Analyse af den specialpædagogiske indsats på skoleområdet

Transkript

1 Analyse af den specialpædagogiske indsats på skoleområdet Børn, unge og læring, december 2015

2 Indhold 1 Indledning Baggrund og formål Foranalyse Rammer og metode Afgrænsning Overordnede anbefalinger på baggrund af analysen Status på specialområdet Ændringer på specialområdet Interne specialtilbud i Halsnæs Kommune Segregerende og inkluderende tilbud Børn der modtager specialpædagogisk bistand og anden faglig støtte i Halsnæs Kommune Elever i interne specialtilbud Elever i eksterne specialtilbud Overblik over målgrupper Sammenligning med andre kommuner Økonomi Inklusionsgrad Andelen af sårbare børn Visitationsstruktur Økonomisk perspektiv på visitation Incitamentsstrukturer Kortlægning af sagsgange og udfordringer Målgruppebeskrivelser af interne og eksterne tilbud De fælleskommunale specialtilbud Analyse af heldagsskolen Ændringer for heldagsskolen Fremtidige udfordringer Inklusionsklasserne Udfordringer efter skolesammenlægninger og lukning af specialklasserækken Elever der falder uden for tilbuddenes målgrupper Konklusion og fremadrettede anbefalinger Perspektivering Dagtilbuds betydning for specialtilbud Kørsel Anbragte børn

3 5.4 Den robuste folkeskole Bilag 1 Eksempler på målgruppebeskrivelser...32 Autismecentret Basen, Halsnæs kommune...32 Skolen ved Skoven, Hillerød Kommune

4 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Med udgangspunkt i Halsnæs Kommunes brændende platforme og inklusionspolitik kan man formulere to målsætninger omkring børn i dagtilbud og skoler. Den første målsætning tager udgangspunkt i Halsnæs Kommunes brændende platforme omkring faglighed og uddannelsesniveau og handler om, at alle børn skal blive så dygtige som muligt. Den anden målsætning tager afsæt i inklusionspolitikken og handler om, at flest mulige børn skal blive en del af almenmiljøet. Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab 1. Med inklusionstankegangen er der sat en ambitiøs dagsorden, hvor flere elever med særlige behov skal være en del af den almindelige undervisning, samtidig med at elevernes faglige resultater forbedres, og de forsat trives. Disse målsætninger udfordres af, at kommunen oplever en stigning i skolebørn, der visiteres til specialundervisningstilbud. Det er tilbud, hvor det faglige niveau ikke altid er velbeskrevet, og hvor det dermed kan være vanskeligt at vurdere, om indsatsen lever op til målsætningerne og de højere omkostninger, der er forbundet med anvendelsen af specialtilbud. Derudover ligger Halsnæs Kommune udgiftsmæssigt i den høje ende på specialområdet i forhold til sammenlignelige kommuner. Der ønskes derfor med analysen en afdækning af faglighed og økonomi i de specialiserede tilbud, herunder Heldagsskolen, for at forklare udviklingen, samt identificere udviklingspotentialer. Formålet med analysen er dermed at afdække de faglige, strukturelle, økonomiske og organisatoriske faktorer, der modvirker inklusion. Med udgangspunkt i denne viden, sammenholdt med teoretisk viden om de faktorer der virker fremmende på inklusion, er målet derudover at fremkomme med forslag til ændret praksis og strukturer, der kan sikre en højere grad af inklusion. Desuden ønskes en viden om mål og indhold i specialtilbud for på den baggrund at kunne vurdere om de sikrer, at børnene bliver så dygtige, de kan, eller om der lokalt kan udvikles tilbud, der i højere grad lever op til målet. 1.2 Foranalyse I foråret 2015 gennemførte Implement Consulting Group en foranalyse af specialundervisningsområdet i Halsnæs Kommune. Foranalysen var initieret af et merforbrug på området året før samtidig med, at der var et ønske om et oplæg til udviklingsmuligheder af det specialpædagogiske område og samarbejde i Halsnæs Kommune. Derudover var der et ønske om et oplæg til politisk beslutning omkring Heldagsskolen til budget 2016, der ikke kunne afvente denne analyse. I forbindelse med foranalysen blev der indhentet viden gennem flere forskellige datakilder, ligesom der blev afholdt fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra distriktsskolerne, heldagsskolen, Familieafdelingen, PPR samt afholdt tværgående løsningsworkshops. Helt overordnet pegede analysen af forskellige nøgletal på, at der i Halsnæs Kommune er et højt forbrug på specialområdet, der ligger en del over sammenlignelige kommuner. Dertil er der en forholdsvis høj udskillelse fra almenområdet, der betyder, at der er en stor gruppe af elever, der modtager en specialpædagogisk indsats uden for det almene skolemiljø. Dette ses bl.a. i de høje udgifter til specialområdet, samt Halsnæs Kommunes inklusionsgrad, der ligger under landsgennemsnittet. Derudover pegede analysen på, at der alene registreres på tilbud og ikke på målgrupper, hvilket gør det vanskeligt at følge målgruppernes udvikling over tid, idet der ikke er en klar målgruppeopdeling i forhold til alle tilbud. Herunder bemærkes det, at der ses en stigende udvikling i Autismespektrum forstyrrelser, mens det primært er heldagsskolens aktiviteter, der er steget betragteligt over tid. Ydermere pegede analysen på, at budgettet for skoleområdet er svært gennemskueligt

5 De interviews, der blev gennemført af Implement i foråret 2015, pegede på behovet for en fælles indsats, der starter allerede i børnehaven. Samarbejdet på tværs mellem områderne i udviklingen af tilbuddene var stort set ikke eksisterende. Kendskabet til hinanden på tværs var begrænset, og udlægningen af økonomien på specialområdet til distriktsskolerne forstærkede den lokale forankring, men ikke samarbejdet på tværs. Med udgangspunkt i ovenstående temaer anbefalede Implement i foranalysen nogle indsatsområder, som bl.a. indebærer: - Tydeliggørelse af overordnet strategi og hvordan denne eksekveres på kort og mellemlang bane. - Klar og tydelig beskrivelse af snitflade mellem almen- og specialområdet og en formuleret serviceniveaubeskrivelse på baggrund af dette. - Opdateret budgetmodel der afspejler ovenstående valg - Tilbudsvifte: Beslutning om Heldagsskolens fremtid og i forlængelse heraf tilbudsviften i Halsnæs Kommune, taksttrappe og klare målgruppebeskrivelser. - Opdateret visitationsproces i forhold til ovenstående og inkorporering af mekanismer der understøtter flow i forhold til samarbejdet mellem almen- og specialtilbud. 1.3 Rammer og metode Analysen vedrørende den specialpædagogiske indsats i Halsnæs Kommune har forløbet fra foråret 2015 til januar 2016 med udgangspunkt i det kommissorium der blev politisk besluttet i april Der blev i forbindelse med foranalysen i marts 2015 nedsat en arbejdsgruppe bestående af Chef for BUL, Leder fra BUL, konsulent fra BUL, samt leder fra PPR som Implement refererede til omkring deres arbejde. Efter foranalysen blev der i august 2015 nedsat en styregruppe bestående af Chef for BUL, Leder for BUL, konsulent fra BUL, Chef for SSF, medarbejder repræsentant fra Hoved-MED og Leder af PPR. Styregruppens opgave har været at lægge rammerne for projektet og koordinere de sideløbende analyser. Ligeledes blev der nedsat flere arbejdsgrupper, som bl.a. har bestået af ledelsesrepræsentanter fra de tre distriktsskoler, repræsentanter fra Heldagsskolen, ledelsesrepræsentanter fra PPR, Leder af BUL samt konsulenter fra BUL. Arbejdsgrupperne har haft til opgave at udarbejde og kvalificere målgruppebeskrivelserne for de interne tilbud, ligesom de har arbejdet med at kvalificere kommunens visitationsprocedure. Første del af analysen (foranalysen) er udarbejdet af konsulentfirmaet Implement. Foranalysen resulterede i et oplæg til politisk beslutning omkring nedlæggelse af behandlingspladserne på Heldagsskolen og de dermed følgende skolepladser og oprettelse af inkluderende dagbehandling på de to folkeskoler, der ikke havde tilbuddet. Dette blev besluttet i forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgettet for Det blev også besluttet at nedlægge yderligere 15 skolepladser på Heldagsskolen. Derudover er der sendt oplæg i høring omkring at nedlægge Heldagsskolen som selvstændig enhed, og i stedet gøre den til en afdeling af en folkeskole ud fra et ønske om større inklusion. Derudover blev der bl.a. som resultat af forundersøgelsen igangsat et arbejde med at forenkle økonomitildelingsmodellerne. Denne rapport tager udgangspunkt i kommissoriet, foranalysen og Byrådets beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelsen. Følgende aktiviteter har ligget til grund for analysen af den specialpædagogiske indsats: - Indhentning af data fra distrikt- og specialskoler - Indhentning af nøgletal til belysning og sammenligning i.f.t. specialindsatsen i kommunen 5

6 - Kortlægning af budgetmodel og incitament strukturer - Afholdelse af workshops i forbindelse med gennemgang af visitationsprocedure, oprettelse af målgruppebeskrivelser, udfordringer i de fælles kommunale tilbud mm. - Afholdelse af fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra distriktsskoler, Heldagsskolen, familieafdelingen og ledelsen i PPR i forbindelse med Implements foranalyse. De forskellige data, der er indhentet til brug i analysen, tager ikke højde for de kontekstuelle forskelle, der kan være mellem skoledistrikterne, som kan have indflydelse på det udbud af specialpædagogiske indsatser, der er i det pågældende skoledistrikt samt anvendelsen af interne og eksterne specialtilbud. Det kan være faktorer som sociodemografi, økonomistyring, trivselsresultater samt den kompleksitet, der kan være på en skole ved samling af flere tilbud både indenfor specialområdet og almenområdet et sted. 1.4 Afgrænsning Fokus for den foreliggende rapport har været den specialpædagogiske indsats i grundskolen. Dermed er der en afgrænsning i forhold til overgangen fra og beskrivelsen af dagtilbudsområdet, og sammenhængen mellem valg af dagtilbud og skoletilbud, som ikke er medtaget i analysen. Der vil være behov for en særskilt analyse af dette område, som det ikke har været mulig at gennemføre sideløbende med denne analyse. Ligeledes er der problematikker omhandlende det 11. og 12. skoleår, som rapporten afgrænser sig fra. Mere konkret handler det om, at der i stadig flere elevsager på specialområdet og i forbindelse med anbringelser, gives et 12. skoleår, som kommunen reelt ikke er forpligtet til. Dette skal være et opmærksomhedspunkt i forhold til indsatser og udgiftsniveauer på området, da det skaber en økonomisk udfordring for Børn, Unge og Læring at skulle dække udgifter til specialiserede tilbud i et ekstra år. Denne problematik forventes belyst i en kommende ungeplan, der skal gennemføres på tværs af de involverede fagområder, hvor det skal belyses, hvilke alternativer der er for de unge, der kommer fra de specialiserede tilbud. Derfor er den ikke medtaget i den foreliggende analyse. I forhold til det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltninger er Familieområdet i færd med at omlægge sin indsats til udvikling af flere lokale tilbud og indsatser. Disse er endnu ikke så velbeskrevne, at de har kunnet indgå i analysen. Men også her skal der fremadrettet være et fokus i forhold til muligheder og konsekvenser for skole og dagtilbudsområdet. Undervejs i arbejdet med analysen har undersøgelsen ændret form til at blive en kortlægning af specialområdet, med de udfordringer området står overfor. Dermed er der områder i det oprindelige formål i kommissoriet, der bliver en del af en efterfølgende proces, og som ligger implicit i rapporten, såsom at holde indsatserne i Halsnæs Kommune op mod hele inklusionsdiskussionen med henblik på at afklare, hvilke faktorer der virker fremmende for inklusion. Der er i rapporten således ikke taget udgangspunkt i specifikke teoretikere, men er taget afsæt i den forskning om inklusion, som er alment anerkendt, således at dette ligger som baggrund for de fremadrettede anbefalinger. 1.5 Overordnede anbefalinger på baggrund af analysen Analysen har ført til følgende anbefalinger: - Det anbefales at der nedsættes en arbejdsgruppe til at vurdere de strukturelle og indholdsmæssige rammer i forhold til inklusionsklasserne, om de lever op til det ønskede faglige niveau. - At administrationen skal undersøge hvorvidt der skal oprettes et base-lignende tilbud for den lille gruppe elever, der ikke kan rummes i inklusionsklasserne og heldagsskolen. 6

7 - At administrationen undersøger fordele og ulemper ved oprettelse af et mere praksisbaseret udskolingsspor, for at tilgodese elever med generelle indlæringsvanskeligheder. - At administrationen jf. den indledende afgrænsning igangsættes en analyse og ser på den specialpædagogiske indsats i dagtilbud, for at sikre en tidligere indsats, således at man så tidligt som muligt kan skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for barnet og sikre en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole. - At der op startes et udviklingsprojekt omkring opbygningen af skolernes ressourcecentre, for at kvalificere arbejdet med specialtilbuddene lokalt på skolerne. - At administrationen overvejer, hvorvidt en flytning af tilbuddet Basen, evt. til Frederiksværk Skole kan afhjælpe kapacitetsproblematikken og reducere Arresø skole, afd. Maglebliks kompleksitet som den skole med flest specialiserede tilbud. - At udviklingen i Familieafdelingen med hensyn til omlægning af indsatsen følges tæt, da denne kan resultere i en større målgruppe af behandlingskrævende børn lokalt. 7

8 2 Status på specialområdet 2.1 Ændringer på specialområdet På skoleområdet er der løbende foretaget ændringer i specialtilbudsviften. Siden kommunesammenlægningen har der eksisteret følgende specialtilbud på skoleområdet: Halsnæs Heldagsskole med 85 specialskolepladser heraf dagbehandlingspladser Inklusionsklasser på Arresø Skole, Magleblik med 66 pladser til elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasser på Hundested Skole med elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læseklasser på Arresø Skole på mellemtrinnet med 4-30 elever Autismecenter på Arresø Skole med 8-15 pladser Efter kommunesammenlægningen blev der i 2009 oprettet et autismecenter på Arresø Skole. Til en opstart med 8 pladser aktuelt med 15 pladser. Autismecenteret blev oprettet med henblik på at skabe et lokalt tilbud til et område, hvor der har været et stigende behov, samtidig med at man har villet ønske at reducere anvendelsen af specialskoler indenfor autismespektrum forstyrrelser udenfor kommunen. I 2011 blev der indført en decentralisering af midlerne til de specialpædagogiske indsatser og tilbud. Dette blev gjort med henblik på at give et økonomisk incitament til skolerne for at udvikle lokale inkluderende indsatser i folkeskolen. Dette resulterede i en faldende andel elever, der blev visiteret til læseklasserne på Arresø Skole, så antallet således faldt fra ca. 30 elever til 4 elever i skoleåret 2014/15. Fra skoleåret 2015/16 blev læseklassetilbuddet lukket, idet der ikke var visitationer hertil. I marts 2015 blev det besluttet at sammenlægge inklusionsklasserne og specialklasserne ensbetydende med, at tilbuddet på Hundested Skole blev lukket fra skoleåret 2015/16. Denne beslutning blev truffet som en del af Byrådets tilpasning af budget 2015 den 24. marts Med budget blev det besluttet at reducere Halsnæs Heldagsskole fra 85 til 50 pladser uden dagbehandling ved oprettelse af inkluderende dagbehandling på alle 3 folkeskoler. Aktuelt er der igangsat en proces med henblik på lukning af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole, således at skolen kan blive et specialtilbud organiseret som et afsnit på Hundested Skole fra skoleåret 2016/17. Ændringerne på Halsnæs Heldagsskole er iværksat med henblik på at styrke både lokale inkluderende indsatser i folkeskolen samt med henblik på at styrke kvaliteten i specialtilbuddet. En tilknytning af heldagsskolen til Hundested Skole ses at kunne styrke mulighederne for elevernes tilknytning til almenområdet. 2.2 Interne specialtilbud i Halsnæs Kommune For at støtte den enkelte elevs skolegang, har Halsnæs Kommune en bred vifte af tilbud fra forskellige former for støtte til specialundervisningstilbud og specialpædagogisk bistand. Overordnet har kommunen pr. 1. oktober 2015 tre fælleskommunale tilbud. Herudover er de resterende tilbud tilknyttet de enkelte distriktsskoler. Alle tilbud udbydes som specialundervisning ud fra definitionen om støtte i mindst 9 timer om ugen 2, men nogle tilbud kan i et vidst omfang også udbydes som støtte i mindre end 9 timer om ugen. 2 Folkeskolelovens 3 stk.2: Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. 8

9 Tabel 1- Overblik over specialundervisningstilbud I Halsnæs Kommune Specialtilbud Halsnæs Kommune Fælles kommunale specialtilbud Specialtilbud på distriktsskolerne Dagbehandlingstilbud Autismecenteret Basen Heldagsskolen Inklusionsklasser Arresø Skole Enkeltintegrerede elever Frederiksværk Skole Læse/sproghold (0.kl.-6.kl.) STUV (6.kl.-9.kl.) Enkeltintegrerede elever Hundested Skole Periodeklasser Læsetilbud Enkeltintegrerede elever Inkluderende dagbehandling, Frederiksværk Skole. Dagbehandling, Heldagsskolen Som det fremgår af ovenstående model, består de tre fælles kommunale tilbud af Autismecenteret Basen, Heldagsskolen samt Inklusionsklasserne. Derudover er der på de tre distriktsskoler oprettet lokale inkluderende tilbud. I tillæg til dette visiterer Familieafdelingen til 20 dagbehandlingspladser på heldagsskolen, samt tilbuddet Inkluderende Dagbehandling på Frederiksværk Skole, afdeling Enghave. Nedenstående afsnit giver en kort beskrivelse af tilbuddene: Autismecenteret Basen: Målgruppen for Basen er normaltbegavede børn, som fungerer på en måde, der er foreneligt med en diagnose indenfor autismespektret. Basen er fysisk placeret på Arresø Skole, Magleblik i Halsnæs Kommune. Tilbuddet er i.f.t. økonomitildelingen normeret til 15 elever, men har aktuelt 19. Heldagsskolen: Målgruppen for heldagsskolen er normaltbegavede børn i negativ udvikling og/eller negativ social trivsel, kombineret med opmærksomhedsforstyrrelser e.l. og med et behov for en særlig tilrettelagt socialpædagogisk indsats i mindre og mere afskærmet miljø end almenskolen kan tilbyde. Skolen har 85 pladser, hvoraf de 20 pladser er dagbehandlingspladser. Heldagsskolen er en selvstændig skole fordelt på to matrikler Brederød og Hundested, dog er det fremlagt til høring, at skolen fra 1. august 2016 skal være et afsnit under Hundested Skole med plads til 50 elever uden dagbehandlingspladser. Inklusionsklasser: Inklusionsklasserne på Arresø Skole, Magleblik er et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder fra børnehaveklassen til og med 10. klasse. I klasserne er der inkluderet op til 6 elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Undervisningen foregår i en almindelig klasse, hvortil der er tilknyttet et holdrum, som anvendes til at holddele på tværs af elevgruppen. Tilbuddet har plads til 66 elever. 9

10 Inkluderende dagbehandling: Målgruppen for Inkluderende dagbehandling er primært henvendt til indskolingselever fra bh. klasse op til 2. klasse med behov for behandlingsindsats. Dagbehandlingen tilbydes ældre elever, hvor der skønnes at være et behov. Målgruppen er børn med problematikker af en adfærdsmæssig, følelsesmæssig og social art. Samtidig er målgruppen familier, som er indstillede på at arbejde med en ændring af deres situation, eller hvor det vurderes, at de kan bringes til en sådan indstilling gennem indsatsen. Som en del af budgetforliget for 2016 er det besluttet at nedlægge de 20 dagbehandlingspladser på Heldagsskolen, og i stedet oprettet 8 dagbehandlingspladser på henholdsvis Hundested Skole og Arresø Skole lig den Inkluderende dagbehandling på Frederiksværk Skole, således at der bliver samlet 24 inkluderende dagbehandlingspladser Segregerende og inkluderende tilbud I Halsnæs Kommune arbejdes der jf. kommunens inklusionspolitik 3 for, at alle børn har ret til at være en del af et inkluderende fællesskab. Dog vil der for nogle børn være omstændigheder, der kræver, at de er en del af et såkaldt segregeret tilbud 4, hvor der er mulighed for at tilrettelægge en særlig specialpædagogisk bistand under andre rammer end de, der er til stede i almenmiljøet. Nedenstående tabel giver et overblik over antallet af elever i henholdsvis segregerende og inkluderende specialtilbud indenfor kommunen. Tabel 2 - Segregerende og inkluderende tilbud i Halsnæs Kommune Antal børn i segregerede tilbud ><inkluderende tilbud i Halsnæs Kommune Specialtilbud Antal børn 2015/2016 Segregerende tilbud Autismecenteret Basen 19 Heldagsskolen 80 Total 99 Inkluderende tilbud Inkluderende dagbehandling 7 Inklusionsklasser 52 Enkeltintegrerede elever 15 Periodeklasser (Hundested) 10 STUV (Særligt tilrettelagt undervisning) (Fr.værk) 14 Læsetilbud (Hundested) 26 Total 124 Samlet total 223 Da der løbende visiteres børn til de forskellige specialtilbud, særligt de tilbud der er tilknyttet distriktsskolerne, er tallene opgjort pr. 1. oktober Der er dermed 99 børn i segregerede interne specialtilbud i Halsnæs Kommune, mens der er 124 elever i forskellige former for inkluderende tilbud på de tre distriktsskoler, herunder det fælles kommunale tilbud Et segregeret specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. 10

11 som inklusionsklasserne er. I forbindelse med dette skal det bemærkes, at ovenstående tabel ikke har medtaget de børn, som er visiteret til et tilbud udenfor kommunen. 2.3 Børn der modtager specialpædagogisk bistand og anden faglig støtte i Halsnæs Kommune Elever i interne specialtilbud Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til børn, hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen. Nedenstående tabel er en oversigt over antallet af børn, der modtager specialpædagogisk bistand inden for kommunens egne tilbud, fordelt på alder efter fødselsår. Tabel 3 - Oversigt over antallet af børn der modtager specialpædagogisk bistand fordelt på årgange Elever der modtager specialpædagogisk bistand Skole/tilbud Hovedtotal Heldagsskolen Basen Inklusionsklasser Enkeltintegrerede (Alle tre distriktsskoler) Læsetilbud (Hundested Skole) Periodeklasser (Hundested Skole) Inkluderende dagbehandling (Frederiksværk Skole) STUV (Frederiksværk Skole) Hovedtotal Da der løbende visiteres børn til de forskellige specialtilbud, særligt de tilbud der er tilknyttet distriktsskolerne, er tallene opgjort pr. 1. oktober Af ovenstående tabel fremgår det, at der i Halsnæs Kommune er 223 elever, der modtager specialpædagogisk bistand inden for kommunens egne tilbud. Som tabellen viser, er der flere elever på mellemtrinnet og i udskolingen end i indskolingen, der modtager en specialpædagogisk indsats. Her kan man stille spørgsmålstegn ved, hvad det er, der gør, at der er et skift i antallet af elever, da der er tale om næsten en tredobling af antallet af elever på mellemtrinnet ift. indskolingen, der modtager en specialpædagogisk indsats. Videre kan man stille spørgsmålstegn ved, om der er et skift i kravene til faglighed i indskolingen kontra mellemtrinnet, der gør, at nogle elever først opdages, når de når til mellemtrinnet. Hovedparten af de elever, der modtager en specialpædagogisk indsats i indskolingen, er i et segregeret tilbud (29 ud af 39 elever). Der er således 10 elever i klasse, der modtager specialpædagogisk bistand i almenområdet. Dette kan være et opmærksomhedspunkt med henblik på at vurdere, om der altid sættes ind med indsatser tidligt nok. Med den viden, der er om værdien af tidlig 5 Omfanget af segregeringen for eleverne i Basen afhænger af den enkelte elev, da nogle elever er fuldt inkluderet i det almene miljø, mens andre kun delvist eller slet ikke er inkluderet. Dog tæller eleverne ikke med i ministeriets opgørelse for inkluderende tilbud, i det de stadig er opskrevet i en specialskole/klasse, som Basen er. 11

12 indsats med henblik på opnåelse af effekt for elevernes udvikling, kan det vække bekymring, at det er i indskolingen, at indsatsen er mindst. Elever, der har brug for støtte i mindre end ni timer om ugen skal have støtte inden for den almindelige undervisning. Dette kan blandt andet være i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse, tolærerordninger og undervisningsassistenter. Efter de nye definitioner af specialundervisning fra 2012, er der således lagt op til en mere fleksibel tilgang til den støtte, som gives i et omfang, der er mindre end 9 timer/12 lektioner om ugen, hvor eleverne ikke længere skal visiteres til støtten. Dette gør, at det, i nogle tilbud hvor man fx opdeler i hold eller laver anden form for undervisningsdifferentiering, kan være svært at skelne mellem de elever, der modtager støtte og de elever, der ikke gør. Nedenstående tabel er således et forsøg på at give et billede af, hvor mange elever der har brug for støtte, i et omfang der ligger på mindre end 9 timer/ugen. Idet der er utallige varianter af denne type støtte, som også foregår i hverdagen i et mindre omfang, vil billedet dog aldrig være fuldstændigt. Typen af tilbud, der er indeholdt i optællingen, varierer fra AKT-timer og faglige støttetimer til læsehold og fleksible ordninger, hvor elever i kortere perioder kan få støtte nogle timer om ugen i en dertil oprettet gruppe. Tabel 4 - Oversigt over antallet af børn der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte (mindre end 9 timer om ugen), fordelt på alder Arresø Frederiksværk Hundested Hovedtotal Fødselsår Skole Skole Skole Hovedtotal Da der løbende visiteres børn til de forskellige specialtilbud, særligt de tilbud der er tilknyttet distriktsskolerne, er tallene opgjort pr. 1. oktober Af tabellen fremgår det, at det er meget forskelligt, hvilke tilbud distriktsskolerne har til eleverne. Som et eksempel har Frederiksværk Skole valgt at lave læsehold for alle skolens elever. Af tabellen fremgår de elever, der har flest vanskeligheder indenfor læsning, og som således ville have et behov for anden støtte, hvis de ikke gik på et læsehold. Selvom tallene for den fleksible støtte på under 9 timer/ ugen kan være svær at opgøre fuldstændigt, viser tallene alligevel en tendens til, at der på nogle skoler er flere elever, der formelt modtager denne form for støtte, end på andre. Således er der på Arresø Skole kun 32 elever i deres opgørelse og blot 1 elev i klasse. Forskellen mellem tallene fra Arresø Skole og de to andre distriktsskoler skal dog ses i lyset af, at Arresø Skole er den skole, der huser flest fælleskommunale tilbud. Tendensen bliver således, at Arresø Skole henviser flere elever end de to andre distriktsskoler til de fælleskommunale tilbud, der i forvejen eksisterer på skolen, som fx inklusionsklasserne. Der opleves således ikke i samme omfang et behov på Arresø Skole for at oprette nye interne tilbud til denne gruppe af elever. 12

13 Arresø Skole har de sidste år, med den komplekse opbygning skolen har, været kendt for, at den visiterede flere elever til de fælleskommunale tilbud, end de andre to skoler. Dette kunne dog aflæses i de eksterne visitationer, hvor Arresø Skole lå lavere end de to andre distriktsskoler. Denne tendens er dog vendt det sidste år, således at Arresø Skole stadig er den skole med fleste interne visitationer, men samtidig ligger på højde med de andre distriktsskoler, når de gælder eksterne visitationer. I tillæg til dette er det dog vigtigt at bemærke, at skolen er den skole, der rent sociodemografisk har den sværeste gruppe af elever Elever i eksterne specialtilbud I tilfælde, hvor barnet har særlige handicap eller særlige behov, som ikke kan tilgodeses i egne tilbud, har kommunen mulighed for at henvise barnet til et tilbud i en anden kommune. Nedenstående tabel viser de eksterne tilbud, hvor Halsnæs Kommune har elever i skoleåret 2015/2016. Tabel 5 - Oversigt over de benyttede eksterne tilbud Elever i eksterne specialtilbud Skole Total Kasperskolen, Ballerup 1 1 Den alternative skole, Hillerød 1 1 Hjemmeundervisning 1 1 Egedammen, Hillerød 1 1 Geelskovskolen, Lyngby-Taarbæk 1 1 Nordvestskolen, Helsingør 1 1 Synscentret Refsnæs, Kalundborg 1 1 Grønnevang Skole, Hillerød 1 1 Taleskole, Hillerød 2 2 Kølholm, Frederikssund Holte-hus Efterskole, Rudersdal Skolen ved Skoven, Hillerød Ådalens Skole, Fr.sund Efterskole (samlet tal) Harløse, Hillerød Skolen ved Kæret, Frederikssund Hovedtotal Af ovenstående tabel fremgår det, at Halsnæs Kommune har 85 elever, der er visiteret til skoletilbud i andre kommuner. De mest anvendte eksterne skoler er Kølholm, Holte-hus Efterskole, Ådalens Skoles Videnscenter, Skolen ved Skoven, Harløse Skole og Skolen ved Kæret. Til de resterende special- og efterskoler er der visiteret færre end tre elever fra Halsnæs Kommune. 13

14 Af tabellen nedenfor fremgår det, hvilke børn der er målgruppen for de mest anvendte skoler. Tabel 6 Oversigt over de mest benyttede eksterne specialtilbud Specialtilbud Målgruppe Antal elever 2015/2016 Kølholm, Børn med udviklingsforstyrrelser indenfor ADHDområdet 7 Frederikssund Kommune Holte-hus Efterskole, Rudersdal Kommune Børn der er ordblinde eller læsesvage (8.-10.kl.) 7 Skolen ved Skoven, Hillerød Kommune Videnscenter, Ådalens Skole, Frederikssund Kommune Harløse, Hillerød Kommune Skolen ved Kæret, Frederikssund Kommune Børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmning) Børn med specifikke vanskeligheder indenfor tale, sprog, læsning og skrivning Børn med autismespektrum-forstyrrelser 11 Børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmning) Tabellen viser således, at den største gruppe af elever, der visiteres til tilbud udenfor Halsnæs Kommune, centrerer sig omkring elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Forklaringen til dette skal findes i, at der ikke er et specialtilbud inden for kommunen til denne gruppe af elever. Derudover visiteres de elever med større vanskeligheder indenfor autismespektrum-forstyrrelser og udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området til mere specialiserede tilbud i andre kommuner. Til slut er der en gruppe elever med vanskeligheder indenfor tale og sprog, hvor af størstedelen er udskolingselever, der visiteres ud af kommunen. Tabellen viser ligeledes, at der er en tendens til, at der er flere udskolingselever, der visiteres ud af kommunen. Dette skyldes til dels antallet af elever, der i udskolingen visiteres til et år på efterskole. Ligeledes viser tallene, at der er en andel af eleverne, der er ældre, end elever i grundskolen normalt er. Forklaringen for dette skal til dels findes i, at nogle elever er skoleudsat, men også at der er en andel af eleverne, der visiteres til et 11. eller 12. skoleår, hvor det skønnes nødvendigt. Udover de af Børn, Unge og Læring visiterede elever, er der 18 elever 6 med bopæl i Halsnæs Kommune, som er visiteret af Familieafdelingen til en behandlingsplads på baggrund af en paragraf 50- undersøgelse. Disse elever fordeler sig, som vist i tabellen nedenfor. 6 Antallet af børn, der er visiteret til et eksternt behandlings og skole-tilbud på baggrund af en 50-undersøgelse, er langt højere, men tallet gælder for de elever, der efter foranstaltningerne stadig har bopæl i Halsnæs Kommune. Derudover er der tre elever, der efter gennemgangen til forestående rapport, er oplistet med hemmelig bopæl, og som det derfor ikke har været muligt at medtage i tallene. 14

15 Tabel 7 - Elever visiteret til eksterne skoletilbud på baggrund af 50-undersøgelse Elever i eksterne behandlingstilbud på baggrund af 50 undersøgelse Skole Total Ternen, Græsted Dankbar, Roskilde Havregården, Gilleleje Skolen på Slotsvænget, Fredensborg 1 1 Villa Musica, Hillerød 1 1 Skolen for musik og teater, Hillerød 2 2 Godhavn, Tisvildeleje 2 2 Den musiske Heldagsskole, 1 1 Biavleren, Hovedtotal Overblik over målgrupper En anden måde at tilgå tallene i.f.t. elever, der modtager specialpædagogisk bistand, er ved at se, hvilke områder der visiteres indenfor. Nedenstående tabel er et forsøg på at give et overblik over en meget kompleks gruppe af børn. Der er taget udgangspunkt i de elevgrupperinger det forhenværende KFS 7 gjorde brug af, og det er i forlængelse af dette vigtigt at tilføje, at det ikke er en opgørelse over elevernes diagnoser, men hvilket område eleverne visiteres indenfor, som i nogle tilfælde er sammenfaldende med en diagnose. Tabel 8 Oversigt over hvilke grupperinger eleverne er visiteret indenfor Oversigt over områder der visiteres inden for Ekstern Intern Hovedtotal Udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området Autisme spektrum forstyrrelser Dysleksi og læsevanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Svære generelle indlæringsvanskeligheder Andet Hovedtotal Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS) 8 Kategorien Andet dækker over en bred gruppe af børn, hvor det fælles for dem er, at de ikke kan indgå i det almene skolemiljø. En del af disse har store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Tallet indeholder bl.a. de syv dagbehandlingspladser på Frederiksværk Skole, samt de behandlingskrævende elever, der er visiteret af familieafdelingen. 15

16 Af tabellen ovenfor fremgår det, at gruppen af børn der visiteres til specialundervisning i Halsnæs Kommune, i særlig grad er elever med indlæringsvanskeligheder, ligesom der er en stor andel af eleverne, der har udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området, samt læsevanskeligheder. Som tidligere beskrevet centrerer den gruppe af børn, som visiteres til eksterne tilbud, sig særligt sig omkring elever med sprog og læsevanskeligheder, samt svære generelle indlæringsvanskeligheder. Derudover er der en gruppe af elever med større vanskeligheder indenfor autismespekteret, som kommunens eget autismetilbud ikke kan rumme, og som dermed sendes i mere specialiserede tilbud udenfor kommunen. Ser man på gruppen af børn, der visiteres til de interne tilbud, fremgår det af tabellen, at størstedelen af de børn der har generelle indlæringsvanskeligheder, samt udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området rummes i kommunens interne tilbud. Derudover er der en større andel af elever med andre problematikker, som enten rummes på heldagsskolen eller ved enkeltintegration på distriktsskolerne. I forhold til elever i læsevanskeligheder, er der, på trods af flere læsetilbud på distriktsskolerne lidt under halvdelen af disse elever, der visiteres til et eksternt tilbud. Grunden til dette skal bl.a. findes i, at et år på en specialiseret efterskole bliver en del af udslusningen for nogle af de elever, der har gået i et andet eksternt specialiseret tilbud. Den sidste gruppe af elever, der visiteres til de interne tilbud, er elever med autismespektrum forstyrrelser. De sværeste af disse elever visiteres ud af kommunen til mere specialiserede tilbud. En del af grunden til at kun ca. en tredjedel af elevgruppen visiteres til kommunens eget tilbud, Basen, ligger i, at tilbuddet i sin nuværende form ikke har fysisk plads til flere elever. Således er det værd at undersøge, om det kan betale sig at se på en udvidelse af Basen i.f.t. at imødekomme behovet, eller om det er værd at overveje at flytte Basen til en anden skole både i forhold til at øge pladsen, men også for at mindske kompleksiteten af Arresø Skole. 2.4 Sammenligning med andre kommuner Økonomi Nedenstående tabel angiver regnskabstallene for skoleområdet pr årige i Halsnæs Kommune sammenholdt med gennemsnittet for sammenlignelige kommuner samt gennemsnittet for hele landet. Følgende kommuner indgår i sammenligningsgruppen: Køge, Furesø, Fredensborg, Halsnæs, Greve, Høje- Taastrup, Gladsaxe, Tårnby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre. Kommunerne har et sammenligneligt udgiftsbehov, der er beregnet på baggrund af andel familier i bestemte boligtyper, andel børn i familier med lav uddannelse, Ø-kommune og antal 6-16 årige 9. Tabel 9 Regnskab 2014 Udgifter til skoleområdet pr årig - regnskab 2014 Halsnæs Kommune Sammenligningsgruppe Hele landet Folkeskoler kr årig Kommunale specialskoler kr årig Beregning fra ECO-nøgletal

17 Kilde: ECO-nøgletal Det fremgår af ovenstående tabel, at gennemsnitsomkostningen for udgifter til skoleområdet pr årige i Halsnæs Kommune i 2014 ligger 11,7 % over gennemsnittet for sammenligningskommunerne, og 23,4% over landsgennemsnittet. Udgifterne til kommunale specialskoler er ligeledes højere end gennemsnittet med 27,5 % for sammenligningskommunerne og 41,2 % for landsgennemsnittet. Udgifterne til Halsnæs Heldagsskole har figureret korrekt i regnskabstallene men ikke i budgettallene. Dette skyldes, at midlerne til de interne specialtilbud inklusive Halsnæs Heldagsskole er udlagt til skolerne og at det først har været ved opkrævningen af udgiften til den enkelte skoles brug af Halsnæs Heldagsskole, at det er blevet konteret under Denne praksis er ændret, således at budgettet til Halsnæs Heldagsskole fra start placeres under På den måde burde registreringen være korrekt i fremadrettede sammenligninger. Halsnæs Kommune har flere udgifter til interne specialtilbud end andre kommuner, hvilket også stemmer overens med den forholdsvis høje segregeringsgrad, som Halsnæs Kommune har af elever til specialtilbud Inklusionsgrad Inklusionsgraden opgøres hvert år af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, og er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal elever i de kommunale skoler, der modtager undervisning i almenmiljøet. Der er i efteråret 2015 opdaget en fejl hos Danmarks Statistik i forhold til elevantallet i Halsnæs Kommune. Det drejer sig om opgørelsen af eleverne fra Hundested Skole, der efter skolesammenlægningen i 2011 fra skoleåret 2013/14 valgte at anvende et nyt institutionsnummer således at elevtallet for skolen opgøres samler og ikke fordelt på de 2 skoleafdelinger. Disse data har hele tiden været tilgængelige for Danmarks Statistik men grundet en fejl har elevtallet ikke fremgået af Danmarks Statistiks samlede elevtal for Halsnæs Kommune. Hundested Skole har i perioden haft et elevtal på mellem 800 og 900 elever, som således ikke har indgået i det samlede elevtal for Halsnæs Kommune. Dette tal påvirker den beregnede inklusionsgrad for Halsnæs Kommune, som Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling beregner på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik. I forlængelse af denne opdagelse, er der internt i kommunen forsøgt beregnet en inklusionsgrad for at give et billede af, hvordan det ser ud med andelen af elever i segregerede tilbud. Denne beregning kan ikke sammenlignes med det af ministeriet beregnede tal, da der er flere ukendte faktorer i forhold til, hvilke elever der tæller med i beregningerne. Dog vil det fremafrettet kunne bruges til sammenligning, hvis man vælger at lave samme beregning i de fortløbende år. Nedenstående beregning er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og ikke efter institutionernes beliggenhedskommune. Det betyder, at elever der modtager specialundervisning i et segregeret tilbud, der ligger i en anden kommune end bopælskommunen, medtælles i den kommune, hvor eleven har bopæl, idet det er bopælskommunen, der har ansvaret for elevernes skolegang 10. Det betyder, at de børn, der er plejeanbragte i andre kommuner, ikke er medtaget i opgørelsen. Derudover fremgår elever på specialefterskoler ikke i tallet, da disse er private skoler. 10 Notat: Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15. ( 20kommunefordelt.pdf) 17

18 Tabel 10 Beregnet inklusionsgrad i Halsnæs Kommune 2015/2016 Elever i kommunale skoler 2999 Segregerede 11 elever 182 Beregnet inklusionsgrad 93,9 % Af tabellen ovenfor fremgår det, at der er 182 elever med bopæl i Halsnæs Kommune, der modtager et segregeret specialundervisningstilbud inden eller uden for kommunen. Dermed er den beregnede inklusionsgrad for Halsnæs Kommune 93,9 %. Det skal her bemærkes, at antallet af elever i de private skoler kan have betydning for den opgjorte inklusionsgrad særligt i tilfælde, hvor en stor andel af en kommunes elever går i private skoler Andelen af sårbare børn I november 2015 udgav KORA en rapport Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen. Rapporten fokuserer på de 10 % af børnene fra fødselsårgangene , som i kraft af deres sociale og sundhedsmæssige baggrund har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. I rapporten defineres denne gruppe af børn, som sårbare børn, og der tages dermed afstand fra begrebet udsatte børn, der ofte har været brugt om den gruppe af børn og unge, der modtager sociale foranstaltninger. Begrundelse herfor er, at der potentielt kan være stor forskel på, hvornår en kommune sætter ind med sociale foranstaltninger, hvilket undersøgelsen bag udgivelsen understøtter, og der argumenteres således for, at begrebet sårbare børn giver et bedre grundlag for en sammenligning mellem kommunerne 12. De sårbare børn, som således defineres som de 10 % af børnene på landsplan, der har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger, er ikke jævnt fordelt mellem landets kommuner. Kortet nedenfor viser, hvor stor en andel de sårbare børn udgør af den samlede børnegruppe i de enkelte kommuner. 11 Et segregeret specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Dette tal indeholder 99 elever i fælles kommunale tilbud, 67 elever i eksterne kommunale skoletilbud samt 16 elever i eksterne behandlingstilbud alle med bopæl i Halsnæs Kommune. 12 ( ) 18

19 Figur 1 - Sårbare børn som andel af den samlede børnebefolkning i den enkelte kommune (procent) Kilde: Overstående figur viser, at andelen af sårbare børn udgør mindre end 5 % af den samlede andel af børn og unge i kommuner som Allerød, Rudersdal og Egedal, mens den i andre kommuner, herunder Halsnæs, udgør mere end 15 %. Med rapportens resultater vises det yderligere, hvorledes de sårbare børns præstationer ligger under niveau i forhold til den øvrige gruppe børn, og der er således op til 2 karakterpoint til forskel mellem karaktergennemsnittet for de sårbare børn og den øvrige gruppe, ligesom det på landsplan blot er 70% af 19

20 de sårbare børn fra årgang , der opnår en afgangsprøve med en gennemsnit på minimum 2. Udfordringen med at løfte denne gruppe af børn er således stor. I tillæg til dette viser undersøgelsen bag rapporten, hvorledes der til dels er en sammenhæng mellem de sårbare børns skolepræstationer, og hvor stor en andel af sårbare børn der er i en kommune. Der er dog også en variation omkring denne tendens. Med rapporten fra KORA bliver antallet af udsatte børn og unge således opgjort ud fra andre parametre end de, vi normalt anvender i forhold til sociodemografi, og Halsnæs Kommune ligger med 15,9 % næst højst i landet efter Rødby. Rapportens resultater stemmer godt overens med den opfattelse, der eksisterer indenfor fagområderne på børne-, unge- og familieområdet i kommunen, ligesom både inklusionsgraden og de høje udgifter til området understøtter dette billede. Således bør dette have et fremadrettet fokus i forhold til udviklingen af tilbud samt forventninger til besparelsespotentiale. 2.5 Visitationsstruktur Visitationer til de interne specialtilbud i Halsnæs Kommune sker gennem lokale visitationsudvalg på distriktsskolerne. Ved visitationer til specialtilbud udenfor kommunen, specialefterskoler eller specialtilbud, hvor der er en anden betalingskommune end Halsnæs, sker gennem et centralt visitationsudvalg i Børn, Unge og Læring. Ligeledes visiterer det centrale visitationsudvalg ved uenighed mellem parterne 13 til de fælles kommunale tilbud Økonomisk perspektiv på visitation Ved visitationer til specialskoler udenfor kommunen betaler skolerne aktuelt prisen op til et takstloft på kroner pr. plads årligt, hvor Børn, Unge og Læring dækker udgiften fra takstloftet og op til den faktiske pris, som ofte er på kroner årligt. Ved visitationer til specialtilbuddene internt i kommunen er der udregnet en takst pr. tilbud, som skolerne fakturerer hinanden for. For Heldagsskolen gøres det månedsvis og for de øvrige specialtilbud gøres det 2 gange årligt. Skolerne får årligt tildelt en økonomisk ramme på baggrund af visitation, elevtal og sociodemografi, som reguleres 2 gange årligt til køb af specialtilbudspladser eller til oprettelse af lokale inkluderende tiltag. Herudover får skolerne tildelt en økonomisk ramme til inklusion. Denne ressource anvendes til lokale specialpædagogiske indsatser herunder AKT, støttetimer, enkeltintegration mv. Det er skolerne selv, der visiterer til de lokale indsatser. Der er i løbet af efteråret 2015 udarbejdet forslag til nye økonomimodeller på skoleområdet, som forventes vedtaget på Byrådsmøde i januar Heri indgår forslag til omlægning af økonomien til specialtilbuddene. Økonomien til specialtilbuddene ønskes fastsat ud fra et fast antal pladser i specialtilbuddene, således at hvert specialtilbud har en fast økonomisk ramme at planlægge og gennemføre specialpædagogiske indsatser ud fra. Dermed skabes en stabil økonomi, hvilket er en forudsætning for at fastholde kvaliteten og udviklingen af tilbuddene. Derudover indeholder forslaget til nye økonomimodeller en centralisering af midlerne til specialtilbud udenfor kommunen, således at skolerne friholdes for økonomistyringen på området. Ved udlægningen af midler til de eksterne specialtilbud til skolerne blev midlerne til skoletilbud i forbindelse med anbringelser, dagbehandling mm. ikke omfattet af udlægningen. Dette er et område, hvor der har været en eksplosiv stigning i udgifterne. Siden 2012 er udgifterne steget fra ca. 8 mio. kr. årligt til Parterne defineres som: Forældre, PPR, modtagende skole, betalende skole og evt. afgivende skole. Derudover skal barnet så vidt det ermuligt inddrages i valg af skoletilbud (Visitationsprocedure, 2013, 2) 20

21 mio. kr. årligt. Derfor har området fået en naturligt øget bevågenhed også set i et økonomistyringsperspektiv. Børn, unge og læring har de foregående år betalt for de skoleregninger, der er en direkte følge af de anbringelser af eller dagbehandlingstilbud til børn i skolealderen, som familieafdelingen gennemfører. Der har således ikke været en direkte sammenhæng mellem hvem der udfører opgaven og hvem der betaler for den. Denne sammenhæng er senest blevet styrket ved indførelse af faste procedurer for, at alle sager med skolebørn som behandles af visitationsudvalget i Social service og familier efterfølgende behandles i visitationsudvalget i Børn, unge og læring. Social service og familier er visiterende på behandlingsdelen/anbringelsen; Børn, unge og læring er visiterende på skoledelen. Til visitationen på skoledelen skal indgå en skolefaglighed. Det gør sig gældende både i valget af skoletilbud og i opfølgningen på om eleven er i det rette skoletilbud ved den årlige revisitation. Denne indgår naturligt i visitationsudvalget i Børn, unge og læring, hvor der blandt andet er en skoleledelsesrepræsentant. På den baggrund er det anbefalet, at fastholde økonomien til skoledelen indenfor Børn, unge og læring samtidig med en styrkelse af økonomistyringen på området ved følgende tiltag: En tydelig økonomistyring i visitationsudvalget for skoledelen fx ved en status på økonomien på området på hvert visitationsudvalgsmøde i Børn, unge og læring Udarbejdelse af målgruppebeskrivelser og prislister på de mest anvendte dagbehandlingsinstitutioners interne skoler mm. I budget er der vedtaget en effektivisering ved forhandling om priserne på eksterne specialtilbud. Opgaven med forhandling af priser er også relateret til specialtilbuddene i tilknytning til dagbehandlingstilbud mm. Halsnæs Kommune anvender ca. 35 mio. kr. årligt på specialskoler. En reduktion på 1 mio. kr. årligt er således en reduktion på 2,8 %. Ved et fortsat optag på specialskolerne på 4-5 elever årligt, så vil der ikke ske en reduktion i det samlede antal elever i specialskoler udenfor kommunen. På baggrund af den gennemførte første del af inklusionsanalysen samt erfaringer fra andre kommuner, er der anbefalinger om at indgå i forhandlinger med specialskolerne omkring de udmeldte takster bl.a. i forbindelse med at Halsnæs Kommune har større grupper af elever på enkelte specialskoler. Der skal afsættes personaleressourcer til varetagelse af denne forhandlingsopgave samt opfølgningen på kvaliteten af tilbuddet på specialskolerne Incitamentsstrukturer Siden 2011 blev økonomien til specialområdet decentraliseret med henblik på at styrke skolernes incitament til at tænke i inkluderende løsninger på egen skole. Erfaringerne fra de første år har ikke medført en øget inklusion på skolerne med undtagelse af det beskrevne læseklasseområde. Samtidig har decentraliseringen af midlerne givet skolerne en markant øget opgave med økonomistyring og opfølgning på området. På den baggrund er der lagt op til en centralisering af midlerne på området. Forslaget til ny økonomimodel på skoleområdet indebærer en deltagelse af den involverede skoleleder på visitationsudvalgsmøder, særligt ved overgangssager fra dagtilbud med indstilling til specialtilbud, hvor skolen kan få en ekstra økonomisk tildeling ved at kunne etablere et fagligt hensigtsmæssigt tilbud på egen 21