhed (psykisk belastning (BSI), depression, angst, selvmordsadfærd, selvværd (Rosenberg), eget misbrug, spiseforstyrrelser, fysiske/psykiske/seksuelle overgreb, psykosomatik, lægeordineret medicin) - Børn (psykiske, sociale, fysiske vanskeligheder, misbrug) I forhold til social funktion viser sig et billede af en pårørendegruppe, der generelt er belastet i forhold til deres sociale funktionsniveau. Vi har således en meget belastet gruppe af pårørende, hvad angår oplevelsen af social støtte, på mellem 4,5 % og 9,5 %. En gruppe, der sjældent eller aldrig oplever at kunne tale om deres tanker og følelser, og som sjældent eller aldrig har nogen, der vil lytte til dem. Som aldrig eller sjældent oplever at få sympati og støtte. Som altid eller næsten altid føler sig svigtet, og aldrig eller næsten aldrig er tilfreds med den støtte, de evt. måtte få. Den seneste måned har de pårørende gennemsnitligt haft lidt over tre konfliktdage med den nærmeste familie. Igen ser vi en gruppe på ca. 5 %, der har haft alvorlige konflikter med familien hver, hver anden eller hver tredje dag den seneste måned. Tre ud af fire af de pårørende har følt sig belastet af familiekonflikter, heraf har langt de fleste følt sig svært belastet. Konflikter med andre end familien (som oftest venner, kolleger og arbejdsgiver) oplever de pårørende knap to dage om måneden. Kun cirka halvdelen har været konfliktfri, medens knap to ud af hundrede oplever konflikter hver dag. 12

13 Omtrent halvdelen af de pårørende har været besværet af sociale problemer defineret som problemer med andre end familien samt mere generelle sociale problemer såsom ensomhed og manglende venner. Heraf er det omtrent halvdelen, der oplever at være meget besværet. Den pårørendes relationelle funktionsniveau blev undersøgt i forhold til overansvarlighed, egenomsorg, evnen til at mærke og udtrykke behov og følelser, skyldsfølelse samt kontrol, bekymring, ansvar og kommunikation i forhold til misbruger. Derudover blev der spurgt til formodede belastninger i forhold til børn, parforhold og familiefunktion. Her viste det sig, at en fjerdedel af de pårørende stort set ikke er i stand til at mærke og udtrykke egne behov og følelser og derfor ej heller kan drage omsorg for sig selv. Næsten alle pårørende handler overansvarligt, det vil sige påtager sit opgaver og ansvar, som egentlig er andres. Ligeledes er det næsten alle pårørende, der oplever, at misbruger kræver og får meget opmærksomhed af den pårørende. Mere end hver tredje gør det stort set hele tiden. To ud af tre tager i en eller anden grad ansvar for misbruger (f.eks. dækker over, sygemelder, rydder op og lign.), en tredjedel gør det rigtig meget. Tre ud af fire har problemer med opgavefordelingen derhjemme, en fjerdedel oplever det stort set altid. Ligeledes tre ud af fire forsøger at kontrollere misbruger, en tredjedel gør det næsten hele tiden. To tredjedele er bekymret for misbruger, næsten halvdelen er det stort set konstant. Skyldfølelse i forhold til misbruget har en tredjedel af de pårørende i nævneværdig grad. Stort set alle oplever, at misbruget har haft konsekvenser for deres parforhold og/eller familieliv. En tredjedel af de pårørende angiver en meget høj belastningsgrad. I forhold til partner er det en tredjedel, der på forskellig vis føler sig usikker i forholdet, og henholdsvis overinvolverer sig, distancerer sig, eller har en ængstelig tilknytningsstil. Hver femte mener direkte adspurgt, at familien stort set ikke eller overhovedet ikke fungerer, ligesom ingen vurderer, at deres familie fungerer optimalt. Lidt mere end hver fjerde, næsten hver tredje, mener, at familien er adækvat, halvdelen at den er middel, hver fjerde at den er borderline og fem ud af hundrede at den er alvorligt dysfunktionel. Her skal der huskes på, at de pårørende ikke alle bor sammen med misbruger, men at en del faktisk har en anden familie (voksne børn, forældre, søskende). Alligevel er andelen, der har problemer med nuværende familie, børn, parforhold etc. forholdsvis høj, hvilket vidner om, at livet med en misbruger har relationelle konsekvenser udover blot den specifikke relation med misbruger. 13

14 Et åbent spørgsmål om de pårørendes følelser og reaktioner overfor den afhængige viste en udpræget ambivalens. For nogle optræder de ambivalente følelser samtidig, medens det for andre i højere grad handler om, hvorvidt den afhængige er aktivt drikkende eller ædru. I det hele taget bevæger de pårørende sig i hele det tilgængelige følelsesregister, når de skal beskrive deres følelser, gående fra intens had til dyb kærlighed, ligesom følelserne på mange måder intensiveres, såvel de gode som de dårlige. Vrede er en af de mest fremtrædende følelser, formodentlig også som et forsvar mod alle de svære følelser af sorg, svigt, magtesløshed, angst og bekymring. Men heldigvis fylder kærligheden også en del. Mulighederne for at bearbejde problemer i åben kommunikation med misbruger, herunder at tale om misbrug og problemer knyttet dertil, er stort set umuligt for hver tredje af de pårørende. Psykisk og fysisk sundhed besvares bl.a. ud fra et åbent spørgsmål om, hvordan de egentlig går og har det. Her fordeler de pårørendes svar sig i tre omtrent lige store grupper. - En gruppe, der har det rigtig skidt, med depressionstendenser, identitetsforvirring, tomhed, menings- og modløshed, angst, vrede, indre uro, ensomhed og psykosomatik. - En gruppe, der er ambivalent, og som bærer præg af at være i en slags standby tilstand, hvor den afhængige er i behandling eller lige har været det, og hvor denne nye situation endnu er ukendt og både skræmmende og fuld af muligheder. - Og endelig en gruppe, der efter omstændighederne har det rimelig godt, og er i besiddelse af beslutsomhed og tro på fremtiden. For nogle handler det om at finde ud af livet sammen med den afhængige, for andre om at finde sig selv, uden den afhængige i sit liv. Hver tredje angiver angst/anspændthed og/eller hukommelses-/koncentrationsbesvær. Hver sjette har oplevet depression og/eller kontroltab (f.eks. vrede eller gråd). Lidt mere end fem ud af hundrede har spiseforstyrrelser. Selvmordsadfærd har mellem tre og seks ud af hundrede. Seks ud af hundrede har haft selvmordstanker, tre ud af hundrede har truet med selvmord, og ligeledes tre ud af hundrede har forsøgt at begå selvmord en eller flere gange livet igennem. Seks ud af hundrede angiver andre symptomer end de på forhånd definerede såsom søvnproblemer, træthed, uro og generelt lavt selvværd. 14

15 Sammenlignet med en referencepopulation viste det sig, at de pårørende har et stærkt signifikant højere symptomniveau på psykisk belastning på samtlige dimensioner. En måling af selvværd viste, at hver tredje pårørende har lavt selvværd. Det vil sige, at de er utilfredse med sig selv, føler sig uduelige, nyttesløse og mislykkede, ligesom de føler et mindreværd i forhold til andre mennesker. Generelt ses en intensivering af mange af de nævnte symptomer og oplevelser den sidste måned inden behandling. Hvad der er årsag og virkning kan være svært at afgøre. Måske er det den øgede belastning, der har medført ønsket om behandling for såvel den pårørende som den afhængige (for mange af de pårørende er den afhængige lige begyndt i behandling). Måske er det den forestående behandling, der har øget belastningen eller oplevelsen af belastningen. Eller det kan være usikkerhed forbundet med selve behandlingen og det, der måtte komme ud af det (såvel den pårørendes som den afhængiges behandling). Hjælp til ovennævnte psykiske/følelsesmæssige problemer har op imod hver femte pårørende fået. Således er det hver femte, der har fået hjælp fra psykolog/psykiater, medens at hver tiende har modtaget lægeordineret medicin for et psykisk problem. Hjælp i misbrugsbehandlingsregi har kun fem ud af hundrede fået. Derudover blev der spurgt til de pårørendes egne problemer med misbrug af forskellig art. Hver sjette angiver, at de selv på et tidspunkt har haft eller stadig har eget misbrug. Halvdelen af disse angiver alkoholmisbrug. Det svarer til, at næsten hver tiende af de pårørende har eller har haft et problematisk alkoholforbrug, heraf har knap en fjerdedel det stadig. Hver sjette pårørende har eller har haft et misbrug af piller, hver fjerde af hash, hver ottende af feststoffer (ecstasy, amfetamin, crack, lsd og/eller kokain), medens fem ud af hundrede har haft et misbrug af hårdere stoffer (heroin, morfin, ketogan og/eller metadon). Nogle har misbrug af mere end ét stof. Hver fjerde angiver et andet misbrug defineret som ludomani, spiseforstyrrelser, rygning og shopping. Af dem, der har eller har haft misbrug, har næsten halvdelen, fire ud af ti, fået hjælp til at komme ud af det. Af alle pårørende er det syv ud af hundrede, der har fået hjælp til et misbrugsproblem. En mere indirekte tilgang til misbrugsadfærd fremgår af de fire misbrugsrelaterede mestringsstrategier (rygning, mad, alkohol, piller). Her viste det sig, at en fjerdedel af de pårørende drikker mere, end de plejer, når 15

16 de udsættes for stress. Fem ud af hundrede gør det altid eller ofte. Under alle omstændigheder er det foruroligende, at så mange af de pårørende faktisk, ligesom misbruger, anvender alkohol som en mestringsstrategi. Især i forhold til at støtte op om misbrugers ædruelighed og anvendelse af alternative, mere konstruktive mestringsstrategier. Endnu mere udbredt er det at spise mere eller mindre i stresssituationer. Det gør to tredjedele af de pårørende, en tredjedel altid eller ofte. Rygning som reaktion på stress benytter næsten halvdelen af de pårørende sig af, en tredjedel altid eller ofte. At tage beroligende medicin er den mindst udbredte mestringsstrategi blandt de pårørende. Knap ni ud af hundrede benytter sig af dette. To ud af hundrede ofte eller altid. Fælles for alle de her nævnte mestringsstrategier er, at den pårørende, i stedet for at forholde sig til et evt. problem og forsøge at løse det konstruktivt, vælger at drikke, spise, ryge eller tage medicin for dermed at forsøge at bedøve og fortrænge problemerne. Alle fire mestringsstrategier er dermed overordentligt destruktive mestringsstrategier, ikke kun fordi de på ingen måde løser problemerne, men også fordi de er sundhedsskadelige for det enkelte menneske. Foruroligende er det, at så mange pårørende benytter sig af alkohol som en mestringsstrategi. En ganske stor del af de pårørende har været udsat for fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb. Hver fjerde har været udsat for voldelige overgreb, hver tredje har været udsat for psykiske overgreb, og næsten hver tiende har været udsat for seksuelle overgreb, som oftest fra en forælder eller en partner. Nogle overgreb har fundet sted i barndommen, nogle bare en enkelt gang, andre gentagne gange, og nogle overgreb er mere eller mindre en del af dagligdagen med en misbruger. Der blev også spurgt, i hvilken grad de pårørende tidligere havde fået hjælp til livet med misbrug eller havde deltaget i misbrugers behandling. Knap hver sjette havde tidligere deltaget i eller fået en eller anden form for hjælp. Blandt partnere var det hver fjerde, der havde fået hjælp som par og/eller familie. Som barn af en afhængig var det til gengæld kun hver tiende. Som oftest har de pårørende deltaget som appendiks til misbrugers behandling, hvor fokus har været på misbruger og ikke på den pårørende. Derudover har det være korte pårørendekurser, selvhjælpsgrupper eller psykolog. Endelig blev de pårørende i et åbent spørgsmål bedt om selv at angive, om og i givet fald hvordan de var påvirket socialt, følelsesmæssigt, helbredsmæssigt og/eller økonomisk af livet med en afhængig. Stort set alle er på- 16

17 virket på flere af de nævnte områder, men en hel del er det faktisk på samtlige områder. Følelsesmæssige og sociale vanskeligheder er som forventet meget udbredte. Det drejer sig om manglende selvværd, depressive tendenser, angst, ikke at kunne mærke og udtrykke behov og følelser. Og det er manglende evne til nære relationer, mistillid, svigt, ensomhed og isolation. Ligeledes fylder de helbredsmæssige problemer meget, også mere end forventet. Mange føler sig generelt nedslidte og trætte, en del har hovedpine og mavesmerter samt søvn- og hukommelsesbesvær. Nogle har kliniske diagnoser på depression, mavesår, for højt blodtryk, ligesom en del angiver vægtproblemer, enten som følge af manglende appetit, eller trøstespisning. Derudover angiver overraskende mange, at alkoholproblemerne tillige har påvirket deres arbejdsmæssige situation. Nogle har svært ved at finde overskud og koncentration, og nogle er slet ikke i stand til at arbejde (revalidering/sygemelding). Næsten alle af de pårørende har børn (syv ud af ti). Hvad angår børnenes trivsel, er det hver fjerde pårørende, der har et eller flere børn, der har fået hjælp til fysiske/faglige problemer. Typisk indlæringsmæssige vanskeligheder. Næsten hver tredje har et eller flere børn, der har fået hjælp til psykiske/følelsesmæssige problemer. Blandt dem, der har børn over 10 år 1, er det næsten hver fjerde, der angiver, at deres barn/børn har haft misbrugsproblemer. Typisk af alkohol, men også hash, feststoffer, snifning, piller og hårde stoffer. På det åbne spørgsmål om børnenes trivsel hører vi om børnenes mange reaktioner på alkoholproblemerne i familien. Der er vrede børn, børn der er kede af det og sorgfulde over alt for mange svigt og en deraf følgende manglende tillid i forhold til far/mor/verden, bekymrede og forvirrede børn, usikre på tilbagefald og hvad fremtiden vil bringe. Og bange, usikre og forskrækkede børn, der er bange for den misbrugende forælder, når denne er påvirket, forskrækkede og usikre over for den nye situation med en forælder i behandling. Eller børn, der reagerer udad med vrede eller psykosomatik, f.eks. mavepine, spiseforstyrrelser eller skolefobi. En hel del børn, ikke mindst voksne børn, har brudt med den misbrugende part, om ikke andet så når denne er aktiv. Mindre børn trækker sig, væk eller ind i sig selv. Der er også nogle ældre/voksne børn, der mener, det er den ædru forælder, der bare er hysterisk eller måske oven i købet skyldig i problemernes tilstand. Desuden er der en del børn, der reagerer på den ædru forælder; det kan være dennes manglende omsorg, det kan være dennes frustrationer, træthed, afmagt, der smitter af på børnene. Endelig er der nogle pårørende, der ikke mener, deres børn har mærket noget, og nogle er tydeligt overraskede over 1 Der var børn helt ned i tiårsalderen med misbrugsproblemer. 17

18 det modsatte, at deres børn havde gennemskuet situationen længe før deres forældre. Sammenfattende kan vi således konkludere, at op imod hver tredje af de pårørende med børn har et eller flere børn, der på den ene eller anden måde mistrives i nævneværdig og behandlingskrævende grad. Derudover blev de forskellige pårørendegrupper sammenlignet med henblik på at afdække eventuelle forskelle og ligheder. Her viste det sig, at der ikke er de store forskelle i belastning mellem de forskellige pårørende, men at alle er belastede af livet med en misbruger. Dog viste det sig, at partner, tidligere partner og voksne børn generelt er mere belastede end forældrene til en misbruger. Ikke sådan at forstå, at forældregruppen ikke har det svært. De har det bare gennemsnitligt mindre svært end partner, tidligere partner og voksne børn. Sammenlignet med en referencepopulation viste det sig, at de pårørende generelt var stærkt signifikant mere belastet end den almene befolkning i forhold til psykisk belastning, parforhold og familiefunktion. Ydermere så vi, at familiefunktionen tillige var mere dysfunktionel end i en generel klinisk referencepopulation. Endelig blev de pårørende sammenlignet med misbruger. Her viste det sig, at de pårørende som en samlet gruppe på stort set alle områder er lige så belastede og dårligt fungerende som misbruger. Mest bemærkelsesværdigt er det nok, at partner, tidligere partner og voksne børn har lige så mange symptomer på psykisk belastning som misbruger. Vi formoder, at ca danskere har et problematisk alkoholforbrug. Vi formoder, at der er ca. en million danskere, som i forskellig grad og på forskellige tidspunkter i deres liv vil være påvirket af livet med alkoholproblemer blandt deres nærmeste. Vi formoder, at ca børn vokser op med misbrug blandt deres forældre. De pårørende kan være følelsesmæssigt, socialt, helbredsmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk belastet. Misbrug har langt mere vidtrækkende konsekvenser for samfundet end hidtil antaget, f.eks. har misbrugers pårørende en brugsrate af sundhedssystemet på op til fire gange større end almenbefolkningen. 18

19 Især for misbrugers børn har det store konsekvenser, ikke mindst fordi børnenes vanskeligheder kan følge dem ind i voksenalder og til næste generation. Den psykiske belastning er lige stor, hvad enten man er pårørende eller misbruger. Der er tale om en gensidig vekselvirkning, hvor pårørende og misbruger påvirker hinanden gensidigt. Man kan undre sig over, at pårørende ikke tilbydes hjælp på lige fod med misbruger, inddrages i behandlingen for deres egen skyld, for misbrugers skyld og for samfundets skyld: fordi de pårørende ikke bare påvirkes af, men også påvirker misbruger og dennes situation, ikke mindst drikkeadfærd, behandling og tilbagefald. fordi de pårørende har brug for det, og fordi misbruger har brug for det. fordi de pårørende og misbruger indgår i en gensidig vekselvirkning. fordi de pårørende i forvejen belaster det sundhedsmæssige og sociale system med diverse symptombehandling. fordi det er bedre at forebygge end behandle, det gælder især i forhold til børnene. 19

20

Afhængighed og relationer. Behandlingsperspektiver

Afhængighed og relationer. Behandlingsperspektiver Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Helle Lindgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009 forfatteren og Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Blodets Bånd Hvad er problemet?

Blodets Bånd Hvad er problemet? Blodets Bånd Hvad er problemet? I den seneste tid har vi set en omfattende mediedækning af dokumentarfilmen Blodets Bånd. Dokumentaren giver et smertefuldt indblik i livet i en familie med misbrug og de

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere