RUST INDHOLD VELKOMMEN INDENFOR

Transkript

1 OKTOBER 2012

2 RUST INDHOLD VELKOMMEN INDENFOR HJEM TIL KØBENHAVN De studerende på SDU flytter ofte tilbage til storbyen efter kort tid på studiet. Især København trækker. HVIS SYDDANSK VAR I KØBENHAVN Mød en af de mange studerende, der savnede København for meget. VI MÅ VÆRE MERE ATTRAKTIVE Syddansk Universitets campusbyer kan ikke konkurrere med bylivet i København. I stedet forsøger universitetet at profilere sig på kvaliteten af uddannelserne. PÅ JAGT EFTER BOGPRISERNE Bliv klogere på, hvorfor dine bøger er så dyre. UNIVERSITETERNE SKAL HJÆLPE DE STUDERENDE MED PRIVATØKONOMIEN Studerende har så dårligt styr på deres egen økonomi, at organisationen Syddanske Studerende foreslår økonomisk rådgivning på universitetet. HJÆLP TIL LEJE Unge skal blive bedre til at læse lejekontrakten igennem, når de flytter hjemmefra. KUNSTEN AT PRESSE PÅ Universitetsstuderende skal hurtigere igennem deres uddannelse. Ingen problem, mener rektor Jens Oddershede. TELEGRAM FRA EN CAMPUSBY RUST spørger en SDU-studerende, hvordan man kan holde liv i studiemiljøet på et pendleruniversitet. EN DRØMMEAGTIG AFFÆRE Portræt: Den unge skuespiller Mikkel Boe Følsgaard er ikke så glad for at være i centrum. Men så snart kameraerne snurrer, bliver han som forvandlet. PÅ TVÆRS AF ATLANTEN, PART II: MODSÆTNINGER MØDES Anden halvdel af artikelserien om Harvard vs. SDU. Brugerbetalingen er skyhøj på det amerikanske superuniversitet. Til gengæld får man noget for pengene. VELKOMMEN I VOGNEN Træd indenfor i Mikkel Hviid Hansens ungkarlehybel. En spartansk indrettet etværelses på to hjul. HVAD SKAL VI MED ET STUDENTERHUS? Der findes mange gode grunde til at oprette et studenterhus. Og mindst lige så mange holdninger til, hvad det skal kunne. STUDENTERHUS I SUS OG DUS Odense får måske et nyt studenterhus. Syddansk Universitet vil gerne skæppe i kassen, men kræver samtidig medbestemmelse, så økonomien ikke skrider. 3,2,1 TIL SOFAEN Få kulturelle tips til oktober fra to forskellige generationer. KALENDER Hvad sker der i din campusby i oktober?

3 oprettelse kr. 99

4 RUST VELKOMMEN INDENFOR Har du været en tur Nedenunder? Måske har du, måske har du ikke besøgt SDUs nye fredagsbar under jorden ved indgang C på Campusvej. Uanset hvad er Nedenunder det måske mest synlige bevis på, at Syddansk Universitet mener det alvorligt, når de proklamerer, at de vil sætte os de studerende i centrum. Et andet er de nypudsede vejledningsfaciliteter, der har til formål at gøre det nemmere at få lige præcis den hjælp, man efterspørger. Hvad enten det drejer sig om spørgsmål til ens SU eller studietvivl. Længe har mantraet de studerende i centrum været automatrefleks, når man har talt studiemiljø med de ansvarlige på SDU. Men med de nye tiltag og de, der er i støbeskeen, viser SDU altså, at der er handling bag ordene. Men det er ikke nok. For hvis vi skal have det fedeste studiemiljø, som der bliver sagt i en artikel i bladet, kræver det, at vi søger det i fællesskab. Det kan vi gøre ved at købe en øl eller en sodavand i fredagsbaren med vores medstuderende, ved at stemme til universitetsvalget og ved at byde nye studerende velkomne. Dybest set handler det om, at vi skal skabe en fælles identitet omkring det at studere på Syddansk Universitet. At læse på universitetet er mere end marathonforelæsninger og kaffe fra automaten. Kort inden studiestart foreslog to byrådspolitikere, at Odense skal have et egentlig studenterhus, som man kender det fra Aalborg, Aarhus og København. Men hvorfor skal vi overhovedet have sådan et, og hvad skal det eventuelt indeholde? Det kan du læse mere om i dette nummer af RUST. Og så skal vi på camping. I desperationen over en manglende bolig har flere SDU-studerende nemlig slået teltpløkkerne i på en campingplads i udkanten af Odense. Derudover har vi gået de studerendes privatøkonomi efter i sømmene og forsøgt at finde ud af, hvorfor mange københavnere starter på Syddansk Universitet, når de egentlig helst vil blive i hovedstaden. RUST er imidlertid mere end universitetsstof. Hvem er for eksempel ham på forsiden, hvad er det for noget med en sølvbjørn, og hvad var det nu for noget musik, rektor, Jens Oddershede, dansede til i sin tid på Aarhus Universitet i 60 erne? De spørgsmål og mange flere kan du få besvaret i denne udgave af RUST magasinet. Hvis du selv har spørgsmål, ris, ros eller ønsker at skrive for RUST magasinet, skal du være velkommen til at skrive til os på rust@sdu.dk Husk også, at du kan finde os på Facebook og på rustonline.dk Ellers ses vi måske til en forfriskning Nedenunder! God læselyst Christian Birk Christian Birk Ansv. chefredaktør Sebastian Abrahamsen Chefredaktør Anne Katrine Gregersen Redaktør Mads Frimann Redaktør Nina Aagaard Redaktør Fotograf: Simon Johansen Forsidefoto Gitte Post Udgiver Serviceområdet Kontakt rust@sdu.dk Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk Rosendahls Print - Design - Media Distribution Alle afdelinger af SDU Web Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 Studiepris Studiepris Studiepris 04. oktober kl. 20:00 Outlandish 05. oktober kl. 21:00 Complicated Universal Cum + Stella Blackrose 10. oktober kl. 20:00 Deer Bear + Green Pitch Studiepris Studiepris 11. oktober kl. 20:00 Veto 12. oktober kl. 21:00 Pede B & DJ Noize 17. oktober kl. 20:00 Royal Southern Brotherhood (US) m. Cyril Neville Studiepris Studiepris 18. oktober kl. 20:00 Jonathan Johansson (SE) 26. oktober kl. 21:00 The Eclectic Moniker 27. oktober kl. 21:00 Magtens Korridorer 04. oktober kl. 20:00 n*grandjean Studiepris 20. oktober kl. 21:00 Jonas Alaska m/band (NO) 03 kl. 20:00 OKT 04 OKT kl. 20:00 06 kl. 21:00 OKT 08 kl. 20:00 OKT 09 kl. 20:00 OKT 10 kl. 20:00 OKT 11 kl. 20:00 OKT 12 kl. 21:00 OKT 13 kl. 21:00 OKT 17 kl. 20:00 OKT 18 kl. 20:00 OKT 19 kl. 21:00 OKT 20 kl. 10:00 OKT 20 kl. 21:00 OKT 23 kl. 19:30 OKT 24 kl. 20:00 OKT 25 kl. 20:00 OKT 27 kl. 21:00 OKT 31 kl. 20:00 OKT Songwriters Circle n*grandjean Simon Krebs Blue Monday Teitur (FO) Strawberry blonde Release koncert Phonix Thomas Holm Bo Steif Jonas Breum Delta Blues Band Kirsten & Marie Signe Svendsen m. Band Jonas Alaska m/band (NO) TemaTirsdag - Leonard Cohen på Dansk Lloyd Jones (US) & Shaky Ground Songwriter Songwriter Jazz Blues Songwriter Songwriter Folk Jazz Pop/Rock Blues Songwriter Pop/Rock Songwriter Blues FCF - Åben Scene The KutiMangoes Afrobeat, Jazz, Soul and Blues Nana Jacobi Pop/Rock Køb dine billetter på Postenlive.dk og Dexter.dk

6 RUST Københavnere starter på Syddansk Universitet, men flytter hjem så hurtigt de kan. Det dræner studiemiljøet. Hjem til København Af Nina Aagaard Studerende er på vej ud af Syddansk Universitet, allerede inden de starter. RUST har foretaget en rundringning til otte studievejledere på Københavns Universitet. Fælles for de otte er, at de er tilknyttet studier, hvor man skal have et højt gennemsnit for at komme ind. Studievejlederne har alle prøvet at blive ringet op af studerende fra Syddansk Universitet, der spørger til mulighederne for at blive overflyttet til København. Der er mange, der ringer omkring studiestart. Det er typisk folk, som kommer fra København, men som er kommet ind i Odense eller Århus, fordi der er lavere snit. De vil gerne tilbage til deres familie, venner og omgangskreds og ringer for at høre, hvornår de kan flytte tilbage, fortæller Anine Skibsted, der er studievejleder på medicin på Københavns Universitet. Der findes ikke nogen præcise tal for, hvor ofte studievejlederne modtager henvendelser. På medicin kommer henvendelserne i bølger, men Anine Skibsted vurderer, at studerende fra andre universiteter ringer om overflytning et par gange om måneden. Medicinstuderende kan dog ikke flytte til et andet universitet under deres bachelor, men kan vælge at tage deres kandidat et andet sted. SPILD AT SLÅ TIDEN IHJEL Rune Mastrup Lauridsen, der er studievejleder på Syddansk Universitet, genkender billedet. Der er mange københavnere, som ikke har kunnet komme ind i København, som starter her, men gerne vil tilbage hurtigst muligt. Det er en helt klar tendens, de store byer trækker jo. På visse studier drejer det sig om mere end en tredjedel af de studerende, vurderer han. Det er primært på humaniorastudier, hvor det er svært at komme ind på Københavns Universitet, men nemt at komme ind på Syddansk Universitet. Et eksempel er litteraturvidenskab, hvor det kræver et snit på 10,5 at komme ind i København, men 5,7 i Odense. I 2010 ændrede Undervisningsministeriet adgangsbekendtgørelsen. For at blive overflyttet skulle man tidligere have bestået, hvad der svarer til første år på sit eget universitet. Nu skal man have bestået det, der svarer til første år på det universitet, man vil flytte til. Studierne er aldrig helt ens bygget op. Derfor er det i praksis næsten umuligt at flytte, før man har gjort andet år færdigt. Når de studerende opdager det, bliver de skuffede, fortæller Rune Mastrup Lauridsen. Derfor har studievejledningen de sidste to år holdt møde for pendlere på humaniorastudier, hvor det er svært at komme ind på Københavns Universitet. Cirka en tredjedel af de studerende på studierne blev indkaldt, og omkring 50 dukkede op. På møderne fortæller Rune Mastrup Lauridsen de studerende om reglerne for overflytning. De diskuterer, hvordan man kan engagere sig i Syddansk Universitet, i den tid man alligevel går der. Vi taler om forskellen på bare at tænke tiden på SDU som noget skidt, man er blevet tvunget til, og på at tænke: Nu er jeg her, og så giver jeg den en skalle. Jeg synes, det er spild af deres krudt, at de render rundt her og kun prøver at slå tiden ihjel. Studerende fra andre universiteter ringer også til Syddansk Universitet for at høre om mulighederne for at blive flyttet over. Men ifølge Rune Mastrup Lauridsen er det typisk, fordi Syddansk Universitet udbyder et fag, de gerne vil have, eller fordi opbygningen af studiet tiltaler dem. PÅ VEJ UD Et af de studier, hvor pendlerne bliver inviteret til mødet, er religionsstudier. I år skulle man have et snit på 7,8 for at komme ind på Københavns Universitet. Syddansk optog alle. Mellem en fjerdel og en tredjedel af de religionsstuderende pendler fra København, vurderer Amalie Sloth Christensen, der er faglig vejleder på religionsstudier på Syddansk Universitet. Hun fortæller, at en del søger ind på Syddansk, fordi de blev afvist i København, og når de er færdige med de første to år, vælger mange at tage deres tilvalg på Københavns Universitet. Der er en tendens til, at man tager religionsstudier (de først to år, red.) på Syddansk, og så flytter man over på Københavns Universitet til tilvalg. Også mange studerende på litteraturvidenskab bliver boende i København. Der er dårligt fremmøde og manglende initiativ, fortæller Stine Illum Grabetz, der er faglig vejleder på litteraturvidenskab Halvdelen er allerede mentalt på vej ud af SDU. De studerende på litteraturvidenskab skal bygge et studiemiljø op igen og igen, mener hun. På første år skal de vænne sig til at gå på universitetet, så først på andet år har de overskud til at engagere sig i studiemiljøet. Og på tredje år er de flyttet væk igen. De studerende bliver ikke længe nok på studiet til at bygge noget varigt op, og det skader studiemiljøet, siger Stine Illum Grabetz. Det er et kæmpe problem, men jeg ved ikke, hvad man skal gøre. Jeg synes bare, det er virkelig ærgerligt. 6

7 RUST Foto: Bjørn Hvidsteen Ann Kjersgaard er flyttet hjem til København efter to år i Odense. Det er i København, hun hører til. Hvis Syddansk var i København Af Nina Aagaard 30. juli kom svaret endelig. I et halvt år havde Ann Kjersgaard ventet på svar på sin kvote 2-ansøgning. Brevet, postbuddet kom med, var ikke fra Københavns Universitet, men fra anden-prioriteten Syddansk Universitet. Alligevel var Ann Kjersgaard glad for bare at være kommet ind på det studie, hun havde drømt om. Mit mål var at få en uddannelse, fortæller Ann Kjersgaard i køkkenet på Frederiksberg, hvor hun bor i dag. Og så måtte det koste det, det kostede, og hvis det var Fyn i to år, så var det Fyn i to år. I 2010 krævede det et snit på 9 at blive optaget på religionsvidenskab på Københavns Universitet, mens alle blev optaget på Syddansk Universitet. I år var gennemsnittet faldet til 7,8 på Københavns Universitet. På Syddansk blev alle stadig optaget. Ifølge den faglige vejleder på religionsstudier på Syddansk Universitet, Amalie Sloth Christensen, søger en del ind på Syddansk Universitet, fordi de ikke har snit til at komme ind i København. Sådan er det også på andre studier på universitetet, fortæller Rune Mastrup Lauridsen fra Studievejledningen. Det er særligt på humaniorastudierne som religionsstudier, engelsk, filosofi og litteraturvidenskab. På disse studier er det svært at komme ind i København, men nemt at komme ind på Syddansk Universitet. Ann Kjersgaard havde 14 dage til studiestart. Hele livet havde hun boet i København, og hun overvejede at begynde at pendle. Men den daværende studieleder på religionsstudier, Annika Hvithamar, fortalte hende, at pendlerne ikke bliver lige så knyttet til studiet som dem, der flytter til Odense. Så Ann Kjersgaard holdt afskedsmiddag for familien, fandt et kollegieværelse og flyttede til Odense aftenen før, hun skulle møde på universitetet. EN LILLE BY Når Ann Kjersgaard ikke havde forelæsninger, blev hun ikke på sit nye værelse på kollegiet Glanshatten. Hun var med til de arrangementer, der var på studiet, til de fester, der blev holdt på kollegiet, og når hun skulle læse, satte hun sig ned i Fagrådslokalet sammen med de andre religionsstuderende. Det er mennesker, der skal til, før jeg kan føle mig tilpas. Og de har været der, det har bare taget længere tid, end jeg troede, fortæller Ann Kjersgaard. Der gik et år, men så følte hun, at hun gik fra at have bekendte i Odense, til at have venner i Odense. Når de var sammen, kunne de gå ud at spise i gågaden, de kunne gå i biografen, eller sætte sig ned i Munkemose om sommeren. Ann Kjersgaard havde ikke regnet med, at Odense skulle minde om København. Alligevel blev hun overrasket over, hvor lille byen egentlig er. Alt er inde i centrum, og det, der er dér, er ikke særlig meget. Her i København kan jeg gå på Kul Kafeen på en tirsdag, og det er gratis stand up jeg ved ikke, det er bare en masse småting, man manglede. Selvom hun havde sat sig for at falde til i Odense, vidste hun fra starten, at hun ville tage tilbage, når hun kunne. Der var en deadline: To år. Så kunne hun tage sit tilvalgsfag i København. Ifølge den faglige vejleder på religionsstudier, Amalie Sloth Christensen, er der en tendens til, at studerende tager de første to år på Syddansk Universitet og flytter til Københavns Universitet, når de tager tilvalg på tredje år. Efter en lovændring i 2010 er det næsten umuligt at blive overflyttet til et andet universitet, før man har bestået de første to år. Det har ikke været muligt at finde nogle tal, men Rune Mastrup Lauridsen vurderer, at det på visse humaniorastudier er mere end en tredjedel, der overvejer at skifte til Københavns Universitet. DET ER HER, JEG HØRER TIL 29. juni i år var Ann Kjersgaard til eksamen i mundtlig latin. Det var hendes sidste eksamen. Selvom det regnede i stride strømme, havde hun de ejendele, hun ikke kunne undvære, med ud til universitetet. Samme aften skulle hun til sin mors fødselsdag, og når de havde fejret hende, ville Ann Kjersgaard blive i København. Det sidste stykke tid havde hun ventet og revet dage ud af kalenderen. Hun havde eksamen, var stressset, og nu skulle hun bare tilbage. I hendes hoved kom København til at betyde ferie. I dag er det ikke ferie. Det er bare København, bare hverdag. Men hun føler sig hjemme igen. Jeg hører bare til. Det er en følelse, og jeg ved ikke, hvordan man kan mærke det, det kan man bare. Sidste uge startede Ann Kjersgaard på tilvalg i historie på Københavns Universitet, og lige nu er hun i gang med at skrive sin bachelor. Hun har endnu ikke fundet et sted at bo, men bor i sin søsters 2-værelses lejlighed på Frederiksberg. Efter hvad Ann Kjersgaard har hørt, bliver man taget mere i hånden på Syddansk Universitet, end man gør på Københavns Universitet. Så egentlig mener hun, det har været bedre for hende at tage sin bachelor i Odense, end det ville have været på Københavns Universitet. Hvis SDU lå i København, var jeg blevet på SDU. Det gør det bare ikke. 7

8 RUST Oddershede: Vi må være mere attraktive Af Nina Aagaard Hvis Syddansk Universitet ikke er første prioritet, må universitet kæmpe mere for at give de studerende lyst til at blive. Det fortæller rektor Jens Oddershede. Hvad betyder det for SDU, hvis en del studerende kommer her, men i virkeligheden helst vil til København? Det betyder i hvert fald, at vi er nødt til at være ekstra attraktive, når studerende kommer med det udgangspunkt, at de hellere vil være et andet sted. Så de får lyst til at fortsætte. Det giver et ekstra pres. Men det mener vi også, vi kan leve op til. Hvad gør I for at leve op til det ekstra pres? Vi vil gerne være det bedste sted at studere. Rigsrevisionens rapport viser, at Syddansk Universitet har flest timer, og fremover tilbyder vi en garanti på tolv timer om ugen. Men vi vil også være bedst på kvaliteten af undervisningen og på de interessante fag, vi tilbyder. Altså både omfang og kvalitet. Så selvom man ikke har valgt os på forhånd, og det, tror jeg, handler om geografi, hvor ens venner og bekendte er, håber vi at kunne gøre os attraktive, når man først er kommet. Hvis vi kan gøre SDU til det bedste sted at studere, tror vi efterhånden, det vil rygtes, så man vælger os som første prioritet. Hvad skal man så gøre ved det, hvis problemet er geografien? Vi kan jo ikke placere Københavns attraktioner i Odense. Vi må acceptere, at vi har den geografi, vi har. Men hvis man kigger ud i verden, ligger nogle af de mest attraktive universiteter i små bysamfund. vi er nødt til at være ekstra attraktive, når studerende kommer med det udgangspunkt, at de hellere vil være et andet sted Jens Oddershede ADGANGSKVOTIENTER 2012 Københavns Universitet Syddansk Universitet Statskundskab 10,9 9,0 Psykologi 10,9 10,2 Medicin 10,9 10,0 Film- og medievidenskab/medievidenskab 10,5 7,9 Litteraturvidenskab 10,5 5,7 Filosofi 9,5 4,7 Folkesundhedsvidenskab 9,5 6,5 Jura 8,8 8,6 Dansk 7,8 4,4 Religionsvidenskab/Religionsstudier 7,8 Alle optaget 8

9 Er du stud. chance? Det kan koste kassen, hvis du ikke har styr på forsikringerne. Fx hvis din iphone bliver stjålet, eller du styrter og slår tænderne ud. Som studerende kan du få indbo-, ansvar- og ulykkesforsikring i én og samme pakke fra kun kr. om året, når du bor i Odense. Sms GFFYN + dit navn til 1272, og vi kontakter dig. Det koster kun alm sms-takst Få kæresten medforsikret for 427 kr.* om året * Det kræver blot samme folkeregisteradresse. GF-FYN gf-fyn@gfforsikring.dk

10 RUST På jagt efter bogpriserne Af Mads Frimann Sidste år offentliggjorde Universitets- og Bygningsstyrelsen en undersøgelse, der kortlagde, hvor mange penge de universitetsstuderende i Danmark må slippe, når de køber studiebøger op til et nyt semester. De studerende, der bruger flest penge på deres studiebøger, læser jura. Ifølge undersøgelsen bruger en jurastuderende i gennemsnit 3402 kroner per semester på lærebøger. Herefter kommer de studerende fra medicin, der må hoste op med 2546 kroner. Studerer du almen erhvervsøkonomi (HA) eller statskundskab, kan du nøjes med i omegnen af 2000 kroner. Det får de studerende til at tænke kreativt. Mads Søndergaard læser medicin på 7. semester. Han er bekendt med, at ældre studerende råder nye årgange til ikke at købe visse studiebøger. De er simpelthen unødvendige. Man vejleder selvfølgelig folk i, hvad der er mest smart at købe. Der er tilfælde, hvor det er bedre, at du bare kommer til forelæsningen og hører efter i stedet for at læse to kapitler i en bog, der koster 800 kroner, siger Mads Søndergaard. En anden medicinstuderende, en 22-årig kvinde, der netop er begyndt på 3. semester, fortæller til RUST, at underviseren i faget sundhedspsykologi gjorde det valgfrit for de studerende, om de ville købe undervisningsbogen eller ej. Inden da havde underviseren oplyst, at det var ganske få kapitler, der skulle læses i den pågældende bog. Den 22-årige har ikke ønsket at stå frem med navn af hensyn til hendes forhold til forelæserne. Der er nogle bøger, jeg ikke har købt, fordi de er for dyre og unødvendige, fortæller den 22-årige medicinstuderende. JEG KRUMMER TÆER I studenterboghandlen på SDU i Odense kan Susanne Jørgensen, der er daglig leder, godt forstå, hvis de studerende føler, at de bruger mange penge på at købe bøger. Du sidder jo nærmest og krummer tæer, når du skal til at regne på, hvad bøgerne skal koste. Susanne Jørgensen har været i Studieboghandelen i 14 år. Hun kan godt huske dengang, hvor personalet rystede på hovedet, når en bog kostede 500 kroner. I dag er det jo nærmest unormalt, hvis ikke den koster mere. Jeg kan sagtens forstå, at de studerende synes, det er mange penge. Men vi gør så meget, vi kan, for at gøre det så billigt som muligt, forsikrer hun. Ifølge Susanne Jørgensen er det de udenlandske udgivelser, der stiger i pris. Det største udenlandske forlag i Studenterboghandelens sortiment er engelske Pearson. Ifølge Susanne Jørgensen stiger deres bøger i gennemsnit med mellem tre og fem procent om året. ET MARKED FOR SIG Markedet omkring studiebøger er i øvrigt noget for sig. Det er nemlig et marked, der ikke er styret af efterspørgsel fra de studerende. Det er underviseren, der, i samspil med forlaget, udvælger de bøger, de studerende skal læse. Kunderne er med andre ord tvunget til at købe. 10

11 RUST Hvis du læser jura, kan du godt forvente at bruge mere end 3000 kroner på dine studiebøger per semester vel at mærke. RUST har taget turen rundt i bøgernes fødekæde for at finde årsagen til, at dine studiebøger koster, hvad de gør. Studiebøgerne bliver jo aldrig styret af efterspørgsel. Det er underviserne og forlagene, der finder de studerendes lærebøger. Og så os der afsætter, fortæller Susanne Jørgensen. Samtidig har Danmark verdens højeste bogmoms på 25 procent. Der er også et andet faktum, der bekræfter, at bogmarkedet ikke er som markeder er flest: Fra 1837 til 2001 var der faste bogpriser i Danmark. Forlagene satte prisen, og boghandlerne havde monopol på at sælge bøgerne. I 2001 blev branchen pålagt en liberalisering, og boghandlerens monopol blev ophævet. Nu blev det pludselig muligt at købe romaner i Fakta. Umiddelbart skulle det lyde fordelagtigt for kunderne. Problemet er bare, at forlagene stort set kun konkurrerer inden for top 200 på bestseller-listen. Forlagene er kommet i priskrig om bestsellerne, så der skal findes en ekstra indtægt et andet sted. Derfor sætter de i nogle tilfælde de mere smalle udgivelser, som lærebøger, op i pris. FRYGTER MUSIK- OG FILM- BRANCHENS SKÆBNE Susanne Jørgensen var også med for fire år siden, da boghandelen begyndte at sælge e- bøger. Dengang forsøgte man at være med på den nye bølge, der skulle skylle ind over landets universiteter. Det viste sig dog hurtigt, at der manglede vilje fra både forlag og studerende til at satse på e-bøger. I dag fylder e-bøgerne mindre end tre procent af Studenterboghandelens sortiment. Og det på trods af, at en e-bog typisk er 10 til 20 procent billigere end en gammeldags papirbog. Antallet af e-bøger vil dog være omkring syv procent næste år, anslår Susanne Jørgensen. Niels Elbæk er mellemmanden, der i sit job som sekretariatsleder for de danske studiebogladers sammenslutning, Campus Book Service, forhandler aftaler med forlagene på vegne af boghandlerne. Han kender godt til forlagenes berøringsangst, når det gælder e-bøger. Jeg tror, forlagene er hunderædde for at ende som musik- og filmbranchen. Lige så snart du tager et fysisk medie og digitaliserer det, så frygter udgiverne, at den bliver gratis tilgængelig, vurderer Niels Elbæk. De forlag, han forhandler med, har vidt forskellige tilgange til e-bogen. Der er ingen, der kan gennemskue den fremtidige økonomi i det. Jeg forhandler med alle de store, internationale forlag, og her er meldingen alt fra, at de ikke har spor travlt med at lave e-bøger til, at de satser udelukkende på e-bøger. E-BOGEN KOMMER OM LIDT Syddansk Universitets største udenlandske forlag, Pearson, tilbyder kun e-bøger som en kode, du kan få, når du har købt den fysiske bog. Men det vil ændre sig i fremtiden. Det fortæller Richard Puttock, Senior Account Manager for Pearson i Danmark. Brugen af e-bøger hos universiteterne er meget lille, men det kommer til at ændre sig markant. Vores studerende kommer til at kunne leje en e-bog, så man har den på sin computer i et år, inden den sletter sig selv igen. Jeg tror, vi har lært af de fejl, musik- og filmbranchen har begået. Det håber vi i hvert fald, fortæller han og melder samtidig, at efterspørgslen på e-bøger er markant stigende. I 2007 slog en række forlag som McGraw-Hill Education, Cengage Learning, Macmillan, John Wiley & Sons og Pearson sig sammen og lavede internetsiden, CourseSmart, i USA. Her kan de studerende leje e-bøger, og tendensen er klar: Hvis du kigger på CourseSmart, så er e- bøgerne typisk 30 til 40 procent billigere end samme udgivelse, der er trykt på papir, siger Richard Puttock. Han anslår, at alle Pearson udgivelser vil være tilgængelige via CourseSmart om to år. At e-bogssalget for alvor skydes i gang nu skyldes mest af alt, at underviserne ikke tidligere har berettet om nogen efterspørgsel hos de studerende. Nu kan Richard Puttock mærke på den feedback, han får fra underviserne, at de stuerende vil have e-bøger. Men det er jo de studerende, der er kunder og dem, som betaler i sidste ende. Var det ikke bedre at spørge dem i stedet for deres undervisere? Jeg vil meget gerne have mere kontakt med de studerende, men det er meget svært. Jeg har forsøgt, men den feedback, jeg har fået, er meget sparsom. Jeg får aldrig kontakt til mine reelle kunder, det er rigtigt nok. Men så er det en professors opgave at vælge det bedste og mest nødvendige på de studerendes vegne, slutter Richard Puttock. 11

12 RUST Universiteterne skal hjælpe studerende med privatøkonomien Af Mads Frimann Stadig flere studerende har svært ved at styre deres egen økonomi. I 2010 var tre procent af de folk, der ringede til Forbrugerrådet for at få økonomisk hjælp, studerende. Sidste år lå tallet på ni procent. Og i RKI-registeret har personer under 30 år nu fået betegnelsen dårlige betalere. Det er en stigning på 10 procent sammenlignet med Flere og flere unge studerende havner i økonomiske problemer, og flere og flere beder om hjælp til at løse dem. Og den hjælp kan universiteterne sagtens give. Det mener studenterorganisationen Syddanske Studerende, der vil have økonomisk rådgivning som et vejledningstilbud på Syddansk Universitet. Der er rigtig, rigtig mange af os studerende, der har problemer med økonomien, og mange der har svært ved at få det til at hænge sammen. Det bør universitetet reagere på, siger Peter Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende. FATTIGE SOFIE Peter Lykkegaard er ikke den første, der beretter om stramme økonomiske rammer for de studerende. Det sidste års debat om emnet har været heftig og langvarig. Bølgegangen gik for alvor højt, da den studerende Sofie V. Jensen skrev et debatindlæg til dagbladet Politiken. Indlægget havde titlen Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag og beskrev Sofies liv, i det hun kaldte fattig- dom. Hun fremlagde sit månedlige budget, der efterlod hende med et rådighedsbeløb på 329 kroner. Hun fortalte, hvordan fattigdommen blev til ensomhed, fordi den udelukkede hende fra sociale arrangementer. Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag er med sine 1997 kommentarer det mest debatterede indlæg på politiken.dk nogensinde. Størstedelen af kommentarerne var negative. Det er økonomiske rammer som Sofies, der får Peter Lykkegaard Hansen og Syddanske Studerende til at tale om økonomisk vejledning fra universiteternes side. Der skal gøres meget mere for at styrke introforløbene på de forskellige studier. Man bruger meget tid på den faglige vejledning, og hvilke bøger der skal læses. Men der er slet ikke fokus på, hvordan man får sin økonomi til at hænge sammen, siger Peter Lykkegaard. SOCIALE KONSEKVENSER Socialrådgiver hos Studenterrådgivningen Mette Rosenvel kan godt se fidusen i, at den økonomiske rådgivning foregår fysisk tæt på de studerende. Jo tættere rådgivningen er på de studerende, jo større er chancen for, at de benytter den, lyder det fra Mette Rosenvel, der ellers ikke vil træde ind i en diskussion, hun kalder politisk. På Studenterrådgivningen rådgiver Mette Rosenvel blandt andet unge studerende, der har ondt i økonomien. Det er klart, at det påvirker din livskvalitet, hvis du skal gå og være bange for, om du har til huslejen til næste måned. Det virker naturligvis stressende, siger Mette Rosenvel, der samtidig understreger, at Studenterrådgivningen ikke vejleder alarmerende mange studerende i deres økonomi. Det går ud over studierne i den forstand, at man kommer til at bekymre sig om sin økonomi i stedet for sine forelæsninger, tilføjer hun. CURLINGBØRN OG ANDRE TYPER STUDERENDE Studenterorganisationen Syddanske Studerende mener, at Syddansk Universitets ansvarsområde har ændret sig i takt med, at typerne af studerende også har gjort det. På campus i Odense er en stor del af de studerende førstegangsakademikere. De har ikke en mor eller far med en akademisk baggrund. Det er en målsætning fra politisk hold, at flere skal på universitetet. Vi bliver nu et masseuniversitet med rigtig mange unge uden forældre med akademisk baggrund. De har ikke noget kendskab til, hvordan man tilpasser sin økonomi til et studieforløb på et universitet, siger Peter Lykkegaard Hansen. Socialrådgiver Mette Rosenvel kigger i den modsatte retning, når hun skal finde grunden til, at økonomien går skævt for et stigende antal unge. Jeg tror lige så meget, det handler om de berømte curlingforældre. De unge mennesker 12

13 RUST De studerende har så svært ved at håndtere deres stramme økonomi, at de skal modtage økonomisk vejledning fra deres universitet. Det mener studenterorganisationen Syddanske Studerende. bliver skånet rigtig meget. Forældrene har selvfølgelig gjort det i deres bedste mening, men når de unge så kommer ud og skal klare sig selv, så er de faktisk ikke særligt godt rustet, fortæller hun. UNIVERSITETET SIGER NEJ Vejleder på VejledningsCentret ved SDU i Odense Rune Mastrup Lauridsen mener, at tingene hænger sammen. For ham og de andre vejledere er det næsten umuligt ikke at tale økonomi, når de taler med de studerende om andre forhold. Vi taler med studerende om deres studiemæssige udfordringer, men selvfølgelig også de personlige forhold som påvirker studierne. Det kan være familieforhold, psykiske problemer og naturligvis også økonomiske problemer, siger Rune Mastrup Lauridsen. På Syddansk Universitet i Odense har man foreløbig ingen planer om at tilbyde økonomisk hjælp til de studerende. På Københavns Universitet har man tidligere forsøgt sig med en medarbejder på SU-kontoret. En ordning der ifølge Studieleder på SDU i Odense Per Christian Andersen ikke var nogen succes. Men han erkender samtidig, at når der optages flere unge på de danske universiteter, så bør rådgivningen ideelt set også udvides. Jo, i den bedste af alle verdener bør rådgivningen udvides, men det handler også om ressourcer og prioriteringer, siger Per Christian Andersen. FEM FINANS-FIF Studenterrådgivningens Mette Rosenvel giver her fem gode råd til, hvordan du undgår at hænge med mulen, når du kigger på dit kontoudtog. Alle rådene har to ting til fælles: De er kedelige men effektive. Læg et budget: Få styr på dine udgifter og indtægter og find det rådighedsbeløb, du har hver måned. Så er du godt i gang. Drop dankortet: Dankortets vidunderlige kredit har muligvis reddet en dans eller to i byen, men risikoen for at forbruget løber løbsk er faretruende. Udskift det med et hævekort og hæv dine penge, så du ved, hvad du bruger. SU-lån: Det er aldrig verdens bedste løsning at gældsætte sig, men et SU-lån har en god rente og skal først betales tilbage, når du er færdig med at studere. Det er samtidig farligt at basere sin økonomi udelukkende på et studiejob. Hvis jobbet ryger, er du på den. Undgå forbrugslån: Undgå de dyre forbrugs- og kviklån, hvor renten er skyhøj. Hvis du skal låne penge, så tag et SU-lån. Bo sammen med en anden: Der er penge at spare, hvis du ikke bor alene. Flyt sammen med en kammerat eller på kollegium og bo billigere. Det giver samtidig en mulighed for at deles om andre basale udgifter som vaskepulver, kaffe og andre fornøjelige ting. 13

14 RUST Hjælp til leje Af Sebastian Abrahamsen Unge kender ikke deres rettigheder godt nok, når de flytter i lejebolig. Derfor har Lejernes Landsorganisation nedfældet fem gode råd, der skal spare de unge lejere for unødigt besvær og ekstra omkostninger. Gode råd er dyre, siger man. Men det behøver de ikke at være, hvis man vel at mærke søger dem i god tid. Det er grunden til, at Lejernes Landsorganisation (LLO) i samarbejde med en række studenterorganisationer for nylig udgav en pamflet med fem gode råd til studerende. De unge førstegangslejere kender typisk ikke deres rettigheder, mener sagsbehandler hos LLO Fyn Jan Holm Jensen. Og hans postkasse bugner ikke ligefrem af henvendelser fra studerende. Det er faktisk forbavsende få. Og hvis vi får henvendelser fra studerende, så er det som regel i forbindelse med fraflytning. Vi vil egentlig hellere have kontakt med dem ved indflytning, for det er jo der, man kan planlægge sin fraflytning, fortæller Jan Holm Jensen. Han tror, at flere unge ville henvende sig, hvis de kendte lejeloven bedre. Og det skal pamfletten med de fem råd hjælpe dem til. TJEK KONTRAKTEN Et typisk problem er, at den studerende har skrevet under på, at en lejlighed var nyistandsat, da man flyttede ind, selvom den ikke var det. Når man så skal flytte ud igen, har udlejeren loven på sin side, og den studerende har ofte ingen beviser på, at kontrakten lovede mere, end den kunne holde. Derfor skal man sørge for at notere alle fejl og mangler ved indflytningen og oplyse dem til udlejeren inden 14 dage. Og hellere for meget end for lidt mener Jan Holm Jensen. Man kan altid fjerne ting fra mangellisten. Men efter 14 dage kan man ikke tilføje mere. Og så skal man sørge for at tage billeder og lægge dem ind på en cd, for så ændrer datoen sig ikke. Det kan virke omstændigt, men det betaler sig ofte i længden. Ellers kan man risikere at hæfte for en istandsættelse, som udlejeren egentlig selv burde betale. GÅR DEN, SÅ GÅR DEN Et andet råd fra pamfletten lyder, at man skal være opmærksom på, om man betaler for meget i husleje. Mange udlejere har købt hus eller lejlighed, før boligboblen brast. Men det er ikke lejeren, der skal betale for udlejerens dyre lån, siger Jan Holm Jensen. Udlejer tænker typisk, at går den, så går den. Hvis han kan leje en lejlighed ud til 700 kroner per kvadratmeter, så er der ingen grund til at sætte den ned til 600. Andre udlejere kender reglerne så godt, at de spekulerer i kun at sætte lejen en lille smule for højt. I en eventuel retssag kan huslejen kun blive nedsat, hvis den som udgangspunkt er mindst procent for høj. Derfor er det Jan Holm Jensens erfaring, at nogle udlejere systematisk sætter huslejen 9-10 procent for højt. I de tilfælde kan retten ikke gøre andet end at konstatere, at lejen er for høj, men ikke væsentligt for høj. Hvis man har en mistanke om, at man betaler for meget i husleje, kan man henvende sig til LLO og få en vurdering. Man kan også kontakte huslejenævnet i sin kommune. Henvender man sig senest et år efter indflytningen, kan man få tilbagebetalt alt det, man har betalt for meget med tilbagevirkende kraft. De tre øvrige råd fra den lille udgivelse lyder, at man skal passe på falske annoncører, sørge for at få alles underskrift på kontrakten, hvis man bor i en delelejlighed, og sidst men ikke mindst skal man huske at betale sin husleje til tiden. Pamfletten med de fem gode råd burde være tilgængelig på landets forskellige universiteter. 14

15 65% STudie- og U gerabat Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort Scan koden: Se koncertkalender eller bestil billetter via smartphone Billettelefon: odensesymfoni.dk

16 RUST De videregående uddannelser skal finde to milliarder kroner til statskassen i år Halvdelen af pengene skal findes på universiteterne. Blandt andet ved at skære 3,4 måneder af den gennemsnitlige studietid. Formand for Rektorkollegiet og rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddeshede, mener godt, at det kan lade sig gøre uden de store problemer. De danske universiteter skal hjælpe regeringen med at finde en milliard kroner til statskassen fra år Det skal blandt andet ske ved, at de studerende i gennemsnit bliver 3,4 måneder hurtigere til at gennemføre deres studier. Hvis alt går efter regeringens plan, betyder den kortere studietid, at de unge hurtigere kommer i arbejde og dermed begynder at betale mere i skat. Én milliard kroner mere. Målsætningen om de 3,4 måneder er skrevet ind i de såkaldte udviklingskontrakter for universiteterne, og formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, vurderer, at studietiden kan barberes ned til det ønskede allerede fra Regeringen har endnu ikke besluttet sig for, hvilke metoder der skal til for at få de studerende hurtigere igennem systemet. Man regner dog med at have en plan klar inden sommerferien Og det ser ud til, at et af virkemidlerne bliver en reform af SU-systemet. Jens Oddershede, universiteterne skal forsøge at få de studerende 3,4 måneder hurtigere igennem deres uddannelse. Er det en god ide? - Jeg synes, det er en god ide, at vi får flere personer ud på arbejdsmarkedet, som kan bidrage til, at vi har noget at leve af. Det er jeg sådan set meget enig med regeringen i. Præcis hvordan man skal skaffe nogle flere hænder på arbejdsmarkedet, kan man jo altid diskutere. At få de studerende hurtigere gennem studiet kan være én måde at gøre det på. Jeg havde nok hellere set, at man fik de studerende tre måneder hurtigere i gang. - Vi er jo faktisk ret langsomme til at komme i gang med studierne i Danmark. I gennemsnit er de nye studerende op mod 22 år. Det er jo næsten tre år efter, man i gennemsnit er blevet student. Men det kan godt være, det er lettere at piske universiteterne til at få dem hurtigere igennem, end det er at piske de studerende til at komme hurtigere i gang. På SDU har vi mange studerende, som kommer fra hjem, hvor hverken far eller mor har gået på universitetet. De har statistisk set større risiko for at droppe ud, hvis de oplever stress. Hvordan kan man få dem hurtigere igennem, uden at de føler sig presset til at droppe ud eller undlader at tage en kandidat, selvom de har lyst. - Det er også et kæmpe problem. Vi ved statistisk, at man falder mere fra, når man kommer fra et hjem, hvor man ikke i forvejen har en akademisk tradition. Vi ved også, at man er lidt længere om studiet, så man har mange odds mod sig, hvis man ikke har et hjem, som i forvejen har akademiske traditioner. - Det er et ekstra problem for Syddansk Universitet. Ifølge den seneste opgørelse kommer 83 procent af vores studerende fra hjem, hvor ingen af forældrene har en akademisk uddannelse. Det er rigtig mange. Så det er en ekstra udfordring for os. - Derfor må vi være endnu bedre til at få de studerende til at gennemføre. Og der tror jeg sådan set, at det bedste, vi kan gøre i forhold til den proces, er, at de studerende kommer til at føle sig mere tilpasse og glade på studiet. Jeg tror, det bedste vi kan gøre er at skabe bedre sociale relationer, så man føler sig mere hjemme på studiet, får flere kammerater, og i det hele taget får en god studietid. Derfor har vi startet det projekt, som hedder De Studerende i Centrum. Og det er et vigtigt element. Men regeringen har lagt op til, at man vil få de studerende hurtigere igennem ved blandt andet at ændre på SU en. Det er en mere kontant og håndgribelig påvirkning af de studerendes liv, som man vel ikke kan dæmme op for med sociale tiltag som De Studerende i Centrum. Hvad kan man ellers gøre for, at de studerende ikke skrider i svinget? - Jeg tror, at nogle studerende kunne motiveres til at gennemføre studierne hurtigere, hvis der var en økonomisk gulerod. Også uden at de bliver stressede. Min ide er sådan set, at man måske kunne få mere i SU, hvis man i øvrigt gennemfører lidt hurtigere. - På den måde kan man jo undgå at skulle arbejde så meget ved siden af. Og dermed kunne man måske have bedre tid til studierne. Vi ved fra undersøgelser, at rigtig mange studerende ikke bruger en fuld arbejdsuge på 37 timer på deres studier. I gennemsnit ligger man noget under. Så hvis man nu kommer op omkring landsgennemsnittet i arbejdstid, så tror jeg godt, at nogle kunne komme lidt hurtigere igennem, også uden at blive stressede. - I dag har man seks års SU. I princippet vil jeg sige, at hvis du kan gennemføre studiet på fem år, så skal du have alle seks års SU på de fem år. Det vil sige, at du kan forøge din SU med en femtedel om måneden. Så hvis du gennemfører et års studie på normeret tid, så 16

17 RUST Kunsten at presse på INTERVIEW: Der vil ikke være flere, der dropper ud af drømmestudiet, når universiteterne skal til at barbere 3,4 måneder af studietiden. Det vurderer formanden for Rektorkollegiet og rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede. Af Sebastian Abrahamsen Foto Sebastian Abrahamsen kan du få lidt ekstra SU. Hvis du så næste år falder fra, så får du ikke mere SU. Syddansk Universitet har i forvejen en frafaldsprocent på kandidatuddannelserne på 20 procent for humaniora og 12 procent for samfundsvidenskab, og det er langt højere på bacheloruddannelserne. Jeres plan er, at de tal skal blive lavere. Hvordan kan man gøre det, samtidig med at man skynder på de studerende for at blive hurtigere færdige? Er der ikke en modsætning mellem de to ting? - Ikke nødvendigvis. Dem, der dropper ud, er også dem, der som regel har trukket studiet ud i lang tid. Der er en sammenhæng mellem at komme forholdsvis hurtigt igennem, og så i det hele taget at gennemføre. Vi vil gerne gøre begge dele. Vi vil gerne have en større procentdel, der gennemfører, og gennemfører hurtigt. - Det er forholdsvis sjældent, at du har studerende, der er styrtet gennem det første år og så siger, vups, det gider jeg ikke. Det er typisk, at du hutler dig lidt gennem det første år og måske det andet år, og så falder du fra. Derfor kan man godt få begge effekter ind. Det vil sige både at gøre dem hurtigere færdige og også mindske frafaldet. Begge dele kan godt lade sig gøre. På nuværende tidspunkt er det kun omkring en fjerdedel af de kandidatstuderende på SDU, der gennemfører studiet på normeret tid. Tyder det ikke på, at mange kan have bruge for lidt ekstra tid til at blive færdige? - Jo. Altså, jeg vil sige, at de 24 procent, vi har på Syddansk Universitet, er højt. Det er noget af det højeste i sektoren. Og det viser så bare, at det at blive færdig på normeret tid på kandidatuddannelsen ikke er normalt. Måske er det ikke helt rimeligt at forvente, at man kan gøre et kandidatstudie færdigt på normeret tid. Rigtig mange bruger jo en del tid på speciale og projekter og lignende. - Jeg synes, den måde, man overvejer at bruge på bachelor-delen, er mere rimelig. Der er bonussen jo koblet til den normerede tid plus ét år. Jeg synes godt, man kunne lægge nogle måneder til kandidaten og sige, det er der, vi lægger grænsen. - Jeg tror ikke, vi for eksempel kan love samfundet, at 50 procent af kandidaterne kan blive færdige på normeret tid. Det bliver i hvert fald ekstremt svært. Og så vil jeg lige tilføje, at de tal, vi har nu, er nogle af de bedste, vi har haft i historisk tid. Vi har faktisk aldrig været bedre til at få de studerende til at gennemføre på normeret tid end nu. Og vi er i øvrigt i blandt de allerbedste i OECD (sammenslutning af verdens rigeste, lande, red.) til det. Så vi skal passe på, at vi ikke taler det her op til et kæmpeproblem. Men det må jo så betyde, at de studerende er blevet bedre til at gennemføre hurtigt helt på egen hånd, uden at man har presset dem til det. Er der så overhovedet nogen ide i at gøre det? - Man har jo presset dem lidt. Der kom en stor forbedring, efter vi indførte taxametersystemet, som betød, at universiteterne overhovedet havde en interesse i, at de studerende skulle gennemføre. Før 1993 fik vi ikke penge for, hvor mange studerende der gennemførte. Der kunne vi sådan set få vores penge og så dumpe de studerende. - Og da det system blev lavet om, så vi fik et taxametersystem, så fik vi jo en interesse i at få de studerende igennem studiet. For det er den måde, vi får vores penge på. Men det nuværende system er ikke kun et spørgsmål om at få dem igennem. Det er også et spørgsmål om at få dem igennem på kort tid. Jeg kan også godt være lidt reserveret i forhold til det her konstante ræs om, at man skal hurtigere igennem. Men de studerende siger selv, at de arbejder lidt over 30 timer om ugen i snit. Så tror jeg godt, at vi kan gøre det lidt bedre. Så du tror, der kan findes tid til, at de studerende bliver hurtigere færdige, uden at de bliver stressede? - Ja, det synes jeg. Altså, hvis de i snit kom op på den kongeligt autoriserede danske arbejdstid (37 timer om ugen, red.), så tror jeg godt, vi kunne få lidt flere igennem. Tror du i sidste ende, at man risikerer, at færre kommer til at færdiggøre deres studie med de kommende krav om hurtigere gennemførsel? - Det tror jeg faktisk ikke. Jeg kunne måske håbe på, at nogle tidligere fandt på at sige, det her er ikke lige mig. Jeg skal et andet sted hen. Det ville være bedre for den enkelte og for samfundet. Det er ikke så sjovt at hænge i et studie i tre-fire år og så opdage, at det ikke er noget for en alligevel. Det er bedre at sige, så prøver jeg noget andet. 17

18 RUST Hver måned bringer RUST et telegram fra en studerende på SDU. Denne måned svarer Nina Toghay på spørgsmålet: Foto: Nina Toghay Telegram fra en campusby Da veninderne drog til København for at studere, blev Nina Toghay tilbage for at læse på Syddansk Universitet i Slagelse. Det har både fordele og ulemper. Mange af hendes medstuderende pendler, og det er ikke helt problemfrit. For kan man virkelig fylde en fredagsbar, når en stor del af studiekammeraterne bor i en anden by? Jeg er netop startet på mit 5. semester og har gennem de sidste to år fulgt den udvikling, som Campus Slagelse har været igennem. Det har jeg gjort ved at være aktiv i forbindelse med at få nogle sociale arrangementer op at stå. Derfor vil jeg fortælle lidt om, hvordan det er at være studerende på Campus Slagelse, og hvad det gode studiemiljø indebærer her. Campus Slagelse er nemlig en smule speciel i forhold til andre store universiteter og skiller sig markant ud fra Syddansk Universitet i Odense. Én ting er, at vores campus er gået fra at være et lille hyggeligt sted til nu at være ekspanderet indenfor det sidste halvandet års tid. Blandt andet i forhold til location da vi er rykket til et nyt universitetsområde tæt på banegården sådan at det er nemt at pendle til universitetet. Ydermere er Campus Slagelse ekspanderet på antallet af ansøgere på de to fakulteter som findes i Slagelse. I forbindelse er det ingen hemmelighed, at størstedelen af de studerende kommer udefra. Det er specielt studerende fra Københavnsområdet, der valfarter til Campus Slagelse hver morgen. Kort sagt: der er sket meget med vores campus, og følgerne af ekspansionen er selvfølgelig mange. Dannelsen af miljøet på universitet har været (og er) en kæmpe udfordring. Dette set i forhold til at det ikke kun er relationen til en studiegruppe, der udgør det sociale liv. Det er lige så meget, at der er nogle samlingspunkter som fester og arrangementer på universitetet, der gør, at det er sjovt at bonde med andre studerende. Her er der endnu en problemstilling, der dukker op, og som man ikke kan se bort fra. I og med at Campus Slagelse er præget af studerende, der ikke er bosat i Slagelse, så har de også et liv et andet sted med arbejde, venner og kæreste. Derfor er det en stor udfordring at holde på de studerende hver fredag for at deltage i fredagsbaren. Over de sidste to år har vi fået en rigtig hyggelig bar, og et par gange om året bliver der holdt nogle større arrangementer, hvor de studerende viser stor interesse, og i starten af oktober afholdes der en stor semesterstartsfest. Så det kan altså godt lade sig gøre at få nogle fede arrangementer op at stå, hvor interessen er stor, og hvor vi holder på de studerende til lidt ud på natten. Der er negative og positive ting ved, at mange af de studerende, der går på Campus Slagelse, ikke er bosat i byen. Det gode er, at man har en relation til en masse mennesker i både Slagelse og Københavnsområdet. På den måde relatere man sig på en anden måde til dit universitet, end hvis man boede i en storby. En anden negativ ting er selvfølgelig, at de studerende gerne vil hjem, når de har fri. Ydermere rammer det vores studiemiljø hårdt, fordi det er sværere at opretholde mindre arrangementer og antallet af besøgende i fredagsbaren hen over semestrene. Men alt i alt går det i den rigtige retning, og hvis ekspansionen og interessen for at studere i Slagelse fortsætter, så ser fremtiden bestemt lys ud! 18

19 BRANDTS Foto fra Torsdagslounge 10. marts 2011 Samtidskunst Musik Performance Events Fotokunst Sansebar Torsdagslounge Mediemixeren Fri entre hver torsdag kl Se alle udstillinger deltag i events Events hver måned hva sker der? Følg brandts.dk/ung og Facebook Inspired by... Brandts Kunst & Brunch kr. 135,- Få adgang til hele Brandts og snup en sandwich eller brunch på en af cafeerne i Brandts Passage.

20 RUST 20