Nervevæv. Nervevæv. Axon. Axontransport. Kommunikation mellem celler forbindelsesled mellem stimulus til respons
|
|
- Gudrun Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nervevæv Nervevæv Kmmunikatin mellem celler frbindelsesled mellem stimulus til respns ENDOKRINE SYSTEM NERVESYSTEMET Nervecelle = neurn specielle elektrfysilgiske egenskaber: IRRITABILITET neurnets evne til at reagere på stimuli KONDUKTIVITET neurnets evne til at verføre stimulatin til andre dele af cellen SIGNAL TRANSMISSION verførsel af stimulatinen til andre celler Neurner (nerveceller) Neurglia (specialiserede støtte celler) Bindevæv (hjernehinderne der mgiver CNS, langs bldkarene i CNS, perifere nerver, ganglier, sanserganer) Central nervesystemet - CNS - hjernen (encephaln) - rygmarven (medulla spinalis) - Grå substans: grupper af nervecelle legemer (nervekerner) - Hvid substans: myeliniserede nervefibre (ledningsbanerne) Perifere nervesystem - PNS - spinal g hjerne nerver Perifere nerver - Ganglier (grupper af nervecellelegemer) - Plexer (sammenfletninger af nervefibre) Axntransprt Axn LANGSOM: 3 mm/døgn ANTEGRAD (prteiner, enzymer, filamenter) HURTIG: mm/døgn ANTEGRAD (mitchndrier, SER, vesikler med transmitter substans) RETROGRAD (retur af nedslidte dele genbrug, justering af prteinsyntesen cellen kan regulere sin prduktin) Mekanismen fr den hurtige transprt er velkendt i frm af kinesein g dynein mlekyler, sm vandrer på mikrtubuli. (Bevægeligheden ikke kendt.) Neurnets lednings del KUN 1 fr hvert neurn (dg med undtagelse af biplære neurner) Udspringsknus (ingen Nissl substans) Initial segment initiering af aktinsptentialet Lang g ensartet diameter Kllateraler spec i CNS Præterminale frgreninger terminal endeknp Axplasma: mitchndrier, SER, mikrtubuli, neurfilamenter, - Nissl substans Axlemma Evt. myelinskede
2 Dendritter Typer af nerveceller Neurnets receptive del = ptag af impuls fra andre cellers axner Oftest mange, krtere, frgrenede øger verfladen fr imput Evt små spinae Gradvist smallere perifert Summatinen af imput (stimulerende g hæmmende) afgør m der skal ske et aktinsptentiale i axnet. Uniplære Biplære (retina, ganglin cchleae et vestibulare) Pseuduniplære (prindeligt biplære, under den embrynale udvikling smelter de t udløbere sammen. Spinal g hjernenerve ganglier) Multiplære (inddeles afhængigt af axns længde) - Glgi type I prjektinsneurner (meget lang axn, passerer andre dele af CNS i hvid substans g frlader CNS sm perifere nerver. Danner ledningsbanerne) - Glgi type II - interneurner (Krt axn, mange dendritter. Indskudt mellem andre nerver) Karakteristik / klassifikatin på baggrund af perikaryn g dendritternes arrangement Axnterminaler g synapser Mtrisk endeplade (acetylchlin) Bindevæv i CNS, da der ellers kun er sparsmt bindevæv langs karene (I de perifere nerver er der meget bindevæv) celler = mgiver neurnerne i CNS Ependym = beklæder hulrummene i hjernen g rygmarven I almindelig histlgiske snit ses kun kernerne af gliacellerne Kan påvises med specielle farvemetder Danner ikke synapser eller aktinsptentialer Neurtransmitter: kemisk substans frigivet ved excytse fra en nerveterminal sm reaktin på axnets aktinsptentiale g sm verfører signalet til en anden celle. Finn Geneser, fig
3 Astrcytter Astrcytter Astrcytter: - Fibrøse (hvid substans) - Prtplasmatiske (grå substans) - stjernefrmede - lys str kerne - glial fibrillary acidic prtein (GFAP) (bruges immunhistkemisk til påvisning af astrcytter, da de er specifikke fr disse celler) - mange cytplasmatiske udløbere - pia mater (desmsmer + nexus er) glia limitans externa - perivaskulære fdprcesser mkring karene - perineurale fdprcesser mkring neurnverflader uden fr synapsen g adskiller herved alle neurnerne i CNS fra kar g pia mater. Funktin: - støtte - vandring af neurner i embryn - adskiller de enkelte neurner g disses udløbere - regulerer det extracellulære miljø (fagcyterer neurtransmitter) - arvævsdannende efter beskadiget hjernevæv SCLEROSE - ptager iner efter hjernebeskadigelse - hjerneødem Finn Geneser fig a Farvning med Cajal s guldsublimatmetde. Astrcytter med fdprcesser. Oligdendrcytter Mikrglia Oligdendrcytter - satelittære (grå substans - lige p ad nervecelle legemet) - interfascikulære (hvid substans på rækker mellem nervefibrene) - færre mindre frgreninger - kernen lille g mørk - myelinskeden i CNS (hmlge til de Schwannske celler perifert) - RIP prteinet specifikt fr ligdendrcytter kan påvises med immunhistkemi Små celler med små spinkle udløbere Kernen lille g mørk 5-20 % af alle gliaceller Frekmmer veralt i CNS, specilet i den grå substans Mesdermalt deriverede fra mncytter (fra bldbanen til CNS, hvr de uddif.) Funktin: - den første celle i CNS der reagerer ved beskadigelse af nervevæv - fagcyterende - antigen præsenterende - cytkin secernerende påvirker de øvrige gliaceller (astrcytterne: bv + ødem) Finn Geneser: fig b Oligdendrcyt påvist immunhistkemisk vha RIP prteinet Finn Geneser fig Sølv-sulfidimprægnering af mikrglia
4 Ependym Nerveskeder Enlaget kubisk epithel Beklæder den indre verflade af hjeneventriklerne g central kanalen i medulla spinalis. Apikalt: cilier øger cerebrspinal væskens strømningshastighed Lateralt: nexus er g desmsmer tætte kntakter dg kan små prtein mlekyler passere. PNS - schwannske celler - stre tykke axner + myelin myelinskede hurtig nerveledning 120 m/sec (saltatrisk udbredning) - små tynde axner myelin umyeliniserede langsm nerveledning 1 m/sec CNS - ligdendrcytter danner myelinskeden i de myeliniserede fibre - umyeliniserede fibre adskilles af gliaceller FG fig FG fig Perifere umyeliniserede fibre Perifere myeliniserede fibre Små tynde axner Ses I LM ved sølv imprægnering ellers ses kun kernerne fra de schwannske celler Schwannske celler mkring axnet Satelit celler mkring nervecellelegemet i de perifere ganglier 1 schwannsk celle kan mgive p til 30 individuelle axner 1 schwansk celle kan mskede flere end 100 my af et axn Terminalt ingen nerveskede Tykkeste g længste axner Myelin segmenter my Myeliniseringsprcessen starter i 4. føtal måned Enkelte fibre først myeliniserede efter fødslen Prcessen først fuldendt ved 25 års alderen Kmpakt myelin: 75 % lipid (chlesterl) 25 % prtein FG fig FG fig 14-26
5 Perifere myeliniserede fibre Perifere nerveender - ex. på afferente nerveender Interndalsegmentet adskilt fra det øvrige extracellulær rum ved z.. hvilket er grundlaget fr den SALTATORISKE IMPULSUDBREDNING In strømmen kan kun passere axlemma, hvr der ikke er myelin svt de Ranvierske indsnøringer (RI) Impulsen hpper fra RI til RI Derfr er ledningshastigheden i myeliniserede fibre hurtigere end i umyeliniserede Pacini-krpuskel hudens subsutane væv spec i hånden g fden (tyk hud) - mekanreceptrer reagerer på vibratiner Meissner-krpuskel findes i hudens stratum papillare spec fingerspidser, håndflader g fdsåler - mekanreceptrer reagerer på taktile (=tryk g berøring) stimuli Finn Geneser fig Finn Geneser fig Finn Geneser fig Degeneratin af neurner PNS: Hvis læsinen er tæt på sma, så dør hele neurnet i prxim-distal retning WALLERSK DEGENERATION - distalt fr læsinen samt prximalt indtil 1. kllateral - det distale segment degenererer - schwannske cellecytplasma danner et rør - axn g myelinskeden fagcyteres af makrfager Reaktin i nervecellelegemet: - krmatlyse g pløsning af rganeller i cytplasma - cellelegemet svulmer p - kernen excentrisk CNS: Mikrglia g astrcytter fagcyterer Ofte standser degeneratinen ved synapsen, men kan frtsætte i det næste neurn transneural degeneratin Regeneratin af neurner PNS: Nervecellelegemet begynder at antage prindeligt udseende Ved læsinen pstår vækstknus med filpdier (terminal knpskydning) Vkser ind i røret af schwannske celler: 1-2 mm/døgn Er der en af vækst trådene, der når kntakt med periferien tilbagedannes de andre. Hvis afstanden er fr str vkser fibrene i alle retninger i bindevævet amputatins neurn, hvr de sensriske tråde kan udløse smerte mislykket regeneratin Kllateral knpskydning: frekmmer ved en partiel perifer læsin - kllateraler til terminalen. CNS: Der kan ses kllateral knpskydning, men egentlig regeneratin frekmmer ikke. Ved beskadigelse ses ardannelse (sclerse)
Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.
Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereHjernen og nervesystemet
Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex
Læs mereHjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet
Nervesystemet Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller berøring bliver opfanget af sensoriske receptorer. Denne stimuli omdannes
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mere26. oktober 2012 Side 1 af 8
Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Fag Mål Indhldet på Uddannelsesinstitutinen Anbefalet Fysilgi & Anatmi 6 ECTS (Bilgi, Fysilgi g anatm, bimedicin) har viden
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereFordøjelse af brødprodukter
Frdøjelse af brødprdukter Brød består vervejende af kulhydrat, samt prtein. Kulhydrat i brød er vervejende stivelse, resten er kstfibre. Nedbrydningen af stivelse katalyseres af enzymer sm amylaser, så
Læs mereInteraktiv ebog til biologi A
Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereAlmen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge
Almen Histologi Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau Asma Bashir, læge 2 ALMEN HISTOLOGI WWW.ASMABASHIR.COM BINDEVÆV Bindevævet er et skelet der understøtter det andet væv. Bindevævet
Læs mereHjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge
Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI
TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin
Læs mereDet kvindelige reproduktionssystem
Det kvindelige reprduktinssystem Kvindelige pubertet Menarche: Påbegyndelse af menstruatinscyklus Thelarche: Brystudvikling Adrenarche: Øget binyre andrgen sekretin GnRH: Gnadtrpin- releasing hrmn Et decapeptide
Læs mereNervesystemet. Centralnervesystemet.
Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX061-BIA V. STUDENTEREKSAMEN MAJ 2006 Vejledende opgavesæt 1
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2006 Vejledende opgavesæt 1 BIOLOGI A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares. STX061-BIA V 1. HIV Følgende
Læs mereElektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem
Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.
Læs mereLEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereLightRaise 60wi interaktiv projektor
Valg af en verflade LightRaise 60wi interaktiv prjektr Den interaktive LightRaise 60wi prjektr er vægmnteret g har en krt prjektinsafstand, g den kan frvandle næsten enhver væg eller whitebard til en interaktiv
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereNefronets struktur og placering
Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)
Læs mereALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion
Læs mereMACULA: 5½ mm livskvalitet
Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereHvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?
1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det
Læs mereElektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper
Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereNERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2
NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereArgentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1
Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Frrd Glæden g lysten til at danse er det vigtigste vi kmmer med, når vi gerne vil lærer at danse. En danseglæde
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereSMTTE-model for temaet Indianer
SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,
Læs mereKAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg
KAPITEL 6 Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg 206 er en relativt ung gren inden for toksikologien, der beskæftiger sig med stoffer, som har skadelige effekter på menneskets nervesystem.
Læs mereMERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)
MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan
Læs meresammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mere1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning
Væskebalance (kap 10-11) 1 sml (sm) = 1 ml (6,02*10 23 ) af slutpartikler - Et udtryk fr antallet af smtisk aktive partikler I en pløsning Osmtisk tryk: - Det tryk, sm netp frhindrer den smtiske betingede
Læs mereNyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job
Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister
Læs mereKredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereKOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ
KOMBIT Byg g Miljø Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø Versin 1.5 26. marts 2014 ROJ Indhld Indhld... 2 Om denne vejledning... 4 Krt m Byg g Miljø... 5 Hvad er Byg g Miljø?... 5 Hvrdan kan ansøgerne bruge
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereUndervisningen vil være spændende, afvekslende og praksisnær med fokus på læring i bevægelse og med øje for de forskellige aldersgrupper.
KAOS er et undervisningsfrløb, der henvender sig til elever g lærere på flkesklens 3., 4., 5. g 6. klassetrin. Undervisningsfrløbet strækker sig ver fire år med én undervisningsdag pr. år på Scial- g Sundhedssklen
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereSÅRBEHANDLING MED VACUUMTERAPI (VAC) (Vacuum assisted closure)
Bispebjerg Hspital SÅRBEHANDLING MED VACUUMTERAPI (VAC) (Vacuum assisted clsure) Udarb. af: Susan Bermark Birgitte Kjær Gdkendt af: Kl.versygeplejerske Susan Bermark Udarb.: 14.5.03 Rev.: 5/08 Frmål At
Læs mereHvor svært kan det være? Læring og intuitiv forståelse for matematik
Hvr svært kan det være? Læring g intuitiv frståelse fr matematik Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (læge, hjernefrsker)
Læs mereTjekliste Rygmarvsbrok
Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste
Læs mereNervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet
1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til
Læs mereKapitel 1 - Anatomi og fysiologi
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereHvad indeholder røgen?
6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige
Læs mereBevægelse, adfærd og læring
Bevægelse, adfærd g læring Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (læge, hjernefrsker) ved Århus Universitet. Redaktør g
Læs mereTjekliste Ehlers-Danlos syndrom
Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g
Læs mereBevidsthedstræning II Episode
Bevidsthedstræning II Episode 2 16.3.2017 Velkommen i denne transmission, som trodser jeres opfattelse af tid og rum og hvordan man kan forbinde sig med hinanden. Dette felt som åbnes som var åbnet til
Læs mereTjekliste Williams Syndrom
Tjekliste Williams Syndrm Familien, barnet g den unge Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning specialtilbud Støtte til træning Rådgivning
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereNyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -
Læs mereTjekliste Rett syndrom
Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereAnatomi og fysiologi Hånden på hjertet
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39
Læs merePNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Læs mereADVARSELSLAMPERNE BLINKER
ADVARSELSLAMPERNE BLINKER MIN STAKKELS PEGEFINGER Av, for fanden og andre forbandelser røg gennem luften, da havedøren klemte min pegefinger og efterlod den i en miserabel forfatning, sammentrykt, blåligt
Læs mereTjekliste Galaktosæmi
Tjekliste Galaktsæmi Familien g barnet Dækning af merudgifter Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Dækning af udgifter til transprt Dækning af frældrenes udgifter til kst g lgi i frbindelse med hspitalsindlæggelse
Læs mereNervefysiologi - Excitable membraner
Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.
Læs mereDAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time
01 02 03 04 05 06 Lidt om mig Knogler og led Muskler Bindevæv Ryggens anatomi Afrunding og afspænding DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time 2 Sara Jilsø Fleischer Ergoterapeut Fra Falster Bosiddende i
Læs mereScreening Prewriting skills Occupational Therapy SPOT
Screening Prewriting skills Occupatinal Therapy Registrerings ark navn: klasse: terapeut: test-dat: fødselsdat: krnlgisk alder: Instruktin Ved flere af punkterne er det muligt at vælge mere end et Anbring
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereMAVE-TARM-FORSTYRRELSER
ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens
Læs mereTjekliste Rubinstein-Taybi syndrom
Tjekliste Rubinstein-Taybi syndrm Familien, barnet g den unge Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighederne inden fr servicelvens rammer Rådgivning m mulighederne fr at få kmpensatin
Læs mereInspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere
Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,
Læs mereKlargøringsvejledning for BTTS 18V SOLAR
Klargøringsvejledning fr BTTS 18V SOLAR Indhldsfrtegnelse 1. Check pakkelisten. 2. Klargør BlipTrack WiFi sensr (hvis den indgår i målepunktet). 3. Send APN, SIM-inf g Serienumre til BLIP Systems. 4. Åbn
Læs mere