Ekstraktion frem for. Når man har at gøre med pædodontisk endodonti, bør man være meget rationel og tænke. på både barnet, biddet og ressourcerne og

Transkript

1 Ekstraktion frem for 4 Når man har at gøre med pædodontisk endodonti, bør man være meget rationel og tænke på både barnet, biddet og ressourcerne og ikke kun på tanden. Det mener Ulla Schröder, svensk overtandlæge og adjungerende professor i pædodonti i Malmø. Hun foretrækker ofte at ekstrahere primære tænder med pulpaskader frem for at pulpabehandle. AF MAJA PLESNER, journalist, HENNING GADMAR, overtandlæge, Kolding Kommunale Tandpleje & ULLA SCHRÖDER, overtandlæge i Malmø, Folktandvården i Skåne og adjungerende professor i pædodonti, Tandvårdshögskolan i Malmø Der er ingen grund til at rodbehandle den første primære molar, medmindre helt særlige indikationer taler for det. I langt de fleste tilfælde vil ekstraktion være at foretrække. Sådan lyder det meget direkte råd fra Ulla Schröder, adjungerende professor i pædodonti ved Tandvårdshögskolan i Malmø. Hun peger på, at ekstraktioner ikke er værre for barnet end endodonti og mener, at der visse steder rundt om i verden bruges alt for meget energi på at pulpabehandle tænder, hvor det slet ikke er nødvendigt. - Jeg synes, det er vigtigere at bruge ressourcer på cariesforebyggelse end at bruge energi på pædodontisk endodonti. Man skal tænke mere på barnet og biddet og ressourcer og ikke bare på tanden, siger Ulla Schröder, der derfor anbefaler, at man, inden man overhovedet begynder at diskutere endodonti i det primære bid, foretager en risikovurdering, kigger på de psykologiske faktorer og ikke mindst bedømmer tandens værdi for biddet. - Det gør det også meget sjovere, synes jeg. At du hele tiden må kigge på barnet: Hvordan ser familien ud, hvordan fungerer de, i hvilken alder har barnet fået al den her caries? Hvordan bedømmer jeg prognosen? Bagefter går jeg ind og kigger på

2 Ny forskningsformidling Interviewet på disse sider er det tiende i TNL s projekt om forskningsformidling. Den første artikel bragte vi i nr Serien fortsætter. TREPARTSINTERVIEW pulpabehandling 5 tanden og finder ud af, hvad den betyder for biddet. Kan jeg fjerne den, og hvad betyder det? For man skal aldrig give en primær tand mere behandling, end hvad der er fornuftigt ud fra et bidsynspunkt. Problemer to gange Ulla Schröder peger på, at vi i Skandinavien har en fantastisk registrering af behandlingsresultater, der gør, at vi ved en del om, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt, samt hvilke følger forskellige indgreb har: - Vi ved, at fjerner vi 04'eren, så betyder det vældig lidt. Fjerner vi 05'eren, betyder det vældig meget, siger Ulla Schröder og fortsætter: - Og når 6'erne er kommet i okklusion - såfremt der er normal okklusion - kan du begynde at undersøge de andre primære molarer, altså 05'erne. Men nogle gange, hvis tanden er stærkt destrueret, kan du blive nødt til at fjerne den tidligere. Det kan indimellem være sådan, at du har taget 05'eren i underkæben, og så stopper overkæbe-05'eren 6'eren. Altså, okklusionen har vældig stor betydning for at undgå uhensigtsmæssige tandvandringer, og jeg synes, det er vigtigt, at man medtager alle de her overvejelser. Ulla Schröder peger på, at man i flere undersøgelser er nået frem til, at pladstabet ved at ekstrahere 04'ere er provisorisk - det genskabes, fordi det er så lidt plads, man mister. Og prognosen for den endodontiske behandling har været meget svingende og tvivlsom gennem årene, så man har påført børnene problemer to gange, fordi de ud over at skulle igennem en rodbehandling alligevel meget ofte også skal have trukket tanden ud. - Som tandlægechef må man derfor overveje: Skal vi bruge vores ressourcer på, at barnet skal udstå den her ganske omfattende behandling for at kunne beholde en tand, som ikke betyder noget? Eller skal vi fjerne tanden og så bruge ressourcerne på forebyggelse i stedet? Det er den vigtige afvejning. Få undtagelser Men er der så overhovedet indikation for at lave endodontisk behandling af 04'eren versus ekstraktion? Ja, mener Ulla Schröder. Der er børn, som har en kronisk sygdom, der gør, at du ikke kan ekstrahere. Ulla Schröder nævner børn, hvor man ikke kan lægge anæstesi. Og hvis man har et ekstremt klasse to-bid med meget lille underkæbe, er det vigtigt med alle millimeterne i underkæben. Og omvendt: Har man et ekstremt klasse tre-bid, er det vigtigt at bevare hver millimeter i overkæben. - Så det er egentlig vældig få tænder, der behøver endodontisk behandling og generelt kan man sige, at endodonti skal ses i sammenhæng med interceptiv og operativ cariesterapi, når det gælder primære tænder, siger Ulla Schröder og kommer i den sammenhæng ind på trinvis ekskavering. Trinvis ekskavering - Når jeg kigger på den primære tand, så kigger jeg på tandens betydning. Er der en grov cariesskade, er min første målsætning at undgå læsion. For den ikke-åbne pulpa klarer sig bedre end en pulpa, man har kontamineret. Og der kommer trinvis ekskavering ind i billedet? - Ja, det arbejder vi meget med, og vi anvender calciumhydroxid samt zinkilteeugenol, siger Ulla Schröder og minder om, at trinvis ekskavering ikke er det samme som det, nogle kalder indirekte overkapning. Ulla Schröder forklarer, at man ved indirekte overkapning går ind én gang og lægger calciumhydroxid på cariesangrebet og derefter en permanent fyldning. Ved trinvis ekskavering lægger man i første seance calciumhydroxid og zinkilte-eugenol, og i den efterfølgende seance lægger man så også en permanent fyldning. Det er forskellen på de metoder. Og den nyeste forskning viser, at i forhold til pulpotomi med formolkresol har trinvis ekskavering bedre prognose. Og det kommer mere og mere frem, at man ved at anvende trinvis ekskavering nedsætter risikoen for at skulle i gang med en pulpotomi. Kofferdam Når du laver partiel pulpotomi, anvender du så altid kofferdam? Man kan jo ikke altid med sikkerhed vide, om der kommer en perforation, og ofte er det børn, der ikke er særlig gode til at kooperere. - Ja, det er sandt. Og hvis der er mistanke om, at der kommer en perforation, så sætter jeg et matricebånd på i stedet for at anvende kofferdam, inden jeg er færdig med at ekskavere, og så tørlægger jeg så godt, jeg kan. Calciumhydroxid er jo bakteriedræbende. Min målsætning er dog aldrig at nå pulpaen og altid lave en trinvis ekskavering. Men det lykkes ikke altid. Og man må vurdere i det enkelte tilfælde. Der sidder jo et menneske bag tanden, som vi må tage hensyn til, og som fortsat skal kunne komme hos os. Men man skræmmer ingen børn med kofferdam, hvis man gør det rigtigt. Barnet kan være træt, fordi be-

3 6 handlingen har stået på længe, men ikke skræmt. Men man hører indimellem, at man simpelthen ikke kan forsvare at lave en endodontisk behandling uden kofferdam? - Ja, men det gør jeg i hvert fald. Der er da mange, som laver al cariesterapi under kofferdam, og det er aldeles udmærket. Men jeg har ikke lært mig det. Og man kan ikke sige, at det er forkert, for børnene vænner sig jo til det. Interne dentinresorptioner Da Ulla Schröder begyndte at arbejde med calciumhydroxid, var det den almindelige antagelse, at det var skyld i interne dentinresorptioner, og det undrede hende. - Hvordan kan et basisk middel være årsag til interne dentinresorptioner, som finder sted i et surt miljø? Vi begyndte derfor at plukke primære molarer ud, som havde interne dentinresorptioner - primært dem med totalt kronisk inflammeret pulpa, for vi tænkte, at det måtte være en fejldiagnose. Jeg var særligt interesseret i at undersøge den pulpa, som lå apikalt for den interne resorption. Og i alle de tænder, vi tog ud, var pulpaen helt okay, men oven på den interne dentinresorption lå der et calciumfikseret koagel endnu, siger Ulla Schröder og påpeger, at det må der ikke være på grund af den øgede risiko for infektion og dermed inflammation og resorption. Da hun og forskerkollegerne opdagede det, gjorde de sig derfor umage for at undgå den blødning, der kan føre til koageldannelsen. Men de kom aldrig over 60 procent vellykkede kronepulpabehandlinger, og når de siden kiggede på de mislykkede behandlinger, var der stadig koagel mellem pulpa og calciumhydroxid. - Det er altså svært at kontrollere blødningen, når man skærer de store kar over, hvilket man gør ved kronepulpaamputationer. begyndte Ulla Schröder at udføre partielle vitalamputationer af de primære molarer i stedet. - Der skærer vi ikke de store kar af, så det er meget lettere at kontrollere blødningen - og så steg frekvensen af vellykkede behandlinger til 83 procent med calciumhydroxid i primære molarer! Så det er altså klart vist klinisk, histologisk og røntgenologisk, at hvis man ikke får standset blødningen fuldstændig, inden man lægger calciumhydroxid, kommer der et koagel. Og du kan aldrig arbejde med calciumhydroxid, hvis du ikke har en stort set rask pulpa. Hvis du bare har en kronisk inflammation lige ved læsionsstedet - og det har du faktisk i cirka 80 procent af tilfældene - så kan du sagtens anvende partiel vitalamputation og calciumhydroxid, siger Ulla Schröder. Så dit bud på indikationsområdet for endodontisk behandling af primære tænder, det er meget begrænset til fordel for ekstraktion og trinvis ekskavering? - Ja. Og i de få tilfælde, hvor man efter trinvis ekskavering alligevel bliver nødt til at foretage endodontisk behandling, fordi der er hul ind til pulpa, så anbefaler vi partiel vitalamputation med calciumhydroxid. Og så skal du have det, vi kalder "symptomless caries exposure". Så har du alle fordele med partiel vitalamputation. Der er succesraten efter ét år på 80 procent og 75 procent efter to år. Så tydeligvis er vi på rette spor. Og laver du en partiel vitalamputation, så tager du den ydre del af pulpa væk, hvor der ses kronisk inflammation - så du får en frisk pulpaoverflade igen. Siden lægger du calciumhydroxid på, så klarer tanden sig fint, siger Ulla Schröder og understreger vigtigheden af, at der er en tæt forsegling. Ellers klarer tanden sig ikke, for den barriere, der dannes under calciumhydroxid, er ikke tæt. Successiv ekskavering Overkapning Partiel vitalamputation Partielle vitalamputationer Som konsekvens af de forholdsvis mange mislykkede behandlinger og for at undgå den efterblødning, der giver koageler, Vitalamputation

4 Endodonti under generel anæstesi 7 anæstesi Ulla Schröder udfører meget sjældent endodontisk behandling af primære tænder under narkose. Hun begrunder det med, at målet med narkosebehandling er at sanere helt i bund og siden begynde tilvænningen i tilfælde, hvor den behandling, der er nødvendig, er for voldsom for det lille barn. - Man kan ikke udføre prognostisk tvivlsomme behandlinger på børn, som måske kræver generel anæstesi ved ekstraktion nogle måneder senere. Men kan du tilslutte dig den opsplitning, man nåede frem til på Konsensuskonferencen i Jönköping, hvor man blev enige om nogle aldersgrupperinger, som man udarbejdede aldersrelaterede guidelines til? - Ja, og har man meget små børn med meget caries, er vi vældig radikale. Der sætter vi dem på en intensiv-børstning og ser, om de ikke kan holde cariesangrebene i ro, så de ikke udvikler sig til dybtgående og kompliceret caries. Og bliver det nødvendigt at foretage indgreb, der kan være belastende for et lille barn, anvender vi med fordel rektal sedering. Har I nogen aldersgrænse med hensyn til rektal sedering? - Ja, man må ikke krænke barnet. Visse børn kan op i fire-femårs alderen acceptere rektal sedering, men står de og skriger i et hjørne, gør vi det ikke. Så må man tage det oralt. Ofte, når de kommer op i den aldersgruppe, kan man jo tale med dem og forklare dem mere. Og der har sederingen den effekt, at de glemmer, så det, der kunne opleves som belastende, ikke opleves så belastende. Det har vi vældig gode resultater med. Bitewing under bedøvelse Mange kender formentlig problemet med at få taget røntgenbilleder, som man kan se noget ordentligt på, når det drejer sig om de helt små børn. Men Ulla Schröder mener ikke, man skal tage røntgenbilleder på helt små børn, uden de er bedøvede. - Har du for eksempel et distalt cariesangreb på 04'erne, der begynder som små cariesskader, så ved du, at de skal laves. Så når du alligevel skal lægge anæstesi, kan du lige så godt tage røntgenbillede i samme omgang. Men det er jo mandibular anæstesi? - Ja, men så kan du tage en bitewing med lidt større film og få overkæben med. Og når det er lidt større børn, spørger jeg altid: Hvis tænder er det? Det er mine, svarer de. Hvem skal passe på dem? spørger jeg så. Det skal du, siger de. Så spørger jeg: Er du sød at hjælpe mig? nja... siger de så, siger Ulla Schröder og griner. - Mange gange har de haft et antal tandlæger, som de har kørt rundt med og været til besvær hos, og så kommer de til mig, som siger, at det er ikke mine tænder, og det er ikke min bekymring, og vil de have min hjælp, må de hjælpe til. Man siger jo, at man har fået huller i tænderne. Så spørger jeg: Hvem har du fået dem af? Og så fortæller jeg dem, at dem laver man selv! Jernsulfat frem for formolkresol Ulla Schröder fortæller, at hun engang har arbejdet i Australien, og der mente man, at det værste man kunne gøre var at give bedøvelse. Og at det næsteværste, man kunne gøre, var at trække tænder ud. Derfor brugte man Ledermix og lignende, så man ikke behøvede at bedøve. - De gjorde det endda i narkose, og det gav kolossale bagslag, så det var der, jeg begyndte at diskutere tandens betydning for biddet med dem. For jeg synes, at hvis man lægger en bedøvelse på den rigtige måde på et barn, så er det ikke særlig svært at fjerne tanden. Man skal bare forberede barnet ordentligt. Du synes altså absolut ikke, Ledermix er at anbefale? - Jeg ved faktisk ikke engang, om vi har lov at anvende det i Sverige. Men jeg havde i hvert fald aldrig været i kontakt med det, før jeg kom til Australien. Jeg ved, at det anvendes i Danmark. Men der har været problemer med leverancerne, og så sent som i foråret var der nogle, der efterlyste det på vores net. - Men det er jo ren symptombehandling. Det samme gælder for formolkresol. Man kan måske forsvare at anvende formolkresol på 05'erne, som jeg også synes er vældig vigtige. Men det bunder i en helt anden behandlingsfilosofi at anvende de ting. Det handler ikke om biologisk behandling, men om, at man vil beholde tanden. Men selv om Ulla Schröder ikke fuldstændig vil afvise formolkresol, anvender hun det aldrig selv. - Det kan påvirke immunforsvaret. Det er carcinogent og allergent. Så der findes ingen undskyldning for at anvende det, og man kan lige så godt bruge jernsulfat. Det giver ganske vist ingen lægning af pulpa, men det har ikke alle de negative faktorer, som formolkresol har, og du kan beholde tanden næsten lige så længe, som når du

5 8 Operativ cariesterapi En rationel håndtering bygger på: risikovurdering psykologiske hensyn smertekontrol og sedering behandling Sammenhold, i et rationelt system: interceptiv og operativ cariesterapi endodonti og præventiv og interceptiv ortodonti Baser dine beslutninger på: velovervejet prioritering hensigtsmæssigt materialevalg Konklusioner Forsøg at undgå, at pulpa udsættes for caries Begræns endodontisk behandling til tænder, der har betydning for den okklusale udvikling Stil præcise diagnoser Foretræk partiel pulpotomi Sørg for, at der er tæt forsegling til det orale miljø Overvej følgerne af behandlingen anvender formolkresol. Desuden behøver du ikke være så nøjeregnende med diagnosen, siger Ulla Schröder og oplyser, at man ifølge litteraturen får næsten ens resultater, hvad enten man bruger jernsulfat eller formolkresol. Hun påpeger samtidig, at det vigtigste ved jernsulfat er, at det giver blodstandsning, så man undgår de koageler, der kan være årsag til de interne resorptioner. Men der skal vel så et andet materiale til - jernsulfat er jo ikke et indlæg - det er et medikament? - Man anvender det som medikament på samme måde, som man anvender calciumhydroxid, og så lægger man zinkilte-eugenol ovenpå og siden hen glasionomer. Jernsulfaten skal man bare have som et medikament til at applicere på restpulpa eller pulpakanalerne. Og hvis du går tilbage i litteraturen, ser du, at man anvendte jernsulfat på pulpaen, inden man brugte calciumhydroxid. Så fandt man ud af det med koagelerne, og så begyndte man at anvende formolkresol i stedet. Men når du ser på pulpaen histologisk, så er der ingen lægning med formolkresol. Og hvis du har en kronisk inflammation i en pulpa, hvor du ønsker at bevare tanden, findes der i dag intet, som kan læge den. Altså, du får en nekrose og et vævshenfald. Men når det mumificerer, steriliserer det vel også restpulpa? - Ja, og Ingegerd Mejare (adjungerende professor i pædodonti ved Tandvårdshögskolan i Malmø og overtandlæge på Eastmaninstitutet i Stockholm, red.) viser også i sin afhandling, at det ikke er sådan, at hvis du hælder formolkresol på, så "tjubang" bliver det mumificeret lige med det samme. Det er ikke nogen permanent vævsforandring, og man kan se alt fra fikseret væv til nekrotisk pulpa og inflammation, og med tiden får du permanent nekrose og betændelse, men tanden er symptomfri. Så den indstilling, der ligger til grund, er, at man er ligeglad med helbredelsen. Det, man er interesseret i, er, at beholde tanden symptomfri i biddet. Og det har man faktisk held med i et antal år. Men på langt sigt har du dårligere og dårligere prognose på formolkresol for til sidst at konstatere, at tanden må opgives - og så har den tjent sig ud. Så jeg har lidt svært ved at se, hvorfor man skal lægge sådan et middel på. Hvis man i stedet for lægger jernsulfat på, tror jeg ikke, man får samme langtidseffekt, men det ved vi jo ikke endnu, siger Ulla Schröder, som ikke selv anvender jernsulfat. Traumer i det permanente tandsæt Når det gælder traumer i det permanente tandsæt, er det Ulla Schröders holdning, at man bør være mere forsigtig med pulpaen, end man normalt er. - Når vi har frakturer, ætser vi gladeligt og sætter det afslåede stykke direkte på, og det skal vi altså ikke gøre. Vi er nødt til at behandle dentinen først. Og er vi meget tæt på pulpaen, må vi behandle med calciumhydroxid først og siden bygge op og så bruge resin og til sidst acid-etch. Vi skal være forsigtige. Ulla Schröder fortæller også, at der ses en øget forekomst af senere pulpaskader på tænder, der i øvrigt er sufficient og tæt behandlet med all-etch-teknik. Det er ikke bevist, men det skyldes formentlig den manglende tildækning af den unge dentin i de unge tænder, inden der ætses. Så det, vi faktisk taler om, er at forebygge endodontisk behandling. Hvis der ikke er knækket ind til pulpa, skal vi tænke os meget om, hvordan vi behandler dentinpulpakomplekset? - Ja, og så er det jo som sagt kolossalt vigtigt, at man har tæt forsegling, så vi kommer ikke uden om acid-etch, resin og bonding. Vi kan bare ikke lægge det direkte på tyndt dentin i unge tænder. Og vi kan ikke bare tage resultater fra en anden undersøgelse om permanente tænder og overføre dem til det her. En ung tands pulpa reagerer jo normalt meget bedre og har bedre forsvar end voksne tænder. Men dentinet er mere gennemtrængeligt og stedvis hypomineraliseret i de initiale dele. Men man kan ikke bare blive ved med at påvirke dem. De kan tåle meget mere, men

6 ikke hvad som helst. Ja, og det er vigtigt. Når produkter markedsføres, tager man udgangspunkt i, hvad ældre tænder kan klare. Men vi har gode erfaringer med, at de unge tænder kan tåle det, som calciumhydroxid udsætter dem for, mens de ikke kan tåle de meget sure ætsende midler og heller ikke de meget skrappe advesiver. - Lidt bedre. De tåler faktisk bedre advesiverne end syren. Men har man et tyndt dentinlag, så synes jeg, man skal lægge lidt bunddækning på. Så tager man lidt resin og lægger over, så ætser man rundt om, og så sætter man hjørnet på. Jeg synes, man ser flere nekroser i ukomplicerede frakturer i dag, men jeg har ingen undersøgelser, der viser det, siger Ulla Schröder. Nekrotiske tænder Hvad med nekrotiske tænder? Bruger du calciumhydroxid i unge ikke rod-afsluttede tænder? - Når du behandler sådan en ung tand, er det svært at få hele nerven ud, og man vil ikke lade noget pulpa være tilbage, for det kan give infektion, og så risikerer man at få eksterne resorptioner af inflammatorisk art. I den situation er det en fordel at anvende calciumhydroxid, i det mindste initialt, for calciumhydroxiden har den egenskab, at den opløser blødt væv og derfor løsner den pulpa, som man utilsigtet har ladet blive tilbage. Samtidig hjælper den med at hårdtvævsdække den apikale forbindelse, og det er vældig godt, at man har den hårdtvævsaflukning, når man siden skal rodfylde, for det er svært nok i forvejen, siger Ulla Schröder og indskyder, at noget andet, man bør vide om de tænder, der går i nekrose, er, at de har utrolig korte rødder og tynde vægge: - De har altså en dårlig prognose, uanset hvilken behandling man vælger, og det er det, der er ærgerligt, når man arbejder med nekrotiske tænder - at man arbejder og arbejder med dem, og så kommer børnene tilbage senere, og så er tanden knækket. Men det ved vi jo - det taler vi altid med dem om. Og jo længere de kan beholde dem, des bedre, siger Ulla Schröder. Tænderne knækker Ulla Schröder refererer en undersøgelse (Cvek), hvor 539 unge tænder blev rodfyldt med calciumhydroxid og bagefter gutaperca. Siden lavede man en opfølgende 9

7 10 undersøgelse, hvor man så på frekvensen af cervikale rodfrakturer, og der kunne man blandt andet se, at frekvensen af frakturer har relation til rodudviklingsstadiet: Jo yngre tænder, des højere frekvens frakturer. - Så man ved, at når man rodfylder meget unge tænder, så kan man fortælle forældrene, at i mere end 50 procent af tilfældene vil tanden knække. Og vi siger ikke, at det skyldes calciumhydroxiden, men at det skyldes, at tanden er uhyre kort og hul. Så calciumhydroxiden kan ikke være hele forklaringen. I føromtalte undersøgelse kiggede man også på de tænder, som på grund af cervikal ankylose sad fast. - Og det viste sig, at hvis man har en defekt med resorption og ankylose cervikalt, så er frakturfrekvensen meget højere. Og kigger man på de tænder, som er vældig unge, så ser man, at det spiller ikke så stor rolle, om de sidder fast - tanden er så svag i sig selv. Men når vi så kommer til de tænder, der er næsten færdigudviklede, så betyder det utrolig meget, om de sidder fast. Det er klart, at de ikke er bevægelige. Så der findes flere faktorer end calciumhydroxiden, som øger den cervikale frakturrisiko. Tandens udviklingsstadie har stor betydning. Men det giver ikke anledning til at skifte behandlingsstrategi i forhold til at forlade calciumhydroxid til fordel for Portlandcement? - Nej, men det er også interessant det med MTA (Mineral Trioxide Aggregate - næsten det samme som Portlandcement, red.). Der findes ikke så mange undersøgelser om det endnu. Det har også et ph på 12 ligesom calciumhydroxid og skaber også en hårdtvævsbarriere, siger Ulla Schröder og fortæller at endodonterne på hendes arbejdsplads anvender MTA, når de laver apikal kirurgi. - Men det er tilsyneladende et materiale, vi skal være opmærksomme på. Og der bliver åbenbart lavet meget forskning på det. Litteratur Vil du vide mere? Ulla Schröder foreslår følgende litteratur: Kapitler/dele af lærebøger 1. Cvek M. Endodontic Management Of Traumatized Teeth. Kapitel 14, Dental Traumatology, 3rd ed, Mejàre I. Management of the advanced carious lesion in primary teeth. Kapitel i Caries In The Primary Dentition And Its Clinical Management. Gothia Mjör I. Pulp-dentin Biology In Restorative Dentistry. Quintessence Publishing Co Schröder U. Pedodontic endodontics. Kapitel 11 i Pediatric Dentistry - A Clinical Approach, Munksgaard 2001 Artikler 1. Cleaton-Jones P et al. Ferric sulphate and formocresol pulpotomies in baboon primary molars: histological responses. European J Paed Dent, 2000; 3: Cochrane database syst rev 2003 (1) CD : Pulpl treatment for extensive decay in primary teeth 3. De Souza Costa CA et al: Current status of pulp capping with dentin adhesive systems: a review. Dent Mat, 2000; 16: Eidelman E et al. Mineral trioxide aggregate vs formocresol in pulpotomized primary molars: a preliminary report. Ped Dent, 2001, 23:15 5. Farooq NS et al. Success rates of formocresol pulpotomy and indirect pulp therapy in the treatment of deep dentinal caries in primary teeth. Ped Dent, 2000; 22: Giuliani V et al: The use of MTA in teeth with necrotic pulps and open apices. Dental Traumatology, 2002,18: Ibricevic, H & Al-Jame, Q. Ferric sulphate and formocresol in pulpotomy of primary molars: long term follow-up study. European J Paed Dent, 2003; 4: Leksell E et al: Pulp exposure after stepwise versus direct complete excavation of deep carious lesions in young posterior permanent teeth. Endod Dent Traumatol, 1996; 12: Lewis B. Formaldehyde in dentistry: a review for the millenium. J Clin Ped Dent, 1998; 22: 167 Aktuelle tidsskrifter om pædodontisk endodonti er, som det ses af ovenstående meget varierende. Det kan dreje sig om internationale og indimellem nordiske tidsskrifter i endodonti, pædodonti, traumatologi, dentale materialer m.m. Ulla Schröder anbefaler derfor, at man søger på Pub.Med ( på aktuelle spørgsmål. Så får man aktuel information uanset tidsskrift.