Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

Transkript

1 Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

2 1. Sammendrag Lerbjergskolen har haft 9 resultatkrav, hvoraf de 8 er indfriet. For at efteruddanne personalet, indenfor resultatkravet mange måder at undervise på, havde vi til skoleopstarten august 2009 lavet en aftale med en instruktør som desværre meldte fra i sidste øjeblik. Kurset er planlagt til at blive afviklet april 2010 i stedet. Virksomheden Lerbjergskolen har arbejdet efter de politiske målsætninger og resultatkrav således, at vores pædagogiske arbejde med personalet er bundet op omkring disse. Specielt skal resultatkravet om, at transformere specialundervisningen således at der et større fokus på de forebyggende og foregribende indsatser, hér fremhæves. Med dén folkeskole vi har i dag, er det vitalt at vi får lavet en tidlig indsats hos eleverne, således at en mindre grad af elever bliver til de med behov for en indgribende indsats. På Lerbjergskolen har specialundervisningens meget kompetente medarbejdergruppe været istand til at løfte denne opgave, således at vi er mere end godt på vej har været et meget turbulent år for Lerbjergskolen. Vi har, grundet økonomi, måttet afskedige mange medarbejdere på såvel lærer- som pædagog-side. Dette sætter naturligvis sine spor på en arbejdsplads, og i medierne og har været med til at skabe usikkerhed og en mattet stemning igennem hele året. Dette har også været en af de medvirkende faktorer til at vi i medarbejderens trivselsundersøgelse har scoret relativt lavt i forhold til andre områder i kommunen. Der har i regnskabsåret 2008 været et merforbrug på 5,08 %. 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. På skolens SI-møder har følgende hovedemner været behandlet: Trivsel blandt medarbejdere: Ved sidste trivselsundersøgelse har vi kunnet konstatere et svagt fald i trivslen blandt medarbejdere. Umiddelbart synes der at være en naturlig forklaring, idet Lerbjergskolen har været igennem en afskedigelsesrunde blandt SFO-pædagoger op til 1. januar 2009 og ligeledes blandt lærergruppen op til sommerferien. Dette giver en ubehagelig stemning blandt alle medarbejdere. Det er derfor i MED besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som ser nærmere på årsager og handlemuligheder for forbedringer. Denne gennemfører i samarbejde med kommunes arbejdsmiljøkonsulent Tina Vesthald en workshop for alle medarbejderne med fokus på at forbedre trivslen på arbejdspladsen. Evakuering: På baggrund af brandsynsrapport har vi haft megen fokus på evakueringsøvelser. Beredskabsplanen er blevet ajourført af flere omgange hver gang et nyrenoveret afsnit af skolen er taget i brug. Hensigten er fortsat at

3 afholde mindst to evakueringsøvelser for elever og medarbejdere om året. Indeklima: Medarbejdere fra skolens indskoling har givet udtryk for luftvejsgener, hvilket har medført at skolen har haft en samarbejde med Arbejdsmedicinsk klinik. Arbejdsmedicinsk Klinik har - efter at have fået udleveret al analysearbejde fra tidligere mikrobiologiske målinger - fungeret som konsulent. Dette arbejde har blandt andet ført til grundigere information til alle medarbejdere om, hvilke aftaler Lerbjergskolen har med rengøringen og hvad vi selv kan gøre for at højne kvaliteten af indeklimaet. Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Ledelsen har i MUS samtaler med den enkelte medarbejder benyttet sig af systemet EPOS-HR således, at der for den enkelte er udarbejdet en udviklingsplan i et samspil mellem leder og medarbejder. Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Opkvalificeringen af medarbejderne gennem kurser og anden kompetenceudvikling kommer elevernes faglighed til gode. Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Inden udgangen af 2009 er tilbuddene på området for specialundervisning justeret i retning mod større fokus på den forebyggende og foregribende indsatser. I den forbindelse oprettes der fagkurser for elever med fokus på forebyggelse, samt udarbejdet et årshjul for året i et samarbejde mellem faglærere og specialundervisere. Forholdet mellem den almene undervisning, specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog (DSA) har tidligere været karakteriseret ved specialundervisningen og DSA som et appendiks til almenundervisningen med hovedvægten lagt på den indgribende indsats. På Lerbjergskolen er der sket en omorganisering af almenundervisningen med etablering af bl.a. klasseteam, årgangsteam og elevplaner hvilket har

4 betydet, at fokus i højere grad er blevet rettet mod det sociale liv i klasserne. Derfor er børn i forskellige vanskeligheder (indlæringsvanskeligheder, AKT-problemer, familieproblemer, etc.) blevet mere synlige for de professionelle og dermed genstand for nye overvejelser over pædagogiske tiltag til forbedring af deres situation. Som en naturlig udvikling i forhold til det paradigmeskift som de sidste 10 års udvikling har medført, arbejder den specialpædagogiske bistand på Lerbjergskolen herunder den forebyggende og den foregribende indsats - i samspil med almenundervisningen. Den er kontinuerligt under forandring gennem bevidstgørelse og uddannelse af skolens professionelle. På Lerbjergskolen er etableret en særlig gruppe (lærere, PPR og skoleledelse) omkring indsatsområdet Den rummelige folkeskole. Rummelighedsbegrebet ses i sammenhæng med begrebet den inkluderende folkeskole og relateres til Salamanca-erklæringen, Lov om Folkeskolen og lokale bestemmelser. I tæt samarbejde med indsatsområdet er et specialpædagogisk ressourceteam konstitueret. Teamet repræsenter såvel den faglige specialundervisning som AKTområdet og fagområdet dansk som andetsprog. Det specialpædagogiske ressourceteams kvalificering til at håndtere forandringerne understøttes og udvikles på Lerbjergskolen gennem: Synliggørelse af indsatsområdet for skolens samlede personalegruppe ved at der for hvert skoleår udarbejdes et årshjul. Evaluering af årshjulet og opstilling af nye mål for indsatsområdet, hvor det samlede pædagogiske personale inddrages. Uddannelse af ressourcelærere til varetagelse af opgaver i supervision, struktureret refleksion, vejledning og rådgivning. Uddannelse af koordinator for specialundervisningen Uddannelse af læsevejleder Uddannet lærer i Reading Recovery AKT-uddannede lærere og pædagoger Uddannelse af anden art (specialpædagogisk grundkursus, dysleksi, test, Classroom management, Cooperativ Learning, mv.) Vidensformidling om børn med særlige behov (Asperger, ADHD, autisme, etc.)

5 Kurser i læsningens didaktik og metodik Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 er der på Lerbjergskolen etableret et udvidet lærer/pædagog samarbejde med accept af hinandens faglighed og et styrket opkvalificeret samarbejde Følgende tiltag er sat i værk: Pædagoger som har skoletimer, har deltaget i emneuger og i den almindelige undervisning. De fleste pædagoger har deltaget i S/H samtaler, ligesom de har deltaget i forældremøder. Samarbejdet omkring S/H samtalerne, har været langt bedre end skoleåret før. Planlægningen af S/H samtalerne kan dog være bedre. Vi har arbejdet meget på at få et godt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der har været afholdt planlægningsmøde for næste skoleår, hvor datoer for S/H samtaler og forældremøder skulle aftales. Ligeledes blev der talt om forventninger og rollefordeling. Der har været teammøder ca. en gang om ugen på 1., 2. og 3. årgang, hvor pædagogerne har deltaget, dette har styrket samarbejdet. Samarbejdet bærer nu præg af en større forståelse og tolerance for hinanden samt hvilke kompetencer de forskellige besidder. Resultatkrav 6: Mål og indholdsbeskrivelse for Halsnæs kommunes SFO Vi følger beslutningen fra kommunalbestyrelsen om at de pædagogiske læreplaner danner rammen for mål og handleplaner for SFO. Decentrale resultatkrav - områdespecifikke Resultatkrav 7: Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis.

6 Gennem kurset Klasserumsledelse, skulle personalet have haft en fælles pædagogisk platform, med fokus på det at lede og strukturere undervisningen. Kurset Klasserumsledelse var planlagt til gennemførsel i starten af augustmåned 2009, men kursusholderen sprang fra i 11. time (dagen før afholdelsen af kurset), og dette er derfor flyttet til afholdelse april Resultatkrav 8: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Skolen har afholdt et fællesarrangement for såvel klasserødder som det pædagogiske personale, med fokus på forventningsafklaring indenfor det enkelte klassetrin. Endvidere har skolebestyrelsen udarbejdet materiale til brug på forældremøderne. Resultatkrav 9: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger Vi følger beslutningen fra kommunalbestyrelsen om at de pædagogiske læreplaner danner rammen for mål og handleplaner for SFO. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Ny Lovgivning I dette skoleår (2009/10) er der gennemført store forandringer i lovgivningen indenfor fælles mål, som er de krav til undervisningen som undervisningsministeriet fastlægger. Det betyder, at den enkelte lærer indenfor en lang række af skolens fag, har skulle holde sig ajour med de forandringer indenfor det enkelte fag som har fundet sted. SFO I foråret 2009 har SFO arbejdet med sammenlægning af de to SFO afdelinger (Regnbuen og Kridthuset). Der er arbejdet med strukturen, det fysiske miljø og de pædagogiske værdier, og der

7 arbejdes fortsat med dette. Fra april måned har SFO sat ekstra fokus på 3. klassernes indkøring i klub samt aktiviteter for samme, det er gjort dels pga. sammenlægningen og for at 3. klasserne skulle få en god overgang til klubben. Fysiske rammer. Vi er meget heldige at have utrolig meget plads på skolen. Både vores udendørs og indendørs arealer er store, og giver hermed mulighed for, at undervisningen ikke kun foregår i klasselokalet. Vores nyrenoverede afdeling lever i høj grad op til kravene om undervisningsmuligheder i Her er indtænkt større lokaler end hvor eleverne kommer fra, gruppelokaler til eleverne tæt på undervisningsmiljøet samt mulighed for at arbejde i teamforberedelseslokaler. Der er dog meget stor forskel på bygningerne på Lerbjergskolen. For at kunne leve op til kravene om moderne og fleksibel undervisning er der behov for en gennemgribende renovering af de to klassefløje Rød og Gul. Klassemiljøerne er bestemt ikke befordrende for et godt undervisningsmiljø. Om sommeren kan der blive over 30 grader i lokalerne, og om vinteren slår kulden igennem. Dette skyldes hovedsageligt utætheder i lokalerne. Derudover kan gangarealet ikke benyttes optimalt til mindre grupper, idet lyset ikke er godt nok til at kunne læse eller arbejde i. Derfor har skolebestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe som arbejder med at forbedre det fysiske miljø på skolen. IT Igennem sidste skoleår, valgte ledelsen at sætte fokus på integration af de interaktive tavler i undervisningen. Opkvalificeringen af personalet, både det pædagogiske og undervisningsmæssige har gjort, at vi er langt fremme i forhold til at gøre mediet til en naturlig del af hverdagen for både børn og ansatte. Lærerne blev organiseret i studiegrupper, som i samarbejde med kommunens IWB-koordinator igennem hele skoleåret arbejdede både med det tekniske og det pædagogiske i brugen af tavlerne. Pædagogerne i SFO har benyttet sig af tilbuddene om lokale kurser i kommunen. I januar 2009 var hele skolen af sted på pædagogisk weekend i London for at studere, hvorledes man dér brugte tavlerne i undervisningen. Tre forskellige skoler blev besøgt og det, at se en anden undervisningskultur starter en refleksion over egen praksis. Så vidt det er muligt, bruger vi Intra som kommunikation mellem skole og hjem. Vi er længst i forhold til brugen af Intra som kommunikationsmiddel blandt de ansatte, og arbejder stadigvæk på, at udvide brugen i forhold til forældre og elever. Personalet Der er blandt medarbejderne på skolen en høj ansvarsfølelse i opgaveløsningen. Der arbejdes efter bedste evne og eget ansvar i forhold til at sikre en undervisning og fritidspædagogik, der lever op til folkeskoleloven og de kommunale målsætninger. Der arbejdes engageret på at skabe en skole hvor fællesskabets værdier bibringes eleverne så, der er det rette forhold mellem fællesskab og individ. I forbindelse med skolens trivselsuge skabes fællesskaber mellem elever og lærere på tværs af

8 klasser og årgange. På Lerbjergskolen indgår medarbejderne efter bedste evne i et nært samarbejde med kolleger om fælles elever, hvori gennem refleksion, vurdering, fælles faglige og pædagogiske projekter finder sted. Samarbejde i teams er desuden en støtte for lærerne i opgaveløsningen af de mange forskelligartede udfordringer, som opstår i arbejdet med elever og forældre. For at styrke samarbejdet i det enkelte team, har skolens pædagogiske udvalg valgt, at arbejde med netop dette område i både 2009 og Specialundervisning Teamet omkring specialundervisningen er ved at transformere brugen af skolens resurser således, at vi bruger en større andel af vore timer på den forebyggende og foregribende undervisning frem for den indgribende. På skolen udbyder vi faglige kurser til eleverne (eg. Stavekursus), som gerne skulle fremme fagligheden hos eleverne. Rekrutteringsudfordringen Vi finder det vigtigt at arbejde med et øget fokus på trivslen for derigennem, at sikre at Lerbjergskolen også i fremtiden fremstår som en attraktiv arbejdsplads. Derved skaber vi rammer for den fremtidige rekruttering af læreruddannede lærere. Der er i MED udvalget nedsat en arbejdsgruppe hvis arbejde skal føre til, at der iværksættes tiltag som støtter og fremmer trivslen og arbejdsmiljøet på Lerbjergskolen. Arbejdet med egne mål Side 3 af 3 - Fastholdelse og rekruttering af personale - Forandringer og tilpasninger af organisering og ydelser - Ny lovgivning - Større projekter der gennemføres i virksomheden, f.eks. med ekstern finansiering - Andre forhold Denne beskrivelse bør ikke overskride 1 side. 4. Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct kr kr 105,08 % Ovenstående angiver regnskabstal 2009 pr Lerbjergskolen har et underskud, som er størst på lønkontoen. Derfor har skolen måttet foretage drastiske nedskæringer i forhold til antallet af personale på skolen og i SFO. Grundet lange opsigelsesvarsler er det først i slutningen af sep. 2009, at der er ansat et mindre antal personale end der skal være i forhold i forhold til skolens lønbudget. I samarbejde med vicekommunaldirektøren samt skolechefen, er der lagt en økonomisk plan for at reducere underskuddet over år. Endvidere har ledelsen et stort fokus på skolens økonomi, med interne månedlige opfølgninger. Lerbjergskolens store økonomiske vanskeligheder skyldes en blanding af flere elementer, herunder:

9 Et økonomistyringssystem som ikke har været tilfredsstillende At der ikke er sammenhæng mellem den beregnede gennemsnitsløn til brug for lønsummen, og skolens faktiske forbrug. At afskedigelsen af 9 medarbejdere i vinterperioden 2009, har haft en relativ lang effekt således at de sidste 2 forlod Lerbjergskolen med virkning fra 01. oktober. At der ikke har været sammenhæng mellem de midler til støttepædagoger som har været lagt ud, og det faktiske lønforbrug der har været på skolen.