Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen"

Transkript

1 Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

2 1. Sammendrag Lerbjergskolen har haft 9 resultatkrav, hvoraf de 8 er indfriet. For at efteruddanne personalet, indenfor resultatkravet mange måder at undervise på, havde vi til skoleopstarten august 2009 lavet en aftale med en instruktør som desværre meldte fra i sidste øjeblik. Kurset er planlagt til at blive afviklet april 2010 i stedet. Virksomheden Lerbjergskolen har arbejdet efter de politiske målsætninger og resultatkrav således, at vores pædagogiske arbejde med personalet er bundet op omkring disse. Specielt skal resultatkravet om, at transformere specialundervisningen således at der et større fokus på de forebyggende og foregribende indsatser, hér fremhæves. Med dén folkeskole vi har i dag, er det vitalt at vi får lavet en tidlig indsats hos eleverne, således at en mindre grad af elever bliver til de med behov for en indgribende indsats. På Lerbjergskolen har specialundervisningens meget kompetente medarbejdergruppe været istand til at løfte denne opgave, således at vi er mere end godt på vej har været et meget turbulent år for Lerbjergskolen. Vi har, grundet økonomi, måttet afskedige mange medarbejdere på såvel lærer- som pædagog-side. Dette sætter naturligvis sine spor på en arbejdsplads, og i medierne og har været med til at skabe usikkerhed og en mattet stemning igennem hele året. Dette har også været en af de medvirkende faktorer til at vi i medarbejderens trivselsundersøgelse har scoret relativt lavt i forhold til andre områder i kommunen. Der har i regnskabsåret 2008 været et merforbrug på 5,08 %. 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. På skolens SI-møder har følgende hovedemner været behandlet: Trivsel blandt medarbejdere: Ved sidste trivselsundersøgelse har vi kunnet konstatere et svagt fald i trivslen blandt medarbejdere. Umiddelbart synes der at være en naturlig forklaring, idet Lerbjergskolen har været igennem en afskedigelsesrunde blandt SFO-pædagoger op til 1. januar 2009 og ligeledes blandt lærergruppen op til sommerferien. Dette giver en ubehagelig stemning blandt alle medarbejdere. Det er derfor i MED besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som ser nærmere på årsager og handlemuligheder for forbedringer. Denne gennemfører i samarbejde med kommunes arbejdsmiljøkonsulent Tina Vesthald en workshop for alle medarbejderne med fokus på at forbedre trivslen på arbejdspladsen. Evakuering: På baggrund af brandsynsrapport har vi haft megen fokus på evakueringsøvelser. Beredskabsplanen er blevet ajourført af flere omgange hver gang et nyrenoveret afsnit af skolen er taget i brug. Hensigten er fortsat at

3 afholde mindst to evakueringsøvelser for elever og medarbejdere om året. Indeklima: Medarbejdere fra skolens indskoling har givet udtryk for luftvejsgener, hvilket har medført at skolen har haft en samarbejde med Arbejdsmedicinsk klinik. Arbejdsmedicinsk Klinik har - efter at have fået udleveret al analysearbejde fra tidligere mikrobiologiske målinger - fungeret som konsulent. Dette arbejde har blandt andet ført til grundigere information til alle medarbejdere om, hvilke aftaler Lerbjergskolen har med rengøringen og hvad vi selv kan gøre for at højne kvaliteten af indeklimaet. Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Ledelsen har i MUS samtaler med den enkelte medarbejder benyttet sig af systemet EPOS-HR således, at der for den enkelte er udarbejdet en udviklingsplan i et samspil mellem leder og medarbejder. Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Opkvalificeringen af medarbejderne gennem kurser og anden kompetenceudvikling kommer elevernes faglighed til gode. Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Inden udgangen af 2009 er tilbuddene på området for specialundervisning justeret i retning mod større fokus på den forebyggende og foregribende indsatser. I den forbindelse oprettes der fagkurser for elever med fokus på forebyggelse, samt udarbejdet et årshjul for året i et samarbejde mellem faglærere og specialundervisere. Forholdet mellem den almene undervisning, specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog (DSA) har tidligere været karakteriseret ved specialundervisningen og DSA som et appendiks til almenundervisningen med hovedvægten lagt på den indgribende indsats. På Lerbjergskolen er der sket en omorganisering af almenundervisningen med etablering af bl.a. klasseteam, årgangsteam og elevplaner hvilket har

4 betydet, at fokus i højere grad er blevet rettet mod det sociale liv i klasserne. Derfor er børn i forskellige vanskeligheder (indlæringsvanskeligheder, AKT-problemer, familieproblemer, etc.) blevet mere synlige for de professionelle og dermed genstand for nye overvejelser over pædagogiske tiltag til forbedring af deres situation. Som en naturlig udvikling i forhold til det paradigmeskift som de sidste 10 års udvikling har medført, arbejder den specialpædagogiske bistand på Lerbjergskolen herunder den forebyggende og den foregribende indsats - i samspil med almenundervisningen. Den er kontinuerligt under forandring gennem bevidstgørelse og uddannelse af skolens professionelle. På Lerbjergskolen er etableret en særlig gruppe (lærere, PPR og skoleledelse) omkring indsatsområdet Den rummelige folkeskole. Rummelighedsbegrebet ses i sammenhæng med begrebet den inkluderende folkeskole og relateres til Salamanca-erklæringen, Lov om Folkeskolen og lokale bestemmelser. I tæt samarbejde med indsatsområdet er et specialpædagogisk ressourceteam konstitueret. Teamet repræsenter såvel den faglige specialundervisning som AKTområdet og fagområdet dansk som andetsprog. Det specialpædagogiske ressourceteams kvalificering til at håndtere forandringerne understøttes og udvikles på Lerbjergskolen gennem: Synliggørelse af indsatsområdet for skolens samlede personalegruppe ved at der for hvert skoleår udarbejdes et årshjul. Evaluering af årshjulet og opstilling af nye mål for indsatsområdet, hvor det samlede pædagogiske personale inddrages. Uddannelse af ressourcelærere til varetagelse af opgaver i supervision, struktureret refleksion, vejledning og rådgivning. Uddannelse af koordinator for specialundervisningen Uddannelse af læsevejleder Uddannet lærer i Reading Recovery AKT-uddannede lærere og pædagoger Uddannelse af anden art (specialpædagogisk grundkursus, dysleksi, test, Classroom management, Cooperativ Learning, mv.) Vidensformidling om børn med særlige behov (Asperger, ADHD, autisme, etc.)

5 Kurser i læsningens didaktik og metodik Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 er der på Lerbjergskolen etableret et udvidet lærer/pædagog samarbejde med accept af hinandens faglighed og et styrket opkvalificeret samarbejde Følgende tiltag er sat i værk: Pædagoger som har skoletimer, har deltaget i emneuger og i den almindelige undervisning. De fleste pædagoger har deltaget i S/H samtaler, ligesom de har deltaget i forældremøder. Samarbejdet omkring S/H samtalerne, har været langt bedre end skoleåret før. Planlægningen af S/H samtalerne kan dog være bedre. Vi har arbejdet meget på at få et godt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der har været afholdt planlægningsmøde for næste skoleår, hvor datoer for S/H samtaler og forældremøder skulle aftales. Ligeledes blev der talt om forventninger og rollefordeling. Der har været teammøder ca. en gang om ugen på 1., 2. og 3. årgang, hvor pædagogerne har deltaget, dette har styrket samarbejdet. Samarbejdet bærer nu præg af en større forståelse og tolerance for hinanden samt hvilke kompetencer de forskellige besidder. Resultatkrav 6: Mål og indholdsbeskrivelse for Halsnæs kommunes SFO Vi følger beslutningen fra kommunalbestyrelsen om at de pædagogiske læreplaner danner rammen for mål og handleplaner for SFO. Decentrale resultatkrav - områdespecifikke Resultatkrav 7: Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis.

6 Gennem kurset Klasserumsledelse, skulle personalet have haft en fælles pædagogisk platform, med fokus på det at lede og strukturere undervisningen. Kurset Klasserumsledelse var planlagt til gennemførsel i starten af augustmåned 2009, men kursusholderen sprang fra i 11. time (dagen før afholdelsen af kurset), og dette er derfor flyttet til afholdelse april Resultatkrav 8: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Skolen har afholdt et fællesarrangement for såvel klasserødder som det pædagogiske personale, med fokus på forventningsafklaring indenfor det enkelte klassetrin. Endvidere har skolebestyrelsen udarbejdet materiale til brug på forældremøderne. Resultatkrav 9: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger Vi følger beslutningen fra kommunalbestyrelsen om at de pædagogiske læreplaner danner rammen for mål og handleplaner for SFO. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Ny Lovgivning I dette skoleår (2009/10) er der gennemført store forandringer i lovgivningen indenfor fælles mål, som er de krav til undervisningen som undervisningsministeriet fastlægger. Det betyder, at den enkelte lærer indenfor en lang række af skolens fag, har skulle holde sig ajour med de forandringer indenfor det enkelte fag som har fundet sted. SFO I foråret 2009 har SFO arbejdet med sammenlægning af de to SFO afdelinger (Regnbuen og Kridthuset). Der er arbejdet med strukturen, det fysiske miljø og de pædagogiske værdier, og der

7 arbejdes fortsat med dette. Fra april måned har SFO sat ekstra fokus på 3. klassernes indkøring i klub samt aktiviteter for samme, det er gjort dels pga. sammenlægningen og for at 3. klasserne skulle få en god overgang til klubben. Fysiske rammer. Vi er meget heldige at have utrolig meget plads på skolen. Både vores udendørs og indendørs arealer er store, og giver hermed mulighed for, at undervisningen ikke kun foregår i klasselokalet. Vores nyrenoverede afdeling lever i høj grad op til kravene om undervisningsmuligheder i Her er indtænkt større lokaler end hvor eleverne kommer fra, gruppelokaler til eleverne tæt på undervisningsmiljøet samt mulighed for at arbejde i teamforberedelseslokaler. Der er dog meget stor forskel på bygningerne på Lerbjergskolen. For at kunne leve op til kravene om moderne og fleksibel undervisning er der behov for en gennemgribende renovering af de to klassefløje Rød og Gul. Klassemiljøerne er bestemt ikke befordrende for et godt undervisningsmiljø. Om sommeren kan der blive over 30 grader i lokalerne, og om vinteren slår kulden igennem. Dette skyldes hovedsageligt utætheder i lokalerne. Derudover kan gangarealet ikke benyttes optimalt til mindre grupper, idet lyset ikke er godt nok til at kunne læse eller arbejde i. Derfor har skolebestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe som arbejder med at forbedre det fysiske miljø på skolen. IT Igennem sidste skoleår, valgte ledelsen at sætte fokus på integration af de interaktive tavler i undervisningen. Opkvalificeringen af personalet, både det pædagogiske og undervisningsmæssige har gjort, at vi er langt fremme i forhold til at gøre mediet til en naturlig del af hverdagen for både børn og ansatte. Lærerne blev organiseret i studiegrupper, som i samarbejde med kommunens IWB-koordinator igennem hele skoleåret arbejdede både med det tekniske og det pædagogiske i brugen af tavlerne. Pædagogerne i SFO har benyttet sig af tilbuddene om lokale kurser i kommunen. I januar 2009 var hele skolen af sted på pædagogisk weekend i London for at studere, hvorledes man dér brugte tavlerne i undervisningen. Tre forskellige skoler blev besøgt og det, at se en anden undervisningskultur starter en refleksion over egen praksis. Så vidt det er muligt, bruger vi Intra som kommunikation mellem skole og hjem. Vi er længst i forhold til brugen af Intra som kommunikationsmiddel blandt de ansatte, og arbejder stadigvæk på, at udvide brugen i forhold til forældre og elever. Personalet Der er blandt medarbejderne på skolen en høj ansvarsfølelse i opgaveløsningen. Der arbejdes efter bedste evne og eget ansvar i forhold til at sikre en undervisning og fritidspædagogik, der lever op til folkeskoleloven og de kommunale målsætninger. Der arbejdes engageret på at skabe en skole hvor fællesskabets værdier bibringes eleverne så, der er det rette forhold mellem fællesskab og individ. I forbindelse med skolens trivselsuge skabes fællesskaber mellem elever og lærere på tværs af

8 klasser og årgange. På Lerbjergskolen indgår medarbejderne efter bedste evne i et nært samarbejde med kolleger om fælles elever, hvori gennem refleksion, vurdering, fælles faglige og pædagogiske projekter finder sted. Samarbejde i teams er desuden en støtte for lærerne i opgaveløsningen af de mange forskelligartede udfordringer, som opstår i arbejdet med elever og forældre. For at styrke samarbejdet i det enkelte team, har skolens pædagogiske udvalg valgt, at arbejde med netop dette område i både 2009 og Specialundervisning Teamet omkring specialundervisningen er ved at transformere brugen af skolens resurser således, at vi bruger en større andel af vore timer på den forebyggende og foregribende undervisning frem for den indgribende. På skolen udbyder vi faglige kurser til eleverne (eg. Stavekursus), som gerne skulle fremme fagligheden hos eleverne. Rekrutteringsudfordringen Vi finder det vigtigt at arbejde med et øget fokus på trivslen for derigennem, at sikre at Lerbjergskolen også i fremtiden fremstår som en attraktiv arbejdsplads. Derved skaber vi rammer for den fremtidige rekruttering af læreruddannede lærere. Der er i MED udvalget nedsat en arbejdsgruppe hvis arbejde skal føre til, at der iværksættes tiltag som støtter og fremmer trivslen og arbejdsmiljøet på Lerbjergskolen. Arbejdet med egne mål Side 3 af 3 - Fastholdelse og rekruttering af personale - Forandringer og tilpasninger af organisering og ydelser - Ny lovgivning - Større projekter der gennemføres i virksomheden, f.eks. med ekstern finansiering - Andre forhold Denne beskrivelse bør ikke overskride 1 side. 4. Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct kr kr 105,08 % Ovenstående angiver regnskabstal 2009 pr Lerbjergskolen har et underskud, som er størst på lønkontoen. Derfor har skolen måttet foretage drastiske nedskæringer i forhold til antallet af personale på skolen og i SFO. Grundet lange opsigelsesvarsler er det først i slutningen af sep. 2009, at der er ansat et mindre antal personale end der skal være i forhold i forhold til skolens lønbudget. I samarbejde med vicekommunaldirektøren samt skolechefen, er der lagt en økonomisk plan for at reducere underskuddet over år. Endvidere har ledelsen et stort fokus på skolens økonomi, med interne månedlige opfølgninger. Lerbjergskolens store økonomiske vanskeligheder skyldes en blanding af flere elementer, herunder:

9 Et økonomistyringssystem som ikke har været tilfredsstillende At der ikke er sammenhæng mellem den beregnede gennemsnitsløn til brug for lønsummen, og skolens faktiske forbrug. At afskedigelsen af 9 medarbejdere i vinterperioden 2009, har haft en relativ lang effekt således at de sidste 2 forlod Lerbjergskolen med virkning fra 01. oktober. At der ikke har været sammenhæng mellem de midler til støttepædagoger som har været lagt ud, og det faktiske lønforbrug der har været på skolen.

Virksomhedsplan 2010 for Lerbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Indledning og præsentation... 3 Arbejdet med politikker og resultatkrav... 4 Nye øjne på arbejdsgange... 4 Tid til

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Årsrapport 2009 for Ølsted skole

Årsrapport 2009 for Ølsted skole Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag 2009 har generelt set været et godt år for Ølsted Skole. Vi har en stabil og motiveret medarbejdergruppe og vi har høstet gode resultater på det faglige plan,

Læs mere

Årsrapport 2009 for Melby skole

Årsrapport 2009 for Melby skole Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Året har økonomisk været et trængt år for skolen. Der har været reduceret i medarbejderstaben i skole og SFO-delen, samt i ledelsen. Det til trods har det

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Handelsskolen Viborg. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Handelsskolen Viborg. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 3 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2008/2009

ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2008/2009 ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2008/2009 INDLEDNING Skolebestyrelsens selvpålagte årsplan og mål for skoleåret 2008/2009, hvor målene i Vision 2010 fortsat danner udgangspunktet, er i det store hele blevet opfyldt.

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Torsdag den 15.august 2013 kl.19-21. På lærerværelset..

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Torsdag den 15.august 2013 kl.19-21. På lærerværelset.. 1. Godkendelse af referat Godkendt 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt. Punkt 14 skal højere op for fremtiden. 3. Nyt fra elevrådene Intet 4. AKT- området. Christina Halsted AKT lærer på skolen holder

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Tilsyn med privatskoler

Tilsyn med privatskoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og ungeforvaltningen Område Nørrebro Griffeldtsgade 44, opg. 2, 2. Sal 2200 København N Tilsyn med privatskoler 1. Oplysninger om skolen A. Skolens navn og adresse: Iqra Privatskole

Læs mere

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09 Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Årsrapport 2009 For Vinderød skole & SFO

Årsrapport 2009 For Vinderød skole & SFO Årsrapport 2009 For & SFO Side 1 af 8 1. Sammendrag Generelt oplever ledelsen på Vinderød Skole, at vi følger vores resultatkrav til døren. Der er områder, hvor vi ikke opfylder vores mål 100% af forskellige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Uddannelsesplan Ferslev Skole

Uddannelsesplan Ferslev Skole Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2008/2009

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2008/2009 N. Kochs skole Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2008/2009 Der har været gennemført tilsynsbesøg den 11. december 2008 og den 11. juni 2009. N. Kochs Skole blev grundlagt

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014-15

Kvalitetsredegørelse 2014-15 Kvalitetsredegørelse 2014-15 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 10 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 11 RESULTATER... 12 OPSAMLENDE VURDERING AF

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Værdiregelsæt for (skolens navn)

Værdiregelsæt for (skolens navn) Værdiregelsæt for (skolens navn) VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere