Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland

Transkript

1 Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland Analyse af virksomheders brug af regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland i Februar 2015 Region Midtjylland Regional Udvikling

2 Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland 1. udgave, 2015 ISBN: Udgiver: Region Midtjylland Forfattere: Chefkonsulent, Niels Dahl Christensen og udviklingskonsulent Søren Tranberg Region Midtjylland Skottenborg Viborg Publikationen kan også hentes på Region Midtjyllands hjemmeside: Medfinansieret af Den Europæiske Union 2

3 Forord Hidtil har viden om virksomhedernes brug af danske erhvervs- og innovationsordninger manglet, hvilket har skabt uklarhed over anvendelsen af og sammenhængen mellem ordninger og arbejdsdelingen mellem regioner og staten. I praksis benytter virksomhederne ofte flere ordninger og skræddersyr, med vejledning fra innovations- og erhvervsfremmesystemet, det tilbud, som passer til deres egne behov og udfordringer. I denne rapport følger Region Midtjylland op på den analyserapport Sammenhæng for vækst og innovation, udgivet i maj 2014, som blev udarbejdet af konsulentfirmaet DAMVAD i samarbejde med en arbejdsgruppe under Uddannelses- og forskningsministeriet, med deltagelse af repræsentanter fra blandt andet de regionale vækstfora. Selvom der var tale om et omfattende kortlægningsarbejde, var det ikke muligt at få så detaljerede oplysninger på de midtjyske virksomheders brug af ordninger, at eksempelvis brug af de enkelte regionale ordninger i de enkelte kommuner i Region Midtjylland kunne belyses. I denne rapport går Region Midtjylland derfor i dybden med yderligere data om de midtjyske virksomheders brug af regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger. Rapporten giver et mere detaljeret indblik i den lokale og regionale brug af ordningerne og svarer blandt andet på, hvor mange af de midtjyske virksomheder, der benytter nationale og regionale ordninger, hvilke ordninger, der benyttes mest og hvilke typer af virksomheder, der benytter ordningerne. Rapporten beskriver også, i hvilke af de midtjyske kommuner, der er flest virksomheder, som benytter innovations- og erhvervsfremmeordninger. Det skal bemærkes, at der er tale om en kortlægning og at rapporten ikke tolker på årsagssammenhænge. Vi ved samtidig, fra effektmåling foretaget af Danmarks Statistik for Erhvervsstyrelsen og regionerne, at de virksomheder, der benytter innovations- og erhvervsfremmeordningerne, oplever en større stigning i antallet af arbejdspladser og omsætning, end de virksomheder, der ikke deltager i ordningerne. Derfor vil det være af interesse for alle, der arbejder med innovations- og erhvervsfremmeordninger i Midtjylland at få et bedre overblik over brugen af ordninger. Ikke mindst i de enkelte kommuner i regionen kan det være interessant at få et indblik i, hvor mange af kommunens virksomheder, der benytter de regionale og nationale ordninger og at sammenligne med de andre kommuner i Region Midtjylland. Rapporten viser, at der er store forskelle på virksomhedernes brug af ordningerne fra kommune til kommune. God læselyst! Bent Mikkelsen, afdelingsleder Regional Udvikling, Region Midtjylland 3

4 Indholdsfortegnelse Forord 3 Indholdsfortegnelse 4 Indledning 5 1. Hovedresultater fra analysen af det nationale innovations- og erhvervsfremmesystem 6 Regionale og nationale ordninger supplerer hinanden 6 Virksomhedsstørrelse og alder har betydning 8 Brancheforskelle i brugen af ordninger 8 Regionale forskelle i brugen af programmer 9 2. Midtjyske virksomheders brug af innovations- og erhvervsfremmeordninger 11 Deltagelser i regionale ordninger 12 Deltagelser i de nationale ordninger 13 Deltagelser i regionale og nationale ordninger fordelt på kommuner 14 Antal deltagelser og brugere i kommuner 15 Deltagelser i ordninger pr arbejdssteder fordelt på kommuner 17 Deltagelser i udvalgte regionale ordninger 20 Deltagelser i regionale og nationale ordninger fordelt på branche 22 Industrivirksomheders deltagelse i regionale og nationale ordninger 23 Deltagelser i regionale og nationale ordninger fordelt på størrelse 25 Små virksomheder fordelt på udvalgte ordninger 26 Deltagernes virksomhedsstørrelse fordelt på kommuneniveau 27 Deltagervirksomhedernes alder i regionale og nationale ordninger 29 Andelen af deltagelser fra unge virksomheder i kommunerne 30 Anvendelsen af virkemidler i Midtjylland Sammenfatning Bilag 35 4

5 Indledning Med kortlægningen af det danske innovations- og erhvervsfremmesystem i rapporten Sammenhæng for innovation og vækst, maj 2014 gik nationale myndigheder og alle danske regioner for første gang sammen om den fælles ambition at koble forskellige databaser for at kortlægge det danske innovations- og erhvervsfremmesystem. Denne store datakoblingsøvelse gjorde det muligt at etablere en datasamling med observationer for de mere end unikke virksomheder, der fra 2007 og frem til 2013 samlet set har anvendt det danske innovations- og erhvervsfremmesystem gange. Kortlægningen er unik, ikke bare i en dansk, men også i en international sammenhæng. Datasamlingen udgjorde den første kortlægning af det danske innovations- og erhvervsfremmesystem, og har bidraget til at skabe et fælles videngrundlag på tværs af niveauer og systemer blandt de danske innovations- og erhvervsfremmeaktører. Kortlægningens formål har primært været at dokumentere og beskrive brugen af ordninger og sammenhænge i systemet. Kortlægningen blev primært baseret på kvantitative data, men indeholdt også en række kvalitative data fra et survey og en række interview med brugere og ikke brugere af systemet blandt virksomhederne. Den nationale rapport dækkede mere end virksomhedsdeltagelser fra mere end unikke virksomheder i perioden Denne rapport går i dybden med de mere end deltagelser fra mere end unikke virksomheder fra Region Midtjylland. Hovedkilderne for kortlægningen har været: Forsknings- og Innovationsstyrelsens InnovationDanmark database Erhvervsstyrelsens PRV-database over strukturfondsprojekter i regionerne Erhvervsstyrelsens database for Væksthusene Regionernes egne indberetninger for programmer der ikke er i strukturfondsregi Konsulentfirmaet DAMVADs Samspilsdatabase, som indeholder nationale forsknings- og innovationsprogrammer i Danmark Idet analysen fokuserede på innovations- og erhvervsfremmesystemet er tal fra bl.a. Eksportkreditrådet og Vækstfonden ikke medtaget, mens ventureinvesteringer af sidstnævnte er inkluderet. For yderligere beskrivelse af metoden bag rapporten henvises til bilag. Rapporten er struktureret således, at nogle hovedresultater fra den nationale analyse beskrives først og derefter går vi yderligere i detaljen med data om den regionale og lokale brug af ordningerne i Region Midtjylland. 5

6 1. Hovedresultater fra analysen af det nationale innovations- og erhvervsfremmesystem Der er mange interessante resultater af den nationale kortlægning af innovations- og erhvervsfremmesystemet. I dette afsnit sammenfatter vi en række af hovedresultater, inden vi i afsnit 2 går yderligere i detaljen med oplysninger om brugen af de enkelte ordninger i Region Midtjylland og hver enkelt kommune. Blandt hovedresultaterne i den nationale analyse er, at Regionale og nationale ordninger supplerer hinanden Innovations- og erhvervsfremmesystemet er især for de unge og ældre virksomheder. Virksomhedsstørrelse har betydning for brugen af ordninger Der er store brancheforskelle i brugen af ordninger Der er lokale forskelle i brugen af ordninger For detaljerede oplysninger om resultaterne i den nationale analyse henvises til denne på: Regionale og nationale ordninger supplerer hinanden I den nationale analyse er alle ordningerne blevet kategoriseret efter det hovedformål og det hovedvirkemiddel, som ordningerne anvender til at fremme vækst og innovation i de virksomheder, som har deltaget. 1 Et af hovedresultaterne af den nationalt dækkende analyse er, at mens vidensamarbejder, klynger og innovationsnetværk er de foretrukne virkemidler i de nationale programmer, så er information, vejledning og tilskud til rådgivning de foretrukne virkemidler i de regionale programmer. Overordnet set kan den store forskel i brug af virkemidler indikere, at det nationale og regionale niveau supplerer hinanden. Brugen af virkemidler i de nationale og regionale ordninger fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Brug af virkemidler i nationale og regionale ordninger Nationale Regionale Samlet Virkemidler Antal Andel i pct. Antal Andel i pct. Antal Andel i pct. Information og vejledning , , ,8 Vidensamarbejder , , ,8 Klynger og innovationsnetværk , , ,0 (Tilskud til) rådgivning 145 1, , ,1 Uddannelse og rekruttering , , ,3 Finansiering og garanti 787 5, , ,5 Generelle virksomheds- og forretningsnetværk , ,4 Total Kilde: Damvad 1 (2014) Note: Antallet (37.573) summer ikke helt til det totale antal (38.860), da der er enkelte projekter, der ikke er blevet kategoriseret efter virkemiddel. Hver enkelt ordning kan have op til tre virkemidler. Observationer vægtes efter hvor mange virkemidler, der er opgivet, hvis et projekt har angivet to virkemidler vægter hvert virkemiddel således kun med halv vægt. 1 For definitioner og afgrænsninger af de enkelte virkemidler se bilag 6

7 Som det fremgår af tabellen, har der samlet været mere end deltagelser i regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger i perioden (3). 2 Af disse har godt deltaget i nationale ordninger, mens næsten har deltaget i de regionale ordninger, som findes i de fem danske Regioner. De regionale deltagelser udgøres af to hovedtyper af deltagelser, dels vækstkortlægninger i de regionale væksthuse, dels deltagelser i regionale udviklingsprojekter, hvor størstedelen af projekterne er (med)finansieret af EU s strukturfonde. Samlet set er information og vejledning det mest anvendte virkemiddel, mens vidensamarbejder, klynger og innovationsnetværk og tilskud til rådgivning også er meget anvendte instrumenter i ordningerne. Nogle virksomheder anvender en innovations- og erhvervsfremmeordning én gang, mens andre virksomheder anvender flere forskellige ordninger i forlængelse af hinanden. I tabel 2 fremgår fordelingen af brugere på antal programdeltagelser opdelt på geografisk niveau. Mens tabel 1 er opgjort på antal deltagelser, er tabel 2 opgjort på antal unikke virksomheder, der har deltaget. Det ses af tabellen, at størstedelen af virksomhederne har været brugere af systemet en enkelt gang (næsten to tredjedele) eller to gange (20 pct.), hvorefter antallet af deltagelser gradvist falder. Dette mønster er nogenlunde ensartet på regionalt og nationalt niveau, om end det nationale niveau ser ud til at have en anelse tungere vægt blandt brugere med en enkelt deltagelse, mens det regionale niveau er lidt tungere for flergangsbrugere med to til fem deltagelser. Omvendt er det nationale niveau lidt tungere repræsenteret fra deltagelser. Tabel 2: Fordeling af brugere på antal deltagelser i en ordning og geografisk niveau Kun nationalt Kun regionalt Både nationalt og regionalt Samlet CVR-numre Andel (pct.) CVR-numre Andel (pct.) CVR-numre Andel (pct.) CVR-numre Andel (pct.) , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 37 0, , , ,4 21 0, , , ,3 12 0, , ,2 9 0,1 51 1,7 81 0, , ,2 57 0, , , , , ,9 43 0,2 Total Kilde: Damvad 1 (2014) 2 De regionale ordninger omfatter perioden De nationale ordninger omfatter perioden Se metodeafsnit i bilag. 7

8 Virksomhedsstørrelse og alder har betydning Kortlægningen har undersøgt betydningen af virksomhedens størrelse for brugen af innovations- og erhvervsfremmesystemet. Som det fremgår af tabel 3, er de mindste virksomheder med under ti ansatte langt oftere brugere af de regionale programmer, end de er af de nationale programmer. Væksthusene er en ofte benyttet indgang, og kortlægningen viser, at der er et betydeligt sammenfald imellem brugerne af vækstkortlægning og de andre regionale ordninger og nationale ordninger, der er målrettet små og mellemstore virksomheder. Tabel 3: Virksomhedsstørrelse blandt brugere af regionale og nationale ordninger 2012(3) Kun nationalt Kun regionalt Både regionalt og nationalt Samlet Antal ansatte Antal Andel i pct. Antal Andel i pct. Antal Andel i pct. Antal Andel i pct , , , , , , , , , , , , , , Ingen data , , , Total , Kilde: Damvad 1 (2014) Det forholder sig anderledes for de store virksomheder med mere end 100 ansatte. For de større virksomheder med mere end 50 ansatte er de statslige ordninger mere hyppigt anvendte. En anden observation er, at små virksomheder med 1-9 ansatte udgør en markant mindre andel af brugerne af innovations- og erhvervsfremmeordninger, end de udgør i Danmarks generelle virksomhedssammensætning. Brugerne af det danske innovations- og erhvervsfremmesystem er med andre ord generelt større virksomheder, end hvad der gør sig gældende for den danske erhvervsstruktur som helhed. Brancheforskelle i brugen af ordninger Kortlægningen afdækker, at der er tydelige forskelle mellem branchers brug af ordningerne, hvilket fremgår af nedenstående tabel 4. Det ses, at industrien i højere grad end andre brancher anvender innovations- og erhvervsfremmesystemet, fulgt af erhvervsservice- samt handels- og transportbranchen. Industrien er ligeledes den branche, der i størst omfang er overrepræsenteret i brugen af innovations- og erhvervsfremmesystemet i forhold til industriens andel af virksomheder 8

9 i Danmark. Godt 20 % af brugerne af systemet er industrivirksomheder, mens disse kun udgør knap 7 % af de danske virksomheder. Omvendt er brancher som bygge og anlæg samt ejendomshandel og udlejning underrepræsenteret i brugen af systemet, sammenlignet med disse branchers andel af de danske virksomheder. Tabel 4: Brugere af ordninger fordelt på brancher Branche Antal deltagelser Antal deltagelser (pct.) Antal Brugere Andel brugere (pct.) Andel virksomheder i Danmark (pct.) Landbrug, skovbrug og fiskeri 688 2, ,8 10,9 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed , ,3 6,8 Bygge og anlæg , ,1 10,5 Handel og transport mv , ,5 23,4 Information og kommunikation , ,6 4,9 Finansiering og forsikring 891 2, ,1 3,0 Ejendomshandel og udlejning 390 1, ,4 9,1 Erhvervsservice , ,8 15,9 Offentlig administration, undervisning og sundhed , ,7 8,1 Kultur, fritid og anden service , ,7 7,6 Ingen data Total Kilde: Damvad 2014 (1) Regionale forskelle i brugen af programmer Som vi nu skal se nærmere på varierer brugen af ordningerne både regionalt og lokalt. Hvis vi i første omgang ser på nogle forskelle mellem regionerne, fremgår det, at der er en overvægt af virksomheder der kun benytter de regionale ordninger blandt især de nordjyske virksomheder. Næsten 3/4 af de nordjyske brugere har kun anvendt en regional ordning mens meget få virksomheder kun har anvendt en national ordning. Billedet er omvendt særligt i Region Hovedstaden, hvor relativt flere virksomheder kun deltager i nationale ordninger. Generelt er deltagelsen i de regionale ordninger højere vest for Storebælt end i Østdanmark. Som det fremgår af tabel 5, er Region Midtjylland den region, hvor flest virksomheder har deltaget i både et regionalt og nationalt program. Region Sjælland er den region, hvor færrest virksomheder har deltaget i både et regionalt og nationalt program. 9

10 Tabel 5: Antal brugere af nationale og regionale ordninger fordelt på regioner (3) Kun nationale Kun regionale Både nationale og regionale Samlet Region Antal Andel i pct. Antal Andel i pct. Antal Andel i pct. Antal Andel i pct. Nordjylland 317 6, , , ,2 Midtjylland , , , ,8 Syddanmark , , , ,4 Hovedstaden , , , ,6 Sjælland , , , ,1 Ingen data Total Kilde: Damvad 1 (2014) Som det fremgår af tabel 5, kommer 26,6 % af alle de virksomheder, som både har deltaget i en national og en regional innovations- og erhvervsfremmeordning fra Region Midtjylland. De to regioner, der har det laveste antal virksomheder, der både har deltaget i en national og en regional ordning, er Region Sjælland og Region Nordjylland. 10

11 2. Midtjyske virksomheders brug af innovations- og erhvervsfremmeordninger Som det er vist i foregående kapitel, har der i den nationale analyse været tale om et omfattende kortlægningsarbejde. Det var dog i første omfang ikke muligt af få så detaljerede oplysninger på de midtjyske virksomheders brug af ordninger, at eksempelvis brug af de enkelte regionale ordninger i enkelte kommuner i Region Midtjylland kunne belyses. I dette kapitel analyseres yderligere data om de midtjyske virksomheders brug af regionale samt nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger, så brugen af de enkelte ordninger i de enkelte kommuner i Region Midtjylland kan belyses. Det fremgår blandt andet, hvor mange midtjyske virksomheder der benytter nationale og regionale ordninger, hvilke der benyttes mest og i hvilke midtjyske kommuner, der er flest virksomheder, som benytter innovations- og erhvervsfremmeordninger. Dette kapitel omfatter også data om virksomhedernes brug af nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger i Data for brug af de regionale ordninger omfatter stadig kun perioden Midtjyske virksomheder har i alt deltaget gange i regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger. I nedenstående redegøres for, hvordan deltagelserne fordeler sig på henholdsvis regionale og nationale ordninger. 11

12 Deltagelser i de regionale ordninger Der er i årene igangsat 23 strukturfondsfinansierede, regionale innovationsordninger i Midtjylland. I perioden har der været i alt deltagelser i disse ordninger fra midtjyske virksomheder. I tabel 6 fremgår deltagelserne fordelt på de regionale ordninger. Som det fremgår af tabellen, udgør Væksthus Midtjyllands vækstkortlægning næsten 50 % af deltagelserne. 90 % af deltagelserne fordeler sig på de fem øverste ordninger i tabellen. Alle disse ordninger har Væksthus Midtjylland som operatør. I vækstkortlægningen afdækkes virksomhedernes vækstpotentiale og der lægges en vækstplan for de virksomheder, som har et betydeligt vækstpotentiale. STARTmidt Accelerator programmet anvender virkemidler som rådgivning og netværk til at skabe flere vækstiværksættere, mens VÆKSTmidt Accelerator programmet anvender de samme virkemidler overfor etablerede små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Tabel 6: Midtjyske virksomheders deltagelser i midtjyske, regionale ordninger Regionale ordninger Total Væksthus Midtjylland (Vækstkortlægning) STARTmidt - Accelerator VÆKSTmidt - Accelerator 565 Internationalisering af midtjyske virksomheder 432 Netværksinitiativ - Midtjysk Klyngeprogram 143 Ikraft-kuponer 90 Genvej til Ny Viden 80 Kapitalformidling til iværksættere og virksomheder 56 Nye veje til Vækst Oplevelsesbaseret forretningsudvikling 46 Future Food Innovation 45 Klyngearbejde inden for livsstil, bolig og beklædning 41 CenSec - Klyngeudvikling 33 Cradle to Cradle som forretningsudvikling 31 Teknologiudvikling for energi og miljø 31 FØDEVAREmidt 25 CleanTEKmidt 24 Vækst via Visualisering 22 Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen 16 MTIC, MedTech Innovation Center 14 Underleverandørnetværk Midtjylland 10 Center for Pervasive Healthcare 2.0 (CfPH2.0) (Caretech) 8 Udvikling og omstilling af vindmølleindustrien 6 Softwarekorridoren 4 Total

13 Deltagelser i de nationale ordninger I årene har der også eksisteret en række nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger. I denne analyse er medtaget 28 ordninger. Fordelingen af midtjyske virksomheders deltagelser i disse fremgår af tabel 7, og udgør til sammen deltagelser. Tabel 7: Midtjyske virksomheders deltagelser i nationale ordninger Nationale ordninger Total Innovationsnetværk 796 Innovationsagenterne 757 Videnkupon (forskningskupon) 428 Videnpilot 276 EUDP 148 Fornyelsesfonden Tilskud 107 ELFORSK 103 GUDP 97 ErhvervsPhD 96 Innovationskonsortier 88 Innovationsmiljøer 86 Fødevare Innovation 84 DSF - Strategiske forskningsprojekter 79 Forsk_EL_NG_VE 63 Højteknologifonden 62 EBST: Brugerdreven innovation 60 Tilskudsordningen til miljøeffektiv teknologi 50 FP7 46 Åbne midler 41 EUopSTART 27 DSF - Strategiske forskningsalliancer 18 Eurostars 18 SPIR 18 Vækstfonden Venture Kapital 18 DSF - Strategiske forskningscentre 17 Vandsektorens teknologiudviklingsfond 15 Gazelle Growth 5 ABT fonden 2 Total Som det fremgår af tabellen ovenfor, er den mest anvendte nationale ordning Innovationsnetværk med 796 deltagelser fra midtjyske virksomheder. Innovationsagenter samt Videnkupon og Videnpilot er også benyttet i stort omfang. I dag er Videnkupon og Videnpilot slået sammen til ét sammenhængende program InnoBooster. Disse fire ordninger er igangsat af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 3 Bemærk, at data for de nationale ordninger går frem til 2013, hvor de regionale data kun går til

14 Deltagelser i regionale og nationale ordninger fordelt på kommuner Det er relevant at se nærmere på, hvordan de samlede virksomhedsdeltagelser i de regionale og nationale ordninger fordeler sig på kommuneniveau, hvilket fremgår af figur 1 nedenfor. Det er værd at bemærke, at der i alle midtjyske kommuner er flere deltagelser i regionale end nationale ordninger. Det ses endvidere, at der er stor forskel på antallet af virksomhedsdeltagelser på tværs af kommuner. Virksomheder i Aarhus Kommune har deltaget 2673 gange i regionale og nationale ordninger, mens der har været 104 deltagelser i Odder Kommune og 42 på Samsø. De store forskelle afspejler blandt andet store forskelle i antallet af virksomheder i målgruppen i de enkelte kommuner. Derfor redegøres der senere i denne rapport for, hvordan antallet af deltagelser i de enkelte kommuner ser ud, når det sammenholdes med det totale antal arbejdssteder i hver kommune. Figur 1: Antal virksomhedsdeltagelser i regionale og nationale ordninger i de midtjyske kommuner Antal deltagelser i regionale ordninger Antal deltagelser i nationale ordninger Totalt antal deltagelser i regionale og nationale ordninger Aarhus Herning Viborg Randers Silkeborg Horsens Skanderborg Holstebro Ringkøbing-Skjern Skive Favrskov Ikast-Brande Hedensted Stuer Syddjurs Norddjurs Lemvig Odder Samsø Figur 2 nedenfor illustrerer de samme kommuneopdelte data som i figur 1, men denne gang opgjort som den procentvise andel af de samlede deltagelser i alle kommuner. Her ses det, at der er relativt mange deltagelser i nationale ordninger fra virksomheder i specielt Aarhus og Viborg kommuner. Virksomheder i Aarhus Kommune tegner sig for en tredjedel af alle deltagelser i nationale ordninger i Region Midtjylland. 14

15 Figur 2: Andel virksomhedsdeltagelser i regionale og nationale ordninger i de midtjyske kommuner Andel af deltagelser i regionale ordninger Andel af deltagelser i nationale ordninger Total andel af deltagelse i regionale og nationale ordninger Aarhus Herning Viborg Randers Silkeborg Horsens Skanderborg Holstebro Ringkøbing-Skjern Skive Favrskov Ikast-Brande Hedensted Stuer Syddjurs Norddjurs Lemvig Odder Samsø Antal deltagelser og brugere i kommuner Som tidligere nævnt har hver virksomhed kunnet deltage i mere end én regional eller national ordning. I tabel 8 nedenfor er opgjort, hvor mange deltagelser og antal brugere (unikke virksomheder) der har deltaget i hver af de midtjyske kommuner. Endvidere er angivet, hvor mange gange virksomhederne i de enkelte kommuner i gennemsnit har deltaget i en ordning. Som det fremgår, har i alt unikke virksomheder deltaget i alt gange. Dvs. at hver virksomhed i gennemsnit har deltaget i en regional og/eller national ordning 2,11 gange fra (3). 5 Den kommune, hvor virksomhederne i gennemsnit har deltaget flest gange, er Ikast-Brande med 2,54, mens virksomheder i Odder Kommune i gennemsnit har deltaget færrest gange, nemlig 1,68. 4 Enkelte virksomheder har ikke kunnet henføres til en kommune via Experian databasen, hvorfor totaltallet for deltagelser ikke summerer op til de deltagelser, som beskrevet i bilag om metode. 5 De regionale ordninger omfatter perioden De nationale ordninger omfatter perioden Se metodeafsnit i bilag. 15

16 Tabel 8: Deltagelser og brugere af midtjyske og nationale ordninger samt antal deltagelser i gennemsnit, kommuneopdelt Kommuner Antal deltagelser Antal brugere Gennemsnitligt antal deltagelser Antal Andel Antal Andel Aarhus ,4% ,1% 2,13 Herning 627 6,7% 323 7,2% 1,94 Viborg 619 6,6% 261 5,8% 2,37 Randers 609 6,5% 296 6,6% 2,06 Silkeborg 572 6,1% 295 6,6% 1,94 Horsens 548 5,8% 248 5,6% 2,21 Skanderborg 468 5,0% 214 4,8% 2,19 Holstebro 461 4,9% 218 4,9% 2,11 Skive 428 4,5% 182 4,1% 2,35 Ringkøbing-Skjern 369 3,9% 182 4,1% 2,03 Favrskov 345 3,7% 153 3,4% 2,25 Ikast-Brande 340 3,6% 134 3,0% 2,54 Hedensted 306 3,3% 154 3,4% 1,99 Struer 276 2,9% 126 2,8% 2,19 Syddjurs 242 2,6% 127 2,8% 1,91 Norddjurs 231 2,5% 126 2,8% 1,83 Lemvig 152 1,6% 83 1,9% 1,83 Odder 104 1,1% 62 1,4% 1,68 Samsø 42 0,4% 24 0,5% 1,75 Total ,0% ,0% 2,11 I nedenstående tabel 9 er de brugere (unikke virksomheder) fordelt på kommuner, samt hvorvidt det har været brugere af regionale eller nationale ordninger, eller om de har brugt både regionale og nationale i perioden (3). Det fremgår, at virksomheder (54 %) kun har brugt regionale ordninger virksomheder (30 %) har kun benyttet nationale ordninger, mens 752 (17 %) både har benyttet regionale og nationale ordninger. Tallene dækker dog over betydelige forskelle mellem virksomheder i de enkelte kommuner. Af de virksomheder i Struer Kommune, som har benyttet en ordning, har 68 % benyttet en regional ordning, mens det tilsvarende tal for virksomheder i Hedensted Kommune kun er 48 %. I Norddjurs Kommune findes den største andel af virksomheder, som kun har benyttet de nationale ordninger (36 %), mens det er 16 % af virksomhederne fra Skive Kommune, der kun har brugt de nationale ordninger. I Skanderborg og Ikast-Brande Kommuner har 22 % af virksomhederne både benyttet regionale og nationale ordninger, mens det kun gælder for 6 % af virksomhederne i Odder Kommune. 16

17 Tabel 9: Antal brugere, der har brugt regionale, nationale ordninger eller begge dele, kommuneopdelt Kommuner Regionale Nationale Både regionale og nationale Total Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Aarhus % % % % Herning % 94 29% 59 18% % Randers % 75 25% 48 16% % Silkeborg % 97 33% 41 14% % Viborg % 70 27% 55 21% % Horsens % 79 32% 42 17% % Holstebro % 42 19% 37 17% % Skanderborg % 55 26% 48 22% % Ringkøbing-Skjern 93 51% 59 32% 30 16% % Skive % 29 16% 33 18% % Hedensted 74 48% 54 35% 26 17% % Favrskov 77 50% 45 29% 31 20% % Ikast-Brande 65 49% 40 30% 29 22% % Struer 86 68% 25 20% 16 13% % Syddjurs 68 54% 40 31% 19 15% % Norddjurs 60 48% 45 36% 21 17% % Lemvig 51 61% 21 25% 11 13% % Odder 40 65% 18 29% 4 6% % Samsø 15 63% 6 25% 3 13% % Total % % % % Deltagelser i ordninger pr arbejdssteder fordelt på kommuner Som det fremgik af tabel 9, er der stor forskel på antallet af virksomhedsdeltagelser i de regionale og nationale ordninger på tværs af kommunerne. Dette hænger naturligvis sammen med den store forskel i antal virksomheder pr. kommune. Det er derfor relevant, at se nærmere på fordelingen af virksomhedsdeltagelserne i forhold til antal virksomheder i kommunerne. Nedenstående figur 3 illustrerer hvor mange deltagelser, der har været i både regionale og nationale ordninger pr arbejdssteder i de enkelte kommuner (vist med farveskala). For hver kommune er endvidere angivet det samlede antal deltagelser i hver kommune (med orange skrift). I tabellen til højre for kortet er angivet det præcise antal deltagelser pr arbejdssteder i hver kommune. Der er flest deltagelser pr arbejdssteder i Struer, Aarhus og Skive Kommuner, mens der er færrest i Ringkøbing-Skjern, Syddjurs og Odder Kommuner. 17

18 Figur 3: Regionale og nationale deltagelser pr arbejdssteder Struer 240,2 Aarhus 186,4 Skive 162,6 Holstebro 154,6 Skanderborg 153,7 Ikast-Brande 152,6 Horsens 141,9 Favrskov 140,0 Randers 137,8 Herning 133,2 Silkeborg 123,8 Samsø 121,7 Viborg 119,7 Lemvig 114,5 Hedensted 114,2 Norddjurs 104,7 Ringkøbing-Skjern 103,6 Syddjurs 96,0 Odder 95,6 Note: Samlet antal deltagelser med orange. Antal deltagelser i regionale og nationale ordninger:

19 Hvis der udelukkende ses på deltagelser i nationale ordninger, ser billedet lidt anderledes ud, hvilket fremgår af nedenstående figur 4. Igen ligger Struer og Aarhus Kommuner i top tre, men nu sammen med Ikast-Brande Kommune. Lemvig, Syddjurs og Odder Kommuner har haft færrest deltagelser pr arbejdssteder. Figur 4: Nationale deltagelser pr arbejdssteder Aarhus 80,3 Struer 67,9 Ikast-Brande 66,0 Horsens 57,2 Skanderborg 55,5 Viborg 49,5 Favrskov 49,1 Silkeborg 48,9 Skive 47,5 Herning 46,1 Randers 44,4 Holstebro 42,9 Hedensted 42,2 Norddjurs 41,7 Ringkøbing-Skjern 37,0 Samsø 34,8 Lemvig 33,2 Syddjurs 32,9 Odder 25,7 Note: Samlet antal deltagelser med orange. Antal deltagelser i nationale ordninger:

20 Figur 5 nedenfor viser deltagelser pr arbejdssteder i regionale ordninger. Struer Kommune er som den eneste kommune med i top tre igen. Skive og Holstebro Kommuner har også haft en relativt stor deltagelsesgrad i de regionale ordninger. Ringkøbing-Skjern, Syddjurs og Norddjurs Kommuner har omvendt haft de relativt færreste deltagelser pr arbejdssteder. Figur 5: Regionale deltagelser pr arbejdssteder Struer 172,3 Skive 115,1 Holstebro 111,7 Aarhus 106,1 Skanderborg 98,2 Randers 93,5 Favrskov 90,9 Herning 87,1 Samsø 87,0 Ikast-Brande 86,6 Horsens 84,7 Lemvig 81,4 Silkeborg 74,9 Hedensted 72,0 Viborg 70,2 Odder 69,9 Ringkøbing-Skjern 66,5 Syddjurs 63,0 Norddjurs 63,0 Note: Samlet antal deltagelser med orange. Antal deltagelser i regionale ordninger: Deltagelser i udvalgte regionale ordninger Hidtil har vi set på antal deltagelser pr arbejdssteder i de enkelte kommuner. Det er ligeledes interessant at se på deltagelsen i nogle udvalgte regionale innovations- og erhvervsfremmeordninger. I det følgende er udvalgt de to største regionale ordninger målt på antal deltagelser (se tidligere tabel 6). Det drejer sig om henholdsvis STARTmidt Accelerator og VÆKSTmidt Accelerator. Deltagelsen i disse ordninger illustreres i nedenstående to figurer 6 og 7. 20

21 Deltagelse i STARTmidt Accelerator Målgruppen for STARTmidt Accelerator er iværksættervirksomheder med vækstpotentiale. Det ses af figur 6, at der er relativt flest virksomheder, der benytter denne ordning i Struer, Holstebro og Aarhus Kommuner. De kommuner, hvor relativt færrest virksomheder benytter ordningen, er Ringkøbing-Skjern, Hedensted og Norddjurs Kommuner. Der er meget stor forskel på, hvor intensivt STARTmidt Accelerator benyttes i de enkelte kommuner. Iværksættere i Struer Kommune benytter således ordningen over 6 gange mere end iværksættere i Norddjurs Kommune. Figur 6: Deltagelser pr arbejdssteder i STARTmidt Accelerator Struer 55,7 Holstebro 29,8 Aarhus 23,6 Samsø 23,2 Randers 22,4 Skive 22,0 Odder 20,2 Silkeborg 16,9 Lemvig 16,6 Herning 16,6 Favrskov 15,8 Horsens 14,5 Skanderborg 14,4 Ikast-Brande 13,5 Viborg 12,4 Syddjurs 12,3 Ringkøbing-Skjern 11,2 Hedensted 10,5 Norddjurs 8,6 Note: Samlet antal deltagelser med orange. Antal deltagelser i STARTmidt + STARTmidt Accelerator : Deltagelse i VÆKSTmidt Accelerator Målgruppen for VÆKSTmidt Accelerator er etablerede virksomheder med vækstpotentiale. Det ses af figur 7, at relativt flest virksomheder benytter denne ordning i Skive, Skanderborg og Norddjurs Kommuner. Virksomheder i Silkeborg, Aarhus og Odder Kommuner benytter omvendt ordningen relativt mindst. Også i denne ordning er der stor forskel på, hvor intensivt den benyttes i de enkelte kommuner. Virksomheder i Skive Kommune bruger således ordningen godt 4 gange mere end virksomheder i Odder Kommune. 21

22 Figur 7: Deltagelser pr arbejdssteder i VÆKSTmidt Accelerator Skive 15,2 Skanderborg 11,2 Norddjurs 10,4 Ikast-Brande 9,9 Favrskov 9,7 Randers 9,3 Lemvig 9,0 Samsø 8,7 Herning 8,3 Ringkøbing-Skjern 8,1 Hedensted 7,8 Holstebro 7,4 Viborg 6,8 Horsens 6,7 Syddjurs 6,3 Struer 6,1 Silkeborg 5,8 Aarhus 5,7 Odder 3,7 Note: Samlet antal deltagelser med orange. Antal deltagelser i VÆKSTmidt + VÆKSTmidt Accelerator : 507. Deltagelser i regionale og nationale ordninger fordelt på branche Nedenstående tabel 10 viser midtjyske virksomheders brug af regionale og nationale ordninger i Region Midtjylland, fordelt på brancher. Det ses, at industrien er den branche, der i størst omfang benytter ordningerne. Industrivirksomheder udgør 30 % af deltagelserne i de regionale ordninger og 36 % i de nationale. Erhvervsservicebranchen og handelsbranchen følger som de næst mest aktive brugere af ordningerne. Det bemærkes, at især handelsvirksomheder benytter regionale ordninger relativt mere end nationale. 22

23 Tabel 10: Midtjyske virksomheders brug af midtjyske og nationale ordninger, brancheopdelt Brancher Regionale Nationale Andel regionale Andel nationale Industri m.m % 36% Erhvervsservice % 24% Handel m.m % 15% Information m.m % 9% Bygge- og anlæg % 3% Finansiering m.m % 2% Kultur, fritid og anden service % 3% Landbrug m.m % 4% Offentlig administration m.m % 1% Ejendomshandel og udlejning % 2% Total % 100% Industrivirksomheders deltagelse i regionale og nationale ordninger Industrien er, som det fremgår ovenfor, den branche i Midtjylland der i størst omfang benytter regionale og nationale ordninger. Det er derfor relevant at se, hvordan industrivirksomheders deltagelser fordeler sig på de midtjyske kommuner. Tabel 11 nedenfor viser hvor mange deltagelser fra industrivirksomheder, der har været i de enkelte kommuner i forhold til det samlede antal virksomhedsdeltagelser i kommunerne. Fx har 55 % af samtlige deltagelser i Skive og Lemvig Kommuner været fra industrivirksomheder. Mens det tilsvarende tal er 19 % for Aarhus Kommune og 15 % for Samsø Kommune. En af forklaringerne på tallene kan være, at der i Skive og Lemvig Kommuner er relativt mange industrivirksomheder, mens dette i mindre grad gør sig gældende for Aarhus og Samsø Kommuner. 23

24 Tabel 11: Industrivirksomheders deltagelse i regionale og nationale ordninger i forhold til alle brancher, kommuneopdelt Industrivirksomheders deltagelse Total Kommuner Antal industri Andel industri Antal alle brancher Skive % 396 Lemvig 78 55% 143 Ringkøbing-Skjern % 331 Hedensted % 290 Ikast-Brande % 296 Horsens % 502 Syddjurs 89 39% 230 Odder 36 36% 99 Silkeborg % 539 Randers % 591 Holstebro % 445 Herning % 571 Skanderborg % 441 Norddjurs 67 30% 226 Favrskov 84 27% 312 Struer 69 26% 266 Viborg % 557 Aarhus % 2505 Samsø 6 15% 40 Total % Vi har nu set på industrivirksomhedernes andel af de samlede deltagelser. Det er dog også relevant at vide, med hvilken intensitet industrivirksomhederne i de enkelte kommuner benytter ordningerne. Nedenstående figur 8 illustrerer hvor mange deltagelser fra industrivirksomheder, der har været i de regionale og nationale ordninger ud af industrielle arbejdssteder i hver kommune. Skive, Holstebro og Aarhus Kommuner har de fleste deltagelser fra industrivirksomheder, ud af industriarbejdssteder. Norddjurs, Viborg og Samsø Kommuner har haft færrest. Industrivirksomheder i Skive Kommune har i gennemsnit deltaget 3 gange så ofte i regionale og nationale ordninger som industrivirksomheder på Samsø. 24

25 Figur 8: Industrivirksomheders deltagelser pr industriarbejdssteder Skive 931,6 Holstebro 769,6 Aarhus 683,4 Struer Ikast-Brande 645,9 Horsens 637,8 Skanderborg 589,2 Hedensted 563,9 Ringkøbing-Skjern 557,3 Lemvig 557,1 Silkeborg 532,6 Odder 514,3 Randers 504,8 Herning 482,4 Favrskov 466,7 Syddjurs 454,1 Norddjurs 338,4 Viborg 336,8 Samsø 285,7 Note: Samlet antal deltagelser med orange. Totalt antal industrideltagelser i regionale og nationale ordninger (3) = 2794 Deltagelser i regionale og nationale ordninger fordelt på størrelse Det er endvidere relevant at se på, hvordan virksomhederne fordeler sig på brugen af regionale og nationale ordninger efter virksomhedsstørrelse. Som det ses af figur 9, er der betydelige forskelle i, hvor store virksomhederne er i de regionale og nationale ordninger. Overordnet set, er der en større andel små virksomheder, der deltager i de regionale ordninger end i de nationale. 60 % af deltagervirksomhederne i de regionale ordninger har 1-9 ansatte, mens det kun gælder for 37 % af deltagerne i de nationale. Modsvarende udgør virksomheder med over 100 ansatte kun 3 % af deltagelserne i regionale ordninger, mens det tilsvarende tal er 20 % i de nationale ordninger. Tallene vidner om, at ydelserne fra de regionale ordninger i større grad henvender sig til de mindre virksomheder, mens de nationale i større grad henvender sig til de større. 25

26 Figur 9: Virksomhedsdeltagelser i regionale og nationale ordninger fordelt efter virksomhedsstørrelse Andel deltagelser fordelt på virksomhedsstørrelse 70% 60% 50% Regionale ordninger Nationale ordninger 40% 30% 20% 10% 0% Virksomhedsstørrelse (antal ansatte) Små virksomheder fordelt på udvalgte ordninger Idet små virksomheder (1-9 ansatte) står for de fleste deltagelser i både regionale og nationale ordninger, er det interessant at se nærmere på, hvordan denne gruppe af virksomheder fordeler sig på udvalgte regionale og nationale ordninger. Nedenstående tabel 12 viser udvalgte regionale og nationale ordninger med henholdsvis højeste og laveste deltagelse fra små virksomheder. Af regionale ordninger er STARTmidt Accelerator og Kapitalformidling benyttet mest, mens det for nationale ordninger er Innovationsmiljøer og Vækstfonden Venture Kapital. De regionale ordninger, der er brugt mindst af de små virksomheder er Underleverandørnetværk Midtjylland og Klyngearbejde inden for livsstil, bolig og beklædning. De mindst brugte nationale ordninger for de små virksomheder er DSF - Strategiske forskningscentre og Erhvervs PhD. Ovenstående giver god mening, ud fra typen af ydelser i de enkelte ordninger, som henvender sig til forskellige hovedmålgrupper af virksomheder. 26

27 Tabel 12: Regionale og nationale ordninger med højeste og laveste deltagelse fra små virksomheder Regionale og nationale ordninger med højeste andel af små virksomheder (1-9 ansatte) Regionale og nationale ordninger med laveste andel af små virksomheder (1-9 ansatte) Regionale ordninger, gns. 60% Regionale ordninger, gns. 60% STARTmidt - Accelerator 90% Underleverandørnetværk Midtjylland (n=10) 10% Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i Region Midtjylland 81% Klyngearbejde inden for livsstil, bolig og beklædning 19% Ikraft-kuponer 78% VÆKSTmidt - Accelerator 25% Teknologiudviklingsprogrammet - Teknologiudvikling for energi og miljø 71% Vækst via Visualisering 25% Netværksinitativ - Midtjysk Klyngeprogram 68% Nye veje til vækst og Oplevelsesbaseret forretningsudvikling 33% Nationale ordninger, gns. 37% Nationale ordninger, gns. 37% Innovationsmiljøer 98% DSF - Strategiske forskingscentre (n=17) 6% Vækstfonden Venture Kapital (n=9) 69% ErhvervsPhD 9% EUopSTART 67% Højteknologifonden 12% Videnkupon (forskningskupon) 53% Vandsektorens teknologiudviklingsfond 14% Videnpilot 53% Innovationskonsortier 17% Eurostars 53% Deltagernes virksomhedsstørrelse fordelt på kommuneniveau De gennemsnitlige virksomhedsstørrelser i kommunerne er forskellige. Dette har bl.a. indflydelse på, i hvilket omfang virksomhederne i de enkelte kommuner bruger de regionale og nationale ordninger, som det også fremgik af ovenstående tabel 12. Nedenstående figur 10 illustrerer den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse målt på ansatte i samtlige deltagelser i regionale og nationale ordninger fra (3). Der er betydelig forskel i de gennemsnitlige størrelser hos deltagervirksomhederne. I Ikast-Brande og Viborg Kommuner er tallet over 200 ansatte pr. virksomhed, mens det i Odder og Samsø Kommuner ligger på omkring 10 ansatte pr. virksomhed. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være enkelte store virksomheder, som kan trække gennemsnitstallene markant op, idet de store virksomheder ofte er brugere af en eller flere forskellige ordninger og kan benytte en ordning mere end én gang. 27

28 Figur 10: Gennemsnitlig virksomhedsstørrelse (antal ansatte) i samtlige deltagelser i regionale og nationale ordninger Note: Samlet antal deltagelser af virksomheder med orange. Kort viser regionale og nationale ordninger samlet. Ikast-Brande 224,1 Viborg 201,1 Struer 94,3 Aarhus 87,7 Silkeborg 58,2 Holstebro 51,2 Randers 43,6 Skive 43,0 Skanderborg 42,4 Hedensted 38,8 Ringkøbing-Skjern 38,7 Horsens 37,7 Favrskov 32,1 Herning 31,4 Syddjurs 28,7 Lemvig 28,4 Norddjurs 27,8 Odder 13,1 Samsø 8,0 Eftersom enkelte få store virksomheder kan påvirke gennemsnitstallet mærkbart, er det relevant at se på et udsnit af deltagervirksomhedernes størrelse, eksempelvis de små med 1-9 ansatte. Nedenstående figur 11 viser denne population af deltagervirksomheder i både regionale og nationale ordninger. Det ses, at 47 % af alle virksomhedsdeltagelser i Silkeborg Kommune udgøres af små virksomheder. I Ringkøbing-Skjern er tallet 32 %. 28

29 Figur 11: Små virksomheders (1-9 ansatte) andel af deltagelser i regionale og nationale ordninger Silkeborg 47,0 Samsø 45,2 Viborg 44,6 Holstebro 43,8 Aarhus 42,5 Struer 41,3 Odder 39,4 Hedensted 38,6 Skanderborg 38,2 Skive 38,1 Norddjurs 37,7 Syddjurs 37,2 Favrskov 37,1 Horsens 37,0 Herning 36,4 Ikast-Brande 33,8 Lemvig 32,9 Randers 32,5 Ringkøbing-Skjern 32,2 Note: Samlet antal devltagelser af små virksomheder (1-9 ansatte) med orange. Kort viser regionale og nationale ordninger samlet. Deltagervirksomhedernes alder i regionale og nationale ordninger Det kan endvidere være interessant at se på deltagervirksomhedernes alder i forhold til, hvilke ordninger de typisk benytter. I nedenstående tabel 13 er angivet, hvilke regionale og nationale ordninger gruppen af unge virksomheder (stiftet i 2008 eller senere) benytter henholdsvis mest og mindst. I gennemsnit er 43 % af de virksomheder, der benytter de regionale ordninger unge virksomheder, mens dette kun gælder for 17 % af de virksomheder, som benytter de nationale. Af de regionale ordninger er de mest brugte STARTmidt Accelerator og Ikraft-kuponer, og de mest brugte nationale er Innovationsmiljøer og EUopSTART. De regionale ordninger som benyttes mindst af de unge virksomheder er Vækst via Visualisering og VÆKSTmidt Accelerator, mens det for de nationale er SPIR og DSF Strategiske forskningscentre. 29

30 Tabel 13: Regionale og nationale ordninger med højeste og laveste deltagelse fra unge virksomheder Regionale og nationale ordninger med højeste andel af unge deltagelser (stiftet 2008 eller senere) Regionale og nationale ordninger med laveste andel af unge deltagelser (stiftet 2008 eller senere) Regionale ordninger, gns. 43% Regionale ordninger, gns. 43% STARTmidt - Accelerator 81% Vækst via Visualisering 5% Ikraft-kuponer 56% VÆKSTmidt - Accelerator 6% CleanTEKmidt 48% Nye veje til Vækst Oplevelsesbaseret forretningsudvikling 9% Teknologiudviklingsprogrammet - Teknologiudvikling for energi og miljø Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i Region Midtjylland 47% Klyngearbejde inden for livsstil, bolig og beklædning 14% 42% Udvikling og omstilling af vindmølleindustrien n=7 17% Genvej til ny viden 42% Nationale ordninger, gns. 17% Nationale ordninger, gns. 17% SPIR 6% Innovationsmiljøer 83% DSF - Strategiske forskingscentre 6% EUopSTART 56% Højteknologifonden 7% Vandsektorens teknologiudviklingsfond 53% ErhvervsPhD 7% Eurostars 33% Innovationskonsortier 7% Vækstfonden Venture Kapital (n=9) 33% Andelen af deltagelser fra unge virksomheder i kommunerne Som det fremgår af figur 12 nedenfor, er der også på kommuneniveau markant forskel på hvor stor en andel af virksomhedsdeltagelserne, der udgøres af unge virksomheder. I Struer og Samsø Kommuner er det over 40 % af deltagerne, der er unge virksomheder, mens det i Lemvig og Ikast-Brande Kommuner er ca. 25 %. 30

31 Figur 12: Unge virksomheders andel af deltagelser i de regionale og nationale ordninger Struer 45,7 Samsø 40,5 Holstebro 39,7 Aarhus 37,7 Odder 36,5 Randers 35,6 Viborg 32,8 Horsens 30,7 Syddjurs 30,2 Ringkøbing-Skjern 29,5 Hedensted 28,8 Skanderborg 27,8 Norddjurs 27,7 Herning 27,0 Silkeborg 26,7 Favrskov 26,6 Skive 26,4 Lemvig 25,7 Ikast-Brande 25,0 Note: Samlet antal deltagelser af unge virksomheder (stiftet i 2008 eller senere) med orange. Kort viser regionale og nationale ordninger samlet. Anvendelsen af virkemidler i Midtjylland Som nævnt i indledningen til denne rapport er alle ordningerne blevet kategoriseret efter det hovedvirkemiddel, som ordningerne anvender til at fremme vækst og innovation i de virksomheder, som har deltaget. 6 Figur 14 viser i hvilket omfang, de enkelte hovedvirkemidler samlet set er blevet benyttet af midtjyske deltagervirksomheder i regionale og nationale ordninger. Det ses, at Information og vejledning er langt det mest benyttede virkemiddel i de ordninger, som midtjyske virksomheder har deltaget i. Uddannelse og rekruttering som hovedvirkemiddel er derimod det, som er benyttet mindst. 7 6 For definitioner og afgrænsninger af de enkelte virkemidler se bilag. 7 Se bilag om metode for forklaring på, hvorfor antallet af virksomheder, der har benyttet uddannelse og kompetenceudvikling er lavt i analysen. 31

32 Figur 13: Antal gange virkemidler samlet set er benyttet i regionale og nationale ordninger Antal gange virkemidler samlet set er benyttet i regionale og nationale ordninger Information og vejledning Videnssamarbejder (Tilskud til) rådgivning Klynge og innovationsnetværk Generelle virksomhedsog Finansiering og garanti forretningsnetværk Uddannelse og rekruttering Samme data som i ovenstående figur 13 er i nedenstående figur 14 opdelt på, hvor mange gange midtjyske deltagervirksomheder har benyttet et virkemiddel i henholdsvis regionale og nationale ordninger. Det fremgår, at der er betydelig forskel på, hvilke virkemidler der typisk benyttes i regionale ordninger, og hvilke der typisk benyttes i nationale. F.eks. er (Tilskud til) rådgivning næsten udelukkende benyttet i regionale ordninger. Til gengæld benyttes Videnssamarbejder væsentlig mere i nationale end i regionale ordninger. Figur 14: Antal gange virkemidler er benyttet i hhv. regionale og nationale ordninger Antal gange virkemidler er benyttet i hhv. regionale og nationale ordninger Regionale ordninger Nationale ordninger Information og vejledning (Tilskud til) rådgivning Generelle virksomheds- og forretningsnetværk Finansiering og garanti 249 Videnssamarbejder 88 Klynge og innovationsnetværk Uddannelse og rekruttering 32

33 3. Sammenfatning Denne rapport har givet et detaljeret indblik i den lokale og regionale brug af de danske og midtjyske innovations- og erhvervsfremmeordninger. En tilsvarende kortlægning er ikke tidligere foretaget. Kortlægningen viser blandt andet, at Region Midtjylland er den region, hvor næst flest virksomheder har deltaget i innovations- og erhvervsfremmeordninger, kun overgået af region Hovedstaden. Region Midtjylland er dog den region, hvor flest virksomheder har deltaget i både regionale og nationale ordninger, hvilket kan indikere en relativt god sammenhæng mellem regionale og nationale ordninger. Dette understøttes af, at det især er de mindre og yngre virksomheder som benytter de regionale ordninger, mens det typisk er de større og mere modne virksomheder, som benytter de statslige ordninger. Samtidig viser kortlægningen en vis arbejdsdeling mellem det regionale og nationale niveau i Region Midtjylland. Hvor virksomhederne især benytter ordninger, der tilbyder information og vejleding, virksomhedsnetværk og rådgivning på det regionale niveau, deltager virksomhederne oftest i viden- og klyngesamarbejde på det nationale niveau. Det giver et samlet billede af, at de regionale ordninger typisk er virksomhedernes første møde med ydelserne i innovations- og erhvervsfremmesystemet. De nationale ordninger benyttes typisk, når virksomheden har opnået en vis størrelse, alder og erfaring med brug af ordninger. Kortlægningen viser også, at der er betydelige forskelle i hvilke brancher, der benytter innovations- og erhvervsfremmeordningerne mest. Industrien er den branche, der i størst omfang er overrepræsenteret i brugen af innovations- og erhvervsfremmesystemet i forhold til industriens andel af virksomheder i Danmark. Godt 25 % af alle deltagelser i danske innovations- og erhvervsfremmeordninger udgøres af industrivirksomheder, mens disse kun udgør knap 7 % af de danske virksomheder. I Midtjylland er det hele 32 % af deltagelserne, der er fra industrivirksomheder. Analysen viser, at 90 % af de regionale deltagelser er samlet på 5 unikke ordninger, herunder Væksthusets vækstkortlægning og en række af de ordninger for iværksættere og virksomheder, som tilbyder rådgivning og virksomhedsnetværk, såsom VÆKSTmidt Accelerator og STARTmidt Accelerator. 33