Holstebro Kommune. Prioriteringskatalog. Marts 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 Holstebro Kommune Prioriteringskatalog Marts 2015

2 Indholdsfortegnelse Indhold Side Introduktion 3 Input fra Holstebro Kommune 11 Generelle tendenser og konklusioner 18 Læsevejledning 23 Prioriteringskatalog oversigt 26 Prioriteringskatalog uddybende beskrivelser 29 Tema: Nye service- og driftsformer 30 Tema: Stordriftsfordele 67 Tema: Organisering og struktur 71 Tema: IT og digitalisering 77 Tema: Indtægter 80 2

3 Introduktion 3

4 Baggrund for projekt I Holstebro Kommunes budgetforlig for 2015 er det aftalt: at der indlægges en rammebesparelse på 33,5 mio. kr. i 2016 og fremover, hvilket svarer til 1,5 % af serviceudgifterne. Den tidligere udmeldte reduktion i form af manglende lønfremskrivning på 2 % annulleres dermed. Der skal i forbindelse med rammebesparelsen foretages analyse på alle fagudvalgsområder af mulige effektiviseringer og besparelsesmuligheder. Analyserne skal præsenteres i forbindelse med Byrådets seminar den 19. og 20. marts Herudover skal der ligeledes på Byrådets seminar i marts 2015 afholdes en temadrøftelse vedr. Psykiatri og Handicap. Formålet med nærværende analyse er som led heri at identificere og afdække områder i Holstebro Kommune, hvor der kan være et uudnyttet effektiviserings- ellers besparelsespotentiale. Målet er, at udarbejde et katalog over mulige effektiviserings- og besparelsesmuligheder indeholdende et minimumpotentiale på 67 mio.kr., hvorved der bliver et prioriteringsrum. Holstebro Kommune får dermed et konkret prioriteringsberedskab til at imødekomme de økonomiske behov for at gennemføre tilpasninger af den nuværende opgaveløsning / det nuværende serviceniveau. 4

5 Metode Analysemetode: Offentligt tilgængelige data Holstebro Kommunes egen viden Der er anvendt en række forskellige data med henblik på at identificere en effektiviserings- og besparelsespotentialer. Blandt andet er der anvendt data fra FLD, noegletal.dk, Statistikbanken, KL samt jobindsats.dk. Der er primært foretaget benchmark med udgangspunkt i kommunernes regnskaber for 2013, da regnskabsdata for 2014 ikke forelå ved analysens start. BDO erfaringer fra analyser foretaget i danske kommuner Kvalificeret liste over effektiviserings- og besparelsespotentialer Nøgletallene er blevet sammenlignet med tilsvarende nøgletal fra udvalgte sammenligningskommuner. Herudover har BDO afholdt en række interviews med forvaltningsdirektører og nøglepersoner i Holstebro Kommune. Der har været løbende kontakt med de udvalgte nøglepersoner i forvaltningerne med henblik på at få udleveret specifikke data samt få valideret indhentede data og beregnet specifikke potentialer. Der er desuden modtaget forslag til analyseområder fra fagudvalg og MED-udvalg. 5

6 Metode Den primære tilgang i analysen er benchmarking, hvilket indebærer systematiske sammenligninger med henblik på at lære af de bedste på et område, og dermed selv blive bedre. Endvidere er der set på udgiftsniveauer i forhold til best practice inden for de valgte klynger af sammenligningskommuner. Ud over bechmark-analysen er der lavet en dybdegående analyse af voksen-/handicap-området, hvor Holstebro Kommune oplever en strukturel ubalance. 6

7 Overordnet løsning Det samlede projekt er forløbet over en periode på ca. 3 måneder med start i december 2014 og afrapportering på byrådsseminaret den 19. marts Projektmobilisering Benchmarking (Analyse på tværs) Udvidet analyse (Socialområdet) Afrapportering Implementering (Realisering) Analysetemaer: 1. Stordriftsfordele 2. Arbejdsgange og effektiv arbejdstid 3. Visitation og kvalitetsudvikling 4. Nye service- og driftsformer 5. Organisering og struktur 6. IT og digitalisering 7. Øvrige 7

8 Aktiviteter og output Udvidet analyse Projektmobilisering Benchmarking Afrapportering Aktiviteter: Projektafklaring Kommunikationsplan Plan for inddragelse af medarbejdere Præsentation for- og involvering af fagudvalg Aktiviteter: Interviews Ekstern benchmarking; ECO, FLD, DST, R13, BDO-analyser Workshop med styregruppe Aktiviteter: Interviews Input fra økonomikonsulenter, ressourcepersoner, deskstudy Kvalificering af data Interviews med sammenligningskommuner Aktiviteter: Sammenfatning Præsentation for styregruppe; verifikation og indsnævring inden præs. for Byrådet Præsentation for Byrådet Output: Godkendte rammer for projekter, herunder projektplan 6 udvalgte sammenligningskommuner Output: Oversigt over muligt prioriterings-katalog Output: Udvidet analyse Output: Sammenligningstabeller Sammenfatning af data fra sammenligningskommuner Prioriteringskatalog 8

9 Holstebro i sammenligning med hvem? Styregruppen har valgt, at sammenligne Holstebro Kommune med Herning, Skive, Viborg, Silkeborg, Randers og Horsens kommuner. Enkelte andre kommuner er dog anvendt i udvalgte analyser. Eksempelvis på beskæftigelsesområdet og i analysen af Facility Management, hvor erfaringerne fra andre kommuner er blevet vurderet at være mere relevante og værdifulde i sammenligningen med Holstebro. De primære sammenligningskommuner ligner hinanden på en række parametre som socioøkonomiske forhold, udgiftsbehov pr. indbygger, beskatningsgrundlag, serviceudgifter pr. indbygger, indbyggertal samt befolkningstæthed. Alt i alt kan det således forventes, at disse kommuner stort set har de samme driftsvilkår og dermed de samme muligheder for at drive en effektiv kommune. Det bemærkes dog, at Holstebro har et forholdsvist lavt udgiftsbehov pr. indbygger, samt at serviceudgifter pr. indbygger samtidigt ligger over gennemsnittet. Der er således allerede i dag et spænd mellem udgiftsbehovet og de faktiske udgifter pr. indbygger (serviceudgifter). Regnskab kr. Soc. øko. Indeks (pct.) Udgiftsbehov pr. indb. Beskat.grundlag pr. indb. Serviceudgifter pr. indb. Indbyggertal Befolkningstæthed (indb./km 2 ) (2011) Holstebro 0, Herning 0, Skive 0, Viborg 0, Silkeborg 0, Randers 0, Horsens 0, Gns. 0,

10 Holstebro i sammenligning med hvem? De primære sammenligningskommuner Holstebro Herning Skive Viborg Silkeborg Randers Horsens 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Befolkningstæthed (indb./km2) (2011) Soc. øko. Indeks (pct.) Udgifts-behov pr. indb. (Kr.) Beskat.-grundlag pr. indb. (Kr.) Serviceudgifter pr. indb. (Kr.) Indbyggertal De primære sammenligningskommuner ligner hinanden på en række strukturelle parametre, men det bemærkes, at Silkeborg, Randers og Horsens en har en højere befolkningstæthed end Holstebro, Herning, Skive og Viborg. Dette gør, at Holstebro i nogle henseender kan have vanskeligere ved at nå potentialer realiseret i Silkeborg, Horsens og Randers. Det drejer sig eksempelvis om dagtilbuds-, skoleog ældreområdet. 10

11 Input fra Holstebro Kommune 11

12 Input fra Holstebro Kommune Økonomiudvalget: Indkøb Omkostning pr. sag Sygefravær Inddragelse af medarbejdere og brugere Styring af anlægsprojekter Tilpasning af ressourcer i forbindelse med ændrede opgaver og mængder Måling af effekt Udvalget for Erhverv & Turisme: Huslejeomkostninger for Enheden for Erhvervs- og Turismeudvikling - væk fra Badeland Kontorhold og IT særligt IT udstyr Eksterne konsulenter Teknisk Udvalg: Optimering af den kollektive trafik Analyse af gevinster ved længerevarende kontrakter Analyse af gevinster ved hjemtagning af konsulentopgaver Analyse af optimering af opgaveløsninger på tværs af forvaltninger. Udvalget for Natur-, Miljø og Klima: Undersøgelse af muligheder for øget medborgerskab og frivillighed indenfor f.eks. naturpleje, pleje af stisystemer, mindre anlægsarbejder, pleje af fredede fortidsminder, drift i forbindelse med naturcenter mv. Arbejdsmarkedsafdelingen indtænkes i lignende opgaver, f.eks. via serviceteam. Undersøge muligheder for optimeringer ved øget samarbejde og/eller ændret opgavefordeling mellem udvalgene. 12

13 Input fra Holstebro Kommune Social & Sundhedsudvalget: Forebyggende og tværgående indsatser for at forebygge tilgangen og at der ses på hele livsforløb Hvilken betydning brug af anden aktør / udlicitering har for prisfastsættelse af serviceydelser. Arbejdsmarkedsudvalget: Det er vigtigt, at rationaler vurderes i et samlet kommunalt perspektiv - ikke i et udvalgsperspektiv Der bør være fokus på om nye pædagogiske tilgange og læringsmetoder eksempelvis i STU uddannelse og i folkeskolens udslusning kan gøre flere unge selvhjulpne og forebygge behovet for støtte Fokus på om de beskæftigelsesrettede indsatser kan tilpasses yderligere ud fra en vurdering af, at ressourcerne prioriteres hvor der er størst effekt Investeringstænkning ift. at bringe lediges ressourcer i spil (fx i fleksjobansættelser) som alternativ til tilbud med førtidspension og beskyttede beskæftigelsestilbud Fælles-MED, Social & Arbejdsmarked: Fælles-MED ønsker at fremhæve vigtigheden af at sætte fokus på helhedsperspektivet/livsperspektivet i et sagsforløb barn/ung/voksen/ældre og overgangene mellem kategorierne. Fælles-MED, stabene: Centralisering/decentralisering af administrative opgaver. Forenkling af kontoplan. Bedre Kommunikation f.eks. Lederinformation bliver ikke meldt ud længere ned i organisationen sikre at rette mand får den rigtige besked. Trackbox i kommunens biler i stedet for manuel kørebog kommer i f-med. 13

14 Input fra Holstebro Kommune Udvalget for Børn og Unge: Kørsel til og fra skoler, administrative / pædagogiske møder. Der bruges meget tid på vejen. Kan man bruge SKYPE løsninger. Indkøbesaftalen. Kan man indføje, at man må foretage mindre lokale indkøb som er billigere end indkøbsaftalen. Samspil i organisationen/opgaver på rådhuset - og eks. i Trekantsområdet. Sygdom: Sammenligning med private. Pris pr. sag: Omkostninger pr. sag - sammenligning med andre kommuner. Overgange barn/voksen: Ligger sagerne det rigtige sted? Medarbejderdrevne løsninger (LEAN) Spørge medarbejderne (postkasser i RKSK) Indkøb og rengøring. Kunne det gøres anderledes. Raffinere indkøbsaftaler, hvad udbydes? Fælles-MED, Børn og Unge: Etablering af centrallager: Fx forvaltningsvis. Leveringsomkostningerne minimeres. Der ansættes en lagerforvalter som sørger for kun at lagerfører de artikler som prismæssigt er de bedste, at storindkøbsfordelene udnyttes og at indkøbsaftalerne overholdes. Rengøring: Se på den nuværende rengøringsaftale. Kapacitetstilpasning: Man skal sikre institutioner af en vis størrelse Etablering af fælles administrativ enhed: En enhed der varetager langt de fleste administrative opgaver for institutionerne. Man opnår dermed synergieffekt og optimerer speciale kompetencerne på tværs af enhederne. Meget pædagogisk leder tid bliver i dag brugt på administration. Fuldtidsstillinger på det administrative område: Flere skoler har ansat en sekretær på deltid. Ved stillingsledighed sikre at sekretærerne kommer på fuld tid. Flere skoler kunne deles om en sekretær. 14

15 Input fra Holstebro Kommune Oprettelse af vikarkorps på institutionsområdet: Administrativt kunne man derved få en besparelse, samtidig med, at man vil få en større professionalitet i opgaveløsningen. Gennemfører en ensartet ledelses struktur på hele dagtilbudsområdet. Tolkebistand via Skype: Man kunne i langt højere grad benytte sig af tolke bistand via Facetime eller Skybe. Dette særligt, set i lyset af, at alle daginst. har fået Ipads. Lønsystemet: Vagtplan Light digitaliseres fuldt ud. I dag kræves det, at der er en person der manuelt taster alle personaler ind i systemet hver måned. Det må kunne gøres via selvbetjening. Anvende open office og gratis styresystemer: Når man har en Holstebro mail adresse har man adgang til alle office programmer. Dette koster ca kr. pr. år pr. ansat med en Holstebro kommune mail adresse. Man kunne for det personale, der ikke dagligt bruger office programmerne, fjerne denne adgang og opfordre dem til at gøre brug af det gratis open office i stedet. Aktuelt har pædagoger en udfordring omkring print og er nødt til at anvende USB for at printe. Kan det gøres lettere på det administrative område. Videokonferencer: Udnytte muligheden for videokonferencer. Medarbejdere på nettet. Kampagne omkring energibesparende foranstaltninger: For at øge medarbejdernes motivation til at spare på energien, kunne 50% af besparelsen gå til personalegoder. Man kunne med fordel benytte sig af nudging. 15

16 Input fra Holstebro Kommune Inklusion på skoleområdet: I dag bliver man på skoleområdet straffet økonomisk, hvis man ikke inkluderer børn i normal klasser. Man kunne måske tænke sig, at belønning for at inkludere ville virke bedre. Ved ændringer i organiseringen skal organisationen have fokus på arbejdsmiljøet for at undgå en stigning i sygefraværet. Når det endelige katalog udarbejdes, så skal forslagene kunne lade sig gøre i virkeligheden. Fælles-MED, Kultur og Sundhed: Stordriftsfordele: Nedlæggelse af små enheder vil der komme friplejehjem. Se på rationale med MTO-pladser på demensområdet og ved at ændre på fordeling. Tidsforbrug; den skjulte fabrik, den øgede dokumentation. Nøgletal faldet på ældreområdet - under gennemsnittet. Indkøbsaftaler: Nogle af dem er dyrere end det, der kan købes i f.eks. Netto. Rengøringslicitationen: Hellere egen rengøring end licitationsordningen. Dyrt at være med, og får for lidt for pengene. Balance mellem varme og kolde hænder: Mere fokus på at bevare kerneydelsen. Markedsføre bilerne via reklamer på bilerne (Rebild Kommune) Kørsel med hjælpemidler (Falck), en dyr måde? Kørsel i egne biler på Fritids- og Idrætsområdet. Øget energieffektivitet på gamle kommunale bygninger (f.eks. hul i tage + ventilation på biblioteket + optimering af varmesystemer) Betaling for MTO-pladser for plejehjemsvisiterede? Ældremiliarden: Bruges den mest optimalt? 16

17 Input fra Holstebro Kommune Kultur og Fritidsudvalget: Brugen af eksterne konsulenter, Ensartning af tilskud til haller og idrætsfaciliteter, Hvilken driftsform (selvejende institution eller kommunal institution) giver mest for pengene? 17

18 Generelle tendenser og konklusioner 18

19 Er Holstebro dyrere end andre? Indledningsvist er der lavet en overordnet analyse af økonomiske nøgletal for Holstebro Kommune. Resultatet viser, at: - Holstebro Kommune har i de senere år gennemført budgettilpasninger og effektiviseringer på en række områder. - Der ses dog indikationer på relativt højere udgifter end sammenligningskommunerne indenfor: 1. Pasningsudgifter 2. Udgifter vedr. anbringelser af børn og unge 3. Biblioteker, kultur og folkeoplysning 4. Sundhedsydelser 5. Det specialiserede voksenområde Nettodriftsudg. til sundhedsydelser pr. indb. Nettodriftsudg. til det specialiserede voksenområde pr årige Nettodriftsudgifter til administration pr. indb. Ældreudg. (netto) pr. 65+/67+-årig Nettottodriftsudg. til overførsler pr. indb. Skat/service Langfristet gæld pr. indb. Likvide aktiver pr. indb. Nettodriftsudgifter pr. indb. Samlede pasningsudg. (netto) pr årig Undervisningsudgifter (netto) pr. elev Nettodriftsudg. til Nettoudg. vedr. anbring. mv. bibl./kultur/folkeopl. pr. af børn og unge pr årig indb. Nettodriftsudg. til teknisk service pr. indb. Note: Sammenligningskommunerne er indeks100 19

20 Generelle tendenser og fund De generelle konklusioner efter analysen er, at Holstebro Kommune har forholdsvis høje udgifter til: 1. Pasningsudgifter pr årig. Udgifterne kan henføres til både 0-5 års-området og til skolefritidshjem, hvor forældrebetalingsandelen er relativt lav i sammenligning med andre kommuner. Udgifterne og efterspørgslen efter private pasningsordninger udgør en højere andel, end i sammenligningskommunerne. 2. Udgifter vedr. anbringelser af børn og unge pr årig. Udgifterne vedrører primært forebyggende foranstaltninger samt plejefamilier og opholdssteder. 3. Biblioteker/kultur/folkeoplysning pr. indbygger. Her er udgifterne primært drevet af meget høje udgifter til Teatre, Museer og andre kultur institutioner samt forholdsvis høje udgifter til biblioteker og støtte til folkeoplysningsaktiviteter (tilskud til selvejende haller og foreninger) 4. Sundhedsydelser pr. indbygger Udgifterne er primært drevet af forholdsvis høje udgifter til vederlagsfri fysioterapi, den kommunale tandpleje, initiativer under sundhedsfremme og forebyggelse samt den kommunale sundhedstjeneste. 5. Det specialiserede voksenområde Udgifterne vedrører primært botilbud. 20

21 Generelle anbefalinger til implementering BDO anbefaler, at udvælgelse af potentialer sker på grundlag af overvejelser om implementeringsmulighederne på henholdsvis kort og lang sigt, idet nogle potentialer relativt lettere vil kunne inddrives end andre. Således er det væsentligt at tidsperspektivet inddrages, når det endelige valg af potentialer og den endelige implementeringsplan skal udarbejdes: 1. Potentialer, der relativt let kan inddrives: I alt 25,9 mio. kr. 2. Potentialer, der vil kræve en indfasning og-/eller nærmere analyse: I alt 77,7 mio. kr. 21

22 Investeringsbehov Nogle af de foreslåede initiativer vil kræve investeringer for at kunne realiseres. I benchmark-analysen er der ikke foretaget konkrete vurderinger af investeringsbehov, da det ligger udenfor sigtet med benchmarking. I afsnittet Realisébarhed, som er beskrevet under hvert initiativ, er der foretaget en indledende vurdering af hvorvidt initiativet kræver investering for at potentialet kan indhøstes. Det vurderede investeringsbehov udtrykkes på en 6 trins skala, hvor værdien 1 er udtryk for en forventning om at initiativet kan realiseres ved en lille investering, og værdien 6 er udtryk for en forventning om at initiativet kræver en større investering for at kunne realiseres. En nærmere afdækning af investeringsbehovet kræver konkrete analyser. 22

23 Læsevejledning 23

24 Læsevejledning til idekatalog I det følgende præsenteres BDO s vurdering af prioriterings- og effektiviseringsmuligheder på baggrund af benchmarkinganalysen. Den gennemførte dybdegående analyse på voksen- /handicap-området afrapporteres selvstændigt. Indledningsvis gives et samlet overblik over forslagene og en vurdering af deres samlede realisérbarhed på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er lav realiserbarhed og 4 er høj realisérbarhed. Dernæst beskrives de enkelte forslag nærmere i forhold til beregning af potentiale og handlemuligheder. For hvert forslag er der desuden et skema hvori forslagets realisérbarhed beskrives ud fra de fem parametre, som er vist i tabellen på modsatte side. Parameter Usikkerhed i forhold til provenuestimatet Investeringsbehov Politiske beslutninger Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov Udtryk for Graden af usikkerhed i beregningen og potentialets størrelse Forventning til størrelse af investeringsbehov som forudsætning for realisering af potentialet Graden af politisk kompleksitet/vanskelighed i at beslutte initiativet Omfanget af koordinationsopgaver og aftaler der skal gennemføres for at kunne realisere forslaget Omfanget af innovationstiltag der skal gennemføres for at kunne realisere forslaget For hvert af de 5 parametre er der angivet en vurdering på en skala fra 1 til 6 for hvert forslag. Værdien 1 under eksempelvis investeringsbehov udtrykker et lille investeringsbehov, mens værdien 6 udtrykker et stort investeringsbehov. Den samlede vurdering vises desuden ved en såkaldt Harvey Ball Ingen/få barrierer og hurtig implementering Vanskelig og/eller langsom realisering Holstebro Kommune arbejder løbende med professionalisering og udvikling af opgavevaretagelsen. Der er over en årrække gennemført betydelige effektiviseringer i form af digitalisering og ny teknologi og etablering af samarbejder med andre offentlige myndigheder. BDO vurderer derfor ikke umiddelbart, at der er en række lavthængende frugter, der kan høstes. 24

25 Læsevejledning til idekatalog Grundlaget for forslagene og provenuvurderingerne er primært den gennemførte benchmarkinganalyse på de enkelte opgaveområder, suppleret af de gennemførte kortlægnings- og analyseaktiviteter - herunder interviews og valideringsworkshops i styregruppen samt rekvireret materiale fra Holstebro kommune. Analysen er er gennemført indenfor en afgrænset tids- og ressourcemæssig ramme. Der har således ikke været mulighed for at gennemføre detaljerede analyser på alle områder. Under en række af initiativerne er der derfor angivet forslag til yderligere analyser. Det er dog samlet set BDO s opfattelse, at forslagene hviler på et robust grundlag. 25

26 Prioriteringskatalog oversigt 26

27 Prioriteringskatalog Initiativ nr. Prioriteringsforslag Nye service- og driftsformer Forventet Budgetår Overslagsår provenu i alt Realisérbarhed, (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1=lav, 4=høj 1 Regional vækst og udvikling 2,00 2,00 2,00 2,00 2, Udgifter til turisme 0,76 0,76 0,76 0,76 0, Lokaletilskud til foreninger - tilpasning af niveau til lovens minimum 1,20 1,20 1,20 1,20 1, Reduktion af udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse 1,30 1,30 1,30 1,30 1, Tilpasning af udgifter til vederlagsfri fysioterapi 2,40 1,20 2,40 2,40 2, Best practice på biblioteker 3,20 1,60 3,20 3,20 3, Reduktion af udgifter til den kommunale sundhedstjeneste 4,30 4,30 4,30 4,30 4, Museer 0,87 0,87 0,87 0,87 0, Tilpasning af udgifter til den kommunale tandpleje 2,40 0,80 1,60 2,40 2, Det spec. voksenområde; botilbud: 85, 107 og 108 5,00 3,80 5,00 5,00 5, Nedsættelse af udgifter til teatre og andre kulturelle opgaver 5,50 2,75 5,50 5,50 5, Tilpasning af pasningsudgifter på 0-5 års-området 10,70 2,00 4,60 7,60 10, Forøge forældrebetalingen vedr. skolefritidshjem (SFH) og juniorklub 5,20 5,20 5,20 5,20 5, Lukning af et antal plejeboliger/plejecenter 3,40 0,00 1,40 2,40 3, Sygedagpenge i Jobcenter Holstebro 3,50 1,00 2,00 3,50 3,50 1 Anbringelser børn og unge samt tilpasning af udgifter til specialiserede 16 indsatser 14,20 3,55 7,20 10,75 14, Lønanalyse 11,30 2,80 5,70 8,50 11,

28 Prioriteringskatalog, fortsat Initiativ nr. Prioriteringsforslag Stordriftsfordele Budgetår Overslagsår Provenu i alt Realisérbarhed, (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1=lav, 4=høj 18 Facility Management 2,25 0,50 1,50 2,25 2,25 3 Optimering af klassedannelse og skolekapacitet på skolerne i Holstebro 19 By. 10,00 0,00 4,20 8,00 10,00 1 Organisering og struktur 20 Sammenlægning af politiske udvalg 1,00 0,00 0,00 1,00 1, Reduktion af sygefravær 4,60 4,60 4,60 4,60 4,60 2 IT- og digitalisering 22 Udbredelse af velfærdsteknologi 3,75 0,75 1,75 2,75 3,75 3 Indtægter 23 Ændrede priser på madservice 0,72 0,72 0,72 0,72 0, Indtægtsoptimering 3,00 3,00 3,00 3,00 3, Betaling for parkering, eksempelvis i midtbyen i Holstebro 1,00 0,50 1,00 1,00 1,00 2 I alt 103,55 45,20 71,00 90,20 103,55

29 Prioriteringskatalog - uddybende beskrivelser 29

30 Nye service- og driftsformer 30

31 Nye service- og driftsformer: Initiativ 1 Regional vækst og udvikling Forslag Holstebro kan sænke udgifterne til regional vækst og udvikling (under økonomiudvalget). Vurdering Der kan opnås en besparelse på 2,0 mio. kr. ved at nedsætte puljemidlerne til regional vækst og beskæftigelse. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 Beskrivelse Realiserbarhed I budgettet for 2013 var der afsat 4,0 mio. kr. til regional udvikling. I 2016 og frem er beløbet 3,9 mio.kr. Forbruget af puljemidlerne har dog ikke været højt. I har der kun været et driftsforbrug på 1,5 mio. kr. Det vurderes, at puljemidlerne fremadrettet kan nedsættes til ca. 2,0 mio. kr., således at der kan opnås en besparelse på 2,0 mio. kr. (50 % reduktion i midlerne). Der har tidligere været en særskilt anlægspulje på området med ansøgninger for 1,5-2,2 mio. kr. årligt. Disse ansøgninger skal fremover rummes indenfor puljen på ca. 2 mio. kr., hvilket må forventes at påvirke aktivitetsniveauet. Realiseringen beror i høj grad på en politisk beslutning. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 31

32 Nye service- og driftsformer: Initiativ 2 Udgifter til turisme Forslag Holstebro kan nedsætte udgifterne til turismefremmende aktiviteter, så de svarer til gennemsnitsniveauet for sammenligningskommunerne. Beskrivelse BDO har lavet en benchmarking analyse af kommunernes udgifter til turisme på baggrund af funktion Turisme. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende turismefremmende aktiviteter: Tilskud til turismeudviklingsselskaber Tilskud til etablering og udvikling af udstillings- og konferencefaciliteter rettet mod erhvervsturisme og turismemarkedsføring Endvidere registreres EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt udbetalinger i tilknytning til turismeområdet og administrative medarbejdere, der fuldt ud er beskæftiget med turisme (f.eks. i lokale turistbureauer) Analysen viser, at Holstebro har forholdsvis høje udgifter på området; 5,1 mio. kr. mod et gennemsnit på 4,3 mio. kr. Se næste side. Herning (6,4 mio. kr.) og Skive (6,4 mio. kr.) har højere totaludgifter end Holstebro, mens Silkeborg, der også prioriterer turisme, kun har udgifter på 3,4 mio. kr. Det foreslås, at Holstebros udgifter på området nedsættes til gennemsnittet for sammenligningskommunerne, idet niveauet i Silkeborg (best practice) umiddelbart vurderes at være lavt for Holstebro. Vurdering Det vurderes, at Holstebro kan nedsætte udgifterne på området med 0,8 mio.kr. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,76 0,76 0,76 0,76 0,76 Realiserbarhed Initiativet beror i høj grad på en politisk beslutning. Forslaget vurderes at kunne realiseres på kort sigt. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 32

33 : Nye service- og driftsformer: Initiativ 2 Udgifter til turisme (uddybende) Turisme I alt kr Horsens Kommune Herning Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Gns. Holstebro Kommune Turisme 2013 Regnskab I alt kr. Kr. pr. indbygger Horsens Kommune ,1 Herning Kommune ,3 Randers Kommune ,4 Silkeborg Kommune ,7 Skive Kommune ,9 Viborg Kommune ,1 Gns ,2 Holstebro Kommune ,7 Potentiale ved gns priser

34 Nye service- og driftsformer: Initiativ 3 Lokaletilskud til foreninger - tilpasning af niveau til lovens minimum Forslag Gebyr for anvendelse af haller m.m. kan hæves. Holstebros tilskud er fra 2015 på 73 %. Lovens minimum er 65 %. Beskrivelse I henhold til Folkeoplysningsloven yder Holstebro kommune tilskud til driftsudgifter til idrætshaller og andre lokaler og lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til brug for aktiviteter. Lovens minimum udgør 65 pct. Holstebro Kommune budgetteret med tilskud på 73 pct. i Ved at tilpasse niveauet til lovens minimum, kan der foretages en besparelse. Der tages forbehold for, at de enkelte foreninger ved en gebyrstigning vælger at nedsætte deres forbrug af timer i idræts- og svømmehallerne. Evt. besparelse ved uændret forbrug udgør 1,2 mio. kr. BDO har bemærket, at der ikke forekommer registreringer af den egentlige aktivitet i hallerne samt antallet af kvm. hal i Holstebro, hvorfor der ikke er foretaget en nærmere vurdering af aktivitetsniveauet og kapacitetsudnyttelsen. Som led i en nærmere gennemgang af området foreslår BDO, at der laves en nærmere gennemgang af samarbejdsaftalerne på hal-området, da disse ofte er præget af forskellighed. Det kan blandt andet være forskelligt hvilke faciliteter, der er omfattet af samarbejdsaftalerne i de enkelte haller. Herudover kan der være uensartet praksis for, hvorledes hallerne fakturerer institutionerne for deres forbrug. Generelt er det BDO s erfaring, at det er fordelagtigt for en god styring af området, at der er klare og gennemskuelige kriterier for, hvornår den enkelte hal tildeles et bestemt beløb, samt at der er ensartede ydelsesbeskrivelser ud fra den kapacitet hallerne har. Vurdering BDO vurderer, at hævelse af gebyrerne og nedsættelse af tilskuddet til selvejende haller giver et potentiale på 1,2 mio. kr. i form af merindtægter til kommunen. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1,20 1,20 1,20 1,20 1,20 Realiserbarhed Byrådet fastlægger i forbindelse med vedtagelsen af budgettet samtidig niveauet for foreningernes egenbetaling i form af et fast gebyr for leje af idrætshaller, svømmehaller og for mindre sale. Der kan ikke søges om lokaletilskud til denne udgift. Det forslås, at tilskud og gebyrer justeres, hvorved foreningernes egenbetaling stiger med effekt med kommunens samlede nettoudgifter. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 34

35 : Nye service- og driftsformer: Initiativ 3 Lokaletilskud til foreninger - tilpasning af niveau til lovens minimum (uddybende) Ændrede gebyrindtægter (kommunale haller) I alt (kr.) Niveau 2013, 30% egenbetaling Niveau 2013, 35% egenbetaling Mulig besparelse Opregning til 2015-priser Ændrede tilskudsmidler (selvejende haller) Kommunale tilskud i 2014 ved 73% Kommunale tilskud i 2014 ved 65% Mulig besparelse Opregning til 2015-priser I alt Beregning: Efter aftale med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen er der anvendt 2013 regnskab for gebyrindtægter og 2014 regnskab for tilskudsmidler. Alle priser er opregnet til P/L

36 Nye service- og driftsformer: Initiativ 4 Reduktion af udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse Forslag Holstebro kan tilpasse udgiftsniveauet for sundhed og forebyggelse til gennemsnitsniveauet for sammenligningskommunerne. Beskrivelse På konto Sundhedsfremme og forebyggelse registreres kommunens udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse efter sundhedslovens 119. En nærmere gennemgang af kontoen viser, at Holstebro har relativt store udgifter på området. Holstebro har en gennemsnitsudgift pr. indbygger på 83,4 kr. mod et gennemsnit på 62,0 kr. pr. indbygger i sammenligningskommunerne. Gennemsnittet trækkes imidlertid ned af Skive, der har en anden konteringspraksis på området. Skive har en gennemsnitsudgift pr. indbygger på 3,5 kr. Når der kontrolleres for konteringspraksis viser det sig dog, at Holstebro stadig ligger højt og over gennemsnitsniveauet for udgifter til sundhed og forebyggelse. Generelt anbefaler BDO, at der opstilles mål for forebyggende indsatser samt at der tilsvarende løbende følges op på graden af målopfyldelse. Det er centralt, at mål og midler er afstemt, når der investeres i forebyggende initiativer. Vurdering Ved isoleret at nedbringe udgifterne til initiativer inden for sundhedsfremme og forebyggelse, kan Holstebro forventeligt spare 1,3 mio. kr. Det vurderes, at der er større besparelser at hente på hele området for sundhed/forebyggelse for voksne/ældre/handicappede. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1,30 1,30 1,30 1,30 1,30 Realiserbarhed Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammerne for en sund levevis i kommunen, ligesom de skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne ( 119 stk. 1 og 2). Nedbringelse af udgiftsniveauet beror således i høj grad på en politisk beslutning. Potentialet vurderes at kunne realiseres på relativt kort sig. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 36

37 Nye service- og driftsformer: Initiativ 4 Reduktion af udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse (uddybende) Note: Regnskab Sundhedsfremme og forebyggelse (udgifter 1000 kr. i alt) Sundhedsfremme og forebyggelse (udgifter pr. indbygger. Kr.) Horsens Kommune ,2 Herning Kommune ,8 Randers Kommune ,2 Silkeborg Kommune ,8 Skive Kommune 163 3,5 Viborg Kommune ,4 Gns ,0 Holstebro Kommune ,4 Sundhed og forebyggelse I alt Holstebro Besaprelse ved gns Opregning 2015-priser Sundhedsfremme og forebyggelse (udgifter pr. indbygger. Kr.) Horsens Kommune Herning Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Gns. Holstebro Kommune 37

38 Nye service- og driftsformer: Initiativ 5 Tilpasning af udgifter til vederlagsfri fysioterapi Forslag Holstebro kan tilpasse udgiftsniveauet for vederlagsfri fysioterapi til gennemsnitsniveauet for sammenligningskommunerne. Beskrivelse BDO har lavet en nærmere gennemgang af udgifterne på funktion På denne funktion registreres udgifter til vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. Kontoen dækker som hovedregel udelukkende udgifter til Regionen. Gennemgangen viser, at Holstebro har forholdsvis høje udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Holstebros udgifter er 221 kr. pr. indbygger i 2013 mod et gennemsnit på 180 kr. pr. indbygger i sammenligningskommunerne. Det skønnes, at Holstebro kan spare 2,38 mio.kr. årligt ved at nedbringe udgifterne til gennemsnitsniveauet i sammenligningskommunerne. Holstebro kommune oplyser desuden at de giver tilskud til fysioterapeuter uden ydernummer. Ydernummeret er principielt det nummer, der identificerer fysioterapeuten som yder af behandling med tilskud fra den offentlige sygesikring. Vurdering BDO vurderer, at der er en potentiale på ca. 2,4 mio. kr. ved at nedbringe udgifterne til vederlagsfri fysioterapi til sammenligningskommunernes niveau. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 2,40 1,20 2,40 2,40 2,40 Realiserbarhed Potentialet er realiserbart på kort sigt, hvis der etableres ny praksis for tildeling af vederlagsfri fysioterapi. Det kan kræve en politisk beslutning, hvis det aktuelle niveau er politisk fastsat. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 38

39 : Nye service- og driftsformer: Initiativ 5 Udgifter til vederlagsfri fysioterapi (uddybende) Kommunenavn Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut (1000 kr.) Nettobeløb Udgift pr. indb (kr.) Horsens Kommune ,7 Herning Kommune ,5 Randers Kommune ,9 Silkeborg Kommune ,9 Skive Kommune ,7 Viborg Kommune ,2 Gns ,0 Holstebro Kommune ,1 Note: Regnskab Beregning: Udgifter, Holstebro 2013 (kr.) Udgifter, hvis Holstebro var gns Netto besparelse ved gns Opregning 2015-priser Horsens Kommune Herning Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Gns. Holstebro Kommune 39

40 Nye service- og driftsformer: Initiativ 6 Best practice på biblioteker Holstebro kan tilpasse de samlede biblioteksudgifter til Best practice ift. sammenlignings kommunerne. Forslag Beskrivelse Biblioteksområdet fremstår generelt som veldrevet og effektivt i Holstebro. Det tyder dog på, at Holstebro ikke har indhentet alle de mulige stordriftsfordele ved kun at have 3 biblioteker i kommunen. Holstebro har relativt høje udgifter i forhold til antallet af udlån. Besøgstallet i Holstebro vurderes at være lidt højere end i benchmarking kommunerne. Nogle af disse besøg kan dog dække over, at noget forvaltningspersonale i kommunen anvender biblioteket til gennemgang til deres egne lokaler, og at besøgene således ikke er reelle besøg. Dette forekommer plausibelt. Randers, og til dels Silkeborg, fremstår som best practice på biblioteksområdet*. Randers og Silkeborg har flere udlån end Holstebro, og relativt mange besøg pr. borger - ligesom Holstebro, men færre eller de samme udgifter pr. indbygger. Andelen af digitale lån er desuden højere i alle sammenligningskommunerne end i Holstebro. Desuden har Randers 5 biblioteker og Silkeborg 4, hvilket tyder på, at de alt andet lige vil have vanskeligere ved at inddrive stordriftsfordele (bygningsudgifter mv.) end Holstebro. Det er særligt øvrige varekøb og vare- og tjenesteydelser uden moms, der driver de forholdsvis høje biblioteksudgifter i Holstebro. Andelen af administrativt personale i Holstebro er ikke markant ift. sammenligningskommunerne, men der bruges dog 16,8 mio. kr. på administrativt bibliotekspersonale, hvilket vurderes at være forholdsvis meget. Dette er således også et område, der kunne ses nærmere på med henblik på at nedbringe udgifterne på området i Holstebro. 40 Vurdering En tilpasning af Holstebros udgiftsniveau til best practice på biblioteksområdet vil frigøre et provenu på 3,2 mio. kr. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 3,20 1,60 3,20 3,20 3,20 Realiserbarhed Potentialet kan eksempelvis indhentes ved at tilpasse bibliotekets åbningstid i Vinderup til åbningstiden i Ulfborg (selvbetjening enkelte timer med administrativt personale om ugen). Endvidere kan ser ses på mængden af indkøb af vare- og tjenesteydelser u. moms. Herudover vurderes det, at der kan ses nærmere på mængden af administrativt personale uden at det vil gå væsentligt ud over kvaliteten/serviceniveauet på biblioteksområdet. For beregninger se næste side. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov * Randers og Silkeborg vurderes at være best practice i relation til Holstebro (og antallet af udlån). Der ses således bort fra Skive, der kun har 1 bibliotek, og således kan realisere et lavere udgiftsniveau på området.

41 Nye service- og driftsformer: Initiativ 6 Best practice på biblioteker (uddybende) Biblioteker Antal Udlån Besøg pr. Downloads Udgifter pr. indbygger i alt borger pr. borger (1000 kr.) Skive ,6 1,3 0,36 Holstebro ,7 0,5 0,43 Silkeborg ,3 2,2 0,43 Randers ,9 2,6 0,39 Horsens ,8 1,8 0,45 Herning ,9 1,8 0,51 Viborg ,9 0,6 0,44 Gns ,2 1,5 0,43 Note: Statistikbanken og noegletal.dk. Udgifter: Funktion Folkebiblioteker. Alle arter ekskl. Art 0 (afskrivninger, forrentning, feriepenge mv.) Beregning: Besparelse ved tilpasning af serviceniveau til udgiftsniveauet i Randers pr. indbyg. Silkeborg har samme niveau af udgifter som Holstebro pr. indbygger (1000 kr.). Silkeborg har dog 4 biblioteker. Skive har kun 1 bibliotek, og Holstebro vurderes således ikke umiddelbart at kunne realisere et udgiftsniveau på niveau med Skive. Analyse af biblioteksudgifter Beregnet potentiale Samlede udgifter, Holstebro Udgifter ved udgiftsniveau som Randers Mulig besparelse I alt 2015-priser

42 Nye service- og driftsformer: Initiativ 7 Reduktion af udgifter til den kommunale sundhedstjeneste Forslag Holstebro kan tilpasse udgiftsniveauet for den kommunale sundhedstjeneste (sundhedspleje) til gennemsnitsniveauet for sammenligningskommunerne. Beskrivelse På konto Kommunal sundhedstjeneste registreres kommunens udgifter og indtægter efter lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge efter sundhedslovens kapitel 36. Det er således blandt andet vederlagsfri sundhedsvejledning og bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør. En sammenligning af nøgletal på området viser, at Holstebro Kommune har forholdsvis høje udgifter på området. Udgifterne er 210,7 kr. pr. indbygger mod et gennemsnit på 137,2 kr. pr. indbygger. Hvis Holstebro sænker udgifterne til gennemsnitsniveauet for sammenligningskommunerne, kan der opnås en besparelse på 4,3 mio. kr. Der er særligt tjenesteydelser u. moms, der driver det højere udgiftsniveau i Holstebro. Herudover har Holstebro et forholdsvist højt lønniveau på området. Udgifterne til tjenesteydelser u. moms pr. indbygger er 56,6 kr. højere i Holstebro end i sammenligningskommunerne, mens udgifterne til lønninger er 53,4 kr. pr. indbygger højere end i sammenligningskommunerne. Vurdering Det vurderes, at Holstebro Kommune kan spare 4,3 mio. kr., hvis udgifterne pr. indbygger nedbringes til niveau med sammenligningskommunerne. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 4,30 4,30 4,30 4,30 4,30 Realiserbarhed Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammerne for en sund levevis i kommunen, ligesom de skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne ( 119 stk. 1 og 2). Nedbringelse af udgiftsniveauet beror således i høj grad på en politisk beslutning, men vil kunne realiseres på kort sig. Udgifterne til tjenesteydelser u. moms vurderes umiddelbart at kunne nedbringes hurtigere end udgifterne til løn og personale (afhængigt af den valgte model). Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 42

43 Nye service- og driftsformer: Initiativ 7 Reduktion af udgifter til den kommunale sundhedstjeneste (uddybende) Kommunal sundhedstjeneste Kommunenavn Nettobeløb (1000 kr.) Udgifter pr. indb (kr.) Horsens Kommune ,3 Herning Kommune ,1 Randers Kommune ,6 Silkeborg Kommune ,5 Skive Kommune ,0 Viborg Kommune ,9 Gns ,2 Holstebro Kommune ,7 Note: Regnskab Beregning: Udgifter, Holstebro Udgifter, hvis Holstebro var gns Nettobesparelse ved gns Opregning 2015-priser

44 : Nye service- og driftsformer: Initiativ 8 Museer Forslag Holstebro kan reducere udgifterne pr. indbygger til Museer. Holstebro har forholdsvis høje udgifter på området. Beskrivelse Holstebro har forholdsvis høje udgifter pr. indbygger til Museer (172,9 kr.). Kun Skive har højere udgifter pr. indbygger (229,2 kr.) ift. sammenligningskommunerne. På landsplan har Skive dog meget højt udgifter pr. indbygger. Skive er på dette område kun overgået af Læse, Ærø, Roskilde, Vejen og Kerteminde, og disse kommuner har desuden et udgiftsniveau, der stort set ligger på niveau med Skive (beregnet som udgifter pr. indbygger). Skive er må derfor betragtes som en særlig case på området. Herning har også forholdsvis høje udgifter til museer pr. indbygger (158 kr.). Herning har en række museer ligesom Holstebro, blandt andet frilandsmuseet, textilforum, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og HEART - Herning Museum of Contemporary Art. Det vurderes, at Herning også prioriterer museumsområdet højt, hvor der både gives tilskud til store og små institutioner og ligeledes til institutioner af meget mangfoldig karakter. Det vurderes, at Holstebro kan nedbringe udgifterne til niveau med Herning, og samtidigt beholde et niveau, der er højere end best practice og gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Vurdering Hvis museums udgifterne pr. indbygger nedsættes til niveau med Herning, kan der identificeres et potentiale på 0,89 mio.kr. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,87 0,87 0,87 0,87 0,87 Realiserbarhed Forslaget kræver i høj grad en politisk beslutning, og realiseringen vil således afhænge heraf. Implementeringshorisonten vil være ca. 1 år, dog afhængig af den valgte strategi for området, herunder om enkelte museer skal nedlægges/sammenlægges. En mulighed kunne være, at arkiverne (Lokalhistorisk og Vinderup) integreres på bibliotekerne eller at åbningstiderne tilpasses (yderligere) efter besøgstal/sæson. Herudover kan man se på billetpriser. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 44

45 : Nye service- og driftsformer: Initiativ 8 Museer (uddybende) Funktion: Museer 2013-Regnskab Udgifter pr. indb. I alt (kr. ) (1000 kr.) Holstebro 172, Gns. Sammenligning 141, Horsens 135, Herning 158, Randers 128, Viborg 81, Silkeborg 114, Skive 229, Beregning: Udgifter i alt, Holstebro (kr.) Mulige udgifter ved udgifter på niveau med benchmark Mulige udgifter ved udgifter på niveau med Herning Beregnet potentiale ved udgiftsniveau ved benchmark Beregnet potentiale ved udgiftsniveau ved Herning P/L

46 Nye service- og driftsformer: Initiativ 9 Tilpasning af udgifter til den kommunale tandpleje Forslag Holstebro kan nedsætte udgiftsniveauet i den kommunale tandpleje til gennemsnitsudgiftsniveauet i sammenligningskommunerne. Beskrivelse En benchmarkinganalyse af den kommunale tandpleje viser, at Holstebro har forholdsvis høje udgifter til den kommunale tandpleje. Udgifter pr årig er 254,1 kr. højere i Holstebro end i sammenligningskommunerne svarende til en årlig merudgift på 3,8 mio. kr. Udgifterne drives primært af forholdsvis store udgifter på art 5.2. Overførsler til personer, hvilket dækker over betalinger til private tandklinikker. Der er frit tandlægevalg, når børnene er fyldt 16 år, og det tyder dermed på, at forholdsvis mange unge i Holstebro benytter de private tandlæger, når de er fyldt 16 år, eller alternativt vælger den private tandpleje til tidligere endnu (før de er fyldt 16 år). Udgifterne hertil pr årig er 60 % højere i Holstebro end i sammenligningskommunerne. Dette svarer til en merudgift på 2,2 mio.kr. ift. benchmarking kommunerne. Tandplejen har også forholdsvis høje udgifter til tjenesteydelser u. moms, hvilket dækker over generelle indkøb og konsulentydelser. Her ligger Holstebros udgifter 23 % over sammenligningskommunerne. Pr. 1. januar 2014 blev den specialiserede del af tandplejen udliciteret med en budgetreduktion på 1,0 mio.kr. til følge. Der er besluttet lukning af mobile tandklinikker i 2015, hvilket giver en besparelse på 0,4 mio.kr. Restpotentiale udgør herefter 2,4 mio.kr. 46 Vurdering Der kan beregnes et samlet potentiale på 2,4 mio.kr., hvis udgifterne til den kommunale tandpleje i Holstebro nedbringes til niveau med sammenligningskommunernes. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 2,4 0,8 1,6 2,4 2,4 Realiserbarhed Det vurderes, at potentialet vil kunne realiseres ved at nedbringe antallet af unge, der benytter private tandklinikker, samt nedbringe udgifter til øvrige tjenesteydelser (hvilket også vurderes at have tæt relation til antallet af tandklinikker). Holstebro kommune oplyser dog, at antallet af tandklinikker (ændret struktur) pr. 1/ er nedbragt fra 13 til 4 klinikker (matrikler i kommunen). Udgifterne til private tandklinikker vil kunne nedbringes yderligere på kort til mellemlang sigt, men det vurderes at ville kræve en adfærdsændring hos de unge, men muligvis også hos den kommunale tandpleje (ift. oplysning om mulighed om at blive i den kommunale tandpleje). Hvis de unge skal vælge den kommunale tandpleje til, forudsætter det endvidere, at der er en stor tilfredshed med den kommunale tandpleje. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

47 : Nye service- og driftsformer: Initiativ 9 Tilpasning af udgifter til den kommunale tandpleje (uddybende) Kommunenavn Nettobeløb Horsens Kommune ,0 1627,1 5 Herning Kommune ,8 1596,2 9 Randers Kommune ,5 1407,1 10 Silkeborg Kommune ,6 1596,5 14 Skive Kommune ,8 1838,3 6 Viborg Kommune ,7 1638,7 8 Gns. 382,9 1617,3 9 Holstebro Kommune ,9 1871,4 13 (4)* Note: Regnskab Antallet af klinikker er opgjort som antallet af selvstændige adresser med kommunale tandklinikker. Nogle klinikker har både tandregulering og almindelig klinikfunktion, men holder til i de samme lokaler, og er således kun talt med én gang. * Antallet af tandklinikker er pr. 1/1 15 nedbragt fra 13 til 4 oplyser tandplejen. Beregning: Kommunal tandpleje (1000 kr.) Udgift pr. indb. (Kr.) Udgift pr årig. (Kr.) Klinikker i kommunen (Antal) Udgifter, Holstebro Udgifter, hvis Holstebro var gns Netto besparelse ved gns Opregning 2015-priser

48 Nye service- og driftsformer: Initiativ 10 Det specialiserede voksenområde; botilbud: 85, 107 og 108 Beskrivelse Regnskab 2013 BDO har gennemgået udgifterne på det specialiserede voksenområde på følgende paragrafområder indenfor serviceloven: 85 Socialpædagogisk bistand 96 Borgerstyret personlig assistance 97 Ledsagerordning 98 Kontaktperson for døvblinde 99 Støtte- og kontaktperson 100 Dækning af nødvendige merudgifter 101 Behandlingstilbud til stofmisbrugere 102 Tilbud af behandlingsmæssig karakter 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Aktivitets- og samværstilbud 107 Midlertidige botilbud 108 Længerevarende botilbud 110 Forsorgshjem 141 Alkoholbehandling efter Sundhedsloven Realiserbarhed Samlede udgifter 2013 pr årig Gennemgangen viser, at Holstebro Kommunes udgifter på en række paragrafområder ligger lavt og-/eller under gennemsnittet, og der er derfor ikke lavet reduktionsforslag vedrørende disse forslag. På botilbudsområdet ( 85, 107 og 108) ligger udgifterne lidt over gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Dette behandles i den uddybende analyse. 48

49 Nye service- og driftsformer: Initiativ 10 Det specialiserede voksenområde; botilbud: 85, 107 og 108 Forslag Holstebro arbejder målrettet med en tilpasning af udgifterne på botilbudsområdet Målrettet arbejde med tilpasning af serviceniveauerne, målfastsættelse og revisitering. Systematisk gennemgang af udgiftsområderne på botilbuddene i kommunen Kortlægning af medarbejdertiden på botilbuddene, med henblik på at øge mængden af borgertid eller alternativt effektivisere på mængden af ikke borgeralteret tid (BTP måling mv.) Vagtplansanalyser: Overenskomstområdet for socialpædagoger hører til blandt de mest komplicerede i den offentlige sektor. Holstebro Kommune kan, erfaringsmæssigt, hente effektiviseringer ved at omlægge og specialiserede vagtplanlægningen. Dette kunne være ved at samle opgaven hos en person eller i et center, samt målrettet arbejde med incitamentsstyring blandt medarbejderne og lave aftaler om håndteringen af ikke varslede vagtskifte, så disse ikke altid koster en kompensation. Dette skal dog koordineres med fagforening. Dette indbefatter også en gennemgang af lønudbetalinger Regnskab Realiserbarhed Samlede udgifter 2013 pr , årig107 og