Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder"

Transkript

1 Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014

2 Metode

3 Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder (Helsedirektoratet, Fødevarestyrelsen, Mattilsynet og Embætti landlæknis) har gennemført en nordisk befolkningsundersøgelse med fokus på at afdække de nordiske befolkningers kendskab til og adfærd vedrørende salt. Denne rapport afbilder resultaterne for Danmark. Metode Undersøgelsen er gennemført i perioden juni 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen år. Der er gennemført interview med denne målgruppe. Vejning af data og materialets sammensætning Data er vejet på dimensionerne køn, alder, geografi og uddannelse på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik således, at resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen år. Offentliggørelse af resultater Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov angives tydeligt som kilde. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i perioden juni 2014 i alt gennemført CAWI-interview med danskere i alderen år. 3

4 Metodebeskrivelse Grafer og kommentarer I afsnittet med resultater fremstilles hovedresultatet for hvert spørgsmål (dvs. svaret fra totalbasen) via grafer. Hovedresultatet beskrives med tekst, som desuden fremhæver forskellige relevante betragtninger baseret på læsning af tabelmaterialet og heraf forskellige afvigelser de forskellige baggrundsgrupper imellem. Tabelsættet Svarene for hvert spørgsmål er krydset med alle baggrundsvariable, hvorfor det i tabelsættet er muligt at se svarene for hvert spørgsmål fordelt på de forskellige nedbrydningsgrupper. Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. Chi 2 -test og T-test For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af danskere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test: Chi 2 -test: Chi 2 -testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%. 4

5 Hovedkonklusioner

6 Hovedkonklusioner viden om indtag af salt Danskerne er usikre på den anbefalede mængde saltindtag pr. dag, men har dog en rigtig god fornemmelse af, at mængden ikke overstiger 5-6 gram. Danskernes usikkerhed kommer primært til udtryk ved, at 4 ud af 10 ikke ved (38%), hvor mange gram salt det anbefales at indtage om dagen. Hver femte dansker ved, at den anbefalede mængde er 5-6 gram (20%) salt pr. dag, men lige så mange svarer 3-4 gram (21%). Danskerne er ikke et sekund i tvivl om, at den almene danske spiser for meget salt. Knap 9 ud af 10 tror, at danskerne generelt spiser lidt mere (43%) eller meget mere (43%) end den anbefalede daglige mængde salt på 5-6 gram. Danskerne er heller ikke i tvivl om, at størsteparten af den salt, de indtager, kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer. 8 ud af 10 danskere tror, at mellem % af deres saltindtag kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer. Ud af disse vurderer flertallet, at saltindtaget fra industrielt forarbejdede fødevarer udgør 60-80% af danskernes samlede saltindtag (39%). Størsteparten af danskerne, 8 ud af 10, tror, at salt i industrielt forarbejdede fødevarer er den primære kilde til salt i deres kost (81%). Danskerne er klar over, at et for stort indtag af salt kan påvirke helbredet negativt. Det tydeliggøres ved, at kun 2% svarer, at salt ikke har en negativ helbredsmæssig indvirkning. Ud af danskerne, der kender til salts negative indvirkning på helbredet, tror 38% i høj grad, at salt kan påvirke helbredet. Det samme tror 44% af danskerne i nogen grad og 11% i mindre grad. Danskerne er klar over, at et for stort saltindtag kan medvirke til øget risiko for forhøjet blodtryk (68%) og hjerte-karsygdomme (64%). Få danskere tror, at for meget salt kan resultere i kræft (6%), osteoporose (4%) eller astma (1%). 6

7 Hovedkonklusioner egen adfærd vedrørende salt Danskerne er ikke særligt bevidste deres daglige indtag af salt. I sammenligning med indtagelse af andre ting via maden som f.eks. sukker, kulhydrater, pesticider, kalorier mv., er danskerne mindst deres indtag af salt. Samlet set er kun hver femte dansker i høj grad (13%) eller i meget høj grad (6%) opmærksom på deres daglige indtag af salt. Mere end tre gange så mange danskere er samlet set kun i mindre (29%) eller i nogen grad (34%), hvor stor en mængde salt, de dagligt indtager. 16% af danskerne angiver som bekræftelse af den manglende grad af opmærksomhed på saltindtaget, at de slet ikke er dette. Hver tredje dansker tror, at de cirka spiser den af myndighederne anbefalede mængde salt hver dag (35%). Lige så mange tror samlet set, at de spiser lidt mere (29%) eller meget mere (5%) salt end den anbefalede mængde pr. dag. Danskernes indsats for at sænke deres saltforbrug er ganske sparsom. Samlet set forsøger 2 ud af 3 danskere kun af og til (26%), sjældent (24%) eller aldrig (15%) at sænke deres saltforbrug. Den øvrige andel på 1 ud af 3 forsøger til gengæld ofte (18%) eller altid/næsten altid (12%) at sænke deres saltforbrug. Ifølge danskerne er den bedste metode til at reducere saltindholdet i sin mad at smage på den, før man salter den (61%). 43% af danskerne reducerer saltindholdet i deres mad ved at salte mindre, når de laver mad, og 37% tilfører ikke maden ekstra salt, inden de spiser den. 17% reducerer deres saltindtag ved at gå efter Nøglehulsmærkede produkter, når de køber ind, og 10% kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen. Danskerne er meget påvirkelige overfor at reducere deres saltindtag, hvis de opdager, at det er for stort. Samlet vil 7 ud af 10 danskere sandsynligvis (47%) eller meget sandsynligvis (25%) spise mindre salt, hvis de gør denne erkendelse. 7

8 Hovedkonklusioner egen adfærd vedrørende salt Hvis de får muligheden for at vælge madvarer med et lavere saltindhold end tilsvarende produkter inden for en given produktkategori, vil samlet set halvdelen af danskerne sandsynligvis (38%) eller helt sikkert (11%) vælge en saltreduceret madvare. Ifølge danskerne er det først og fremmest fødevareindustriens opgave at hjælpe dem til at spise mindre saltet mad ved generelt at sænke saltindholdet i fødevareprodukter (60%) og ved at gøre det lettere at se indholdet af salt i madvarer (44%). Hver fjerde dansker peger på en mærkning som Nøglehulsmærket (25%) som et redskab, der kan hjælpe dem med at reducere deres saltindtag. 8

9 Resultater

10 Betydningsfulde faktorer i indkøbssituationen

11 Betydningsfulde faktorer i indkøbssituationen Sp.1 Hvad lægger du vægt på, når du køber madvarer? Du må max. markere 3 svar. Danskerne lægger uden sammenligning allermest vægt på prisen (81%) og smagen (75%), når de køber madvarer. Prisen Smagen Hver fjerde dansker lægger vægt på indholdet af kalorier (25%), at madvarerne er økologiske (23%) og næringsindholdet (23%). Indholdet af kalorier At de er økologiske Næringsindholdet Hver syvende dansker lægger vægt på, at madvarerne er Nøglehulsmærkede (15%). At de er Nøglehulsmærkede Andet Ud af aldersgrupperne har prisen størst indflydelse på de unges (18-34 år) (87%) valg af madvarer. Ud af kønnene lægger mænd (79%) en del mere vægt på smag end kvinder (71%). Kvinder (19%) og aldersgruppen år (21%) lægger markant mere vægt på Nøglehulsmærkning end mænd (10%) og de øvrige aldersgrupper, år (11%), år (13%) og 65+ (13%). Økologi vægtes højest af danskere fra Hovedstaden (36%) og endda markant højere end af danskere fra helt små byer med under indbyggere (13%) og landet (15%). At have børn påvirker opmærksomheden på kalorieindholdet i en negativ retning, idet børnefamilier (par med børn 19% og singler med børn 21%) går mindre op i dette end danskere i andre familiesituationer. I forhold til alder betyder næringsindholdet mindst for de årige (17%) og mest for danskere over 64 år (29%).

12 Opmærksomhed på indhold i mad

13 Opmærksomhed på indhold i mad Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Til højre ses en samlet oversigt over, hvor opmærksomme danskerne er på indholdet i den mad, de spiser. På de følgende sider gennemgås svarene for den enkelte svarmulighed separat. Når gennemsnittene sammenholdes, ses det, at danskerne er mindst saltindholdet i deres mad (gennemsnit 2,70.) De er omvendt allermest indholdet af fedt (gennemsnit 3,27) og sukker (gennemsnit 3,26) i deres mad. Kalorier Salt Sukker Fedt Mættet fedt Kostfibre Kulhydrater Proteiner Tilsætningsstoffer Pesticider Miljøgifte Bakterier % 20% 40% 60% 80% 100% Gennemsnit 3,15 2,70 3,26 3,27 3,02 3,22 3,02 3,02 3,01 2,95 2,97 3,22 Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 13 Kvinder, danskere over 49 år og danskere med en erhvervsfaglig uddannelse eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse er generelt mere indholdet i deres mad end mænd, danskere under 50 år og danskere, som maksimalt har gennemført en folkeskole/grundskole eller en gymnasial uddannelse.

14 Opmærksomhed på salt Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Salt Danskerne er ikke ret indtaget af salt i den mad, de spiser. Flertallet af danskerne på 6 ud af 10 er kun i nogen (32%) eller i mindre grad (28%) deres saltindtag. Oveni dette er 16% slet ikke saltindholdet i deres mad. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] SALT Hver fjerde dansker er i høj grad (15%) eller i meget høj grad (8%) saltindholdet i deres mad. I meget høj grad opmærksom [5] Kvinder (topbox 23%) og mænd (topbox 21%) er stort set lige deres saltindtag. Opmærksomheden på salt stiger med alderen, år (topbox 14%), år (topbox 19%), år (topbox 29%) og 65+ (topbox 35%). Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de saltindholdet i deres mad, grund-/folkeskole (bottombox 52%), gymnasial uddannelse (bottombox 50%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 41%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 35%).

15 Opmærksomhed på kalorier Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Kalorier Omkring 4 ud af 10 danskere er i høj grad (24%) eller i meget høj grad (13%) kalorieindholdet i deres mad. Flertallet på 5 ud af 10 er kun i nogen (34%) eller mindre grad (14%) dette. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] KALORIER 1 ud af 10 er slet ikke (11%) kalorieindholdet i deres mad. I meget høj grad opmærksom [5] Kvinder (topbox 46%) er markant mere kalorier end mænd (topbox 30%). Alder har også indflydelse på kalorieopmærksomheden, idet danskere over 49 år er en del mere opmærksomme herpå end danskere under 50 år. Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de kalorieindholdet i deres mad - grund- /folkeskole (bottombox 33%), gymnasial uddannelse (bottombox 31%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 24%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 18%).

16 Opmærksomhed på sukker Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Sukker 4 ud af 10 danskere er i høj grad (26%) eller i meget høj grad (15%) sukkerindholdet i deres mad. Flertallet på 5 ud af 10 danskere er kun i nogen (34%) eller mindre grad (14%) dette. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] SUKKER 1 ud af 10 er slet ikke (8%) sukkerindholdet i deres mad. I meget høj grad opmærksom [5] Kvinder (topbox 46%) er en del mere sukkerindholdet i deres mad end mænd (topbox 35%). Opmærksomheden på sukker stiger med alderen, år (topbox 34%), år (topbox 38%), år (topbox 47%) og 65+ (topbox 51%). Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de sukkerindholdet i deres mad - grund-/folkeskole (bottombox 31%), gymnasial uddannelse (bottombox 26%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 21%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 16%).

17 Opmærksomhed på fedt Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Fedt Danskerne er delt i to nogenlunde lige store lejre set i forhold til, hvor meget de går op i fedtindholdet i deres mad. 47% er i høj grad (32%) eller i meget høj grad (15%) fedtindholdet i deres mad. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] FEDT 43% er kun i nogen (32%) eller i mindre grad (11%) fedtindholdet i deres mad. I meget høj grad opmærksom [5] Kvinder (topbox 55%) er markant mere fedtindholdet i deres mad end mænd (topbox 39%). Opmærksomheden på fedt stiger med alderen, år (topbox 38%), år (topbox 42%), år (topbox 54%) og 65+ (topbox 66%). Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de fedtindholdet i deres mad - grund-/folkeskole (bottombox 28%), gymnasial uddannelse (bottombox 21%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 17%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 11%).

18 Opmærksomhed på mættet fedt Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Mættet fedt Danskerne går i mindre grad op i indtaget af mættet fedt i den mad, de spiser. 3 ud af 10 danskere er i høj grad (21%) eller i meget høj grad (12%) indholdet af mættet fedt i deres mad. Flertallet på 5 ud af 10 er kun i nogen (31%) eller mindre grad (18%) dette. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] MÆTTET FEDT 1 ud af 8 er slet ikke (13%) indholdet af mættet fedt i deres mad Kvinder (topbox 37%) er lidt mere indholdet af mættet fedt i deres mad end mænd (topbox 30%). Opmærksomheden på fedt stiger i høj grad med alderen, år (topbox 23%), år (topbox 25%), år (topbox 43%) og 65+ (topbox 57%). Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de indholdet af mættet fedt i deres mad, grund-/folkeskole (bottombox 38%), gymnasial uddannelse (bottombox 35%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 33%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 21%).

19 Opmærksomhed på kostfibre Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Kostfibre Danskerne er delt i to nogenlunde lige store lejre i forhold til indtagelse af kostfibre i den mad, de spiser. 4 ud af 10 danskere er i høj grad (28%) eller i meget høj grad (13%) indholdet af kostfibre i deres mad. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] KOSTFIBRE Lidt flere er kun i nogen (33%) eller mindre grad (13%) dette. I meget høj grad opmærksom [5] 13 1 ud af 10 er slet ikke (10%) indholdet af kostfibre i deres mad Kvinder (topbox 46%) er lidt mere indholdet af kostfibre i deres mad end mænd (topbox 36%). Opmærksomheden på kostfibre stiger i høj grad med alderen, år (topbox 33%), år (topbox 39%), år (topbox 47%) og 65+ (topbox 52%). Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de indholdet af kostfibre i deres mad - grund-/folkeskole (bottombox 33%), gymnasial uddannelse (bottombox 28%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 22%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 13%).

20 Opmærksomhed på kulhydrater Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Kulhydrater Danskerne går i mindre grad op i indtaget af kulhydrater i den mad, de spiser. 1 ud af 3 danskere er i høj grad (21%) eller i meget høj grad (11%) indholdet af kulhydrater i deres mad. En del flere, 5 ud af 10, er i nogen (35%) eller mindre grad (18%) dette. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] KULHYDRATER 1 ud af 8 er slet ikke (12%) indholdet af kulhydrater i deres mad Kvinder (topbox 39%) er mere indholdet af kulhydrater i deres mad end mænd (topbox 26%). Opmærksomheden på kulhydrater stiger i høj grad med alderen, år (topbox 29%), år (topbox 28%), år (topbox 36%) og 65+ (topbox 41%). Uddannelse spiller i mindre grad en rolle i forhold til graden af opmærksomhed på kulhydrater i maden. Danskere med grundskole/folkeskole (topbox 25%) er dog som undtagelse noget mindre kulhydrater end de øvrige uddannelsesgrupper (topbox mellem 33-38%)

21 Opmærksomhed på proteiner Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Proteiner Danskerne går i mindre grad op i indtaget af proteiner i den mad, de spiser. Slet ikke opmærksom [1] 12 1 ud af 3 danskere er i høj grad (21%) eller i meget høj grad (11%) indholdet af proteiner i deres mad. I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] PROTEINER En hel del flere, 5 ud af 10, er i nogen (33%) eller mindre grad (18%) dette. I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] ud af 8 er slet ikke (12%) indholdet af proteiner i deres mad Kvinder (topbox 38%) er mere proteinindholdet i deres mad end mænd (topbox 28%). Danskere over 49 år er lidt mere proteinindhold i maden end danskere under 50 år. Uddannelse spiller ikke i nævneværdig grad ind på graden af opmærksomhed på proteinindhold i mad.

22 Opmærksomhed på tilsætningsstoffer Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Tilsætningsstoffer Danskerne går i mindre grad op i indtaget af tilsætningsstoffer i den mad, de spiser. Lidt flere end 1 ud af 3 danskere er i høj grad (23%) eller i meget høj grad (11%) indholdet af tilsætningsstoffer i deres mad. En del flere, 5 ud af 10, er i nogen (29%) eller mindre grad (20%) opmærksomme på dette. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] TILSÆTNINGSSTOFFER 1 ud af 8 er slet ikke (13%) indholdet af tilsætningsstoffer i deres mad Kvinder (topbox 35%) og mænd (topbox 34%) er lige indholdet af tilsætningsstoffer i deres mad. Opmærksomheden på tilsætningsstoffer stiger i høj grad med alderen, år (topbox 28%), år (topbox 31%), år (topbox 39%) og 65+ (topbox 50%). Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de indholdet af tilsætningsstoffer i deres mad - grund-/folkeskole (bottombox 43%), gymnasial uddannelse (bottombox 32%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 34%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 24%).

23 Opmærksomhed på pesticider Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Pesticider Danskerne går i mindre grad op i indtaget af pesticider i den mad, de spiser. Slet ikke opmærksom [1] 17 1 ud af 3 danskere er i høj grad (18%) eller i meget høj grad (16%) opmærksomme på indholdet af pesticider i deres mad. En del flere, 4 ud af 10, er i nogen (23%) eller mindre grad (20%) opmærksomme på dette. 1 ud af 6 danskere er slet ikke (17%) opmærksomme på indholdet af pesticider i deres mad. I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] I meget høj grad opmærksom [5] 6 20 PESTICIDER % 20% 40% 60% 80% 100% 23 Kvinder (topbox 34%) og mænd (topbox 33%) er lige indholdet af pesticider i deres mad. Opmærksomheden på pesticider stiger i høj grad med alderen, år (topbox 20%), år (topbox 31%), år (topbox 42%) og 65+ (topbox 52%). Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de indholdet af pesticider i deres mad - grund-/folkeskole (bottombox 44%), gymnasial uddannelse (bottombox 43%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 38%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 28%).

24 Opmærksomhed miljøafgifte Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Miljøgifte, som tungmetaller og dioxiner Danskerne går i mindre grad op i indtaget af miljøgifte i den mad, de spiser. Lidt flere end 1 ud af 3 danskere er i høj grad (19%) eller i meget høj grad (16%) indholdet af miljøgifte i deres mad. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] MILJØGIFTE Flere, 4 ud af 10, er i nogen (22%) eller mindre grad (21%) dette. I meget høj grad opmærksom [5] 16 1 ud af 6 er slet ikke (17%) indholdet af miljøgifte i deres mad Kvinder (topbox 36%) og mænd (topbox 35%) er lige indholdet af miljøgifte i deres mad. Opmærksomheden på miljøgifte stiger i høj grad med alderen, år (topbox 20%), år (topbox 31%), år (topbox 46%) og 65+ (topbox 59%). Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de indholdet af miljøgifte i deres mad - grund-/folkeskole (bottombox 44%), gymnasial uddannelse (bottombox 50%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 38%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 26%).

25 Opmærksomhed på bakterier Sp. 2 Set i forhold til dit helbred, hvor opmærksom er du da på dit indtag af følgende i den mad, du spiser? Bakterier Danskerne er delt i to lige store lejre, hvad angår hvor meget de går op i indtagelse af bakterier via den mad, de spiser. 4 ud af 10 danskere er i høj grad (22%) eller i meget høj grad (21%) indholdet af bakterier i deres mad. Slet ikke opmærksom [1] I mindre grad opmærksom [2] I nogen grad opmærksom [3] I høj grad opmærksom [4] BAKTERIER Omkring 4 ud af 10 er i kun i nogen grad (23%) eller i mindre grad (16%) dette. I meget høj grad opmærksom [5] 21 1 ud af 8 er slet ikke (13%) indholdet af miljøgifte i deres mad Kvinder (topbox 46%) er lidt mere indholdet af bakterier i deres mad end mænd (topbox 38%). Opmærksomheden på bakterier stiger i høj grad med alderen, år (topbox 22%), år (topbox 41%), år (topbox 55%) og 65+ (topbox 64%). Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de indholdet af bakterier i deres mad - grund-/folkeskole (bottombox 32%), gymnasial uddannelse (bottombox 40%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 27%) og kort-, mellemlang-, lang videregående uddannelse (bottombox 25%).

26 Viden om salt

27 Viden om anbefalede daglige indtag af salt Sp. 4 Hvor mange gram salt anbefales det af myndighederne, at man maksimalt indtager om dagen? Hver femte dansker ved, at den anbefalede mængde er 5-6 gram salt pr. dag, men lige så mange svarer 3-4 gram (21%). Danskerne forekommer generelt lidt usikre på den anbefalede mængde saltindtag pr. dag, men har dog en rigtig god fornemmelse af, at mængden ikke overstiger 5-6 gram. Danskernes usikkerhed kommer primært til udtryk ved, at 4 ud af 10 ikke ved (38%), hvor mange gram salt det maksimalt anbefales at indtage om dagen. Men at danskerne alligevel har en god fornemmelse af loftet på det daglige saltindtag, udtrykkes ved, at et fåtal svarer en højere mængde salt end den anbefalede mængde gram (5%), 9-10 gram (2%), gram (0%). 1-2 gram 3-4 gram 5-6 gram 7-8 gram 9-10 gram gram ANBEFALET MÆNGDE 5-6 GRAM 27 Lige mange kvinder (20%) og mænd (20%) svarer 5-6 gram. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper svarer lidt færre mellem år (16%) 5-6 gram om dagen. Danskere, som maksimalt har gennemført en gymnasial uddannelse (32%), eller som bor hjemme hos deres forældre (28%), svarer 5-6 gram i markant højere grad end de øvrige uddannelsesgrupper og danskere i andre familiesituationer.

28 Viden om eget daglige indtag af salt Sp. 5 Det anbefales, at man maksimalt indtager 5-6 gram salt om dagen. Tror du, at du selv spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? De fleste danskere er klar over, at de ikke spiser mindre salt end den anbefalede mængde. Meget mindre [1] 6 De fleste danskere svarende til hver tredje tror, at de cirka spiser den anbefalede mængde salt hver dag (35%). Samlet set vurderer lige så mange danskere dog, at de spiser lidt mere (29%) eller meget mere (5%) end den anbefalede mængde salt pr. dag. Lidt mindre [2] Ca. som det anbefales [3] Lidt mere [4] Hver fjerde vurderer samlet set, at de spiser en lidt mindre (18%) eller meget mindre (6%) mængde salt end den anbefalede pr. dag. Meget mere [5] Lige mange kvinder (topbox 34%) og mænd (topbox 34%) mener, at indtager lidt mere eller meget mere salt end den anbefalede mængde på 5-6 gram om dagen. Ud af de øvrige baggrundsgrupper oplever de følgende grupper i højere grad end andre inden for deres kategori, at de indtager lidt mere/meget mere salt end den daglige anbefalede mængde (topbox): Unge i alderen år (topbox 41%) Danskere fra Hovedstadsområdet (topbox 40%) Samboende uden børn (topbox 38%) Danskere, der af og til (topbox 46%) og sjældent (topbox 43%) forsøger at sænke deres saltforbrug

29 Vurdering af danskernes saltindtag kontra anbefalingerne Sp. 6 Tror du generelt, at danskerne spiser mindre eller mere salt, end hvad der anbefales af myndighederne? Danskerne er ikke et sekund i tvivl om, at den almene dansker generelt spiser for meget salt. Samlet tror knap 9 ud af 10, at danskerne generelt spiser lidt mere (43%) eller meget mere (43%) end den anbefalede daglige mængde salt på 5-6 gram. Det står i skarp kontrast til, at hver tredje dansker efter egen vurdering tror, at han eller hun selv kun spiser cirka den daglige anbefalede mængde salt (35%), mens kun 6% mener, at danskerne spiser den anbefalede mængde. Meget mindre [1] Lidt mindre [2] Ca. som det anbefales [3] Lidt mere [4] Meget mere [5] I danskernes optik er det meget få danskere, der spiser meget mindre (1%) eller lidt mindre (1%) end den anbefalede mængde salt Flere kvinder (topbox 91%) end mænd (topbox 82%) vurderer, at danskerne generelt spiser lidt mere/meget mere salt end den af myndighederne anbefalede mængde. Ud af uddannelsesgrupperne mener færrest med grundskole-/folkeskole-baggrund (topbox 79%), at danskerne indtager lidt mere/meget mere salt end anbefalet; de øvrige gruppers topbox-niveau er mellem 88%-90%. Aldersgrupperne er stort set lige enige (topbox mellem 81%-88%). Danskere, der slet ikke (78%) er deres eget daglige saltindtag, eller som aldrig forsøger at sænke deres saltindtag (76%) vurderer danskernes daglige saltindtag som værende lavere end danskere, som i højere grad er deres eget daglige indtag af salt, eller som i et eller andet omfang forsøger at begrænse deres eget indtag af salt (topbox mellem 84%-92%).

30 Viden om andel af salt fra industrielt forarbejdede fødevarer Sp. 7 Hvor stor andel af det salt, som danskerne indtager, tror du, at der kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer (de varer du køber, f.eks. brød, kødpålæg, ost, morgenmadsprodukter og færdigretter)? Danskerne er ikke i tvivl om, at størsteparten af den salt, de indtager, kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer. Under 20 % % 1 7 Samlet tror 8 ud af 10 danskere, at mellem % af danskernes saltindtag kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer. Ud af disse vurderer flertallet, at saltindtaget fra industrielt forarbejdede fødevarer udgør 60-80% af danskernes saltindtag (39%) % % Mere end 80% Svarene fra de forskellige grupper ligner generelt hinanden meget for dette spørgsmål 30

31 Viden om den primære kilde til salt i kosten Sp. 8 Hvilke af følgende, tror du, er den primære kilde til salt i kosten? 8 ud af 10 danskere tror, at salt i industrielt forarbejdede fødevarer er den primære kilde til salt i deres kost (81%). Salt i industrielt forarbejdede fødevarer (f.eks. brød, kødpålæg, ost, morgenmadsprodukter og færdigretter) 81 1 ud af 10 tror, at det er salt, som tilsættes i forbindelse med madlavning eller ved bordet, der er den primære kilde til salt i deres kost (10%). Salt, som tilsættes i forbindelse med madlavning eller ved spisebordet Salt, der er naturligt forekommende i råvarer % tror, at det er salt, der er naturligt forekommende i fødevarer, der er den primære saltkilde i deres kost Salt i industrielt forarbejdede fødevarer svares særligt af: Kvinder (83%) De årige (85%) Hovedstadsområdet (85%) Danskere med kort, mellemlang og lang videregående uddannelse (88%)

32 Viden om, hvorvidt stort indtag af salt har negativ helbredsmæssig indvirkning Sp. 9 Tror du, at for meget salt kan påvirke helbredet negativt? Danskerne er klar over, at et for stort indtag af salt kan påvirke helbredet negativt. Det tydeliggøres ved, at kun 2% svarer, at salt ikke har en negativ helbredsmæssig indvirkning, og at få (6%) svarer ved ikke. Ja (NET) Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ud af danskerne, der kender til salts negative indvirkning på helbredet, tror 38% i høj grad, at salt kan påvirke helbredet. Det samme tror 44% af danskerne i nogen grad og 11% i mindre grad. Ja, i mindre grad Nej, slet ikke Flere kvinder (NET Ja 96%) end mænd (NET Ja 90%) tror, at et for stort saltindtag kan påvirke helbredet negativt. Aldersgrupperne adskiller sig ikke signifikant fra hinanden. Ud af uddannelsesgrupperne tror færrest med grundskole/folkeskole (NET Ja 87%), at for meget salt kan påvirke deres helbred i en negativ retning, mens stort set alle med en kort, mellem eller lang videregående uddannelse tror dette (NET Ja 98%). I desto højere grad danskerne er deres eget daglige saltindtag, tror de, at salt kan være negativt for helbredet. Det betyder f.eks., at de danskere, der slet ikke (NET Ja 77%) er deres eget saltforbrug, i mindst grad tror, at salt kan have en skadelig indvirkning på helbredet, og at dem, der i meget høj grad (NET Ja 100%) er opmærksomme på deres eget saltindtag, alle tror, at salt kan være negativt rent helbredsmæssigt.

33 Viden om risikofaktorer relateret til for stort saltindtag Sp. 10 Hvad tror du, at et for stort indtag af salt kan medvirke til øget risiko for? Danskerne er ikke i tvivl om, at et for stort saltindtag kan medvirke til øget risiko for forhøjet blodtryk (68%) og hjertekarsygdomme (64%). Forhøjet blodtryk Hjerte-karsygdomme Kræftsygdom Få danskere tror, at for meget salt kan resultere i kræft (6%), osteoporose (4%) eller astma (1%). Osteoporose 4 Astma 1 Ingen af disse Kvinder tror i højere grad end mænd, at for stort saltindtag kan føre til forhøjet blodtryk (kvinder 72% /mænd 65%) og hjerte-karsygdomme (kvinder 69% /mænd 60%). Aldersgrupperne kender stort set lige meget til risikoen for forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme som følge af for stort saltindtag. Men ud af aldersgrupperne mener markant flest unge mellem år (11%), at for meget salt kan føre til kræftsygdom (de øvrige aldersgrupper mellem 2%-6%) og osteoporose (7% - de øvrige aldersgrupper mellem 2%-4%). Ud af urbaniseringsgrupperne mener klart flest fra Hovedstaden (75%), at for meget salt kan resultere i forhøjet blodtryk. Færrest med grundskole/folkeskole (60%) kender til risikoen for forhøjet blodtryk grundet for stort saltindtag, mens flest med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse (77%) kender denne risiko. I jo højere grad danskerne er eget saltforbrug, selv forsøger at begrænse dette og har viden om, at for meget salt kan være negativt for helbredet, i desto større omfang har de kendskab til sammenhængen mellem for stort saltindtag og risikoen for forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme.

34 Egen adfærd vedrørende salt

35 Opmærksomhed på dagligt indtag af salt Sp. 3 I hvilken grad er du opmærksom på, hvor meget salt du indtager om dagen? Danskerne er kun i mindre udtalt grad bevidste om deres daglige indtag af salt. Det ses ved, at kun hver femte dansker i høj grad (13%) eller i meget høj grad (6%) er opmærksom på deres daglige indtag af salt. Slet ikke [1] I mindre grad [2] I nogen grad [3] Flertallet af danskere på 6 ud af 10 er omvendt kun i mindre (29%) eller i nogen grad (34%), hvor stor en mængde salt, de dagligt indtager, mens 16% faktisk slet ikke er dette. I høj grad [4] I meget høj grad [5] Kvinder (topbox 19%) og mænd (topbox 19%) er lige deres daglige indtag af salt. Sammenlignet med danskere under 50 år er danskere over 49 år dobbelt så, hvor meget salt de indtager om dagen. Jo lavere uddannede danskerne er, i desto lavere grad er de deres dagligt indtagne mængde af salt - grund-/folkeskole (bottombox 51%), gymnasial uddannelse (bottombox 64%), erhvervsfaglig uddannelse (bottombox 45%) og kort, mellemlang og lang videregående uddannelse (bottombox 34%).

36 Adfærd i forhold til eget saltindtag Sp. 11 Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dig? Danskerne gør ikke en særlig indgående indsats for at sænke deres saltforbrug. Samlet forsøger 2 ud af 3 danskere kun af og til (26%), sjældent (24%) eller aldrig (15%) at sænke deres saltforbrug. Jeg forsøger altid/næsten altid at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger ofte at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger af og til at sænke mit saltforbrug ud af 3 danskere forsøger ofte (18%) eller altid/næsten altid (12%) at sænke deres saltforbrug. Jeg forsøger sjældent at sænke mit saltforbrug Jeg forsøger aldrig at sænke mit saltforbrug Kvinder gør en lidt større indsats end mænd i forhold til altid/ofte/af og til at sænke deres saltforbrug. Danskere over 49 år er markant mere altid/ofte/af og til at sænke deres saltforbrug end danskere under 50 år.

37 Indsats for at reducere saltindholdet i egen mad Sp. 12 Hvad gør du for at reducere saltindholdet i din mad? Den bedste metode til at reducere saltindholdet i egen mad er uden tvivl at smage på den, før man salter den. Den metode anvender 61% af de danskerne, der i en eller anden grad, forsøger at mindske saltindholdet i deres mad. 43% salter mindre, når de laver mad, og 37% tilfører ikke maden ekstra salt, inden de spiser den. Smager på maden, før jeg salter den Salter mindre, når jeg laver mad Tilfører ikke maden ekstra salt, inden jeg spiser den Spiser mindre af meget saltede fødevarer (f.eks. chips, saltede nødder, salte kiks mv.) Laver eller bager selv mad, så jeg ved, hvor meget salt der er i Spiser mindre af de fødevarer, der bidrager med meget salt (f.eks. brød, kødpålæg, ost og færdigretter) Går efter Nøglehulsmærkede produkter, når jeg køber ind % går efter Nøglehulsmærkede produkter, når de køber ind. Kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen Andet % kigger på saltindholdet i næringsdeklarationen. 5 Base: Forsøger at reducere saltindhold i egen mad (802) 37 En del flere kvinder end mænd gør følgende for at reducere saltindholdet i deres mad: Salter mindre, når de laver mad (kvinder 48%/mænd 37%) Laver eller bager selv maden, så de ved, hvor meget salt der er i (kvinder 33%/mænd 27%) Spiser mindre af de fødevarer, der bidrager med meget salt (kvinder 25%/mænd 16%) Går efter Nøglehulsmærkede produkter, når de køber ind (kvinder 20%/ mænd 13%) I takt med alderen begynder danskerne at smage mere på maden, inden de salter den, og at spise mindre af de meget saltbidragende fødevarer. Ud af aldersgrupperne går flest i alderen år (19%) og år (20%) efter Nøglehulsmærkede produkter, når de køber ind.

38 Motivation for at reducere eget saltindtag Sp.13 Hvis du fik at vide, at du spiser for meget salt, hvor sandsynligt er det da, at du vil forsøge af spise mindre salt? Danskerne vil være meget påvirkelige overfor at reducere deres saltindtag, hvis de bliver bekendte med, at de spiser for meget salt. Meget usandsynligt [1] Usandsynligt [2] ud af 10 danskere tilkendegiver samlet set, at det er sandsynligt (47%) eller meget sandsynligt (25%), at de vil spise mindre salt, hvis de finder ud af, at deres saltindtag er for stort. Hverken sandsynligt eller usandsynligt [3] Sandsynligt [4] Meget sandsynligt [5] Det er mere sandsynligt, at de danske kvinder (topbox 77%) end de danske mænd (topbox 67%) vil forsøge at spise mindre salt, hvis de finder ud af, at de spiser for meget salt. Ud af aldersgrupperne er der størst sandsynlighed for, at danskerne over 49 år vil spise mindre salt (50-64 år topbox 76% og 65+ år topbox 86%). Det er mindst sandsynligt, at danskere med grundskole/folkeskole (topbox 61%) vil ændre deres adfærd i forhold til salt, og mest sandsynligt, at danskere med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse vil ændre deres saltadfærd (topbox 80%).

39 Sandsynlighed for at vælge madvarer med et reduceret saltindhold Sp. 14 Hvis der fandtes madvarer f.eks. brød eller pålæg, som indeholder mindre salt end andet brød eller pålæg, hvor sandsynligt er det da, at du vil vælge et sådan produkt? Danskerne er på ingen måde afvisende over for at vælge madvarer med et lavere saltindhold end tilsvarende produkter inden for samme kategori. Kun 1 ud af 20 vil helt sikkert ikke (1%) eller sandsynligvis ikke (5%) vælge en sådan produkt. Vil helt sikkert ikke vælge et sådan produkt [1] Vil sandsynligvis ikke vælge et sådan produkt [2] Vil måske/måske ikke vælge et sådan produkt [3] Halvdelen af danskerne vil til gengæld sandsynligvis (38%) eller helt sikkert (11%) vælge et produkt med et lavere saltindhold. Vil sandsynligvis vælge et sådan produkt [4] Vil helt sikkert vælge et sådan produkt [5] ud af 10 vil måske (38%) vælge et produkt med et lavere saltindhold end tilsvarende produkter Sammenlignet med mænd (topbox 43%) er det mere sandsynligt, at kvinder (topbox 56%) vil vælge madvarer med et lavere indhold af salt. Det er også noget mere sandsynligt, at danskere over 49 år end danskere under 50 år vil være tilbøjelige til at vælge saltreducerede madvarer. Ud af uddannelsesgrupperne er det mindst sandsynligt, at danskere med grundskole/folkeskole (topbox 43%) eller erhvervsfaglig uddannelse (topbox 45%) vil vælge madvarer med mindre salt. Valg af saltreducerede madvarer er også mere sandsynligt blandt danskere, som i forvejen i høj grad (topbox 77%) eller i meget høj grad (topbox 75%) er deres daglige indtag af salt.

40 Potentielle hjælpekilder til at spise mindre saltet mad Sp. 15 Hvad kan hjælpe dig med at spise mindre saltet mad? Danskerne er enige om, at det primært er fødevareindustriens opgave at hjælpe dem til at spise mindre saltet mad. Det skal ske ved, at industrien sænker saltindholdet i produkter (60%) og ved, at det bliver lettere at se indholdet af salt i madvarer (44%). At industrien sænker saltindholdet i produkter At det bliver lettere at se, hvor højt indholdet af salt er i de produkter, jeg køber Kendskab til alternative smagsforstærkere til salt En mærkning som Nøglehulsmærket, der viser, at saltindholdet er lavere end i tilsvarende produkter i samme produktkategori Hver tredje efterlyser kendskab om alternative smagsforstærkere til salt (31%). Opskrifter med mindre salt Andet 4 11 Hver fjerde peger på, at en mærkning som Nøglehulsmærket (25%) kan hjælpe dem til at reducere deres saltindtag. 40 Det er der ikke noget, der kan 5 9 Kvinder er generelt en del mere påvirkelige end mænd i forhold til samtlige af de forskellige foreslåede tiltag. Ud af aldersgrupperne er det særligt unge mellem år (32%), der efterspørger en mærkning som Nøglehulsmærket, mens aldersgruppen 65+ år (54%) i særlig grad efterspørger, at det bliver lettere at se, hvor højt indholdet af salt er i de produkter, de køber. Personer med maksimalt gymnasial uddannelse efterspørger i særlig grad en mærkning som Nøglehulsmærket (37%) og kendskab til andre smagsforstærkere end salt (44%), mens danskere med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse særligt efterspørger, at industrien sænker saltindholdet i produkter (71%), og at det bliver lettere at se, hvor højt indholdet af salt er i de produkter, de køber (51%).

41 41 Om YouGov

42 Hvem er YouGov? YouGov er en professionel analyse- og konsulentorganisation, som har været frontløber i anvendelsen af internettet og informationsteknologi som dataindsamlingsmedie for markeds- og interessentanalyser. Som datterselskab af den børsnoterede analysegruppe, YouGov plc, har vi tilgang til over 400 kvalificerede kollegaer og mere end 2,5 millioner respondenter i store dele af verden. YouGov i punkter: Smarte og enkle løsninger for at levere det rette beslutningsgrundlag i rette tid med effektive undersøgelsesmetoder som giver hurtige resultater til en god pris. YouGov har gennemført online-undersøgelser siden år 2000 Vi har gennemført ca undersøgelser online flere end nogen anden virksomhed i Norden Vi var de første i Norden, som lancerede præcise politiske målinger online Vi har 90 ansatte på vore kontorer i den nordiske region (København, Stockholm, Malmö, Oslo, Helsinki) International dækning med over 2,5 millioner panelmedlemmer på verdensplan. We re a global market research company providing insights for brands across the world. Our sector experts help you understand your consumers, your industry and the wider world using custom research and through syndicated products built upon continuous streams of data. 42

43 Kontakt YouGov Marie Christiansen Krøyer Senior Research Consultant YouGov Denmark Pernille Hansen Senior Project Manager YouGov Denmark YouGov Denmark A/S Bryggervangen 55, København Ø Tel: YouGov Denmark A/S Agtrupvej 51A, Kolding T: YouGov Sweden AB Holländargatan 17 B Stockholm Tel: YouGov Sweden AB Västergatan Malmö Tel: YouGov Norway AS Møllergata Oslo Tel: YouGov Finland Oy Myllypellontie 3 C Helsinki Tel:

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2015 Indhold Metode side 3-6 Resultater side 7-66 Om YouGov side 67-69

Læs mere

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at

Læs mere

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Papirløst samlevende 2014 Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 25-04-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider Madkulturen DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider YouGov oktober 2014 Indhold Baggrund og metode side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-9 Resultater med grafer..side 10-15 Børns deltagelse

Læs mere

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del

Læs mere

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet Bankrådgiver 2014 Penge og pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige

Læs mere

YouGov-analyse om Nøglehullet

YouGov-analyse om Nøglehullet YouGov-analyse om Nøglehullet DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULLET DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULLET DANSKERNES KAMPAGNEKENDSKAB Rapport April 2017 Udarbejdet af: Simon Bugge Jensen simon.jensen@yougov.com

Læs mere

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Livsmedelsverket, Mattilsynet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København,

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet Skilsmisse og privatøkonomi august 2014 Penge- og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 31-10-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Boliglån Penge og Pensionspanelet

Boliglån Penge og Pensionspanelet Boliglån 2014 Penge og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 30-06-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Financial Literacy 2016

Financial Literacy 2016 Financial Literacy 2016 Undersøgelse om børns forhold til og viden om penge Gennemført blandt børn i alderen 10-15 år i perioden den 16.-22. marts 2016. Indhold 3 Hovedkonklusioner 9 Baggrund og metode

Læs mere

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år Vilde dyr Målgruppe: Den danske befolkning - 18+ år Sp.22 Hvad er din overordnede holdning til at se shows med vilde dyr? Med "shows med vilde dyr" menes underholdning, der foregår foran et publikum, hvor

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen - Nøglehullet - kendskab og kundskab (efterår 2011) - Nøglehullet - ude og på farten (nulpunktsmåling) Kommentarrapport med grafer for hovedresultater

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 24 måneder er flyttet papirløst sammen med en partner Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013 Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark August 2013 Om Innovationsbarometeret I alt 100 FoU-chefer i Sverige og Danmark, 50 i hvert land, blev bedt om at svare på en række spørgsmål vedr.

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen. Præsentation september 2014

Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen. Præsentation september 2014 Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen Præsentation september 2014 Fakta om undersøgelsen Formål og baggrund Første image-måling gennemført i 2013. Formål er afdækning af Hjerteforeningens image sammenlignet

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Contact: Dorte Barfod +45 35 200 654 dorte-barfod@yougov.com Jeanette Bertelsen +45 35 200 641 jeanette.bertelsen@yougov.com 1 Metode

Læs mere

Danske Erhvervsskoler

Danske Erhvervsskoler Danske Erhvervsskoler Undersøgelse om virksomheders kendskab til samt erfaring med erhvervsskolernes praktikordning Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet forældre for første gang Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af:

Læs mere

Madkulturen. DK2014-29458: Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport

Madkulturen. DK2014-29458: Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport Madkulturen DK2014-29458: Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport YouGov november 2014 Indhold Baggrund og metode.side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-13 Resultater med grafer side

Læs mere

Risikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder

Risikoanalyse Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder Risikoanalyse 2013 Spørgeskemaundersøgelse blandt CFO s i de største danske virksomheder Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse Opsummering og konklusion Virksomhedernes karakteristika Resultater Side 2

Læs mere

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater 2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Indhold Metode side 3-9 Hovedresultater i opsummering side 10-15 Præsentation af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt Operate Miljømærkning generelt Oktober 2010 DK2010-0965 1 Indholdsfortegnelse 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer 2 1 Metodebeskrivelse 3 1 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen

Læs mere

YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober 2014 - SUMMARY

YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober 2014 - SUMMARY YouGov undersøgelse af den danske bankbranche oktober 2014 - SUMMARY Kortlægning af forbrugernes holdninger til deres banker og af mulige ændringer i forbrugsmønstre Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse

Læs mere

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16

Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kendskab til Nøglehulsmærket og kampagnen Nemt at vælge sundere Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, april 2010

Læs mere

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013 Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013 Januar 2013 Indholdsfortegnelse 1) Metode, formål og målgruppe mv....... side 3-8 2) Kommenteret grafisk fremstilling af hovedresultater. side 8-24

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere

Finansielle rapporter 2015/2016

Finansielle rapporter 2015/2016 Finansielle rapporter /2016 Challenger Banks Bankvirksomhed målrettet privatkundesegmentet er fortsat domineret af en lille gruppe af store banker i Danmark. Men vi begynder at se challenger banks eller

Læs mere

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år.

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år. Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 18. - 19. november 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe: Undersøgelsen er

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013 Penge- og Pensionspanelet Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013 Sp. Hvor meget sparer du op hver måned? Base (n=808) 10 9 8 7 6 5 4 4 3 2 14% 11% 3% 0 kr. 1-500

Læs mere

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Det Sociale Netværk HEADSPACE Det Sociale Netværk HEADSPACE Metodebeskrivelse Baggrund & formål Foreningen Det Sociale Netværk har i samarbejde med en række kommuner taget initiativ til, at iværksætte en række Headspace centre, som

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

DK2013-19379 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013

DK2013-19379 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013 Feltperiode: 17-05-2013-27-05-2013 Gennemført af YouGov PlanMiljø ps YouGov 2013 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 17. - 27. maj 2013 via

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, juni 2011 Udarbejdet af: Marie Christiansen Krøyer Ida Mørch Pernille Jønsson

Læs mere

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer Osteoporoseforeningen Kendskab til sygdom og risikofaktorer Jobnr. DK2002-043 April 2002 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller (indholdsfortegnelse til tabeller er placeret under dette afsnit)

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

CSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder

CSR-rapportering. Online undersøgelse blandt topledere i de største danske virksomheder CSR-rapportering Online undersøgelse blandt topledere i de 1.000 største danske virksomheder Indholdsfortegnelse Metode Konklusioner & resumé Målgruppe karakteristika Resultater Appendiks Side 2 Metode

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017 Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke Målgruppe Mænd og kvinder 18+ Indsamlingsmetode Online interviews Antal interviews

Læs mere

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet

ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet AF MARKEDSCHEF LONE RASMUSSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Juletiden er for danskerne tæt forbundet med julegaveindkøb. Mange gaver

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

KPMG Oktober/november 2009

KPMG Oktober/november 2009 KPMG CSR undersøgelse Jobno. DK2009-805 Oktober/november 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Danskere, der inden for de seneste 12 måneder mindst én gang har oplevet, at de har haft problemer med at få deres sædvanlige indtægt til at dække deres faste udgifter og forbrug

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere