Nervevæv. Nervevæv. Axon. Axontransport. Kommunikation mellem celler forbindelsesled mellem stimulus til respons

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nervevæv. Nervevæv. Axon. Axontransport. Kommunikation mellem celler forbindelsesled mellem stimulus til respons"

Transkript

1 Nervevæv Nervevæv Kmmunikatin mellem celler frbindelsesled mellem stimulus til respns ENDOKRINE SYSTEM NERVESYSTEMET Nervecelle = neurn specielle elektrfysilgiske egenskaber: IRRITABILITET neurnets evne til at reagere på stimuli KONDUKTIVITET neurnets evne til at verføre stimulatin til andre dele af cellen SIGNAL TRANSMISSION verførsel af stimulatinen til andre celler Neurner (nerveceller) Neurglia (specialiserede støtte celler) Bindevæv (hjernehinderne der mgiver CNS, langs bldkarene i CNS, perifere nerver, ganglier, sanserganer) Central nervesystemet - CNS - hjernen (encephaln) - rygmarven (medulla spinalis) - Grå substans: grupper af nervecelle legemer (nervekerner) - Hvid substans: myeliniserede nervefibre (ledningsbanerne) Perifere nervesystem - PNS - spinal g hjerne nerver Perifere nerver - Ganglier (grupper af nervecellelegemer) - Plexer (sammenfletninger af nervefibre) Axntransprt Axn LANGSOM: 3 mm/døgn ANTEGRAD (prteiner, enzymer, filamenter) HURTIG: mm/døgn ANTEGRAD (mitchndrier, SER, vesikler med transmitter substans) RETROGRAD (retur af nedslidte dele genbrug, justering af prteinsyntesen cellen kan regulere sin prduktin) Mekanismen fr den hurtige transprt er velkendt i frm af kinesein g dynein mlekyler, sm vandrer på mikrtubuli. (Bevægeligheden ikke kendt.) Neurnets lednings del KUN 1 fr hvert neurn (dg med undtagelse af biplære neurner) Udspringsknus (ingen Nissl substans) Initial segment initiering af aktinsptentialet Lang g ensartet diameter Kllateraler spec i CNS Præterminale frgreninger terminal endeknp Axplasma: mitchndrier, SER, mikrtubuli, neurfilamenter, - Nissl substans Axlemma Evt. myelinskede

2 Dendritter Typer af nerveceller Neurnets receptive del = ptag af impuls fra andre cellers axner Oftest mange, krtere, frgrenede øger verfladen fr imput Evt små spinae Gradvist smallere perifert Summatinen af imput (stimulerende g hæmmende) afgør m der skal ske et aktinsptentiale i axnet. Uniplære Biplære (retina, ganglin cchleae et vestibulare) Pseuduniplære (prindeligt biplære, under den embrynale udvikling smelter de t udløbere sammen. Spinal g hjernenerve ganglier) Multiplære (inddeles afhængigt af axns længde) - Glgi type I prjektinsneurner (meget lang axn, passerer andre dele af CNS i hvid substans g frlader CNS sm perifere nerver. Danner ledningsbanerne) - Glgi type II - interneurner (Krt axn, mange dendritter. Indskudt mellem andre nerver) Karakteristik / klassifikatin på baggrund af perikaryn g dendritternes arrangement Axnterminaler g synapser Mtrisk endeplade (acetylchlin) Bindevæv i CNS, da der ellers kun er sparsmt bindevæv langs karene (I de perifere nerver er der meget bindevæv) celler = mgiver neurnerne i CNS Ependym = beklæder hulrummene i hjernen g rygmarven I almindelig histlgiske snit ses kun kernerne af gliacellerne Kan påvises med specielle farvemetder Danner ikke synapser eller aktinsptentialer Neurtransmitter: kemisk substans frigivet ved excytse fra en nerveterminal sm reaktin på axnets aktinsptentiale g sm verfører signalet til en anden celle. Finn Geneser, fig

3 Astrcytter Astrcytter Astrcytter: - Fibrøse (hvid substans) - Prtplasmatiske (grå substans) - stjernefrmede - lys str kerne - glial fibrillary acidic prtein (GFAP) (bruges immunhistkemisk til påvisning af astrcytter, da de er specifikke fr disse celler) - mange cytplasmatiske udløbere - pia mater (desmsmer + nexus er) glia limitans externa - perivaskulære fdprcesser mkring karene - perineurale fdprcesser mkring neurnverflader uden fr synapsen g adskiller herved alle neurnerne i CNS fra kar g pia mater. Funktin: - støtte - vandring af neurner i embryn - adskiller de enkelte neurner g disses udløbere - regulerer det extracellulære miljø (fagcyterer neurtransmitter) - arvævsdannende efter beskadiget hjernevæv SCLEROSE - ptager iner efter hjernebeskadigelse - hjerneødem Finn Geneser fig a Farvning med Cajal s guldsublimatmetde. Astrcytter med fdprcesser. Oligdendrcytter Mikrglia Oligdendrcytter - satelittære (grå substans - lige p ad nervecelle legemet) - interfascikulære (hvid substans på rækker mellem nervefibrene) - færre mindre frgreninger - kernen lille g mørk - myelinskeden i CNS (hmlge til de Schwannske celler perifert) - RIP prteinet specifikt fr ligdendrcytter kan påvises med immunhistkemi Små celler med små spinkle udløbere Kernen lille g mørk 5-20 % af alle gliaceller Frekmmer veralt i CNS, specilet i den grå substans Mesdermalt deriverede fra mncytter (fra bldbanen til CNS, hvr de uddif.) Funktin: - den første celle i CNS der reagerer ved beskadigelse af nervevæv - fagcyterende - antigen præsenterende - cytkin secernerende påvirker de øvrige gliaceller (astrcytterne: bv + ødem) Finn Geneser: fig b Oligdendrcyt påvist immunhistkemisk vha RIP prteinet Finn Geneser fig Sølv-sulfidimprægnering af mikrglia

4 Ependym Nerveskeder Enlaget kubisk epithel Beklæder den indre verflade af hjeneventriklerne g central kanalen i medulla spinalis. Apikalt: cilier øger cerebrspinal væskens strømningshastighed Lateralt: nexus er g desmsmer tætte kntakter dg kan små prtein mlekyler passere. PNS - schwannske celler - stre tykke axner + myelin myelinskede hurtig nerveledning 120 m/sec (saltatrisk udbredning) - små tynde axner myelin umyeliniserede langsm nerveledning 1 m/sec CNS - ligdendrcytter danner myelinskeden i de myeliniserede fibre - umyeliniserede fibre adskilles af gliaceller FG fig FG fig Perifere umyeliniserede fibre Perifere myeliniserede fibre Små tynde axner Ses I LM ved sølv imprægnering ellers ses kun kernerne fra de schwannske celler Schwannske celler mkring axnet Satelit celler mkring nervecellelegemet i de perifere ganglier 1 schwannsk celle kan mgive p til 30 individuelle axner 1 schwansk celle kan mskede flere end 100 my af et axn Terminalt ingen nerveskede Tykkeste g længste axner Myelin segmenter my Myeliniseringsprcessen starter i 4. føtal måned Enkelte fibre først myeliniserede efter fødslen Prcessen først fuldendt ved 25 års alderen Kmpakt myelin: 75 % lipid (chlesterl) 25 % prtein FG fig FG fig 14-26

5 Perifere myeliniserede fibre Perifere nerveender - ex. på afferente nerveender Interndalsegmentet adskilt fra det øvrige extracellulær rum ved z.. hvilket er grundlaget fr den SALTATORISKE IMPULSUDBREDNING In strømmen kan kun passere axlemma, hvr der ikke er myelin svt de Ranvierske indsnøringer (RI) Impulsen hpper fra RI til RI Derfr er ledningshastigheden i myeliniserede fibre hurtigere end i umyeliniserede Pacini-krpuskel hudens subsutane væv spec i hånden g fden (tyk hud) - mekanreceptrer reagerer på vibratiner Meissner-krpuskel findes i hudens stratum papillare spec fingerspidser, håndflader g fdsåler - mekanreceptrer reagerer på taktile (=tryk g berøring) stimuli Finn Geneser fig Finn Geneser fig Finn Geneser fig Degeneratin af neurner PNS: Hvis læsinen er tæt på sma, så dør hele neurnet i prxim-distal retning WALLERSK DEGENERATION - distalt fr læsinen samt prximalt indtil 1. kllateral - det distale segment degenererer - schwannske cellecytplasma danner et rør - axn g myelinskeden fagcyteres af makrfager Reaktin i nervecellelegemet: - krmatlyse g pløsning af rganeller i cytplasma - cellelegemet svulmer p - kernen excentrisk CNS: Mikrglia g astrcytter fagcyterer Ofte standser degeneratinen ved synapsen, men kan frtsætte i det næste neurn transneural degeneratin Regeneratin af neurner PNS: Nervecellelegemet begynder at antage prindeligt udseende Ved læsinen pstår vækstknus med filpdier (terminal knpskydning) Vkser ind i røret af schwannske celler: 1-2 mm/døgn Er der en af vækst trådene, der når kntakt med periferien tilbagedannes de andre. Hvis afstanden er fr str vkser fibrene i alle retninger i bindevævet amputatins neurn, hvr de sensriske tråde kan udløse smerte mislykket regeneratin Kllateral knpskydning: frekmmer ved en partiel perifer læsin - kllateraler til terminalen. CNS: Der kan ses kllateral knpskydning, men egentlig regeneratin frekmmer ikke. Ved beskadigelse ses ardannelse (sclerse)

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem. Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet Nervesystemet Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller berøring bliver opfanget af sensoriske receptorer. Denne stimuli omdannes

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Fordøjelse af brødprodukter

Fordøjelse af brødprodukter Frdøjelse af brødprdukter Brød består vervejende af kulhydrat, samt prtein. Kulhydrat i brød er vervejende stivelse, resten er kstfibre. Nedbrydningen af stivelse katalyseres af enzymer sm amylaser, så

Læs mere

26. oktober 2012 Side 1 af 8

26. oktober 2012 Side 1 af 8 Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Fag Mål Indhldet på Uddannelsesinstitutinen Anbefalet Fysilgi & Anatmi 6 ECTS (Bilgi, Fysilgi g anatm, bimedicin) har viden

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX061-BIA V. STUDENTEREKSAMEN MAJ 2006 Vejledende opgavesæt 1

BIOLOGI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX061-BIA V. STUDENTEREKSAMEN MAJ 2006 Vejledende opgavesæt 1 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2006 Vejledende opgavesæt 1 BIOLOGI A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares. STX061-BIA V 1. HIV Følgende

Læs mere

Almen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge

Almen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge Almen Histologi Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau Asma Bashir, læge 2 ALMEN HISTOLOGI WWW.ASMABASHIR.COM BINDEVÆV Bindevævet er et skelet der understøtter det andet væv. Bindevævet

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller

Læs mere

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin

Læs mere

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

LightRaise 60wi interaktiv projektor

LightRaise 60wi interaktiv projektor Valg af en verflade LightRaise 60wi interaktiv prjektr Den interaktive LightRaise 60wi prjektr er vægmnteret g har en krt prjektinsafstand, g den kan frvandle næsten enhver væg eller whitebard til en interaktiv

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nefronets struktur og placering

Nefronets struktur og placering Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)

Læs mere

MACULA: 5½ mm livskvalitet

MACULA: 5½ mm livskvalitet Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller

Læs mere

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011 LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1 Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Frrd Glæden g lysten til at danse er det vigtigste vi kmmer med, når vi gerne vil lærer at danse. En danseglæde

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ KOMBIT Byg g Miljø Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø Versin 1.5 26. marts 2014 ROJ Indhld Indhld... 2 Om denne vejledning... 4 Krt m Byg g Miljø... 5 Hvad er Byg g Miljø?... 5 Hvrdan kan ansøgerne bruge

Læs mere

Det kvindelige reproduktionssystem

Det kvindelige reproduktionssystem Det kvindelige reprduktinssystem Kvindelige pubertet Menarche: Påbegyndelse af menstruatinscyklus Thelarche: Brystudvikling Adrenarche: Øget binyre andrgen sekretin GnRH: Gnadtrpin- releasing hrmn Et decapeptide

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning

1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning Væskebalance (kap 10-11) 1 sml (sm) = 1 ml (6,02*10 23 ) af slutpartikler - Et udtryk fr antallet af smtisk aktive partikler I en pløsning Osmtisk tryk: - Det tryk, sm netp frhindrer den smtiske betingede

Læs mere

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

Undervisningen vil være spændende, afvekslende og praksisnær med fokus på læring i bevægelse og med øje for de forskellige aldersgrupper.

Undervisningen vil være spændende, afvekslende og praksisnær med fokus på læring i bevægelse og med øje for de forskellige aldersgrupper. KAOS er et undervisningsfrløb, der henvender sig til elever g lærere på flkesklens 3., 4., 5. g 6. klassetrin. Undervisningsfrløbet strækker sig ver fire år med én undervisningsdag pr. år på Scial- g Sundhedssklen

Læs mere

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg KAPITEL 6 Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg 206 er en relativt ung gren inden for toksikologien, der beskæftiger sig med stoffer, som har skadelige effekter på menneskets nervesystem.

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

SMTTE-model for temaet Indianer

SMTTE-model for temaet Indianer SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

SÅRBEHANDLING MED VACUUMTERAPI (VAC) (Vacuum assisted closure)

SÅRBEHANDLING MED VACUUMTERAPI (VAC) (Vacuum assisted closure) Bispebjerg Hspital SÅRBEHANDLING MED VACUUMTERAPI (VAC) (Vacuum assisted clsure) Udarb. af: Susan Bermark Birgitte Kjær Gdkendt af: Kl.versygeplejerske Susan Bermark Udarb.: 14.5.03 Rev.: 5/08 Frmål At

Læs mere

Hvor svært kan det være? Læring og intuitiv forståelse for matematik

Hvor svært kan det være? Læring og intuitiv forståelse for matematik Hvr svært kan det være? Læring g intuitiv frståelse fr matematik Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (læge, hjernefrsker)

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Bevægelse, adfærd og læring

Bevægelse, adfærd og læring Bevægelse, adfærd g læring Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (læge, hjernefrsker) ved Århus Universitet. Redaktør g

Læs mere

Klargøringsvejledning for BTTS 18V SOLAR

Klargøringsvejledning for BTTS 18V SOLAR Klargøringsvejledning fr BTTS 18V SOLAR Indhldsfrtegnelse 1. Check pakkelisten. 2. Klargør BlipTrack WiFi sensr (hvis den indgår i målepunktet). 3. Send APN, SIM-inf g Serienumre til BLIP Systems. 4. Åbn

Læs mere

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Tjekliste Williams Syndrom

Tjekliste Williams Syndrom Tjekliste Williams Syndrm Familien, barnet g den unge Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning specialtilbud Støtte til træning Rådgivning

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet 1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Tjekliste Rett syndrom

Tjekliste Rett syndrom Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Tjekliste Galaktosæmi

Tjekliste Galaktosæmi Tjekliste Galaktsæmi Familien g barnet Dækning af merudgifter Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Dækning af udgifter til transprt Dækning af frældrenes udgifter til kst g lgi i frbindelse med hspitalsindlæggelse

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

Screening Prewriting skills Occupational Therapy SPOT

Screening Prewriting skills Occupational Therapy SPOT Screening Prewriting skills Occupatinal Therapy Registrerings ark navn: klasse: terapeut: test-dat: fødselsdat: krnlgisk alder: Instruktin Ved flere af punkterne er det muligt at vælge mere end et Anbring

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time

DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time 01 02 03 04 05 06 Lidt om mig Knogler og led Muskler Bindevæv Ryggens anatomi Afrunding og afspænding DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time 2 Sara Jilsø Fleischer Ergoterapeut Fra Falster Bosiddende i

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Tjekliste Rubinstein-Taybi syndrom

Tjekliste Rubinstein-Taybi syndrom Tjekliste Rubinstein-Taybi syndrm Familien, barnet g den unge Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighederne inden fr servicelvens rammer Rådgivning m mulighederne fr at få kmpensatin

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet Løn g Øknmi - Team Øknmi Middelfart Kmmune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte 8888 5038 cvr.: 29189684 Dat: 7. juli 2015 Sagsnr.: 2015-007700-1 Mads.SandagerHansen@middelfart.dk

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed) Tjekliste Ostegenesis imperfecta (medfødt kngleskørhed) Familien, barnet g den unge Psyklgisk støtte Dækning af merudgifter Bligændringer g bligskift Hjælpemidler Specialsyet tøj Aflastning Træning i varmtvandsbassin

Læs mere

Anvendelsesområde. Programmet Træmodul er integreret i statiksystemet Problemløseren, hvorfra dimensionerende snitkræfter automatisk overføres.

Anvendelsesområde. Programmet Træmodul er integreret i statiksystemet Problemløseren, hvorfra dimensionerende snitkræfter automatisk overføres. Træmdul DS/EN EC 5 Anvendelsesmråde Prgrammet beregner bæreevnen fr bjælker, søjler, gitterspær g rammer med belastning i et eller t plan iht. DS/EN 1995-1- 1. Desuden tilbyder prgrammet rutiner fr branddimensinering

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn Assens Havn Nrdre Havnevej 12 5610 Assens Att. Ole Knudsen Varsling af påbud m regulering af støvemissin fra håndtering af flis g træpiller på Assens Havn I frhld til støv er det administratinens faglige

Læs mere

Koordinationsøvelser med bold

Koordinationsøvelser med bold Krdinatinsøvelser med bld Gribe, kaste g drible er i høj grad med til at udvikle barnets øje/håndkrdinatin g bldbanegenkendelse. At have en gd øje/håndkrdinatin g at kunne genkende bldens bane er grundlaget

Læs mere

Noter til Holes Essentials

Noter til Holes Essentials Noter til Holes Essentials Cellen: Cellen og dens indre: Vores krop er opbygget af ca. 75 billioner celler og kan alle inddeles i forskellige grupper afhængig af deres funktion, størrelse og form. Af den

Læs mere

Hvorfor bruge dette værktøj?

Hvorfor bruge dette værktøj? Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Fryser til alkohol og dybfrosende produkter

Fryser til alkohol og dybfrosende produkter Fryser til alkhl g dybfrsende prdukter 700.075H V1/1209 DK 1. Generelle plysninger 100 1.1 Generelt m denne vejledning 100 1.2 Symblfrklaring 100 1.3 Prducentens ansvar g garanti 101 1.4 Ophavsret 101

Læs mere