Analyse af den specialpædagogiske indsats på skoleområdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af den specialpædagogiske indsats på skoleområdet"

Transkript

1 Analyse af den specialpædagogiske indsats på skoleområdet Børn, unge og læring, december 2015

2 Indhold 1 Indledning Baggrund og formål Foranalyse Rammer og metode Afgrænsning Overordnede anbefalinger på baggrund af analysen Status på specialområdet Ændringer på specialområdet Interne specialtilbud i Halsnæs Kommune Segregerende og inkluderende tilbud Børn der modtager specialpædagogisk bistand og anden faglig støtte i Halsnæs Kommune Elever i interne specialtilbud Elever i eksterne specialtilbud Overblik over målgrupper Sammenligning med andre kommuner Økonomi Inklusionsgrad Andelen af sårbare børn Visitationsstruktur Økonomisk perspektiv på visitation Incitamentsstrukturer Kortlægning af sagsgange og udfordringer Målgruppebeskrivelser af interne og eksterne tilbud De fælleskommunale specialtilbud Analyse af heldagsskolen Ændringer for heldagsskolen Fremtidige udfordringer Inklusionsklasserne Udfordringer efter skolesammenlægninger og lukning af specialklasserækken Elever der falder uden for tilbuddenes målgrupper Konklusion og fremadrettede anbefalinger Perspektivering Dagtilbuds betydning for specialtilbud Kørsel Anbragte børn

3 5.4 Den robuste folkeskole Bilag 1 Eksempler på målgruppebeskrivelser...32 Autismecentret Basen, Halsnæs kommune...32 Skolen ved Skoven, Hillerød Kommune

4 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Med udgangspunkt i Halsnæs Kommunes brændende platforme og inklusionspolitik kan man formulere to målsætninger omkring børn i dagtilbud og skoler. Den første målsætning tager udgangspunkt i Halsnæs Kommunes brændende platforme omkring faglighed og uddannelsesniveau og handler om, at alle børn skal blive så dygtige som muligt. Den anden målsætning tager afsæt i inklusionspolitikken og handler om, at flest mulige børn skal blive en del af almenmiljøet. Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab 1. Med inklusionstankegangen er der sat en ambitiøs dagsorden, hvor flere elever med særlige behov skal være en del af den almindelige undervisning, samtidig med at elevernes faglige resultater forbedres, og de forsat trives. Disse målsætninger udfordres af, at kommunen oplever en stigning i skolebørn, der visiteres til specialundervisningstilbud. Det er tilbud, hvor det faglige niveau ikke altid er velbeskrevet, og hvor det dermed kan være vanskeligt at vurdere, om indsatsen lever op til målsætningerne og de højere omkostninger, der er forbundet med anvendelsen af specialtilbud. Derudover ligger Halsnæs Kommune udgiftsmæssigt i den høje ende på specialområdet i forhold til sammenlignelige kommuner. Der ønskes derfor med analysen en afdækning af faglighed og økonomi i de specialiserede tilbud, herunder Heldagsskolen, for at forklare udviklingen, samt identificere udviklingspotentialer. Formålet med analysen er dermed at afdække de faglige, strukturelle, økonomiske og organisatoriske faktorer, der modvirker inklusion. Med udgangspunkt i denne viden, sammenholdt med teoretisk viden om de faktorer der virker fremmende på inklusion, er målet derudover at fremkomme med forslag til ændret praksis og strukturer, der kan sikre en højere grad af inklusion. Desuden ønskes en viden om mål og indhold i specialtilbud for på den baggrund at kunne vurdere om de sikrer, at børnene bliver så dygtige, de kan, eller om der lokalt kan udvikles tilbud, der i højere grad lever op til målet. 1.2 Foranalyse I foråret 2015 gennemførte Implement Consulting Group en foranalyse af specialundervisningsområdet i Halsnæs Kommune. Foranalysen var initieret af et merforbrug på området året før samtidig med, at der var et ønske om et oplæg til udviklingsmuligheder af det specialpædagogiske område og samarbejde i Halsnæs Kommune. Derudover var der et ønske om et oplæg til politisk beslutning omkring Heldagsskolen til budget 2016, der ikke kunne afvente denne analyse. I forbindelse med foranalysen blev der indhentet viden gennem flere forskellige datakilder, ligesom der blev afholdt fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra distriktsskolerne, heldagsskolen, Familieafdelingen, PPR samt afholdt tværgående løsningsworkshops. Helt overordnet pegede analysen af forskellige nøgletal på, at der i Halsnæs Kommune er et højt forbrug på specialområdet, der ligger en del over sammenlignelige kommuner. Dertil er der en forholdsvis høj udskillelse fra almenområdet, der betyder, at der er en stor gruppe af elever, der modtager en specialpædagogisk indsats uden for det almene skolemiljø. Dette ses bl.a. i de høje udgifter til specialområdet, samt Halsnæs Kommunes inklusionsgrad, der ligger under landsgennemsnittet. Derudover pegede analysen på, at der alene registreres på tilbud og ikke på målgrupper, hvilket gør det vanskeligt at følge målgruppernes udvikling over tid, idet der ikke er en klar målgruppeopdeling i forhold til alle tilbud. Herunder bemærkes det, at der ses en stigende udvikling i Autismespektrum forstyrrelser, mens det primært er heldagsskolens aktiviteter, der er steget betragteligt over tid. Ydermere pegede analysen på, at budgettet for skoleområdet er svært gennemskueligt

5 De interviews, der blev gennemført af Implement i foråret 2015, pegede på behovet for en fælles indsats, der starter allerede i børnehaven. Samarbejdet på tværs mellem områderne i udviklingen af tilbuddene var stort set ikke eksisterende. Kendskabet til hinanden på tværs var begrænset, og udlægningen af økonomien på specialområdet til distriktsskolerne forstærkede den lokale forankring, men ikke samarbejdet på tværs. Med udgangspunkt i ovenstående temaer anbefalede Implement i foranalysen nogle indsatsområder, som bl.a. indebærer: - Tydeliggørelse af overordnet strategi og hvordan denne eksekveres på kort og mellemlang bane. - Klar og tydelig beskrivelse af snitflade mellem almen- og specialområdet og en formuleret serviceniveaubeskrivelse på baggrund af dette. - Opdateret budgetmodel der afspejler ovenstående valg - Tilbudsvifte: Beslutning om Heldagsskolens fremtid og i forlængelse heraf tilbudsviften i Halsnæs Kommune, taksttrappe og klare målgruppebeskrivelser. - Opdateret visitationsproces i forhold til ovenstående og inkorporering af mekanismer der understøtter flow i forhold til samarbejdet mellem almen- og specialtilbud. 1.3 Rammer og metode Analysen vedrørende den specialpædagogiske indsats i Halsnæs Kommune har forløbet fra foråret 2015 til januar 2016 med udgangspunkt i det kommissorium der blev politisk besluttet i april Der blev i forbindelse med foranalysen i marts 2015 nedsat en arbejdsgruppe bestående af Chef for BUL, Leder fra BUL, konsulent fra BUL, samt leder fra PPR som Implement refererede til omkring deres arbejde. Efter foranalysen blev der i august 2015 nedsat en styregruppe bestående af Chef for BUL, Leder for BUL, konsulent fra BUL, Chef for SSF, medarbejder repræsentant fra Hoved-MED og Leder af PPR. Styregruppens opgave har været at lægge rammerne for projektet og koordinere de sideløbende analyser. Ligeledes blev der nedsat flere arbejdsgrupper, som bl.a. har bestået af ledelsesrepræsentanter fra de tre distriktsskoler, repræsentanter fra Heldagsskolen, ledelsesrepræsentanter fra PPR, Leder af BUL samt konsulenter fra BUL. Arbejdsgrupperne har haft til opgave at udarbejde og kvalificere målgruppebeskrivelserne for de interne tilbud, ligesom de har arbejdet med at kvalificere kommunens visitationsprocedure. Første del af analysen (foranalysen) er udarbejdet af konsulentfirmaet Implement. Foranalysen resulterede i et oplæg til politisk beslutning omkring nedlæggelse af behandlingspladserne på Heldagsskolen og de dermed følgende skolepladser og oprettelse af inkluderende dagbehandling på de to folkeskoler, der ikke havde tilbuddet. Dette blev besluttet i forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgettet for Det blev også besluttet at nedlægge yderligere 15 skolepladser på Heldagsskolen. Derudover er der sendt oplæg i høring omkring at nedlægge Heldagsskolen som selvstændig enhed, og i stedet gøre den til en afdeling af en folkeskole ud fra et ønske om større inklusion. Derudover blev der bl.a. som resultat af forundersøgelsen igangsat et arbejde med at forenkle økonomitildelingsmodellerne. Denne rapport tager udgangspunkt i kommissoriet, foranalysen og Byrådets beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelsen. Følgende aktiviteter har ligget til grund for analysen af den specialpædagogiske indsats: - Indhentning af data fra distrikt- og specialskoler - Indhentning af nøgletal til belysning og sammenligning i.f.t. specialindsatsen i kommunen 5

6 - Kortlægning af budgetmodel og incitament strukturer - Afholdelse af workshops i forbindelse med gennemgang af visitationsprocedure, oprettelse af målgruppebeskrivelser, udfordringer i de fælles kommunale tilbud mm. - Afholdelse af fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra distriktsskoler, Heldagsskolen, familieafdelingen og ledelsen i PPR i forbindelse med Implements foranalyse. De forskellige data, der er indhentet til brug i analysen, tager ikke højde for de kontekstuelle forskelle, der kan være mellem skoledistrikterne, som kan have indflydelse på det udbud af specialpædagogiske indsatser, der er i det pågældende skoledistrikt samt anvendelsen af interne og eksterne specialtilbud. Det kan være faktorer som sociodemografi, økonomistyring, trivselsresultater samt den kompleksitet, der kan være på en skole ved samling af flere tilbud både indenfor specialområdet og almenområdet et sted. 1.4 Afgrænsning Fokus for den foreliggende rapport har været den specialpædagogiske indsats i grundskolen. Dermed er der en afgrænsning i forhold til overgangen fra og beskrivelsen af dagtilbudsområdet, og sammenhængen mellem valg af dagtilbud og skoletilbud, som ikke er medtaget i analysen. Der vil være behov for en særskilt analyse af dette område, som det ikke har været mulig at gennemføre sideløbende med denne analyse. Ligeledes er der problematikker omhandlende det 11. og 12. skoleår, som rapporten afgrænser sig fra. Mere konkret handler det om, at der i stadig flere elevsager på specialområdet og i forbindelse med anbringelser, gives et 12. skoleår, som kommunen reelt ikke er forpligtet til. Dette skal være et opmærksomhedspunkt i forhold til indsatser og udgiftsniveauer på området, da det skaber en økonomisk udfordring for Børn, Unge og Læring at skulle dække udgifter til specialiserede tilbud i et ekstra år. Denne problematik forventes belyst i en kommende ungeplan, der skal gennemføres på tværs af de involverede fagområder, hvor det skal belyses, hvilke alternativer der er for de unge, der kommer fra de specialiserede tilbud. Derfor er den ikke medtaget i den foreliggende analyse. I forhold til det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltninger er Familieområdet i færd med at omlægge sin indsats til udvikling af flere lokale tilbud og indsatser. Disse er endnu ikke så velbeskrevne, at de har kunnet indgå i analysen. Men også her skal der fremadrettet være et fokus i forhold til muligheder og konsekvenser for skole og dagtilbudsområdet. Undervejs i arbejdet med analysen har undersøgelsen ændret form til at blive en kortlægning af specialområdet, med de udfordringer området står overfor. Dermed er der områder i det oprindelige formål i kommissoriet, der bliver en del af en efterfølgende proces, og som ligger implicit i rapporten, såsom at holde indsatserne i Halsnæs Kommune op mod hele inklusionsdiskussionen med henblik på at afklare, hvilke faktorer der virker fremmende for inklusion. Der er i rapporten således ikke taget udgangspunkt i specifikke teoretikere, men er taget afsæt i den forskning om inklusion, som er alment anerkendt, således at dette ligger som baggrund for de fremadrettede anbefalinger. 1.5 Overordnede anbefalinger på baggrund af analysen Analysen har ført til følgende anbefalinger: - Det anbefales at der nedsættes en arbejdsgruppe til at vurdere de strukturelle og indholdsmæssige rammer i forhold til inklusionsklasserne, om de lever op til det ønskede faglige niveau. - At administrationen skal undersøge hvorvidt der skal oprettes et base-lignende tilbud for den lille gruppe elever, der ikke kan rummes i inklusionsklasserne og heldagsskolen. 6

7 - At administrationen undersøger fordele og ulemper ved oprettelse af et mere praksisbaseret udskolingsspor, for at tilgodese elever med generelle indlæringsvanskeligheder. - At administrationen jf. den indledende afgrænsning igangsættes en analyse og ser på den specialpædagogiske indsats i dagtilbud, for at sikre en tidligere indsats, således at man så tidligt som muligt kan skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for barnet og sikre en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole. - At der op startes et udviklingsprojekt omkring opbygningen af skolernes ressourcecentre, for at kvalificere arbejdet med specialtilbuddene lokalt på skolerne. - At administrationen overvejer, hvorvidt en flytning af tilbuddet Basen, evt. til Frederiksværk Skole kan afhjælpe kapacitetsproblematikken og reducere Arresø skole, afd. Maglebliks kompleksitet som den skole med flest specialiserede tilbud. - At udviklingen i Familieafdelingen med hensyn til omlægning af indsatsen følges tæt, da denne kan resultere i en større målgruppe af behandlingskrævende børn lokalt. 7

8 2 Status på specialområdet 2.1 Ændringer på specialområdet På skoleområdet er der løbende foretaget ændringer i specialtilbudsviften. Siden kommunesammenlægningen har der eksisteret følgende specialtilbud på skoleområdet: Halsnæs Heldagsskole med 85 specialskolepladser heraf dagbehandlingspladser Inklusionsklasser på Arresø Skole, Magleblik med 66 pladser til elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasser på Hundested Skole med elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læseklasser på Arresø Skole på mellemtrinnet med 4-30 elever Autismecenter på Arresø Skole med 8-15 pladser Efter kommunesammenlægningen blev der i 2009 oprettet et autismecenter på Arresø Skole. Til en opstart med 8 pladser aktuelt med 15 pladser. Autismecenteret blev oprettet med henblik på at skabe et lokalt tilbud til et område, hvor der har været et stigende behov, samtidig med at man har villet ønske at reducere anvendelsen af specialskoler indenfor autismespektrum forstyrrelser udenfor kommunen. I 2011 blev der indført en decentralisering af midlerne til de specialpædagogiske indsatser og tilbud. Dette blev gjort med henblik på at give et økonomisk incitament til skolerne for at udvikle lokale inkluderende indsatser i folkeskolen. Dette resulterede i en faldende andel elever, der blev visiteret til læseklasserne på Arresø Skole, så antallet således faldt fra ca. 30 elever til 4 elever i skoleåret 2014/15. Fra skoleåret 2015/16 blev læseklassetilbuddet lukket, idet der ikke var visitationer hertil. I marts 2015 blev det besluttet at sammenlægge inklusionsklasserne og specialklasserne ensbetydende med, at tilbuddet på Hundested Skole blev lukket fra skoleåret 2015/16. Denne beslutning blev truffet som en del af Byrådets tilpasning af budget 2015 den 24. marts Med budget blev det besluttet at reducere Halsnæs Heldagsskole fra 85 til 50 pladser uden dagbehandling ved oprettelse af inkluderende dagbehandling på alle 3 folkeskoler. Aktuelt er der igangsat en proces med henblik på lukning af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole, således at skolen kan blive et specialtilbud organiseret som et afsnit på Hundested Skole fra skoleåret 2016/17. Ændringerne på Halsnæs Heldagsskole er iværksat med henblik på at styrke både lokale inkluderende indsatser i folkeskolen samt med henblik på at styrke kvaliteten i specialtilbuddet. En tilknytning af heldagsskolen til Hundested Skole ses at kunne styrke mulighederne for elevernes tilknytning til almenområdet. 2.2 Interne specialtilbud i Halsnæs Kommune For at støtte den enkelte elevs skolegang, har Halsnæs Kommune en bred vifte af tilbud fra forskellige former for støtte til specialundervisningstilbud og specialpædagogisk bistand. Overordnet har kommunen pr. 1. oktober 2015 tre fælleskommunale tilbud. Herudover er de resterende tilbud tilknyttet de enkelte distriktsskoler. Alle tilbud udbydes som specialundervisning ud fra definitionen om støtte i mindst 9 timer om ugen 2, men nogle tilbud kan i et vidst omfang også udbydes som støtte i mindre end 9 timer om ugen. 2 Folkeskolelovens 3 stk.2: Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. 8

9 Tabel 1- Overblik over specialundervisningstilbud I Halsnæs Kommune Specialtilbud Halsnæs Kommune Fælles kommunale specialtilbud Specialtilbud på distriktsskolerne Dagbehandlingstilbud Autismecenteret Basen Heldagsskolen Inklusionsklasser Arresø Skole Enkeltintegrerede elever Frederiksværk Skole Læse/sproghold (0.kl.-6.kl.) STUV (6.kl.-9.kl.) Enkeltintegrerede elever Hundested Skole Periodeklasser Læsetilbud Enkeltintegrerede elever Inkluderende dagbehandling, Frederiksværk Skole. Dagbehandling, Heldagsskolen Som det fremgår af ovenstående model, består de tre fælles kommunale tilbud af Autismecenteret Basen, Heldagsskolen samt Inklusionsklasserne. Derudover er der på de tre distriktsskoler oprettet lokale inkluderende tilbud. I tillæg til dette visiterer Familieafdelingen til 20 dagbehandlingspladser på heldagsskolen, samt tilbuddet Inkluderende Dagbehandling på Frederiksværk Skole, afdeling Enghave. Nedenstående afsnit giver en kort beskrivelse af tilbuddene: Autismecenteret Basen: Målgruppen for Basen er normaltbegavede børn, som fungerer på en måde, der er foreneligt med en diagnose indenfor autismespektret. Basen er fysisk placeret på Arresø Skole, Magleblik i Halsnæs Kommune. Tilbuddet er i.f.t. økonomitildelingen normeret til 15 elever, men har aktuelt 19. Heldagsskolen: Målgruppen for heldagsskolen er normaltbegavede børn i negativ udvikling og/eller negativ social trivsel, kombineret med opmærksomhedsforstyrrelser e.l. og med et behov for en særlig tilrettelagt socialpædagogisk indsats i mindre og mere afskærmet miljø end almenskolen kan tilbyde. Skolen har 85 pladser, hvoraf de 20 pladser er dagbehandlingspladser. Heldagsskolen er en selvstændig skole fordelt på to matrikler Brederød og Hundested, dog er det fremlagt til høring, at skolen fra 1. august 2016 skal være et afsnit under Hundested Skole med plads til 50 elever uden dagbehandlingspladser. Inklusionsklasser: Inklusionsklasserne på Arresø Skole, Magleblik er et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder fra børnehaveklassen til og med 10. klasse. I klasserne er der inkluderet op til 6 elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Undervisningen foregår i en almindelig klasse, hvortil der er tilknyttet et holdrum, som anvendes til at holddele på tværs af elevgruppen. Tilbuddet har plads til 66 elever. 9

10 Inkluderende dagbehandling: Målgruppen for Inkluderende dagbehandling er primært henvendt til indskolingselever fra bh. klasse op til 2. klasse med behov for behandlingsindsats. Dagbehandlingen tilbydes ældre elever, hvor der skønnes at være et behov. Målgruppen er børn med problematikker af en adfærdsmæssig, følelsesmæssig og social art. Samtidig er målgruppen familier, som er indstillede på at arbejde med en ændring af deres situation, eller hvor det vurderes, at de kan bringes til en sådan indstilling gennem indsatsen. Som en del af budgetforliget for 2016 er det besluttet at nedlægge de 20 dagbehandlingspladser på Heldagsskolen, og i stedet oprettet 8 dagbehandlingspladser på henholdsvis Hundested Skole og Arresø Skole lig den Inkluderende dagbehandling på Frederiksværk Skole, således at der bliver samlet 24 inkluderende dagbehandlingspladser Segregerende og inkluderende tilbud I Halsnæs Kommune arbejdes der jf. kommunens inklusionspolitik 3 for, at alle børn har ret til at være en del af et inkluderende fællesskab. Dog vil der for nogle børn være omstændigheder, der kræver, at de er en del af et såkaldt segregeret tilbud 4, hvor der er mulighed for at tilrettelægge en særlig specialpædagogisk bistand under andre rammer end de, der er til stede i almenmiljøet. Nedenstående tabel giver et overblik over antallet af elever i henholdsvis segregerende og inkluderende specialtilbud indenfor kommunen. Tabel 2 - Segregerende og inkluderende tilbud i Halsnæs Kommune Antal børn i segregerede tilbud ><inkluderende tilbud i Halsnæs Kommune Specialtilbud Antal børn 2015/2016 Segregerende tilbud Autismecenteret Basen 19 Heldagsskolen 80 Total 99 Inkluderende tilbud Inkluderende dagbehandling 7 Inklusionsklasser 52 Enkeltintegrerede elever 15 Periodeklasser (Hundested) 10 STUV (Særligt tilrettelagt undervisning) (Fr.værk) 14 Læsetilbud (Hundested) 26 Total 124 Samlet total 223 Da der løbende visiteres børn til de forskellige specialtilbud, særligt de tilbud der er tilknyttet distriktsskolerne, er tallene opgjort pr. 1. oktober Der er dermed 99 børn i segregerede interne specialtilbud i Halsnæs Kommune, mens der er 124 elever i forskellige former for inkluderende tilbud på de tre distriktsskoler, herunder det fælles kommunale tilbud Et segregeret specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. 10

11 som inklusionsklasserne er. I forbindelse med dette skal det bemærkes, at ovenstående tabel ikke har medtaget de børn, som er visiteret til et tilbud udenfor kommunen. 2.3 Børn der modtager specialpædagogisk bistand og anden faglig støtte i Halsnæs Kommune Elever i interne specialtilbud Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til børn, hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen. Nedenstående tabel er en oversigt over antallet af børn, der modtager specialpædagogisk bistand inden for kommunens egne tilbud, fordelt på alder efter fødselsår. Tabel 3 - Oversigt over antallet af børn der modtager specialpædagogisk bistand fordelt på årgange Elever der modtager specialpædagogisk bistand Skole/tilbud Hovedtotal Heldagsskolen Basen Inklusionsklasser Enkeltintegrerede (Alle tre distriktsskoler) Læsetilbud (Hundested Skole) Periodeklasser (Hundested Skole) Inkluderende dagbehandling (Frederiksværk Skole) STUV (Frederiksværk Skole) Hovedtotal Da der løbende visiteres børn til de forskellige specialtilbud, særligt de tilbud der er tilknyttet distriktsskolerne, er tallene opgjort pr. 1. oktober Af ovenstående tabel fremgår det, at der i Halsnæs Kommune er 223 elever, der modtager specialpædagogisk bistand inden for kommunens egne tilbud. Som tabellen viser, er der flere elever på mellemtrinnet og i udskolingen end i indskolingen, der modtager en specialpædagogisk indsats. Her kan man stille spørgsmålstegn ved, hvad det er, der gør, at der er et skift i antallet af elever, da der er tale om næsten en tredobling af antallet af elever på mellemtrinnet ift. indskolingen, der modtager en specialpædagogisk indsats. Videre kan man stille spørgsmålstegn ved, om der er et skift i kravene til faglighed i indskolingen kontra mellemtrinnet, der gør, at nogle elever først opdages, når de når til mellemtrinnet. Hovedparten af de elever, der modtager en specialpædagogisk indsats i indskolingen, er i et segregeret tilbud (29 ud af 39 elever). Der er således 10 elever i klasse, der modtager specialpædagogisk bistand i almenområdet. Dette kan være et opmærksomhedspunkt med henblik på at vurdere, om der altid sættes ind med indsatser tidligt nok. Med den viden, der er om værdien af tidlig 5 Omfanget af segregeringen for eleverne i Basen afhænger af den enkelte elev, da nogle elever er fuldt inkluderet i det almene miljø, mens andre kun delvist eller slet ikke er inkluderet. Dog tæller eleverne ikke med i ministeriets opgørelse for inkluderende tilbud, i det de stadig er opskrevet i en specialskole/klasse, som Basen er. 11

12 indsats med henblik på opnåelse af effekt for elevernes udvikling, kan det vække bekymring, at det er i indskolingen, at indsatsen er mindst. Elever, der har brug for støtte i mindre end ni timer om ugen skal have støtte inden for den almindelige undervisning. Dette kan blandt andet være i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse, tolærerordninger og undervisningsassistenter. Efter de nye definitioner af specialundervisning fra 2012, er der således lagt op til en mere fleksibel tilgang til den støtte, som gives i et omfang, der er mindre end 9 timer/12 lektioner om ugen, hvor eleverne ikke længere skal visiteres til støtten. Dette gør, at det, i nogle tilbud hvor man fx opdeler i hold eller laver anden form for undervisningsdifferentiering, kan være svært at skelne mellem de elever, der modtager støtte og de elever, der ikke gør. Nedenstående tabel er således et forsøg på at give et billede af, hvor mange elever der har brug for støtte, i et omfang der ligger på mindre end 9 timer/ugen. Idet der er utallige varianter af denne type støtte, som også foregår i hverdagen i et mindre omfang, vil billedet dog aldrig være fuldstændigt. Typen af tilbud, der er indeholdt i optællingen, varierer fra AKT-timer og faglige støttetimer til læsehold og fleksible ordninger, hvor elever i kortere perioder kan få støtte nogle timer om ugen i en dertil oprettet gruppe. Tabel 4 - Oversigt over antallet af børn der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte (mindre end 9 timer om ugen), fordelt på alder Arresø Frederiksværk Hundested Hovedtotal Fødselsår Skole Skole Skole Hovedtotal Da der løbende visiteres børn til de forskellige specialtilbud, særligt de tilbud der er tilknyttet distriktsskolerne, er tallene opgjort pr. 1. oktober Af tabellen fremgår det, at det er meget forskelligt, hvilke tilbud distriktsskolerne har til eleverne. Som et eksempel har Frederiksværk Skole valgt at lave læsehold for alle skolens elever. Af tabellen fremgår de elever, der har flest vanskeligheder indenfor læsning, og som således ville have et behov for anden støtte, hvis de ikke gik på et læsehold. Selvom tallene for den fleksible støtte på under 9 timer/ ugen kan være svær at opgøre fuldstændigt, viser tallene alligevel en tendens til, at der på nogle skoler er flere elever, der formelt modtager denne form for støtte, end på andre. Således er der på Arresø Skole kun 32 elever i deres opgørelse og blot 1 elev i klasse. Forskellen mellem tallene fra Arresø Skole og de to andre distriktsskoler skal dog ses i lyset af, at Arresø Skole er den skole, der huser flest fælleskommunale tilbud. Tendensen bliver således, at Arresø Skole henviser flere elever end de to andre distriktsskoler til de fælleskommunale tilbud, der i forvejen eksisterer på skolen, som fx inklusionsklasserne. Der opleves således ikke i samme omfang et behov på Arresø Skole for at oprette nye interne tilbud til denne gruppe af elever. 12

13 Arresø Skole har de sidste år, med den komplekse opbygning skolen har, været kendt for, at den visiterede flere elever til de fælleskommunale tilbud, end de andre to skoler. Dette kunne dog aflæses i de eksterne visitationer, hvor Arresø Skole lå lavere end de to andre distriktsskoler. Denne tendens er dog vendt det sidste år, således at Arresø Skole stadig er den skole med fleste interne visitationer, men samtidig ligger på højde med de andre distriktsskoler, når de gælder eksterne visitationer. I tillæg til dette er det dog vigtigt at bemærke, at skolen er den skole, der rent sociodemografisk har den sværeste gruppe af elever Elever i eksterne specialtilbud I tilfælde, hvor barnet har særlige handicap eller særlige behov, som ikke kan tilgodeses i egne tilbud, har kommunen mulighed for at henvise barnet til et tilbud i en anden kommune. Nedenstående tabel viser de eksterne tilbud, hvor Halsnæs Kommune har elever i skoleåret 2015/2016. Tabel 5 - Oversigt over de benyttede eksterne tilbud Elever i eksterne specialtilbud Skole Total Kasperskolen, Ballerup 1 1 Den alternative skole, Hillerød 1 1 Hjemmeundervisning 1 1 Egedammen, Hillerød 1 1 Geelskovskolen, Lyngby-Taarbæk 1 1 Nordvestskolen, Helsingør 1 1 Synscentret Refsnæs, Kalundborg 1 1 Grønnevang Skole, Hillerød 1 1 Taleskole, Hillerød 2 2 Kølholm, Frederikssund Holte-hus Efterskole, Rudersdal Skolen ved Skoven, Hillerød Ådalens Skole, Fr.sund Efterskole (samlet tal) Harløse, Hillerød Skolen ved Kæret, Frederikssund Hovedtotal Af ovenstående tabel fremgår det, at Halsnæs Kommune har 85 elever, der er visiteret til skoletilbud i andre kommuner. De mest anvendte eksterne skoler er Kølholm, Holte-hus Efterskole, Ådalens Skoles Videnscenter, Skolen ved Skoven, Harløse Skole og Skolen ved Kæret. Til de resterende special- og efterskoler er der visiteret færre end tre elever fra Halsnæs Kommune. 13

14 Af tabellen nedenfor fremgår det, hvilke børn der er målgruppen for de mest anvendte skoler. Tabel 6 Oversigt over de mest benyttede eksterne specialtilbud Specialtilbud Målgruppe Antal elever 2015/2016 Kølholm, Børn med udviklingsforstyrrelser indenfor ADHDområdet 7 Frederikssund Kommune Holte-hus Efterskole, Rudersdal Kommune Børn der er ordblinde eller læsesvage (8.-10.kl.) 7 Skolen ved Skoven, Hillerød Kommune Videnscenter, Ådalens Skole, Frederikssund Kommune Harløse, Hillerød Kommune Skolen ved Kæret, Frederikssund Kommune Børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmning) Børn med specifikke vanskeligheder indenfor tale, sprog, læsning og skrivning Børn med autismespektrum-forstyrrelser 11 Børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmning) Tabellen viser således, at den største gruppe af elever, der visiteres til tilbud udenfor Halsnæs Kommune, centrerer sig omkring elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Forklaringen til dette skal findes i, at der ikke er et specialtilbud inden for kommunen til denne gruppe af elever. Derudover visiteres de elever med større vanskeligheder indenfor autismespektrum-forstyrrelser og udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området til mere specialiserede tilbud i andre kommuner. Til slut er der en gruppe elever med vanskeligheder indenfor tale og sprog, hvor af størstedelen er udskolingselever, der visiteres ud af kommunen. Tabellen viser ligeledes, at der er en tendens til, at der er flere udskolingselever, der visiteres ud af kommunen. Dette skyldes til dels antallet af elever, der i udskolingen visiteres til et år på efterskole. Ligeledes viser tallene, at der er en andel af eleverne, der er ældre, end elever i grundskolen normalt er. Forklaringen for dette skal til dels findes i, at nogle elever er skoleudsat, men også at der er en andel af eleverne, der visiteres til et 11. eller 12. skoleår, hvor det skønnes nødvendigt. Udover de af Børn, Unge og Læring visiterede elever, er der 18 elever 6 med bopæl i Halsnæs Kommune, som er visiteret af Familieafdelingen til en behandlingsplads på baggrund af en paragraf 50- undersøgelse. Disse elever fordeler sig, som vist i tabellen nedenfor. 6 Antallet af børn, der er visiteret til et eksternt behandlings og skole-tilbud på baggrund af en 50-undersøgelse, er langt højere, men tallet gælder for de elever, der efter foranstaltningerne stadig har bopæl i Halsnæs Kommune. Derudover er der tre elever, der efter gennemgangen til forestående rapport, er oplistet med hemmelig bopæl, og som det derfor ikke har været muligt at medtage i tallene. 14

15 Tabel 7 - Elever visiteret til eksterne skoletilbud på baggrund af 50-undersøgelse Elever i eksterne behandlingstilbud på baggrund af 50 undersøgelse Skole Total Ternen, Græsted Dankbar, Roskilde Havregården, Gilleleje Skolen på Slotsvænget, Fredensborg 1 1 Villa Musica, Hillerød 1 1 Skolen for musik og teater, Hillerød 2 2 Godhavn, Tisvildeleje 2 2 Den musiske Heldagsskole, 1 1 Biavleren, Hovedtotal Overblik over målgrupper En anden måde at tilgå tallene i.f.t. elever, der modtager specialpædagogisk bistand, er ved at se, hvilke områder der visiteres indenfor. Nedenstående tabel er et forsøg på at give et overblik over en meget kompleks gruppe af børn. Der er taget udgangspunkt i de elevgrupperinger det forhenværende KFS 7 gjorde brug af, og det er i forlængelse af dette vigtigt at tilføje, at det ikke er en opgørelse over elevernes diagnoser, men hvilket område eleverne visiteres indenfor, som i nogle tilfælde er sammenfaldende med en diagnose. Tabel 8 Oversigt over hvilke grupperinger eleverne er visiteret indenfor Oversigt over områder der visiteres inden for Ekstern Intern Hovedtotal Udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området Autisme spektrum forstyrrelser Dysleksi og læsevanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Svære generelle indlæringsvanskeligheder Andet Hovedtotal Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS) 8 Kategorien Andet dækker over en bred gruppe af børn, hvor det fælles for dem er, at de ikke kan indgå i det almene skolemiljø. En del af disse har store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Tallet indeholder bl.a. de syv dagbehandlingspladser på Frederiksværk Skole, samt de behandlingskrævende elever, der er visiteret af familieafdelingen. 15

16 Af tabellen ovenfor fremgår det, at gruppen af børn der visiteres til specialundervisning i Halsnæs Kommune, i særlig grad er elever med indlæringsvanskeligheder, ligesom der er en stor andel af eleverne, der har udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området, samt læsevanskeligheder. Som tidligere beskrevet centrerer den gruppe af børn, som visiteres til eksterne tilbud, sig særligt sig omkring elever med sprog og læsevanskeligheder, samt svære generelle indlæringsvanskeligheder. Derudover er der en gruppe af elever med større vanskeligheder indenfor autismespekteret, som kommunens eget autismetilbud ikke kan rumme, og som dermed sendes i mere specialiserede tilbud udenfor kommunen. Ser man på gruppen af børn, der visiteres til de interne tilbud, fremgår det af tabellen, at størstedelen af de børn der har generelle indlæringsvanskeligheder, samt udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD-området rummes i kommunens interne tilbud. Derudover er der en større andel af elever med andre problematikker, som enten rummes på heldagsskolen eller ved enkeltintegration på distriktsskolerne. I forhold til elever i læsevanskeligheder, er der, på trods af flere læsetilbud på distriktsskolerne lidt under halvdelen af disse elever, der visiteres til et eksternt tilbud. Grunden til dette skal bl.a. findes i, at et år på en specialiseret efterskole bliver en del af udslusningen for nogle af de elever, der har gået i et andet eksternt specialiseret tilbud. Den sidste gruppe af elever, der visiteres til de interne tilbud, er elever med autismespektrum forstyrrelser. De sværeste af disse elever visiteres ud af kommunen til mere specialiserede tilbud. En del af grunden til at kun ca. en tredjedel af elevgruppen visiteres til kommunens eget tilbud, Basen, ligger i, at tilbuddet i sin nuværende form ikke har fysisk plads til flere elever. Således er det værd at undersøge, om det kan betale sig at se på en udvidelse af Basen i.f.t. at imødekomme behovet, eller om det er værd at overveje at flytte Basen til en anden skole både i forhold til at øge pladsen, men også for at mindske kompleksiteten af Arresø Skole. 2.4 Sammenligning med andre kommuner Økonomi Nedenstående tabel angiver regnskabstallene for skoleområdet pr årige i Halsnæs Kommune sammenholdt med gennemsnittet for sammenlignelige kommuner samt gennemsnittet for hele landet. Følgende kommuner indgår i sammenligningsgruppen: Køge, Furesø, Fredensborg, Halsnæs, Greve, Høje- Taastrup, Gladsaxe, Tårnby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre. Kommunerne har et sammenligneligt udgiftsbehov, der er beregnet på baggrund af andel familier i bestemte boligtyper, andel børn i familier med lav uddannelse, Ø-kommune og antal 6-16 årige 9. Tabel 9 Regnskab 2014 Udgifter til skoleområdet pr årig - regnskab 2014 Halsnæs Kommune Sammenligningsgruppe Hele landet Folkeskoler kr årig Kommunale specialskoler kr årig Beregning fra ECO-nøgletal

17 Kilde: ECO-nøgletal Det fremgår af ovenstående tabel, at gennemsnitsomkostningen for udgifter til skoleområdet pr årige i Halsnæs Kommune i 2014 ligger 11,7 % over gennemsnittet for sammenligningskommunerne, og 23,4% over landsgennemsnittet. Udgifterne til kommunale specialskoler er ligeledes højere end gennemsnittet med 27,5 % for sammenligningskommunerne og 41,2 % for landsgennemsnittet. Udgifterne til Halsnæs Heldagsskole har figureret korrekt i regnskabstallene men ikke i budgettallene. Dette skyldes, at midlerne til de interne specialtilbud inklusive Halsnæs Heldagsskole er udlagt til skolerne og at det først har været ved opkrævningen af udgiften til den enkelte skoles brug af Halsnæs Heldagsskole, at det er blevet konteret under Denne praksis er ændret, således at budgettet til Halsnæs Heldagsskole fra start placeres under På den måde burde registreringen være korrekt i fremadrettede sammenligninger. Halsnæs Kommune har flere udgifter til interne specialtilbud end andre kommuner, hvilket også stemmer overens med den forholdsvis høje segregeringsgrad, som Halsnæs Kommune har af elever til specialtilbud Inklusionsgrad Inklusionsgraden opgøres hvert år af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, og er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal elever i de kommunale skoler, der modtager undervisning i almenmiljøet. Der er i efteråret 2015 opdaget en fejl hos Danmarks Statistik i forhold til elevantallet i Halsnæs Kommune. Det drejer sig om opgørelsen af eleverne fra Hundested Skole, der efter skolesammenlægningen i 2011 fra skoleåret 2013/14 valgte at anvende et nyt institutionsnummer således at elevtallet for skolen opgøres samler og ikke fordelt på de 2 skoleafdelinger. Disse data har hele tiden været tilgængelige for Danmarks Statistik men grundet en fejl har elevtallet ikke fremgået af Danmarks Statistiks samlede elevtal for Halsnæs Kommune. Hundested Skole har i perioden haft et elevtal på mellem 800 og 900 elever, som således ikke har indgået i det samlede elevtal for Halsnæs Kommune. Dette tal påvirker den beregnede inklusionsgrad for Halsnæs Kommune, som Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling beregner på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik. I forlængelse af denne opdagelse, er der internt i kommunen forsøgt beregnet en inklusionsgrad for at give et billede af, hvordan det ser ud med andelen af elever i segregerede tilbud. Denne beregning kan ikke sammenlignes med det af ministeriet beregnede tal, da der er flere ukendte faktorer i forhold til, hvilke elever der tæller med i beregningerne. Dog vil det fremafrettet kunne bruges til sammenligning, hvis man vælger at lave samme beregning i de fortløbende år. Nedenstående beregning er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og ikke efter institutionernes beliggenhedskommune. Det betyder, at elever der modtager specialundervisning i et segregeret tilbud, der ligger i en anden kommune end bopælskommunen, medtælles i den kommune, hvor eleven har bopæl, idet det er bopælskommunen, der har ansvaret for elevernes skolegang 10. Det betyder, at de børn, der er plejeanbragte i andre kommuner, ikke er medtaget i opgørelsen. Derudover fremgår elever på specialefterskoler ikke i tallet, da disse er private skoler. 10 Notat: Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15. ( 20kommunefordelt.pdf) 17

18 Tabel 10 Beregnet inklusionsgrad i Halsnæs Kommune 2015/2016 Elever i kommunale skoler 2999 Segregerede 11 elever 182 Beregnet inklusionsgrad 93,9 % Af tabellen ovenfor fremgår det, at der er 182 elever med bopæl i Halsnæs Kommune, der modtager et segregeret specialundervisningstilbud inden eller uden for kommunen. Dermed er den beregnede inklusionsgrad for Halsnæs Kommune 93,9 %. Det skal her bemærkes, at antallet af elever i de private skoler kan have betydning for den opgjorte inklusionsgrad særligt i tilfælde, hvor en stor andel af en kommunes elever går i private skoler Andelen af sårbare børn I november 2015 udgav KORA en rapport Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen. Rapporten fokuserer på de 10 % af børnene fra fødselsårgangene , som i kraft af deres sociale og sundhedsmæssige baggrund har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. I rapporten defineres denne gruppe af børn, som sårbare børn, og der tages dermed afstand fra begrebet udsatte børn, der ofte har været brugt om den gruppe af børn og unge, der modtager sociale foranstaltninger. Begrundelse herfor er, at der potentielt kan være stor forskel på, hvornår en kommune sætter ind med sociale foranstaltninger, hvilket undersøgelsen bag udgivelsen understøtter, og der argumenteres således for, at begrebet sårbare børn giver et bedre grundlag for en sammenligning mellem kommunerne 12. De sårbare børn, som således defineres som de 10 % af børnene på landsplan, der har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger, er ikke jævnt fordelt mellem landets kommuner. Kortet nedenfor viser, hvor stor en andel de sårbare børn udgør af den samlede børnegruppe i de enkelte kommuner. 11 Et segregeret specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Dette tal indeholder 99 elever i fælles kommunale tilbud, 67 elever i eksterne kommunale skoletilbud samt 16 elever i eksterne behandlingstilbud alle med bopæl i Halsnæs Kommune. 12 ( ) 18

19 Figur 1 - Sårbare børn som andel af den samlede børnebefolkning i den enkelte kommune (procent) Kilde: Overstående figur viser, at andelen af sårbare børn udgør mindre end 5 % af den samlede andel af børn og unge i kommuner som Allerød, Rudersdal og Egedal, mens den i andre kommuner, herunder Halsnæs, udgør mere end 15 %. Med rapportens resultater vises det yderligere, hvorledes de sårbare børns præstationer ligger under niveau i forhold til den øvrige gruppe børn, og der er således op til 2 karakterpoint til forskel mellem karaktergennemsnittet for de sårbare børn og den øvrige gruppe, ligesom det på landsplan blot er 70% af 19

20 de sårbare børn fra årgang , der opnår en afgangsprøve med en gennemsnit på minimum 2. Udfordringen med at løfte denne gruppe af børn er således stor. I tillæg til dette viser undersøgelsen bag rapporten, hvorledes der til dels er en sammenhæng mellem de sårbare børns skolepræstationer, og hvor stor en andel af sårbare børn der er i en kommune. Der er dog også en variation omkring denne tendens. Med rapporten fra KORA bliver antallet af udsatte børn og unge således opgjort ud fra andre parametre end de, vi normalt anvender i forhold til sociodemografi, og Halsnæs Kommune ligger med 15,9 % næst højst i landet efter Rødby. Rapportens resultater stemmer godt overens med den opfattelse, der eksisterer indenfor fagområderne på børne-, unge- og familieområdet i kommunen, ligesom både inklusionsgraden og de høje udgifter til området understøtter dette billede. Således bør dette have et fremadrettet fokus i forhold til udviklingen af tilbud samt forventninger til besparelsespotentiale. 2.5 Visitationsstruktur Visitationer til de interne specialtilbud i Halsnæs Kommune sker gennem lokale visitationsudvalg på distriktsskolerne. Ved visitationer til specialtilbud udenfor kommunen, specialefterskoler eller specialtilbud, hvor der er en anden betalingskommune end Halsnæs, sker gennem et centralt visitationsudvalg i Børn, Unge og Læring. Ligeledes visiterer det centrale visitationsudvalg ved uenighed mellem parterne 13 til de fælles kommunale tilbud Økonomisk perspektiv på visitation Ved visitationer til specialskoler udenfor kommunen betaler skolerne aktuelt prisen op til et takstloft på kroner pr. plads årligt, hvor Børn, Unge og Læring dækker udgiften fra takstloftet og op til den faktiske pris, som ofte er på kroner årligt. Ved visitationer til specialtilbuddene internt i kommunen er der udregnet en takst pr. tilbud, som skolerne fakturerer hinanden for. For Heldagsskolen gøres det månedsvis og for de øvrige specialtilbud gøres det 2 gange årligt. Skolerne får årligt tildelt en økonomisk ramme på baggrund af visitation, elevtal og sociodemografi, som reguleres 2 gange årligt til køb af specialtilbudspladser eller til oprettelse af lokale inkluderende tiltag. Herudover får skolerne tildelt en økonomisk ramme til inklusion. Denne ressource anvendes til lokale specialpædagogiske indsatser herunder AKT, støttetimer, enkeltintegration mv. Det er skolerne selv, der visiterer til de lokale indsatser. Der er i løbet af efteråret 2015 udarbejdet forslag til nye økonomimodeller på skoleområdet, som forventes vedtaget på Byrådsmøde i januar Heri indgår forslag til omlægning af økonomien til specialtilbuddene. Økonomien til specialtilbuddene ønskes fastsat ud fra et fast antal pladser i specialtilbuddene, således at hvert specialtilbud har en fast økonomisk ramme at planlægge og gennemføre specialpædagogiske indsatser ud fra. Dermed skabes en stabil økonomi, hvilket er en forudsætning for at fastholde kvaliteten og udviklingen af tilbuddene. Derudover indeholder forslaget til nye økonomimodeller en centralisering af midlerne til specialtilbud udenfor kommunen, således at skolerne friholdes for økonomistyringen på området. Ved udlægningen af midler til de eksterne specialtilbud til skolerne blev midlerne til skoletilbud i forbindelse med anbringelser, dagbehandling mm. ikke omfattet af udlægningen. Dette er et område, hvor der har været en eksplosiv stigning i udgifterne. Siden 2012 er udgifterne steget fra ca. 8 mio. kr. årligt til Parterne defineres som: Forældre, PPR, modtagende skole, betalende skole og evt. afgivende skole. Derudover skal barnet så vidt det ermuligt inddrages i valg af skoletilbud (Visitationsprocedure, 2013, 2) 20

21 mio. kr. årligt. Derfor har området fået en naturligt øget bevågenhed også set i et økonomistyringsperspektiv. Børn, unge og læring har de foregående år betalt for de skoleregninger, der er en direkte følge af de anbringelser af eller dagbehandlingstilbud til børn i skolealderen, som familieafdelingen gennemfører. Der har således ikke været en direkte sammenhæng mellem hvem der udfører opgaven og hvem der betaler for den. Denne sammenhæng er senest blevet styrket ved indførelse af faste procedurer for, at alle sager med skolebørn som behandles af visitationsudvalget i Social service og familier efterfølgende behandles i visitationsudvalget i Børn, unge og læring. Social service og familier er visiterende på behandlingsdelen/anbringelsen; Børn, unge og læring er visiterende på skoledelen. Til visitationen på skoledelen skal indgå en skolefaglighed. Det gør sig gældende både i valget af skoletilbud og i opfølgningen på om eleven er i det rette skoletilbud ved den årlige revisitation. Denne indgår naturligt i visitationsudvalget i Børn, unge og læring, hvor der blandt andet er en skoleledelsesrepræsentant. På den baggrund er det anbefalet, at fastholde økonomien til skoledelen indenfor Børn, unge og læring samtidig med en styrkelse af økonomistyringen på området ved følgende tiltag: En tydelig økonomistyring i visitationsudvalget for skoledelen fx ved en status på økonomien på området på hvert visitationsudvalgsmøde i Børn, unge og læring Udarbejdelse af målgruppebeskrivelser og prislister på de mest anvendte dagbehandlingsinstitutioners interne skoler mm. I budget er der vedtaget en effektivisering ved forhandling om priserne på eksterne specialtilbud. Opgaven med forhandling af priser er også relateret til specialtilbuddene i tilknytning til dagbehandlingstilbud mm. Halsnæs Kommune anvender ca. 35 mio. kr. årligt på specialskoler. En reduktion på 1 mio. kr. årligt er således en reduktion på 2,8 %. Ved et fortsat optag på specialskolerne på 4-5 elever årligt, så vil der ikke ske en reduktion i det samlede antal elever i specialskoler udenfor kommunen. På baggrund af den gennemførte første del af inklusionsanalysen samt erfaringer fra andre kommuner, er der anbefalinger om at indgå i forhandlinger med specialskolerne omkring de udmeldte takster bl.a. i forbindelse med at Halsnæs Kommune har større grupper af elever på enkelte specialskoler. Der skal afsættes personaleressourcer til varetagelse af denne forhandlingsopgave samt opfølgningen på kvaliteten af tilbuddet på specialskolerne Incitamentsstrukturer Siden 2011 blev økonomien til specialområdet decentraliseret med henblik på at styrke skolernes incitament til at tænke i inkluderende løsninger på egen skole. Erfaringerne fra de første år har ikke medført en øget inklusion på skolerne med undtagelse af det beskrevne læseklasseområde. Samtidig har decentraliseringen af midlerne givet skolerne en markant øget opgave med økonomistyring og opfølgning på området. På den baggrund er der lagt op til en centralisering af midlerne på området. Forslaget til ny økonomimodel på skoleområdet indebærer en deltagelse af den involverede skoleleder på visitationsudvalgsmøder, særligt ved overgangssager fra dagtilbud med indstilling til specialtilbud, hvor skolen kan få en ekstra økonomisk tildeling ved at kunne etablere et fagligt hensigtsmæssigt tilbud på egen 21

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 17. maj 2013 Titel: Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation til specialundervisning 2010/2011 Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model.

Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model. Halsnæs Heldagsskole Industrivej 17 3390 Hundested Skole og Kultur Stab Telefon 8882 8200 Fax 16. august 2012 Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Notat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet

Notat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Dato: 06.12.2017 Center for Børn og Voksne Team Stab horsholm.dk Der er et merforbrug på Børn- og Skoleudvalgets budgetområde til specialundervisning

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Oplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015. 1 Indledning... 2. 2 Det politiske udgangspunkt... 3. 3 Tidsplan for arbejdet... 4

Oplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015. 1 Indledning... 2. 2 Det politiske udgangspunkt... 3. 3 Tidsplan for arbejdet... 4 Indhold 1 Indledning... 2 2 Det politiske udgangspunkt... 3 3 Tidsplan for arbejdet... 4 4 Rammerne for arbejdet... 5 4.1 Skolerne... 5 4.2 Skoleområdets økonomi 2016-2019... 6 5 Økonomi i ny model...

Læs mere

Folkeskolen Budget Budgetbeskrivelse Folkeskoler

Folkeskolen Budget Budgetbeskrivelse Folkeskoler Budget 2017-2020 Budgetbeskrivelse Folkeskoler Side 1 af 8 1. Det overordnede budget Politikområdet Folkeskoler hører under Udvalget for Skole, Familie og børn, og har et samlet budget på 309,411 mio.

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Børn og Unge December 2015 Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Notatets opbygning: 1. Formål og indledning 2. Beskrivelse af de nuværende forhold a. Den kommunale

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser Punkt 6. 2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser 2014-38219 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der fra og med skoleåret 2016/17 oprettes en klasserække med

Læs mere

Fakta om STU-tilbud i Halsnæs kommune

Fakta om STU-tilbud i Halsnæs kommune Fakta om STU-tilbud i Halsnæs kommune Marts 6 Ref. Camilla Cordius. Antal aktive STU-forløb i Halsnæs kommune I Halsnæs kommune er det afdelingen Social Service og Familie, der afholder udgifter til STU.

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Budgetnotat Børn og Familie

Budgetnotat Børn og Familie Budgetnotat Børn og Familie Politikområde Udsatte Børn og Unge Budgetudfordring i 2017 Politikområdet Udsatte Børn og Unge er i budget 2017 og overslagsårene NOTAT udfordret økonomisk på grund af en øget

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330 0% 1% 100% 1 af 55. Skabelon for undervisningsområdet. Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt. afklarende spørgsmål): Struer Anette Holm unge under 18 årige

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Strategi for specialundervisning

Strategi for specialundervisning Strategi for specialundervisning i Nordfyns Kommune 2015-2017 En del af Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 Forfatter: Kristian Helverskov Petersen Oprettet den 15. januar 2015 Dokument nr. 480-2015-16544

Læs mere

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr.

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. september 2011 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 886.000 kr. På nuværende

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Analyse af serviceudgifter i BUF, SOF og SUF

Analyse af serviceudgifter i BUF, SOF og SUF Projekt enhedspriser: Analyse af serviceudgifter i BUF, SOF og SUF Center for økonomi og HR Københavns Kommune www.kk.dk www.kk.dk Side Side 2 / Dagpasning - KK har højere udgifter til dagpasning end andre

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Til gengæld skal de hjemmebaserede indsatser i nærmiljøerne styrkes. Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 1. april 2016

Til gengæld skal de hjemmebaserede indsatser i nærmiljøerne styrkes. Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 1. april 2016 Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 1. april 2016 Titel: Kommissorium for eventuel ændring af Trianglen Sagsbehandler: Christian Lorens HansenKlik her for at angive tekst. Halsnæs Kommune er i gang med en omlægning

Læs mere

Inklusion på de frie grundskoler

Inklusion på de frie grundskoler Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Bilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato

Bilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato 22.1.2016 Bilag 2. Specialskoleområdet Indhold Kommissorium (formål)...2 Projektgruppe og projektleder...3 Kort beskrivelse...3 Hvordan inddrages relevante

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Nedenfor sammenholdes de opnåede resultater med de opstillede mål.

Nedenfor sammenholdes de opnåede resultater med de opstillede mål. REGNSKAB 2004 Bevillingsområde 3.32. Øvrig folkeskolevirksomhed Udvalg Skole- og Uddannelsesudvalget Udvalgets sammenfatning og vurdering Det samlede regnskabsresultat udgør netto 63,2 mio. kr. Nettobevilling

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 26. maj 2016 Titel: Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Halsnæs Kommune er i gang med

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse. 9. december 2013. Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014

FOA Kampagne og Analyse. 9. december 2013. Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014 FOA Kampagne og Analyse 9. december 2013 Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014 Dette notat er baseret på information om 64 danske kommuner, fordelt på hele landet 1. De 64 kommuner

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Sagsforløb: Hjemtagelse af Randers Kommunes borgere fra Hinnerup Kollegiet

Sagsforløb: Hjemtagelse af Randers Kommunes borgere fra Hinnerup Kollegiet Vedrørende: Status vedr. hjemtagelse af Randers Kommunes borgere fra Hinnerup Kollegiet Sagsnavn: 43126: Overtagelse af regionale institutioner (08/02342) Sagsnummer: 16.00.00-A09-1-08 Skrevet af: Anne

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1

Kolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1 Sidenr. 1 Organisering og økonomisk styring af særligt tilrettelagt specialundervisning J.nr.: 17.03.00.A00 Sagsid.: 10/2629 SAGSFREMSTILLING: Børne- og uddannelsesdirektøren fremsender forslag til organisering

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)...

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)... august 2013 sguide Vedr. visitation til supplerende undervisning og specialpædagogisk bistand på skoleområdet Indhold Formål med guiden... 2 Organisering... 2 sudvalgenes rolle... 2 af supplerende undervisning

Læs mere

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE RAPPORT 26. OKTOBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 3 1. Indledning 4 2. Den eksisterende model 7 3. Overordnet vurdering af modellen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet Kommissorium Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282971 Mob. 25312971 hhn11@helsingor.dk Dato 18.12.2015 Sagsbeh. Hanne Harloff Nøddekær Udkast til kommissorium

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning

Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning Sikring af fagligt velkvalificeret og relevante undervisningstilbud Igennem de senere år har en lang række kommuner gennemført udlægning af midler og

Læs mere

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Børne- og Ungdomsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. marts 2008 Lokale: Mødelokale 268, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 8.00-8.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/154

Læs mere

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som

Læs mere

Serviceudgifter 141.298 136.652 135.279 135.279. 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 7.930 7.930 7.930 7.930

Serviceudgifter 141.298 136.652 135.279 135.279. 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 7.930 7.930 7.930 7.930 Familieområdet Opgaver under området Budget omfatter udgifter i forbindelse psykologbetjening på skole og institutioner mv, børns og unges ophold uden for hjemmet, forebyggende foranstaltninger, rådgivning

Læs mere

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80 Børneudvalget Børneudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner,

Læs mere

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk Anbefalinger fra eksperter vedrørende skoler vs. initiativer i Solrød Kommune efter idé fra Lolland Kommune Grundskolen Lærernes kompetencer Lærernes kompetencer skal styrkes. Bedre læreruddannelse, didaktik,

Læs mere

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Den 22. august 2017 1 Indhold Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune... 3 1. Dragør Kommune sammenlignet med andre kommuner... 3 2. Sammenligningsgruppen... 4 3. Sammenligning

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige

Læs mere

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 30. august 2016 Tlf. dir.: 2325 7928 E-mail: cvk@balk.dk Kontakt: Henrik Thorning Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede undervisning samt

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

BØRN OG UNGE NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse til Udviklingsrådet - Undervisningsområdet - 1 - Dato: 5. Marts 2008. Sagsbehandler: Birgitte Bach

BØRN OG UNGE NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse til Udviklingsrådet - Undervisningsområdet - 1 - Dato: 5. Marts 2008. Sagsbehandler: Birgitte Bach BØRN OG UNGE Dato: 5. Marts 2008 NOTAT Spørgeskemaundersøgelse til Udviklingsrådet - Undervisningsområdet Sagsbehandler: Birgitte Bach Sagsnummer: 2007120306E Børn og Unge Rådhuset Torvet, Afd. B1 7400

Læs mere

Med de senere års store omvæltninger inden for det sociale område, en ny handicappolitik

Med de senere års store omvæltninger inden for det sociale område, en ny handicappolitik Budgetforslag fra Socialdemokraterne Borgere med handicap Med de senere års store omvæltninger inden for det sociale område, en ny handicappolitik samt status på handicap-politikken på vej, er der behov

Læs mere