Analyse af den specialpædagogiske indsats på skoleområdet

Transkript

1 Analyse af den specialpædagogiske indsats på skoleområdet Børn, unge og læring, december 2015

2 Indhold 1 Indledning Baggrund og formål Foranalyse Rammer og metode Afgrænsning Overordnede anbefalinger på baggrund af analysen Status på specialområdet Ændringer på specialområdet Interne specialtilbud i Halsnæs Kommune Segregerende og inkluderende tilbud Børn der modtager specialpædagogisk bistand og anden faglig støtte i Halsnæs Kommune Elever i interne specialtilbud Elever i eksterne specialtilbud Overblik over målgrupper Sammenligning med andre kommuner Økonomi Inklusionsgrad Andelen af sårbare børn Visitationsstruktur Økonomisk perspektiv på visitation Incitamentsstrukturer Kortlægning af sagsgange og udfordringer Målgruppebeskrivelser af interne og eksterne tilbud De fælleskommunale specialtilbud Analyse af heldagsskolen Ændringer for heldagsskolen Fremtidige udfordringer Inklusionsklasserne Udfordringer efter skolesammenlægninger og lukning af specialklasserækken Elever der falder uden for tilbuddenes målgrupper Konklusion og fremadrettede anbefalinger Perspektivering Dagtilbuds betydning for specialtilbud Kørsel Anbragte børn

3 5.4 Den robuste folkeskole Bilag 1 Eksempler på målgruppebeskrivelser...32 Autismecentret Basen, Halsnæs kommune...32 Skolen ved Skoven, Hillerød Kommune

4 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Med udgangspunkt i Halsnæs Kommunes brændende platforme og inklusionspolitik kan man formulere to målsætninger omkring børn i dagtilbud og skoler. Den første målsætning tager udgangspunkt i Halsnæs Kommunes brændende platforme omkring faglighed og uddannelsesniveau og handler om, at alle børn skal blive så dygtige som muligt. Den anden målsætning tager afsæt i inklusionspolitikken og handler om, at flest mulige børn skal blive en del af almenmiljøet. Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab 1. Med inklusionstankegangen er der sat en ambitiøs dagsorden, hvor flere elever med særlige behov skal være en del af den almindelige undervisning, samtidig med at elevernes faglige resultater forbedres, og de forsat trives. Disse målsætninger udfordres af, at kommunen oplever en stigning i skolebørn, der visiteres til specialundervisningstilbud. Det er tilbud, hvor det faglige niveau ikke altid er velbeskrevet, og hvor det dermed kan være vanskeligt at vurdere, om indsatsen lever op til målsætningerne og de højere omkostninger, der er forbundet med anvendelsen af specialtilbud. Derudover ligger Halsnæs Kommune udgiftsmæssigt i den høje ende på specialområdet i forhold til sammenlignelige kommuner. Der ønskes derfor med analysen en afdækning af faglighed og økonomi i de specialiserede tilbud, herunder Heldagsskolen, for at forklare udviklingen, samt identificere udviklingspotentialer. Formålet med analysen er dermed at afdække de faglige, strukturelle, økonomiske og organisatoriske faktorer, der modvirker inklusion. Med udgangspunkt i denne viden, sammenholdt med teoretisk viden om de faktorer der virker fremmende på inklusion, er målet derudover at fremkomme med forslag til ændret praksis og strukturer, der kan sikre en højere grad af inklusion. Desuden ønskes en viden om mål og indhold i specialtilbud for på den baggrund at kunne vurdere om de sikrer, at børnene bliver så dygtige, de kan, eller om der lokalt kan udvikles tilbud, der i højere grad lever op til målet. 1.2 Foranalyse I foråret 2015 gennemførte Implement Consulting Group en foranalyse af specialundervisningsområdet i Halsnæs Kommune. Foranalysen var initieret af et merforbrug på området året før samtidig med, at der var et ønske om et oplæg til udviklingsmuligheder af det specialpædagogiske område og samarbejde i Halsnæs Kommune. Derudover var der et ønske om et oplæg til politisk beslutning omkring Heldagsskolen til budget 2016, der ikke kunne afvente denne analyse. I forbindelse med foranalysen blev der indhentet viden gennem flere forskellige datakilder, ligesom der blev afholdt fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra distriktsskolerne, heldagsskolen, Familieafdelingen, PPR samt afholdt tværgående løsningsworkshops. Helt overordnet pegede analysen af forskellige nøgletal på, at der i Halsnæs Kommune er et højt forbrug på specialområdet, der ligger en del over sammenlignelige kommuner. Dertil er der en forholdsvis høj udskillelse fra almenområdet, der betyder, at der er en stor gruppe af elever, der modtager en specialpædagogisk indsats uden for det almene skolemiljø. Dette ses bl.a. i de høje udgifter til specialområdet, samt Halsnæs Kommunes inklusionsgrad, der ligger under landsgennemsnittet. Derudover pegede analysen på, at der alene registreres på tilbud og ikke på målgrupper, hvilket gør det vanskeligt at følge målgruppernes udvikling over tid, idet der ikke er en klar målgruppeopdeling i forhold til alle tilbud. Herunder bemærkes det, at der ses en stigende udvikling i Autismespektrum forstyrrelser, mens det primært er heldagsskolens aktiviteter, der er steget betragteligt over tid. Ydermere pegede analysen på, at budgettet for skoleområdet er svært gennemskueligt

5 De interviews, der blev gennemført af Implement i foråret 2015, pegede på behovet for en fælles indsats, der starter allerede i børnehaven. Samarbejdet på tværs mellem områderne i udviklingen af tilbuddene var stort set ikke eksisterende. Kendskabet til hinanden på tværs var begrænset, og udlægningen af økonomien på specialområdet til distriktsskolerne forstærkede den lokale forankring, men ikke samarbejdet på tværs. Med udgangspunkt i ovenstående temaer anbefalede Implement i foranalysen nogle indsatsområder, som bl.a. indebærer: - Tydeliggørelse af overordnet strategi og hvordan denne eksekveres på kort og mellemlang bane. - Klar og tydelig beskrivelse af snitflade mellem almen- og specialområdet og en formuleret serviceniveaubeskrivelse på baggrund af dette. - Opdateret budgetmodel der afspejler ovenstående valg - Tilbudsvifte: Beslutning om Heldagsskolens fremtid og i forlængelse heraf tilbudsviften i Halsnæs Kommune, taksttrappe og klare målgruppebeskrivelser. - Opdateret visitationsproces i forhold til ovenstående og inkorporering af mekanismer der understøtter flow i forhold til samarbejdet mellem almen- og specialtilbud. 1.3 Rammer og metode Analysen vedrørende den specialpædagogiske indsats i Halsnæs Kommune har forløbet fra foråret 2015 til januar 2016 med udgangspunkt i det kommissorium der blev politisk besluttet i april Der blev i forbindelse med foranalysen i marts 2015 nedsat en arbejdsgruppe bestående af Chef for BUL, Leder fra BUL, konsulent fra BUL, samt leder fra PPR som Implement refererede til omkring deres arbejde. Efter foranalysen blev der i august 2015 nedsat en styregruppe bestående af Chef for BUL, Leder for BUL, konsulent fra BUL, Chef for SSF, medarbejder repræsentant fra Hoved-MED og Leder af PPR. Styregruppens opgave har været at lægge rammerne for projektet og koordinere de sideløbende analyser. Ligeledes blev der nedsat flere arbejdsgrupper, som bl.a. har bestået af ledelsesrepræsentanter fra de tre distriktsskoler, repræsentanter fra Heldagsskolen, ledelsesrepræsentanter fra PPR, Leder af BUL samt konsulenter fra BUL. Arbejdsgrupperne har haft til opgave at udarbejde og kvalificere målgruppebeskrivelserne for de interne tilbud, ligesom de har arbejdet med at kvalificere kommunens visitationsprocedure. Første del af analysen (foranalysen) er udarbejdet af konsulentfirmaet Implement. Foranalysen resulterede i et oplæg til politisk beslutning omkring nedlæggelse af behandlingspladserne på Heldagsskolen og de dermed følgende skolepladser og oprettelse af inkluderende dagbehandling på de to folkeskoler, der ikke havde tilbuddet. Dette blev besluttet i forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgettet for Det blev også besluttet at nedlægge yderligere 15 skolepladser på Heldagsskolen. Derudover er der sendt oplæg i høring omkring at nedlægge Heldagsskolen som selvstændig enhed, og i stedet gøre den til en afdeling af en folkeskole ud fra et ønske om større inklusion. Derudover blev der bl.a. som resultat af forundersøgelsen igangsat et arbejde med at forenkle økonomitildelingsmodellerne. Denne rapport tager udgangspunkt i kommissoriet, foranalysen og Byrådets beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelsen. Følgende aktiviteter har ligget til grund for analysen af den specialpædagogiske indsats: - Indhentning af data fra distrikt- og specialskoler - Indhentning af nøgletal til belysning og sammenligning i.f.t. specialindsatsen i kommunen 5

6 - Kortlægning af budgetmodel og incitament strukturer - Afholdelse af workshops i forbindelse med gennemgang af visitationsprocedure, oprettelse af målgruppebeskrivelser, udfordringer i de fælles kommunale tilbud mm. - Afholdelse af fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra distriktsskoler, Heldagsskolen, familieafdelingen og ledelsen i PPR i forbindelse med Implements foranalyse. De forskellige data, der er indhentet til brug i analysen, tager ikke højde for de kontekstuelle forskelle, der kan være mellem skoledistrikterne, som kan have indflydelse på det udbud af specialpædagogiske indsatser, der er i det pågældende skoledistrikt samt anvendelsen af interne og eksterne specialtilbud. Det kan være faktorer som sociodemografi, økonomistyring, trivselsresultater samt den kompleksitet, der kan være på en skole ved samling af flere tilbud både indenfor specialområdet og almenområdet et sted. 1.4 Afgrænsning Fokus for den foreliggende rapport har været den specialpædagogiske indsats i grundskolen. Dermed er der en afgrænsning i forhold til overgangen fra og beskrivelsen af dagtilbudsområdet, og sammenhængen mellem valg af dagtilbud og skoletilbud, som ikke er medtaget i analysen. Der vil være behov for en særskilt analyse af dette område, som det ikke har været mulig at gennemføre sideløbende med denne analyse. Ligeledes er der problematikker omhandlende det 11. og 12. skoleår, som rapporten afgrænser sig fra. Mere konkret handler det om, at der i stadig flere elevsager på specialområdet og i forbindelse med anbringelser, gives et 12. skoleår, som kommunen reelt ikke er forpligtet til. Dette skal være et opmærksomhedspunkt i forhold til indsatser og udgiftsniveauer på området, da det skaber en økonomisk udfordring for Børn, Unge og Læring at skulle dække udgifter til specialiserede tilbud i et ekstra år. Denne problematik forventes belyst i en kommende ungeplan, der skal gennemføres på tværs af de involverede fagområder, hvor det skal belyses, hvilke alternativer der er for de unge, der kommer fra de specialiserede tilbud. Derfor er den ikke medtaget i den foreliggende analyse. I forhold til det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltninger er Familieområdet i færd med at omlægge sin indsats til udvikling af flere lokale tilbud og indsatser. Disse er endnu ikke så velbeskrevne, at de har kunnet indgå i analysen. Men også her skal der fremadrettet være et fokus i forhold til muligheder og konsekvenser for skole og dagtilbudsområdet. Undervejs i arbejdet med analysen har undersøgelsen ændret form til at blive en kortlægning af specialområdet, med de udfordringer området står overfor. Dermed er der områder i det oprindelige formål i kommissoriet, der bliver en del af en efterfølgende proces, og som ligger implicit i rapporten, såsom at holde indsatserne i Halsnæs Kommune op mod hele inklusionsdiskussionen med henblik på at afklare, hvilke faktorer der virker fremmende for inklusion. Der er i rapporten således ikke taget udgangspunkt i specifikke teoretikere, men er taget afsæt i den forskning om inklusion, som er alment anerkendt, således at dette ligger som baggrund for de fremadrettede anbefalinger. 1.5 Overordnede anbefalinger på baggrund af analysen Analysen har ført til følgende anbefalinger: - Det anbefales at der nedsættes en arbejdsgruppe til at vurdere de strukturelle og indholdsmæssige rammer i forhold til inklusionsklasserne, om de lever op til det ønskede faglige niveau. - At administrationen skal undersøge hvorvidt der skal oprettes et base-lignende tilbud for den lille gruppe elever, der ikke kan rummes i inklusionsklasserne og heldagsskolen. 6

7 - At administrationen undersøger fordele og ulemper ved oprettelse af et mere praksisbaseret udskolingsspor, for at tilgodese elever med generelle indlæringsvanskeligheder. - At administrationen jf. den indledende afgrænsning igangsættes en analyse og ser på den specialpædagogiske indsats i dagtilbud, for at sikre en tidligere indsats, således at man så tidligt som muligt kan skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for barnet og sikre en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole. - At der op startes et udviklingsprojekt omkring opbygningen af skolernes ressourcecentre, for at kvalificere arbejdet med specialtilbuddene lokalt på skolerne. - At administrationen overvejer, hvorvidt en flytning af tilbuddet Basen, evt. til Frederiksværk Skole kan afhjælpe kapacitetsproblematikken og reducere Arresø skole, afd. Maglebliks kompleksitet som den skole med flest specialiserede tilbud. - At udviklingen i Familieafdelingen med hensyn til omlægning af indsatsen følges tæt, da denne kan resultere i en større målgruppe af behandlingskrævende børn lokalt. 7

8 2 Status på specialområdet 2.1 Ændringer på specialområdet På skoleområdet er der løbende foretaget ændringer i specialtilbudsviften. Siden kommunesammenlægningen har der eksisteret følgende specialtilbud på skoleområdet: Halsnæs Heldagsskole med 85 specialskolepladser heraf dagbehandlingspladser Inklusionsklasser på Arresø Skole, Magleblik med 66 pladser til elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasser på Hundested Skole med elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læseklasser på Arresø Skole på mellemtrinnet med 4-30 elever Autismecenter på Arresø Skole med 8-15 pladser Efter kommunesammenlægningen blev der i 2009 oprettet et autismecenter på Arresø Skole. Til en opstart med 8 pladser aktuelt med 15 pladser. Autismecenteret blev oprettet med henblik på at skabe et lokalt tilbud til et område, hvor der har været et stigende behov, samtidig med at man har villet ønske at reducere anvendelsen af specialskoler indenfor autismespektrum forstyrrelser udenfor kommunen. I 2011 blev der indført en decentralisering af midlerne til de specialpædagogiske indsatser og tilbud. Dette blev gjort med henblik på at give et økonomisk incitament til skolerne for at udvikle lokale inkluderende indsatser i folkeskolen. Dette resulterede i en faldende andel elever, der blev visiteret til læseklasserne på Arresø Skole, så antallet således faldt fra ca. 30 elever til 4 elever i skoleåret 2014/15. Fra skoleåret 2015/16 blev læseklassetilbuddet lukket, idet der ikke var visitationer hertil. I marts 2015 blev det besluttet at sammenlægge inklusionsklasserne og specialklasserne ensbetydende med, at tilbuddet på Hundested Skole blev lukket fra skoleåret 2015/16. Denne beslutning blev truffet som en del af Byrådets tilpasning af budget 2015 den 24. marts Med budget blev det besluttet at reducere Halsnæs Heldagsskole fra 85 til 50 pladser uden dagbehandling ved oprettelse af inkluderende dagbehandling på alle 3 folkeskoler. Aktuelt er der igangsat en proces med henblik på lukning af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole, således at skolen kan blive et specialtilbud organiseret som et afsnit på Hundested Skole fra skoleåret 2016/17. Ændringerne på Halsnæs Heldagsskole er iværksat med henblik på at styrke både lokale inkluderende indsatser i folkeskolen samt med henblik på at styrke kvaliteten i specialtilbuddet. En tilknytning af heldagsskolen til Hundested Skole ses at kunne styrke mulighederne for elevernes tilknytning til almenområdet. 2.2 Interne specialtilbud i Halsnæs Kommune For at støtte den enkelte elevs skolegang, har Halsnæs Kommune en bred vifte af tilbud fra forskellige former for støtte til specialundervisningstilbud og specialpædagogisk bistand. Overordnet har kommunen pr. 1. oktober 2015 tre fælleskommunale tilbud. Herudover er de resterende tilbud tilknyttet de enkelte distriktsskoler. Alle tilbud udbydes som specialundervisning ud fra definitionen om støtte i mindst 9 timer om ugen 2, men nogle tilbud kan i et vidst omfang også udbydes som støtte i mindre end 9 timer om ugen. 2 Folkeskolelovens 3 stk.2: Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. 8

9 Tabel 1- Overblik over specialundervisningstilbud I Halsnæs Kommune Specialtilbud Halsnæs Kommune Fælles kommunale specialtilbud Specialtilbud på distriktsskolerne Dagbehandlingstilbud Autismecenteret Basen Heldagsskolen Inklusionsklasser Arresø Skole Enkeltintegrerede elever Frederiksværk Skole Læse/sproghold (0.kl.-6.kl.) STUV (6.kl.-9.kl.) Enkeltintegrerede elever Hundested Skole Periodeklasser Læsetilbud Enkeltintegrerede elever Inkluderende dagbehandling, Frederiksværk Skole. Dagbehandling, Heldagsskolen Som det fremgår af ovenstående model, består de tre fælles kommunale tilbud af Autismecenteret Basen, Heldagsskolen samt Inklusionsklasserne. Derudover er der på de tre distriktsskoler oprettet lokale inkluderende tilbud. I tillæg til dette visiterer Familieafdelingen til 20 dagbehandlingspladser på heldagsskolen, samt tilbuddet Inkluderende Dagbehandling på Frederiksværk Skole, afdeling Enghave. Nedenstående afsnit giver en kort beskrivelse af tilbuddene: Autismecenteret Basen: Målgruppen for Basen er normaltbegavede børn, som fungerer på en måde, der er foreneligt med en diagnose indenfor autismespektret. Basen er fysisk placeret på Arresø Skole, Magleblik i Halsnæs Kommune. Tilbuddet er i.f.t. økonomitildelingen normeret til 15 elever, men har aktuelt 19. Heldagsskolen: Målgruppen for heldagsskolen er normaltbegavede børn i negativ udvikling og/eller negativ social trivsel, kombineret med opmærksomhedsforstyrrelser e.l. og med et behov for en særlig tilrettelagt socialpædagogisk indsats i mindre og mere afskærmet miljø end almenskolen kan tilbyde. Skolen har 85 pladser, hvoraf de 20 pladser er dagbehandlingspladser. Heldagsskolen er en selvstændig skole fordelt på to matrikler Brederød og Hundested, dog er det fremlagt til høring, at skolen fra 1. august 2016 skal være et afsnit under Hundested Skole med plads til 50 elever uden dagbehandlingspladser. Inklusionsklasser: Inklusionsklasserne på Arresø Skole, Magleblik er et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder fra børnehaveklassen til og med 10. klasse. I klasserne er der inkluderet op til 6 elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Undervisningen foregår i en almindelig klasse, hvortil der er tilknyttet et holdrum, som anvendes til at holddele på tværs af elevgruppen. Tilbuddet har plads til 66 elever. 9

10 Inkluderende dagbehandling: Målgruppen for Inkluderende dagbehandling er primært henvendt til indskolingselever fra bh. klasse op til 2. klasse med behov for behandlingsindsats. Dagbehandlingen tilbydes ældre elever, hvor der skønnes at være et behov. Målgruppen er børn med problematikker af en adfærdsmæssig, følelsesmæssig og social art. Samtidig er målgruppen familier, som er indstillede på at arbejde med en ændring af deres situation, eller hvor det vurderes, at de kan bringes til en sådan indstilling gennem indsatsen. Som en del af budgetforliget for 2016 er det besluttet at nedlægge de 20 dagbehandlingspladser på Heldagsskolen, og i stedet oprettet 8 dagbehandlingspladser på henholdsvis Hundested Skole og Arresø Skole lig den Inkluderende dagbehandling på Frederiksværk Skole, således at der bliver samlet 24 inkluderende dagbehandlingspladser Segregerende og inkluderende tilbud I Halsnæs Kommune arbejdes der jf. kommunens inklusionspolitik 3 for, at alle børn har ret til at være en del af et inkluderende fællesskab. Dog vil der for nogle børn være omstændigheder, der kræver, at de er en del af et såkaldt segregeret tilbud 4, hvor der er mulighed for at tilrettelægge en særlig specialpædagogisk bistand under andre rammer end de, der er til stede i almenmiljøet. Nedenstående tabel giver et overblik over antallet af elever i henholdsvis segregerende og inkluderende specialtilbud indenfor kommunen. Tabel 2 - Segregerende og inkluderende tilbud i Halsnæs Kommune Antal børn i segregerede tilbud ><inkluderende tilbud i Halsnæs Kommune Specialtilbud Antal børn 2015/2016 Segregerende tilbud Autismecenteret Basen 19 Heldagsskolen 80 Total 99 Inkluderende tilbud Inkluderende dagbehandling 7 Inklusionsklasser 52 Enkeltintegrerede elever 15 Periodeklasser (Hundested) 10 STUV (Særligt tilrettelagt undervisning) (Fr.værk) 14 Læsetilbud (Hundested) 26 Total 124 Samlet total 223 Da der løbende visiteres børn til de forskellige specialtilbud, særligt de tilbud der er tilknyttet distriktsskolerne, er tallene opgjort pr. 1. oktober Der er dermed 99 børn i segregerede interne specialtilbud i Halsnæs Kommune, mens der er 124 elever i forskellige former for inkluderende tilbud på de tre distriktsskoler, herunder det fælles kommunale tilbud Et segregeret specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. 10

11 som inklusionsklasserne er. I forbindelse med dette skal det bemærkes, at ovenstående tabel ikke har medtaget de børn, som er visiteret til et tilbud udenfor kommunen. 2.3 Børn der modtager specialpædagogisk bistand og anden faglig støtte i Halsnæs Kommune Elever i interne specialtilbud Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til børn, hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen. Nedenstående tabel er en oversigt over antallet af børn, der modtager specialpædagogisk bistand inden for kommunens egne tilbud, fordelt på alder efter fødselsår. Tabel 3 - Oversigt over antallet af børn der modtager specialpædagogisk bistand fordelt på årgange Elever der modtager specialpædagogisk bistand Skole/tilbud Hovedtotal Heldagsskolen Basen Inklusionsklasser Enkeltintegrerede (Alle tre distriktsskoler) Læsetilbud (Hundested Skole) Periodeklasser (Hundested Skole) Inkluderende dagbehandling (Frederiksværk Skole) STUV (Frederiksværk Skole) Hovedtotal Da der løbende visiteres børn til de forskellige specialtilbud, særligt de tilbud der er tilknyttet distriktsskolerne, er tallene opgjort pr. 1. oktober Af ovenstående tabel fremgår det, at der i Halsnæs Kommune er 223 elever, der modtager specialpædagogisk bistand inden for kommunens egne tilbud. Som tabellen viser, er der flere elever på mellemtrinnet og i udskolingen end i indskolingen, der modtager en specialpædagogisk indsats. Her kan man stille spørgsmålstegn ved, hvad det er, der gør, at der er et skift i antallet af elever, da der er tale om næsten en tredobling af antallet af elever på mellemtrinnet ift. indskolingen, der modtager en specialpædagogisk indsats. Videre kan man stille spørgsmålstegn ved, om der er et skift i kravene til faglighed i indskolingen kontra mellemtrinnet, der gør, at nogle elever først opdages, når de når til mellemtrinnet. Hovedparten af de elever, der modtager en specialpædagogisk indsats i indskolingen, er i et segregeret tilbud (29 ud af 39 elever). Der er således 10 elever i klasse, der modtager specialpædagogisk bistand i almenområdet. Dette kan være et opmærksomhedspunkt med henblik på at vurdere, om der altid sættes ind med indsatser tidligt nok. Med den viden, der er om værdien af tidlig 5 Omfanget af segregeringen for eleverne i Basen afhænger af den enkelte elev, da nogle elever er fuldt inkluderet i det almene miljø, mens andre kun delvist eller slet ikke er inkluderet. Dog tæller eleverne ikke med i ministeriets opgørelse for inkluderende tilbud, i det de stadig er opskrevet i en specialskole/klasse, som Basen er. 11

12 indsats med henblik på opnåelse af effekt for elevernes udvikling, kan det vække bekymring, at det er i indskolingen, at indsatsen er mindst. Elever, der har brug for støtte i mindre end ni timer om ugen skal have støtte inden for den almindelige undervisning. Dette kan blandt andet være i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse, tolærerordninger og undervisningsassistenter. Efter de nye definitioner af specialundervisning fra 2012, er der således lagt op til en mere fleksibel tilgang til den støtte, som gives i et omfang, der er mindre end 9 timer/12 lektioner om ugen, hvor eleverne ikke længere skal visiteres til støtten. Dette gør, at det, i nogle tilbud hvor man fx opdeler i hold eller laver anden form for undervisningsdifferentiering, kan være svært at skelne mellem de elever, der modtager støtte og de elever, der ikke gør. Nedenstående tabel er således et forsøg på at give et billede af, hvor mange elever der har brug for støtte, i et omfang der ligger på mindre end 9 timer/ugen. Idet der er utallige varianter af denne type støtte, som også foregår i hverdagen i et mindre omfang, vil billedet dog aldrig være fuldstændigt. Typen af tilbud, der er indeholdt i optællingen, varierer fra AKT-timer og faglige støttetimer til læsehold og fleksible ordninger, hvor elever i kortere perioder kan få støtte nogle timer om ugen i en dertil oprettet gruppe. Tabel 4 - Oversigt over antallet af børn der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte (mindre end 9 timer om ugen), fordelt på alder Arresø Frederiksværk Hundested Hovedtotal Fødselsår Skole Skole Skole Hovedtotal Da der løbende visiteres børn til de forskellige specialtilbud, særligt de tilbud der er tilknyttet distriktsskolerne, er tallene opgjort pr. 1. oktober Af tabellen fremgår det, at det er meget forskelligt, hvilke tilbud distriktsskolerne har til eleverne. Som et eksempel har Frederiksværk Skole valgt at lave læsehold for alle skolens elever. Af tabellen fremgår de elever, der har flest vanskeligheder indenfor læsning, og som således ville have et behov for anden støtte, hvis de ikke gik på et læsehold. Selvom tallene for den fleksible støtte på under 9 timer/ ugen kan være svær at opgøre fuldstændigt, viser tallene alligevel en tendens til, at der på nogle skoler er flere elever, der formelt modtager denne form for støtte, end på andre. Således er der på Arresø Skole kun 32 elever i deres opgørelse og blot 1 elev i klasse. Forskellen mellem tallene fra Arresø Skole og de to andre distriktsskoler skal dog ses i lyset af, at Arresø Skole er den skole, der huser flest fælleskommunale tilbud. Tendensen bliver således, at Arresø Skole henviser flere elever end de to andre distriktsskoler til de fælleskommunale tilbud, der i forvejen eksisterer på skolen, som fx inklusionsklasserne. Der opleves således ikke i samme omfang et behov på Arresø Skole for at oprette nye interne tilbud til denne gruppe af elever. 12

13 Arresø Skole har de sidste år, med den komplekse opbygning skolen har, været kendt for, at den visiterede flere elever til de fælleskommunale tilbud, end de andre to skoler. Dette kunne dog aflæses i de eksterne visitationer, hvor Arresø Skole lå lavere end de to andre distriktsskoler. Denne tendens er dog vendt det sidste år, således at Arresø Skole stadig er den skole med fleste interne visitationer, men samtidig ligger på højde med de andre distriktsskoler, når de gælder eksterne visitationer. I tillæg til dette er det dog vigtigt at bemærke, at skolen er den skole, der rent sociodemografisk har den sværeste gruppe af elever Elever i eksterne specialtilbud I tilfælde, hvor barnet har særlige handicap eller særlige behov, som ikke kan tilgodeses i egne tilbud, har kommunen mulighed for at henvise barnet til et tilbud i en anden kommune. Nedenstående tabel viser de eksterne tilbud, hvor Halsnæs Kommune har elever i skoleåret 2015/2016. Tabel 5 - Oversigt over de benyttede eksterne tilbud Elever i eksterne specialtilbud Skole Total Kasperskolen, Ballerup 1 1 Den alternative skole, Hillerød 1 1 Hjemmeundervisning 1 1 Egedammen, Hillerød 1 1 Geelskovskolen, Lyngby-Taarbæk 1 1 Nordvestskolen, Helsingør 1 1 Synscentret Refsnæs, Kalundborg 1 1 Grønnevang Skole, Hillerød 1 1 Taleskole, Hillerød 2 2 Kølholm, Frederikssund Holte-hus Efterskole, Rudersdal Skolen ved Skoven, Hillerød Ådalens Skole, Fr.sund Efterskole (samlet tal) Harløse, Hillerød Skolen ved Kæret, Frederikssund Hovedtotal Af ovenstående tabel fremgår det, at Halsnæs Kommune har 85 elever, der er visiteret til skoletilbud i andre kommuner. De mest anvendte eksterne skoler er Kølholm, Holte-hus Efterskole, Ådalens Skoles Videnscenter, Skolen ved Skoven, Harløse Skole og Skolen ved Kæret. Til de resterende special- og efterskoler er der visiteret færre end tre elever fra Halsnæs Kommune. 13

14 Af tabellen nedenfor fremgår det, hvilke børn der er målgruppen for de mest anvendte skoler. Tabel 6 Oversigt over de mest benyttede eksterne specialtilbud Specialtilbud Målgruppe Antal elever 2015/2016 Kølholm, Børn med udviklingsforstyrrelser indenfor ADHDområdet 7 Frederikssund Kommune Holte-hus Efterskole, Rudersdal Kommune Børn der er ordblinde eller læsesvage (8.-10.kl.) 7 Skolen ved Skoven, Hillerød Kommune Videnscenter, Ådalens Skole, Frederikssund Kommune Harløse, Hillerød Kommune Skolen ved Kæret, Frederikssund Kommune Børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmning) Børn med specifikke vanskeligheder indenfor tale, sprog, læsning og skrivning Børn med autismespektrum-forstyrrelser 11 Børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmning) Tabellen viser således, at den største gruppe af elever, der visiteres til tilbud udenfor Halsnæs Kommune, centrerer sig omkring elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Forklaringen til dette skal findes i, at der ikke er et specialtilbud inden for kommunen til denne gruppe af elever. Derudover visiteres de elever med større vanskeligheder indenfor autismespektrum-forstyrrelser og udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området til mere specialiserede tilbud i andre kommuner. Til slut er der en gruppe elever med vanskeligheder indenfor tale og sprog, hvor af størstedelen er udskolingselever, der visiteres ud af kommunen. Tabellen viser ligeledes, at der er en tendens til, at der er flere udskolingselever, der visiteres ud af kommunen. Dette skyldes til dels antallet af elever, der i udskolingen visiteres til et år på efterskole. Ligeledes viser tallene, at der er en andel af eleverne, der er ældre, end elever i grundskolen normalt er. Forklaringen for dette skal til dels findes i, at nogle elever er skoleudsat, men også at der er en andel af eleverne, der visiteres til et 11. eller 12. skoleår, hvor det skønnes nødvendigt. Udover de af Børn, Unge og Læring visiterede elever, er der 18 elever 6 med bopæl i Halsnæs Kommune, som er visiteret af Familieafdelingen til en behandlingsplads på baggrund af en paragraf 50- undersøgelse. Disse elever fordeler sig, som vist i tabellen nedenfor. 6 Antallet af børn, der er visiteret til et eksternt behandlings og skole-tilbud på baggrund af en 50-undersøgelse, er langt højere, men tallet gælder for de elever, der efter foranstaltningerne stadig har bopæl i Halsnæs Kommune. Derudover er der tre elever, der efter gennemgangen til forestående rapport, er oplistet med hemmelig bopæl, og som det derfor ikke har været muligt at medtage i tallene. 14

15 Tabel 7 - Elever visiteret til eksterne skoletilbud på baggrund af 50-undersøgelse Elever i eksterne behandlingstilbud på baggrund af 50 undersøgelse Skole Total Ternen, Græsted Dankbar, Roskilde Havregården, Gilleleje Skolen på Slotsvænget, Fredensborg 1 1 Villa Musica, Hillerød 1 1 Skolen for musik og teater, Hillerød 2 2 Godhavn, Tisvildeleje 2 2 Den musiske Heldagsskole, 1 1 Biavleren, Hovedtotal Overblik over målgrupper En anden måde at tilgå tallene i.f.t. elever, der modtager specialpædagogisk bistand, er ved at se, hvilke områder der visiteres indenfor. Nedenstående tabel er et forsøg på at give et overblik over en meget kompleks gruppe af børn. Der er taget udgangspunkt i de elevgrupperinger det forhenværende KFS 7 gjorde brug af, og det er i forlængelse af dette vigtigt at tilføje, at det ikke er en opgørelse over elevernes diagnoser, men hvilket område eleverne visiteres indenfor, som i nogle tilfælde er sammenfaldende med en diagnose. Tabel 8 Oversigt over hvilke grupperinger eleverne er visiteret indenfor Oversigt over områder der visiteres inden for Ekstern Intern Hovedtotal Udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området Autisme spektrum forstyrrelser Dysleksi og læsevanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Svære generelle indlæringsvanskeligheder Andet Hovedtotal Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS) 8 Kategorien Andet dækker over en bred gruppe af børn, hvor det fælles for dem er, at de ikke kan indgå i det almene skolemiljø. En del af disse har store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Tallet indeholder bl.a. de syv dagbehandlingspladser på Frederiksværk Skole, samt de behandlingskrævende elever, der er visiteret af familieafdelingen. 15

16 Af tabellen ovenfor fremgår det, at gruppen af børn der visiteres til specialundervisning i Halsnæs Kommune, i særlig grad er elever med indlæringsvanskeligheder, ligesom der er en stor andel af eleverne, der har udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området, samt læsevanskeligheder. Som tidligere beskrevet centrerer den gruppe af børn, som visiteres til eksterne tilbud, sig særligt sig omkring elever med sprog og læsevanskeligheder, samt svære generelle indlæringsvanskeligheder. Derudover er der en gruppe af elever med større vanskeligheder indenfor autismespekteret, som kommunens eget autismetilbud ikke kan rumme, og som dermed sendes i mere specialiserede tilbud udenfor kommunen. Ser man på gruppen af børn, der visiteres til de interne tilbud, fremgår det af tabellen, at størstedelen af de børn der har generelle indlæringsvanskeligheder, samt udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området rummes i kommunens interne tilbud. Derudover er der en større andel af elever med andre problematikker, som enten rummes på heldagsskolen eller ved enkeltintegration på distriktsskolerne. I forhold til elever i læsevanskeligheder, er der, på trods af flere læsetilbud på distriktsskolerne lidt under halvdelen af disse elever, der visiteres til et eksternt tilbud. Grunden til dette skal bl.a. findes i, at et år på en specialiseret efterskole bliver en del af udslusningen for nogle af de elever, der har gået i et andet eksternt specialiseret tilbud. Den sidste gruppe af elever, der visiteres til de interne tilbud, er elever med autismespektrum forstyrrelser. De sværeste af disse elever visiteres ud af kommunen til mere specialiserede tilbud. En del af grunden til at kun ca. en tredjedel af elevgruppen visiteres til kommunens eget tilbud, Basen, ligger i, at tilbuddet i sin nuværende form ikke har fysisk plads til flere elever. Således er det værd at undersøge, om det kan betale sig at se på en udvidelse af Basen i.f.t. at imødekomme behovet, eller om det er værd at overveje at flytte Basen til en anden skole både i forhold til at øge pladsen, men også for at mindske kompleksiteten af Arresø Skole. 2.4 Sammenligning med andre kommuner Økonomi Nedenstående tabel angiver regnskabstallene for skoleområdet pr årige i Halsnæs Kommune sammenholdt med gennemsnittet for sammenlignelige kommuner samt gennemsnittet for hele landet. Følgende kommuner indgår i sammenligningsgruppen: Køge, Furesø, Fredensborg, Halsnæs, Greve, Høje- Taastrup, Gladsaxe, Tårnby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre. Kommunerne har et sammenligneligt udgiftsbehov, der er beregnet på baggrund af andel familier i bestemte boligtyper, andel børn i familier med lav uddannelse, Ø-kommune og antal 6-16 årige 9. Tabel 9 Regnskab 2014 Udgifter til skoleområdet pr årig - regnskab 2014 Halsnæs Kommune Sammenligningsgruppe Hele landet Folkeskoler kr årig Kommunale specialskoler kr årig Beregning fra ECO-nøgletal

17 Kilde: ECO-nøgletal Det fremgår af ovenstående tabel, at gennemsnitsomkostningen for udgifter til skoleområdet pr årige i Halsnæs Kommune i 2014 ligger 11,7 % over gennemsnittet for sammenligningskommunerne, og 23,4% over landsgennemsnittet. Udgifterne til kommunale specialskoler er ligeledes højere end gennemsnittet med 27,5 % for sammenligningskommunerne og 41,2 % for landsgennemsnittet. Udgifterne til Halsnæs Heldagsskole har figureret korrekt i regnskabstallene men ikke i budgettallene. Dette skyldes, at midlerne til de interne specialtilbud inklusive Halsnæs Heldagsskole er udlagt til skolerne og at det først har været ved opkrævningen af udgiften til den enkelte skoles brug af Halsnæs Heldagsskole, at det er blevet konteret under Denne praksis er ændret, således at budgettet til Halsnæs Heldagsskole fra start placeres under På den måde burde registreringen være korrekt i fremadrettede sammenligninger. Halsnæs Kommune har flere udgifter til interne specialtilbud end andre kommuner, hvilket også stemmer overens med den forholdsvis høje segregeringsgrad, som Halsnæs Kommune har af elever til specialtilbud Inklusionsgrad Inklusionsgraden opgøres hvert år af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, og er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal elever i de kommunale skoler, der modtager undervisning i almenmiljøet. Der er i efteråret 2015 opdaget en fejl hos Danmarks Statistik i forhold til elevantallet i Halsnæs Kommune. Det drejer sig om opgørelsen af eleverne fra Hundested Skole, der efter skolesammenlægningen i 2011 fra skoleåret 2013/14 valgte at anvende et nyt institutionsnummer således at elevtallet for skolen opgøres samler og ikke fordelt på de 2 skoleafdelinger. Disse data har hele tiden været tilgængelige for Danmarks Statistik men grundet en fejl har elevtallet ikke fremgået af Danmarks Statistiks samlede elevtal for Halsnæs Kommune. Hundested Skole har i perioden haft et elevtal på mellem 800 og 900 elever, som således ikke har indgået i det samlede elevtal for Halsnæs Kommune. Dette tal påvirker den beregnede inklusionsgrad for Halsnæs Kommune, som Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling beregner på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik. I forlængelse af denne opdagelse, er der internt i kommunen forsøgt beregnet en inklusionsgrad for at give et billede af, hvordan det ser ud med andelen af elever i segregerede tilbud. Denne beregning kan ikke sammenlignes med det af ministeriet beregnede tal, da der er flere ukendte faktorer i forhold til, hvilke elever der tæller med i beregningerne. Dog vil det fremafrettet kunne bruges til sammenligning, hvis man vælger at lave samme beregning i de fortløbende år. Nedenstående beregning er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og ikke efter institutionernes beliggenhedskommune. Det betyder, at elever der modtager specialundervisning i et segregeret tilbud, der ligger i en anden kommune end bopælskommunen, medtælles i den kommune, hvor eleven har bopæl, idet det er bopælskommunen, der har ansvaret for elevernes skolegang 10. Det betyder, at de børn, der er plejeanbragte i andre kommuner, ikke er medtaget i opgørelsen. Derudover fremgår elever på specialefterskoler ikke i tallet, da disse er private skoler. 10 Notat: Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15. ( 20kommunefordelt.pdf) 17

18 Tabel 10 Beregnet inklusionsgrad i Halsnæs Kommune 2015/2016 Elever i kommunale skoler 2999 Segregerede 11 elever 182 Beregnet inklusionsgrad 93,9 % Af tabellen ovenfor fremgår det, at der er 182 elever med bopæl i Halsnæs Kommune, der modtager et segregeret specialundervisningstilbud inden eller uden for kommunen. Dermed er den beregnede inklusionsgrad for Halsnæs Kommune 93,9 %. Det skal her bemærkes, at antallet af elever i de private skoler kan have betydning for den opgjorte inklusionsgrad særligt i tilfælde, hvor en stor andel af en kommunes elever går i private skoler Andelen af sårbare børn I november 2015 udgav KORA en rapport Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen. Rapporten fokuserer på de 10 % af børnene fra fødselsårgangene , som i kraft af deres sociale og sundhedsmæssige baggrund har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. I rapporten defineres denne gruppe af børn, som sårbare børn, og der tages dermed afstand fra begrebet udsatte børn, der ofte har været brugt om den gruppe af børn og unge, der modtager sociale foranstaltninger. Begrundelse herfor er, at der potentielt kan være stor forskel på, hvornår en kommune sætter ind med sociale foranstaltninger, hvilket undersøgelsen bag udgivelsen understøtter, og der argumenteres således for, at begrebet sårbare børn giver et bedre grundlag for en sammenligning mellem kommunerne 12. De sårbare børn, som således defineres som de 10 % af børnene på landsplan, der har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger, er ikke jævnt fordelt mellem landets kommuner. Kortet nedenfor viser, hvor stor en andel de sårbare børn udgør af den samlede børnegruppe i de enkelte kommuner. 11 Et segregeret specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Dette tal indeholder 99 elever i fælles kommunale tilbud, 67 elever i eksterne kommunale skoletilbud samt 16 elever i eksterne behandlingstilbud alle med bopæl i Halsnæs Kommune. 12 ( ) 18

19 Figur 1 - Sårbare børn som andel af den samlede børnebefolkning i den enkelte kommune (procent) Kilde: Overstående figur viser, at andelen af sårbare børn udgør mindre end 5 % af den samlede andel af børn og unge i kommuner som Allerød, Rudersdal og Egedal, mens den i andre kommuner, herunder Halsnæs, udgør mere end 15 %. Med rapportens resultater vises det yderligere, hvorledes de sårbare børns præstationer ligger under niveau i forhold til den øvrige gruppe børn, og der er således op til 2 karakterpoint til forskel mellem karaktergennemsnittet for de sårbare børn og den øvrige gruppe, ligesom det på landsplan blot er 70% af 19

20 de sårbare børn fra årgang , der opnår en afgangsprøve med en gennemsnit på minimum 2. Udfordringen med at løfte denne gruppe af børn er således stor. I tillæg til dette viser undersøgelsen bag rapporten, hvorledes der til dels er en sammenhæng mellem de sårbare børns skolepræstationer, og hvor stor en andel af sårbare børn der er i en kommune. Der er dog også en variation omkring denne tendens. Med rapporten fra KORA bliver antallet af udsatte børn og unge således opgjort ud fra andre parametre end de, vi normalt anvender i forhold til sociodemografi, og Halsnæs Kommune ligger med 15,9 % næst højst i landet efter Rødby. Rapportens resultater stemmer godt overens med den opfattelse, der eksisterer indenfor fagområderne på børne-, unge- og familieområdet i kommunen, ligesom både inklusionsgraden og de høje udgifter til området understøtter dette billede. Således bør dette have et fremadrettet fokus i forhold til udviklingen af tilbud samt forventninger til besparelsespotentiale. 2.5 Visitationsstruktur Visitationer til de interne specialtilbud i Halsnæs Kommune sker gennem lokale visitationsudvalg på distriktsskolerne. Ved visitationer til specialtilbud udenfor kommunen, specialefterskoler eller specialtilbud, hvor der er en anden betalingskommune end Halsnæs, sker gennem et centralt visitationsudvalg i Børn, Unge og Læring. Ligeledes visiterer det centrale visitationsudvalg ved uenighed mellem parterne 13 til de fælles kommunale tilbud Økonomisk perspektiv på visitation Ved visitationer til specialskoler udenfor kommunen betaler skolerne aktuelt prisen op til et takstloft på kroner pr. plads årligt, hvor Børn, Unge og Læring dækker udgiften fra takstloftet og op til den faktiske pris, som ofte er på kroner årligt. Ved visitationer til specialtilbuddene internt i kommunen er der udregnet en takst pr. tilbud, som skolerne fakturerer hinanden for. For Heldagsskolen gøres det månedsvis og for de øvrige specialtilbud gøres det 2 gange årligt. Skolerne får årligt tildelt en økonomisk ramme på baggrund af visitation, elevtal og sociodemografi, som reguleres 2 gange årligt til køb af specialtilbudspladser eller til oprettelse af lokale inkluderende tiltag. Herudover får skolerne tildelt en økonomisk ramme til inklusion. Denne ressource anvendes til lokale specialpædagogiske indsatser herunder AKT, støttetimer, enkeltintegration mv. Det er skolerne selv, der visiterer til de lokale indsatser. Der er i løbet af efteråret 2015 udarbejdet forslag til nye økonomimodeller på skoleområdet, som forventes vedtaget på Byrådsmøde i januar Heri indgår forslag til omlægning af økonomien til specialtilbuddene. Økonomien til specialtilbuddene ønskes fastsat ud fra et fast antal pladser i specialtilbuddene, således at hvert specialtilbud har en fast økonomisk ramme at planlægge og gennemføre specialpædagogiske indsatser ud fra. Dermed skabes en stabil økonomi, hvilket er en forudsætning for at fastholde kvaliteten og udviklingen af tilbuddene. Derudover indeholder forslaget til nye økonomimodeller en centralisering af midlerne til specialtilbud udenfor kommunen, således at skolerne friholdes for økonomistyringen på området. Ved udlægningen af midler til de eksterne specialtilbud til skolerne blev midlerne til skoletilbud i forbindelse med anbringelser, dagbehandling mm. ikke omfattet af udlægningen. Dette er et område, hvor der har været en eksplosiv stigning i udgifterne. Siden 2012 er udgifterne steget fra ca. 8 mio. kr. årligt til Parterne defineres som: Forældre, PPR, modtagende skole, betalende skole og evt. afgivende skole. Derudover skal barnet så vidt det ermuligt inddrages i valg af skoletilbud (Visitationsprocedure, 2013, 2) 20

21 mio. kr. årligt. Derfor har området fået en naturligt øget bevågenhed også set i et økonomistyringsperspektiv. Børn, unge og læring har de foregående år betalt for de skoleregninger, der er en direkte følge af de anbringelser af eller dagbehandlingstilbud til børn i skolealderen, som familieafdelingen gennemfører. Der har således ikke været en direkte sammenhæng mellem hvem der udfører opgaven og hvem der betaler for den. Denne sammenhæng er senest blevet styrket ved indførelse af faste procedurer for, at alle sager med skolebørn som behandles af visitationsudvalget i Social service og familier efterfølgende behandles i visitationsudvalget i Børn, unge og læring. Social service og familier er visiterende på behandlingsdelen/anbringelsen; Børn, unge og læring er visiterende på skoledelen. Til visitationen på skoledelen skal indgå en skolefaglighed. Det gør sig gældende både i valget af skoletilbud og i opfølgningen på om eleven er i det rette skoletilbud ved den årlige revisitation. Denne indgår naturligt i visitationsudvalget i Børn, unge og læring, hvor der blandt andet er en skoleledelsesrepræsentant. På den baggrund er det anbefalet, at fastholde økonomien til skoledelen indenfor Børn, unge og læring samtidig med en styrkelse af økonomistyringen på området ved følgende tiltag: En tydelig økonomistyring i visitationsudvalget for skoledelen fx ved en status på økonomien på området på hvert visitationsudvalgsmøde i Børn, unge og læring Udarbejdelse af målgruppebeskrivelser og prislister på de mest anvendte dagbehandlingsinstitutioners interne skoler mm. I budget er der vedtaget en effektivisering ved forhandling om priserne på eksterne specialtilbud. Opgaven med forhandling af priser er også relateret til specialtilbuddene i tilknytning til dagbehandlingstilbud mm. Halsnæs Kommune anvender ca. 35 mio. kr. årligt på specialskoler. En reduktion på 1 mio. kr. årligt er således en reduktion på 2,8 %. Ved et fortsat optag på specialskolerne på 4-5 elever årligt, så vil der ikke ske en reduktion i det samlede antal elever i specialskoler udenfor kommunen. På baggrund af den gennemførte første del af inklusionsanalysen samt erfaringer fra andre kommuner, er der anbefalinger om at indgå i forhandlinger med specialskolerne omkring de udmeldte takster bl.a. i forbindelse med at Halsnæs Kommune har større grupper af elever på enkelte specialskoler. Der skal afsættes personaleressourcer til varetagelse af denne forhandlingsopgave samt opfølgningen på kvaliteten af tilbuddet på specialskolerne Incitamentsstrukturer Siden 2011 blev økonomien til specialområdet decentraliseret med henblik på at styrke skolernes incitament til at tænke i inkluderende løsninger på egen skole. Erfaringerne fra de første år har ikke medført en øget inklusion på skolerne med undtagelse af det beskrevne læseklasseområde. Samtidig har decentraliseringen af midlerne givet skolerne en markant øget opgave med økonomistyring og opfølgning på området. På den baggrund er der lagt op til en centralisering af midlerne på området. Forslaget til ny økonomimodel på skoleområdet indebærer en deltagelse af den involverede skoleleder på visitationsudvalgsmøder, særligt ved overgangssager fra dagtilbud med indstilling til specialtilbud, hvor skolen kan få en ekstra økonomisk tildeling ved at kunne etablere et fagligt hensigtsmæssigt tilbud på egen 21

22 skole. Således vurderes det, at der kan bibeholdes en motivationsfaktor og en økonomisk mulighed, der kan give incitament til inklusion Kortlægning af sagsgange og udfordringer Som beskrevet ovenfor er der i efteråret 2015 udarbejdet forslag til nye økonomimodeller på skoleområdet, der bl.a. indebærer en fast økonomisk ramme for de fælles kommunale specialtilbud samt en centralisering af midlerne til specialtilbud udenfor kommunen. I denne forbindelse anbefales det, at man ligeledes trækker visitationen til de fælles kommunale tilbud tilbage til det centrale visitationsudvalg. Dermed skal alle sager, hvor skolen vurderer, at de ikke kan løse opgaven ved at visitere til et internt tilbud, sendes til visitation centralt. Ligeledes anbefales det, som beskrevet ovenfor, at man laver en model, hvor skolelederne inddrages ved visitationsudvalget ved nyvisitationer. Centraliseringen forudsætter en sagsgang på skolerne, hvor det kan dokumenteres, hvilke tiltag der har været iværksat for at imødegå et barns problemstillinger. Det skal ikke være muligt at kunne sende en elev direkte til visitation, uden at skolen i første omgang selv har forsøgt at afhjælpe et barns vanskeligheder. En undtagelse herfra kan være oplagte nyvisitationer af børn fra dagtilbud. Der er i november 2015 taget hul på en proces i forhold til at gennemse den nuværende visitationsprocedure fra 2013 med henblik på at redesigne og kvalificere den. Dette foregår som et samarbejde mellem repræsentanter fra Social Service og Familier, Børn, Unge og Læring, ledelserne på distriktsskolerne samt ledelsen fra heldagsskolen. Formålet med dette er dels en sikring af, at alle procedurer i forbindelse med visitation til specialundervisning overholder lovgivningen og dels at sikre så smidige arbejdsgange som muligt. I denne forbindelse er der, som et led i forslaget omkring centralisering af midlerne på specialområdet, besluttet, at man, hvis dette forslag vedtages, lader revisitationer til de fælles kommunale tilbud forblive på skolerne i det tilfælde, hvor alle parter er enige om, at eleven revisiteres til samme tilbud. Dette gøres for at sikre, at det administrative arbejde ikke forøges i de tilfælde, hvor alle parter er enige om, at en elev skal forsætte i samme tilbud. Ligeledes er der i gennemgangen af visitationsproceduren en opmærksomhed på, at der i indstilling til visitationer bør vedlægges flere relevante dokumenter fx skoleudtalelser og testresultater, så det sikres, at afgørelserne træffes på bedst mulige grundlag. Her er det også besluttet at arbejde med indstillingerne, således at det tydeligt fremgår, hvilke begrundelser der er lagt vægt på i forbindelse med de foranstaltninger, der indstilles til. Der vil generelt i forbindelse med de nye visitationsregler der bliver udarbejdet som en konsekvens af de nye tildelingsmodeller blive lagt vægt på at alle led i visitationsprocedurerne overholder forvaltningslovens regler. 2.6 Målgruppebeskrivelser af interne og eksterne tilbud For at kvalificere visitationsgrundlaget bliver der som et led i analysen af specialområdet udarbejdet målgruppebeskrivelser af både de fælles kommunale specialtilbud og de internt oprettede specialtilbud på distriktsskolerne. Ligeledes arbejdes der med målgruppebeskrivelser af de mest benyttede eksterne tilbud. Her har kriteriet været, at der skal være mere end tre elever visiteret fra kommunen til tilbuddet. Beskrivelserne af specialtilbuddene indeholder bl.a. uddybende beskrivelse af målgruppe, struktur, metoder samt arbejdet med mål og dokumentation. Dette gøres bl.a. som led i en konkretisering og fokusering af målgrupperne i de forskellige tilbud, samt et ønske om at skabe en sammenlignelighed mellem de forskellige tilbud. Derudover ønskes der med beskrivelserne en fokusering på, hvorledes der følges op på elevernes læring og progression, således at det ikke alene er elevernes trivsel, der bliver målet for elever i vanskeligheder, men at målet således forsat bliver at løfte eleverne, så de er rustet til et liv efter grundskolen. 22

23 For eksempel på de udarbejdede målgruppebeskrivelser, se bilag 1. 3 De fælleskommunale specialtilbud 3.1 Analyse af heldagsskolen I foråret 2015 gennemførte Implement Consulting Group en foranalyse af specialundervisningsområdet i Halsnæs Kommune. Foranalysen var initieret af et merforbrug på området året før samtidig med, at en nyere ledergruppe ønskede et oplæg til udviklingsmuligheder af det specialpædagogiske område og samarbejde i Halsnæs Kommune. Oplægget skulle dels anvendes til en fremadrettet kvalitetsudvikling og styrkelse af kommunens tilbud om specialundervisning og specialpædagogisk bistand, samt identificere muligheder, hvor områdets udgiftsniveau kunne reduceres over tid. Analysens afsæt var en afdækning af rammerne og mulighederne i den eksisterende organisation for at leve op til Halsnæs Kommunes to overordnede målsætninger for området for børn i dagtilbud og skoler, henholdsvis at: - Flest mulige børn skal være en del af almenmiljøet - Alle børn skal blive så dygtige som muligt Det er Implements vurdering på baggrund af en foranalyse af det samlede specialundervisningsområde i Halsnæs Kommune og de efterfølgende uddybende interview med særligt fokus på Heldagsskolens udfordringer, at en konkretisering og indsnævring af målgruppen for Heldagsskolen, samt en gentænkning af de fysiske rammer vil kunne styrke mulighederne for at: Levere en højere kvalitet i indsatsen både samlet set og for den enkelte elev Sikre en mere kontinuerlig løbende opkvalificering og specialisering af medarbejdernes kompetencer i forhold til en konkret målgruppe Understøtte den overordnede inklusionsmålsætning i Halsnæs Kommune bedre Styrke det tværfaglige samarbejde og vidensdeling mellem almenområdet og det specialiserede område. Konkretisering af målgruppe for heldagsskolen samt forventet kapacitet Det anbefales med afsæt i foranalysen og de uddybende interview, at målgruppen for heldagsskolen indsnævres og konkretiseres, så det bliver muligt at tegne en tydelig profil for skolen med henblik på yderligere specialisering og muligheden for at skabe et optimalt tilbud til en konkret målgruppe. Med afsæt i kompetenceprofil, specialisering og eksisterende målgrupper, anbefales det, at målgruppen for skolen fremadrettet er normaltbegavede børn i negativ udvikling og/eller negativ social trivsel, kombineret med opmærksomhedsforstyrrelser e.l. og med et behov for en særlig tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et mindre og mere skærmet miljø end almenskolen kan tilbyde, samt eventuelt dagbehandling. Med afsæt i dialogen i foranalysen samt op følgende interview vurderes det, at Heldagsskolens elevnormering med en præcisering af målgruppen vil skulle have en normering på mellem 40 og 50 pladser. Dette vil medføre, at ca. 25 til 35 elever vil skulle have et andet tilbud baseret på den aktuelle normering på 75 elever. I den aktuelle elevgruppe er der imidlertid pt. 14 elever født i 99/00 og 8 elever født i 01 disse elever vil alle indenfor de kommende år naturligt forlade heldagsskolen, hvorfor antallet af elever, der vil opleve et reelt ikke planlagt skifte, vil være markant mindre. 23

24 Organisering og sammenhæng til øvrig specialpædagogisk indsats i Halsnæs Kommune Med afsæt i den indsamlede viden om udfordringer og potentialer foreslår Implement en model for den inkluderende og specialiserede skole- og behandlingsindsats, der kan opdeles i tre niveauer, som illustreret nedenfor: Figur 2 Implements forslag til model for specialskole- og behandlingsindsats ALMENOMRÅDET HELDAGSSKOLEN SÆRLIGT SPECIALISEREDE INTERNE OG EKSTERNE TILBUD HVEM: Inklusion og fastholdelse af alle børn med særligt fokus på indskolingen Særligt fokus på børn i mellemskolen og udskolingen, der har behov for et mindre og mere skærmet miljø end almenskolen kan tilbyde (indeholder dog også indskolingen) Børn i daginstitution, almenskole eller heldagsskolen, der har behov for en yderligere specialiseret indsats HVORDAN: - Almene klasser - Periodeklasser - Inkluderende dagbehandling - AKT - Specialklasser/ Inklusionsklasser - Specialiseret skoletilbud med særligt tilrettelagt specialpædagogisk indsats og mulighed for dagbehandling MÅLGRUPPE: normaltbegavede børn i negativ udvikling og/eller negativ social trivsel kombineret med opmærksomhedsforstyrrelser o.l. og med behov for et mindre og mere skærmet miljø - Skolen ved Kæret Skolen ved Skolen Godhavn Kølholmskolen Basen M.fl. BEVÆGELSER MELLEM NIVEAUER: Niveau 1: Hvor almenområdet styrkes i forhold til inklusion af flere elever med særlige behov blandt andet igennem udbredelse af inkluderende dagbehandling til alle almenskoler med fokus på såvel barn, som familie. Fokus er her særligt på inkludering i indskolingen. Niveau 2: Hvor Heldagsskolen arbejder med en afgrænset og veldefineret målgruppe, der ikke kan rummes indenfor almenområdet med særligt fokus på mellemskoleelever og udskolingen, men stadig med rum til indskolingsbørn. Niveau 3: Hvor kommunen i et større omfang end det er tilfældet på nuværende tidspunkt gør brug af yderligere specialiserede tilbud til de børn og unge, der har helt specifikke og specialiserede behov i forhold til metodiske tilgange eller et egentligt døgntilbud. ( Målgruppekonkretisering Heldagsskolen Halsnæs, 2015) 24

25 3.1.1 Ændringer for heldagsskolen Med budgetvedtagelsen i Halsnæs Kommune for budget er der som tidligere beskrevet vedtaget en omorganisering af Halsnæs Heldagsskole. Omorganiseringen sker på baggrund af den analyse, der er gennemført af Implement vedrørende målgruppe mm. på Halsnæs Heldagsskole. Omorganiseringen af Halsnæs Heldagsskole indeholder forskellige hovedelementer: - en nedlæggelse af dagbehandlingstilbuddet inklusive skolepladser på Halsnæs Heldagsskole (20 pladser) - oprettelse af inkluderende dagbehandlingstilbud på Arresø Skole og Hundested Skole (16 pladser) - reduktion i antallet af skolepladser på Halsnæs Heldagsskole (15 pladser) På Frederiksværk Skole har der i to skoleår været etableret en inkluderende dagbehandling tilknyttet den almene folkeskole. Tilsvarende skal der oprettes inkluderende dagbehandling på de to øvrige folkeskoler. Den inkluderende dagbehandling forventes at have forskellige styrker i inklusionsindsatsen fremadrettet. Dels mindsker det segregeringen af elever til specialtilbud, idet eleverne kan inkluderes i nærmiljøet, dels styrker det fagligheden på skolen generelt, at der kommer en ny specialpædagogisk faglighed og dels så er forventningen med baggrund i erfaringerne på Frederiksværk Skole, at flere elever vil have gavn af tilbuddet end i dag, da eleverne hurtigere udsluses til almenmiljøet. Der er tale om en nedlæggelse af 20 dagbehandlingspladser inklusive skolepladser på Halsnæs Heldagsskole (hvor der aktuelt er 17 elever) samtidig med en oprettelse af 16 inkluderende dagbehandlingspladser; 8 på Hundested Skole og 8 på Arresø Skole, idet der allerede er 8 pladser på Frederiksværk Skole. Reduktionen i antallet af skolepladser på Halsnæs Heldagsskole ligger i forlængelse af Implement analysens pointering af et behov for en fokusering og afgrænsning af målgruppen på Halsnæs Heldagsskole. Det har været en udfordring for kvaliteten i tilbuddet, at Halsnæs Heldagsskole har skullet varetage en meget kompleks opgave med en meget sammensat gruppe af elever. Analysen peger på nødvendigheden af dels, at folkeskolen kan inkludere nogle flere af eleverne, dels at nogle af eleverne bør visiteres til specialtilbud udenfor kommunen. På den baggrund er det anbefalet at tilknytte Halsnæs Heldagsskole til en folkeskole for at sikre bæredygtigheden både fagligt og økonomisk. En tilknytning til almenmiljøet vurderes at kunne styrke både heldagsskoletilbuddet og det almene skoletilbud. Derfor er der igangsat en proces med politisk behandling og høring om nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole med virkning fra august 2016, som skal behandles endeligt på Byrådsmødet den 1. marts Fremtidige udfordringer Det er et opmærksomhedspunkt i forbindelse med indsnævringen af heldagsskolens målgruppe og kapacitet og oprettelsen af inkluderende dagbehandlingspladser på Arresø Skole og Hundested Skole, at der kan være børn, der risikerer at falde uden for de fastsatte kategorier. Det gælder bl.a. børn med dobbeltdiagnoser som generelle indlæringsvanskeligheder og ADHD, som har brug for et skærmet miljø, og derfor tidligere ville være visiteret til en plads på heldagsskolen. Disse børn skal nu kunne rummes i inklusionsklasserne. På samme måde kan der være nogle af de børn, som visiteres til et behandlingstilbud, som derudover har brug for en specialskoleplads. Denne mulighed er med udlægningen af den inkluderende dagbehandling til distriktsskolerne ikke længere en mulighed. 25

26 3.2 Inklusionsklasserne Udfordringer efter skolesammenlægninger og lukning af specialklasserækken På skoleområdet er der de sidste år sket ændringer i form af skolesammenlægninger, profillinjer mm., som har haft indflydelse på rammerne for kommunens tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Hvis man ser på udviklingen i inklusionsklasserne over de sidste fem år, viser tallene, at antallet af elever der visiteres til tilbuddet er steget. Særligt er antallet af elever steget fra skoleåret 2014/ /2016 som følge af nedlæggelsen af specialklasserne på Hundested Skole. Dette giver efter skolens udsagn problemer i forhold til at lave et fyldestgørende tilbud for eleverne, i det der, efter antallet af elever er steget, ender med at være klasser med op til 32 elever, hvoraf der er 5-8 elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Tabel 10 - Antal elever i inklusionsklasser Antal elever i inklusionsklasserækken pr. 1. dec kl 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. Almene elever Inklusionselever Elever i alt I ovenstående tabel ses det, at der pr. 1. december er to klasser med mere end 30 elever, ligesom der i to af klasserne er mere end de oprindelige 6 inklusionselever. Derudover er der på tidspunktet for opgørelsen yderligere to elever på 3. og 5. klassetrin, hvor det skal vurderes, om de kan indgå klasserne, eller om de skal visiteres til et tilbud uden for kommunen. Presset på inklusionsklasserne betyder således, at der pr. 1. december er fyldt op i tilbuddet på nær nogle enkelte pladser, primært i indskolingen. Hvis inklusionsklasserne, som de gør nu, betragtes som to klasser (en almen klasse og en lille inklusionsklasse), er det ikke muligt for skolen at oprette et spor mere, da antallet af almene elever ikke overskrider 28. Videre har skolen ikke fysisk kapacitet til at udvide antallet af inklusionsklasser, da de efter deres eget udsagn har brugt hvert et kosteskab. Derudover kræver inklusionsklasserne pga. af deres opbygning, at der i tillæg til klasselokalet også er et grupperum, så det er muligt at holdopdele eleverne. I tillæg til ovenstående oplever skolen, at der efter nedlæggelsen af specialklasserne på Hundested Skole visiteres børn til inklusionsklasserne, som ikke kan rummes, i det miljø klasserne er, men som har brug for et mere skærmet miljø, som skolen ikke kan tilbyde. Der er således børn, som det er umuligt at inkludere i den samlede klasse, og som kun kan deltage i undervisningen i det tilstødende grupperum blandt de andre inklusionsbørn. Derved bindes ressourcerne i perioder udenfor klassen, og inklusionen mislykkes. Derudover oplever skolen, at de nye udskolingsspor, som implementeres over de næste par år, giver udfordringer i forhold til elever, der, udover at opleve uro pga. klasseopsplitning, også oplever, at de ikke har de givne kompetencer til at gå på de specialiserede udskolingslinjer, som fx science-linjen. De beskrevne problemstillinger resulterer i, at der på nogle klassetrin er lang ventetid i.f.t. at få en plads i en inklusionsklasse, hvilket i værste fald medfører, at man bliver nødt til at visitere elever til tilbud udenfor kommunen, der er langt dyrere og væk fra nærmiljøet. Ligeledes mærker særligt Frederiksværk Skole presset på inklusionsklasserne i form af elever, der søger væk fra eller tilbage til Frederiksværk Skole, da tilbuddet på Magleblik ikke opleves tilstrækkeligt. Det er således et opmærksomhedspunkt, at der skal ses på problematikken med de børn, der ikke kan rummes i tilbuddet, samt de strukturelle rammer for 26

27 inklusionsklasserne, så de stadig lever op til et fagligt højt niveau og er med til at understøtte kommunens målsætning, om at børn i Halsnæs Kommune skal blive så dygtige, som de kan. 3.3 Elever der falder uden for tilbuddenes målgrupper Efter reduktionen af pladserne på Halsnæs Heldagsskole og nedlæggelsen af specialklasserækkerne på Hundested Skole er der således en gruppe af elever, der falder uden for specialtilbuddenes fastsatte målgrupper. For de elever, der tidligere har gået på heldagsskolen, er fællestrækket, at det er en gruppe af normaltbegavede elever, der er behandlingskrævende og som ikke trives i det store miljø, som folkeskolen er. De har således brug for et mere skærmet miljø, hvor de kan trække sig tilbage. Ligeledes er gruppen fra inklusionsklasserne en varieret gruppe af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor det fælles for dem er, at de reagerer på at være i et stort miljø og har behov for et mindre og mere skærmet tilbud. Det er således et opmærksomhedspunkt i den fremadrettede organisering af specialområdet, at der findes en løsning til disse grupper af børn, som lige nu ikke kan inkluderes i det almene miljø, hvis man vil undgå, at de visiteres til langt dyrere tilbud uden for kommunen væk fra deres nærmiljø. Dette kan fx være i form af enkeltintegration, støtte på svære elever i inklusionsklasserne eller overvejelser om, hvorvidt der på sigt skal oprettes et alternativt tilbud, hvis målgruppen på et tidspunkt viser sig at være stor. 27

28 4 Konklusion og fremadrettede anbefalinger Af analysen fremgår det, at Halsnæs Kommune har en bred vifte af specialundervisningstilbud og andre former for specialpædagogiske indsatser for elever med særlige behov. Kortlægningen viser, at disse tilbud spænder fra inkluderende tilbud såsom AKT-undervisning og enkeltintegration af elever til mere segregerede tilbud i form af specialtilbud som Heldagsskolen og Basen, for elever med de sværeste udfordringer. Når man ser på sammensætningen af de børn, der visiteres til specialundervisning, bliver det klart, at Halsnæs Kommune ligger over landsgennemsnittet i forhold til andel elever, der visiteres til segregerede tilbud i eller uden for kommunen. Dette kan være med til at forklare det højere udgiftsniveau på specialområdet. I forlængelse af dette kan man se på andelen af sårbare børn. I tidligere undersøgelser har Halsnæs Kommune ligget gennemsnitligt i forhold til sociodemografi sammenlignet med andre kommuner, men med rapporten fra KORA kan tallene holdes op mod en undersøgelse af andelen af sårbare børn. I Halsnæs Kommune ligger denne andel på hele 15.9 %, hvilket placerer kommunen på en andenplads, når det kommer til, hvilke kommuner der har den største andel af denne gruppe. Dette kan således være med til at understøtte det billede, der tegner sig af en elevgruppe med en større andel af sårbare børn end først antaget. Analysen viser videre, at der oftere sættes ind med specialpædagogiske indsatser på mellemtrin og udskoling, end der gør i indskolingen. Her kan man stille spørgsmål ved, om vi i Halsnæs Kommune er gode nok til at sætte ind med indsatser tidligt i forløbene i forhold til at stoppe den negative udvikling. I forlængelse af dette anbefaler Implement i deres analyse en tilgang til specialindsatserne, hvor der med en styrkelse af almenområdet fokuseres på som udgangspunkt at inkludere alle elever 14 i indskolingen i form af netop skolernes interne tilbud for at skabe en mere rummelig almenskole. Denne udvikling er der sideløbende med analysen arbejdet på i.f.t. at igangsætte den proces, der skal føre til oprettelsen af inkluderende dagbehandling på Arresø Skole og Hundested Skole. De specialpædagogiske indsatser i øvrigt på skolerne bør ligeledes i højere grad fokuseres i indskolingerne i overensstemmelse med viden om effekten af en tidlig indsats i forhold til at tilstræbe inklusionsmålsætningerne. Igennem analysen er det blevet klart, at der ligger meget viden lokalt hos de enkelte skoler og i nogle tilfælde de enkelte matrikler i.f.t. udviklingen af lokale specialtilbud. En viden som til dels er blevet synliggjort i kraft af afdækningen i analysen, og som der fremadrettet bør fokuseres på at få frem, så den kan komme flest mulige børn til gode. På nogle af matriklerne vises stor kreativitet i forhold til at tilrettelægge særlige tilbud til de grupper af elever, der er i vanskeligheder. Samtidig er det fremgået af processen, at en klar og tydelig ansvarsfordeling fremmer overblik og struktur på skolerne. Som et led i at understøtte skolernes arbejde med at udvikle lokale tilbud, er der i forbindelse med de nye økonomimodeller stillet forslag om at sætte en fast økonomisk ramme for tilbuddene, således at der er en sikkerhed i at tilbud, der virker til gavn for eleverne, kan videreføres på trods af et svingende elevtal. I forbindelse med forenklingen af økonomimodellerne anbefales det, at nyvisitationer til de fælleskommunale tilbud tilbagetrækkes til det centrale visitationsudvalg. I tillæg til dette bygges visitationsudvalget op på ny, således at det også indeholder skoleledere for at sikre det tværfaglige samarbejde, samt sikre incitamentet for skolen i forhold til at inkludere specialeleverne på distriktsskolen. Et af de opmærksomhedspunkter, der er forekommet, er behovet for en reoorganisering af inklusionsklasserne på Arresø Skole, Magleblik for at mindske presset på inklusionsklasserne, da det forsat 14 Medmindre der ved overgang fra dagtilbud til skole ligger en udredning af elever, der peger på, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at eleven visiteres til Basen, Heldagsskolen eller et mere specialiseret tilbud i en anden kommune. 28

29 forventes, at Arresø Skole løfter opgaven med elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det er således vigtigt, at der ikke visiteres elever ud af kommunen, som kan have gavn af et lokalt tilbud. Som tidligere beskrevet, er der en håndfuld elever fra inklusionsklasserne, samt heldagsskolen, som ikke trives i det store miljø, som folkeskolen er. Disse børn ligger dermed uden for de beskrevne målgrupper, og det er dermed et opmærksomhedspunkt, at der skal findes et tilbud til disse elever. Det skal således overvejes, om der er behov for at oprette et internt tilbud til disse elever, eller om målgruppen er så lille, at eleverne bør visiteres til eksterne tilbud. Denne problemstilling bør ligeledes ses i lyset af udviklingen i Familieafdelingen, hvor en omlægning af indsatsen i forhold til anbragte børn kan være medvirkende til, at flere børn anbringes i familienetværk fremfor i pleje udenfor kommunen. Dette kan resultere i en større målgruppe af behandlingskrævende børn. Med baggrund i Implements analyse af Heldagsskolen er det, som tidligere beskrevet, i forbindelse med budget blevet besluttet at reducere antallet af pladser på Halsnæs Heldagsskole fra 85 til 50 pladser, samt at lægge tilbuddet ind under Hundested Skole. Sammen med en indsnævring af målgruppen er dette iværksat med henblik på at styrke fagligheden, samt styrke elevernes tilknytning til almenområdet. Analysen viser, at der, udover Heldagsskolens målgruppe, bør arbejdes på at konkretisere de interne specialtilbuds målgrupper og udarbejdes beskrivelser af disse. Dette er der blevet arbejdet på sideløbende med analysen for at sikre, at det ved visitation er muligt at følge op på elevens progression i forhold til læring, så det ikke alene er elevens trivsel, der bliver grundlaget for en eventuel revisitation. Dermed sikres det, at der ligeledes er fokus på at løfte eleverne fagligt i forhold til at ruste dem til livet efter grundskolen. Målgruppebeskrivelserne kan ligeledes sikre, at der løbende kan følges op på udviklingen af målgrupperne. Analysen fører dermed til følgende fremadrettede anbefalinger: At der administrativt skal ses på de strukturelle rammer i forhold til inklusionsklasserne, så de stadig lever op til det faglige niveau. Herunder bør det overvejes, om man bør kigge på udnyttelsen af skolens kvadratmeter forhold til at tænke i en kortsigtet løsning for de enkelte klasser, der pt. er fyldt op, og på længere sigt at optimere rammerne på skolen generelt. Ligeledes bør det overvejes, om der skal sættes en øvre grænse for antallet af almene elever i en inklusionsklasse, så det samlede antal elever ikke overstiger 28. At det administrativt skal undersøges hvorvidt der skal oprettes et base-lignende tilbud for de elever, der ikke kan rummes i inklusionsklasserne og heldagsskolen, hvor der arbejdes målrettet på at integrere elever med vanskeligheder i det almene miljø, samtidig med at eleverne kan trække sig tilbage i en base efter behov. At det administrativt undersøges hvilke fordele og ulemper der vil være ved oprettelse af et mere praksisbaseret udskolingsspor, for at tilgodese de elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der ikke kan følge undervisningen på fx science-sporet. I denne forbindelse bør man inddrage erfaringer fra andre kommuner med oprettelse af udskolingsspor. At man jf. den indledende afgrænsning igangsættes et analysearbejde i forhold til den specialpædagogiske indsats i dagtilbud for at sikre en tidligere indsats, og dermed de bedst mulige udviklingsbetingelser for det enkelte barn og sikre en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole. At der igangsætte et udviklingsarbejde, hvor der ses på opbygningen af skolernes ressourcecentre for at kvalificere arbejdet med specialtilbuddene lokalt, herunder ser på de strukturer, der er til stede omkring specialeleverne inden de indstilles til det centrale visitationsudvalg. I denne forbindelse anbefales det, at der som et led i kvalificeringen af ressourcecentrene arbejdes med evaluering af de lokale tilbud, ligesom der bør ses på det tværfaglige samarbejde med Familieafdelingen og PPR. 29

30 At man administrativt vurderer, hvorvidt det kan lade sig gøre at flytte tilbuddet Basen, evt. til Frederiksværk Skole. Dette skal gøres med henblik på at formindske kompleksiteten på Arresø Skole, samt forsøge at imødekomme antallet af elever, der visiteres til autismetilbud. Inden man kan komme så langt, er der dog en række af faktorer, der skal tages højde for, ligesom det bør undersøges, om en gradvis udfasning er en mulighed. At administrationen bør følge udviklingen i Familieafdelingen med hensyn til omlægning af indsatsen, hvor flere børn anbringes i familienetværk fremfor i pleje udenfor kommunen. Dette kan resultere i en større målgruppe af behandlingskrævende børn. 30

31 5 Perspektivering 5.1 Dagtilbuds betydning for specialtilbud Analyser udarbejdet af bl.a. engelske forskere viser, at kvalitet i dagtilbud har afgørende betydning for børns udvikling. De viser også, at et godt dagtilbud kan kompensere for et dårligt skoletilbud, men at det omvendte ikke er tilfældet. Et godt skoletilbud kan ikke kompensere for et dagtilbud med dårlig kvalitet. Halsnæs Kommune har som nævnt tidligere nævnt en stor gruppe af sårbare børn og unge. En analyse af tilbud og indsatser på dagtilbud skal være med til at afdække, hvordan Halsnæs Kommune kan få skabt en robusthed og en kvalitet i arbejdet på dagtilbudsområdet, sådan at skolen kan får et grundlag at arbejde videre med for at sikre det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. 5.2 Kørsel En stor del af den økonomi der henhører til specialområdet ligger i form af kørsel. Det er gennem analysefasen blevet klart, at der i dette felt skjuler sig både nogle lovgivningsbestemte ydelser og nogle ydelser, der er skabt præcedens for. Det er besluttet at gennemgå disse praksisser i forbindelse med den økonomiske områdegennemgang, der er bestemt for Børn, unge og læring i Anbragte børn Mange undersøgelser peger på, at anbragte børn generelt får en dårligere skolegang end andre børn. Det kan der være mange forskellige årsager til. Det er dog blevet et opmærksomhedspunkt gennem analysen, at der ikke er en lokal faglig opfølgning på disse børns skolegang. Det er i.f.t. lovgivningen de enkelte skolekommuner, der følger op på børnenes udvikling og faglige progression. Udfordringen er lidt den samme ved anbringelser, hvor det er en sagsbehandler, der finder et sted, hvor barnet/ den unge kan få en forsvarlig behandlingsindsats. Men der er i denne sammenhæng ikke en faglig vurdering/opfølgning på skoletilbuddet, udover de tilbagemeldinger sagsbehandleren får på opfølgningsmøder. Det bør på sigt undersøges nærmere, om det er muligt at kvalificere elevernes skolegang, fx ved at tilknytte en person med skolefaglig baggrund til opfølgning på disse børns skolegang. 5.4 Den robuste folkeskole Den robuste folkeskole er et begreb, der opstod i forbindelse med Implements analyse. Grundtanken i begrebet er, hvordan man skaber en folkeskole, der sikrer flest mulige børns trivsel, udvikling og læring. Nærværende analyse har identificeret en lang række tiltag på de enkelte skoler, og hvor en forsigtig konklusion er, at de skoler, der har de specialiserede tilbud, udvikler færre løsninger, end de der ikke har. Analysen har også vist, at der er et stort udviklingspotentiale i, at skolerne arbejder på tværs omkring ideudvikling og måske i højere grad også i forhold til udveksling af elever. En forudsætning for den robuste folkeskole er, at skolerne får styr på økonomien. Analysen har afdækket, at en stor del af midlerne til inklusion er blevet anvendt til opretholdelse af normalundervisningen. I praksis kan det være vanskeligt at skelne mellem, hvad der er normalundervisning, og hvad der er specialundervisning under 9 timer om ugen. Men den pressede økonomi betyder på den ene side, at kreativiteten skærpes og på den anden side, at man ikke kan være sikker på, at de nye tilbud, der udvikles, kan videreføres udover det år, de er blevet besluttet på trods af gode resultater, hvilket er uholdbart. Endelig betyder den pressede økonomi, at ikke alle børn får en indsats i det omfang, vi lovgivningsmæssigt er forpligtede til. Det er således et opmærksomhedspunkt, at der fremadrettet bør arbejdes med den robuste folkeskole i.f.t at se på grundforudsætningerne for, at skolerne kan løfte opgaven. 31

32 6 Bilag 1 Eksempler på målgruppebeskrivelser Autismecentret Basen, Halsnæs kommune Målgruppe Målgruppebeskrivelse Målgruppen er normaltbegavede børn, som fungerer på en måde, der er foreneligt med en diagnose indenfor autismespektret. Det er ikke nødvendigt med en diagnose, hvis der foreligger en pædagogisk psykologisk funktionsbeskrivelse, der sandsynliggør vanskeligheder inden for autismespektret. Målgruppen omfatter børn med vanskeligheder af en sådan art, at det vurderes, at de muligvis kan profitere af tilknytningen til en folkeskole. På en folkeskole får barnet mulighed for at deltage i skole og fritidstilbud samt følge en almindelig klasse i det omfang, det enkelte barn kan magte det. Barnet kan I Basen være tilknyttet gruppeordningen eller baseordningen (se uddybning under struktur) Tilbuddets rammer beliggenhed/ antal pladser Basen er fysisk placeret på Arresø Skole, afd. Magleblik i Halsnæs Kommune. Tilbuddet går fra 0. kl. -9. kl. Der kan visiteres til 11. skoleår (10 eren) i Basen. I så fald kan der dog på 10. klassetrin ikke garanteres et undervisningstilbud i tilknytning til en hjemklasse. Basen er et heldagstilbud og dækker udover skoledagen et morgentilbud og et pædagogisk eftermiddagstilbud. Tilbuddet har pladser. Årlig pris Visitationsprocedure Kørsel Samlet pris for skole og SFO: kr. Indstilling til PPR afgives af skolens leder i samråd med forældrene og eleven. På baggrund af den, af PPR udarbejdede, pædagogiskpsykologisk vurdering (PPV) træffer skolens leder beslutning om, hvorvidt der skal henvises til specialpædagogisk bistand. I praksis koordineres det via skolens ressourcecenter. Visitationen sker for maksimalt et år af gangen. Revisitation sker årligt på baggrund af bl.a. PPV og andre relevante dokumenter. Ved visitation til tilbuddet sker der en individuel vurdering i forhold til elevens behov for kørsel. Hvis tilbuddet vurderer, at eleven har behov for taxakørsel, er det tilbuddets ansvar i samarbejde med elevens forældre at kortlægge behovet og derefter tage kontakt til forvaltningen, der står får at arrangere kørslen. Hvis det vurderes, at eleven selv kan stå for transporten vha. offentlige transportmidler, sørger tilbuddet for udstedelse af movia- 32

33 kort. Behovet for kørsel kan løbende tages op til revurdering. Struktur Når barnet bliver visiteret har det sit udgangspunkt i Basen. Basen består af en gruppe børn i den beskrevne målgruppe med fast tilknyttede lærere og pædagoger, som fungerer under skolens ledelse. Det enkelte barn har en kontaktperson. Det er barnets individuelle handleplan og aktuelle situation, der afgør, om barnet bliver i Basen hele eller dele af skoledagen eller deltager i hjemklassen. Gruppeordningen er for dem der har al deres tid i basen. Ideen med at placere en gruppeordning på en almen skole er, at børnene måske på sigt vil kunne inkluderes i klasser i folkeskolen. Hvis barnet er tilknyttet baseordningen, er barnet også indskrevet i en hjemklasse. En hjemklasse er en ordinær folkeskoleklasse på den skole, som Basen er en del af. Det er et fleksibelt tilbud, hvor en støtteperson fra Basen kan følge med i hjemklassen. Børnenes deltagelse i hjemklassen foregår i et formaliseret samarbejde med hjemklassens lærere og Basens personale. Mål og dokumentation Basens personale udarbejder i samarbejde med kontaktpersonen en elevplan med angivende handlinger og status, koordinerer forældresamarbejdet og er tovholder for den indsats, der beskrives i elevplanen. Der afholdes et årligt møde hvor forældre, PPR, lærere, pædagog og ledelsesrepræsentant fra Basen og distriktsskolen deltager (der kan ad hoc deltage familiesagsbehandler, hjemkommuner m.fl.). Skolen indkalder til mødet. Det drøftes, om barnet er velplaceret, og hvorvidt det skal revisiteres. Beslutningen om revisitation tages med udgangspunkt i elevplanen. Elevplanen indeholder angivende handlinger og status for barnet. Her er det beskrevet, hvad barnet kan, hvilke mål der er opnået siden sidst, hvilke mål der er sat for den kommende periode, og hvordan man vil arbejde med disse. Elevplanen er udarbejdet af skolens personale forud for mødet og er fremsendt til alle mødedeltagere minimum en uge før mødet afholdes. Metoder og tilgange Baseordningen tager udgangspunkt i barnets særlige behov, fungerer som barnets daglige udgangspunkt og understøtter barnets trivsel samt faglige og sociale udvikling. Basens pædagogiske platform bygger på et menneskesyn og en pædagogik, hvor det enkelte barns behov, kompetencer og ressourcer er centrale. Der bliver dagligt af Basens personale taget stilling til barnets behov netop den dag og altid i respekt for genkendeligheden, strukturen og 33

34 rutinerne. Vigtige nøgleord i arbejdet er social træning, visuel støtte og struktur. Ledelse og medarbejder ressourcer Til Basen er der tilknyttet en fast leder, der fungerer som personaleleder med ansvar for teamets kompetenceudvikling og skal derudover sikre kontakten til PPR, være inddraget i visitationer, sidde med ved statusmøder og tage stilling til transport. Der kan tilknyttes en koordinator, der får uddelegeret særlige områder i forbindelse med den daglige drift. Personalet i baseordningen skal være uddannet, så de har viden om, hvilke konkrete vanskeligheder i forhold til kommunikative, sociale og kognitive funktioner et barn med autisme har. Tilbuddets samarbejdspartnere Baseordningen omfatter et tværfagligt samarbejde med PPR. Der er fast tilknyttet en psykolog og en tale-hørekonsulent med særlig faglig viden på området. PPR varetager forskellige typer af opgaver. De primære opgaver er løbende at rådgive og vejlede personale, forældre og ledelse og desuden at undersøge og vurdere børnene, hvor det skønnes relevant. Psykologen deltager i statusmøder, hvor skole, hjem og PPR sammen evaluerer barnets udvikling og videre skoleforløb. Andre fagpersoner kan deltage efter behov. Sundhedstjenesten, UU-vejleder til børn med særlige behov og andre relevante samarbejdspartnere inddrages efter behov. Der skal i samarbejde med UU være fokus på mulighederne for praktik og ungdomsuddannelser. Derudover samarbejdes der med distriktsskolen. En gang årligt holdes et formøde. Mødet afholdes i starten af skoleåret (inden uge 42) mellem specialtilbuddets leder, ledelsesrepræsentant fra distriktsskolen og de tilknyttede PPR-psykologer. Her gennemgås eleverne i specialtilbuddet, og på baggrund af dette aftales det på hvilke møder, det er relevant, at distriktsskolen er repræsenteret. Det er specialtilbuddets ansvar at melde datoen for mødet ud i løbet af foråret. 34

35 Skolen ved Skoven, Hillerød Kommune Målgruppe Tilbuddets rammer beliggenhed/ antal pladser Målgruppebeskrivelse Skolen ved Skoven er en specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmning). Flere elever har fysiske såvel som psykiske handicap. Skolen ved Skoven er en selvstændig fysisk enhed beliggende i Hillerød Kommune. Skolen underviser elever fra 0. kl.-10. kl. og har plads til 65 elever (2014/2015). Der er mulighed for SFO-tilbud gennem hele skoleforløbet. Årlig pris Visitationsprocedure Skole: kr. SFO: kr. Samlet pris: kr. Indstilling til PPR afgives af skolens leder i samråd med forældrene og eleven. På baggrund af den, af PPR udarbejdede, pædagogiskpsykologisk vurdering (PPV), elevplan og andre faglige dokumenter træffer skolens ledelse beslutning om, hvorvidt eleven skal indstilles til det centrale visitationsudvalg med henblik på at finde et mere specialiseret tilbud til eleven. I indstillingen begrunder ledelsen, hvorfor der bør findes et andet tilbud, herunder hvilke tiltag der har været i værksat mens eleven været tilknyttet skolen, og hvordan eleven har reageret på disse. Derudover vedlægges en handleplan for elevens forventede udvikling, således, at der på sigt er mulighed for at følge op på forløbet. Visitationen sker for maksimalt et år af gangen. Revisitation sker årligt på baggrund af bl.a. PPV fra skolekommunen, samt andre relevante dokumenter. Kørsel Ved visitation til tilbuddet sker der en individuel vurdering i forhold til elevens behov for kørsel, som indskrives i visitationsbeslutningen. Hvis det vurderes, at eleven har behov for kørsel, sørger specialtilbuddet for at arrangere dette. Hvis det vurderes, at barnet selv kan transportere sig via de offentlige transportmidler, sørger forvaltningen i Halsnæs Kommune for udstedelse af moviakort. Behovet for kørsel kan løbende tages op til revurdering. Struktur Eleverne på Skolen ved Skoven er opdelt på fire klassetrin: A-klasserne ca. bh. kl. 2. kl., B-klasserne ca. 3. kl.- 5. kl., 35

36 C-klasserne ca kl, D-klassen ca. 9.kl.-10.kl. Der er opstillet klare målsætninger for hvert klassetrin. Som udgangspunkt er alle klasser tosporet, dog har D-klassen som udgangspunkt kun et enkelt spor. Der foregår undervisning i den samlede klassegruppe, i mindre grupper sammensat efter aktiviteten/niveauet og i grupper på tværs af klasser. Efter skole har eleverne mulighed for at fortsætte på skolens fritidsordning, SFO, som deler lokaler med skolen. Til alle klasser er der tilknyttet et fast team af lærere. Derudover er der tilknyttet en fast talepædagog på de enkelte klasser. Mål og dokumentation Der udarbejdes individuelle elevbeskrivelser med mål og midler for en række kompetenceområder. Disse udarbejdes både af lærerne for undervisningsdelen og af pædagoger for fritidsdelen. Endvidere udarbejder fysioterapeuter og ergoterapeuter bilag til elevplanerne og talepædagogerne udarbejder sproglige notater for de børn, der har taleundervisning. Disse elevbeskrivelser evalueres løbende, og hvert efterår bliver der udarbejdet en ny med udgangspunkt i det enkelte barn og tidligere beskrivelse. Beslutningen om revisitation tages med udgangspunkt i elevplanen. Metoder og tilgange Skolen ved Skoven ønsker at kvalificere eleverne til livet gennem vedligeholdelse af en specialkultur, der befordrer og styrker den enkeltes udvikling. Ønsket er, at give elever med forskellige handicap mulighed for at kunne udvikle sig sammen med jævnaldrende, som de kan danne venskaber med, lære af og tage model efter. På Skolen ved Skoven er fællesskabet således basis for den specialkultur, der er med til at udvikle elevernes identitet, selverkendelse og selvværdsfølelse. Undervisningen foregår på forskellige måder alt efter, hvilke færdigheder der skal arbejdes med. Der foregår undervisning i den samlede klassegruppe, i mindre grupper sammensat efter aktiviteten/niveauet og i grupper på tværs af klasser. Eleverne har brug for alternative læringsveje og en overskuelig, tydeliggjort og konkretiseret hverdag. Lærerteamet omkring den enkelte klasse tilrettelægger undervisningen under hensyntagen til elevsammensætningen. Det faglige indhold planlægges ud fra kendskabet til elevernes potentialer og behov, samt med basis i emner, fag og målsætning for den pågældende aldersgruppe. Der er udarbejdet vejledende læseplaner for alle fag. Ledelse og medarbejder ressourcer Skolen har en skoleleder, viseskoleleder og SFO-leder tilknyttet. Skolen har 3 talepædagoger, svarende til 2 fuldtidsstillinger tilknyttet. 36

37 De arbejder bl.a. med undervisning af enkelte elever, holdundervisning, kommunikative og sproglige undersøgelser samt vejledning og rådgivning af lærere, pædagoger og forældre. Fysioterapeuterne giver vejledning til forældrene, lærere, pædagoger og medhjælpere. Fysioterapeuterne deltager i relevante møder omkring eleven på skolen. Derudover er der ligeledes tilknyttet ergoterapeuter og psykolog. Tilbuddets samarbejdspartnere PPR i Halsnæs Kommune følger eleven ved de årlige statusmøder. Derudover samarbejdes der med Familieafdelingen og Handikap- og voksenafdelingen i Halsnæs Kommune. Ligeledes samarbejdes der med UU-vejledere til børn med særlige behov. 37