SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Sjælør Boulevard. Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 2011
|
|
- Frederikke Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER Sjælør Boulevard Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 11 SJÆLØR BOULEVARD 1 LUNDTOFTEGADE 1
2 Kvarterudvikling August 11 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade 13 KBH S Postboks KBH V Tlf: Fax: bydesign@tmf.kk.dk 2 2 SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
3 Boligforeningen Indstik en oplysning, som man fx lægger ind i en pjece eller bog med rettelser eller kommentarer Det er alene afdelingsbestyrelsen i AAB afdeling 50, der er ansvarlig for dette papir med kommentarer til Pjecen Særligt udsatte Boligområder, Sjælør Boulevard.. Man kan flere steder få den opfattelse, at pjecen er udarbejdet i samråd med de berørte boligafdelinger. Pjecen indeholder mange rigtige gode faktuelle informationer, men indeholder også fejlagtige eller mangelfulde informationer eller udsagn. Der er endvidere forslag som begrunde med henvisning til lokale udsag, som er i direkte modstrid med beslutninger truffet i det lokale beboerdemokrati, hvilket man undlader at anføre. Hverken afdelingsbestyrelsen eller AAB har været indbudt til de møder, der er nævnt i pjecen, eller haft mulighed for at berigtige fejl. Pjecen indeholder eksempelvis følgende udsagn om beboerdemokratiet: Beboerdemokrati Beboerdemokratiet er ikke så stærkt funderet og der er behov for at arbejde for et stærkere beboerdemokrati. Dog synes beboerdemokratiet for AKB s afdeling at være forholdsvis velfungerende. I AAB afdeling 50 har der siden bebyggelsen opførelse i 1970 konstant været en afdelingsbestyrelse og med årlige generalforsamlinger. En afdelingsbestyrelse som også deltager aktivt i den daglige drift. Københavns kommune har meddelt: Vi beklager formuleringen omkring beboerdemokratiet på side, der kan tolkes som om vi ikke mener, at AAB har et velfungerende bebedemokrati. Det er ikke vores opfattelse og vi vil derfor fjerne formuleringen i næste udgave af rapporten.
4 SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER Sjælør Boulevard SJÆLØR BOULEVARD 3 LUNDTOFTEGADE 3
5 INDHOLD Resume Læsevejledning 1. DATA OM SJÆLØR BOULEVARD 1.1 Boligafdelingen Opførelsesår Antal boliger Boligtyper 1.2 Beboersammensætning og statistik vedrørende området Aldersfordeling Husstandsstørrelser Husstandstyper Arbejdsmarkedstilknytning Bruttoindkomst Beboere med etnisk minoritetsbaggrund Det sociale belastningsindeks Sundhed Kriminalitet Tryghed Fraflytningsprocent Udsættelser 1.3 Services Skoledistrikt Skoler og institutioner i og omkring området Kulturfaciliteter- og tilbud i området Idrætsfaciliteter- og tilbud i området Erhverv SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
6 2. VURDERINGER AF OG ERFARINGER FRA SJÆLØR BOULEVARD 2.1 Områdets sociale udfordringer Udsatte og ressourcesvage voksne Udsatte og ressourcesvage børn og unge Udsatte og ressourcesvage familier Beskæftigelse Uddannelsesniveau Sundhed Lavt indkomstniveau Beboere med indvandrer- og flygtningebaggrund Forældreengagement Brug af kommunale institutions- og klubtilbud Deltagelse i det frivillige foreningsliv Beboerdemokrati Beboerengagement hærværk Kriminalitet 2.2 Områdets fysiske udfordringer Bebyggelsens karakter Udfordringer Potentialer 3. IGANGVÆRENDE BOLIGSOCIALE INITIATIVER OG AKTIVITETER 3.1 Boligsociale helhedsplaner 3.2 Områdefornyelse 3.3 Bydelsplaner SJÆLØR BOULEVARD 5 LUNDTOFTEGADE 5
7 RESUME OG LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport sætter fokus på ét af de ti særligt udsatte boligområder Sjælør Boulevard, som udgør Valby bydels østligste udpost mod Kongens Enghave. Sjælør Boulevards sociale og fysiske udfordringer består særligt i, at området rummer udsatte voksne med misbrug og udsatte familier. Der er -30 familier, som fylder meget i området. De har et ringe kendskab og forståelse for det omkringliggende samfund. Derudover er der mange 24 timers beboere, som er beboere, der mere eller mindre konstant opholder sig i området. Det er primært voksenkriminalitet, som fylder i området, der er dog en lille gruppe af unge kriminelle. Der er brug for opholdssteder og aktiviteter til områdets børn og unge. Specielt drengene i års alderen har en oplevelse af, at der ikke er noget til dem. Overordnet er det dog indtrykket, at de sociale problemer ikke fylder specielt meget i området. Derimod fylder de fysiske udfordringer mere i området. Sjælør Boulevard ligger isoleret og området er monofunktionelt. Der kommer ikke personer til området, som ikke bor i området. Der er behov for bedre forbindelseslinjer til bl.a. Vestre Kirkegård og behov for bedre fællesfaciliteter. Kældrene skaber også problemer, da de skaber utryghed i det omfang, de bruges. Rapporten er inddelt i tre kapitler. Første kapitel indeholder objektive data om området og beboerne i boligafdelingen. Andet kapitel indeholder informationer fra en kvalitativ vurdering af området. Informationerne i kapitel 2 er indsamlet ved to arbejdsmøder. Det ene arbejdsmøde havde til formål at analysere de sociale udfordringer i området, som ligger til grund for områdets udsathed. På mødet deltog medarbejdere fra alle syv forvaltninger og medarbejdere fra AKB og AAB som alle har kendskab til området. Mødet blev afholdt lokalt i Valby. Derudover er der afholdt et arbejdsmøde, der havde til formål at analysere Sjælør Boulevards fysiske udfordringer. På dette møde deltog medarbejdere fra Center for Bydesign, Teknikog Miljøforvaltningen, som til daglig arbejder med den fysiske udformning af byen. Afslutningsvis er et kapitel med en kort gennemgang af boligsociale initiativer og kommunale planer i området omkring Sjælør Boulevard. 6 6 SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
8 Specialversion med indstik med kommentarer fra AAB afdeling 50, 1 da : Data 2. udgave vedr. beboersammensætningen af pjecen med rettelser stammer fortsat fra en kørsel afventes. fra Danmarks statistik DATA OM SJÆLØR BOULEVARD 1.1 Boligafdelingen Nedenstående er en beskrivelse af Sjælør Boulevards fysiske rammer. Opførelsesår Boligerne er opført i 1970 og Antal boliger Sjælør Boulevard består af i alt 539 boliger. Boligtyper De 539 boliger fordeler sig på alt fra 1-5 værelseslejligheder, heraf 52 1-værelses-, 75 2-værelses-, værelses-, værelses- og 28 5-værelseslejligheder. Dermed er hovedvægten af lejlighederne tiltænkt familier af forskellige størrelser med en overvægt af 3-værelseslejligheder. Der er også et relativt stort antal af 1-værelseslejligheder. 1.2 Beboersammensætning og statistik vedrørende området 1 Der bor i alt 1228 beboere i Sjælør Boulevard. I det nedenstående beskrives og sammenlignes Sjælør Boulevards beboersammensætning med tal for resten af kommunen mht. aldersfordeling, husstandsstørrelse, husstandstype, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst, etnicitet, socialindeks, fraflytningsprocent, antallet af udsættelser samt tryghed og kriminalitet. SJÆLØR BOULEVARD 7 LUNDTOFTEGADE 7
9 Aldersfordeling Som det fremgår af nedenstående diagram domineres beboersammensætningen først og fremmest af grupperne børn (0-17 år) som udgør 28 % af områdets beboere og aldersgruppen voksne (30-64-årige) som udgør 48 % af beboerne. Set i forhold til den resterende by adskiller Sjælør Boulevard sig i forhold til førstnævnte, idet andelen af børn udgør 17,4 % i kommunen som helhed. Herudover adskiller området sig ligeledes ved, at andelen af unge (18-29-årige) ligger under gennemsnittet for kommunen, idet kun 15 % af beboerne er mellem 18 og 29 år, sammenlignet med 24,8 % for byen som helhed. Husstandsstørrelser Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Sjælør Boulevard er 2,3 person pr. beboet bolig. Dette adskiller sig ikke specielt fra det generelle niveau for de almene familieboliger i København (2,1). Husstandstyper Som det fremgår af diagrammet på side 9 udgør enlige uden børn den mest udbredte husstandstype i området og tegner sig for 37 % af områdets beboere, hvilket adskiller sig fra gennemsnittet på 51 % i kommunen som helhed, dette er dog ikke en markant adskillelse. Til gengæld bor der væsentligt flere enlige med børn (15,4 %) i området sammenlignet med gennemsnittet for kommunen på 5 %. Aldersfordeling i Sjælør Boulevard pr % årige 18-19årige 30-64årige 65+ Sjælør Boulevard De særligt udsatte boligområder Alle almene familieboliger i KBH Alle boliger i KBH 8 8 SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
10 Husstandsstørrelser i Sjælør Boulevard pr Serie 1 3,5 3 Personer pr. bolig 2,5 2 1,5 0,5 0 Sjælør Boulevard Særligt udsatte boligområder (Gennemsnit) Alle almene familieboliger (København) Husstandstyper i Sjælør Boulevard pr Sjælør Boulevard De særligt udsatte boligområder Alle almene familieboliger i KBH Alle boliger i KBH % Enlige med børn Enlige uden børn Par med børn Par uden børn Øvrige SJÆLØR BOULEVARD 9 LUNDTOFTEGADE 9
11 Specialversion 2 : Ved overførselsindkomst med indstik forstås med ledighedsydelse kommentarer og revalidering fra AAB afdeling 3 : Det 50, sociale da 2. indeks udgave bygger af på pjecen de forventede med udgifter rettelser til sociale fortsat for-afventesanstaltninger pr. barn/ung i et givet lokalområde. Disse beregninger samt kontanthjælp, førtidspension og introduktionsydelse. Folkepension og SU medregnes ikke. bygger på de foregående års udgiftsniveau. Arbejdsmarkedstilknytning Som et fremgår af nedenstående diagram er 32,9 % af de voksne beboere i Sjælør Boulevard på overførselsindkomst 2, hvilket er en markant overrepræsentation i forhold til gennemsnittet på 14,6 % for byen som helhed. Bruttoindkomst I 08 var der 826 fuldt skattepligtige over 18 år. Den gennemsnitlige bruttoindkomst var i 08 på kr. for helårsansatte. Det er den næsthøjeste gennemsnitlige indkomst for de særligt udsatte områder. Som det fremgår af diagrammet på side 11, var dette markant lavere end gennemsnittet for borgere i Københavns Kommune på kr. Beboere med etnisk minoritetsbaggrund Som det fremgår af diagrammet på side 11 udgør andelen af beboere med ikke vestlig baggrund 55,5 % af områdets beboere, hvilket er en markant overrepræsentation i forhold til kommunegennemsnittet på 14,6 %, ligesom andelen af beboere med etnisk dansk herkomst udgør 42,1 % af områdets beboere, hvilket adskiller sig markant fra den generelle population i kommunen, hvor 78,4 % af københavnerne er af dansk herkomst. Det sociale belastningsindeks Københavns Kommunes sociale belastningsindeks 3 viser de forventede udgifter til sociale foranstaltninger. Ifølge den seneste opgørelse er de forventede udgifter til de sociale foranstaltninger i Sjælør Boulevard målrettet børn og unge noget over gennemsnittet for kommunen (indeks 100). Indekset viser, at den forventede gennemsnitlige sociale belastning blandt børnefamilier ligger på 138, hvilket betyder, at socialforvaltningen forventer, at behovet for sociale foranstaltninger i området er ca. ½ gang højere end i kommunen generelt. Antal beboere på overførselsindkomst i Sjælør Boulevard pr Serie % Sjælør Boulevard Særligt udsatte boligområder (Gennemsnit) Alle almene familieboliger (København) Alle boliger (København) SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
12 Bruttoindkomst for Sjælør Boulevard pr Serie Sjælør Boulevard Særligt udsatte boligområder (Gennemsnit) Alle almene familieboliger (København) Alle boliger (København) Herkomst i Sjælør Boulevard pr Sjælør Boulevard De særligt udsatte boligområder Alle almene familieboliger i KBH Alle boliger i KBH % Dansk Vestlig Ikke-vestlig SJÆLØR BOULEVARD 11 LUNDTOFTEGADE 11
13 Sundhed Ifølge uddrag af København Kommunes Sundhedsprofil fra 10 er sundhedstilstanden i Valby bydel særligt udfordret i forhold til overvægt, usunde kostvaner og manglende fysisk aktivitet i forhold til resten af København. Sundhedsprofildataene viser, at mange af de udsatte bydele, hvor de særligt udsatte boligområder er beliggende, har en dårligere sundhedsprofil på sundhedsadfærd end i resten af København. Sundhedsprofildataene er på bydelsniveau, hvilket betyder, at de ikke er specifikke for selve boligområdet. Aktuelt er der ikke sundhedsprofildata, der er specifikke for de særligt udsatte boligområder, men med den aktuelle viden om en dårligere helbredstilstand i de almene boligområder kan sundhedsprofildataene give et billede af, hvordan det ser ud sammenlignet med resten af København. Personer, som er anvist til almene boliger, vil ofte have et dårligere helbred end baggrundsbefolkningen. Dette påvirker bl.a. hvordan børnene klarer sig i skolen, hvordan de senere klarer sig på arbejdsmarkedet og på deres indkomst som voksne. Både fysisk og socialt miljø i lokalområdet har derved vist sig at have relevans for sundheden og ulighed i sundhed. Kriminalitet Ifølge regeringens opgørelser over såkaldte ghettoer i Danmark(10) er det registreret, at der er 304 dømte per indbyggere i Sjælør Boulevard. Grænseværdien for at komme på regeringens ghettoliste er 270 dømte per indbyggere. Sjælør Boulevard ligger derved noget over grænseværdien. Uddrag af sundhedsprofil 10 for Københavns Kommune Valby København Dagligrygere 21% 21% Risikabel alkoholadfærd Borgere med meget usunde kostvaner Borgere der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet i mindre end 30 min/dagen i fritiden Borgere med stillesiddende aktiviteter i fritiden i mere end fire timer om dagen Borgere der hverken cykler eller går til og fra arbejde/uddannelsessted Unge der har prøvet hash Unge der har prøvet andre euforiserende stoffer end hash Borgere med højt stressniveau Borgere der er moderat eller svært overvægtige Borgere der har et godt eller dårligt selvvurderet helbred 28% 32% 11% 9% 28% 26% 27% 27% 16% 12% 56% 63% % 21% % 21% 38% 37% 14% 15% SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
14 Tryghed Københavns Kommunes Tryghedsindeks vurderer byen og udvalgte bydele på et indeks over, hvor trygt området er at leve i. Byen er delt op i 35 områder. Tryghedsindekset har fem kategorier, der afspejler hvilken indsats, der kan tilrådes for at styrke trygheden. De fem kategorier er følgende: - Højeste indsatsniveau hedder Markant indsats, - herefter kommer Intensiveret indsats, - Ordinær indsats (hvilket betyder, at området ikke har behov for en tryghedsskabende indsats, der ligger over den normale indsats), - Reduceret indsats - og Minimal indsats. Laves et gennemsnit over indsatsbehovet i hele kommunen, er der behov for en intensiveret indsats, hvilket skyldes, at flere områder i byen har et markant behov jf. tryghedsindekset. Københavns Kommunes tryghedsindeks viser, at distrikt 24, Valby midt, som Sjælør Boulevard hører ind under, i 11 har et minimalt behov for en tryghedsskabende indsats, hvilket er under gennemsnittet for København. Distriktet 24 er mere trygt sammenlignet med 09, og der er dermed tale om en positiv udvikling. I 10 lå Distrikt 24 i kategorien reduceret, mens det i 11 har et minimalt behov for indsats. Forbedringen skyldes, dels at borgerne i lavere grad er udsatte for kriminalitet eller oplever kriminalitet i nabolaget, dels at antallet af anmeldelser er faldet. Fraflytningsprocent I 08 var fraflytningsprocenten 7,5 % i AKB s afdeling. I 09 er den steget til 7,9 %. Og i 10 er den steget yderligere og ligger dette år på 9 % (jf. intern AKB opgørelse). I AAB s afdeling var fraflytningsprocenten i 10 på 14,5 % (jf. intern AAB opgørelse). Den gennemsnitlige årlige fraflytningsprocent i almene familieboliger i København var i perioden ca. 10 %. Udsættelser I AAB s afd. 50 var der i 10 to udsættelser. I AKB s afdeling var der i samme periode også to udsættelser (jf. interne AKB og AAB opgørelser). 1.3 Services Skoledistrikt Bavnehøj Skole Skoler og institutioner i og omkring området - Enghave Skole - KKFO Børneborgen - Bavnehøj Børnehave & Fritidshjem - Sjælør Fritidscenter - Børnegården Frederiksholm - Lupinen Nord for boligområdet ligger to uddannelsesinstitutioner; Københavns Åbne Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium. I helhedsplanen for kvarteret Sjælør Boulevard (08-12) beskrives muligheden for at bruge skolerne Københavns Åbne Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium som en ressource, der kan blive et aktiv for hele kvarteret. Det indgår som en del af den i gangværende helhedsplan at få åbnet skolen/skolerne som kulturcenter ved at indgå samarbejdsaftaler, der skal give kvarterets beboere mulighed for at benytte skolernes faciliteter. Gennem en åbning af gymnasierne, skabes der muligheder for nye fritidsaktiviteter i lokalområdet. Op langs Sjælør Boulevard finder man også kommunale småbørnsinstitutioner, et fritidshjem, en fritids/ ungdomsklub og et bosted for voksne udviklingshæmmede. Kulturfaciliteter- og tilbud i området - Sydhavnens Bibliotek - Karens Minde Kulturhus - Valby Kulturhus - Zone2 - Satellit af Valby Kulturhus - Valby Bibliotek - Teater V - Kraftwerket - Københavns Kommunes projektværksted og ambassade for unge i København. Husets formål er at skabe muligheder for at byens unge kan starte projekter, lave arrangementer og skabe politiske forandringer på ungeområdet i København. SJÆLØR BOULEVARD 13 LUNDTOFTEGADE 13
15 Idrætsfaciliteter- og tilbud i området - Selve boligområdet mangler kvalificerede aktivitetsmuligheder. Der er et stort græsareal midt i boligområdet. - På skolen ved siden af boligområdet findes flere boldbaner. - Området ligger ikke langt fra Valby Idrætspark og Valby Hallen (ca. 1,2 kilometer), hvor flere idrætsklubber er tilknyttet. - På den anden side af Vestre Kirkegård findes Bavnehøj Idrætsanlæg, hvor der ligeledes er idrætsklubber og faciliteter (idrætshal, friluftsbad, Cph. Skatepark, StreetMekka, AFUK og snart en 11-mands kunstgræsbane). - Skøjtebanen på Toftegårds Plads - Prøvehallen Via helhedsplanen (08-12) arbejdes der med, at der opstilles en idrætscontainer i Sjælør bebyggelsen. Folkesundhed København har bevilliget kr. til indkøb af container og udstyr. Erhverv Kvarteret mangler oplagte mødesteder. Der er ingen butikker, caféer eller åbne kulturtilbud i nærmiljøet. De nærmeste kulturtilbud er en række gallerier på Carl Jacobsens Vej i en tidligere papkassefabrik lidt uden for kvarteret. Basale dagligdags indkøb må foretages uden for kvarteret, og en velassorteret dagligvarebutik i nærmiljøet står derfor højt på ønskeseddelen hos mange beboere SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
16 SJÆLØR BOULEVARD 15 LUNDTOFTEGADE 15
17 2. VURDERINGER AF OG ERFARINGER FRA SJÆLØR BOULEVARD I dette kapitel er samlet den viden og de erfaringer, som er kommet frem under de to arbejdsmøder, der er afholdt om Sjælør Boulevard. Arbejdsmøderne fokuserede på hhv. de sociale og de fysiske udfordringer i området. Dette kapitel indeholder derved ikke objektive kvantificerbare data, men en samling af viden og oplevelser om områdets udfordringer, som hhv. kommunale medarbejdere og medarbejdere fra AKB og AAB har fortalt om på arbejdsmøderne. 2.1 Områdets sociale udfordringer Teknik- og Miljøforvaltningen har afholdt et arbejdsmøde om Sjælør Boulevard, hvor en række lokale og centrale aktører har medvirket til at vurdere områdets sociale udfordringer. Den gennemførte screening af Sjælør Boulevard viser, at der under overfladen gemmer sig en lang række sociale, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsmæssige udfordringer, der både enkeltvis men særligt i kombination, forstærker en social marginalisering af områdets beboere. Ser man eksempelvis på områdets lave beskæftigelsesfrekvens er denne, ifølge de lokale aktører, nøje forbundet med det relative høje antal af ressourcesvage beboere i området. En lav beskæftigelsesgrad er således er kun toppen af isbjerget, når man skal forstå områdets udsatte position - en pointe, der kan illustreres via følgende figur: LAV BESKÆFTIGELSE RINGE SPROGLIGE OG SKRIFTLIGE KOMPETENCER INGEN ELLER KORT ARBEJDSERFARING LAVT UDDANNELSESNIVEAU SVAGE SOCIALE RELATIONER KRIMINALITET PSYKISKE OG FYSISKE LEDELSER MISBRUG SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
18 I nedenstående skema har forvaltningerne på baggrund af de gennemførte screeningsaktiviteter foretaget en vurdering af en række faktorers relevans i forhold til at karakterisere og forstå områdets sociale udfordringer. I skemaet har forvaltningerne fortaget en vurdering af, i hvor høj grad (høj, mellem eller lav) de enkelte faktorer udgør en udfordring for området. Forvaltningernes vurdering og kategorisering af de enkelte indikatorer bygger på tallene for området, samt arbejdsmøder i de enkelte områder. Eksempelvis bygger en vurdering af områdets udfordringer vedrørende udsatte voksne på en vurdering af antallet af udsatte voksne i området, en karakteristik af denne gruppes sociale problemer, en vurdering af udfordringens relative udbredelse i forhold til byen generelt, samt ikke mindst en vurdering af udfordringens betydning for områdets sociale udvikling. Det er centralt at understrege, at forvaltningernes vurdering udelukkende omfatter et skøn over de enkelte faktorers relevans i forhold til at karakterisere det specifikke boligområdes udsathed. Derfor kan vurderingerne ikke tjene til en sammenligning mellem kommunens særligt udsatte almene boligområder. Forvaltningernes vurdering er udelukkede udtryk for en analyse af det specifikke område. UDFORDRING Høj Mellem Lav Udsatte voksne Udsatte børn og unge Ressourcesvage/udsatte familier Lavt uddannelsesniveau Beskæftigelse Sundhedstilstand Lavt indkomstniveau Borgere med indvandre- og flygtningebaggrund Forældreengagement Brug af kommunale tilbud- og institutioner Deltagelse i det frivillige foreningsliv Beboerengagement Beboerdemokrati Hærværk Tryghed Kriminalitet SJÆLØR BOULEVARD 17 LUNDTOFTEGADE 17
19 Specialversion med indstik med kommentarer fra AAB afdeling 4 : Tilstedevæselen 50, da 2. udgave af udsatte af familier pjecen understøttes med rettelser af socialforvaltningens vurdering af områdets behov for sociale foranstaltninger fortsat afventes. målrettet udsatte børn og unge (jf. afsnit 1.2.). I det nedenstående følger en kort argumentation for forvaltningens vurdering af de enkelte indikatorers relevans. Udsatte og ressourcesvage voksne Som det fremgår af ovenstående statistiske beskrivelse er området karakteriseret ved en overrepræsentation af beboere på overførselsindkomst og et relativt lavt indkomstniveau, hvilket indikerer, at områdets voksenbefolkning er relativt ressourcesvag. Området oplever udfordringer med en mindre gruppe misbrugere og svage beboere. Denne gruppe vurderes at være udsatte i forhold til både fysisk og psykisk trivsel og har en manglende tilknytning til centrale samfundsmæssige institutioner, herunder arbejdsmarkedet. De lokale aktører er særligt opmærksomme på, at den voksne beboergruppes relative ressourcesvaghed har en stor spill-over effekt i forhold til udviklingen hos områdets børn og unge. Udsatte og ressourcesvage børn og unge Som det fremgår af ovenstående gennemgang af områdets beboersammensætning udgør børn og unge en stor del (27,9 %) af områdets beboere. Taget områdets sociale profil i betragtning må det derfor antages, at børn og unge er en helt central målgruppe i løsningen af de sociale udfordringer i området. Herunder særligt med hensyn til udfordringer vedrørende sikring af skolegang/uddannelse, adgang til fritids- og idrætsliv, fritidsjobs, samt en mindre gruppe af områdets børn og unge, der karakteriseres som kriminalitetstruede og socialt udsatte. De lokale aktører peger på, at områdets udfordringer i forhold til udsatte unge i høj grad vedrører de unge drenge i området. Der peges på, at der befinder sig en udfordring i forhold til en gruppe drenge i alderen år. Denne gruppe på omkring drenge har en oplevelse af, at der ikke er muligheder eller tilbud til dem, og de mangler i høj grad opholdssteder. Ikke alle drenge bor i området, og det er primært drenge med etnisk minoritetsbaggrund, dog ikke udelukkende. De lokale aktører oplever ligeledes, at de unges perspektiv og mening er underrepræsenteret, de unge inddrages kun i meget lille grad i de projekter og tiltag, som vedrører dem. Udsatte og ressourcesvage familier En af de centrale problemstillinger i forbindelse med Sjælør Boulevards nuværende sociale profil er, at der bor relativt mange familier i området 4, der på grund af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og lavt indkomstniveau må betegnes som ressourcesvage. Der er -30 familier i området, der er virkelig tunge. De har en ringe forståelse for området og for samfundsstrukturen generelt. De står udenfor arbejdsmarkedet og bevæger sig i små cirkler indenfor små netværk. Mange af disse personer er, hvad de lokale aktører betegner som 24 timers beboere. Dette refererer til beboere, der opholder sig i området hele tiden. Helt grundlæggende er det dog oplevelsen, at de sociale problemer ikke fylder specielt meget i Sjælør Boulevard. De lokale aktører peger på, at disse familier dog udgør en udfordring i området, idet familiernes ressourcesvaghed betyder, at mange af områdets børn og unge vokser op i skrøbelige familier, hvor forældrenes manglende ressourcer og forældreevner påvirker børnenes udviklingsmuligheder. Der er behov for at sætte fokus på disse familiers udvikling således, at den sociale arv brydes, og de unges sociale mobilitet styrkes. Dog er der en manglende koordinering i forhold til disse familier fra kommunens side, der gør, at man ikke ved, hvad der konkret skal ske. Sjælør Boulevard er præget af relativt mange misbrugere. Dette gælder primært alkoholmisbrug, men der forekommer i mindre grad også stofmisbrug. Misbruget er ikke udpræget blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk. De lokale aktører oplever ikke, at der bor specifikt traumatiserede flygtninge i området. Beskæftigelse Som det fremgår af ovenstående beskrivelse af Sjælør Boulevards beboersammensætning, er en relativ stor andel af områdets beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. De lokale aktører peger på, at beskæftigelsesudfordringerne i området særligt vedrører: SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
20 - unge uden job og uddannelse - mangel på basal kompetenceudvikling og jobparathed for specifikke grupper i området, særligt udsatte unge - mangel på fritidsjob til de unge Der er derfor behov for indsatser, der fokuserer på de unges tilknytning til uddannelse og/eller arbejdsmarked, og på udvikling af denne gruppes kompetencer. Uddannelsesniveau Det vurderes, at mange af områdets sociale udfordringer grundlæggende hænger sammen med det relative lave uddannelsesniveau blandt områdets beboere, hvilket har stor betydning for beboernes sociale mobilitet herunder særligt i forhold i arbejdsmarkedsparathed, forældrenes evne til at understøtte områdets børn og unges relation til uddannelsessystemet mm. Sundhed Der peges på, at der er behov for at sætte fokus på den fysiske og psykiske trivsel i området, da der som nævnt ovenfor er en gruppe af udsatte voksne i området, heriblandt alkohol- og stofmisbrugere. Lavt indkomstniveau Ifølge de lokale aktører er fattigdom/økonomi en helt central problemstilling for en stor del af beboerne i området. Det vurderes, at en stor del af områdets beboere har begrænsede muligheder for at forbedre deres økonomiske situation gennem job som følge af ringe sprogkundskaber og manglende kvalifikationer i forhold til det danske arbejdsmarked. Dertil kommer, at mange af beboerne oplever, at deres økonomiske råderum er blevet begrænset som følge af lavere overførselsindkomster fra det offentlige. Denne udvikling er bekymrende set i lyset af, at fattigdommen rammer områdets børn og unge. De lokale aktører påpeger endvidere, at huslejestigninger giver problemer i området. Beboere med indvandrer- og flygtningebaggrund Som det fremgår af beskrivelsen af Sjælør Boulevards beboersammensætning har en stor andel af beboerne etnisk minoritets baggrund. Dette udgør en central problemstilling i området, da det er oplevelsen, at denne gruppe, på grund af manglende integration i samfundet, generelt er i stor fare for marginalisering som følge af lav social mobilitet. Der er behov for et bredspektret integrationsarbejde i området, der understøtter denne beboergruppes integration, herunder med fokus på relation til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og sundhedssystemet, samt styrke beboernes kendskab til og fortrolighed med det omgivende samfund. Forældreengagement Mange af områdets børn og unge vokser op i skrøbelige familier, hvor forældrenes manglende ressourcer, kompetencer og forældreevner påvirker børnenes udviklingsmuligheder. Ifølge de lokale aktører er det afgørende at skabe bedre sammenhæng mellem børn/unge og forældregenerationen, herunder i forhold til at forøge forælderens deltagelse i og accept af børnenes/de unges fritidsliv, skole, opdragelse og uddannelse. Det vurderes, at en stor del af områdets børn og unge ikke er tilknyttet etablerede fritidsaktiviteter, og mange forældre har svært ved at støtte dem i forhold til skole og fritidsliv. Udfordringen vedrørende de udsatte unge hænger i høj grad sammen med, at der bor mange relativt ressourcesvage familier i området. Brug af kommunale institutions- og klubtilbud Der opleves en rimelig succes med børn, der går på skolerne i området, men der er dog mange børn fra Sjælør Boulevard, som slet ikke går på skolerne i nærområdet. Af den boligsociale helhedsplan (08-12) fremgår det, at Sjælør Boulevard ligger på grænsen mellem to distrikter under BUF. Der er knap 350 børn og unge under 18 år i boligområdet, og de går primært i skolerne på Bavnehøj og Ellebjerg Skole. Klubberne følger skoledistrikterne og klubben på Sjælør Boulevard hører til Vesterbro, som ikke har den daglige kontakt med området. Der er derfor ikke fokus på udfordringerne i klubben. SJÆLØR BOULEVARD 19 LUNDTOFTEGADE 19
21 Deltagelse i det lokale fritids- og idrætsliv Som nævnt ovenfor er en stor del af områdets børn og unge ikke tilknyttet etablerede fritidsaktiviteter. Beboerdemokrati Beboerdemokratiet er ikke så stærkt funderet og der er behov for at arbejde for et stærkere beboerdemokrati. Dog synes beboerdemokratiet for AKB s afdeling at være forholdsvis velfungerende. Beboerengagement Området er præget af et manglende eller svagt beboerengagement. Der er ikke mange tilbud og arrangementer i området, og der foregår ikke meget frivilligt arbejde på grund af manglende opbakning. Hærværk Der har været mange problemer med hærværk i området inden for det sidste halve år. Sjælør Boulevard har i 08 haft udgifter på kr. til udbedring af hærværk. I 09 var udgifterne på kr. til udbedring af hærværk. I 10 har udgifterne til udbedring af hærværk været kr. (jf. interne AKB bilag). I den boligsociale helhedsplan (08-12) er nævnt, at hærværk er et stort problem i området. I VIBO s afdeling Havekildegård i den anden ende af Sjælør Boulevard har man i perioder haft massive problemer med unges hærværk. Et problem, som på et tidspunkt medførte, at man følte sig nødsaget til at etablere videoovervågning i bebyggelsen. Videoovervågningen har bl.a. afsløret, at der også her sælges stoffer til unge. Kriminalitet De lokale aktører har kendskab til en lille kerne af hårde kriminelle, der skaber problemer i området. Gruppen består af unge i alderen år, som er kendte. Ungdomskriminaliteten i området drejer sig altså kun om nogle få unge. I Sjælør Boulevard er det primært voksenkriminalitet, der fylder. 2.2 Områdets fysiske udfordringer Bebyggelsens karakter Stokbebyggelse i 4 og 8 etager med saddeltag beliggende i store grønne arealer. Udfordringer - Mod øst er bebyggelsen afgrænset af en beplantet vold ind mod Vestre Kirkegård og mod vest af baghaver fra et villakvarter. Mod nord vender Sankt Annæ Gymnasium ryggen til bebyggelsen, og i syd er bebyggelsen afskåret af togbanen, som løber på en jordvold. Bebyggelsens afgrænsninger får den til at fremstå isoleret og adskilt fra den omkringliggende by. Der er ingen naturlige sammenhænge med de omkringliggende områder, og visuelle barrierer i form af beplantning, hegn, jordvolde og bygningers bagsider hindrer lange udsyn fra bebyggelsen. - Bebyggelsen mangler arkitektonisk og rumlig variation samt arkitektoniske detaljer. Alle bygninger er opført i gul tegl med mørke vinduesrammer, og strukturen er monoton. - Udearealerne, som består af store græsplæner uden særlig beplantning, mangler ligeledes arkitektonisk og landskabelig bearbejdning. - Mangel på intime uderum, læ og opholdsmuligheder, hvilket gør udearealerne svære at bruge. - Stokkene fremstår med forsiden mod øst, hvorfra der er adgang til boligerne og med bagside mod vest. Der er ikke adgang til udearealerne fra opgangene, hvilket medfører uklare tilhørsforhold. - Bebyggelsens adgangsarealer er anonyme og domineret af asfalterede parkeringsarealer. - Bebyggelsen mangler cykelparkering. Potentialer - En attraktiv stiforbindelse gennem bebyggelsen fra Sjælør Station og den planlagte cykelsti langs banen til Valbygårdsvej, gymnasierne og villakvarteret kunne skabe gennemstrømningstrafik og forbindelse til de omkringliggende bebyggelser. - Der bør desuden sikres flere indgange til Vestre Kirkegård fra Sjælør Boulevard, så kirkegården ud gør en rekreativ forbindelse fremfor en barriere. SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
22 - Udearealerne bør opgraderes ved en opdeling i mindre enheder og etablering af opholdsmuligheder og beplantning, som skaber bedre opholdskvaliteter og flere rumlige oplevelser. - Der kunne etableres private forhaver i forbindelse med bebyggelsens stueetager. At nogen føler ejerskab til forhaverne, bruger dem og passer på dem, kan være med til at skabe et mere indbydende, aktivt og oplevelsesrigt uderum. - Der bør desuden etableres direkte gennemgange til udearealer via passage i underetagen. Bedre adgang kan tydeliggøre tilhørsforhold til udearealerne. - Der kunne gives plads til aktiviteter, som kræver en hård belægning på de store parkeringsarealer langs Sjælør Boulevard. Arealerne kunne benyttes af både Sjælør Boulevard og omkringliggende bebyggelser og institutioner. Man kunne for eksempel forestille sig, at gymnasierne kunne bruge parkeringsarealerne i dagtimerne. - Der kunne arbejdes med belysning (evt. effektbelysning), særligt omkring parkeringsarealerne. - Indgange til bebyggelsen kunne individualiseres f.eks. ved udsmykning eller beplantning for at opnå tilhørsforhold og genkendelighed. - Bebyggelsens facader, hjørner og gavle bør bearbejdes, så der skabes større variation (f.eks. ved begrønning eller kunstnerisk udsmykning) SJÆLØR BOULEVARD 21 LUNDTOFTEGADE 21
23 Sjælør Boulevards fysiske udfordringer Kortet ovenfor er tegnet med udgangspunkt i den viden og de erfaringer, som er kommet frem under de to arbejdsmøder, der er afholdt om Sjælør Boulevard SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
24 Sjælør Boulevards fysiske potentialer Kortet ovenfor er tegnet med udgangspunkt i den viden og de erfaringer, som er kommet frem under de to arbejdsmøder, der er afholdt om Sjælør Boulevard. SJÆLØR BOULEVARD 23 LUNDTOFTEGADE 23
25 3. IGANGVÆRENDE BOLIGSOCIALE INITIATIVER OG AKTIVITETER Herunder er en kort gennemgang af boligsociale initiativer og kommunale planer i området. 3.1 Boligsociale helhedsplaner Der er en boligsocial helhedsplan i Sjælør Boulevard Sjælør Boulevard Kvarteret. Helhedsplanen dækker hele området, og er et samarbejde mellem AAB, VIBO og AKB, som alle har afdelinger i området. Helhedsplanen har en samlet bevilling på ca. 9,6 mio. kr. for perioden med fokus på - information og image - Sjælør - et levende kvarter - børn, unge og deres familier - kriminalpræventiv miljøplanlægning, integration Kgs. Enghave Lokaludvalg har siden foråret 09 arbejdet med at udarbejde en Bydelsplan for Kgs. Enghave, der fokuserer på følgende temaer: - Det grønne og Blå - Trafik - Byliv Denne bydelsplan grænser op til Sjælør Boulevard, men AKB s boligområde Sjælør Boulevard hører ind under bydelsplanen for Valby. Link til information om bydelsplanen: kongensenghavelokaludvalg.kk.dk/page19.html 3.2 Områdefornyelse Området har ikke været omfattet af et områdefornyelsesprojekt. I perioden var områdefornyelse i Kgs. Enghave, der ligger lige umiddelbart op til området. 3.3 Bydelsplaner Valby Lokaludvalg har udarbejdet en bydelsplan for Valby i 09, der fokuserer på følgende temaer: - Trafik - Skole - Idræt - Integration - Almene boligområder - Bæredygtighed og miljø - Byrum og stier - Udviklingen af by- og boligområder Link til bydelsplanen for Valby 09: valbylokaludvalg.kk.dk/~/media/valbylokaludvalg/ Valby_net.ashx SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
26 SJÆLØR BOULEVARD 25 LUNDTOFTEGADE 25
27 26 26 SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
28 SJÆLØR BOULEVARD 27 LUNDTOFTEGADE 27
29 28 28 SJÆLØR BOULEVARD LUNDTOFTEGADE
SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Bispeparken. Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 2011 BISPEPARKEN 1
SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER Bispeparken Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 2011 1 Kvarterudvikling August 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade 13 KBH S Postboks
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereBilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015)
Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015) RENTEMESTERVEJKVARTERET KULBANEKVARTERET Dette bilag beskriver udfordringerne i Rentemestervej- og Kulbanekvarteret, der indgår i
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereNotat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018
Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS
UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over
Læs mereHothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N
Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereFra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune
Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Program 11.00-11.05: Introduktion til workshoppen 11.05-11.40: Tour de force gennem Københavns s mangesidede indsats 11.40-11.55: Drøftelse af
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereNOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING
NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING Kolding Kommune har 2 boligområder på listen over hårde ghettoer. Dette notat relaterer sig til det ene af disse to områder, nemlig boligområdet
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereSom en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven.
Velfærd Sekretariat Sagsnr. 239821 Brevid. 1694709 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Boligsociale indsatser i Roskilde Kommune 14. august 2013 Baggrund Morten Gjerskov (S) har
Læs mereStatistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov
Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata
Læs mere24. marts 2012. Kredskonference 1. kreds. Opgaver løsninger
En plan for det hele eller en helhedsplan Signalgården Opgaver løsninger Lidt mere af det hele er virkeligheden i boligområderne. Hvad er opgaverne, hvem skal løse dem, og hvilke redskaber kan og vil vi
Læs mereBørneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012
Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereKultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær
Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af
Læs mereBEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL
BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL Aktivitetskortlægning i Indhold s. 2 Indledning s. 3 Undersøgelse og metode s. 4 Beskrivelse af tællesteder s. 5 Hovedkonklusioner s. 6 Det overordnede bevægelses-
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereSundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereSide 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet
Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder Side 1 af 8 Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesindsatsen overfor borgere med anden etnisk baggrund kan opdeles i indsatsen overfor integrationslovsudlændinge
Læs mereØget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.
Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereFattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?
Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereWorkshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk
Workshop A Sund By Netværksdage 2012 1 Opdrag fra Sundhedsstyrelsen Projekt Nærmiljø er støttet med satspuljemidler - 7.1 million kr. over en 4-årig periode (2010-2014). Satspuljen er rettet mod at styrke
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereDen 12. juni 2009 Århus Kommune
Notat Til: Til: Den politiske styregruppe Orientering/Drøftelse Den 12. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forslag til fase 1 initiativer Fase 1 initiativer skal understøtte helhedsplanens
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereHOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER
Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereDette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereHvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereNOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.
Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs meretryg heds indeks københavn 2014
tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereOpfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013
Opfølgende undersøgelse i Fredericia Kommune Rapport Marts 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Læsevejledning 4 2. HOVEDRESULTATER 6 3. DATAINDSAMLING OG
Læs mere* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen
At bo i Løjt * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard
Læs mereTil: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven
Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle
Læs mereAnvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder
Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereNotat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger
Notat Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14 Resume af Følgegruppens holdninger Især fire forhold blev nævnt af følgegruppen: 1. Gruppen efterspørger en bedre løsning for
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereSTATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014
STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mere360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7
360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 7 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs merePerceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?
JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereKOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE?
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE? DEBATMØDE KØF 2016 DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE? Deltagere: Leif Sønderup,
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs mereResume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus
Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse
Læs mere1 Indholdsfortegnelse
Maglehøjs sociale profil Februar 2010 Natur og Udvikling 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Indledning... 4 3 Konklusion: Maglehøjs sociale profil... 5 3.1 Udvikling af boligområdet og
Læs mereLandsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereHOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT YDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Ydre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mere1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.
Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan
Læs mereAgervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag
Agervang et område i positiv udvikling Agervang har været på ghettolisten, siden den første liste udkom i 2010. Agervang har dog i perioden siden 2010 gennemgået en positiv udvikling, som bl.a. skyldes
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereHovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14
Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereTAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:
Læs mere