KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET GULDBORGSUND KOMMUNE Februar 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. Af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andel elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal mindskes år for år Undervisning i dansk som andetsprog Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Elevernes trivsel skal øges Elevfravær Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Oplysning om klager til klagenævnet for specialundervisning Opgørelser med relation til arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Alle elever tager en 9. Klassesprøve Flere unge går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse Kendskab til innovation og iværksætteri, og det omgivende samfunds involvering i skolen Skolebestyrelsens udtalelse Bilag 1: Svar fra skolerne innovation, iværksætteri, det omgivende samfund Bilag 2: Skolernes mål for karaktergennemsnit og læsefærdigheder Bilag 3: De 4 differentierede indikatorer fra trivselsmålingen Bilag 4: De 9 spørgsmål fra trivselsmålingen

3 1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er det værktøj kommunen kan bruge til at håndtere mål og resultater med. Rapporten kan understøtte en systematisk evaluering og opfølgning på kommunalt niveau, og fungere som grundlag for lokal dialog og udvikling af kvaliteten i skolen. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. De krav der er til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, kan man læse om i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014, samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING På baggrund af resultatoplysninger og vurderinger, der beskrives i afsnit 4-11, følger her en sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen: Andelen af elever, der er gode til at læse og regne i de nationale tests. Hvad angår læsning er der tale om et generelt fald, mens det omvendte er tilfældet fsva. regning. Guldborgsund Kommune ligger generelt under landsgennemsnittet, og andelen af elever, der er gode til at læse og regne, er generelt under 80 pct. Dette understreger, at det er en ambitiøs lokalpolitisk målsætning, at mindst 90 pct. af eleverne skal være gode til at læse. For andelen af de allerdygtigste elever gælder en tilsvarende forskel, nemlig et generelt fald vedrørende læsning, mens der er en forbedring vedrørende regning. Andelen af elever med dårlige testresultater har generelt ikke ændret sig. Dermed ligger kommunen fortsat over landsgennemsnit. Tilliden til folkeskolen skal styrkes med en privatskole-frekvens på godt 14 % er der tale om en svagt stigende tendens, men Guldborgsund Kommune ligger dog bedre end landsgennemsnittet. Trivslen i folkeskolen er blevet målt nationalt, med et fornuftigt resultat for Guldborgsund Kommune til følge. Til gengæld er der ingen fremskridt at spore vedrørende elevfraværet. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag, samt for dansk og matematik er løftet i forhold til sidste år, men generelt betragtet ligger Guldborgsund Kommune fortsat under landsgennemsnittet. De socioøkonomiske referencer viser samme billede karaktergennemsnittet er hævet for langt de fleste skoler, men en del socioøkonomiske referencer er også forhøjet. Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik ved 9. klasseprøverne, viser en svag stigning i forhold til skoleåret , men Guldborgsund Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet. Der er tale om et område, hvor der fortsat er brug for en fremadrettet indsats. Andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse ligger lavere end året før, og samtidig under landsgennemsnittet. 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse ligger andelen med godt 86 procent tæt på landsgennemsnittet. For at opfylde 95 pct. -målsætningen kræves at de unge både påbegynder, fastholdes i og gennemfører en ungdomsuddannelse. Andelen af elever, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er med ca. 72 pct. lidt under landsgennemsnittet. Kompetencedækningen er på godt 73 pct. og ligger lige under landsgennemsnittet. Det samlede billede viser en generel stigning i kompetencedækningen, i forhold til de to foregående skoleår. Det er stort set på alle fag stigningen ses, herunder også for dansk, matematik, fysik og engelsk. I forhold til Inklusionsgraden ligger Guldborgsund Kommune over landsgennemsnittet, og med 95,7 % meget tæt på den politisk fastsatte inklusionsgrad. Tallene viser en øget inklusionsgrad år efter år. 3

4 Andel elever der har aflagt alle prøver i 9. klasse. Indikatoren benyttes i rapportens afsnit 11, i forbindelse med kommunalt fastsatte mål og indsatser. Desværre er der formentlig en fejl i datamaterialet (Fjordskolen mangler, og der ser ud til at være forskel i data - mellem en skole og ministeriets tal), hvilket gør det problematisk at kommentere på resultatet 2.1. OPSAMLING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Skolernes mål og handleplaner for bedre karaktergennemsnit og bedre læsefærdigheder Med udgangspunkt i kvalitetsrapporten for , besluttede Børn, Familie og Uddannelsesudvalget at bede skolerne besvare to spørgsmål: 1. at kommentere på resultaterne i den foreliggende kvalitetsrapport 2. at fastsætte ambitiøse lokale mål og handleplaner for karaktergennemsnit og bedre læsefærdigheder Udvalget har behandlet og godkendt skolernes arbejde. I bilag 2 vises de mål for karaktergennemsnit og læsefærdigheder skolerne har sat. Trivselsmåling Resultaterne af den nationale trivselsmåling - se afsnit 6.1 betød, at Børn, Familie og Uddannelsesudvalget besluttede at anmode kommunens folkeskoler om at have et fremtidigt fokus på 9 spørgsmål fordelt på 4 indikatorer fra trivselsmålingen. De 9 spørgsmål er: Nationale Indikatorer Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Spørgsmål fra trivselsmålingen i 0 3 klasse Er der nogen der driller dig, så du bliver ked af det? Kan du koncentrere dig i timerne? Er timerne kedelige? Er det svært at høre, hvad læreren siger? Spørgsmål fra trivselsmålingen i 4-9 klasse Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Kan du koncentrere dig i timerne? Er undervisningen kedelig? Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? Møder dine lærere præcist til undervisningen? Se bilag 3, hvor de 4 indikatorer er yderligere beskrevet. Bilaget giver en simpel sammenligning på landsplan, samt et enkelt overblik for skolerne i Guldborgsund Kommune. I bilag 4 vises data og grafer for hhv klassetrin og klassetrin, for de 9 spørgsmål der anbefales fokus på. 3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL Fra centralt hold er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. De er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde med at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Dvs. at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik, samt at folkeskolen understøtter opfyldelsen af 4

5 målsætningen om, at 95 pct. af en årgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL Børn, Familie og Uddannelsesudvalget har besluttet følgende mål og indsatser, som behandles i afsnit 11. Folkeskoleeleverne vil få et højere karaktergennemsnit ved deres 9. klasseprøve. Succeskriterier: Alle elever tager en 9. klasseprøve Skolernes karaktergennemsnit stiger år for år og svarer som minimum til den socioøkonomiske reference Mindst 95 % af eleverne får som minimum 2 i både dansk og matematik Indikatorer: Skolernes karaktergennemsnit i bundne prøver Socioøkonomiske referencer for 9. kl. bundne prøver i alt (dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Bedre læsefærdigheder Succeskriterier: Afhængig af baselinemålingen i efteråret 2014 skal mindst 90 % af eleverne være gode til at læse i de nationale test, hvor god er et kriterium i de nationale test. De nationale test i dansk, læsning gennemføres i 2., 4., 6. og 8. klasse. Indikatorer: Andel elever der er gode til at læse. Det oplyses, hvor mange elever der ligger over eller under 80 % (nationalt krav) samt andel elever, som placerer sig over eller under 90 % (lokalt krav). Flere unge går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse Succeskriterier: 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 (nationalt mål). Indikatorer: Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus 12 måneder efter afslutning af grundskolen Andel af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse 5

6 Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Succeskriterier: Gennem den åbne skole opnår eleverne en forståelse af omverdenen som en mulighed, hvilket er en central innovativ og entreprenøriel kompetence (fra Fælles Mål). Indikatorer: Inddragelsen af omverdenen i skolen. Dataindsamling: Dokumentation kommer fra skolerne, med eksempler på innovation, første gang i efteråret Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Succeskriterier: Fagenes teorier og metoder forankres i omverdenen, og eleverne anvender omverdenen som en arena for aktiviteter (fra Fælles Mål). Indikatorer: Meningsfuld inddragelse af foreninger, kulturinstitutioner, erhvervslivet, internationalt samarbejde mv. Dataindsamling: Dokumentation kommer fra skolerne, med eksempler på samfundets involvering, første gang i efteråret FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Skolerne har gennemført de obligatoriske nationale test. Testresultaterne bruges af de enkelte lærere og skoler til vurdering af eleverne faglige ståsted og bruges til drøftelse mellem lærerne og elev/forældre. Offentliggørelsen af de nationale test må ikke finde sted, og testene må ikke bruges til at sammenligne skoler og kommuner. Vigtig bemærkning fra ministeriet Elevernes faglige niveau i testene bliver målt op i mod en baseline, der blev fastlagt i 2014, og testresultaterne er inddelt på en skala bestående af fem cut-scores (skæringspunkter). Skæringspunkterne danner grundlag for baselinen og inddeler eleverne i seks faglige niveauer. Det vurderes generelt, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed. I tre ud af i alt 18 måltal er der markante udsving. Det drejer sig om matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever, og i dansk, læsning 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Ministeriet har foretaget en analyse af årsagerne til udsvingene. Analysen viser, at de markante udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. Alle testopgaver har gennemgået en omfattende kvalitetssikring. Det har resulteret i, at en lang række opgaver er taget ud af opgavebanken forud for afviklingen af de obligatoriske test i foråret 2015, da de ikke har været fagligt gode nok eller levet op til testenes statistiske krav. Til gengæld er opgavebanken suppleret med et stort antal nye testopgaver. Den samlede kvalitet af opgavebanken er således blevet styrket væsentligt, men konsekvensen er også, at der er sket forskydninger i testresultaterne i visse profilområder i testene. På grund af ændringerne i opgavebanken har det været nødvendigt at genberegne alle opgavers sværhedsgrader og efterfølgende af alle elevdygtigheder og dermed kriteriebaserede testresultater fra Genberegningen er foretaget udelukkende med de opgaver der levede op til de faglige og de statistiske krav. På baggrund af analysen vurderes det, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for 6

7 2014. Specifikt gælder det dog for dansk, læsning 2. klasse, at der er noget, der tyder på, at niveauet for at opnå vurderingen "fremragende" er sat for hårdt. Det vurderes imidlertid, at der ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt fast grundlag for at konkludere endeligt om disse forhold. Når resultaterne fra de obligatoriske test for 2016 foreligger, vil ministeriet derfor foretage en ny analyse af udviklingen i måltallene fra med henblik på at vurdere, om der på det tidspunkt er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til eventuelt at justere, hvilket år der skal være baseline, eller udvalgte cutscores. Sammenfatning Sammenligner man klassetrin år for år, er andelen af elever der er gode til at læse generelt faldet, bortset fra 2. klassetrin. Omvendt gælder for regning, hvor der er forbedring for både 3. og 6. klassetrin. For de allerdygtigste elever gælder tilsvarende, at det isoleret set kun er på 8. klassetrin der ses en forbedring, mens der er forbedring på begge klassetrin, når det gælder regning MINDST 80 PCT. AF ELEVERNE SKAL VÆRE GODE TIL AT LÆSE OG REGNE I DE NATIONALE TEST Skolerne i Guldborgsund Kommune ligger under landsgennemsnittet. Det gælder både for dansk læsning, og matematik. Samtidig er målet om de 80 % heller ikke nået. Elever der gik i hhv. 2. klasse og 4. klasse i skoleåret , præsterer lavere i hhv. 4. klasse og 6. klasse i skoleåret Omvendt gælder for 6. klassetrin i skoleåret , som præsterer en smule bedre i 8. klasse i skoleåret

8 Både for elever i 3. og 6. klasse viser de nationale test en forbedring for de to klassetrin. Antal skoler der er lige med eller over landsgennemsnittet... Antal skoler der også opfylder resultatmålet om 80 % gode, i de respektive test Lig med eller over landsgns. Opfylder resultatmål om 80 % gode Lig med eller over landsgns. Opfylder resultatmål om 80 % gode Lig med eller over landsgns. Opfylder resultatmål om 80 % gode Dansk læsning 2. klasse Dansk læsning 4. klasse Dansk læsning 6. klasse Dansk læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR Resultatet af testene viser, at skolerne i Guldborgsund Kommune ligger under landsgennemsnittet. Det gælder både for dansk læsning, og matematik. 8

9 Elever der gik i 2. klasse i skoleåret , præsterer bedre i 4. klasse i skoleåret Omvendt gælder for 4. og 6. klassetrin i , som præsterer dårligere i 6. og 8. klasse i skoleåret Bortset fra et lille fald for 6. klasse i , evner både 3. og 6. klasse at præstere en stigende tendens i andelen af de allerdygtigste til matematik. 5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. 9

10 Sammenfatning Andelen af elever med dårlige resultater i dansk er generelt steget en smule, mens det omvendte er tilfældet for regning. Andelen af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog er faldet. Det samme gælder på landsplan. Guldborgsund Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet, men forskellen er mindre end sidste år ANDEL ELEVER MED DÅRLIGE RESULTATER UANSET SOCIAL BAGGRUND SKAL MINDSKES ÅR FOR ÅR Skolerne i Guldborgsund Kommune ligger over landsgennemsnittet. Det gælder både for dansk læsning, og matematik. For 6. klasse i skoleåret ser det ud til, at der sker en bedring i 8. klasse i , mens 2. og 4. klasse fra ser ud til at være fastholdt i at præstere dårligt. 10

11 Mens 3. klassetrin er status quo over årene, viser 6. klassetrin en tendens til at mindske de dårlige resultater. Forældrenes højeste uddannelsesniveau Forældrenes højeste uddannelsesniveau angiver den højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene. Hvis eksempelvis moderen har en gymnasial uddannelse, mens faderen ingen uddannelse har udover grundskolen, er højeste forældreuddannelse en gymnasial uddannelse. Forældreuddannelsen opdateres hvert år indtil det år, hvor barnet fylder 13 år. Barnets forældre er de personer, der har den juridiske myndighed over barnet. De nationale måltal opdelt efter forældres uddannelse bekræfter socialarvsforskningen med hensyn til elevernes faglige niveau. Der er således en sammenhæng mellem elevernes faglige niveau og forældrenes højeste fuldførte uddannelse, opdelt i følgende uddannelsesgrupper: 1) Grundskole, 2) Gymnasial uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse, 3) Kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse, 4) Lang videregående uddannelse eller Ph.d UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG Indikatoren Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog beskriver, hvor stor en andel af kommunens elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning i dansk som andetsprog gives til tosprogede elever i klasse, hvis det skønnes nødvendigt. Dansk som andetsprog rummer både en sproglig og en kulturel dimension. Som udgangspunkt gives dansk som andetsprog i tilknytning til undervisningen i folkeskolens fag, så eleverne ikke går glip af fagundervisningen, når de lærer dansk. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af undervisning i dansk som andetsprog baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Elevtallet er opgjort den 5. september i skoleåret. 11

12 Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 12

13 Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, opdelt på klassetrin og køn Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. skole og køn 13

14 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES Sammenfatning Der foreligger ingen nationale indikator for vurderingen af tilliden til folkeskolen. Det kan dog i denne sammenhæng være relevant at følge søgningen til de frie og private skoler. Privatskolefrekvens (elevtal pr. 5. september) Guldborgsund Kommune 13,9% 14,2% 14,4% Hele landet 15,8% 16,3% 16,7% Guldborgsund Kommune har ikke så høj en privatskolefrekvens som landsgennemsnittet, men samme stigende tendens som på landsplan. Den nationale trivselsmåling viser et udmærket resultat, hvor kommunens skoler generelt set ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Det politiske fagudvalg har besluttet, at 9 spørgsmål fra trivselsmålingen skal følges og observeres over en årrække. Elevfraværet er desværre uændret for det lovlige fravær og fravær pga. sygdom. Fravær der kategoriseres som ulovligt, er lidt højere i skoleåret ELEVERNES TRIVSEL SKAL ØGES Trivselsmålingen i skoleåret er en nulpunktsmåling, der blev gennemført i perioden fra den 26/1 til den 20/ blandt alle elever fra klassetrin. Den blev gennemført på alle skoler som en digital spørgeskemaundersøgelse, der blev forestået af TNS Gallup. SUNDskolen har ikke deltaget i trivselsmålingen. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse, og en elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. 14

15 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator Guldborgsund Hele landet Se afsnit 2.1 vedrørende lokale handleplaner på baggrund af trivselsmålingen. 15

16 6.2. ELEVFRAVÆR Indikatorerne vedrørende elevernes fravær beskriver det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres, hvorfor der tages forbehold for opgørelsesmetoden. Fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Det er kun skoler med et administrativt system, som kan overføre oplysninger om elevfravær. Gennemsnitligt elevfravær 16

17 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Guldborgsund 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN KARAKTERGENNEMSNIT Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. Både Folkeskoler og Kommunale ungdomsskoler er med i beregningen. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Sammenfatning For både dansk, matematik og bundne prøvefag gælder, at karaktergennemsnittet er blevet løftet. Landsgennemsnittet er dog også hævet en smule. Der er fortsat en forskel mellem drenge og piger, hvor det generelle billede er, at pigerne har førertrøjen på i dansk og i bundne prøvefag, mens drengene fører svagt, når man ser på matematikken. Det samme billede viser sig i de Socioøkonomiske referencer. Langt de fleste skoler har hævet karaktergennemsnittet, men flere af de socioøkonomiske referencer er også forhøjet, hvorfor en del skoler ikke fremstår med en tilsvarende forskel mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference. 17

18 Dansk Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse 18

19 Matematik Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse 19

20 Bundne prøvefag Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse 20

21 SOCIOØKONOMISK REFERENCE Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan, med samme baggrundsforhold som skolens elever, har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund. Reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. kl. prøvekarakterer for mindst 5 elever. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I den oprindelige model for 2012/2013 indgik oplysningen om, hvorvidt eleverne modtog specialundervisning i den almindelige klasse. Det har ikke været muligt at få fuldt opdaterede oplysninger om specialundervisning i normalklasser for skoleåret 2013/2014 fra Danmarks Statistik. Variablen er derfor taget ud af modellen. Derfor er modellen for 2012/2013 genberegnet uden denne variabel. Dette er gjort for at gøre modellen konsistent over tid. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. Bemærk En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis vedkommende har mindst fire karakterer ud af 8 mulige. Det betyder, at elever som o ikke har taget en afgangsprøve, eller o er blevet fritaget for mere end 4 fag, eller o deltager i særligt tilrettelagt forløb efter folkeskolelovens 33, ikke tæller med i gennemsnittet. Konsekvensen er, at enkelte skoler vises med et højere karaktergennemsnit end normalt, som derefter holdes op mod en socioøkonomisk reference. Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet, i efterfølgende opgørelser. Ellekildeskolen er ikke med i efterfølgende opgørelser, da socioøkonomisk reference kun vedrører karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver. 21

22 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Sko leår Sko leår Sko leår 2014/ / / 2013 Sko le Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel Karakter- So cio ø k. F o rskel gennem- snit reference gennem- snit reference gennem- snit reference Eskilstrup Sko le 5,4 5,8-0,4 5,9 6,1-0,2 7,1 6,8 0,3 F jo rdsko len 6,0 6,4-0,4 5,7 6,2-0,5 5,6 6,2-0,6* Lindesko vsko len 4,9 5,5-0,6 5,4 5,5-0,1 5,7 5,7 0,0 M ø llebakkesko len 6,7 6,8-0,1 4,9 5,7-0,8* 6,6 6,3 0,3 N o rdbysko len 7,5 7,2 0,3 7,3 6,6 0,7* 7,1 6,9 0,2 N r A lslev Sko le 6,0 6,9-0,9* 6,0 6,1-0,1 5,7 5,9-0,2 N r Vedby C entralsko le 7,2 7,2 0,0 6,2 6,3-0,1 6,0 6,0 0,0 N ysted Sko le 6,4 6,2 0,2 6,0 6,0 0,0 5,9 6,0-0,1 Sakskø bing Sko le 6,2 6,2 0,0 5,7 5,9-0,2 5,4 5,8-0,4 Stubbekø bing Sko le 5,8 6,0-0,2 5,5 6,1-0,6 5,9 6,1-0,2 SUN D sko len 6,9 6,8 0,1 6,7 6,6 0,1 5,4 6,2-0,8* Sydfalster Sko le 5,2 5,7-0,5 5,8 6,3-0,5 4,9 5,4-0,5 Østre Sko le 8,1 7,5 0,6* 6,2 6,6-0,4 6,1 6,3-0,2 Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (= ligger over en fastsat grænse for hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation). Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Sko leår 2012/ / 2015 Sko le Karakter- So cio ø k. F o rskel Eskilstrup Sko le gennem- 6,1 reference 6,1 0,0 F jo rdsko len 5,8 6,4-0,6* Lindesko vsko len 5,3 5,7-0,4 M ø llebakkesko len 6,1 6,4-0,3 N o rdbysko len 7,3 6,8 0,5* N r A lslev Sko le 5,9 6,3-0,4 N r Vedby C entralsko le 6,3 6,2 0,1 N ysted Sko le 6,1 6,0 0,1 Sakskø bing Sko le 5,8 6,0-0,2 Stubbekø bing Sko le 5,7 6,1-0,4 SUN D sko len 6,3 6,6-0,3 Sydfalster Sko le 5,4 6,2-0,8* Østre Sko le 6,7 6,8-0,1 22

23 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Indikatoren kan bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Både Folkeskoler og Kommunale ungdomsskoler er med i beregningen. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Sammenfatning Med 83,1 % er der tale om en svag bedring i forhold til skoleåret 2013/2014. Hvis der kun blev vist data for folkeskolen, ville 2014/2015 vise en andel på 85,1 %. Dreng/pige problematikken slår også igennem her, hvor pigernes andel udgør 87,9 % mod drengenes 82,3 %. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse 23

24 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT. MÅLSÆTNINGEN Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Sammenfatning Andel af elever der er i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse (sommeren 2014) er lavere end forrige opgørelse, og en del under landsgennemsnittet. Til gengæld viser tilsvarende data for 15 måneder efter 9. klasse en svag stigning, og er næsten på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af elever, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er med ca. 72 pct. lidt under landsgennemsnittet. 24

25 Andel elever, i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Andel elever, i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole 25

26 Andel elever, i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Andel elever, i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole 26

27 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse 27

28 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, stammer fra Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdoms-uddannelse (STU). 10. EVENTUELLE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Nedenfor behandles kompetencedækning og inklusion (afsnit 10.1 og 10.2), da det vil være de fokuspunkter, der kommer til at gælde i de kommende år. Desuden er der oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning i afsnit KOMPETENCEDÆKNING Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere kaldet for Linjefag ) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. 28

29 Sammenfatning. Det samlede billede viser en generel stigning i kompetencedækningen, i forhold til de to foregående skoleår. Det er stort set på alle fag stigningen ses, herunder også for dansk, matematik, fysik og engelsk. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 29

30 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 30

31 10.2. INKLUSION Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning, og anvendes til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af det samlede elevtal. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Sammenfatning Guldborgsund Kommune ligger over landsgennemsnittet, og med 95,7 % meget tæt på den politisk fastsatte inklusionsgrad. INKLUSIONSGRAD Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler (folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud), og opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Andel elever af det samlede elevtal, der modtager undervisning i den almene undervisning OPLYSNING OM KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING For skoleåret har der ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning. 31

32 11. OPGØRELSER MED RELATION TIL ARBEJDET MED KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG INDSATSER Sammenfatning Afsnittet indeholder data, som skal understøtte arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser. Alle elever tager en 9. klassesprøve. Der er formentlig en fejl i materialet fra ministeriet (Fjordskolen mangler), hvorfor konklusioner på baggrund af det nuværende datagrundlag kan vise sig at være forkerte. Flere unge går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Desværre viser opgørelse fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, at der er et lille fald i dette års opgørelse. Kendskab til innovation og iværksætteri, og det omgivende samfunds involvering i skolen Det virker umiddelbart som om skolerne udviser en god kreativ mangfoldighed ALLE ELEVER TAGER EN 9. KLASSESPRØVE. Overskriften henviser til et punkt i den skolepolitik der er vedtaget ved Guldborgsund Kommune. Afsnittet er struktureret i følgende del-afsnit Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse o Elever fritaget for prøve o Elever i 33 uddannelsesforløb o Elever der ikke har taget en eller flere prøver Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Indikatoren Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der har aflagt alle 8 bundne prøver og 2 udtræksprøver. Populationen består af alle elever, der har aflagt en eller flere prøver, samt elever, der er fritaget/udeblevet/sygemeldt fra prøverne. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Fjordskolen mangler i denne indikator. Desuden ser det ud til, at der uoverensstemmelse mellem data for en skole og data fra ministeriet, hvorfor den efterfølgende graf sandsynligvis giver et forkert billede... Problemstillingen er fejlmeldt til ministeriet, ultimo november

33 Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse BEMÆRK Fjordskolen mangler i ovenstående graf... 33

34 Fritaget for prøve Jf. Bekendtgørelse om folkeskolens prøver 32, kan elever fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske prøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Skolens leder træffer afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse. Det sker på baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter samråd med elevens forældre og lærere i de berørte fag. Folkeskolelovens 33 uddannelsesforløb Jf. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 33 kan der tilbydes elever et undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Når hensynet til eleven taler for det, kan en elev efter afslutning af 7. klasse opfylde undervisningspligten, ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. Ikke taget en 9. klassesprøve Skolerne oplever desværre, at nogle elever udebliver fra én eller flere prøver i 9. klasse. Sygdom er ofte årsagen, og at eleven ikke efterfølgende går til sygeeksamen. Desuden er der få elever som helt udebliver. De fleste elever kan efterfølgende følges på 10. klassecentret enkelte også på gymnasiet. For ganske få gælder, at skolen ikke kender elevens status. Bemærk at INGEN af eleverne fra Centerklasserækken på SUNDskolen tager 9. kl. afgangsprøve. Der er søgt og givet dispensation for prøvebestemmelserne for disse elever og de forlader Centerklasserækken fra 10. klasse, med en tilpasset afgangsprøve, som i stor udstrækning tager udgangspunkt i en projektopgave. Denne afsluttes med en fremlæggelse for et indbudt publikum, hvilket udgør prøven. Denne procedure er aftalt med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen idet eleverne normalt ikke har mulighed for at aflægge hverken Nationale Tests eller Afgangsprøver på normal vis. Er det tilfældet at en enkelt elev er i stand til at tage en del af prøven, så er det en selvfølge at det bliver gjort! Til trods herfor er det p.t. sådan at ALLE går videre til en ungdomsuddannelse, idet de tager en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som oftest i Nykøbing eller Stubbekøbing. Erfaringen er endvidere at alle fuldfører deres ungdomsuddannelse i dette regi FLERE UNGE GÅR I GANG MED OG GENNEMFØRER EN UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus 15 måneder efter afslutning af grundskolen Indikatoren Uddannelsesstatus 15 måneder efter afslutning af grundskolen beskriver, hvor stor en andel af 9. og 10. klasses årgangen fra et givet skoleår, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af grundskolen. Om data Populationen består af alle elever, der har afsluttet grundskolen ved en kommunal folkeskole, ungdomsskolen eller et dagbehandlingstilbud. Data baserer sig på oplysninger fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og er dannet med følgende udgangspunkt: optælling pr. 1. november 2015, for elever der har afsluttet grundskolen 15 mdr. tidligere fra hvilken institution eleven kommer fra hvilket afgangsklassetrin om eleven er i gang med en ungdomsuddannelse hvilket hovedforløb og aktuelt underforløb er eleven på og hvilken institution foregår uddannelsen på 34

35 UU er fælles for både Lolland og Guldborgsund kommuner, samt modtager i øvrigt elever fra andre skoler i landet. Der er sket en selektering i grundlaget, så data kun vedrører folkeskoler og dagbehandlingstilbud i Guldborgsund Kommune samt ungdomsskolen. Andel elever i gang / ikke i gang med en ungdomsuddannelse 15. mdr. efter 9. og 10. klasse 35

36 Andel i gang pr. skole Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. 36

37 Andel elever som ikke er i gang med ungdomsuddannelse - fordelt på øvrige aktiviteter Midlertidige aktiviteter: Værnepligt, offentlig forsørgelse, foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven eller fritaget for uddannelsespligt iht. Vejledningsloven. Grundskolen: 10. klasse på skole i nabokommune Forberedende og udviklende aktiviteter: Produktionsskole, VUC-HF, VUC-AVU, højskole, TAMU, arbejde på deltid, arbejde på fuld tid, ophold i udlandet m.m KENDSKAB TIL INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI, OG DET OMGIVENDE SAMFUNDS INVOLVERING I SKOLEN Jf. de kommunalt fastsatte mål og resultatmål se afsnit 3.2 har skolerne indsendt beskrivelser af, hvordan der arbejdes med innovation og iværksætteri. Desuden har skolerne fortalt, hvordan man har formået at få det omgivende samfund til at involvere sig i skolen og brugt relationerne til læring. I efterfølgende oversigt vises et enkelt eller få svar fra hver enkelt skole. I bilag 1 er samlet alle svar fra skolerne. 37

38 Skole Ellekildeskolen Sydfalster skole Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nysted skole Fjordskolen Nr. Alslev skole Eskilstrup skole Nordbyskolen Sakskøbing skole Østre skole Stubbekøbing skole Nr. Vedby skole SUNDskolen Kendskab til Innovation og Iværksætteri Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Bag for en sag, Børns vilkår. Elever bager for en Gårdbutikken /Saksenhøj. Den lokale folkekirke i form bestemt sag, sælger og holder åbent hus af "Jesus på sporet" Arbejdet med Fablab (3D scannere) i Vi har lokalt et samarbejde med Marielyst undervisningen. Herunder at have et valgfag Golfklub(7.årgamg), Væggerløse boldklub (i SFO), med en Mediepatrulje, hvor elever kan blive Guldborgsund dans( i USU) og Sydfalster turist- og højt specialiseret i brug af it og Ipads. erhvervsforening. Anvender 3D-printere i bl.a. Natur og teknik, Besøg på Refa, bondegårdsbesøg, kirkebesøg. - håndværk og design. Arkitektoniske designkonkurrencer Samarbejde med Restart Lindholm, nærliggende for overbygningen bl.a. i børnehaver m.fl. matematik. Skolen indgår i et samarbejde med Falsters Hjerte, Guldborgsund Kommune, Dansk Landbrug Syd-havsøerne, landmand Peter Palle (på vegne af flere lokale lodsejere) og den lokale NORDEA-fond om etablering af et Spor i Samarbejdet med én af de lokale idrætsforeninger - Landskabet. NØG (Nørre Ørslev Gymnastikforening). Arbejdskendskab som valgfag, hvor eleverne var på besøg hos mange forskellige private erhvervsdrivende. I det internationale udvekslingsprogram EFA og Let s Do It, arbejdes med tiltag, der kan bidrage til at bremse klimaforandringerne. Samme som Nordbyskolen I samarbejde med de lokale erhvervsdrivende afholder Eskilstrup Skole en erhvervsdag, hvor lokale selvstændige sammen med skolens ældste elever, taler om iværksætteri. Partnerskab med CELF og Nørre Alslev Skole om innovation og samarbejde med det lokale erhvervsliv. Partnerskabet er 3-årigt og i år 1 (skoleåret ) blev der gennemført et forløb med skolernes 8. klasser omkring Femern-forbindelsen. Bæredygtighed/genbrug. Vi skal i nov. på besøg på Refa i Nykøbing og efterfølgende arbejde med genbrugsmaterialer - bygge, konstruere og opfinde. Valgfag inden for design har til formål at gøre eleven bevidst om, hvad ideudvikling og bæredygtig produktudvikling indebærer. Med udgangspunkt i designhistorie og funktionsbegrebet skal eleven afprøve forskellige materialer og kreative evner i funktionsbundne opgaver. Samarbejde med Slagteriskolen, hvor de kommer ud og viser eleverne hvordan man parterer en gris, eleverne laver mad af den og forældrene bliver inviteret til middag. Fjordskolen har siden midten af skoleåret 2014/2015 indgået samarbejde med DGI om at uddanne hele skolens personalegruppe som DGI profil skole Nørre Alslev skoles arbejde med skak i undervisningen. SFO s samarbejde DGI certificeret som idræts-sfo. Eskilstrup Skoles SFO har en sportssfo, hvor det lokale foreningsliv underviser SFOens børn i forskellige foreningsaktiviteter Faglige forløb med eksterne samarbejdspartnere (eksempelvis Cooking Kids/Københavns Madhus)Samarbejde om uddannelse af X-Citers med Geocenter Møns Klint. Forløb om kalkmalerier : Samarbejde med Kulturtjenesten og Museum L.F. Nykøbing FC er fortsat et stort aktiv på Østre Skole gennem "SFO-fodboldstævnerne" og DBU-initiativer som "Pigeraketten" og "Kom ud af pomfritten". Østre Skole har desuden oprettet valgfaget Karrierelæring En gruppe af drenge fra 6. årgang arbejdede i marts og april måned 2015 med at udvikle et Udover Erasmus+ udvekslingerne har vi et samarbejde produkt, som de skulle designe og med den tyske folkeskole i Rövershagen, som ligger efterfølgende bygge i faget håndværk og design. ved Rostock. Samarbejdet med Rövershagen handler Produktet skulle kunne bruges af skolens andre primært om, at 8. klasserne fra begge skoler på skift elever. besøger hinanden. Nr. Vedby skole har med stor succes oprettet et nyt valghold med et tema knyttet til "Robotteknologi", som har fået stor tilslutning I valgfag har eleverne fra årgang haft mulighed for at vælge faget Håndværk & Design/ Innovation. Nr. Vedby Forum (er en lokal forening for alle borgere og foreninger i området) været helt central i planlægningen af fritidsaktiviteter for eleverne, tildelingen af adskillige særlige donationer som eks. store IT-tavler og en udendørs Multi-bane. SUNDskolen er med i Sund uddannelse. I den forbindelse har vi haft et tæt samarbejde med den lokale afdeling af Kræftens bekæmpelse, Lolle Frugt, Toreby Hallen o.a. 38

39 12. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE ELLEKILDESKOLEN Til kvalitetsrapporten , Ellekildeskolen Udtalelse fra Ellekildeskolens bestyrelse i forbindelse med Kvalitetsrapporten Trivsel Ellekildeskolens arbejde har udmøntet sig i resultater, som på 2 ud af 3 områder udmærker sig ved at være over landsgennemsnittet. Det er skolebestyrelsen meget tilfredse med, specielt i lyset af udfordringer som folkeskolen har været udsat for gennem de sidste år. Med forældrenes store engagement og de ansattes fokus på trivsel er der de sidste år skabt grundlag for en fortsat positiv udvikling. Der vil fremadrettet være rettet en særlig indsats på området Ro og orden, herunder arbejdsro og klasserumsledelse. En fastholdelse af de gode resultater, som er skabt, er ligeledes vigtig. Der tages i fremtiden også udgangspunkt i følgende: og det fortsatte arbejde med Trivselsambassadører. Trivselsambassadørerprojektet samler forældre og elever på tværs af årgange og interesser. Derudover har ambassadørerne arrangeret dialogmøder med SSP, skolebestyrelsen, og stået for elevarrangementer for hele skolen. Elevrådet har gennemført elevprojekter omkring sprog og adfærd, hvilket gentages i kommende skoleår. Læsning Der ses fortsat potentiale for en indsats og udvikling på læseområdet. Det er målet at rykke positivt med 5-10 % fra de enkelte grupperinger. - Dette gøres gennem øget brug og samarbejde omkring årgangstimerne. (pædagoger i undervisningen) - Prioritering af indsatser omkring udbyttet i de enkelte elevgrupper. - Holddannelse. - Øget fokus og brug af vejlederne. 39

40 - Præcist brug af specialundervisningen, herunder en forpligtende opfølgning. Det er bestyrelsens overbevisning, at skolens fortsatte fokus på trivsel vil udmønte sig i øget læring. Forældreinvolvering i elevernes læring er ligeledes et fokuspunkt for bestyrelsen. Karaktergennemsnit Specielt omkring matematik vil Ellekildeskolen sammen med Sakskøbing skole have blik for at øge gennemsnittet. Ellekildeskolen vil benytte ovenstående tiltag. Generelt ser bestyrelsen med bekymring på at sætte højere mål samtidig med, at der spares i det omfang, som der er lagt op til. Vi antager, at der bliver færre lærere og pædagoger til at være sammen med eleverne, og det kan betyde ringere muligheder for at sikre læring og fællesskaber i det inkluderende perspektiv. M.v.h. Formand Flemming Jørgensen 40

41 ESKILSTRUP SKOLE Bestyrelsen på Eskilstrup Skole har læst udkastet til kvalitetsrapporten fra og har følgende kommentarer til fokusområderne omkring trivsel, karakterer og læsning. Trivsel Eskilstrup Skole har siden 2015 sat fokus på skolens Udeskole profil, den åbne skole, samt engagement i Sund Uddannelse, som samlet set er de gennemgående elementer i hverdagen på skolen. Set i relation til trivselsundersøgelsen på skolen fra januar 2015, har bestyrelsen store forventninger til at rammerne for skoledagen på Eskilstrup Skole, samt at de mange nye tiltag i relation til elevernes trivsel vil medvirke til et bedre resultat af trivselsundersøgelsen allerede fra skoleåret Handlekatalog med fokus på trivsel - Workshops vedr. mental sundhed via psykiatrifonden - Varierende og trivselsfremmende undervisningsmiljøer gennem Udeskole - Trivselskontor/drengeskole for TEAM II - Legepatruljer - Fleksibel holddeling med fokus på sociale fællesskaber - Medansvar for hele lokalområdet Uge 44 mv. - Medinddragelse af elevråd omkring bedre skoletrivsel Karakterer Bestyrelsen på Eskilstrup Skole har lagt ambitiøse handleplaner for at sikre elevernes faglige udbytte af undervisningen, samt hæve skolens prøvekarakterer. Karakterniveauet for skoleåret har ikke været som forventet, hvilket har affødt flere forskellige indsatser i skolens organisering og undervisningens afvikling, særligt omkring skolens ældste elever. Eskilstrup Skoles udviklingscenter består primært af børn og unge med store kognitive udfordringer. Det er med stor tilfredshed at skolen igen i år, har formået at inkludere og engagere unge med store faglige udfordringer i skolens almenundervisning, samt at give denne elevgruppe et afgangsprøvebevis. Grundet skolestørrelse ønsker bestyrelsen at henlede opmærksomhed på skolens statistiske sårbarhed i forhold til kvalitetsmålinger, der alene bygger på karaktergennemsnit og ikke også måler elevernes progression i forhold til individuelle forudsætninger. Handlekatalog med fokus på prøvekarakterer - Organisering af undervisning i flerstrengede fællesskaber på flere klassetrin - Differentierede linjer i udskolingen med fokus på uddannelsesplan, fagligt niveau og læringsstrategi. - Efteruddannelse af linjefagslærere (MOOC). - Udeskole - Særligt fokus på prøveafvikling - Implementering af evidensbaseret viden ift. metodevalg og læringsstrategi 41

42 Læsning Eskilstrup Skole har i forbindelse med skoleåret udarbejdet et handlekatalog som skal være med til at hæve læseniveauet for hele skolen, samt skabe flere elever med tilfredsstillinde læsefærdigheder. Der arbejdes desuden med en læsepolitik på Eskilstrup Skole, som både involverer skole og hjem i processen frem mod, at skabe flere dygtige læsere. Handlekatalog med fokus på læsning - Læsebånd på tværs af hele skolen - Læsepatruljer (elev til elev læring) - Korte fokuserede læseindsatser - Særlig forældreindsats (Fokus på læsning i hjemmet) - Læsekonferencer på alle årgange - Intern testplan, beregneren, samt brugen af frivillige nationale test til løbende opfølgning på skolens læseindsats og evaluering af det enkelte barns udvikling. - Brugen af digitale læremidler i relation til elevernes læseudvikling. Efteruddannelse af undervisningspersonale i brugen af digitaliserede læremidler. - Særlige individuelle hensyn ved testafvikling Eskilstrup Skole er i 2015 gået fra en 3delt til en 2delt skole, da en 2deling vil skabe bedre sikring af linjefagsdækning for begge afdelinger. Bestyrelsen er også opmærksom på at dækningen i dansk med linjefagskompetence på 55,5 % skal forbedres markant, og er et særligt fokusområde i forbindelse med efteruddannelse og nyansættelser, som kan være med til at styrke elevernes læsefærdigheder og generelle danskfærdigheder. Det er bestyrelsens forventning og mål at dette slår igennem allerede fra skoleåret Marlene Friis Skolebestyrelsesformand 42

43 FJORDSKOLEN Status på kvalitetsrapport Fjordskolens skolebestyrelse er opmærksomme på skolens karaktergennemsnit er faldende over en treårig periode, dog lidt højere end skoleåret 2012/13, i både dansk og matematik, som kvalitetsrapporten gør opmærksom på. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende og der er et stort ønske om at højne elevernes karakter ved prøver. Ligeledes er det visionen at højne elevernes læsefærdigheder generelt, både i ind og udskolingen. Kvalitetsrapporten vidner om at vores 2. årgangs elever ikke har opnået de ønskede 80 % gode læsere, men blot 71 %, som dog er over landsgennemsnittet. Derudover fremgår det tydeligt at eleverne på 4. årgange har højnet deres læsefærdigheder, og Fjordskolen placeres over landsgennemsnit. Derefter falder antallet af elever med gode læsefærdigheder igen. Vi er opmærksomme på voksenskift mellem 5. og 6. årgang kan påvirke de faglige resultater, ligesom vi oplever, at mange elevers interesse for at læse falder i den aldersgruppe. Ift. til læsning afventer vi resultaterne af de nationale test, der afholdes i løbet af foråret. Resultaterne vil give os en indikation af, om vi er "på rette vej", - og opfølgende indsatser vil blive aftalt derefter Fjordskolen er en skole hvor alle elever er velkomne, uanset hvornår i elevens skoleforløb de starter op. Det kan have betydning for elevens faglige formåen hvis/når de kommer sent i skoleforløbet, evt. tæt på prøveperioden, og det kan derfor være svært at højne elevens faglighed tilstrækkeligt tilfredsstillende. Derudover rummer Fjordskolen et udviklingscenter, der af naturlige årsager har elever der har store faglige udfordringer. Det er Fjordskolens målsætning, at alle elever går til alle prøver og tests. Vi lægger vægt på at arbejde med progression frem for resultater og følger derfor kvalitetsrapportens udvikling hen over de kommende år. Af samme grund, har vi valgt at opstille mål for de årgange, som i kvalitetsrapporten 2013/2014, fremtræder med nationale tests. Nye indsatser i indeværende skoleår Det er skolebestyrelsens forventning at Fjordskolens ledelse sørger for, at indgå samarbejde med medarbejderne, således at der er særlig fokus på fagfaglighed i dansk, matematik, engelsk og historie i udskolingen, som leder frem mod prøver og tests, med særligt tilrettelagte træningsforløb i løbet af især 10. skoleår. Der er igangsat forskellige indsatser fra årgang med henblik på at højne fagligheden. Her kan nævnes: - Særlig opmærksomhed på hvordan der arbejdes med læringsmål. - Særlig opmærksomhed på læsning generelt, læsebånd, faglig læsning, læseglæde mm.. - Redskaber til disse er især fast teamdagsorden, nyudviklet elevplaner og årsplaner. - Årgangskonferencer på årgang med fokus på faglighed og trivsel på klassen/årgangen som helhed, samt hos den enkelte elev. - Forskellige (specialpædagogiske) indsatser såsom Reading Recovery (målrettet elever på 1. årgang), læseekspressen (målrettet elever på 3. årgang), matematikskibet (målrettet elever på årgang). 43

44 - Disse særlige foranstaltninger, som er evidensbaseret specialundervisning, udmunder i afdækninger, testninger er med til at sikre elevens eventuelle behov for hjælpemidler afklares, så det er muligt at udarbejde handleplaner for fremtidige undervisningsmål. Det kvalificerer ligeledes eleven til at benytte de hjælpemidler, der måtte være behov for fremadrettet, samt få kvalificeret hjælp til at udvikle deres faglige standpunkt uanset deres udfordringers karakter. - Særlig opmærksomhed på udskolingselevers læsefærdigheder, som oparbejdes igennem Australsk genrepædagogik forløb. - Tæt samarbejde med PPC og deres konsulenter. Der er dog stor ujævnhed mellem drenge og piges præstation i dansk og matematik og det kunne være interessant at se på de didaktiske og pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for forberedelsen og udføringen af dansk og matematikundervisningen. I den forbindelse er der lavet drenge/pige skole forløb, hvor elevernes køn tilgodeses i undervisningens opbygning. Vores fire indsatsområder måltavler Som et led i den kommunale udvikling og fokus på Strategi til Effekt har Fjordskolen udarbejdet fire måltavler, som vi igennem vores analyse fremstår relevant ift. at eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Talentudvikling handler om at hæve alle elevers ambitioner for deres egen formåen have et projekt at arbejde med det største projekt er naturligvis elevens selv. Talentudvikling handler også om at tilgodese de elever som har særlige talenter, som kan styrkes ved at de træner yderligere, også i skoletiden. - I STT tid vil vi afprøve forskellige valghold/fordybelses hold også hos de små, dans, musik, skak, og andre former for talent. Vi har allerede afprøvet Trombone Class i foråret, som har været en succes. - I år har vi ligeledes indbudt Musikskolen til samarbejde omkring stort set alt vores musikundervisning, som de i dette skoleår vil varetage. - Samarbejde med Musikskolen om musik og filosofi med henblik på at fange de meget begavede elever, som vi sommetider overser at udfordre ekstra i Folkeskolen blev forsøgt i foråret 2015 vi er i gang med at skabe et særligt tilbud til de meget begavede elever, hvor vi tager afsæt i vores erfaringer fra foråret 2015 og ruller et nyt forsøg i foråret Flerstrengede fællesskaber handler om at udnytte vores forskelligheder som mennesker og igennem fleksibilitet sikre at alle elever indgår i fællesskaber som de kan profitere af, både fagligt og socialt. - På afdeling 0-5 er lærerteams lukkede om sig selv og kan parallelægge alt fagfaglig undervisning. Der giver større mulighed for undervisningsflow for eleverne. International satsning indebærer at vores årgange arbejder med at udbyde forskellige fag på et fremmedsprog i to eller flere skemaperioder på et år. - Tæt samarbejde med Rostock, hvor vi har en besøgsskole, som vi samarbejder med i hverdagen og i forskellige besøgsforløb. 44

45 - I samarbejdet med EFA som samarbejder med Polen, Letland, Litauen, Sverige og Tyskland med udvekslinger flere gange om året. Ny Nordisk Skole er med til at sikre overgangene mellem institutioner, mellem årgange, afdelinger, uddannelsessteder, uden at der går noget viden tabt om den enkelte elev. - Videndeling både mellem fagprofessionelle og elev til elev. - Kobling af årgange i huset, som der underviser hinanden og derigennem får gode oplevelser med læring og sociale rammer. - Vi har internt en stor udfordring i skiftet mellem 5. årgang og 6. årgang, hvor alle de voksne skiftes, her kræves en særlig fokus på, at der ikke går viden og gode arbejdsvaner tabt i skiftet. - Stort samarbejde med både børnehaver og Katedralskolen, hvor vi sender både elever og voksne på job swop. Danskfaglig indsats ift. elever med anden sproglig baggrund end dansk: - Vi har for hhv. 0-5 og 6-9 valgt at tilbyde ekstra dansk undervisning til elever, der har dansk som andet sprog. Vi har i indeværende år oplevet en øget søgning til Fjordskolen af elever med anden etnisk/sproglig baggrund end dansk. (13,6% pr til 15% pr d.d.). Det - sammenholdt med - at vi står overfor at skulle modtage elever til vores MOordning, KAN få betydning for skolens samlede karaktergennemsnit fremadrettet, såfremt den gruppe af elever, - jf. vores ambition om, at alle elever aflægger prøve, - skal aflægge prøve hos os. I vores fælles ambition for fremtiden ligger også en stor del af forældre involvering og interesse. Vi ønsker forældre, der er interesseret i deres børns skolegang, og udvikling af det hele menneske. Dette indebærer også interesse for fællesskabet såvel som fagfaglighed. Her har skolebestyrelsen allerede iværksat forskellige tiltag, - bl.a. afholdelse af cafe-møder. Det er fortsat Fjordskolens og skolebestyrelsens ambition og forventning, at både karakter niveauet og læsning højnes fra sidste skoleår. Ift til trivsel er man på foranledning af skolebestyrelsen i færd med at aftale og iværksætte lokalt funderede og forankrede tiltag. Her afventer man tilbagemeldinger fra elevråd (og evt national trivselsundersøgelse, der afvikles i løbet af jan og feb måned) samt erfaringer fra et personalearr. d På skolebestyrelsens vegne Med venlig hilsen Marianne S. Hansen Skolebestyrelsesformand 45

46 LINDESKOVSKOLEN Udarbejdet 14. januar 2016 Udtalelse fra Lindeskovskolens bestyrelse Vedr. Kvalitetsrapport og særlig skolerapport for skoleåret Udtalelse med fokus på emnerne Trivsel, læsning og karaktergennemsnit 1. Trivsel: - Generelt: Vi læser trivselsrapporten som meget positiv for Lindeskovskolen, da skolen i flere af målingerne har bedre resultater end både kommune- og landsgennemsnittet i forhold til de fire parametre (faglig trivsel, ro og orden, social trivsel og støtte og inspiration i undervisningen). Vi uddyber herunder: - Faglig trivsel: Her ligger skolen næsten dobbelt så højt i koncentrationsmålinger for klasse i forhold til kommune- og landsgennemsnit, hvilket vi finder positivt og nævneværdigt. Dog ligger klasse under kommune- og landsgennemsnit, hvorfor dette er et fokuspunkt til forbedring. - Ro og orden: Skolen har højest/ bedst score af alle kommunens skoler, hvilket vi finder nævneværdigt. Skolen ligger samtidig over landsgennemsnittet hvilket vi finder flot, når man medtænker, at skolen er en to-sprogs skole med over 24 modersmål. - Social trivsel: Skolen ligger lavt i målinger for klasse i forhold til drilleri. Skolen ligger til gen gæld over kommune- og landsgennemsnittet i forhold til spørgsmål om tryghed for klasse. Her ligger skolen højere end både kommune- og lands-gennemsnittet hvilket vi synes er rigtig flot. Især når man medtænker, at Lindeskovskolen er en to-sprogs skole. - Støtte og inspiration i undervisningen: Samlet set ligger skolen højest/ bedst af alle skoler i kommunen, og skolen ligger også over landsgennemsnittet. Dvs. eleverne oftest oplever deres undervisning interessant, og de oplever samtidig at blive hjulpet på måder, hvor de lærer godt. Det synes vi, er et flot resultat. - Fokus er på at forbedre målingerne vedr.: - At mindske drilleri i 0 3. klasse. - At forbedre elevernes koncentrationsmålinger i klasse. Dette arbejde mener vi, også bør involvere de omkringliggende institutioner, da skolen præsterer rigtig godt i alle andre trivselsmålinger for klasse. Det indikerer, at det er i indskolingen, at indsatsen skal forbedres. 46

47 2. Kommentarer til skolens faglige resultater i forhold til læsning og karaktergennemsnit: - Læsning Vi kan se, at der er fremgang i læseresultaterne for skolens indskolingselever. Der præsteres nu 63% gode læsere i 2. klasse (se s. 83), hvor det sidste år var 34% - det er en stor faglig fremgang. Vi er opmærksomme på, at det stadig kan blive bedre, og har iværksat planer til forbedring især i de mindste klasser. De gode resultater stiger jævnt gennem skoleforløbet, så vi på 8. klassetrin kun har 17% der læser mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt (se s. 86). Dog kan vi se, at 8. årgangs resultater ligger, hvor de lå sidst. Vi ved, at dette ofte karakteriserer læseniveauet på to-sprogsskoler, hvor de typisk er langsomme startere udi læsning. Det betyder dog ikke, at vi ikke vil præstere bedre hvilket vi har sat nogle mål for, som vi præsenterer under pkt. 4. Vi finder det dog relevant at nævne, at stort set alle elever i almenklasserne på Lindeskovskolen deltager i de nationale tests, uanset om de har haft danskundervisning i fx 2 år eller 5 år. Dette kan være en af årsagerne til, at skolens læseresultater ikke er prangende. Desuden modtog skolen en meget stor andel nye modtageelever uden danskkundskaber i første kvartal af 2015, hvoraf nogle blev inkluderet efter få uger i en almenklasse. Ved afgangsprøvernes læse-resultater over de sidste tre år kan vi se, at skolens elever gennemsnitligt præsterer -0,4 i karakter under den socioøkonomiske reference, da gennemsnittet for skolen er på 5,1 i læsning. Dette forventer vi at forbedre over få års tid, så vi hæver læseniveauet via nye tiltag (se pkt. 4). 3. Kommentarer til skolens karaktergennemsnit: - Karaktergennemsnit: Skolens gennemsnit er faldet fra sidste år, hvor det var på 5,4 og i denne rapport er det på 4,9. Socioøkonomisk forventes et samlet gennemsnit for alle fag på 5,5, hvilket skolen sidste år præsterede. Eleverne præsterer altså gennesmsnitligt-0,6 i denne rapports samlede opgørelse. Ved de bundne prøvefag præsterer denne årgang bedre, da det kun er 0,4 under den socioøkonomiske referenceramme. Vi mener, at den faglige tilbagegang primært må være årgangsbetonet, da vi ved, at der er forskel på elevsammensætninger år for år. Skolen vidste godt, inden rapporten kom frem, at denne årgang lå lavere fagligt end vanligt, og vi tænker derfor ikke, at det er et billede, der vil tegne sig fremadrettet. Vi forventer at nå de socioøkonomiske karaktermål fremadrettet - med enkelte udsving afhængigt af årgangenes elevsammensætning. 47

48 Karaktergennemsnittet viser dog også, at Lindeskovskolens elever præsterer det forventede ved de mundtlige prøver, og endda over niveau ved mundtlig engelsk og i kristendomskundskab. Dette indikerer, at elevernes to sprogs baggrunde kan være den årsagsbetonede udfordring ved de skriftlige prøver, hvor deres faglighed kan vanskeliggøres af et manglende skriftsprog simpelthen pga. et andet modersmål. Andelen af elever der har aflagt prøve, er højere på Lindeskovskolen med 85,2%, end den er Kommunegennemsnitligt med ca. 79% (se s. 48). Sidste år lå skolen endda også højere end landsgennemsnitligt med 95,2 %. Pigerne ligger på 95% i prøveafvikling hvilket er langt over både kommunegennemsnittet og også over landsgennemsnittet rigtig flot. Vi finder det meget positivt, at flere af vores elever går herfra med en afgangsprøve, end de gør på kommuneplan. Dette kan faktisk også have indflydelse på skolens karaktergennemsnit, som sikkert havde været højere, hvis vi ikke havde satset så højt på, at flest muligt går til prøve - men vi finder det vigtigt, at alle elever får afgangsprøvebeviset med sig fra Lindeskovskolen. - Skolens faglige resultater I denne rapport kan vi se, at andelen af elever der præsterer mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse er på 74,1 %, hvilket er en nedgang i forhold til sidste år, hvor 81 % klarede at få 2 eller derover, og derfor præsterede svarende til Kommunegennemsnittet (se s. 44). Vi finder dog de 74 % acceptable, da størstedelen af skolens elever har sproglige udfordringer grundet anden etnisk baggrund men vi vil arbejde med at højne procenten, så skolen præsterer som hidtil. Vi kan også se, at en stor andel af drengene præsterer ringere end pigerne, hvilket vi finder bemærkelsesværdigt, fordi det sidste år var pigerne, der præsterede lavest. Dette indikerer som tidligere nævnt, at præstationernes svingninger kan være bundet op på årgangssammensætningen. Et andet område vi vil kigge på for at højne elevernes færdigheder, er skolens kompetencedækning. Vi kan se, at fagdækningen i 1., 8. og 9. klasse har en tilbagegang i forhold til året før (se s. 20, 21 og 23), hvorfor vi vil bestræbe os på en stærkere faglærer-dækning ved forårets fagfordeling og derigennem højne fagligheden. Dog vil vi nævne, at det har været udfordrende at få kvalificeret arbejdskraft, når nogle lærere har fundet andet arbejde/ sagt op. Vi kan ydermere se, at andelen af elever der modtager specialundervisning er steget på skolen, hvilket også kan have indflydelse på skolens resultater (se s. 52). - Andet Vi kan se, at flere elever fra Lindeskovskolen søger en ungdomsuddannelse end det kommunale gennemsnit viser. Dette indikerer, at de unge vil i gang med deres uddannelse. Skolen har færre 10. klasses-søgende elever end resten af kommunens skoler, hvilket hænger fint sammen med, at de vælger ungdomsuddannelserne til. Vi kan se, at andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse ligger højere end Kommunegennemsnittet. Det synes vi, er flot, og vi finder det positivt, at 48

49 Lindeskovskolens elever er vedholdende i deres uddannelsesforløb, fordi skolen de seneste par år har haft en markant stigning i to-sprogs procenten grundet en stigning i antallet af nye modtageelever. 4. Forventninger og mål for skolens fremadrettede resultater i forhold til læsning og karaktergennemsnit: - Læsning og karakterniveau Forventninger til fremadrettede præstationer er, at eleverne bliver bedre læsere langt tidligere i skoleforløbet det medfører en forbedret indsats i indskolingen. Vi forventer som minimum, at eleverne præsterer hvad der svarer til den socioøkonomiske referenceramme, når de aflægger afgangsprøve. For at nå ovenstående mål, har vi sat nedenstående tiltag i værk allerede med virkning fra august 2015 (i dette skoleår). - Dagligt læsebånd om morgenen på alle klassetrin. Det betyder, at eleverne træner læsning hver dag, og at læsetræningen foregår i skoleregi. - Faglig læsning som en del af den faglige udvikling, da vi ved, at især to-sprogs elever har det svært med for-forståelser. Dette arbejde varetages af linjefagsuddannede i samarbejde med vores DSAvejledere. - Danskundervisningen er parallellagt på årgangene, så lærerne kan benytte hinandens kompetencer i undervisningen og ligeså differentiere via fagligt begrundet holddeling til fremme af elevernes læring fx med henblik på fagligt løft af drengenes præstationer. - Dynamisk opfølgning på læseniveauet i alle klasser via tæt samarbejde med læsevejleder dvs. tidlig indsats og synlighed i forhold til den enkelte elevs læsehastighed og læsesikkerhed. Dette med henblik på at løfte niveauet i de mindste klasser men også at højne niveauet for de dygtige elever, så de bliver endnu dygtigere. - Ugentlige fagdage hver fredag til faglig fordybelse med henblik på tværgående samarbejde, variation i undervisningen og flere fagligheder i spil via fler-lærer-ordning m.m. 49

50 MØLLEBAKKESKOLEN Jan 2016 Børn, familie og uddannelsesudvalget Guldborgsund Kommune Udtalelse vedr. kvalitetsrapport 2014/15. Herunder bemærkninger til rapportens afsnit. Elevtal Vi har ingen særlige bemærkninger til afsnittene om elevtal mm. Kompetencedækning Om kompetencedækning af fagene skal det bemærkes, at det på en mindre skole er meget svært at nå 100 % dækning. Det ses, at flere fag på skolen er dækket 100 %, mens andre er meget ringe dækket. De håndtag, vi benytter for at gøre det endnu bedre, er i ansættelsessituationer, ved opkvalificering af medarbejdere og ved styring af fagfordelingen med henblik på bedst mulig linjefagsdækning. Afgangsprøvekarakterer Som opfølgning på kvalitetsrapport 2013/14 har skolen iværksat følgende: 1. Ledelsesbeslutning om at undervisningsfagskompetence (linjefag) skal prioriteres højere end fx fålærer princip eller ønske om få teamovergange (lærer fra ét team underviser i et andet). 2. Vikardækning skal så vidt muligt udføres af klassernes egne kendte lærere. Herved højnes kvaliteten, og eleverne oplever alle timer som vigtige. 3. Krav om at al undervisning senest i august 2016 udføres ud fra opstillede mål, der er kendte for eleverne (Møllebakkeskolens måltavle), da vi tror på, at en øget bevidsthed hos eleverne om, hvad de er i gang med at lære, øger læringsudbyttet. 4. Skolens selvstyrende team udfordres på at vurdere alle aktiviteter ud fra et kriterium som: Giver det et læringsmæssigt udbytte?, Står tidsforbrug i et rimeligt forhold til udbyttet? 5. Ledelsen har italesat (Møllebakkeskolens måltavle), at vi ønsker øget brug af de muligheder, en digital tilgang til undervisningens tilrettelæggelse giver, da vi tror på, at det vil højne læringsudbyttet. Den økonomi, der stilles til rådighed for indkøb af lærermidler, skal dreje mod digitale løsninger. 6. Særligt i forhold til retskrivning er skolens team opmærksomme på, at det primærmateriale, der benyttes i arbejdet vedr. retskrivning, bør udskiftes. Der sættes et arbejde i gang, der udmunder i indkøb af et bedre materiale til implementering august Resultaterne ved afgangsprøverne 2014/15 er markant bedre end året før. Uden at kunne sige at det alene er pga. ovenstående tiltag, så er vi tilfredse med den positive udvikling. 50

51 I den forbindelse er vi særligt tilfredse med at kunne konstatere, at andelen af elever med min. 2 i såvel dansk som matematik er 100 % på Møllebakkeskolen. Ligesom det med stor tilfredshed kan konstateres, at andelen af elever, der går op til alle fag, er 100 % på Møllebakkeskolen. I afsnittet om valg af uddannelse og fastholdelse i disse er der fejl. Møllebakkeskolen figurerer ikke flere steder. Vi kommenterer derfor ikke på tallene. Vi konstaterer med stor tilfredshed, at andelen af elever, der i 2014/15 er erklæret Uddannelsesparat, er 100 % på Møllebakkeskolen. Vedr. resultater ved nationale tests må det desværre konstateres, at Guldborgsund Kommune ligger lavt. Det gælder også for Møllebakkeskolen. Vi scorer lavt på nogle årgange og fint på andre, men generelt må vi sige, at der er plads til forbedringer. Vi har iværksat diverse tiltag for at hæve niveauet i bl.a. læsning på mellemtrinnet. Se bilag 2. Det er i forhold til disse klasseprocentopgørelser vigtigt at anføre, at en del klasser på Møllebakkeskolen er små, og at en enkelt elev derfor vil påvirke klasseresultatet kraftigt. Bemærkninger i relation til trivsel I rapportens afsnit 6 er der anført de samlede resultater ved den baselinemåling, der blev foretaget i de første måneder af Der er i rapporten ikke resultater for den enkelte skole, men disse er diskuteret på møder i skolebestyrelsen. Blandt mange resultater, der skal arbejdes med, kan vi med stor tilfredshed konstatere, at i den omtalte trivselsmåling var andelen af elever, der svarede Aldrig til spørgsmålet: Er du blevet mobbet i dette skoleår? 100 %. Vi har stort fokus på trivsel og arbejder kontinuerligt for at sikre god trivsel for elever og ansatte. Ved siden af en række andre indsatser er der pt. særligt fokus på tre projekter. Det er: Arbejde med at alle børn kommer i alle hjem i de mindre klasser Fri for mobberi (Maryfonden og Trygfonden) hvor alle personalegrupper og skolebestyrelsen er inddraget. Kærlig talt (Maryfonden og Trygfonden) startes op i foråret 2016 Der er ingen særlige bemærkninger til opgørelsen over elevfravær. Møllebakkeskolen placerer sig fint i relation til kommunens gennemsnit. Overordnet set er vi tilfredse med det billede, kvalitetsrapporten giver. Den viser for Møllebakkeskolen et billede af en skole, der på flere områder viser rigtig gode resultater, men på andre giver en indikation af, at der er områder, hvor en intensiveret indsats er påkrævet. Tomas Køhlert Mette Ubbesen SB-formand SB-næstformand 51

52 NORDBYSKOLEN Udtalelse fra skolebestyrelsen v. Nordbyskolen om Kvalitetsrapporten Med fokus på Trivsel Afgangskarakterer og undervisningseffekt Nationale test Kompetencedækning Indledning Nordbyskolen er en skole, der vælges til af mange elever uden for skolens distrikt. Vi har ca. 60 elever mere på skolen end antallet af elever i distriktet berettiger os til, og der har aldrig gået flere elever på skolen, end der gør nu (ca. 530). Tilgangen af elever skyldes ofte ønsket om at blive en del af en skole i udvikling, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd, og hvor personalet og forældrene har store forventninger til hinanden og til elevernes indsats. Vi er en skole som fleste med mange dygtige og velfungerende elever, men vi har også (som alle skoler) elever, der i perioder ikke trives og/eller klarer sig mindre godt fagligt. Når vi ser på kvalitetsrapporten med de øjne, så er vi optaget af, hvor vi kan blive endnu bedre, men vi ser også på, hvor kvaliteten halter, og hvor vi skal sætte ind og forbedre os. Trivsel Nordbyskolens arbejde med at skabe en så god trivsel som muligt er beskrevet i skolens trivselsplan og antimobbestrategi. Vi ser god trivsel og gode relationer som forudsætningen for de gode faglige resultater og skolens udvikling generelt. Målinger af trivsel er en fast del af trivselsarbejdet på skolen, og vi anvender også et praksisnært værktøj (klassetrivsel.dk), der giver os mere præcise målinger på relationer og trivsel i alle klasser. Den nationale måling er kun foretaget en gang, så den danner også vores baseline for arbejdet de kommende år. 52

53 Måling kl Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Kan du koncentrere dig i timerne? Ja, tit Ja, nogle gange Nej Nordbyskolen Kommune Land Nej Ja, nogle gange Ja, for det meste Nordbyskolen Kommune Land 50 Er timerne kedelige? 60 Er det svært at høre, hvad læreren siger? Nordbyskolen Kommune Land Nordbyskolen Kommune Land 0 Ja, tit Ja, nogle gange Nej 0 Ja, tit Ja, nogle gange Nej Måling kl Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Nordbyskolen Kommune Kan du koncentrere dig i timerne? Nordbyskolen Kommune Land Land 53

54 Er undervisningen kedelig? Nordbyskolen Kommune Land Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? Nordbyskolen Kommune Land Møder dine lærere præcist til undervisningen? Nordbyskolen Kommune Land Elevrådet inddrages og drøfter trivselsundersøgelsen, da der også er mange fortolkningsmuligheder i de forskellige svarmuligheder og begreber. Generelt set trives eleverne (ud fra undersøgelsen) godt, men vi har opmærksomhed på, at den faglige trivsel i udskolingen (tilsyneladende) ikke er så høj som den sociale til trods for, at de faglige resultater er gode. Afgangskarakterer og undervisningseffekt Nordbyskolens undervisningseffekt målt på afgangskarakterer må i en samlet vurdering over en periode på de sidste 5 år vurderes som tilfredsstillende med en gennemsnitlig effekt på 0,14. Det svinger fra årgang til årgang, men det samlede billede (og især de seneste tre år) udviser en positiv undervisningseffekt. 54

55 Undervisningseffekt bundne prøvefag 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0, Gennemsnit -0,4 Afgangskaraktererne på Nordbyskolen har de seneste 6 år også bevæget sig i en positiv retning med den seneste afgangsprøve som den hidtil bedste. 12 Karakterer afgangsprøver Nordbyskolen National test Læsning Nordbyskolens resultater i læsning ligger over landsgennemsnittet og over niveauet for den socioøkonomiske reference på nær 8.kl. Da resultatet for 8. kl. ikke er signifikant (det ligger i usikkerhedsintervallet omkring den socioøkonomiske reference), så er der grundlag for at sige, at testresultatet svarer til andre elever på landsplan med lignende baggrundsforhold. 55

56 Læsning 2. klasse Nordbyskolen Læsning 2. klasse hele landet Socioøkonomisk reference Læsning 4. klasse Nordbyskolen Læsning 4. klasse hele landet Socioøkonomisk reference Læsning 6. klasse Nordbyskolen Læsning 6. klasse hele landet Socioøkonomisk reference 56

57 Læsning 8. klasse Nordbyskolen Læsning 8. klasse hele landet Socioøkonomisk reference Matematik Resultaterne i national test i matematik viser også resultater over landsgennemsnittet, men med vores 6. kl. med et lavere resultat end den socioøkonomiske reference. Da resultatet for 6. kl. ikke er signifikant (det ligger i usikkerhedsintervallet omkring den socioøkonomiske reference), så er der grundlag for at sige, at testresultatet svarer til andre elever på landsplan med lignende baggrundsforhold. En analyse af progressionen i resultatet for vores 6. kl. viser også en normal udvikling, der ligger over gennemsnittet for begge klasser Matematik 3. klasse Nordbyskolen Matematik 3. klasse hele landet Socioøkonomisk reference 0 57

58 Matematik 6. klasse Nordbyskolen Matematik 6. klasse hele landet Socioøkonomisk reference Engelsk Resultatet i engelsk ligger under landsgennemsnittet og den socioøkonomiske reference. Da resultatet for årgangen ikke er signifikant (det ligger i usikkerhedsintervallet omkring den socioøkonomiske reference), så er der grundlag for at sige, at testresultatet svarer til andre elever på landsplan med lignende baggrundsforhold. Vi har tre klasser på årgangen, og der er fokus på den klasse, hvor resultatet er dårligst Engelsk 7. klasse Nordbyskolen Engelsk 7. klasse hele landet Socioøkonomisk reference 0 58

59 Biologi Resultatet er over landsgennemsnittet og den på niveau med den socioøkonomiske reference Biologi 8. klasse Nordbyskolen Biologi 8. klasse hele landet Socioøkonomisk reference 0 Fysik/kemi Resultatet i fysik/kemi ligger over landsgennemsnittet og en anelse under den socioøkonomiske reference. Da resultatet for årgangen ikke er signifikant (det ligger i usikkerhedsintervallet omkring den socioøkonomiske reference), så er der grundlag for at sige, at testresultatet svarer til andre elever på landsplan med lignende baggrundsforhold Fysik/kemi 8. klasse Nordbyskolen Fysik/kemi 8. klasse hele landet Socioøkonomisk reference 0 59

60 Geografi Resultatet ligger under landsgennemsnittet, men over den socioøkonomiske reference Geografi 8. klasse Nordbyskolen Geografi 8. klasse hele landet Socioøkonomisk reference 0 Kompetencedækning Nordbyskolen har en generel lav kompetencedækning i skoleåret og særligt i dansk, matematik, natur/teknik, kristendomskundskab, billedkunst, historie og geografi. Vi har særligt fokus på dansk og matematik og har allerede i dette skoleår ( ) en øget kompetencedækning i disse fag. Vi forventer at nå op på 90 % i dansk og matematik i skoleåret , og derefter arbejder vi videre med efteruddannelse i de øvrige fag. Det skal dog også bemærkes, at skolens teamstruktur og afdelingsopdeling (med lærerne fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling og med få lærere pr. årgang i indskoling og på mellemtrin) spiller ind på skolens generelle lave kompetencedækning, da man på skolen har prioriteret muligheden for at have et tæt teamsamarbejde om de enkelte klasser frem for linjefagskompetencer eller tilsvarende i alle fag Kompetencedækning Dansk Matematik 60

61 NYSTED SKOLE Dato: 12. januar 2016 Udtalelse vedr. Kvalitetsrapport 2014/15 Skolebestyrelsen har behandlet kvalitetsrapporten på det ordinære møde den 6. januar. Det er Skolebestyrelsen og ledelsens hensigt, at der udarbejdes en handleplan på flg. områder: Kompetencedækning Elevfravær Karakterer Overgang til ungdomsuddannelser og uddannelsesparathed Nationale test, læsning Nationale test, matematik Trivsel. I forhold til de tre områder, karakterer, læseresultater og trivsel, som der ønskes bemærkninger om, har skolebestyrelsen flg. bemærkninger. Karakterer Gennemsnittene på de bundne prøvefag ligger omkring kommunegennemsnittet med et snit på 6,4. Dansk ligger en smule over kommunens - og tæt på landsgennemsnittet med et snit på 6,7. I matematik ser vi det modsatte billede, med et samlet snit på 5,7. Umiddelbart ser dette sammen med de socioøkonomiske kriterier, der ligger omkring 0, fornuftigt ud. Vi har dog flg. problemstillinger: Antallet af elever, der ikke opnår karakteren 2, er for højt, særligt blandt pigerne, i matematik. Vi har en særlig udfordring vedr. færdighedsregning, hvor eleverne, set over tre år ligger 0,7 under det forventelige, de socioøkonomiske kriterier taget i betragtning. 61

62 Det er intentionen at iværksætte et større fagudvalgsarbejde i matematik, som skal munde ud i konkrete handlinger for at ændre på resultatet i færdighedsregning. Endvidere skal arbejdet munde ud i konkrete tiltag, som imødegår, at resultaterne af de nationale test skal forbedres. Nationale test, læsning. Generelt gælder det, at ca. dobbelt så mange elever som på landsplan, ligger under kategorien jævn (mangelfuld og ikke tilstrækkelig) Endvidere kan vi se, at elevernes resultater ikke står mål med, hvad der må forventes de socioøkonomiske kriterier taget i betragtning. Det er intentionen at iværksætte et større fagudvalgsarbejde i dansk, som skal munde ud i konkrete handlinger for at ændre på resultatet i læsning. Endvidere skal arbejdet munde ud i konkrete forslag til, til indholdet af et morgenbånd på 30 minutter mhp. at styrke læsning. Trivsel: I forhold til landsmålingen af social trivsel er det skolebestyrelsens ambition at rykke en kategori op. Dette betragtes som opnåeligt, da sidste måling var ca. 30 pladser fra top 800. I forhold til de 9 lokale fokusområder, har skolebestyrelsen prioriteret at følge op på, om lærerne møder præcist til undervisningen og elevernes generelle oplevelse af tryghed. Skolens AKT- vejleder og primære AKT- pædagog, er sat på som tovholdere i forhold til konkrete indsatser, der fremmer ovennævnte. Med venlig hilsen Ole K. Larsen formand 62

63 SAKSKØBING SKOLE Skolebestyrelsens udtalelse vedrørende kvalitetsrapport for Skolebestyrelsen på Sakskøbing Skole har drøftet kvalitetsrapporten den 11. januar 2016 og fremsender denne sammenfatning. Om trivsel: Eleverne fra årgang er placeret over såvel kommune- som landsgennemsnit. Skolebestyrelsen konstaterer, at der er en god trivsel i indskolingen på Sakskøbing Skole. Eleverne fra klassetrin er placeret omkring kommunegennemsnit, der i forvejen er tæt på landsgennemsnit. Skolebestyrelsen vil fortsat gerne fremhæve, at det er lige så væsentligt at fokusere på eleverne trivsel som på de faglige resultater og delmål. Elevernes trivsel er en forudsætning for at opnå bedre resultater. Derfor skal der målrettet følges op på de årlige trivselsundersøgelser. Der skal være særligt fokus på de ni trivselsspørgsmål, der er udvalgt, men de kan ikke stå alene. Trivsels- og relationsarbejdet skal fortsat have en meget høj prioritet på Sakskøbing Skole. Med afsæt i de obligatoriske trivselsundersøgelser er det en vigtig opgave for klasseteamene at udarbejde konkrete handleplaner. Om læsning: Der er meget stor spredning på testresultaterne for 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Resultaterne er fordelt på tre områder: Sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Hvert af klassetrinene er tilføjet en særlig indsats, hvis der er en skæv resultatfordeling. Procent af gode læsere udgør: 2. klasse (19 elever): 68 procent. 4. klasse (22 elever): 50 procent. Særlig indsats i sprogforståelse og tekstforståelse. 6. klasse (24 elever): 62 procent. Særlig indsats i sprogforståelse og tekstforståelse. 8. klasse (70) elever: 60 procent. Særlig indsats i sprogforståelse, tekstforståelse og afkodning. I de fleste tilfælde kan vi sammenligne os med skoler med tilsvarende socioøkonomiske referencer det vil sige, at vi er placeret inden for det samme såkaldte usikkerhedsinterval. Det gælder desværre ikke for 8. årgang. Vi er optaget af, at vores resultater i første omgang entydigt skal svare til de socioøkonomiske 63

64 referencer. Hver elev fra klasse, som rykker op i gode læsere, giver tydeligt udslag i procentfordelingen. Det forudsætter handleplaner, læsebånd, øget vejledningsindsats, test i mellemliggende skoleår (hvor der ikke er nationale test). Det er vi også i gang med. Dette har vi nærmere beskrevet i vores udtalelse vedrørende lokale ambitiøse mål og handleplaner. Fra 7. årgang er to ud af tre elever nye elever fra Ellekildeskolen. Det medfører nye klassedannelser og ny lærerfordeling. Derfor kan man ikke følge den kontinuerlige udvikling på klassetrin, men vi kan sammenligne årgangene over tid. Der skal være et tæt samarbejde med Ellekildeskolen. Om karaktergennemsnit: Over de sidste tre år er der sket en væsentlig fremgang i karakterer ved afgangsprøverne, samlet set 5,4 > 5,7 > 6,2. Der er markant fremgang i matematik. Vi er nu som skole placeret på højde med den socioøkonomiske reference. Vores mål er at fastholde denne positive udvikling, og det er et succeskriterium, at resultatet som minimum holder sig inden for den socioøkonomiske reference. For nærmere beskrivelse henviser til vores udtalelse vedrørende lokale ambitiøse mål og handleplaner. Med venlig hilsen Martin Nielsen skolebestyrelsesformand Alex Friis Hansen skoleleder 64

65 SYDFALSTER SKOLE Udtalelse vedr. Kvalitetsrapport fra skolebestyrelsen på Sydfalster Skole. Trivsel På Sydfalster skole har vi fokus på at skabe en tydelig og struktureret hverdag med klare mål og rammer for skoledagen. Dette område kan med fordel optimeres bla. i arbejder med midler fra A.P.Møller projektet til proceskonsulenter, som skal vejlede og observere i samtlige klasser i Vi har et særligt fokus på relationsarbejdet. Både mellem elever og mellem elev og ansatte. Skolebestyrelsen har indført en årlig trivselsdag, hvor temaet i 2015 var Net-etik. Vi er bevidste om at have en åben og tydelig dialog mellem skole-hjem, samt at følge op på aftaler. Dette støtter op om børnenes trivsel fagligt og socialt. Vi arbejder bevidst med en tidlig indsats, hvor disse sager behandles på et Koordinerende møde hver måned, hvor sagsbehandler, psykolog og andre relevante personer deltager. Dette gør vi for at se hele barnet, samt støtte op om barn og familie. Vores SSP og AKT-vejleder deltager i forældremøder på 0. og 1.årgang, hvor der arbejdes på dannelse af forældrenetværk. Ligeledes etableres der legegrupper i de yngste klasser. Læsning På Sydfalster skole har vi pr indført et fast læsebånd. Det betyder at alle klasser starter kl med at læse 20 min. hver dag. Desuden har vi indført `tidlig læsning` med vores forårsbørn, således at de trænes i fordybelse, inden de starter i 0.klasse. Effekten af fokus på daglig læsning og fordybelse, vil på sigt skabe bedre resultater i nationale test. Den faste struktur på skoledagens start skaber læselyst, tid og mulighed for koncentration og fordybelse. Der er tidligt læseforløb for de fire svageste elever i 1.kl som gennemføres at læsevejleder. Fokus og samarbejde med forældrene styrkes i faste aftaler om at læse hjemme. Målet for juli 2016 er, at andelen af dårlige læsere i 2.kl er faldet fra 33% til 25 %. Målet for juli 2016 i 0.kl er at 80% har knækket læsekoden. 65

66 Karaktergennemsnit efter 9.kl Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag på Sydfalster skole var 5,2. Hvis man sammenligner ud fra socioøkonomisk reference var vores gennemsnit 5,7. Målet er at få et gennemsnit på 6,0 i fagene matematik og dansk. Som minimum skal alle elever have karakteren 2 i de bundne prøver i eng., mat og dan efter 9.klasse for at kunne få en erhvervsuddannelse. Indføring af læsebånd og øget fokus på læseresultater og faglig læsning vil hæve snittet i både dansk og matematik på sigt. Desuden tilbyder vi en særlig indsats med vores matematikvejleder i studietiden, hvor vi tilbyder særlige træningsforløb med henblik på eksamen. Vi har fokus på, at faglæreren er liniefagsuddannet. Skoleleder Sydfalster Skole Stine Friis-Vestergaard 66

67 ØSTRE SKOLE SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE IFT. KVALITETSRAPPORTEN Østre Skoles skolebestyrelse har på møde 11/ behandlet kvalitetsrapporten og kommer i den forbindelse med følgende udtalelse ift. trivsel, læsning og karaktergennemsnit. Skolebestyrelsen finder resultaterne i trivselsmålingen tilfredsstillind set i lyset af, at det er første gang eleverne på denne vis er blevet spurgt. Østre Skole ligger i trivselsmålingen på et middelniveau ift. resten af landet, og ligger i den øvre del kommunalt set. Østre Skole vil forsat arbejde på at øge elevernes trivsel generelt og mere specifikt ift. de 9 spørgsmål, som er valgt fra Guldborgsund Kommunes side. Østre Skole har valgt at involvere elevrådet i arbejdet omkring trivsel og har valgt at tage udgangspunkt i Hilbert Meyers forståelse af Hvad er god undervisning? i bogen af samme navn. Helt specifikt har elevrådet arbejdet med Læringsfremmende klima, som er et af Hilbert Meyers kendetegn på god undervisning. Det er planen, at elevrødderne over foråret vil bringe dette arbejde ud blandt deres klassekammerater. Vi tror på, at eleverne gennem arbejdet med dette kan bidrage til at øge trivslen på Østre Skole. Østre Skolebestyrelse har tidligere fremsendt udtalelse vedr. læsning og karaktergennemsnit. Som skrevet vil Østre Skoles mål ift. læsning være: De konkrete mål er, at vi opnår de 80% gode læsere og matematikere, som politikerne har sat op. Østre Skoles delmål er over de næste 3 år som følger: Læsning: 2. kl. mindst 65 % gode læsere i gennemsnit 4. kl. mindst 68 % gode læsere i gennemsnit 6. kl. mindst 72 % gode læsere i gennemsnit 8. kl. mindst 75 % gode læsere i gennemsnit Da disse måltal er sat ift. nuværende resultater, vil vi evaluere hvert år og justere målene. Disse mål for læsning finder Skolebestyrelsen fortsat aktuelle og vil hvert år følge udviklingen. 67

68 Det samme gør sig gældende for karaktergennemsnittet. Her har Skolebestyrelse tidligere udtalt sig således: Det er skolebestyrelsens opfattelse, at Østre Skoles karakterer på flere områder ligger pænt, men at der også hér er plads til forbedring. Karaktergennemsnittet ligger i de bundne prøvefag, så vidt skolebestyrelsen kan læse, over eller på det kommunale gennemsnit. Østre Skole synes at have udfordringer ift. pigernes karaktergennemsnit, hvilket ledelses og medarbejdere vil have fokus på fremadrettet. De socioøkonomiske referencer sætter karaktergennemsnittet i et andet lys, men skolebestyrelsen finder ikke tallene markant lave, idet Østre Skole ligger -0,1 under gennemsnittet på landsplan over tre år. Skolebestyrelsen lægger op til at tallene følges og at de forbedres mest muligt fremadrettet. Skolebestyrelsen sætter målet, at karaktererne i de bundne prøvefag kommer i +0,2 ift. den socioøkonomiske reference inden for en 3-årig periode. Disse mål for karaktergennemsnittet, finder Skolebestyrelsen ligeledes, fortsat aktuelle og vil hvert år følge udviklingen. Med venlig hilsen Sonny Rasmussen Formand for Skolebestyrelsen Carsten Berger Pedersen Skoleleder 68

69 NR. VEDBY SKOLE Vedr. reaktion fra skolebestyrelsen for Nr. Vedby skole på Kvalitetsrapporten 2016 Skolebestyrelsen ved Nr. Vedby skole & Børnehus har taget udkastet til en ny Kvalitetsrapport for 2016 til efterretning, med de givende data. Bestyrelsen hæfter sig især ved de noget højere karaktergennemsnit ved Nr. Vedby skole, der i væsentlig grad løfter det kommunale gennemsnit. Skolen har således for dette år løftet opgaven, som aftalt på baggrund af tidligere skrivelse (jvnf. udvalgets tidligere henvendelse herom). Skolen forventer dog fortsat svingninger på dette område, da det statistiske materiale er meget lille, og de enkelte årgange varierer meget Skolen vil fortsat have fokus på både elevernes trivsel, og læseindlæring! Ved inddragelse af både elevråd og særlige lektioner med fokus på sociale aktiviteter, tænkes skolen i samarbejde med forældrene at kunne hæve elevernes trivsel, samtidig med at selve undersøgelsen nu valideres ved en bedre forberedelse af eleverne. Ved særlige faguger, lange forløb af læsebånd og muligheden for at uddanne en kompetent Læsevejleder til skolen, vil skolen fortsat have fokus på øget læseindlæring og især fastholdelse af dette niveau gennem hele skoleforløbet. Skolen vil også have øget fokus på elevfraværet! Ganske få elever, med et meget stort fravær, medfører et generelt stort gennemsnitligt elevfravær på skolen, der ellers ikke oplever betydeligt fravær af ulovlig karakter. Dette syner voldsomt i Kvalitetsrapporten. Skolen arbejder og vil fortsat arbejde meget på dette forhold, og er i tæt kontakt med både de berørte familier og familieafdelingen om denne opgave. På bestyrelsens vegne: Anne Cathrine Wilhelm (form.) 69

70 NØRRE ALSLEV SKOLE Skolebestyrelsen ved Nørre Alslev skole har set på Kvalitetsrapport og har følgende udtalelse vedrørende trivsel, læsning og karaktergennemsnit: Trivsel: Trivselsundersøgelsen afholdt i foråret 2015 viste, at Nørre Alslev skoles elever langt overvejende er glade for at gå i skole. Opdeles tallene i faglig og social trivsel, kan vi se, at skolens tal for faglig trivsel ligger højere end skolens tal for social trivsel. Målingen af den faglige trivsel placerer Nørre Alslev skole højest i Guldborgsund Kommune; den høje faglige trivsel er formodentlig også en medvirkende årsag til skolens lave fraværsprocent blandt eleverne. Mht. elevernes sociale trivsel placerer tallene skolen noget lavere. Ved nærlæsning af tallene kan vi se, især et af spørgsmålene/svarene er afvigende. Eleverne på Nørre Alslev skole er ofte tilbageholdende med at udtale sig i klassen pga. klassekammeraterne. Skolebestyrelsen oplever, at nogle af spørgsmålene er modstridende, eleverne kan have vanskeligt ved at svare. Netop dette har givet anledning til drøftelser i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen ønsker at bedre elevernes trivsel gennem at se nærmere på årsagerne til elevernes svar. Skolen har et samarbejde med coach Karsten Schiøtz vedr. projekt Mærk efter, som gennem øvelser og samtaler kan bidrage til at øge den enkelte elevs trivsel, individuelt og sammen med andre. Dette projekt er tilknyttet udskolingseleverne. Endvidere påbegynder skolebestyrelsen en indsats i februar 2016 i samarbejde med skolens medarbejdere og skolens forældre. Projekt hedder Tal ordentligt og kommer til at indeholde arbejde med adfærd, sprogbrug, trivsel i klasserne og på skolen mm. Med bl.a. disse indsatser og medarbejderne opmærksomhed på elevtrivslen håber skolebestyrelsen at øge elevernes sociale trivsel på skolen. Elevfravær: Som graferne i Kvalitetsrapporten viser, har eleverne på Nørre Alslev skole samlet set et meget lavt fravær. Skolens lovlige fravær ligger på 0,7%, hvilket er lavere end både landsgennemsnit og gennemsnittet i Guldborgsund Kommune. Fraværet pga. sygdom ligger på niveau med landsgennemsnittet og en del lavere end fraværet i Guldborgsund Kommune. Skolens ulovlige fravær ligger noget lavere en landsgennemsnittet og udgør ca. det halve af gennemsnittet i Guldborgsund Kommune. Skolens lave fraværstal peger på, at eleverne for en meget stor dels vedkommende trives - de har lyst til at komme i skole hver dag! Et højt fravær er ofte ensbetydende med elevens mistrivsel også på skolen. 70

71 Læsning: Af tallene i Kvalitetsrapport kan vi se, at 2.årgang i læser bedre end den foregående årgang gjorde på 2. klassetrin. 63% af eleverne mod 54 % året før kan betegnes som gode/rigtig gode/fremragende læsere. Samme tendens ses ikke på 4. årgang. 6. og 8. årgangs læseniveau ligner de foregående års præstationer. Opgørelsen pr. profilområde i dansk læsning viser, at eleverne på Nørre Alslev skole har sværest ved afkodning, områderne sprogforståelse og tekstforståelse scorer højere. Dette gælder for alle klassetrin. På 2. og 6. årgang har Nørre Alslev skole flere gode læsere end landsgennemsnittet. På 4. og 8. årgang har vi færre gode læsere end landsgennemsnittet. I oktober 2015 indsendte skolebestyrelsen en handleplan i forhold til læseindsatsen. Handleplanen er endnu ikke fuldt iværksat dels pga. flere personaleudskiftninger på området og dels pga. færre ressourcer til området. Det er bestyrelsens intention at følge op på arbejdet med handleplanen. Skolebestyrelsens mål er som tidligere at forøge andelen af gode læsere på Nørre Alslev skole. Karaktergennemsnit: Ved prøveaflæggelsen i ligger Nørre Alslev skole desværre lavere placeret end både gennemsnittet i Guldborgsund Kommune og landsgennemsnittet. I dansk tangerer vi gennemsnittet i kommunen, i matematik ligger vi lidt lavere placeret og kunne derved ikke fastholde den gode udvikling fra de tre foregående år. I samtlige bundne prøvefag formår vi og eleverne ikke at præstere på niveau med forventningerne i forhold til socioøkonomisk reference. Læsning viser et gennemsnit på 6,3. I forhold til socioøkonomisk reference skulle vi have et gennemsnit på 6,4. Ved årets prøver er det her, vi kommer nærmest. I udtræksprøverne ses samme resultat. Der kan være mange forklaringer på prøveårets dårligere resultat set i forhold til 13 14, bl.a. er det en anden elevgruppe, der har aflagt prøve. Indtil nu kan vi ikke måle progressionen for den enkelte elev og den enkelte klasse. Det er først, når vi har et redskab til dette, tallene bliver interessante. På det tidspunkt kan vi begynde at se på eventuelle årsagssammenhænge. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik: Igen i år lykkedes det Nørre Alslev skole at placere os ret højt mht. at opnå 2 i dansk og matematik 87,5%. For drengenes vedkommende 92,3% hvilket er over gennemsnittet i GBS Kommune og lige over landsgennemsnittet. For pigernes vedkommende lige under begge gennemsnit med 85,5%. 93,8% af Nørre Alslev skoles elever aflægger alle prøver. Dette tal ligger over både gennemsnittet i Guldborgsund Kommune og over landsgennemsnittet. 71

72 Dette faktum væsentligt at huske, når talen falder på årgangens karaktergennemsnit. Så godt som alle elever på 9.årgang aflægger prøve det kan betyde, gennemsnittet bliver lavere på Nørre Alslev skole. Konklusion: Resultaterne i prøveåret er ikke fuldt tilfredsstillende, vi ønsker skolens elever havde placeret sig med et højere karaktergennemsnit og som minimum havde nået karaktergennemsnittet, når vi tager de socioøkonomiske faktorer i betragtning. Skolebestyrelsen imødeser værktøj til måling af de enkelte elevers og de enkelte klassers progression. Først på dette tidspunkt bliver det interessant at sammenligne resultaterne. På nuværende tidspunkt er klasser og årgange meget forskellige og kan ikke sammenlignes, ej heller mht. karaktergennemsnit. Læseindsatsen bør højnes, hvilket skolens handleplan også beskriver. Skolebestyrelsen kan dog have sine tvivl, om vi kan nå de opstillede mål særligt i lyset af de vedvarende besparelser og deraf følgende lavere lærernormering på skolerne. Elevtrivslen er et fokusområde på Nørre Alslev skole. Vi imødeser en højere elevtrivsel i de kommende trivselsundersøgelser, når bestyrelsens, forældrenes og skolens indsats for bedre trivsel føres ud i livet i de kommende år. Med venlig hilsen Thomas Huge Skolebestyrelsesformand Jette Lund Madsen Sekretær for bestyrelsen/ Skoleleder 72

73 STUBBEKØBING SKOLE Skolebestyrelsens udtalelse vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret Som skolebestyrelsen er vi overordnet tilfredse med, den positive udvikling, som vi ser flere steder i kvalitetsrapporten. Der er også steder, hvor der fremadrettet er et stor behov for fokus på udvikling. Her er tænker vi i sær på testresultaterne i læsning. Vi har i efteråret 2014 i forbindelse med kvalitetsmål og handleplaner igangsat nogle forløbet, som vi forventer vi være med til at vende udviklingen i sær på området vedrørende læsning. Vi har kommentarer til følgende områder i kvalitetsrapporten. Planlagt undervisning med kompetencedækning: Kompetencedækningen er fra skoleåret 2013/14 til 2014/15 steget fra 47,3% til 55,4%. Vi arbejder på, at kompetenceudvikle skolens medarbejdere ved, at enkelte lærere via kommunes uddannelsesforløb i øjeblikket får linjefag i dansk og matematik. En udfordring i at nå en høj procent på dette område er, at når de seneste år har gennemgået større besparelsesrunder, som flere gange er opnået ved naturlig afgang, så bestemmer vi som skole ikke, hvilke linjefagskompetencer, som forlader skolen og har flere gange været i en situation, hvor vi ikke har kunnet ansætte nyt personale med de manglende kompetencer. Det udfordrer kompetencedækningen. Elevfravær Vi ser, at både det lovlige og det ulovlige fravær er mindsket siden skoleåret 2013/14, mens vores fravær pga. sygdom er steget med 0,1 procentpoint. Da vi har et særligt fokus og en særlig indsats på elevfraværet har vi en forventning om, at elevernes sygefravær i indeværende skoleår også vil blive reduceret. Karaktergennemsnit Vi er stolte over, at vores karaktergennemsnit generelt er steget fra skoleåret 2013/14 til 2014/15. vi er endnu ikke i mål i forhold til vores målsætning, som er, at vi i samtlige prøvefag opnår et karaktergennemsnit svarende til landsgennemsnittet. Vi er heller ikke i mål med vores første delmål, som er, at vi opnår det forventede socioøkonomiske karaktergennemsnittet for samtlige prøvefag. Men vi ser i kvalitetsrapporten nu en tendens til, at den negative udvikling på karaktergennemsnittet er vendt, så vi arbejder mod vores målsætning og delmål. I de bunde prøver er vi gennem det sidste år stedet med 0,3 procentpoint. Vi ser dog en stor forskel på pigernes og drengenes karaktergennemsnit. Forskellen mener vi skal findes i de socioøkonomiske vilkår, som var på årgangen i skoleåret 2014/15. I forhold til de socioøkonomiske mål for karaktergennemsnittet, så har vi set en positiv udvikling, da vi i skoleåret 2013/14 lå 0,6 procentpoint under det forventede karaktergennemsnit til, at vi i skoleåret 2014/15 nu ligger 0,2 procentpoint under. Det er en udvikling vi er stolte over. Vi ser dog stadig en udfordring 73

74 Eleverne er ikke testet i 0. klasse i karaktergennemsnittet for skriftlig dansk og matematisk problemløsning, hvor vi stadig ligger næsten en karakter fra det forventede gennemsnit. Skolens ledelse og medarbejder arbejder derfor sammen om, hvordan vi fremadrettet kan få igangsat en positiv udvikling på de to områder. Andel af elever med 2 eller derover Vi er positive over, at vi har vendt udviklingen fra det procentvise meget lave tal i skoleåret 2013/14, hvor vi med en stigning på 15,4 procentpoint opnår, at 75% af vores elever i skoleåret 2014/15 som minimum får 02 i både dansk og matematik til afgangsprøverne. Vi er bevidste om, at vi stadig mangler en del for at nå vores mål om, at alle elever opnår det forventede karaktergennemsnit på minimum 02. Nationale test Det giver ingen mening, at sætte testresultater for skoleåret 2014/15 op mod testresultaterne for skoleåret 2013/14. Det vil være forskellige årgange, som sammenlignes, hvorfor man ikke kan se den enkelte klasses progression. Når vi sammenligner den samme klasse for læsning over 2 test, så ser det således ud. Nationale resultatmål i læsning Niveauer 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. Resultatmål Fremragende 0% 0% 6% 4% 0% 7% 5% præstation. Rigtig god præstation 52 % God præstation Jævn præstation 32 % Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Skoleåret 2012/13 Skoleåret 2014/15 16 % 67 % 27 % 6% 44 % 31 % 19 % 54 % 14 % 28 % 55 % 20 % 25 % 60 % 22 % 11 % 58 % 32 % Minimum 80 % 5% Maksimum 20 % I gruppen af dårlige læsere ser vi, at vi på nær på 6. årgang ligger under de 20%. Vi ser dog også, at der ved overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet for 4. årgang er sket en væsentlig stigning af elever i gruppen af dårlige læsere. I gruppen af gode læsere ser vi på 6. og 8. årgang et lille udsving i testresultaterne, mens vi på 4. årgang der et stort fald. I gruppen fremragende præstation er der et fald på 6. og 8. årgang. På 4. årgang ser vi i stedet en stigning fra ingen til 6 %. 74

75 Tallene viser, at vi har noget at arbejde med, specielt på vores mellemtrin. Vi har dog en forventning om, at de tiltage vi har indført på baggrund af kvalitetsmål og handleplan i efteråret 2015 kan være med til at rette op på udviklingen. I forbindelse med udarbejdelse af bemærkningerne til kvalitetsrapporten har vi konstateret, at der mellem kvalitetsrapporten og Styrelsen for It og Læring er uoverensstemmelse for testresultaterne for dansk og matematik i skoleåret 2014/15. Som skole henter vi testresultater hos Styrelsen for It og læring og ud fra det de testresultater, som sendes til elevens hjem. Vi ser uoverensstemmelser på følgende klassetrin. Dårlige Gode Allerdygtigste Dansk K.rapport S. I&L K.rapport S. I&L K.rapport S. I&L 2. kl. 4. kl. 12% 10% 6. kl. 18% 25% 59% 55% 8. kl. 10% 5% 60% 58% Matematik 3. kl. 68% 61% 6. kl. 17% 14% 70% 71% 4% 5% K.rapport = kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15. S I&L = Styrelsen for It og Læring resultater fra obligatoriske nationale test fra skoleåret 2014/15. Umiddelbart burde tallene jo være de samme, selv om rigtig god og god er lagt sammen, men der er flere steder, hvor det svinger mere end et par procent. F.eks. siger kvalitetsrapporten, at vi har 10%, som er dårlige læsere på 8. årgang, mens det hos styrelsens for IT og Læring fremgår, at vi kun har 5%. Det er en væsentlig forskel. Det samme gør sig gældende for dårlige læsere på 6. årgang, hvor der er 7 procentpoint i forskel. Hvor forklaringen findes ved vi ikke, men det giver en udfordring, når vi arbejder med tallene, da vi bliver i tvivl om, hvilke tal, som er de rigtige. Nationale testresultater i Matematik. Da der kun bliver testet to gange i matematik på et skoleforløb i 3. og 6. klasse, så kan man kun følge udviklingen for de enkelte klasser ved at se på resultatet for 6. klassen og derefter se på progressionen fra testen i 3. klassen. For 3. årgang er der intet sammenligningsgrundlag, da der ikke tidligere er testet, men der findes også her to testresultater alt efter om vi ser på resultaterne i kvalitetsrapporten eller i styrelsen for IT og Læring. Vi har brugt begge resultater i nedenstående tabeller.

76 Eleverne er ikke testet tidligere Nationale resultatmål i matematik for 3. årgang i skoleåret 2014/15 Niveauer 3. kl. Resultatmål Fremragende 8% 8% præstation. Rigtig god præstation 68 % God præstation Jævn præstation 12 % Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation 12 % 61 % 19 % 12 % Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 Styrelsen for IT og Læring Minimum 80 % Maksimum 20 % Vi mener, at begge testresultater for 3. årgang viser, at vi er godt på vej mod at nå målene om, at have 80%, som er gode til matematik. For 6. klasse er det muligt at se på klassens udvikling ved at sammenligne de to testresultater, som er lavet i 3. klasse og i 6. klasse. Sammenligningen er lavet med udgangspunkt i data fra Styrelsen for IT og Læring. 6. klasses resultat fra Styrelsen for It og Læring er efterfølgende holdt op mod resultaterne fra kvalitetsrapporten, hvor der ses mindre udsving. Nationale resultatmål i matematik 6. klasse skoleåret 2014/15 Progression siden 3. klasse Niveauer 3. kl. 6. kl. Resultatmål Fremragende 4% 5% 4% præstation. Minimum 80 % Rigtig god præstation 39% 71% 70% God præstation Jævn præstation 18% 10% 9% Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation 39% 14% 17% Maksimum 20 % Styrelsen fra IT og Læring Kvalitetsrapporten 2014/15 76

77 Tabellen viser, at der har været en positiv udvikling i elevernes samlede færdigheder, hvor der er sket et stort fald i gruppen af elever, som præsterer dårligt. Det betyder, vi nu er under 20% i denne gruppe. I forhold til gruppen af elever, som præsterer i gruppen af gode matematikere, så vi forøget denne gruppe med over 70 procent i forhold til testresultaterne i 3. klasse. På bestyrelsen vegne Claus Kloster. 77

78 Skolebestyrelsen ved SUNDskolen har følgende udtalelse vedrørende trivsel, læsning og karaktergennemsnit: Trivsel: Den nationale Trivselsundersøgelse har ikke været afholdt på SUNDskolen. I stedet har SUNDskolen gennemført en undersøgelse om elevernes trivsel samt generelle sundhedstilstand i forbindelse med Sund Uddannelse. SUNDskolen afholder den nationale trivselsundersøgelse foråret Den generelle holdning blandt eleverne på SUNDskolen er, at de er glade for at gå på skolen. Skolens værdi anerkendelse kommer til udtryk ved, at personalet møde eleverne i øjenhøjde, ser eleverne og lytter til dem. Vi har blandt personalet fokus på konflikthåndtering at trappe konflikten ned i stedet for at trappe den op. Det handler ikke om at få ret, men om at få løst en evt. konflikt. Alle klasser har udarbejdet samværsregler. Vi har på skolen to elevråd det store elevråd er repræsenteret i Skolebestyrelsen og deltager ligeværdigt i de diskussioner, der foregår i dette forum. Vi har gennem to år arbejdet med elevmæglere. Elever fra 6. årgang, der bliver uddannet som elevmæglere. Deres opgave er at være synlige i frikvartererne og hjælpe med at løse små problemstillinger blandt de mindre elever samt være med til at sætte legeaktiviteter i gang. I forbindelse med skolens arbejde med Sund uddannelse har v uddannet en række junior idrætsledere blandt eleverne fra 7. årgang. Disse elever er primusmotorer i Skolesport for vores elever i SFO tiden på 2. årgang. Vi har på skolen venskabsklasser, hvor store elever kommer på besøg i de mindre klasser og bl.a. læser højt for disse. Vores skolebod bestyres af elever fra 8. klasse overskuddet går til skolerejse i 9. kl.. Eleverne pakker et rullebord, som køres til indskolingen og betjener de mindste elever. Det gør at eleverne kommer til at kende hinanden samt at de mindste ikke drukner i køen blandt større elever. Resultatet er øget tryghed. Ved overlevering fra børnehave til skole har vi skolevenner bl.a. eleverne fra 1. årgang, som tager imod de nye 0. kl. elever med sang og tegninger og derved er med til at skabe en god skolestart. Endelig har vi et stort fokus på vores inklusion. Vi har stor succes med vores D-klasser (inklusions-klasser). Eleverne (24 elever) oplever at være en del af et fællesskab. De integreres i den almene undervisning, hvor det giver mening, men har samtidig en tryg base med et mindre fællesskab. Alt i alt er SUNDskolen en skole med tryghed og et godt kammeratskab. Opstår der konflikter og det gør der selvfølgelig også på SUNDskolen bliver der handlet konsekvent på dem. Vi tager de berørte parter til samtale inklusiv forældre og får løst problemerne. Vi hører ofte fra nye familier, at SUNDskolen er en rar skole at gå på vi synes det er rigtig. SUNdskolen er derfor også en tilvalgsskole. 78

79 Læsning: Læsning er et af indsatsområderne på SUNDskolen. Vores mål er at øge antallet gode og sikre læsere. Planen er for skoleåret 2015/2016 og 2016/2017 at indføre et læsebånd 15 minutters læsning for ALLE årgange HVER dag HELE året. Der laves en årsplan med fokus på forskellige dele af læseteknikker læsehastighed, skimme-læsning, læseforståelse, faglig læsning etc. Der skal være fokus på faglig læsning i alle fag, derfor vil læsebåndet også berøre alle fag. Karaktergennemsnit: SUNDskolen ligger i underkanten af vores målsætning i forhold til resultaterne ved 9. kl. prøven. Vores ambition er at komme over den socioøkonomiske reference. Vi mener, vi har elevgrundlaget til at gøre det bedre. Vores indsats i den forbindelse for skoleåret 2014/2015 handler om Læringsmål. Vi har uddannet alle lærere i at arbejde med læringsmål. Målet er, at læringsmålstyret undervisning er fuldt implementeret i skoleåret 2016/2017, det er derfor for tidligt at drage en endelig konklusion, men vi kan se, at udviklingen går den rette vej. Undervisningen bliver mere fokuseret i forhold til læring og mål. Arbejdet med læringsmål bliver understøttet af en massiv indsats i forbindelse med undervisningsobservation. Alle vejledere samt ledelsen i alt 9 personer er ude og observere lærernes undervisning. Derudover observeres pædagogernes aktiviteter tilsvarende. Der observeres i klasseledelse samt læringsmål. En observation består af et formøde, observation, feedback, observation, feedback. Alle lærere får feedback på deres undervisning. Konklusion: Sammenlægningen mellem Toreby skole og Sundskolen er implementeret. Vi er nu én skole med én kultur, der binder sammen. SUNDskolen er en god skole at gå på med en høj grad af trivsel, men med et fagligt niveau under vores ambitionsniveau. Vi vil gerne gøre det bedre. Fremadrettet vil et øget fokus på målstyret undervisning og læringsmål være to væsentlige elementer, som skal løfte os op over vores socioøkonomiske reference. Med venlig hilsen Bo Rasmussen Skolebestyrelsesformand Espen Fossar Andersen Skoleleder 79

80 BILAG 1: SVAR FRA SKOLERNE INNOVATION, IVÆRKSÆTTERI, DET OMGIVENDE SAMFUND Til kvalitetsrapporten 2015, Ellekildeskolen ) Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Ellekildeskolen har projekter som stammer fra før skolereformen, der er kommet nye projekter, og der er fortsat store som små. Det er skolens vurdering, at alle tiltag giver afsæt for en positiv udvikling. -Familie og forebyggelse -Sundhed og omsorg -Borger og Branding er alle centrer som indgår i projekterne Nuværende større projekter: Frugtfestival i samarbejde med byens virksomheder, forældre og lokale leverandører. - Lolle frugt, Sakskøbing Hotel, Gårdbutikken, LF frugt - Elevbesøg og produkter - Fremvisninger og fabrikation i forbindelse med Frugtfestivalen Bag for en sag, Børns vilkår - elever bager for en bestemt sag, sælger og holder åbent hus Loppemarkedet - trivselsambassadørerne holder sammen med eleverne loppemarked med salg, udstilling, indsamling til den gode sag Den gamle smedje - introduktion af håndværket Kammerensemblet - udvikling af forløb mellem lærer, elever og Kammerensemblet på Fuglsang Åbent landbrug - sammen med DLF i Øster Toreby Kommende projekter: Sammen med Fonden for Entreprenørskab, Madhuset Sakskøbing, Claus Meyer/ Birthe Ågård, lokale virksomheder og Sakskøbing skole startes en Innovations og iværksætter KANON fra 0-6. klasse Opstart foråret 2016, yderligere projekt beskrivelse kan rekvireres. Det er skolebestyrelsens holdning at der ikke skal vælges blandt projekterne, da de alle er unikke og har stor værdi for den enkelte elev, aktør, og ansatte. 2) Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Succeskriterier: Fagenes teorier og metoder forankres i omverdenen, og eleverne anvender omverdenen som en arena for aktiviteter (fra Fælles Mål). Indikatorer: 80

81 Meningsfuld inddragelse af foreninger, kulturinstitutioner, erhvervslivet, internationalt samarbejde mv. Dataindsamling: Dokumentation kommer fra skolerne, med eksempler på samfundets involvering, første gang i efteråret 2015 (i forbindelse med kvalitetsrapporten). Mål Et øget kendskab til nærmiljøets forskellige sports- og idrætsforeninger, at bruge kroppen på forskellig vis, rykke til egne grænser både fysisk og mentalt, sociale oplevelser på tværs af årgange. At få kendskab til lokale aktiviteter og funktioner. Følgende aktører indgår: Danseskolen Elnegaard v/camille Mortensen Rideskolen Klimagaarden, SSBTK Roklubben Tennisklubben Karateklubben Brydeklubben Thor Skydeklubben Slanger og Krybdyr introduktion (forældrene) Svømmehallen, hallerne Den lokale folkekirke i form af: "Jesus på sporet" Idræt med Vordingborg Seminarium Historisk arkiv Alle børn cykler Byens præster KODA (musikrettigheds organisation) Frugtlageret Gårdbutikken /Saksenhøj Kulturtjenesten Musikskolen Bedsteforældre fortæller Dansk Polsk venskabsforening Pensionist skak LF ambassaden Spil Dansk / syng dansk Guldborgsund Dans Generelt er første år gennemført med fokus på, at få allerede eksisterende kontakter udbygget og konsolideret. Skolen oplever en positiv tilgang fra omverden, og kan i enkelte tilfælde have svært ved at tilgodese alle som ønsker et samarbejde. Skolen skal fremadrettet se på relevante dokumentationsmuligheder, og fremsender her en liste med samarbejdspartnere. Billeder fra projekterne kan se på skolens hjemmeside. Projektbeskrivelser med mål og handlinger, samt evalueringer er ikke udarbejdet, dette er en del af årsplanernes generelle mål, og kan dermed ikke medsendes. Der er hørbare tegn på implementeringen af denne del af reformen fra elever, personale og forældre. Der er på skolen mulighed for informationer via opslagstavler, og ved morgensang kan der altid gives information og præsenteres aktører udefra. M.v.h. Formand Flemming Jørgensen 81

82 Høringssvar vedr. politiske mål omkring innovation og iværksætteri, samt involvering af det omkringliggende samfund Den åbne skole. Eskilstrup Skole har fra efteråret 2014 startet en massiv indsats for, at skabe en folkeskole forankret i det lokale nærmiljø, i tæt samarbejde med aktører fra erhvervsliv, foreningsliv og borgere. Skolen har i den forbindelse startet et større antal projekter op, som involverer elever på alle klassetrin i forskellige sammenhænge, og for at bringe skolen og det omkringliggende samfund tættere sammen. Skolen har i den forbindelse iværksat samarbejde med sygeplejerskeuddannelsen, UCSJ, ZBC, kræftens bekæmpelse, socialrådgiveruddannelsen, Ungdommens Rødekors, læreruddannelsen, beboerforeningen, lokale idrætsforeninger og adskillige lokale virksomheder med henblik på, at skolen og lokalsamfundet, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Det er ligeledes et forsøg på, at skabe et større medejerskab for skolens position og rolle i nærområdet. Der arbejdes blandt andet med et uge 44 koncept, hvor alle aktører omkring lokalområdet er aktivt deltagende. Bestyrelsen har høje forventninger til de mange tiltag som sættes i værk fremover. Tanken er, at eleverne skal kunne relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal være mere fysisk aktive. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen. Eleverne skal også lære at samarbejde, være kreative, skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge. Skolereformen i høj grad et fokus innovation og iværksætteri samt den åbne skole. Skolen vil i skoleåret have intensiveret deres indsats på både omkring innovation og iværksætteri samt den åbne skole markant. Innovation og iværksætteri. ZBC folkeskoleevent vedr. spiludvikling og design En stor del af fremtidens arbejdsmarked kræver viden om programmering, innovation, iværksætteri, problemløsning, IT-kundskab, design, teamwork, og projekt-styring. Alle disse kvaliteter kan vi bringe frem i eleverne ved at beskæftige os med noget så spændende som Game Design og spil-udvikling. Spiludvikling er et område hvor udviklerne er konstant udfordret til at tænke ud af boksen, og finde kreative løsninger på problemstillinger. 82

83 Gennem spil-udvikling lærer eleverne om programmering, unity (game-engine), design, arkitektur, matematik, fysik, innovation, problemløsning, grafik, animation, medieviden, formidling, bruger-oplevelser, forskellige platforme (mobil, pc, tablet, konsol, osv.), historie, storytelling, analyse og fortolkning, mm. Erhvervsdag på Eskilstrup Skole I samarbejde med de lokale erhvervsdrivende afholder Eskilstrup Skole en erhvervsdag, hvor lokale selvstændige sammen med skolens ældste elever, taler om iværksætteri, samt giverne eleverne indblik i de forskellige håndværk som de pågældende erhvervsdrivende mestrer. Eventen er et løbende projekt, som for skoleåret implementeres i uge 44 konceptet. Det omgivende samfund den åbne skole. Udeskole Eskilstrup Skole er blandt 46 danske skoler, der fungerer som udeskoler. Et projekt, skolen er tilknyttet gennem Undervisningsministeriet, hvor man på en lang række punkter giver eleverne mulighed for at bruge naturen og lokalområdet i undervisningen. Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet. Sports SFO Eskilstrup Skoles SFO har en sportssfo, hvor det lokale foreningsliv underviser SFOens børn i forskellige foreningsaktiviteter. SportsSFO foregår en gang om ugen. Aktiviteternes afvikles i samspil mellem foreningernes medlemmer og skolens personale. Det er intentionen at projektet udfoldes i skolen i foråret 2016 elevernes motion og bevægelse i skolen. Med venlig hilsen Marlene Friis Skolebestyrelsesformand Eskilstrup Skole 83

84 Fjordskolen TILBAGEMELDING VEDR. POLITISKE MÅL OM: INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INVOLVERING AF DET OMKRINGLIGGENDE SAMFUND DEN ÅBNE SKOLE Fjordskolen har siden starten af skoleåret 2014/2015 haft stor opmærksomhed på fire indsatsområder; International satsning, flerstrengede fællesskaber, talentudvikling og Ny Nordisk Skole. Alle fire områder har til sigte at arbejde med Folkeskolen som omdrejningspunkt for både innovation, iværksætteri og Den åbne skole. De fire indsatsområder fungerer som paraply og dækker over flere forskellige indsatser under hvert område. Fælles for indsatserne er, at de dækker over hele elevens skoledag, både i skole og SFO og på den måde giver en større sammenhæng for den enkelte elev. INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI Innovation er en del af hele skoledagen igennem både skole og SFO. I skoledelen arbejdes der med tilbudsfaget Fab-lab, som arbejder med konstruktion og anvendelse af 3D-printere. I SFO er der uddannet medarbejdere til at tilbyde Kreativitet, innovation og digitalisering en gang om ugen, hvor der arbejdes med programmering, IT-færdigheder og iværksætteri. På Fjordskolen arbejder vi med innovation især ift. at åbne skolen udad til, - og sammentænkning af fagområder: I det internationale udvekslingsprogram EFA og Let s Do It, arbejdes med tiltag, der kan bidrage til at bremse klimaforandringerne. I første omgang var en gruppe på 10 elever i Litauen, hvor de sammen med elever fra Polen, Tyskland, Litauen og Sverige på engelsk arbejdede dels med en forestilling om emnet, og med erfarings- og vidensdeling. Det er planen at der i 2016 og 2017 skal afvikles yderligere camps, - og at næste fokus bliver at få implementeret de mange ideer og inputs lokalt, - ligesom den naturvidenskabelige del vil blive opprioriteret. Vi har arbejdet med innovation ift. at sammentænke elev-til-elev undervisning og bevægelse i skolen. Generelt arbejder vores elever tæt sammen internt på skolen, hvor de enkelte årgange tilrettelægger og gennemfører undervisning for andre årgange. Et eksempel herpå var et stor arrangement, hvor hele udskolingen sørgede for planlægningen og gennemførelsen af en motionsdag i uge 41. Desuden samarbejder vi med hhv. CELF og Nykøbing Katedralskole om emner indenfor det naturvidenskabelige område, - hvor elever fra de to ungdomsuddannelser underviser vores elever. 84

85 Målet er at eleverne oplever, at de er i stand til at have fokus på problemløsning, teamwork, idé-generering og være ambitiøse, sammen og hver for sig. DET OMGIVENDE SAMFUND DEN ÅBNE SKOLE Fjordskolen har siden midten af skoleåret 2014/2015 indgået samarbejde med DGI om at uddanne hele skolens personalegruppe som DGI profil skole, med bevægelse igennem hele dagen som centrum. I DGI samarbejdet ligger et utal af alternative aktiviteter med flere forskellige idrætsforeninger, såsom NFH, brydeklubben Thor og Skydeklubben som enten systematiseres, udvikles og justeres efter behov igennem samarbejdet. Musikskolen varetager stort set alt Fjordskolens musikundervisning, med henblik på at opkvalificerer musikalske oplevelser for alle elever i mødet med en anden kultur og andre aktører. Ældresagen er ligeledes en fast del af elevernes møde med det omgivne samfund i løbet af ugen, hvor vi samarbejde med ældre der deltager og laver kreative aktiviteter sammen med eleverne i SFO, engelsk kultur fortælling på mellemtrinnet og historie i udskolingen. På skolebestyrelsens vegne Med venlig hilsen Marianne S. Hansen Skolebestyrelsesformand 85

86 Referat fra skolebestyrelsesmøde på Lindeskovskolen d. 17. sept SB forholder sig således til nedenstående vedr. kvalitetsrapporten 1) Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Succeskriterier: Gennem den åbne skole opnår eleverne en forståelse af omverdenen som en mulighed, hvilket er en central innovativ og entreprenøriel kompetence (fra Fælles Mål). Indikatorer: Inddragelsen af omverdenen i skolen. Dataindsamling: Dokumentation kommer fra skolerne, med eksempler på innovation, første gang i efteråret 2016 (i forbindelse med kvalitetsrapporten). Besvarelse vedr. innovation og iværksætteri Indikatorer: Lindeskovskolen har og gør/ deltager allerede i dette Anvender 3D-printere i bl.a. Natur og teknik, håndværk og design. Lego- og robot-teknologi (forholdsvis nyt) Programmering Masterchief-konkurrence i madkundskab på valghold Deltager i SKILLS Deltager i X-Citers Arkitektoniske design-konkurrencer for overbygningen bl.a. i matematik I faget Design og håndværk arbejder eleverne også med innovation. 86

87 2) Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Succeskriterier: Fagenes teorier og metoder forankres i omverdenen, og eleverne anvender omverdenen som en arena for aktiviteter (fra Fælles Mål). Indikatorer: Meningsfuld inddragelse af foreninger, kulturinstitutioner, erhvervslivet, internationalt samarbejde mv. Dataindsamling: Dokumentation kommer fra skolerne, med eksempler på samfundets involvering, første gang i efteråret 2016 (i forbindelse med kvalitetsrapporten) 2) Besvarelse vedr. det omgivende samfund indeholdende Indikatorer: Lindeskovskolen har og gør/ deltager allerede i dette Besøg på Refa, bondegårdsbesøg, kirkebesøg. Besøg på virksomheder generelt i relation til et givent fag/ emne. Musik- og teaterarrangementer både hos os og ude af huset. Atletik-stævne i Maribo (stævne på tværs af skoler på Lolland og Falster) Skolefodboldturnering gennem Ekstra bladets turnering (landsdækkende) Bold-dag for 3. klasserne (idrætsarrangement på tværs af skoler). Samarbejde med brydeklubben Thor (fx ved SFO-arrangementer). Samarbejde med Restart Lindholm, nærliggende børnehaver m.fl. I det hele taget er der hele tiden mange ture ud af huset med henblik på læring i andre kontekster fx deltog vores 4. klasser i Jagten på Jesus i Maribo i august Nye tiltag på Lindeskovskolen Skolen arbejder hen mod et større samarbejde på tværs med henblik på bedre integration og et positivt løft af området omkring Lindholm i en samhandlingskontekst. Vi påtænker bl.a. samarbejde med en større virksomhed - vi har i den forbindelse kontakt med sukkerfabrikken i Nykøbing F. om et læringssamarbejde. MEN vi påtænker løbende inddragelse af andre virksomheder såsom Falck, politi, restauranter m.fl. Vi arbejder på et tættere samarbejde med ældrecentret, med andre lokale skoler og 87

88 evt. samarbejde med en skole i et andet land fx tysktalende for at styrke elevernes faglighed gennem praksisanvendelse. Samarbejde med lokale sportsforeninger NFC, NFH, brydeklubben Thor etc. At Ungdomsskolen får flere valg-/ aftenhold på skolen og evt. at ungdomsklubben får fast lokale på skolen. At skolen skal spirre af liv i og udenfor skoletid fx at genstarte forsamlingshustanken. Vi arbejder på at lægge hus og grund til kunstfestivalen i sommeren 2016 (juli og august) 88

89 Møllebakkeskolen Vedr. to lokalpolitiske mål: Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen. Skolebestyrelsen har indsamlet en stor datamængde fra medarbejderne på skolen og har valgt følgende to eksempler blandt mange til fremsendelse til Center for børn og læring. Ad.1. Skolen indgår i et samarbejde med Falsters Hjerte, Guldborgsund Kommune, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, landmand Peter Palle (på vegne af flere lokale lodsejere) og den lokale NORDEA-fond om etablering af et Spor i Landskabet. Spor i Landskabet er vandrestier, der giver interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. Projektet har til formål at forbedre befolkningens muligheder for på vandreture at opleve den danske natur på egen hånd. Spor i Landskabet skal være med til at fremme dialogen mellem brugerne af sporet og jordejerne. De markerede spor er med til at give befolkningen nye oplevelser af naturen, øge kendskabet til denne samt skabe interesse og forståelse for produktion i landskabet. Selve sporet er markeret med Info-tavler ved 2 startsteder og ved slut. Langs sporet er der opsat pæle med Info-tavler og med skilte med QR-koder, der linker til oplysninger, om det man ser og oplever langs sporet. Skolen er gået aktivt ind i processen, og derved ændrer hele konceptet sig fra at være et Spor i Landskabet til at være et Skolespor. Tilskuddet til sporet øges derved. Vi har på ledelsesplan været med i fasen frem mod fremsendelse af ansøgning om etablering af sporet, og skoleleder står i dag som sekundær kontaktperson i relation til hele projektet. Gennem hele planlægningsfasen arbejdede man med ét spor med start ved Virkethus og med slut på Horreby Lyng. Pga. skolens involvering, blev der etableret et loop på sporet, sådan at skolens elever fik forbedrede muligheder for at anvende sporet. Der er derfor nu to startsteder. På skolen har vi bestemt, at det hvert år skal være 8.kl., der bruger tid i starten af skoleåret på at arbejde med Skolesporet. Arbejdet kan være af mange typer. Det kan dreje sig om flora, fauna, landskaber, åløb, historie, motion osv. Lærerne i klasseteamet vælger fokusområde sammen med eleverne og arbejder med opgaven i den fornødne tid op til en uge. 89

90 I år valgte lærerteamet (4 lærere), at der skulle fokuseres på fauna i Tingsted Å. Eleverne har produceret 6 fine illustrerede tekster, som tilgås via QR-koder på pæle på sporet. Man ledes direkte til skolens hjemmeside, hvor vi har indrettet et særligt område, med tekster mm. i relation til Skolesporet. Da sporet blev indviet d. 9. okt var vores 7.kl. der næste år skal arbejde med sporet og 8.kl. med til eventen og gik sporet igennem. Ud over 8.kl. der arbejder konkret med sporet, opfordres alle skolens klasser selvfølgelig til at benytte sporet i alle de læringssammenhænge, der kan tænkes. Ad.2. Vi har her valgt at beskrive samarbejdet med én af de lokale idrætsforeninger NØG (Nørre Ørslev Gymnastikforening). Før skolereformens ikrafttræden aug. 2014, indbød skolen tre lokale foreninger til en snak om muligheder for et samarbejde. Alle tre foreninger (NØG, LUIF, HBK) var meget positive og vi fik mange spændende events sat i gang. Her omtales samarbejdet med NØG. Efter en god dialog gik NØG i tænkeboks. De vendte tilbage med tilbuddet om to events på skolen på to dage i løbet af året. De ville stille med et antal instruktører sådan, at alle eleverne opdelt i tre grupper hver især fik en lærerig, sjov og meget aktiverende undervisning af ca. 2 timers varighed. Det har været nogle fantastisk gode dage. Efter det første år (skoleåret 2014/15) satte vi os sammen og evaluerede forløbet. Vi var enige om, at det for alle parter havde været nogle gode dage, og at de skulle fortsætte i dette skoleår (2015/16). Vi aftalte diverse justeringer og sørgede for at dagens placering hang godt sammen med hvornår, der startede hold op i foreningen. Fra skolens side tilbød vi via vores kanaler at være med til at promovere NØG s gode tilbud. Skolens elever møder på denne måde mange af de aktive lokale borgere, der er med til at gøre en forskel i lokalområdet. Og de møder også nogle kendte tidligere elever, som nu er instruktører. Det giver en rigtig god forståelse for vigtigheden af og glæden ved frivilligt arbejde i de lokale foreninger. Samtidig er håbet at flere motiveres til at deltage på nogle af de hold NØG har kørende. Tomas Køhlert Søren Mørck SB-formand skoleleder 90

91 30. oktober 2015 Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Eksempel Partnerskab med CELF og Nørre Alslev Skole om innovation og samarbejde med det lokale erhvervsliv. Partnerskabet er 3- årigt og i år 1 (skoleåret ) blev der gennemført et forløb med skolernes 8. klasser omkring Femern-forbindelsen. I år 2 vil der være fokus på udvikling og koordinering af undervisernes kompetencer og samarbejde. I år 3 vil der igen være et forløb, hvor elever fra de skoler arbejder sammen på tværs i et fælles projekt. Partnerskabets projekter skal danne grundlag for en struktur, der sikrer, at alle elever i udskolingen på et tidspunkt deltager i et større innovationsprojekt, og at undervisning i og med innovation spredes til andre alderstrin. Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Eksempler I skoleåret 2014/2015 har vi haft samarbejde med DBU om et valgholdsprojekt, hvor elever kunne tage DBU-træner C- licens. Aftaler med Naturstyrelsen om naturbaser og udeskolelokaler og Planetsti I forbindelse med udvikling til DGI-Profilskole inddrages relevante foreninger m.v. i at give eleverne bevægelse hele dagen og i undervisningstiden Cambridge Associate School fra skoleåret med udbud af valgfag med international eksamen (IGCSE) Partnerskab med Hundertwasser-Gesamtschule i Rostock med udveksling af elever og lærere fra skoleåret og fremover Samarbejde om uddannelse af X-Citers med Geocenter Møns Klint Samarbejde med CELF om SKILLS Partnerskab med Joy Standard College (Ghana) fra 2016 Deltagelse i diverse idrætsarrangementer med lokale idrætsforeninger og brug af naturen til løb m.v. Faglige forløb med eksterne samarbejdspartnere (eksempelvis Cooking Kids/Københavns Madhus) Ekskursioner prioriteres generelt højt Samarbejde med lokal aktør om skolebod, hvor eleverne tager medansvar for drift og service Jesper Blomberg Formand for skolebestyrelsen Peder Skelbo Hansen Skoleleder 91

92 KVALITETSRAPPORT , NØRRE ALSLEV SKOLE TO LOKALPOLITISKE MÅL: INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI SAMARBEJDE MED DET OMGIVENDE SAMFUND Skolebestyrelsen har drøftet de mange eksempler på Nørre Alslev skoles samarbejde med det omgivende samfund og de noget færre eksempler på arbejdet med innovation og iværksætteri på skolen. I forhold til antallet af eksempler er det tydeligt at se, at samarbejde med det omgivende samfund ikke er en nyskabelse på skolen, men en indsats der har været arbejdet med gennem rigtigt mange år. På det område har skolen allerede en tradition for samarbejde, som vi blot kan bygge videre på. Ser vi på området innovation og iværksætteri, er det område en nyskabelse i folkeskolereformen. Derfor har Nørre Alslev skole ikke en tradition at bygge videre på her. I skoleåret besluttede skolen at samarbejde med Nordbyskolen og CELF om et stort innovationsprojekt for at komme godt i gang med det nye arbejdsområde. Dette projekt beskrives nærmere herunder. Sidst på skoleåret blev alle skoler i Guldborgsund Kommune udstyret med et Fab Lab, og kommunen indkøbte en del robotter mv. til det fortsatte arbejde med innovation og iværksætteri. På den baggrund har vi store forhåbninger til arbejdet med området i de kommende år. Herunder følger skolebestyrelsen udvalgte eksempler: 1) Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Et udvalgt eksempel: Samarbejde med CELF, Nordbyskolen og Nørre Alslev skole på 8. årgang Ledelsesrepræsentanter fra CELF, Nørre Alslev Skole og Nordbyskolen satte sig sammen i august måned i 2014 og lavede aftale om et 3-årigt samarbejde, der skal skabe et fundament, så den enkelte folkeskoleelev får bedre mulighed for at tilegne sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder for derved at opnå kompetencer til at foretage karrierevalg igennem arbejde med innovative og entreprenante metoder. Det 3-årige samarbejde startede i med et projekt for skolernes 8. klasser med Femern Bæltprojektet som ramme, hvor eleverne skulle løse lokale virksomheders udfordringer i forbindelse med Femern Bælt-projektet. Skolernes elever har været på CELF i flere omgange, er blevet introduceret til innovative arbejdsmetoder og er blevet præsenteret for styregruppens valg af emneområde: Femern-projektet. 3 lokale firmaer sagde ja til at medvirke i projektet: Mogens Hansen Femern SUND og BÆLT A/S stillede sig beredvilligt til rådighed/femern Belt Development deltager, Eon Wind Services deltog, og Lolland-Falster 92

93 Brandvæsen deltog i projektet. Firmaerne udarbejdede udfordringer, som eleverne skulle give deres innovative bud på/løsninger til. Skolernes 8. årgang har været på ekskursion med følgende program: Orientering ved Eon Wind Services 1 times varighed Orientering om Femern-projektet ved Mogens Hansen i Femern A/S Infocenter Besigtigelse og præsentation af byggepladsen Herefter besøg på Visual Climate Center, hvor de deltagende firmaer præsenterede deres udfordringer for eleverne Udfordringerne spændte vidt, f. eks.: Hvilke arrangementer mener I, vil være de bedste til at opbygge relationen mellem danske og tyske borgere på tværs af Femern Bælt? Hvordan kan vi få den topkvalificerede arbejdskraft til at bosætte sig på Lolland-Falster, og hvordan sikrer vi, at de bliver boende efter, at Femern Bælt forbindelsen er bygget? Kan de gode innovative hoveder (elevernes) pege på løsninger til et fast system i tunnelen, som er billigere end det projekterede sprinklersystem, og som opfylder det samme formål? En prisbillig øvelsestunnel til beredskabet der ligner tunnelen, men som er meget billigere at etablere end en tunnelkopi Udarbejdelse af en planche, der kan forklare opbygning af og principper bag Eon s vindmølle på Rødsand. I alt har firmaerne udarbejdet 11 udfordringer, som eleverne har arbejdet med i uge på CELF på Merkurs Plads, hvor de fik sparring af innovationsvalgholdet på CELF. Torsdag i uge 9 afsluttedes arbejdet med en udstilling af elevernes projekter. Forældre, pårørende og andre interesserede deltog. Projektet blev afsluttet med tale af borgmester John Brædder. Eleverne var meget engagerede i projektet, elevernes lærere var meget engagerede i projektet, og CELF bidrog med engagement og ekspertise. Desuden var de udfordringer, erhvervslivet udarbejdede til eleverne, utroligt spændende og et udtryk for, at også erhvervslivet deltager i skolernes projekt med stort engagement. Projektet blev afviklet i perioden oktober-februar og evalueret endeligt i maj måned. Evalueringen af det konkrete evalueringsprojekt (Femern Bælt) viste blandt andet at Det er behov for tydelig ledelsesmæssig evne, prioritering og risikovillighed i forhold til at igangsætte, facilitere og evaluere processer. Der skal være en fordeling af opgaver mellem de involverede ledere/tov-holdere, så der er en person, der kan samle trådene og være playmaker på et overordnet plan. 93

94 Eleverne motivation øges markant, når læringsmiljøet inspirerer til kreative processer og indeholder de faciliteter og materialer, der kan anvendes til visualisering af idéerne. Elevernes evne til at tænke innovativt blev øget i mødet med nye omgivelser og nye mennesker. Lokale virksomheder kan bidrage med et stort engagement og indhold til processerne. Et fokus på de internationale dimensioner udvidede paletten af mulige udviklingsprojekter. Alle erfaringer bringer vi videre ind i næste innovationsprojekt formodentlig i skoleåret En enkelt bemærkning ikke alle innovative projekter skal være store projekter. Det handler om, at eleverne lærer at arbejde med innovative metoder og lærer at tænke ud af boksen. Nørre Alslev skole har store forventninger til skolens nye Fab Lab og GBS Kommunes nyindkøbte robotter og til det engagement, vi forventer vil brede sig mht. arbejdet med iværksætteri og innovation i de kommende år. Gennem ovenstående projektbeskrivelse og gennemførelse af projektet får eleverne en udvidet forståelse af de muligheder, omverdenen byder på. Arbejdet med innovation og iværksætteri vil give flere mennesker mulighed for at arbejde med en passion, at mestre eget liv og skabe det gode liv. 2) Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Nørre Alslev skole har i skoleåret har 3 større samarbejdsaftaler: En 3-årig samarbejdsaftale med CELF of Nordbyskolen vedr. innovation og iværksætteri Nørre Alslev skole har været en af 4 skoler i Guldborgsund Kommune, som indgår i Broen til bedre sundhed, et 2-årig forløb vedr. elevernes sundhed og i forbindelse hermed også samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse Nørre Alslev skole har samarbejdet med Guldborgsund Musikskole om undervisning i indskolingen (udlån af en lærer fra Musikskolen) og et længerevarende forløb på 5. årgang Nørre Alslev skole og coach Karsten Schiøtz, Vordingborg, har samarbejdet om pilotprojektet Mærk Efter i udskolingen. 2 skolepædagoger og 1 SFO-pæda-gog har gennemgået uddannelse og arbejder emd projektet i udskolingen. Nørre Alslev skole samarbejder med Dansk Skoleskak vi har afholdt flere skakarrangementer, bl.a. en venskabsdyst med Nykøbing F. Realskole med deltagelse af ca. 70 børn Nørre Alslev har været en del af et to-årigt COMENIUS-forløb med fokus på leg i læringen i samarbejde med skoler i Finland, Grækenland, Italien, Tjekkiet og England Samarbejde med GeoCenter Møn med projekt X-citers Skolen samarbejder med teater Masken, en lærer er teaterkontaktlærer, vi har dramahold på skolen og deltager i teater Maskens workshops mm. Klasserne i indskolingen deltager i Maskens juleforestilling hvert år. 94

95 Nørre Alslev skole har to kulturambassadører, som samarbejder med Kulturtjenesten, hvilket bl.a. medfører undervisningsforløb i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum Skolen har et tæt samarbejde med Nørre Alslev kirke, bl.a. et forløb med oplæg af Nørre Alslev skoles præst. Herudover har 5. årgang deltaget i Maribo i projekt "På sporet af Jesus", arrangeret af SYLF Nørre Alslev skole samarbejder med Billedskolen i Nykøbing F. SFO er certificeret DGI-SFO, fokus på leg og bevægelse Samarbejde om overgang til ungdomsuddannelserne, forløb på CELF, Katedralskolen og de to øvrige gymnasiale uddannelser Hertil kommer samarbejde med pengeinstitutter om besøg i banken/besøg på skolen, samarbejde med det lokale erhvervsliv, f.eks. Krokodille Zoo, Brians Auto, Campingcentret m.fl., erhvervsbesøg, praktik mm. Ovenstående lange række af samarbejdspartnere viser, at mange fag har mulighed for at indgå i arbejdet med skolens samarbejdspartnere. Baggrunden for de mange samarbejdsrelationer er forventningen om, at fagenes teorier og metoder vil blive forankret gennem samarbejdet med institutioner, foreninger og erhvervsliv i omverdenen. Eleverne anvender omverdenen, og denne bliver en nærværende del af elevernes begrebsverden. Nørre Alslev skole forventer hertil, at mange elever vil motiveres yderligere for det arbejde, der foregår i skolen, når de erkender, at den viden, de opnår, kan anvendes uden for skolen. Indikatorer: Nørre Alslev skoles samarbejder udelukkende med ovenstående, når det giver mening. Eleverne skal profitere af samarbejdet, og der skal ske målopfyldelse gennem samarbejdet. Hertil kommer, at samarbejdet skal bruges til at udvide elevernes horisont, bibringe dem dannelse og gi dem mod på deltagelse i livet i det omgivende samfund, både gennem deres skoletid og i deres senere liv efter skolen. Dokumentation for samarbejdet kan være samarbejdsaftaler, elevbeskrivelser af forløb, elevarbejder, portfolio, avisartikler og meget andet. Udvalgte eksempler: Nørre Alslev skoles arbejde med skak i undervisningen. I 2011 blev alle skoler tildelt timer til kvalitetsløft i undervisningen, bl.a. fik alle klasser tildelt en ekstra time. Nørre Alslev skole valgte at give en time pr. uge mere til matematikundervisning på 4. årgang. Timen blev øremærket til skak. Matematiklærerne + 1 SFO-pædagog med kendskab til skak deltog i Dansk Skoleskaks uddannelse, og vi indkøbte skakspil. Den ekstra matematiktime blev en stor succes. Eleverne fordybede sig i skakspillet med gode resultater. Dels lærte alle elever at spille skak, og dels kunne vi se en af effekterne ved skak i undervisningen var træning af koncentrationsevnen. Indtil folkeskolereformen i sommeren 14 har vi fastholdt 5 matematiktimer på 4. årgang, hvoraf den ene har været øremærket til skak. Matematiklærerne på mellemtrinnet har alle fået skaklæreruddannelsen. Vi spiller stadig skak på den årlige brætspilsdag og deltager i Dansk Skoleskaks turneringer. Vi har selv afholdt landsdelsturnering og i sidste skoleår afholdt Nørre Alslev skole en venskabsturnering med Realskolen med stor succes. Yderligere har vi skak som understøttende undervisning i udskolingen. Det gode og udbyggede samarbejde med Dansk Skoleskak fortsætter vi i de kom-mende år. 95

96 SFO s samarbejde DGI certificeret som idræts-sfo SFO samarbejder med DGI omkring den årlige certificering som idræts-sfo. SFO har stort fokus på leg og bevægelse i løbet af skoledag/sfo-tid. SFO samarbejder med Nørre Alslev Hallerne om hal/svømmehal, og om planerne for udbygning af området til at blive et lokalt kulturcenter. DGI afholder kurser på skolen for SFO-pædagogerne og overtager ind imellem undervisningen af vores udskolingselever i forbindelse med SUND-projektet. Et formaliseret samarbejde med idrætsforeningerne i Nørre Alslev er endnu ikke udviklet, men vi imødeser dette sker i løbet af indeværende skoleår. Nørre Alslev skole deltager i Broen til bedre sundhed Nørre Alslev skole er en af 4 skoler i Guldborgsund Kommune (og 4 i Lolland Kommune), der deltager i dette samarbejdsprojekt. Formålet er gennem en tidlig indsats at øge befolkningens sundhed og levealder i Guldborgsund og Lolland Kommuner. Det er årgang, der deltager i projektet. Projektet indeholder: Samarbejde med Region Sjælland, Trygfonden, Kræftens bekæmpelse, Alle børn cykler, X:it et antirygeprogram og Boost med vægt på sund kost, hertil Skolesport med fokus på motion og uddannelse af junioridrætsledere. Desuden arbejder vi med mental sundhed (bl.a. projektet Mærk Efter i samarbejde med coach Kasten Schiøtz, Vordingborg) og udeskoleprojekter. Med venlig hilsen Thomas Huge Formand for skolebestyrelsen Jette Lund Madsen Skoleleder 96

97 Nysted Skole d ) Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Skolebestyrelsen har i første omgang haft fokus på, at skolen har vedligeholdt og plejet de samarbejder skolen allerede har med forskellige lokale iværksættere og faggrupper der bidrager til elevernes UEA og UU undervisning. Fx har vi haft arbejdskendskab som valgfag, hvor eleverne var på besøg hos mange forskellige private erhvervsdrivende. Skolebestyrelsen på Nysted Skole har ikke arbejdet specifikt med innovation i I 2016 vil bestyrelsen give den del af reformen mere opmærksomhed. I bestyrelsen er der ikke en repræsentant fra erhvervslivet. 2) Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen På Nysted Skole har vi altid prioriteret samarbejdet med det omgivende samfund højt. I november 2014 inviterede vi alle interessenter til et fællesmøde omkring mulighederne for samarbejde med det omgivende samfund. Dette var et givtigt møde, hvor mange bød til sig til. Tillige er de forskellige årgange dygtige til at udvælge relevante samarbejdspartnere ifht. De mål de har for eleverne gennem året. Det er alt fra besøg hos bageren, til kunstnere på besøg, idrætsorganisationer, borgerservice, varmeværket, lokalpolitikere, gymnasier, førstehjælpskurser mm. Fx kan nævnes: vores samarbejde med Borgerservice omkring hvordan kommunen kunne blive bedre til at fange de unges opmærksomhed. Herunder også lære de unge at være digitale borgere. Vores samarbejde med Slagteriskolen, hvor de kommer ud og viser eleverne hvordan man parterer en gris, eleverne laver mad af den og forældrene bliver inviteret til middag. 97

98 NØRRE VEDBY SKOLE Til brug for den kommende kvalitetsrapport (skoleåret ), vil Nr. Vedby skole & Børnehus pege på følgende lokale initiativer, som svar på to lokalpolitiske mål: 1) Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Ang. 1) Nr. Vedby skole har med stor succes oprettet et nyt valghold med et tema knyttet til Robot-teknologi, som har fået stor tilslutning. Skolen har i den forbindelse indkøbt en del materiale, for at faget og emnet kan inkluderes også i andre undervisningsforløb. Faget tænkes også udbudt fremadrettet. Der er drøftelser i gang omkring et samarbejde med CELF, som gerne stiller både lokaler og faciliteter til rådighed, for om muligt også at skabe forventninger og ambitioner hos eleverne om at udnytte deres kompetencer på dette område fremadrettet eks. i et senere personligt erhvervsvalg. 2) Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Ang. 2) Nr. Vedby skole & Børnehus har i særlig grad været involveret i lokalt forankrede foreninger: For børnehavens vedkommende har Ønskeøens Venneforening (der er en forening af frivillige forældre og andre interesserede) stået for både særlige arrangementer og økonomiske tildelinger, der har gjort det muligt at afholde eks. et større fælles julearrangement i Nr. Vedby hallen, for alle børn og forældre, ture til Nykøbing ZOO m.m. Samme forening har ved flere lejligheder renoveret og malet legearealer, og tilbudt pasning af børn i forbindelse med kurser m.v. For skolens vedkommende har Nr. Vedby Forum (er er en lokal forening for alle borgere og foreninger i området) været helt central i planlægningen af fritidsaktiviteter for eleverne, tildelingen af adskillige særlige donationer som eks. store IT-tavler og en udendørs Multi-bane. Også et særligt eftermiddags ungdomsklub-tilbud for de største elever har været flittigt besøgt, hvor lokale både har bespist og beskæftiget skolens ældste elever. Som følge af denne forening, 98

99 har skolen netop indledt et samarbejde med en ældreorganisation i Nørre Vedby Forum ( Formiddags Forum ), med en hel Ide-bank af aktiviteter og venne-klasser til følge. Skolen skal netop til at gennemføre et Jule-klippe-klistre-arrangement sammen med de ældre herfra, den 2/ Ovenstående er blot et udvalg af de bedste eksempler som bestyrelsen har ønsket beskrevet. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens kontor i ordinær åbningstid. Med venlig hilsen Anne Cathrine Wilhjelm (Best.formand) 99

100 7. OKTOBER 2015 Sakskøbing skole Oversigt INNOVATION & IVÆRKSÆTTERI samt DET OMGIVENDE SAMFUND INNOVATION & IVÆRKSÆTTERI 1) Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Succeskriterier: Gennem den åbne skole opnår eleverne en forståelse af omverdenen som en mulighed, hvilket er en central innovativ og entreprenøriel kompetence (fra Fælles Mål). Indikatorer: Inddragelsen af omverdenen i skolen. Dataindsamling: Dokumentation kommer fra skolerne, med eksempler på samfundets involvering. Klasse/årg. Beskrivelse 4.,5.,6. Iværksættelse af faget Håndværk & Design (Inkl. Kursusforløb) 7.,8.,9. Iværksættelse af valgfaget Håndværk & Design Innovationsprojekt Sakskøbing Skole/Ellekildeskolen : Udvikling af skolernes samarbejde med det omgivende samfund i Sakskøbing med fokus på mad, lokale råvarer og fabrikation På skrivebordsplan : Entreprenørskab. Et mylder af grønne spiselige ide'er, virksomhedsbesøg, pasning af kolonihave, kogebogsudgivelse,... (er p.t. på det indledende niveau med ideudvikling) Samarbejde med CELF i.f.t. skolens jubilæumsarrangement (produktion af kager) Pilotprojekt om 3D-print : Personalekursus samt forløb med valgfagsholdet IT & Teknologi (Tegne-/konstruktionsprogrammer, der understøtter innovation og entrepenørskab. Udvikling, afprøvning samt efterfølgende inddragelse i undervisningen i relevante fag). 3. Besøg af forældre og bedsteforældre, der taler om erhvervserfaringer i UEA. Eleverne skal også rundt på skolen og 'opdage' forskellige hverv således at de får en bredere og mere kompleks opfattelse af hvordan fx skoleinstitutionen er opbygget. 0. Bæredygtighed/genbrug. Vi skal i nov. på besøg på Refa i Nykøbing og efterfølgende arbejde med genbrugsmaterialer bygge/konstruere/opfinde. DET OMGIVENDE SAMFUND 2) Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Succeskriterier: Fagenes teorier og metoder forankres i omverdenen, og eleverne anvender omverdenen som en arena for aktiviteter (fra Fælles Mål). Indikatorer: Meningsfuld inddragelse af foreninger, kulturinstitutioner, erhvervslivet, internat. samarbejde mv. Dataindsamling: Dokumentation kommer fra skolerne, med eksempler på samfundets involvering. 100

101 Klasse/årg. Beskrivelse 0. Førstehjælp og brand : Vi har besøgt Falckstationen 0. Teater/drama : *Vi har aftalt besøg hos Nørregade Teatret i Maribo, og får lov til at komme bag kulisserne og se alt det, der ikke lige tænkes over, eller er synligt i forbindelse med et teaterstykke. *Vi skal se en forestilling, som Cirkusteatret viser i Nykøbing F. *Vi har også bestilt forestilling: Med skolen i biografen. 0. Eventyr : Vi har aftale med Masken i Nyk. F, at de kommer på vores skole to dage, hvor de vil lave historiefortælling, hvor eleverne inddrages. 0. Kunst : Vi besøger Fuglsang Kunstmuseum. 0. Dyr: Vi besøger Zoo i Nykøbing og har aftale med Avlsgården i Sakskøbing 0. Vi har aftale med et par forældre om at besøge deres arbejdsplads Spil Dansk-dagen 2015 : Fælles sang og optræden i Sportscentret med Ellekilde, Doktorparken, Politisk Udvalg og forældre. 3. Uglerne (3.kl.) skal ud i samfundet... virkeligt! De skal besøge forskellige butikker i Sakskøbing og lave interviews. 4. Musikprojekt : Rytmeforløb og Spil sammen dag : Samarbejde med Musikskolen. 5. Gårdbesøg. 5. Naturvejleder Uffe Nielsen, Lolland kommune. En fantastisk god oplevelse, hvor vi I fællesskab kiggede på fugle og blev indviet i små plantehemmeligheder. 5. Scenografikursus i samarbejde med teatret Masken. Underviser : scenograf Nynne Moe. Introduktion : Hvad er scenografi, hvordan arbejder man som scenograf, udviklingen inden for området. Eleverne tegnede div. skitser med og uden "benspænd". Udarbejdede alene eller parvis en rummelig model af et digt ( skotøjsæske ), samt lavede en udstillling med inviterede gæster. 5. Skydning og konkurrence. Samarbejde med Skytteforeningen. 1.,5.,7.,8. Besøg i.f.b. naturfag : Nykøbing F. Zoo, Geocenter Møn, Visual Climate Center Globen Holeby. 5.,8. Lejrskoler Bornholm, Berlin med en række kulturelle besøg. 5.,7.,9. Biologi : Samarbejde med Skoletjenesten Københavns Universitet 6. Middelaldercenteret, Skoletjenesten. 6. Forløb om kalkmalerier : Samarbejde med Kulturtjenesten og Museum L.F Robattle : Danmarks stærkeste klasse. Samarbejde med roklubben Badmintondag : Samarbejde med DGI. 8. Besøg og samarbejde med Rensningsanlæg, Vandværk & REFA. 8. Forældreforedrag om uddannelse (UEA) 8. Fra jord til bord : Samarbejde med Sakskøbing Hotel : Indsamling, bearbejdning, madproduktion samt uv. i andre funktioner på hotellet (UEA) 8. Obligatoriske Introkurser på gymnasier og erhvervsuddannelser. 8./9. Samarbejde med UU-Lolland Falster : Vejlederforløb om forventninger og krav til uddannelser. 101

102 8./9. Drama : Identitet : Samarbejde med MASKEN. Workshop med skuespillere om bevidsthed. 8./9. Besøg/foredrag på skolen : Søfartens Fremme samt Slagteriskolen i Ringsted. (UEA) 9. Teaterbesøg. 9. Obligatoriske Brobygningsforløb for ikke udd. parate på gymnasier og erhvervsuddannelser. 9. Praktikdage. Basen Faglige dage i TIVOLI, Kbh. Div. Kulturtjenesten Fuglsang Kunstmuseum. Div. Sund Skole : Broen til bedre sundhed : Alle Børn Cykler (motion) Boost (kost) inkl. frugt og grønt X:it (rygning) (Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse) Skolesport (motion) Idrætsaktiviteter, bl.a. Juniorinstruktøruddannelse etableret som valgfag. Reach Out : Trivsel : Uv.forløb I samarbejde med Psykiatrifonden. 102

103 Stubbekøbing Skole Vi har i skolebestyrelsen drøftet de områder, hvor vores elever har arbejdet med innovation og iværksætteri, samt de efterhånden mange forløb, hvor vi har involveret det omkringliggende samfund i skolens dagligdag. På baggrund af vores drøftelser har vi valgt at beskrive et innovationsprojekt i håndværk og design, samt beskrive hvordan vi har arbejder med den internationale dimension i vores udskoling. Innovation og iværksætteri. En gruppe af drenge fra 6. årgang arbejde i marts og april måned 2015 med at udvikle et produkt, som de skulle designe og efterfølgende bygge i faget håndværk og design. Produktet skulle kunne bruges af skolens andre elever. Gruppen arbejdede med designmodellen, hvor de i løbet af forløbet gennemgik modellens 4 faser. Ide -fasen Test og evaluering Konceptuelt design Fysisk design I starten arbejdede de med ide -fasen, hvor de kom frem til, at de ville lave en gynge ud af bildæk. Det endte dog med, at de i løbet af ide -fasen kom frem til, at det i stedet skulle være en stol, som skulle laves af bildæk. Drengene gik i fase 2 i gang med at lave et design og fandt frem til det endelige produkt, som blev en stol, som bestod af et halvt bildæk med et påmonteret bræt, der fungerede som et sæde. 103

104 Herefter blev timerne brugt til at udvikle det fysiske design, hvor de i undervisningen byggede stolen og malede de enkelte stole, så hver enkelt stol fik et individuelt udtryk. Bildækkene fik de foræret af det lokale autoværksted i Stubbekøbing. Til slut evaluerede drengene på projektet, hvor de kom frem til, at de havde nået målet, som de havde udviklet i ide -fasen. Processen havde været god og givende for både eleverne og underviseren og drengene var stolte over, at have udviklet og skabt et produkt, som kunne bruges i skolegården af skolens andre elever. Der var dog bekymringer om holdbarheden af stolen, da den skulle bruges af mange elever i løbet af en skoledag og formentlig ville få en hård medfart i skolegården. Efterfølgende har det vist sig, at stolene efter et halvt år stadig er intakte og at de bruges i hvert eneste frikvarter af skolens elever. Da det har vist sig, at malingen er stolens svage punkt, så er stolene efterhånden ved at trænge til at blive frisket op med nye farver. Alt i alt har det været en lærerig proces og drengene har erfareret, at inddragelse af designmodellen har givet dem overblik, så de har kunnet holde styr på processen. De har samtidig erfaret, at inddragelsen af den lokale autoforhandler gjorde, at de kunne lave stolene meget billigt, da de fik en stor del af de nødvendige materialer foræret. Dækkene var for autoværkstedet et affaldsprodukt, men en gratis råvare for drengene. Det omgivende samfund 104

105 På Stubbekøbing skole er vi stolte over, at arbejde med den internationale dimension i vores udskoling. Vi arbejder med forskellige aktiviteter, hvor vi på forskellig vis forsøger at styrke elevernes kompetencer indenfor sproglig udvikling og kulturel forståelse. Arbejdet med den internationale dimension er primært koncentreret omkring vores 8. årgang og bærer præg af nogle bestemte aktiviteter, som 8. klasserne kommer igennem. Vi er en del af et partnerskab mellem Stubbekøbing Skole, Fjordskolen, Kulthus, Arttrain og Guldborgsund Kommune, hvor vi arbejder med skoleudvekslinger under det europæiske Erasmus+ projekt. Formålene med Erasmus+ udvekslingerne har været, at eleverne udvikler deres engelskkompetencer, deres forståelse for andre kulturer og samtidig får en mulighed for at føle sig som en sig som en del af at være ung i Europa. I skoleåret 2014/15 har vi haft elever med i 2 workshops af ca. en uges varighed. Den ene udveksling foregik i Polen uden for Gdansk. Her deltog vi med 8 elever, der samarbejdede med elever fra 3 andre europæiske lande. Den anden udveksling foregik på Stubbekøbing Skole, hvor vi havde 8 elever med i en samlet gruppe på ca. 30 elever, som kom fra 4 forskellige europæiske lande. Alle elever boede på skolen, hvor de arbejdede sammen i forskellige workshops. Under forløbet blev samtlige elever fra Stubbekøbing Skole inddraget i processen, da alle skolens elever deltog i den internationale workshops fællesopvarmning en morgen i skolegården. Skolens elever fulgte også med på sidelinjen og kiggede tit nysgerrigt ind til de forskellige workshops. Det hele blev afsluttet med en stor forestilling for hele skolen. Begge udvekslinger havde dans, musik og udtryk som omdrejningspunkt, og er begge efterfølgende blevet evalueret af Univercity Sjælland, som har evalueret elevernes sproglige udbytte af udvekslingerne. Univercity Sjælland forventer at have udarbejdet en evalueringsrapport i slutningen af Udover Erasmus+ udvekslingerne har vi et samarbejde med den tyske folkeskole i Rövershagen, som ligger ved Rostock. Samarbejdet med Rövershagen handler primært om, at 8. klasserne fra begge skoler på skift besøger hinanden. Eleverne arbejder sammen i 2 perioder af 3 skoledage og overnatningerne foregår i de tyske og i de danske elevers hjem, hvor eleverne bor privat hos hinanden. Formålet med dette samarbejde er dels at øge elevernes sproglige kompetencer, men har samtidig et mål om at skabe en større forståelse for det tyske område og dens kultur, som nærmest ligger i vores baghave - på den anden side af Femern. Udover vores internationale samarbejde, så arbejder vi sammen med det omgivende samfund på mange andre måder. Vi har i sidste skoleår blandt andet haft arrangementer med Nykøbing Golfklub, Stubbekøbing Skydeklub, Stubbekøbing Roklub, den lokale besøgsgård og mange andre. Claus Kloster Jens Jensen Skoleleder Skolebestyrelsesformand 105

106 Svar fra Sydfalster skole 1) Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Eksempler på at arbejde innovativt, er bla.: Arbejdet med Fablab(3D scannere) i undervisningen. Herunder at have et valgfag med en Mediepatrulje, hvor elever kan blive højt specialiseret i brug af it og Ipads. Brug af robotter i undervisningen udlånt fra PRC. Vi har indført Ipadklasser på 8. og 6. årgang. 2) Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Vi deltager aktivt i Bobleriets aktiviteter. Herunder i en evalueringsgruppe og planlagt forløb for en 8.klasse med Mini Blume. Vi har lokalt et samarbejde med Marielyst Golfklub(7.årgamg), Væggerløse boldklub (i SFO), Guldborgsund dans( i USU) og Sydfalster turist- og erhversforening. Vi har haft koncert for alle indskolings børn og forældre i samarbejde med Musikskolen og haft foredrag på 8. og 9. årgang fra Sikker trafik. Vi er en del ag pilotprojekt om Kloge kvadratmeter i Guldborgsund kommune, hvor vi arbejder på at få dagpleje, Forsamlingshus, Ungdomsklub, biblioteket ind på skolen. 106

107 Samarbejde lokalt om Landsbyordning. Med venlig hilsen STINE FRIIS-VESTERGAARD DIR SKOLEBAKKEN 14 SKOLELEDER MOB VÆGGERLØSE SYDFALSTER SKOLE TLF

108 Østre Skoles svar på de to lokalpolitiske mål Hermed fremsendes skolebestyrelsens svar på de to lokalpolitiske mål: Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen Ad 1: Østre Skole arbejder med innovation og iværksætteri i elevernes daglige virke. Innovation og iværksætteri er også kreativitet og opfindsomhed, hvilket indgår helt naturligt i mange af de almindelige skolefag i Folkeskolen som f.eks. dansk, matematik, billedkunst og håndværk og design. I hverdagen arbejder vi med innovation og iværksætteri gennem praksisorienterede og varierede undervisningsformer og har fokus på processen fra idé til handling. Specifikt har Østre Skole ligesom de øvrige skoler fået FabLab, som kan anvendes i de kreative processer i skolen, hvorigennem eleverne kan opnå at få mere professionelle udtryk i deres endelige produkter. Østre Skole har oprettet valgfaget Design, innovation og iværksætteri, som har følgende indholdsbeskrivelse: Valgfag inden for design har til formål at gøre eleven bevidst om, hvad ideudvikling og bæredygtig produktudvikling indebærer. Med udgangspunkt i designhistorie og funktionsbegrebet skal eleven afprøve forskellige materialer og kreative evner i funktionsbundne opgaver. Eleven dokumenterer skitseforløb, designanalyse og ideudvikling i deres logbog og portfolie. Der planlægges individuelle forløb, hvor eleven tager afsæt i et produkt, funktion og materialevalg. Til det individuelle produkt laves produktplan, arbejdstegninger og præsentation til eventuelt potentielle produktionsvirksomheder. Indhold: Kendskab til designhistorie. Kendskab til designbegrebet Kendskab til materialer, redskaber, design og arbejdsmetoder og sikkerhed Lære at udarbejde arbejdsbeskrivelser Arbejde med logbøger og portefolie. Udarbejde arbejdstegninger og bæredygtig produktudvikling. Arbejde med præsentationer. Ad 2: I forhold til det omgivende samfund, har Østre Skole gennem sin profil som Brobygningsskole valgt bevidst at arbejde med det omgivende skole. Som eksempler på almindelige begivenheder, har Østre Skole hvert år besøg af Politiet og Brandvæsen. Vi har jægere på besøg, der fortæller om jagt, dyr og jagthunde. Vi tager på virksomhedsbesøg hos blandt andre REFA og inviterer Politikere på besøg under valgkamp mv. 108

109 Østre Skole har på et tidligt tidspunkt inviteret foreninger ind i skolen, for at de derigennem kunne præsentere deres formål. F.eks. er Nykøbing FC er fortsat et stort aktiv på Østre Skole gennem SFO-fodboldstævnerne og DBUinitiativer som Pigeraketten og Kom ud af pomfritten. SOSU - skolens elever spiller en aktiv rolle som hjælpere ved Pigeraketten, hvorved de får indblik i skolens virke. Østre Skole har oprettet valgfaget Karrierelæring, som har følgende beskrivelse: Undervisningen skal gøre eleverne bedre i stand til at klare overgangen fra skolen til ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Vi vil finde den mest attraktive karrierevej - både for de bogligt stærke, og for de unge som har behov for mere støtte. Det konkrete mål et at: Øge elevernes arbejds- og erhvervskendskab. Hjælpe eleverne til at forstå processen fra annonce til job. Styrke elevernes sociale og personlige kompetencer for at kunne begå sig på en arbejdsplads. I undervisningen vil vi finde ud af, hvilke krav der stilles og hvordan der arbejdes på de enkelte ungdomsuddannelser. Vi vil stifte kendskab til mange forskellige erhvervsretninger og dagligdagen i disse jobs. Vi vil besøge uddannelsessteder og arbejdspladser. Vi vil gennem spil og diverse hjemmesider finde frem til den helt rette ungdomsuddannelse. Østre Skoles ansøgning om at deltage i Udsyn i udskolingen, som er et KL-projekt der beskæftiger sig med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er i mødekommet. Projektets økonomi er kr ,-, som bl.a. går til Innovationsforløb i samarbejde med erhvervsuddannelser, International udveksling (Finland), foredrag med Fremtidsforsker og virksomhedsbesøg for 9. klasserne uden for regionen. Med venlig hilsen Sonny Rasmussen Skolebestyrelsesformand Carsten Berger Pedersen Skoleleder 109

110 1) Børnene i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at få kendskab til innovation og iværksætteri gennem hele deres opvækst (dagtilbud, skoler og fritidstilbud). Konkrete tiltag skal iværksættes på tværs af flere centre. Skolebestyrelsen har det første år med den nye skolereform prioriteret paradigmet fra undervisning til læring samt inklusion. Innovation er en væsentlig del af det nye fag Håndværk og Design. På SUNDskolen har vi prioriteret dette fag med ekstra holdtimer, således at vi kan lave hold med færre antal elever. Vi har lavet et team med fem lærere med henholdsvis sløjd og håndarbejde som linjefag. Desuden har vi prioriteret efteruddannelse og kursus til disse lærere samt lavet en teamdag for skolerne i distrikt Vest om de nye læseplaner. Innovation kommer til udtryk fx i forbindelse med arbejdet i vores FabLab. I valgfag har eleverne fra årgang haft mulighed for at vælge faget Håndværk & Design/ Innovation. Bestyrelsen har ikke en repræsentant fra erhvervslivet. 2) Det omgivende samfund vil i højere grad være involveret i skolen På SUNDskolen har vi et godt samarbejde med de fire daginstitutioner Sundby Børnehus, Den Røde Skole, Toreby Børnehus samt Sundloppen, der primært leverer elever til SUNDskolen. Vi har fokus på en god overlevering, således at de nye elever får den bedst mulige start på deres skoleforløb. SUNDskolen har et godt samarbejde med Kirken. Vi har en god dialog ifm. Konfirmationsforberedelse, Minikonfirmantundervisning, juleafslutning etc. SUNDskolen har et godt samarbejde med Multicenter Syd. Vi besøger Middelaldercentret, samarbejder med slagteriskolen ( Slagt en gris ), samarbejder med skovfogeden ifm med løb og andre arrangementer i Hamburgerskoven, jagt middag og flåning af rådyr. SUNDskolen er med i Sund uddannelse. I den forbindelse har vi haft et tæt samarbejde med den lokale afdeling af Kræftens bekæmpelse, Lolle Frugt, Toreby Hallen o.a. 110

111 BILAG 2: SKOLERNES MÅL FOR KARAKTERGENNEMSNIT OG LÆSEFÆRDIGHEDER Karaktergennemsnit Læsefærdigheder Skole Mål Mål Ellekildeskolen Ellekildeskolen har ikke prøvefag 0. årgang skal i 2. klasse præstere de nationale mål i læsning 2. årgang skal i 4. klasse præstere tættere på de nationale mål. Der forventes et positivt flyt på ca. 5% fra grupperne. Fra 0 % i fremragende til 5% - Fra 18% i rigtig god til 23% - Fra 28% i god til 33% 4. årgang skal i 6. klasse præstere tættere på de nationale mål. Der forventes et positivt flyt på ca. 5% fra grupperne. Fra 0 % i fremragende til 5% - Fra 4 % i rigtig god til 15 % - Fra 35 % i god til 36 % Sydfalster skole Lindeskovskolen Bundne prøver i dansk skal hæves til et snit på 6 Andelen af dårlige læsere i 2.kl sænkes til 20%. Drengenes karaktergennemsnit for Andel elever med gode resultater i læsning i 4. matematik skal hæves fra 5,1 til min. 6 klasse skal stige til 60 % - Andel elever med Andelen af piger der får mindst 2 i dansk gode resultater i læsning i 6. klasse skal stige til og matematik skal hæves til min 92% 70 % - Andel elever med gode resultater i læsning i 8. klasse skal stige til 80 % Møllebakkeskolen Nysted skole Fjordskolen Vores mål er, at skolen hvert år vil formå at løfte elevernes præstationer, så de i forhold til en soc.øko. reference ligger over 0. (Reformens 2. overordnede nationale mål: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater) At skolens elever opnår resultater i Retskrivning, der er på min 0 i forhold til en soc.øko. reference Fokus på at drengenes karakterer i dansk hæves og at karakteren i matematik hæves for begge køn primært i færdighedsregning, som pt er -0,4 set over tre år. Vi ønsker i første omgang at ligge omkring 0,0 Det er Fjordskolens forventning at 9. årgangs matematik (drenge) vil stige fra 6,1 (2013/2014) til 6,5 (2014/2015). Det er Fjordskolens forventning at 9. årgangs matematik (piger) vil stige fra 5,0 (2013/2014) til 5,5 (2014/2015). Det forventes at dansk (drenge) stiger fra 5,0 til 5,5. Vi forventer (pigerne) stiger fra 6,5 til 7. Andelen af elever med scoren God skal hvert år øges med 5% i de enkelte klasser, forstået sådan at fx en score på 60% skal øges med 5% af 60 til 63. Andelen af elever med scoren Dårlige resultater skal reduceres med 10% i de enkelte klasser, forstået sådan at fx en score på 20% skal reduceres med 10% af 20 til og 4. årgang: Minimum 60 % af eleverne skal ligge fra god og opefter og 8. årgang: Minimum 75 % af eleverne skal ligge fra god og opefter årgang forventer vi, at 75% opnår gode resultater i læsning. Med udgangspunkt i årgangens resultater i de nationale test i læsning, udarbejdes der en strategi for at opnå det nationale mål, at 80% opnår gode resultater i læsning. 4. årgang forventer vi vil opnå 80% 111

112 Karaktergennemsnit Læsefærdigheder Skole Mål Mål Nr. Alslev skole At eleverne kun er 0,2 fra landsgennemsnittet i dansk ved afgangsprøven At eleverne kun er 0,2 fra landsgennemsnittet i matematik Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at ved afgangsprøven 2016 læse (og regne) i de nationale test. Eskilstrup skole Nordbyskolen Nr. Vedby skole Sakskøbing skole Østre skole Stubbekøbing skole SUNDskolen Karaktergennemsnittet for drenge i faget dansk hæves fra 4,3 til 5,5 Karaktergennemsnittet for piger og drenge hæves fra 5,5 til 6,0 for matematik Den positive undervisningseffekt, med en gennemsnitlig bedre score på 0,4 i forhold til de socioøkonomiske kriterier, fastholdes. Et karaktergennemsnit, der over en 3-årig periode, i gennemsnit øger afstanden til den socioøkonomiske referencegruppe med 0,1 karakter pr. år Vores andel af elever med mindst 02 i både dansk og matematik udgør i 2014/ ,4 procent mod 83,6 procent i 2013/2014. Vi placerer os derved lige omkring landsgennemsnit for 2013/2014. Vores mål og succeskriterium er at være placeret på landsgennemsnittet. Skolebestyrelsen sætter målet, at karaktererne i de bundne prøvefag kommer i +0,2 ift. den socioøkonomiske reference inden for en 3-årig periode. Vi har sat os følgende mål for karaktergennemsnittet i nedenstående prioriterede rækkefølge... 1: At vi i samtlige prøvefag opnår det karakterniveau, der forventes i forhold til de socioøkonomiske tal. 2: At vi i samtlige prøvefag opnår karaktergennemsnit svarende til kommunegennemsnittet. 3: At vi i samtlige prøvefag opnår karaktergennemsnit svarende til landsgennemsnittet. Alle karaktergennemsnit i Bundne prøvefag skal ligge over den socioøkonomiske reference. Andelen af elever med gode resultater i læsning hæves til 60 % på 8. årgang, med udgangspunkt i resultatet fra 6. klassetrin for skoleåret Andelen af elever med gode resultater udgør mindst 80 % Andelen af elever med dårlige resultater mindskes år for år At andelen af gode læsere i 8. klasse på Nr. Vedby skole vil være: 2015: 76 % 2016: 77 % 2017: 78 % 2018: 79 % 2019: 80 % Når vi dykker ned i, at 80 procent af eleverne skal være gode læsere, så skal især elever på 2. og 4. klassetrin løfte de jævne læsere til gode læsere. 6. klassetrin skal tillige løfte 9 procent mangelfulde læsere til gode læsere. Delmål er over de næste 3 år: 2. kl. mindst 65 % gode læsere i gennemsnit 4. kl. mindst 68 % gode læsere i gennemsnit 6. kl. mindst 72 % gode læsere i gennemsnit 8. kl. mindst 75 % gode læsere i gennemsnit Antallet af de allerdygtigste læsere skal stige år for år, mens vi samtidig reducerer antallet af elever, som ligger på et jævnt niveau, på et ikke tilstrækkeligt niveau eller i kategorien mangelfuld præstation. Vi skal på samtlige årgange opfylde de nationale mål med 80 % gode læsere og maksimalt med 20 % dårligere læsere. Andel elever med gode resultater i læsning i 4. klasse skal stige til 70 % - Andel elever med gode resultater i læsning i 6. klasse skal stige til 80 % - Andel elever med gode resultater i læsning i 8. klasse skal stige til 85 % 112

113 BILAG 3: DE 4 DIFFERENTIEREDE INDIKATORER FRA TRIVSELSMÅLINGEN Undervisningsministeriet har beregnet nogle indikatorer dog kun for elever i klasse. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Følgende vises nogle generelle grafer, hvor kommunegennemsnit og landsgennemsnit sammenlignes. Gennemsnit pr indikator 113

114 Fordeling pr indikator For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Efterfølgende grafer viser gennemsnit pr. skole, for hver af de fire indikatorer. 114

115 Faglig trivsel, gennemsnit pr skole Ro og orden, gennemsnit pr skole 115