Det enkelte barns behov. Clara Mohammad

Transkript

1 Caries i pædodontien Afdelingstandlæge Dorthe Berenth Madsen Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet 2010

2 Caries i pædodontien Det enkelte barns behov Clara Mohammad

3 Caries i pædodontien Carieserfaring Forekomst, progression og behandling af caries Det primære tandsæt ( ca. 0-6 år) Blandingstandsættet g (ca år) Det unge permanente tandsæt (ca år) Indkaldeintervaller Brug af lattergas og sedativer

4 Cariesfrie 5 årige og 12 årige år 12 år

5 DMFS hos 12- og 15 årige år 15 år

6 Cariessværhedszoner zone 1

7 Cariessværhedszoner zone 2

8 Cariessværhedszoner zone 3

9 Cariessværhedszoner zone 4

10 5 årige børn fordelt efter cariessværhedszoner zone1 zone2 zone3 zone4

11 12 årige børn fordelt efter cariessværhedszone zone 1 30 zone 2 zone3 20 zone

12 defs hos bh-klassebørn i relation til forældres uddannelsesniveau 45 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1, , år 10 år stud/hf defs

13 Det primære tandsæt

14 Børn 0-3års alderen Early Childhood Caries Primære incisiver OK 04 ere og 05 ere 03 ere OK UK 03 ere og incisiver

15 Første indkald 1 ½ års alderen Anamnese Information /vejledning om Cariesætiologi sutteuvaner Instruktion i tandbørstning

16 Henholdende behandling Suttevaner Kostinstruktion 0-3 år Instruktion i tandbørstning Fissurforsegling Fluor behandling Percy Howes behandling Delvis excavering + IRM/GI/Dyract

17 Instruktion i tandbørstning

18 Instruktion i tandbørstning På DTF hjemmeside link til tandbørste videoer Disse er lavet et samarbejde mellem sse e ve e s bejde e e Frederiksberg Kommunale Tandpleje og 3F

19 Percy Howe s behandling

20 Percy Howe s behandling Percy Howe s behandling Amoniakalsk AgNO3 (sølvnitrat) Hydrochinon krystaller Ved anvendelse på carierede tænder forekommer kemisk reaktion, udfældning af frit sølv i dentinkanaler Tænderne farves sorte kun primære tænder behandles 1. Pensling med AgNO3 2. Hydrokinonkrystaller k påføres 3. Proceduren gentages 3 gange med en uges interval

21 Delvis excavering og IRM

22 Akutpatienter i 0-3 års alderen Behandlingskrævende d tilstande hvor henholdende behandling ikke er til strækkeligt Traumer Pulpitis Apical parodontitis

23 Dormicum farmakologi introduceret af Roche Laboratorierne i 1980 erne brugt som sedativum til indledning af GA tilhører gruppen af bensodiazepiner

24 Klinisk effekt: Farmakologi Sedativ Anxiolytisk i Hypnotisk Muskel relakserende OBS!! Ingen analgetisk effekt

25 Farmakologi bivirkninger Generelt få komplikationer i form af Svimmelhed Dobbeltsyn Hikke Respirationsdepression Paradoksreaktion kti

26 Metode Indikation vurderes af den behandlende tandlæge behandlingsumodne børn generel angst indgreb som kræver for meget af barnet i forhold til alder/udviklingstrin

27 Mtd Metode Dosis Vd Ved oral administration iit ti 0,5mg/kg 05 legemsvægt Ved rektal administration 0,3mg/kg legemsvægt

28 Generel anæstesi

29 Underretningspligt Sundhedspersonale har underretningspligt Skal underrette kommunen (børne og ungdomsforvaltningen) hvis Barnet er udsat for alvorlig omsorgssvigt Hvis man har grund til at tro at der forekommer mishandling i hjemmet Hvis barnet vedvarende udviser alvorlige adfærdsvanskeligheder Underretninger bør være skriftlige

30 Underretningspligt Omsorgssvigt Fysisk hygiejne, påklædning, ernæring fejlernæring, sygdom, caries Gentagende udeblivelser fra behandling/ synlig caries i store mængder/ gentagende henvendelser pga. smerter fordelt over flere tidsperioder/ekstraktioner, der kun kan foretages i GA, mere end en gang Statistik 10-15% af danske børn lever i risikozone for omsorgssvigt. Omsorgssvigt forekommer selvstændigt eller i kombination med vold/mishandling/ seksuelle overgreb Egen kommunes handlingsplan

31 Cariesprogression i det primære tandsæt 3-7 år (LAN) Undersøgelse 1663 børn 3 årige, 5 årige og 7 årige Gruppe 1 (ca. 70%) ingen caries som 3 årige Gruppe 2 + caries som 3 årige

32 Primære incisiver og hjørnetænder Kun lille tilvækst af primær caries på incisiverne efter 3 års alderen. Distalfladen på 03 ere carierer først omkring 7 års alderen.

33 Primære molarer Caries på okklusalflader lfl samt distalt på 04 ere UK>OK Caries mesialt på 05 ere OK>UK

34 Hvis caries i 3 års alderen Stadig progression frem til 7 års alderen Okklusal caries samt 05 eres oralflade er stort set udviklet i 5 års alderen e Primær caries på distalflade først fra 3-4 års alderen.

35 Indkald 2 1/2 3 års alderen

36 Indkald 2 1/2 3 års alderen Hvis caries Barnet følges tæt Evt. fissurforsegling af okklusalflader BW hvis muligt Instruktion i tandtråd

37 Cariesfri i 3 års alderen Samme cariesmønster over tid - men på et lavere niveau Approximal caries ses først efter e 5 års alderen e Ingen caries mesialt på 04+04

38 Indkald 2 ½ - 3 års alderen

39 Indkald 2 ½ - 3 års alderen Ingen caries, alle tænder frembrudt, god oral hygiejne og ingen sutteuvaner Undersøgelse i 4 ½ til 5 års alderen Instruktion i tandtråd

40 Indkald 4 1/2 5 års alderen Klinisk undersøgelse OCR Bitewings på indikation

41 Indikation for BW 4½-5 års alderen 70% er cariesfri i aldersgruppen Okklusal cariesudvikling eruptionsfasen kiik kritisk Caries udvikling starter når fast approximal kontakt kter etableret t

42 Cariesprogression i emalje primære tænder Væsentlig hurtigere end i permanent emalje Cariesprogressionshastighed ca.2 år i det primære tandsæts s emalje Når approksimal caries > ¼ inde i dentinen => stor risiko for kavitet

43 Selektiv brug af BW til diagnostik af approximal caries i primære molarer (LAN/DBM) 65 klinisk cariesfri børn 4-6 år (244 flader) Plak approksimalt Blødning approksimalt Fladekontakt BW

44 Approximal kontakt

45

46 Blødning ved sondering

47 Indikation for BW i 3-7 års alderen Blødning ved sondering approximalt +blødning 25% af fladerne behov for fyldning samt 25% behov for interceptiv behandling Vurdering af tidligere diagnostiseret emaljecaries

48 Eksempel 1

49 Eksempel 1

50 Eksempel 2

51 Eksempel 2

52 Behandling primære incisiver Fluor PH kompomer Plast GI

53 Behandling primære insiciver

54 Restorativ behandling primære Kompomer - Dyract Plast GI IRM-cement Stålkroner molarer

55 Dyractfyldning

56 Præparation til dyractfyldning

57 Stålkrone

58 Pulpabehandling i det primære tandsæt Beholde tanden for optimal funktion frem til fældningstidpunktet id Eller så længe tanden er vigtig for e s æ ge de e v g g o okklusionsudviklingen

59 Pulpabehandling i det primære tandsæt Pulpadiagnose stilles udefra: Smertebilledet Pulpa perforationens størrelse Pulpas tilstand Blødningens karakter

60 Pulpabehandling i det primære tandsæt Behandlingsformer i det primære tandsæt Overkapning (OVKA) Pulpotomi (KOVA) Højere amputation (HA) Nekrotisk pulpa

61 Pulpabehandling i det primære tandsæt Approximale cariesangreb Ved profund caries uden pulpa p eksponering ses inflammation i pulpa Dette afhænger af cariesdestruktionens størrelse bucco-linqualt Irreversibel inflammation i pulpa hos 50% af primære tænder med nedbrudt randcrista

62 Pulpabehandling i det primære Dårlig prognose tandsæt Overkapning Ved mislykket OVKA ses 6-12 måneder efter fistel Foretages oe gesved lille eperforation o af pulpahorn pup Ca(OH)2

63 Pulpabehandling i det primære tandsæt Pulpotomi Coronale del af pulpa skønnes inflammeret Ingen symptomer fra de omgivende væv Blødning ved amputation stedet skal være lys og kontrollerbar

64 Pulpabehandling i det primære tandsæt Amputationspasta generelt Vævs irriterende Fremkalder inflammation Interne resorptioner Resorberbart rodfyldnings materiale

65 Pulpabehandling i det primære tandsæt Materialevalg Calcium hydroxid + MTA (mineral trioxid aggregate) biologisk i effekt restpulpa skal klvære sund Formocresol carcinogen, toxisk effekt Ferrosulfat danner jern-ion-kompleks som forsegler blodkar og ggiver hæmostase

66 Pulpabehandling i det primære tandsæt Primære tænder med nekrotisk pulpa Fuldstændig åbning til pulpakammeret 2 seancer med desinficerende materiale 2 seancer med desinficerende materiale Ca(OH)2

67 Pulpabehandling i det primære tandsæt Hvilke tænder skal vi prioritere? Tidlig ekstraktion tandvandringer Tidspunktet for naturlig fældning Vigtigt at bevare: 2. primære molar Hjørnetænder

68

69 Farmakologiske hjælpemidler N 2O/O 2 og Dormicum målet er at få barnet mildt sederet, så det er nemmere at tfåi indflydelse d l på åbarnet gennem behaviour shaping teknikker

70 Farmakologi oog N 2 O/O 2 Har været kendt siden 1700-tallet benyttet siden 1850 erne til tandbehandling p.g.a. stoffets analgetiske effekt Gasanæstetika.

71 Farmakologi ikke muligt at opnå anæstesi med N 2 O alene ved alm. atmosfære tryk Anæstesi: manglende følelse tilstand karakteriseret ved bevidstløshed, ophævet smertefølelse og ophævet muskel bevægelighed Analgesi: manglende smerte tilstand karakteriseret ved ophævet smertefølelse

72 Farmakologi Gassen er farveløs, har en let sødlig lugt og smag ikke eksplosiv/brændbar

73 Farmakologi Depotfunktion depoter i væv med stor blodgennemstrømning (CNS, nyrer, lunge, hjerte (6-8 min)) i)) muskeldepot (20-30 min) fedtdepot (timer)

74 Klinisk effekt: Farmakologi analgetisk - optimal effekt opnås, når der er indtrådt ligevægt g sedativ - direkte proportionel med N 2 O koncentrationen

75 Farmakologi Andre kliniske effekter: dissociativ hyperacusis retrograd amnesi

76 Metode Administration: tilvænning præoxideringsfase induktionsfase vedligeholdelsesfase udluftningsfase

77 Metode Ideelt analgesistadium Den virksomme dosis er individuel afslappet position følelse af varme i hænder og fødder rolig vejrtrækning tunge øjenlåg ingen argumentation, ti villighed til at svare hævet smertetærskel amnesi for tid

78 Metode Til odontologisk brug benyttes kun 1. stadium 1. stadium, plan % N 2 O normalt: åndedræt, muskelspænding, puls, blodtryk, normal pupilrefleks, munden holdes åben, bevidst og afslappet let amnesi, snurren i fingre og tæer 1. Stadium, plan % N 2 O langsommere reaktion, hukommelsestab moderat/komplet, smertereaktion stærkt nedsat, varm fornemmelse i kroppen. 1. Stadium, plan % N 2 O muskelspænding (mandiblen), lukker øjne, komplet amnesi og analgesi iholdes kun ifå min

79 Metode Indikationområde anlæg af lokalanalgesi mentalt unge patienter mentalt retarderede patienter traumer

80 Konklusion Både N 2O/O 2 og Dormicum må betragtes som effektive, stort set komplikations frie og let anvendelige farmakologiske hjælpemidler til behandling af børn

81 Hvornår skal vi anvende/prøve sedativa? Alle behandlinger skal starte med tilvænning Begge sedativer er behandler følsomme Benyt N 2 O/O 2 som første valg Stædige patienter er et problem!!

82 Blandingstandsættet 6 12 år

83 Indkald 6 års alderen Klinisk undersøgelse, herunder Frembrud af 6 ere Hypoplasi af 6 ere Evt. fissurforsegling af 6 ere BW på indikation

84 Kritisk periode fra eruption til okklusion for okklusalfladen af 6 ere og 7 ere 6 ere ( varighed gennemsnit 15 mdr.) 7 ere ( varighed gennemsnit 27 mdr.)

85 Blandingstandsættet (Mejare og Stenlund Cariesforekomst 6-12 år Stærk sammenhæng mellem ECC og fortsat cariesudvikling i både det primære og det unge permanente tandsæt Hvis der er caries distalt på 05 ere stiger risiko for caries mesialt på 6 ere markant Progression hastighed på 6 ere mesialt fra emaljecaries til dentincaries - 4 gange så hurtig hos 6 til 12 årige som hos 11 til 22 årige.

86 Fissurforsegling Profylaktisk behandling Hovedindikationsområde Forebygge fissur og pit caries i sunde permanente molarer Individuel indikation Risiko børn Risiko tænder

87 Indikation for fissurforsegling Profylaktisk behandling/caries Cariesaktivitet Emaljecaries Dårlig mundhygiejne Ustabil okklusion Børn med dårlig accept Superficiel dentincaries - set radiologisk Superficiel dentincaries klinisk brud i emaljeoverfladen - microcavitet Præventive resin restaureringer

88 Præventiv resinrestaurering

89 Fissurforsegling g materialevalg Non composit plast resin (Syreæts/Prompt L-pop) Plast (Syreæts/Prompt L-pop) Glasionomer

90 Indikation for fissurforsegling Optimalt forseglings tidspunkt i frembrudsfasen

91 Bilag 2 Fig. A Fig. B Fig. C Fig. D

92 Foramen coecum invaginationsmisdannelser

93 Molar-Incisor Hypomineralization Definition Kvalitativ defekt/fejl i emaljen opstået under tanddannelsen Ukendt ætiologi betragtes som tilstand forårsaget af andre miljøfaktorer end fluor Meget hyppigt forekommende (op til 20-25% af en årgang) 93

94 Molar-Incisor Hypomineralization Permanente tandsæt Hyppigst 1. molar, men kan også ses på incisiverne og cuspspidsen af hjørnetænderne Pi Primære tandsæt: t 2. molar 94

95 Molar-Incisor Hypomineralization 95

96 Molar-Incisor Hypomineralization 96

97 Molar-Incisor Hypomineralization Kliniske karakteristika Opaciteter ved frembrud størrelse og dybde i emaljen kan variere meget Tab af tandsubstans efter frembrud Smerter ved frembrud / tandbørstning / spisning 97

98 Molar-Incisor Hypomineralization 98

99 Differential Diagnoser Dental fluorosis Fissur caries 99

100 Molar-Incisor Hypomineralization Behandling hurtigst muligt pga. cariesrisiko Korte kontrolintervaller ll Smertekontrol, evt. sedering + panodil Fissurforsegling/glasionomer Plast Kronebehandling: stålkroner, guldindlæg/kroner, dl porcelæn Ekstraktion 100

101 Permanente tandsæt kronologisk mineralisering Extraktion af 1. molar når furkaturen af roden på 2. molar er dannet og 3. molar er anlagt 101

102 Indkald i 7 års alderen Klinisk undersøgelse Bitewings på indikation OCR Evt. fissurforsegling af 6 ere

103 Indkald 8 års alderen Klinisk undersøgelse Bitewings Diagnostik af caries 6 ere mesialt Parodontalt nedbrud på primære molarer

104 Indkald 9-10 års alderen Klinisk undersøgelse Bitewings på indikation Palpation 3+3. Uregelmæssigheder og assymmetrier vurderes

105 Behandling af primære molarer Tæt på fældning henholdende behandling, medmindre d tandfladen d er ikontakt k med permanent flade.

106 Eksempel 3

107 Behandlingsplan Akutte tilstande Standsning af sygdomsaktivitet Restorativ behandling Risikovurdering og indkaldeinterval

108 Restorativ behandling prioritering Barnets acceptgrad d(behov for tilvænning) i Permanente tænder 03 ere og 05 ere Behandlingens sværhedsgrad i.f.t. accept OK før UK

109 Tidlig tab af primære tænder Medfører trangstilling mesial/distal malokklusion Tandvandringer Omfanget afhænger af Ekstraktionstidspunkt Pladsforhold primate mellemrum Okklusion Tandtypen OK mesialvandring/uk distalvandring

110 Det unge permanente tandsæt år

111 Cariesprogression i det unge permanente tandsæt Siden 1972 kraftigt fald i caries generelt Øget skævhed i fordeling af caries i populationen En lille gruppe børn står for langs den største e g uppe bø s o gs de s ø s e del af cariesforekomsten

112 Cariesprogression i det unge permanente tandsæt Caries fordelingen i samfundet hvorfor skævheden? Strukturelle ændringer i samfundet - sammenligneligt med livsstil sygdomme som overvægt/fedme Multikulturelt samfund

113 Cariesprogression i det unge permanente tandsæt Mejare, Källestål, Stenlund Risikoflader i det permanente tandsæt 2. permanente molars okklusalflade lfl frembrudsfasen Approximalflader på molarer og præmolarer når pp p g p fast kontakt er etableret

114 Faktorer der påvirker progressionshastigheden Læsionens dybde kavitetsdannelse Carieserfaring Tandfladen Tandens alder posteruptivt Nabotandens status

115 Cariesprogression i det unge permanente tandsæt Mejare, Källestål, Stenlund 75% sunde approximalflader overlever med en medianværdi på 6,3 år Emaljecaries approximalt overlever 75% med en medianværdi på 4,8 år Caries ved emaljedentingrænsen overlever 75% 1,3 år

116 Cariesprogression i det unge permanente tandsæt Kavitetsdannelse - progressionshastigheden øges Radiologisk fund af caries i den ydre ½del af dentin ca. 50% har kavitetsdannelse Hvis barnet thar høj cariesakitivitet it topstår kavitetsdannelse hurtigere allerede ved caries på emaljecementgrænsen/i den yderste 1/3 af dentinen

117 Carieserfaring Risiko for ny approximal caries var 2,5 gange større for årige med >1 DMFS Jo flere e emaljelæsioner e jo større risiko for relativ hurtig progression af mindst en af læsionerne

118 Risiko for emaljecaries progredierer til dentincaries år > år for 7-7 mesialt, 6-6 distalt og 5+5 distalt

119 Tandens alder posteruptivt De første 4-5 år efter eruption er risiko for ny caries størst t

120 Nbt Nabotandens status tt Caries plakakkumulering Fyldning risiko for boretraume

121 Dentale erosioner Erosion skyldes kemisk proces som ikke involverer bakterier Ætiologi Exogene - kost, drikke, medicin i Endogene spiseforstyrrelser, astma, reflux Ses hyppigst/tydeligst på OK incisiver og første molarer

122 Indkald års alderen Klinisk undersøgelse Bitewings på indikation Frembrud af 7 erne Evt. fissurforsegling af 7 ere Orto-visitation

123 Indkald 15 år Klinisk undersøgelse OCR Bitewings på indikation

124 Indkaldeinterval 1½ år 3 år 4½ - 5 år 6 år 7 år 8 år 9-10 år år 15 år 17 år Hyppigheden af tandlægebesøg udover disse vurderes ud fra det enkelte e ebarns behov

125 Indkaldeinterval Samlet klinisk vurdering BW intervaller Oral hygiejne Kost Cariesaktivitet risikoflader/ risikoperioder Fluor påvirkning Lav risiko mdr. Høj risiko 12 mdr. Hvis ubehandlet caries i dentinen 6 mdr.

126 Høj risiko Skeie, Raadal, Strand og Espelid - Mere end to flader med carieserfaring på anden primære molar i 5 års alderen => høj risiko for caries i 10 års alderen

127 Høj risiko Mejare Mere end én approximal dentinlæsion/fyldning Mere end to approximale emaljelæsioner 7-12 års alderen: 6 ere mesialt med caries ½ inde i emaljen

128 Restorativ behandling permanente tænder Fissurforsegling g Preventiv resinrestaurering Plast Sølvamalgam GI Succesiv excavering + IRM Rodbehandling af ikke rodaflukkede tænder

129 Pulpabehandling af unge permanente tænder Opretholde fortsat roddannelse/dentin apposition eller Hvis tandens prognose er dårlig bevares tanden til rette tidspunkt for extraktion Fx lukke mellemrum Afvente implantat

130 Pulpabehandling af unge permanente tænder Succesiv eskavering Partiel pulpotomi Pulpotomi Pulpektomi Nekrotisk pulpabehandling - apexification

131 Pulpabehandling af unge Materiale valg permanente tænder Calcium hydroxid - ph værdi på 12 danner nekrotisk zone mod det vitale pulpa som responderer med dannelse af hårdvævsbarriere MTA - mineral trioxid aggregate - samme vævsreaktion som calcium hydroxid Ingen helingseffekt ved kronisk inflammeret pulpa - diagnose følsomt -restpulpa skal være sund

132 Pulpabehandling af rodåbne permanente tænder Nekrotisk pulpa Ved rodåbne tænder er der ingen apex, derfor er apexification med MTA cement en nødvendighed

133 Pulpabehandling af rodåbne permanente tænder MTA-cement (mineral trioxid aggregate) - Portland cement

134 Pulpabehandling rodåbne tænder MTA cement 1. Kofferdam, sterile forhold 2. Exstirpation af nekrotiske pulpavæv 3. Skånsom kanal præperation Som normalt! 4. Disinfektion af rodkanalen med natrium hypochlorid efterfulgt af 2-4 ugers indlæg med calcium hydroxid 5. Skylning med natrium hypochlorid, MTA cement indføres og kondenseres 6. MTA proppen skal være mindst 4 mm tyk 7. Fugtig vatpellet over MTA cementen mens den afbinder og temporær fyldning til næste dag 8. Permanent fyldning med guttapercha

135 SLUT

136 Hypomineraliserede 1. permanente molar Kliniske i karakteristik k ik Behandling hurtigst muligt pga. caries risiko Opaciteter ved frembrud Korte størrelse og dybde i undersøgelsesintervaller emaljen kan variere Smertekontrol, evt. sedering meget Fissurforsegling Hypoplasier Plast Tab af tandsubstans efter Kronebehandling frembrud ekstraktion Smerter ved frembrud/tandbørstning/ spisning

137 Hypomineraliserede 1. permanente molar Ukendt ætiologi betragtes som tilstand forårsaget af andre miljøfaktorer end dfluor

138 Metode Dietylæter anæstesiens 4 stadier (Guedel skema) 1. stadium: analgesistadiet, plan 1, 2, 3 2. stadium: excitationsstadiet 3stadium:anæstesistadietplan anæstesistadiet, 1, 2, 3, 4. stadium: kollapsstadiet

139 Farmakologi Når partiel trykket er ens på begge sider opnås ligevægt. Der strømmer lige meget N 2 Oudogindafpatientens blod via lungealveoler ligevægt er ensbetydende med maksimal koncentration ti af fn 2 Oi cerebrum

140 Progressionsstadier Stadie 0-2: medianværdi 6,3 år

141