Bil, fly og andre transportmidler

Transkript

1 Undervisningsplan Bil, fly og andre transportmidler Side 1 af 32

2 Medarbejdere Afdelingens pædagogisk ansvarlige er uddannelseschef Egon Bekker Til afdelingen er knyttet sekretær Jette Mose Underviserne Søren Hansen og Hanne Kramer fungerer som uddannelses- og erhvervsvejleder. Træffes på telefonnummer de fleste af ugens dage. 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen er opdelt i temamoduler, som gennemføres i kursusforløb og i projektorganiserede forløb, der inddrager elevens eventuelle erfaringer i relevante undervisnings- og arbejdssituationer. Projekterne organiseres inden for den enkelte uddannelses kompetenceområder, og de almene kompetencer integreres i projekterne. Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den idé, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen baseres derfor på ideerne om en induktiv, funktionel eller helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning. Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere. Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchen virkelighed. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. En anden anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner. I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Elevindflydelse Lærerne i indgangen søger at sikre elevens indflydelse på egen uddannelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen uddannelses- og forløbsplan inden for de givne rammer og i tæt samarbejde med kontaktlæreren. Herigennem sikres, at uddannelsen bliver så individuel, som eleven har behov for. Eleven har i de enkelte læringsaktiviteter mulighed for at vælge forskellige opgavetyper alt efter sine kompetencer. Eksempelvis kan der vælges mellem større projekter eller mere lærerstyrende opgaver. Det endelige valg tager udgangspunkt i elevens formåen og foretrukne læringsform. Side 2 af 32

3 Lærerroller og elevstyring Læreren fungerer typisk i tre forskellige roller: Som underviser, hvor han formidler af et veldefineret emne. Som kontaktlærer, der rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan. Som faglig vejleder, når eleven arbejder selvstændigt med aktiviteterne, og læreren giver råd og vejledning. Der lægges mere vægt på læreprocessen frem for på undervisning i traditionel forstand, hvilket betyder, at eleven skal være mere aktiv. 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis: fritagelse for eksamen og/eller for undervisning, praktikophold i virksomheder, mulighed for at arbejde mere med de obligatoriske fag, fag på højere niveau, særlig støtte. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri undervisning. Der gennemføres tre forskellige modeller for kompetencevurdering i forhold til tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Forløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Elever med meget erfaring, særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen. Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele af uddannelsens indhold, og vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. 2.4 Undervisningen i grundforløbet Det obligatoriske grundforløb er forløbet for eleven, der ikke har særlige behov, og som alene ønsker at tilegne sig grundforløbets kompetencer og få adgang til hovedforløbet. Forløbet kan dog udbygges med en valgfri del efter behov. Forløbet har individuel varighed og kan gennemføres på kortere eller længere tid end den vejledende fastsatte dog maksimalt 60 uger. Side 3 af 32

4 Pakken med opkvalificering har fast varighed på 20 uger. Elever, som ved pakkens afslutning ikke har nået grundforløbets kompetencemål, kan tilvælge valgfri supplerende undervisning. Pakken med studierettede fag har en fast varighed på 25 uger Valg af specialer Fællesindgangen giver adgang til følgende specialer: 1. Mekanikeruddannelsen 2. Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 3. Cykel- og motorcykeluddannelsen 4. Karosseriuddannelsen 5. Vognmaler 6. Flymekaniker For uddannelsen til mekaniker gælder: Elever der påbegynder uddannelsen på Erhvervsskolerne Aars kan færdiggøre grundforløbet her. Det fremgår af elevens uddannelsesplan, hvornår eleven påbegynder tilegnelsen af de specielle kompetencer til specialet mekaniker. Der er indgået samarbejdsaftale med Tech College Aalborg om undervisningen på hovedforløbet. For uddannelsen til cykel- og motorcykeluddannelsen gælder: Der er indgået samarbejdsaftale med CEU-Herning angående elever til specialet. Disse elever overføres til CEU-Herning til de tidspunkter, som Herning udmelder som starttider for uddannelsens specielle kompetencer. For karosseriuddannelsen gælder: Der er indgået samarbejdsaftale med Silkeborg tekniske skole angående elever til specialet. Disse elever overføres til Silkeborg tekniske skole til de tidspunkter, som Silkeborg udmelder som starttider for uddannelsens specielle kompetencer. For vognmaleruddannelsen gælder: Der er indgået samarbejdsaftale med Silkeborg tekniske skole angående elever til specialet. Disse elever overføres til Silkeborg tekniske skole til de tidspunkter, som Silkeborg udmelder som starttider for uddannelsens specielle kompetencer. For uddannelsen til flymekaniker gælder: Elever der ønsker uddannelsen til flymekaniker overføres til TEC-Hvidovre. For uddannelsen til entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker gælder: Elever der påbegynder uddannelsen på Erhvervsskolerne Aars kan færdiggøre grundforløbet her. Det fremgår af elevens uddannelsesplan, hvornår eleven påbegynder tilegnelsen af de specielle kompetencer til specialet. Oversigt over læringsaktiviteter A: Realkompetencevurdering B: Læringsaktiviteter i henhold til målene for indgangens fælleskompetencer C: Læringsaktiviteter i henhold til målene for uddannelsernes specielle kompetencer Side 4 af 32

5 Du skal i dette materiale arbejde med: Opstart af nye elever Værkstedskørekort Sikkerhed og arbejdsmiljø Gennemgang af indhold Daglig oprydning Rundvisning på skolen Udlevering af bøger m.m. Fordeling af grupper Elevtest Ad 1 Opstart af nye elever Afdelingens geografiske beliggenhed Mødetider Opholds og toiletforhold Brug af fælles IT udstyr og IT erklæringer Reglerne i teorilokalerne stolene op på bordene, skolens genbrugspolitik m.m. Ad 2 Værkstedskørekort Eleverne bliver bekendt med reglerne om værkstedskørekort og konsekvensen af misvedligeholdelse Ad 3 Sikkerhed og arbejdsmiljø Eleven bliver bekendt med skolens SiO, SiG og undervisningsmiljø samt forholdene omkring arbejdsmiljøet i teorilokalerne, værkstederne og friarealerne Ad 4 Gennemgang af indhold Eleven bliver bekendt med indholdet i undervisningen samt de opstillede mål Ad 5 Daglig oprydning Eleven bliver bekendt med de daglige oprydningsrutiner i værkstedet og fællesarealerne Ad Rundvisning, Udlevering af bøger og fordeling af grupperne Elevtest (Realkompetanceafklaring) Nr. Opgave Beregning m.m. Besvarelse 1 Beregn arealet af en retvinklet trekant plade med målene g = 105 og h = 150 Formel: A = ½ h x g 2 Et stempels areal er opgivet til 19,64 cm² - Beregn stemplets diameter i cm og dm Formel: A = r² x π 3 En hydraulisk cylinder har på + Side 5 af 32

6 siden målene D = 50 og en slaglængde l = 325. Beregn volumen af cylinderens + side Formel: V = r² x π x l. Beregn olieindholdet når mf. for olien er 0,882 i liter 4 Opstil formlen for Ohms lov 5 Giv en forklaring på, hvad man forstår ved spænding, strøm og modstand (Det er ikke benævnelserne du skal oplyse) 6 Beregn følgende opgave efter din formel for Ohms lov Spænding i et batteri er 12 [V] og strømmen moles til 3,5 [A]. Hvad bliver modstanden? 7 En akkumulator på 12 [V] tilsluttes 2 elektriske pære i en serieforbindelse og en parallelforbindelse tegn i beregningsfeldtet de 2 ledningsforbindelser 8 Indtegn med symboler i opgave 7 multimetrfunktionen som et Voltmeter, et Amperemeter og et Ohmmeter Nr. Opgave Beregning m.m. Besvarelse 9 Beskriv med dine egne ord hvad man finder inde i en Akkumulator og oplys samtidig hvad cellernes spændinger er 10 Giv en forklaring på, hvad man forstår ved deceleration, acceleration, bremselængde og friktion 11 Forklar de 4 takter 1. Takt = 2. Takt = 3. Takt = 12 Nævn hvilke bremsesystemer man kan finde på et køretøj 13 Giv med dine egne ord en forklaring på hvad en kamvinkel er og hvordan måles den? 14 Hvad er et moment og hvordan 4. Takt = Side 6 af 32

7 beregnes det? 15 Hvilke indholdsstoffer finder man i dieselolie? Nr. Opgave Beregning m.m. Besvarelse 2.4 Undervisningen i grundforløbet Mål speedometer Elevens navn: Opgaver 77 Eftersyn Bedømmelse Dokumentation Modul 1. El - anlæg Delmål 1 at eleven kan gøre rede for udført kontrol Delmål 2 at eleven kan gøre rede for medvirken til eftersyn Delmål 3 at eleven kan gøre rede for fundne data og værdier Delmål 4 at eleven ved dokumentation kan gøre rede for fundne værdier Modul 1. Bremser Del mål 1 - at eleven kan gøre rede for foretaget eftersyn Del mål 2 - at eleven kan gøre rede for foretaget kontrol / fejlfinding og justering Del mål 3 - at eleven ved dokumentation kan gøre rede for fundne data Modul 1. Styretøj Delmål 1 - at eleven ved beskrivelse kan gøre rede for fundne data Delmål 2 - at eleven ved afkrydsningsskema og beskrivelse kan gøre rede for foretaget kontrol Delmål 3 - at eleven kan ved hjælp af afkrydsningsskema og dataoptegnelse gøre rede for fortaget eftersyn Modul 1. Motor Benzin Del mål 1 - at eleven ved beskrivelse kan gøre rede for fundne data Del mål 2 - at eleven ved afkrydsningsskema og beskrivelse kan gøre rede for foretaget kontrol Del mål 3 - at eleven kan ved hjælp af afkrydsningsskema og dataoptegnelse gøre rede for fortaget eftersyn Del mål 4 - at eleven ved hjælp af vejledning og APB kan anvende stoffer og materialer i værkstedsopgaver Del mål 5 - at eleven ved dokumentation kan gøre rede for fundne data og værdier i forhold til kontrol og eftersyn Modul 1. Motor Diesel Side 7 af 32

8 Del 1 - at eleven ved beskrivelse kan gøre rede for fundne data fra håndbøger, lovkrav og tilgængelige data Del 2 - at eleven kan foretage et sikkerheds- og vedligeholdelsesmæssigt eftersyn Del 3 - at eleven ved hjælp af afkrydsningsskema og dataoptegnelse kan gøre rede for foretaget eftersyn Modul 1. Motor Småmotorer Del mål 1 - at eleven ved beskrivelse kan gøre rede for fundne data fra håndbøger, lovkrav og tilgængelige data Del mål 2 - at eleven ved afkrydsningsskema og beskrivelse kan gøre rede for foretaget kontrol Del mål 3 - at eleven kan ved hjælp af afkrydsningsskema og dataoptegnelse gøre rede for fortaget eftersyn Del mål 4 - at eleven ved hjælp af vejledning og APB kan anvende stoffer og materialer i værkstedsopgaver Del mål 5 - at eleven ved dokumentation kan gøre rede for fundne data og værdier i forhold til kontrol og eftersyn Modul 1. Hjul / Dæk Delmål 1 - at eleven kan ved hjælp af fundne data og foretaget fysisk kontrol på køretøjet Delmål 2 - at eleven ved fremlæggelse kan gøre rede for en naturfaglig sammenhæng Delmål 3 - at eleven ved hjælp at billeder og tekst kan give en dokumentation på en handling Delmål 4 - at elven kan opstille og udtrykke sig i form af en tabel Teori Modul El teori Opgave ledningsforbindelser Crocoklips Multimeter funktion Elektrisk måling med multimeter Fumlebrædt opgaver Matematik De 4 regneregler Ligninger Areal og rumfang Faglige beregninger Cylinder Moment Hydraulisk tryk Hastighedsberegninger Friktion Side 8 af 32

9 Naturfag Atomer / kemi Akkumulator Katalysator Arbejdsmiljø Startopgaver APV APB Psyk. Socialt arbejdsmiljø APV opgave APB opgave APV værkstedsopgave Case opgave Epoxy kursus Bestået kursus 26 Kursus Bestået kursus MODUL 2 forløb Modul 2 Kompetanceafklaring Modul 2 Grundlæggende hydraulisk tryk og cylinderberegning Modul 2 Grundlæggende hydraulik Modul 2 Grundlæggende smede teori Modul 2 Grundlæggende smede praktik Modul 2 Kølesystem Modul 2 Smøresystem Modul 2 Dieselforstøver 6610 Modul 2 Benzin og dieselmotoradskillelse Side 9 af 32

10 Modul 2 Lader og starteranlæg Afsluttende projekt Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 7 Opgave 8 Opgave 9 Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen hver dag indtil klokken 16.00, fredag dog indtil klokken Den nærmere beskrivelse af forventet arbejdstid, herunder hjemmearbejde, er beskrevet for den enkelte læringsaktivitet. Ny mesterlære Fælles kompetencemål specialet Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Arbejdsmiljø 1,0 uge Hvordan omsættes målene til praksis? Fagets mål, Undervisningens mål er, at eleven kan 1) bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem delta- Side 10 af 32

11 gelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) 2) anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser 3) anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader 4) anvende viden om det fysiske, kemiskbiologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal have erhvervet bevis for gennemført kursus i Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Hvordan omsættes målene til praksis? Fagets mål: Se arbejdsmarkedsuddannelse nr: Eleven skal have erhvervet bevis for gennemført kursus i Færdselsrelateret førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Hvordan omsættes målene til praksis? Hvordan bedømmes og evalueres faget? Side 11 af 32

12 Eleven skal kunne udføre enkle vedligeholdelses- og serviceopgaver på uddannelsens transportmidler Hvordan omsættes målene til praksis? Skolen Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal kunne udføre enkle af- og demonteringsopgaver på baggrund af viden om de elektriske systemer Hvordan omsættes målene til praksis? Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal kunne anvende IT til faglig informationssøgning og kommunikation Hvordan omsættes målene til praksis? Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal kunne vurdere og kontrollere, om eget arbejde opfylder kvalitetsmæssige krav Side 12 af 32

13 Hvordan omsættes målene til praksis? Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal kunne planlægge og udføre enkle faglige opgaver ved hensigtsmæssige anvendelse af materialer, værktøj og maskiner Hvordan omsættes målene til praksis? t Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal kunne tilgodese egen og andres sikkerhed ved sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlig udførelse af arbejdet i henhold til gældende regler Hvordan omsættes målene til praksis? Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal kunne planlægge og udføre mindre opgaver ud fra grundlæggende viden om ergonomi Hvordan omsættes målene til praksis? Side 13 af 32

14 Hvordan bedømmes og evalueres faget? Specielle kompetencer gældende for specialet Entreprenør og Landbrugsmasinmekaniker Eleven skal kunne udføre enkle justerings- og reparationsopgaver på benzin- og dieselmotorer ud fra sin forståelse for de fire takter, samt anvende måleudstyr til til udmåling af slitage på benzin- og dieselmotorer Hvordan omsættes målene til praksis? Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal kunne udføre enkle fejlfindingsopgaver på elektriske systemer ud fra sin viden om Ohms lov Hvordan omsættes målene til praksis? Hvordan bedømmes og evalueres faget? Side 14 af 32

15 Eleven skal kunne udføre reparationsopgaver på hydrauliske systemer ud fra diagrammer på entreprenør- eller landbrugsmaskiner. Tillige at eleven kan udvælge det rette materiale i forbindelse med opbygning af enkle hydraulikanlæg Hvordan omsættes målene til praksis? Virksomheden Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal kunne vælge det rette svejsemateriale i forbindelse med udførelse af reparationssvejsning med MAG- svejsning på materialer over 10 mm. Hvordan omsættes målene til praksis? Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal kunne udvælge det rette materiale ved konstruktion af maskinemner i materialer over 10 m., herunder også valg af gevindtype ud fra given arbejdstegning Hvordan omsættes målene til praksis? ksomhed + skole Hvordan bedømmes og evalueres faget? Side 15 af 32

16 Eleven skal kunne vedligeholde de mest gængse værktøjer til reparation og vedligehold af entreprenør- og landbrugsmaskiner Hvordan omsættes målene til praksis? Hvordan bedømmes og evalueres faget? Eleven skal have erhvervet bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk skæring ( 26) Hvordan omsættes målene til praksis? Aftaler om uddannelsesforløbet Midtvejsevaluering Skolen skal i ny mesterlære vejlede virksomheden og eleven efter behov, samt medvirke ved den løbende bedømmelse af eleven. Såfremt denne bedømmelse giver anledning hertil, skal skolen medvirke til revision af uddannelsesplanen, jf. 44,stk.1, og tilbyde eventuel undervisning, som måtte være nødvendig, for at eleven kan nå målene for den grundlæggende praktiske oplæring i henhold til uddannelsesplanen. Hvilke elementer medtages i evalueringen? Hvornår afvikles evalueringen? Hvordan foregår bedømmelsen og evalueringen? Side 16 af 32

17 Hvilke ændringer i uddannelsesplanen har midtvejsevalueringen givet anledning til? Praktisk elevopgave Som led i kompetencevurderingen skal eleven løse en praktisk opgave, udarbejdet af praktikvirksomheden og skolen i fællesskab. Den praktiske opgave tager udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring. Opgaven løses så vidt muligt i virksomheden, men kan evt. løses på skolen efter aftale mellem elev, virksomhed og skole Den praktiske opgave gennemføres på: Virksomheden Skolen Beskrivelse af den praktiske opgave Hvordan foregår bedømmelsen og evalueringen? Aftale om afsluttende kompetencevurdering Afslutningsevaluering Skolen foretager i den ny mesterlære sammen med praktikvirksomheden kompetencevurdering af eleven ved afslutningen af forløbet. Ved kompetencevurderingen afprøves om eleven har opnået de nødvendige kompetencer, jf. stk.3, idet der foretages en helhedsvurdering af, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre hele uddannelsen. Vurderingen foretages på samme måde, som når skolen foretager en helhedsvurdering af en elev, der har gennemført et grundforløb. Ved bedømmelsen anvendes betegnelserne godkendt eller ikke godkendt Ved afslutningen af forløbet foretager skolen sammen med virksomheden en komptencevurdering af eleven Hvordan foregår bedømmelsen og evalueringen? Den endelige bedømmelse er Dato: Side 17 af 32

18 Virksomhed Skole Ny Mesterlære - opfølgning Der er besluttet følgende procedurer for kontaktlærerarbejdet i forbindelse med mesterlæreelever: Eleven tildeles en kontaktlærer, som følger eleven gennem hele mesterlæreforløbet, og har ansvaret for elevens uddannelsesplan. Kontaktlæreren kontakter virksomheden og aftaler tid til en kompetencevurdering, der fører til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan uddannelsesplanen udarbejdes i virksomheden. Uddannelsesplanen skal indeholde aftaler om skoleundervisning. Med mindre eleven kan opnå godskrivning, skal han gennemføre: - førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kursusform, herunder færdselsrelateret første hjælp, - sikkerhed ved svejsning og termisk skæring ( 26) - sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Det aftales, hvornår kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden. Kontaktlæreren sikrer, at der sker en løbende evaluering af elevens oplæring. Kontaktlæreren informerer elevadministrationen om eventuel skoleundervisning for eleven, såedes at eleven indkaldes til den pågældende skoleundervisning. Virksomheden og kontaktlæreren udarbejder i samarbejde en praktisk opgave, som eleven skal afslutte forløbet med at udføre. Opgaven udføres i virksomheden. Bedømmelsen af den praktiske opgave gennemføres af virksomhed og kontaktlærer i samarbejde. Bedømmelsen indgår i den samlede helhedsvurdering af eleven. Der foretages en afsluttende kompetencevurdering af eleven. Kontaktlæreren sikrer, at der udstedes bevis for gennemført praktisk oplæring. Beviset påføres eventuel supplerende undervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet. Uddannelsesplanen justeres herefter. 2.6 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: bedømmelse af elevens faglige kompetencer, bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Bedømmelse af faglige kompetencer Standpunktskarakter gives efter 7-trins-skalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hver læringsaktivitet. Den konkrete bedømmelse af de faglige kompetencer er beskrevet i den enkelte læringsaktivitet i Elevplan, hvor det fremgår, hvad der bedømmes, og hvordan bedømmelsen foregår. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 26 samt sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater bedømmes med karakteren bestået eller ikke bestået. Det er vigtigt at bemærke, at eleven i grundforløbet skal erhverve grundlæggende faglige kompetencer og færdigheder, og at bedømmelsen foretages i forhold til dette niveau. Side 18 af 32

19 Bedømmelse af personlige kompetencer Bedømmelse af elevens personlige kompetencer bygger dels på selvevaluering dels på lærergruppens bedømmelse. Rent praktisk sker denne bedømmelse gennem en løbende vurdering af eleven i undervisningen. Lærerteamet foretager en fælles vurdering af elevernes udvikling ved et ugentligt teammøde. De personlige kompetencer bedømmes ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved betjening og vejledning af kunder, samarbejde med kolleger samt ansvarlighed over for materiel og sikkerhed ved udøvelse af kørsel. Afsluttende bedømmelse Oversigt over bedømmelsesform Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Sikkerhed ved svejsning og termisk skæring ( 26) Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Arbejdsmiljø Læringsaktiviteter Grundforløbseksamen Bedømmelsesform Bestået/ikke beståelse Bevis udstedes Bestået/ikke bestået Bevis udstedes Bestået/ikke bestået Bevis udstedes Standpunktskarakter Standpunktskarakter som en del af den løbende bedømmelse Eksamenskarakter 2.7 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse i skolepraktik Indgangen har kun skolepraktik i uddannelsen entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. For at blive optaget i skolepraktik, skal eleven derfor have gennemført de kompetencemål, der er særlige for dette hovedforløb. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed til at gennemføre hele uddannelsen. Hvis eksamen i grundforløbsprojektet er bestået, betragtes eleven som fagligt egnet til skolepraktik. Kontaktlæreren følger op på elevens praktikpladssøgende aktivitet og vejleder om denne. Eleven er forpligtet til løbende at søge praktikpladser i indgangen og til at gøre rede for, hvilke praktikpladser der er søgt og med hvilket resultat. 2.9 Eksamensregler Bedømmelse af det afsluttende projekt: Mekanikeruddannelsen. Som afslutning på grundforløbet skal alle elever udarbejde en afsluttende projektopgave, som skal bedømmes særskilt, og hvor karakteren for projektopgaven kommer til at stå på grundforløbsbeviset. Projektopgaven er en opgave som tager udgangspunkt i de uddannelsesrettede områdefag (UROfagene) som er afsluttet, og inddrager de øvrige obligatoriske fag. Projektet skal vise, at du har tilegnet dig erhvervsfaglige, almene og personlige kvalifikationer i grundforløbet. Om selve projektopgaven. 1. Du kan vælge at arbejde alene eller indgå i en gruppe. 2. En gruppe må max. bestå af 3 personer Side 19 af 32

20 3. Hver elev/gruppe trækker en opgave fra opgavesamlingen. 4. Hver elev/gruppe får 1 time til at læse opgaven og få forklaret eventuelle uklarheder. 5. Hver elev/gruppe går i gang med projektopgaven ud fra opgaveformuleringen 6. Hver elev/gruppe afleverer projektopgaven til det fastsatte tidspunkt 7. Projektopgaven indgår som en del af den afsluttende eksamen Tidsramme: Du har 2 dage a 8 lektioner til rådighed på skolen Til rådighed: Værksted med udstyr Computere Fagbøger. Entreprenør- og landbrugsmasinuddannelsen: Specialkompetenserne til specialet Entreprenør/landbrugsmaskinuddannelsen Forløbet er på 10 uger og er delt op i 3 moduler: Smede Modul Tidsforbrug: 3 uger Fagteori: - materialeforståelse - begyndende tegningsforståelse - begynde kendskab til standarder og symboler - begyndende svejse- og skæreteori - måleteknik - opmærkningsteknik - slibeteori - boring - gevindtyper Praktiske kompetencer: Eleven skal ud fra en simpel arbejdstegning kunne: - udvælge det rette materiale - foretage afkortning - foretage manuel flammeskæring af delemner - opmærke og bore huller - foretage gevindskæring - tilpasse emner til svejsning - sammensvejse emner (MAG og El svejsning) - foretage kvalitetskontrol af det udførte arbejde Herudover skal eleven kunne: - slibe bor op til 15 mm - slibe og vedligeholde mejsler og kørner - udskifte tråd og svejsemundstykker på de anvendte svejsemaskiner - vedligeholde og vælge rette skæredyse på flammeskæringsudstyr Side 20 af 32

21 Fremstillingsopgave og evaluering: Eleven afslutter modulet med en fremstillingsopgave der præsenteres og bedømmes i den afsluttende projektopgave. Opgaven skal have et fagligt sammenhæng som f.eks. et cylinderophæng. (se skitse) Hydraulik Modul Tidsforbrug: 3 uger Teoretisk kendskab: Med udgangspunkt i lærebogen Grundlæggende hydraulik Erhvervsskolernes Forlag, 2. udgave 2006 fokuseres der på siderne: Fysisk grundlag for hydraulik til Styrekomponenter Hydrauliske cylinder til Strømventiler Hydraulikrør til Cylinderkrafttabel Praktiske kompetencer: Eleven skal ud fra komponentkendskab og diagramlæsning kunne: - udføre en hydraulikopstilling med 4/3 retningsventil, cylinder eller motor - fremstille rør og slanger - foretage en pumpetest Eleven afslutter modulet med en teoretisk opgave og evaluering El og Motor Modul Tidsforbrug: 3 uger Eleven udfører enkle justerings- og reparationsopgaver på benzin- og dieselmotorer ud fra sin forståelse for de fire takter, samt anvende måleudstyr til udmåling af slitage på benzin- og dieselmotorer. Indhold: - kompressionstest - måling af olietryk - motorens smøre og kølesystem - stempel ud af motor - indsprøjtningstidspunkt - udmåling af motorblok for slitage - ventiljustering Eleven udfører enkle fejlfindingsopgaver på køretøjets elektriske systemer ud fra sin viden om Ohms lov. Indhold: - Ohms lov - multimeter Side 21 af 32

22 - udmåling af ladespænding og ladestrøm - spændingsfald og betingelserne herfor - fejlfinding Det afsluttende grundforløbsprojekt Som afslutning på grundforløbet skal eleverne udføre et grundforløbsprojekt, som skal danne grundlag for den afsluttende eksamination. Varighed: 3 dage Forberedelse 1 dag, praktisk øvelse 1 dag og eksamination 1 dag Det afsluttende projekt bestå af 2 dele. Del 1 - Fejlfindingsopgave Del 2 Fejlfindingsopgaven tager udgangspunkt i en case, hvor eleven trækker en opgave, som forberedes til fremlæggelse for censor. Indholdet i opgaven kan være benzin og dieselmotorer, hydraulikopstilling eller køretøjets elektriske system. - Præsentation af fremstillingsopgaven Modul 2 Kompetanceafklaring før start af de sidste 10 uger Kompetanceafklaringens varighed ca. 1½ dag Dit navn: Kompetencemål Læringselementer Læringsaktiviteter Delmål Delmålsaktiviteter Introduktion af eleven til de sidste 10 ugers forløb Afdække elevens opnåede kompetence efter de første 10 ugers forløb Eleven introduceres til start på de sidste 10 ugers forløb inden hovedforløbet Eleven besvare spørgsmål om opnåede kompetencer indenfor el, styretøj, bremser og motor samt de til området hørende teoretiske Delmål 1 - at eleven bliver bekendt med de sidste 10 ugers forløb samt de teoretiske som værkstedsmæssige forhold Delmål 2 - at eleven kan gøre Delmålsaktivitet 1 Eleven vises rund i de områder hvor eleven i de sidste 10 uger skal opholde sig og introduceres i de teoretiske og værkstedsmæssige opgaver Delmålsaktivitet 2 Eleven besvarer de grundlæggende teore- Side 22 af 32

23 begreber og værktøjer rede for det grundlæggende omkring: Ohms lov Strøm, spænding og modstand Serie og parallelforbindelser Måling af Amp, Volt og ohms modstand med multimeter Akkumulatorens bestanddele De 4 takter Bremsesystem Styretøj Moment Diesel olies bestanddele Begyndende fejlfinding ved motor tiske spørgsmål som danner baggrund for kompetence bedømmelse Kompetencemål: Som eleven kan inden hovedforløbet: 3. - udføre reparationsopgaver på hydrauliske systemer ud fra diagrammer på entreprenør- eller landbrugsmaskiner. - at eleven kan udvælge det rette materiale i forbindelse med opbygning af enkle hydraulikanlæg 6. - vedligeholde de mest gængse værktøjer til reparation og vedligehold af entreprenør- og landbrugsmaskiner Disposition: Hydraulikdelen indeholder: 1. De fysiske begreber for hydraulik SI systemet og omregningsfaktorer for fysiske størrelser, omregning af tryk, kraft og moment 2. Grundlæggende hydraulisk kredsløb moment (momentberegning), kraftoverførsel, beregning af kraftoverførsel (trykberegning), cylinderberegning, cylindertabel 3. Hydraulikvæsker, olie og oliekonditionering 4. Diagramlæsning 5. Komponentkendskab 6. Rør og slangeforbindelser, fittings, tryktab i fittings og rørbøjninger, beregning af rørdiametre 7. Fra olietank til kraftoverførsel (hydraulik cylinder eller hydraulik motor) Side 23 af 32

24 8. Hydraulik opstilling med cylinder eller motor 9. Pumpetest 10. Arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø Materialer: Grundlæggende hydraulik (Erhvervsskolernes forlag), Hydraulikbænke, Div. manuel hydraulikværktøj og komponenter, Rørbukkeværktøj og krympemaskine, VE TO frontlæsser, Skibsmodel Pumpetester, div. demomodeller (cylinder, ventiler, motorer), Spildoliebeholder, rengøringsmidler m.m. Modul 2 Grundlæggende hydraulisk kredsløb Husk at bruge pc og gemme på dit drev Dit navn: Kompetencemål 3 Læringselementer Læringsaktiviteter Delmål Delmålsaktiviteter 2. Lære at arbejde med det grundlæggende for hydraulisk kredsløb, moment og krafftoverførsel Eleven anvender det fysiske grundlag for hydraulik mekanisk kraftforøgelse gennem beregninger af vægtstænger Delmål 2 - at eleven kan gøre rede for grundlaget for hydraulik herunder væskers egenskaber og Pascals lov - at eleven kan gøre rede for fundne data for vægtstangs beregninger og kan demonstrere beregningernes gyldighed samt foretager omskrivning til kraftoverførsel Delmålsaktivitet 2 Eleven foretager opslag om grundlaget for hydraulik, væskers egenskaber og Pascals lov. Opstiller beregningsgrundlaget for momentberegning og foretager forsøg med vægtstang for at påvise rigtigheden af beregnin-ger og opstiller forsøg med kraftoverførsel Dette skal du gøre i denne opgave: 1. Fysisk grundlag for hydraulik 2. Beregningsgrundlaget for momenter og vægtstænger 3. Foretage simple forsøg med vægtstænger 4. Beregning af kraftforøgelse gennem hydraulisk donkraft 5. Beregne stempelvandring Side 24 af 32

25 Du skal anvende bogen Grundlæggende Hydraulik Moment beregning Formel: Dato: F L F x L = F1 x L1 Navn: L1 F1 Ligevægt: ΣM = 0 Oplysning: Beregning: Resultat: F = 15N, L = 1,5m, L1 = 3,2m, F1 =? F =?, L = 0,25m, L1 = 0,725m F1 = 4N F = 0,3N, L = 0,27m, L1 =?, F1 = 0,75N F = 6 kg, L = 0,35m, L1 = 0,26m, F1 =? F = 325 g, L =?, L1 = 32 cm, F1 = 1,26 kg Vægtstangs beregning I denne opgave indsætter du dine egne oplysninger se eksempel ovenfor Vis ved forsøg rigtigheden af dine beregnede resultater Formel: Dato: L1 L1 L F Navn: Side 25 af 32

26 Oplysning: Beregning: Resultat: Hydraulisk kraftoverførsel Formel: F = F1 = L = L1 = A A1 s = s1 = N N m m mm mm Dato: Navn: Indsæt betegnelser Oplysninger: Beregning: Resultat: Modul 3 Grundlæggende begreber for hydraulikvæsker, olie og oliekonditionering Husk at bruge pc og gemme på dit drev Dit navn: Kompetencemål 3 Side 26 af 32

27 Læringselementer Læringsaktiviteter Delmål Delmålsaktiviteter 1. Lære at arbejde med grundbegreber for hydraulikvæsker Eleven får viden om hydraulikvæsker, deres egenskaber og tekniske data Delmål 1 - at eleven ved opslag kan gøre rede for forskellige hydraulikvæsker og deres tekniske data Delmålsaktivitet 1 Eleven foretager opslag og arbejder med valg af hydraulikvæsker viskositet, målemetoder, oliers nedbrydelighed, rustbeskyttelse, antiskumegenskaber, antislidegenskaber og antibrandegenskaber Dette skal du gøre i denne opgave: 1. Foretag opslag om hydraulikvæsker 2. Oliers egenskaber og tekniske data 3. Oliekonditionering iltning, rustbeskyttelse, skumegenskaber, slidegenskaber og antibrandegenskaber 4. Besvare de vedhæftede opgaver Du skal anvende bogen Grundlæggende Hydraulik og slå op på siderne der omhandler de angivne emner Aflevering: Husk, alle i gruppen skal have deres egen opgave gemt på deres drev! Opgaverne afleveres til læreren 1 Hvilket udtryk bruges for oliens flydeevne? 2 Hvilke 2 olietyper anvendes i et hydraulisk system? 3 Hvilke forhold gør sig gældende ved anvendelse af olieemulsioner? 4 Hvilken olietype har den laveste sammentrykkelighed? 5 Som du ser er disse 2 afsnit anvendes der et udtryk som Kinematisk viskositet Viskositet 40 C Kinematisk viskositet, som er udtryk for en væskes modstand mod at flyde, her målt ved 40 C og måles i cst = centistoke. Den kinematiske viskositet ved 40 C viser hvor svær olien er i halvvarm tilstand. Vi kan se at der er stor forskel. Der skal være temperatur på olien, opvarmningsfasen er kritisk idet olien ikke løber så hurtig til oliepumpen og ud til smørestederne, i værste fald kan det give rivninger og havarier. Side 27 af 32

28 Viskositet 100 C Kinematisk viskositet, som er udtryk for en vædskes modstand mod at flyde, her målt ved 100 C og måles i cst = centistoke. M.h.t. den kinematiske viskositet ved 100 C viser den hvor svær olien er ved almindelig driftstemperatur. Vi kan se at de fleste ligger på næsten samme niveau, nemlig ca. 18 cst. Dog afviger Castrol RS men det er også en 10W-60. Når vi nu er ved afvigerne har vi også for eksemplets skyld taget 0W-40, 10W-40 & en 30 (singlegrad) med for at vise hvordan de opfører sig i forhold til 20W-50. Hvilket måleinstrument anvendes ved måling af viskositet? 6 Hvilken formel anvendes for oliens kinematiske viskositet? 7 Hvilken enhed efter SI systemet anvendes? 8 Hvilken viskositet har hydraulikvæske normalt? 9 Hvilket viskositesindeks skal hydraulikolie normalt have? 10 Hvad sker det når olien bliver iltet? 11 Hvorfor tilsættes olien antirustadditiver? 12 Hvilke skader kan opstå ved anvendelse af syntetiske olier? 13 Hvorfor tilsættes olien antiskumadditiver? 14 Hvad er EP-additiver? 15 Hvorfor tilsættes disse EP-additiver? Side 28 af 32

29 Litteraturliste: Klassesæt: Grundlæggende hydraulik Modul 2 Grundlæggende teori til smedemodul Husk at bruge pc og gemme på dit drev Dit navn: Kompetencemål Læringselementer Læringsaktiviteter Delmål Delmålsaktiviteter 1 Materialeforståelse 2 Tegningsforståelse 3 Fagets standarder og symboler 4 Svejse og skæreteori 5 Måleteknik 6 Opmærkningsteknik 7 Slibeteori 8 Boreteori 9 Gevindteori Eleven bliver bekendt med den grundlæggende teori for: Materialevalg, tegningslæsning, standarder og symboler, svejsning og skæring, måling, opmærkning, slibning, boring og gevindskæring Delmål 1 - at eleven kan gøre rede for sit valg at materialer Delmålsaktivitet 1 Eleven foretager opslag i standard og uv. litt. materialeforståelse for korrekt valg af materiale Delmål 2 og 3 - at eleven har et begyndende kendskab til tegningslæsning og kan udtrykke sig gennem udførelse af simple tegninger i retvinklet projektion ved hjælp af udarbejdede standarder og symboler Delmålsaktivitet 2 og 3 Eleven udfører simple retvinklede tegninger gennem begyndende kendskab til standarder, symboler og grundlæggende regler for tegningslæsning Delmål 4 - at eleven får et begyndende teoretisk kendskab til MAGsvejsning, elektrrodesvejsning og flammeskæring Delmål 5 og 6 - at eleven får et begyndende teoretisk kendskab til måleteknik og opmærkningsteknik som kan overføres til udførte tegninger Delmålsaktivitet 4 Eleven foretager opslag om korrekt indstilling af spænding og frem-føringshastighed for MAG svejsning, elektrodesvejsning og gastryk til flammeskæring Delmålsaktivitet 5 og 6 Eleven kan ved hjælp at måle- og opmærketeknik udføre korrekte tegninger i målestok 1:1, 1:2 og 2:1 Side 29 af 32

30 Delmål 7 - at eleven bliver i stand til at udføre slibning af mejsel, kørner og bor Delmål 8 og 9 - at eleven bliver i stand til at bore korrekte huller, bore gevindhuller og skære korrekt gevind Dette skal du gøre i denne opgave: 1 Kende til fagets materialer 2 Tegningsforståelse 3 Kende til fagets standarder og symboler 4 Have viden om svejse og skæreteori 5 Måleteknik 6 Opmærkningsteknik 7 Slibeteori 8 Boreteori 9 Gevindteori Delmålsaktivitet 7 Eleven besvarer spørgsmål om vinkler og frigang på skærende værktøj Delmålsaktivitet 8 og 9 Eleven besvarer spørgsmål om gevind bor og gevindtyper Opgave Delmål 7: Slibevinkler og frigange på skærende værktøjer Værktøj Spørgsmål Svar Mejsel Kørner Bor Opgave delmål 8 og 9: Gevindbor og gevind Værktøj Spørgsmål Svar Gevindbor Side 30 af 32

31 Gevind Modul 2 Grundlæggende praktik i smedemodul Husk at bruge pc og gemme på dit drev Dit navn: Kompetencemål Læringselementer Læringsaktiviteter Delmål Delmålsaktiviteter 1 Udvælge det rette materiale 2 Foretage afkortning 3 Foretage manuel flammeskæring af delemner 4 Opmærke for huller med kørner, slibe bor og kørner og bore huller 5 Tilpasse emner til svejsning herunder slibe mejsel og anvende mejsel 6 Sammensvejse emner (MAG og El svejsning) 7 Foretage gevindskæring 8 Foretage kvalitetskontrol af det udførte arbejde samt overholder almindelige sikkerheds og arbejdsmiljøregler ved arbejdets udførelse Eleven foretager korrekt valg af materiale efter opgave Eleven foretager afkortning af materiale på koldsav og bliver i stand til at opmærke og tildanne emner efter tegning Eleven får begyndende færdighed i slibning af kørner, mejsel og bor Eleven får begyndende færdighed i flamme-skæring, MAG og El svejsning i materiale-tykkelse over 10 mm i stillingen o/n som stumpsøm og kantsøm Delmål 1 - at eleven kan begrunde sit materialevalg Delmål 2 - at eleven foretager korrekt afkortning Delmål 3 - at eleven kan foretage korrekt valg af skæredyse samt indstille brænder og foretage manuelt tildannelse af materiale efter tegning Delmålsaktivitet 1 Eleven foretager valg af materiale ud fra tegning og begrunder valget Delmålsaktivitet 2 Eleven anbringer materiale i sav og afkorter på mål efter tegning Delmålsaktivitet 3 Eleven udvælger korrekt skæredyse efter materialetykkelse, tænder brænder og foretager korrekt indstilling af brænder samt foretager tildannelse af materiale efter tegning Eleven får begyndende færdighed i udmåling, opmærkning, boring og gevindskæring Eleven får begyndende færdighed i opretning og kvalitetsbedømmelse af eget arbejde Delmål 4 - at eleven kan foretage udmåling, opmærkning og bore huller efter tegning Delmål 5 - at eleven kan foretage tilpasning af materiale til svejsning Delmål 6 Delmålsaktivitet 4 Eleven foretager udmåling, opmærkning og bore huller efter tegning Delmålsaktivitet 5 Eleven foretager afrensning og tildannelse af materiale for svejsning Delmålsaktivitet 6 Side 31 af 32

32 Eleven ved udførelse af arbejdet overholder almindelige sikkerheds og arbejdsmiljøregler - at eleven efter instruktion og øvelse får begyndende færdighed i at MAG og El - svejse i stilling o/n sømform stump og kantsøm samt foretager opretning af materiale inden fuldsvejsning Delmål 7 - at eleven får begyndende færdighed i udvælgelse af gevindtype efter tegningsbeskrivelse og foretage gevindskæring Delmål 8 - at eleven får begyndende færdighed i kvalitetsbedømmelse af eget arbejde - at eleven ved udførelse at arbejdet overholder almindelige sikkerheds og arbejdsmiljøregler Eleven udføre MAG og El svejsning efter instruktion og øvelse i tyk materiale i svejsestilling o/n, stumpsøm og kantsøm Eleven opretter materiale inden fuldsvejsning og fremstiller emner efter tegning Delmålsaktivitet 7 Eleven foretager gevindskæring hvis tegning viser anvendelse heraf Delmålsaktivitet 8 Eleven foretager kvalitetsbedømmelse af eget arbejde Eleven overholder almindelige sikkerheds og arbejdsmiljøregler Dette skal du gøre i denne opgave: - Udvælge det rette materiale - Foretage afkortning - Foretage manuel flammeskæring af delemner - Opmærke og bore huller - Foretage gevindskæring - Tilpasse emner til svejsning - Sammensvejse emner (MAG og El svejsning) - Foretage kvalitetskontrol af det udførte arbejde Herudover skal du kunne: - Slibe bor op til 15 mm - Slibe og vedligeholde mejsler og kørner - Udskifte tråd og svejsemundstykker på de anvendte svejsemaskiner - Vedligeholde og vælge rette skæredyse på flammeskæringsudstyr Side 32 af 32