Investeringerne i kul- og stålindustrien i Det Europæiske Fællesskab. È ÂappleÂÓ ÛÂÈ ÛÙÈ ÈÔÌË Ó Â ÓıÚ Î Î È Ï ÙË ÔÈÓfiÙËÙ

Transkript

1 Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab EUROPA-KOMMISSIONEN Investeringerne i kul- og stålindustrien i Det Europæiske Fællesskab RAPPORT OM 2001-UNDERSØGELSEN Situationen pr. 1. januar 2001 Úˆapple Î ÔÈÓfiÙËÙ ÕÓıÚ Î Î È Ã Ï Àƒø π ƒ È ÂappleÂÓ ÛÂÈ ÛÙÈ ÈÔÌË Ó Â ÓıÚ Î Î È Ï ÙË ÔÈÓfiÙËÙ Ã π ª ƒ À À 2001 Î Ù ÛÙ ÛË ÙËÓ 1Ë π ÓÔ Ú Ô 2001 Europese Gemeenschap voor Kolen en Staal EUROPESE COMMISSIE Investeringen in de steenkool- en staalindustrie van de Gemeenschap VERSLAG OVER DE ENQUÊTE 2001 Situatie op 1 januari 2001

2 Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren ( ÂÚÈÛÛfiÙÂÚ appleïëúôêôú  ÁÈ ÙËÓ Úˆapple Î ã ÓˆÛË apple Ú ÔÓÙ È applefi ÙÔ Internet Ì Ûˆ ÙÔ ÂÍ appleëúâùëù Europa ( Meer gegevens over de Europese Unie vindt u op Internet via de Europaserver ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation µè ÏÈÔÁÚ ÊÈÎfi ÂÏÙ Ô apple Ú ÂÈ ÛÙÔ Ù ÏÔ ÙÔ Ù Ô. Bibliografische data bevinden zich aan het einde van deze publicatie. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2002 Ô ÍÂÌ Ô ÚÁÔ: ÀappleËÚÂÛ appleèû ÌˆÓ Î fiûâˆó ÙˆÓ Úˆapple ÎÒÓ ÔÈÓÔÙ ÙˆÓ, 2002 Luxemburg: Bureau voor officiële publicaties der Europese Gemeenschappen, 2002 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2002 Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til kommercielle formål E Úˆapple Î ÔÈÓfiÙËÙÂ, 2002 EappleÈÙÚ appleâù È Ë Ó apple Ú ÁˆÁ, ÌÂ Ó ÊÔÚ ÙË appleëá. Europese Gemeenschappen, 2002 Overneming met bronvermelding toegestaan, behalve voor commerciële doeleinden. Printed in Italy

3 Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab EUROPA-KOMMISSIONEN Investeringerne i kul- og stålindustrien i Det Europæiske Fællesskab RAPPORT OM 2001-UNDERSØGELSEN Situationen pr. 1. januar 2001

4 Denne rapport er udarbejdet af Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender, Direktoratet Finansielle operationer, forvaltning af programmer og forbindelse med EIB-gruppen, Afdeling Forvaltning af programmer (infrastruktur- og låneprogrammer) Denne Afdeling er ansvarlig for undersøgelsen»investeringer i Fællesskabets kul- og stålindustrier«hvorpå denne raport er baseret. Alle oplysninger vedrørende denne rapport kan fås ved henvendelse til følgende medarbejdere i afdelingen: Tlf., lokalnr Peter Reichel Kontorchef Peter.Reichel@cec.eu.int René Ernstberger Fuldmægtig Rene.Ernstberger@cec.eu.int eller til følgende adresse: Europa-Kommissionen GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender Direktorat Finansielle operationer, forvaltning af programmer og forbindelse med EIB-gruppen Forvaltning af programmer (infrastruktur- og låneprogrammer) Bâtiment Wagner A Rue Alcide De Gasperi L-2920 Luxembourg Telex EURFIN LU 3366 Fax Ved internationale 352 (Luxembourg) + opkald (Kommissionen) + lokalnummeret 33028

5 Indhold 1. Indledning 1.1 Formål og definitioner Undersøgelsens formål Definitioner Fortolkning af investeringstallene for 1999 og ECU/euro Den økonomiske situation i Den Europæiske Union i Kulindustrien 3.1 Markedet Investeringer og produktionsmuligheder Statsstøtte Lån til investeringer inden for kulindustrien Koksværker 4.1 Investeringer Produktion og produktionsmuligheder Jern- og Stålindustrien 5.1 Generelt Investeringsudgifter Udviklingen i investeringerne i stålsektoren Investeringernes fordeling på de enkelte produktionsanlæg Koksværker ved højovnene Sintringsanlæg Højovne Stålværker Strengstøbning Valseværker til lange produkter Varmvalseværker til flade produkter Koldvalseværker til bredbånd Anlæg til coatede produkter Konklusioner Undersøgelsens resultater Sektorens udvikling og fremtidsperspektiver

6 Statistiske tabeller I Stenkul Tabel 1 Stenkul: Investeringsudgifter Tabel 2 Stenkul: Investeringsudgifter pr. udvundet ton Tabel 3 Stenkul: Udvinding og udvindingsmuligheder II Koks Tabel 4 Koks: Investeringsudgifter Tabel 5 Koks: Produktion og produktionsmuligheder III Sintringsanlæg Tabel 6 Stenkulsbriketter: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 7 Brunkulsbriketter: Produktion og produktionsmuligheder IV Jernminer Tabel 8 Jernmalm: Investeringsudgifter Tabel 9 Jernmalm: Udvinding og udvindingsmuligheder V Jern- og Stålindustrien A. Investeringsudgifter Tabel 10 Samlede investeringsudgifter Tabel 11 Investeringsudgifter 2000 (i national valuta) Tabel 12 Investeringsudgifter efter anlæg Tabel 12.1 Faktiske/beregnede investeringsudgifter Belgique/België, Danmark Tabel 12.2 Faktiske/beregnede investeringsudgifter Deutschland, Elláda Tabel 12.3 Faktiske/beregnede investeringsudgifter España, France Tabel 12.4 Faktiske/beregnede investeringsudgifter Ireland, Italia Tabel 12.5 Faktiske/beregnede investeringsudgifter Luxembourg, Nederland Tabel 12.6 Faktiske/beregnede investeringsudgifter Österreich, Portugal, Tabel 12.7 Faktiske/beregnede investeringsudgifter Suomi/Finland, Sverige Tabel 12.8 Faktiske/beregnede investeringsudgifter United Kingdom, EU B. Produktion og produktionsmuligheder Tabel 13 Malmsinter: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 14 Støbejern: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 15 Råstål: I alt produktion og produktionsmuligheder Tabel 16 Råstål: Beregnede produktionsmuligheder Tabel 17 Råstål: Produktionsmuligheder efter fremstillingsmetode andel pr. fremstillingsmetode Tabel 18 Oxygenblæst stål: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 19 Elektrostål: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 20 Strengstøbte produkter: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 21 Varmvalsede bredbånd: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 22 Svære profiler: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 23 Handelsstål og lette profiler: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 24 Rundt armeringsstål i stænger: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 25 Rundt armeringsstål i ringe: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 26 Valsetråd: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 27 Varmvalset båndstål og rørstål: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 28 Båndstål og varmvalsede plader af coils: Produktion Tabel 30 Varmvalsede plader og universalplader: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 33 Koldvalsede plader: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 34 Stangstål: I alt produktion og produktionsmuligheder Tabel 35 Flade produkter: Produktion og produktionsmuligheder Tabel 36 Varmvalsede produkter: I alt produktion og produktionsmuligheder Tabel 38 Varmvalsede produkter, koldvalsede produkter og coatede produkter: Årlige gennemsnitlige vækstrater Tabel 39 Udnyttelsesgrad af produktionsmuligheder fra 1995 til Tabel 40 Udnyttelsesgrad af produktionsmuligheder efter produktionstrin i Tabel 41 Udnyttelsesgrad af produktionsmuligheder for råstål i Tabel 42 Udnyttelsesgrad af produktionsmuligheder efter produktionstrin i 2000 (efter grad-kategori) Tabel 43 Coatede plader: Produktion og produktionsmuligheder

7 Liste over figurer Figur 1 Afvigelser i investeringerne i forhold til prognoserne fra året før Figur 2 Investeringernes fordeling på de enkelte produktionsanlæg Figur 3 Maksimale produktionsmuligheder (MPM) for agglomereret malm og støbejern Figur 4 Maksimale produktionsmuligheder (MPM) for elektrostål og oxygenblæst stål Figur 5 De maksimale produktionsmuligheder (MPM) for lange varmvalsede produkter Figur 6 De maksimale produktionsmuligheder (MPM) for lange varmvalsede produkter Figur 7 Maksimale produktionsmuligheder (MPM) for koldvalsede plader Figur 8 Maksimale produktionsmuligheder (MPM) for coatede plader

8

9 1. Indledning 1.1. Formål og definitioner Undersøgelsens formål Undersøgelsen er baseret på de tal, som indberettes af EKSFvirksomhederne, som indtil 31. december 2000 dækkede 97 % af den samlede produktion af kul samt næsten hele produktionen af råstål og af de færdigprodukter, der er anført i traktaten om oprettelse af EKSF. Resultaterne af undersøgelsen er aggregeret på regionsniveau (for så vidt angår kulindustrien) og landeniveau (for så vidt angår jern- og stålindustrien). Data på værkniveau anvendes i forbindelse med de begrundede udtalelser, som afgives i henhold til artikel 54 i EKSF-traktaten Definitioner Klassifikation af investeringsprojekterne Virksomhederne anmodes om ved besvarelsen af spørgeskemaerne nøjagtigt at angive, hvilken indvirkning følgende tre kategorier af investeringsprojekter har på investeringsudgifterne og produktionsmulighederne: investeringer, som er gennemført eller iværksat før den 1. januar 2001 (kategori A) investeringer, som er besluttet, men endnu ikke iværksat pr. 1. januar 2001 (kategori B) andre investeringer, som forventes iværksat mellem den 1. januar 2001 og den 31. december 2004 (kategori C) Investeringsudgifter Som investeringsudgifter betragtes udgifter, som er bogført, eller som skal bogføres på aktivsiden af statusopgørelsen som anlægsaktiver i det pågældende år, i det pågældende års priser, med undtagelse af opførelse af boliger til arbejdstagerne, erhvervelse af kapitalinteresser og investeringer, som ikke direkte vedrører de produkter, der er omhandlet i traktaten om oprettelse af EKSF Tekniske data De tal, der er angivet for udvindingmuligheder og produktionsmuligheder, er de tal, der er fremkommet efter gennemførelsen af kategori A- og kategori B-investeringer det pågældende år. STENKUL: UDVINDINGSMULIGHEDER De angivne tal viser den teknisk gennemførlige, maksimale nettoudvinding, dvs. den udvinding, som kan præsteres med det eksisterende tekniske udstyr (under og over jorden, herunder vaskeanlæg), idet det forudsættes, at der ikke er tale om afsætningsvanskeligheder, strejker eller mangel på arbejdskraft. NB: Data er angivet i metriske tons på basis af ton = markedsført ton. En række miner med lav produktion, herunder de»mindre tyske miner«og»licensed mines«i Det Forenede Kongerige, er ikke taget med i betragtning. KOKS: PRODUKTIONSMULIGHEDER De angivne tal repræsenterer den højest mulige årlige koksproduktion i de anlæg, der er i drift på det pågældende tidspunkt, under hensyntagen til den kortest mulige, teknisk tilladelige forkoksningstid for en normal sammensætning af koksblandingen, ovnenes tilstand og kapaciteten i de anlæg, der er placeret før og efter selve ovnene i produktionsforløbet. Det er forudsat, at afsætningen af produkterne samt forsyningen med råstoffer er sikret. JERNMALM: UDVINDINGSMULIGHEDER Tallene angiver den højest mulige kontinuerlige udvinding, der kan præsteres for hver mine, under hensyntagen til kapaciteten i tilhørende anlæg, f.eks. oparbejdningsanlæg under eller over jorden, såfremt malmen først sælges efter behandlingen. SINTER, STØBEJERN, RÅSTÅL OG VALSEVÆRKSPRODUKTER: PRODUKTIONSMULIGHEDER Produktionsmulighederne for sinter, råstål og valseværksprodukter er den højeste produktion, der kan præsteres af alle anlæg tilsammen, under hensyntagen til eventuelle flaskehalse, som et anlæg kan udgøre for resten af virksomheden. De maksimale produktionsmuligheder defineres som følger:»de maksimale produktionsmuligheder (MPM) er den største produktion, som det er muligt at opnå i løbet af et givet år under normale arbejdsbetingelser, under hensyntagen til reparations- og vedligeholdesearbejder og afvikling af normale ferier, med de anlæg, som er til rådighed ved årets begyndelse, og under hensyntagen dels til den supplerende produktion i anlæg, som skal sættes i drift, dels til de anlæg, som skal lukkes definitivt i løbet af året.«evalueringen af produktionen skal baseres på den sandsynlige sammensætning af produktionen i hvert af de pågældende anlæg, idet det antages, at råstofferne er disponible. Beregningerne af de maksimale produktionsmuligheder (MPM) for højovnene og stålværkerne er baseret på leverancerne af råjern til alle stålværker og ikke kun til dem, der f.eks. er beliggende på samme sted som højovnene. Beregningerne af valseværkernes produktionsmuligheder er baseret på de samlede normale leverancer af halvfabrikata til valseværkerne og ikke kun på leverancer fra omkringliggende stålværker. For valseværkernes vedkommende afhænger produktionsmulighederne ligeledes af tværsnittet, den metallurgiske kva- 9

10 litet og størrelsen af de produkter, der tilføres valseværket, samt af, hvilke produkter man vil fremstille. I de tilfælde hvor virksomhederne ikke har været i stand til at forudberegne den fremtidige efterspørgsel, er de blevet anmodet om at basere sig på situationen i 2000 med hensyn til fordelingen af de tilførte og fremstillede produkter mellem de enkelte valseværker og mellem de forskellige valseværksafsnit Fortolkning af investeringstallene for 1999 og 2000 Det skal bemærkes, at tallene i denne rapport vedrørende investeringsudgifterne for 1999 og 2000 kan afvige fra tallene i 2000-rapporten. Det er der 3 hovedårsager til: Hvad angår 1999 har udgifterne kunnet korrigeres af virksomhederne på grundlag af de endelige årsregnskaber. Hvad angår 2000 har virksomhedernes gennemførte investeringer ofte kunnet afvige fra de udgiftsoverslag, der blev præsenteret pr. 1. januar. Hvad angår 2001 har den reelle kurs for omregning af nogle af de nationale valutaer til euro kunnet afvige fra den, der blev anvendt i forbindelse med overslagene over investeringsudgifter for det kommende år Ecu/euro Ecuen, som anvendtes indtil slutningen af 1998, er en valutaenhed, der er sammensat af en kurv af bestemte beløb af følgende fællesskabsvalutaer: BEF 3,301 PTE 1,393 LUF 0,130 DKK 0,1976 FRF 1,332 ITL 151,8 DEM 0,6242 NLG 0,2198 ESP 6,885 GRD 1,440 IEP 0, GBP 0,08784 Ecuens modværdi i en given valuta er lig med summen af modværdierne i denne valuta af beløbene for de enkelte valutaer, der indgår i ecuen. De gennemsnitlige værdier, der blev anvendt til omregning af tallene, er angivet i nedenstående tabel. For 1999 og herefter er tallene omregnet til euro-kursen i den nationale valuta pr. 1. januar 1999, således som det fremgår af nedenstående tabel: Land Valuta Belgique/België BEF 40,533 40,621 40,340 40,340 40,340 Danmark DKK 7,484 7,499 7,449 7,443 7,452 Deutschland DEM 1,964 1,969 1,956 1,956 1,956 Elláda GRD 309, , , , ,750 España ESP 165, , , , ,386 France FRF 6,613 6,601 6,560 6,560 6,560 Ireland IEP 0,748 0,786 0,788 0,788 0,788 Italia ITL 1,929 1,944 1,936 1,936 1,936 Luxembourg LUF 40,533 40,621 40,340 40,340 40,340 Nederland NLG 2,211 2,220 2,204 2,204 2,204 Österreich ATS 13,824 13,854 13,760 13,760 13,760 Portugal PTE 198, , , , ,482 Suomi/Finland FIM 5,881 5,983 5,946 5,946 5,946 Sverige SEK 8,651 8,916 9,488 8,564 9,246 United Kingdom GBP 0,692 0,676 0,705 0,623 0,620 10

11 2. Den økonomiske situation i eu i 2000 EU oplevede i 2000 den mest gunstige økonomiske situation i de seneste ti år takket være det solide indenlandske økonomiske grundlag og den øgede efterspørgsel på verdensmarkedet. Dog vil det kunne forventes, at væksten i EU s industriproduktion, der nåede et højdepunkt på 7,3 % i maj 2000, falder tilbage til årlige rater på 4-5 %, og samtidig faldt forbrugertilliden en smule i september, men denne tilbagegang var dog kun midlertidig og fortsatte ikke i oktober. Selv om de generelle tillidsindikatorer ligger på rekordniveau, indikerer de også, at EU s vækst formentlig toppede i løbet af andet kvartal af 2000, og at der nærmer sig en aftagen i aktiviteterne som følge af især olieprisernes negative indflydelse på økonomien. Den gennemsnitlige vækst i BNP i EU lå i 2000 på 3,4 %, hvilket er den højeste vækstrate siden Denne vækst bygger på en stærk indenlandsk efterspørgsel, som de stabile langfristede rentesatser har bidraget til, og på en global vækst, der har skabt gode vilkår for eksporten. Det skønnes, at der i 2000 blev skabt ca. 2,4 mio. arbejdspladser i EU, hvilket er et særdeles godt resultat, og arbejdsløsheden var 8,4 %. Dynamikken i skabelsen af nye arbejdspladser skulle fortsætte i 2001, til trods for en mindre afmatning, og arbejdsløsheden skulle falde til 7,8 % i Mens det harmoniserede forbrugerprisindeks i 1999 i euroområdet kun steg med knap 1,1 %, nåede det i 2000 op på en stigning på 2,3 %. De stærkt stigende importpriser, der hovedsagelig skyldes de stigende oliepriser og den faldende eurokurs, er den vigtigste årsag til inflationen. Den underliggende inflation forventes derimod at blive betydelig mere moderat. Ifølge prognoserne vil inflationen til næste år nå et niveau på 2,2 % i euroområdet. EU s statsbudgetter blev styrket i Hvor der i 1999 kunne noteres et underskud på 0,7 % af BNP, er der nu et overskud på 1,2 %, hvilket i stort omfang kan tilskrives salget af mobiltelefonlicenser (UMTS). Næste år forventes budgetoverskuddet derimod at falde. De gode resultater for 2000 skyldes foruden de nævnte ekstraordinære indtægter i vidt omfang, at skatteindtægterne var større end forventet, hvilket har fået flere medlemsstater til at overveje at sænke skattetrykket. 11

12

13 3. Kulindustrien 3.1. Markedet Den samlede efterspørgsel efter primærenergi, udtrykt i det interne bruttoforbrug i EU, steg i forhold til Der kan konstateres positive ændringer i efterspørgslen på mellem 1 og 5 % for alle typer brændsel, bortset fra stenkul, hvor den faldt med 5,3 %. Fællesskabets bruttoenergiforbrug ( 1 ) Energikilde Mio. toe Mio. toe % Stenkul 162,8 154,1-5,3 Brunkul 47,4 47,9 + 1,1 Olie 562,8 565,1 + 0,4 Naturgas 333,3 349,4 + 4,8 Atomkraft 218,4 223,1 + 2,2 Andet 89,7 92,0 + 2,6 I alt 1 423, ,2 + 1,3 ( 1 ) Data fra Eurostat. toe = ton olieækvivalent. Der var en stor stigning i energipriserne i Priserne på råolie steg kraftigt som følge af olieproducenternes disciplin og en stor efterspørgsel fra USA. Priserne på naturgas, som er fastlagt i mange kontraktaftaler, fulgte priserne på råolie. Der var en mindre stigning i kulpriserne i kølvandet på stigningen i oliepriserne, men kulpriserne faldt hurtigt til normale priser igen. Til trods for dette taber fast brændsel stadig terræn på EU s energimarked i forhold til gas. I 2000 blev det skønnet, at den samlede markedsandel var faldet fra 15,4 % i 1999 til 14,7 % i Fast brændsels andel forventes i 2001 at falde til 14,5 %, hvilket er et mindre markant fald, som skyldes de gunstige priser på fast brændsel i forhold til naturgas. De samlede kulleverancer steg en smule i 2000 og nåede op på 256,1 mio. tons. Efterspørgslen efter importeret dampkul (hvilket udgør størsteparten af dampkul på markedet) var på 104 mio. tons i forhold til 99 mio. tons i Efterspørgslen efter kul forventes at falde til ca. 254,5 mio. ton i De kraftige regnfald i efteråret og vinteren 2000 har betydet, at vandreserverne i Sverige, Frankrig, Spanien og Portugal har været så store, at man har kunnet producere en stor mængde elektricitet ved vandkraft. I Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige er billedet dog lidt anderledes, idet de gunstige kulpriser har været med til at fremme kulkraftværkernes produktion. På de internationale markeder betyder rationaliseringer hos leverandørerne af dampkul og kokskul samt de manglende investeringer i nye mineprojekter, at udbuddet har tilpasset sig efterspørgslen, og priserne på dampkul steg i Ifølge prognoserne forbliver priserne høje som følge af vedvarende efterspørgsel i USA, som dækkes ved en større kulimport. På konsumentmarkederne og industrimarkederne er faldet i forbruget af fast brændsel fortsat, hvor dette erstattes af naturgas. På konsumentmarkedet skyldes denne situation først og fremmest bekvemmeligheden, mens den på industrimarkedet kan tilskrives en kombination af den lavere samlede pris på brændsel samt mindre investeringsomkostninger i installationer. I Det Forenede Kongerige er der visse tegn på, at industrien igen sætter gang i kulkraftværker, der var ophørt med at producere, eller hvor aktiviteterne var blevet skåret ned. I 2000 var kulimporten større end i 1999 og nåede op på 169,1 mio. tons. Ifølge prognoserne vil den nå op på 182 mio. tons i På grund af de højere udvindingsomkostninger og den store efterspørgsel i USA er importen af dampkul og kokskul fra USA fortsat faldende. På markedet for dampkul erstattes importen fra USA af kul fra Sydamerika og Sydafrika, og for så vidt angår kokskul, overlader importen fra USA pladsen til australsk kul og i mindre omfang canadisk kul. 13

14 3.2. Investeringer og produktionsmuligheder Omstruktureringen af kulindustrien med det formål at reducere produktionsomkostningerne og hvis dette mål ikke kunne nås produktivitetskapaciteten fortsatte. Kulproduktionen i EU omfatter nu kun fire producentlande, nemlig Tyskland, Det Forenede Kongerige, Spanien og Frankrig. Investeringsudgifterne beløb sig i 2000 til 329,6 mio. EUR, hvilket er et fald på 30,4 % i forhold til det forudgående år, og dette fald berører alle producentlandene. Prognoserne for 2001 viser en betydelig stigning, der vil bringe investeringsudgifterne op på 419 mio. EUR. Til trods for produktionsvirksomhedernes store indsats både på teknologisk og organisatorisk plan for at forbedre produktiviteten, må man imidlertid konstatere, at målet om at skabe en europæisk kulindustri, der er konkurrencedygtig på de internationale markeder, ikke længere kan realiseres. Den fremadskridende udtømning af de lettest tilgængelige lejer, kombineret med de stabile priser på de internationale markeder, betyder faktisk, at forskellen mellem produktionsomkostningerne i kulindustrien i EU og kulpriserne på de internationale markeder i løbet af årene er blevet større, og den eneste mulighed for at begrænse støtten består i at reducere eller gradvist standse aktiviteterne i kulminerne med de største underskud. Produktionen af stenkul faldt således i 2000 til 85,8 mio. tons og udvindingsmulighederne til 97,7 mio. tons, dvs. et fald på 13,1 %. I 2001 vil udvindingsmulighederne fortsætte med at falde. Efter fusionen i 1998 af de største udvindingsselskaber i Tyskland, nemlig Ruhrkohle i Ruhr-distriktet, Preussag Anthrazit i Ibbenbüren-distriktet og Saarbergwerke i Saarland, findes der nu kun ét selskab under navnet Deutsche Steinkohle AG. Dette omfatter 13 miner og beskæftigede ved udgangen af 2000 ca mennesker, heraf under jorden. I henhold til den fremlagte omstruktureringsplan vil produktionen fortsat blive reduceret og vil nå ned på ca. 20 % fra nu af til 2002, og antallet af ansatte vil nå ned på I 2005 vil produktionen kun være på 25 mio. tons med 10 aktive miner og arbejdere. Som følge af at kulpriserne faldt til det hidtil laveste niveau, og som følge af jern- og stålindustriens faldende efterspørgsel efter malm og koks, besluttede den tyske stat i løbet af året at fremskynde omstruktureringsprocessen: tre miner (Westfalen, Göttelborn/Reden og Ewald/Hugo) har indstillet aktiviteterne fuldstændigt i 2000, og i 2001 vil mi- nerne Auguste Victoria og Blumenthal/Haard blive slået sammen. I 2002 vil minerne Friedrich Heinrich/Rheinland og Niederberg også blive slået sammen, og produktionen vil falde til 29 mio. tons. Efter disse omstruktureringer skulle produktionsomkostningerne i 1992-priser falde til 242 tyske mark (DEM) pr. tke (ton kulækvivalent) i 2002, hvilket skal ses i forhold til 288 DEM/tke i Disse omkostninger ligger dog langt fra de priser, der findes på de internationale markeder, og som i øjeblikket er på ca. 80 DEM/tke. I 2000 blev der investeret 180,6 mio. EUR i de tyske kuludvindingsanlæg, og for 2001 skønnes tallet at blive 239,7 mio. EUR. Produktionen faldt til 37,1 mio. tons i 2000, og MPM (maksimale produktionsmuligheder) lå på samme niveau. I Spanien faldt investeringerne i kuludvinding og malmoparbejdning betydeligt til 79,2 mio. EUR, men investeringerne pr. ton var med 6,1 EUR/ton stadig de højeste i EU. Den spanske stenkulsproduktion faldt fortsat i 2000 med en tilbagegang på 0,4 mio. tons, og nåede ned på 15,0 mio. tons. Den nedlukkede kapacitet i 2000 er på 1,1 mio. tons og indgår i det program for støtte og kapacitetsnedsættelse, som den spanske regering har underrettet Kommissionen om i 1998 i henhold til artikel 8 i beslutning nr. 3632/93/EKSF. I Spanien er stenkulsudvindingen fordelt på mange regioner: Asturien (det centrale og det vestlige udvindingsområde), León (Bierzo-Villablino, Sabero og de nordlige dele), Palencia (Guardo og Barruelo), Catalonien (Pirenaica), Teruel (Teruel-Mequinenza), Sydspanien (Puertollano og Peñarroya). De spanske kuludvindingsområder er små og isolerede og i høj grad afhængige af minedrift. Dette har en direkte indvirkning på mulighederne for omstilling og genindustrialisering og derved på beskæftigelsesniveauet. Den spanske mineplanlægning er derfor kædet sammen med en plan for alternativ udvikling af minesamfundene. Produktionen er fordelt på 58 virksomheder, først og fremmest private. Efter den nylige privatisering af Endesa er den eneste undtagelse Hunosa, der overtog selskabet Miinas de Figaredo i Der er ca arbejdstagere. Der er kun 8 virksomheder, der producerer mere end 1 mio. tons pr. år, og 10 mere, der producerer over tons pr. år. I Det Forenede Kongerige er investeringerne i 2000 med 59,8 mio. EUR næsten blevet halveret, men man kan konstatere en stor stigning for For så vidt angår produktionen, er denne faldet til 30,6 mio. tons. Efter de drastiske omstruktureringer, der har fundet sted i denne sektor siden 1994, er der nu kun 18 af de store miner i drift. Dertil kommer omkring 50 små miner (med en ar- I Udviklingen i investeringsudgifterne og udvindingsmulighederne i kulindustrien siden 1994 (x 10 6 ) ( 1 ) ECU/EURO 549,3 624,8 605,3 527,6 424,2 473,4 329,6 419,0 Mio. tons 140,9 140,5 131,2 126,6 110,7 101,5 97,7 93,3 ( 1 ) Prognose. 14

15 bejdsstyrke på under 100) samt et svingende antal åbne brud. Der beskæftiges i øjeblikket ca arbejdstagere (heraf mere end under jorden). Kulindustrien i Det Forenede Kongerige består udelukkende af private virksomheder. Den største er UK Coal (i alt 13 miner: Clipstone, Daw Mill, Ellington, Harworth, Kellingley, Maltby, Rotherham Price of Wales, Riccal/Whitemore Mine, Rossington, Stillingfleet Combine, Thoresby, Welbeck, Wistow Mine), mens Betws Anthracite, Hatfield Coal Company, Goire Tower Anthracite Company, Scottish Coal og Blenkinsopp Collieries hver driver én mine. Celtic Energy driver flere åbne brud. Takket være koncentrationen af aktiviteterne i de mest produktive miner og intense, vedvarende bestræbelser for at forbedre rentabiliteten, er virksomhederne nået ned på produktionsomkostninger, der ligger tæt på de priser, der findes på verdensmarkedet. Til trods for de store produktivitetsforbedringer er de nationale virksomheder nu udsat for hård konkurrence fra importeret kul og ikke mindst gas. Foruden en konkurrencedygtig pris har importeret kul også den fordel, at det har et mindre svovlindhold, der gør det lettere for elselskaberne at overholde de strenge emissionskrav. Gas giver ikke alene færre forurenende stoffer, men gør det også muligt ved hjælp af gasturbiner med kombineret kraft/varmeproduktion (GTCC) at opnå en effektivitetsgrad på over 50 % ved omsætning af varmeenergi til elektricitet, og er derfor også en mere økonomisk form for energi. I løbet af 2000 blev situationen mere og mere kritisk, dels som følge af de faldende kulpriser på de internationale markeder og dels som følge af en høj valutakurs på landets valuta, samtidig med at det forestående udløb af moratoriet med hensyn til tildeling af nye tilladelser til opførelse af gaskraftværker gav anledning til frygt for en yderligere forværring. Den britiske regering, der vurderede, at den nationale udvindingsindustris vanskeligheder var konjunkturbestemte, og at der stadig var muligheder for på mellemlangt sigt igen at opnå rentabilitet, anmeldte ved skrivelse af 26. juli 2000 en plan for modernisering, rationalisering og omstrukturering af kulindustrien, samt en støtteplan, der blev kaldt»uk Coal Operating Aid Scheme«, for perioden fra 17. april 2000 til 23. juli Den 15. november 2000 godkendte Kommissionen ovennævnte plan for den nationale kulindustris modernisering, rationalisering og omstrukturering, der bl.a. indebærer økonomisk støtte til virksomhederne i denne sektor for et samlet beløb på 170 mio. pund sterling. På samme tid meddelte ministeren for handel og industri (Secretary of State for Trade and Industry), at man ville gå bort fra politikken med begrænsning af tilladelser til bygning af nye gaskraftværker, og dette banede vejen for 6 nye anlæg. I Frankrig var investeringerne i 2000 med 10 mio. EUR lidt lavere end det forudgående år, og de vil fortsætte med at falde i Stenkulsproduktionen faldt mærkbart i forhold til 1999, nemlig med 6,8 %, og ligger på 3,3 mio. tons. Den er nu koncentreret i lejerne i Lorraine, hvor der er to aktive miner (Merlebach, der lukker i oktober 2003, og La Houve, der lukker i juli 2005) og i regionen Centre-Midi, hvor der er 5 miner, hvoraf kun en enkelt er under jorden (Gardanne, i Provence). Stenkulsproduktionen beskæftiger personer, herunder under jorden. Den eneste virksomhed i drift, Charbonnages de France, tilhører den offentlige sektor. Inden for rammerne af en proces med reduktion af produktionskapaciteten, som allerede har været i gang i mange år, og som først og fremmest er forårsaget af ugunstige geologiske forhold, er der fra 1986 til 2000 blevet nedlagt arbejdspladser. I henhold til den nationale kulaftale (Pacte charbonnier national), der blev indgået af arbejdsmarkedets parter i 1995, vil denne tendens fortsætte de kommende år, indtil det definitive ophør med kuludvinding i De sociale og regionale problemers alvorlige karakter har betydet, at den franske regering ikke har kunnet holde sig til 2002-fristen, som er fastsat i beslutning 3632/93/EKSF. Det vigtigste er dog, at de franske myndigheder har taget konsekvenserne af, at der ikke på nogen måde er udsigt til, at den franske kulindustri bliver konkurrencedygtig på mellemlangt eller langt sigt, og at de målbevidst er gået i gang med reduktion af aktiviteterne og nedlukninger i henhold til en fastlagt plan. Ifølge Charbonnages de France er produktionsomkostningerne på franske franc pr. ton set i forhold til en markedspris på 275 franc. I en nylig rapport fra Revisionsretten opfordres regeringen til straks at videreføre planen for nedlukning af miner, idet den angiver, at der fra 1970 til 2000 er blevet brugt 233 mia. franc Statsstøtte Statsstøtten der er faldende har sit retlige grundlag i fællesskabsbestemmelser, i henhold til hvilke man i videst muligt omfang bør prioritere en begrænsning af omstruktureringens sociale og regionale følger. Den statsstøtte, som medlemsstaterne, der har indsendt deres plan for modernisering, rationalisering og omstrukturering til Kommissionen i 1994 i henhold til Kommissionens beslutning nr. 3632/93/EKSF, har ydet, er som følger: 4 693,7 mio. EUR i Tyskland, begrænset til støtte til kokskul til jern- og stålindustrien, støtte til dampkul til elproduktion samt en særlig ydelse til minearbejderne (Bergmannsprämie). Støtten er beregnet til at dække forskellen mellem produktionsomkostningerne og salgspriser, der er frit forhandlet på basis af de betingelser, som gælder på verdensmarkederne for kul af tilsvarende kvalitet fra et tredjeland ,1 mio. EUR i Spanien i form af driftsstøtte, støtte til en reduktion af aktiviteterne, støtte til finansiering af ekstraordinære sociale udgifter til fordel for arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som følge af foranstaltninger til modernisering, rationalisering, omstrukturering og reduktion af aktiviteter i den spanske kulindustri, samt støtte til ekstraordinære udgifter til dækning af tekniske omkostninger i forbindelse med lukning af miner som følge af foranstaltninger til modernisering, rationalisering, omstrukturering og reduktion af aktiviteter i den spanske kulindustri ,3 mio. EUR i Frankrig i form af støtte til aktivitetsnedskæringer og støtte til dækningen af ekstraordinære udgifter til betaling af sociale ydelser som følge af pensionering af arbejdstagere, der endnu ikke har nået den lovpligtige pensionsalder, støtte til andre ekstraordinære udgifter til fordel for arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af omstrukturering og rationalisering, støtte til andre udgifter, som kan tilskrives nedlukkede udvindingssteder, og endelig støtte til ekstraordinære forringelser af aktiver forårsaget af strukturomlægning af industrien samt til forhøjelse af bidragene uden for de lovpligtige ordninger til de sociale ydelser som følge af den af strukturomlægningerne forårsagede formindskelse af antallet af bidragspligtige. 142,7 mio. EUR til Det Forenede Kongerige til dækning af forskellen mellem produktionsomkostninger og salgs- 15

16 priserne på verdensmarkedet for kul af tilsvarende kvalitet fra et tredjeland. Ovennævnte støtte er blevet udbetalt til minerne: Longannet, tilhørende Mining (Scotland) Ltd Maltby, tilhørende RJB Mining Plc Rossington, tilhørende RJB Mining Plc Harworth, tilhørende RJB Mining Plc Selby, tilhørende RJB Mining Plc Hatfield, tilhørende Hatfield Coal Company Ltd Blenkinsopp, tilhørende Blenkinsopp Collieries Ltd Bewts, tilhørende Bewts Anthracite Co Tower, tilhørende Tower Colliery Ltd to åbne brud tilhørende H.J. Banks & Co. Ltd visse åbne brud tilhørende Ward Brothers Mining Ltd, Celtic Energy Ltd med flere Lån til investeringer inden for kulindustrien Der kan ikke længere ydes lån til investeringer i Fællesskabets kulminer (EKSF-traktatens artikel 54, stk. 1) eller til anlæg til fremme af forbruget af kul fra Fællesskabet i henhold til de retningslinjer for denne type finansielle aktiviteter, der er blevet fastlagt af Europa-Kommissionen med henblik på EKSF-traktatens forestående udløb ( 1 ). Der blev derfor i 2000 ikke anmodet om lån til investeringsprojekter. ( 1 ) EFT C 175 af

17 4. Koksværker 4.1 Investeringer II Udvikling i koksværkernes investeringsudgifter siden 1994 (EU-15) (i mio. ECU/EUR) Faktiske udgifter Forventede udgifter (kat. A + B) Grubekoksværker (A) 15,5 5,6 9,3 20,2 12,3 5,9 4,5 6,4 3,1 Uafhængige koksværker (B) 8,8 12,2 10,0 12,2 5,9 3,4 3,8 4,1 Stålværkernes koksværker (C) 40,7 94,6 131,0 120,9 87,5 88,6 152,0 162,3 28,5 I alt 65,0 112,4 150,3 153,3 105,7 97,9 160,3 172,8 31,6 I 2000 steg de samlede investeringer i koksværkerne mærkbart og sluttede på 160,3 mio. EUR. Hvad angår grubekoksværker, der nu kun findes i Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige, er investeringsudgifterne for 2000 blevet korrigeret med 4,5 mio. EUR i nedadgående retning i forhold til de anslåede tal fra året før. Forventningerne til fremtiden går i samme retning. De uafhængige koksværker, der kun tegner sig for 2,4 % af de samlede investeringsudgifter i koksværkerne, investerede med 3,8 mio. EUR mere end året før. Italien returnerede ikke noget spørgeskema. I stålværkernes koksværker blev EU s investeringsudgifter næsten fordoblet i forhold til året før og nåede op på 152 mio. EUR. Denne stigning kan først og fremmest tilskrives Italien, hvor investeringsudgifterne er blevet øget med 79 mio. EUR. Prognoserne for 2001 viser samme tendens. 17

18 III Udviklingen i koksværkernes produktionsmuligheder siden 1998 (EU-15) (i mio. tons) Produktion Faktiske Produktionsmuligheder Anslåede Grubekoksværker (A) 4,3 4,8 6,3 5,9 4,9 3,1 3,1 3,1 3,1 Uafhængige koksværker (B) 1,5 0,8 1,9 1,5 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 Stålværkernes koksværker (C) 29,8 30,2 37,0 34,7 34,5 34,3 33,5 32,7 32,0 I alt 35,6 35,8 45,2 42,1 40,5 38,4 37,6 36,8 36, Produktion og produktionsmuligheder ( 1 ) Produktionen af koks lå i 2000 med 35,8 mio. tons på samme niveau som året før. Rationaliseringen af jern- og stålindustrien i EU og koncentrationen af produktionen på nogle få værker vil imidlertid på længere sigt betyde et fald i produktionen af jern og dermed i behovet for kokskul. ( 1 ) Se statistisk tabel 5, s. 87. I Det Forenede Kongerige har Corus således meddelt, at minen Llanwern i det sydlige Wales vil blive lukket, hvilket også vil føre til lukningen af en række koksværker. Koksværket i Redcar er derimod fortsat i drift. Kapaciteten for koksproduktion i EU er således faldet med 1,6 mio. tons i I Tyskland blev koksværket Kaiserstuhl lukket i december 2000, og i kølvandet herpå fulgte en yderligere reduktion af produktionskapaciteten for kokskul i Da anvendelsen af kul til fremstilling af koks vil være relativ stabil i 2001 i forhold til 2000, vil yderligere behov blive tilfredsstillet gennem import. 18

19 5. Jern- og stålindustrien 5.1. Generelt Stigningen i oliepriserne har de sidste måneder i de fleste europæiske lande mindsket husholdningernes tillid. Selv om det stadigt befinder sig på et højt niveau, er antallet af indregistreringer af biler faldet med 2,2 % i Vesteuropa. Markederne for lette erhvervskøretøjer og tunge industrikøretøjer i Europa har udviklet sig positivt med en vækst på henholdsvis 2,7 % og 2,9 %. Eksporten har været dynamisk inden for Europa og til tredjelande. Den samlede bilproduktion i Europa er steget med 1 %. Aktiviteten i byggesektoren har været god i de fleste europæiske lande med undtagelse af Tyskland, hvor denne sektor er inde i en dyb afmatning, og i Det Forenede Kongerige, hvor industrisektoren viser dårlige tendenser, især i forbindelse styrkelsen af det britiske pund. I Frankrig har væksten endda været på over 6 %. Skaderne forårsaget af uvejr i slutningen af 1999 har, sammen med en nedsættelse af momsen, været med til at sætte gang i denne sektor. I Europa har væksten været på omkring 2 %. Den europæiske maskinindustri har oplevet en vækst på 5 % i forhold til året før. Opsvinget har været særlig markant, for så vidt angår eksporten som følge af et opsving på de vigtigste markeder i de nye vækstøkonomier og forbedret konkurrencedygtighed i euroområdet: Udviklingen af eurokursen i forhold til dollar og yen har ubestrideligt været med til at fremme maskinindustriens eksport til lande uden for Vesteuropa. Den interne efterspørgsel har været stimuleret af et opsving i industriproduktionen og virksomhedernes stigende investeringer i anlægsaktiver. Mens landene i euroområdet som helhed har kunnet registrere en meget positiv fremgang, har Det Forenede Kongerige oplevet en nedgang på 1 % som følge af en overvurdering af pundet. Frankrig har registreret en vækst på 6,6 %, Tyskland 7,2 %, Spanien 9 % og Italien 5,2 %. Som et resultat af aktivitetsniveauet i brugersektorerne har det reelle forbrug af stål i Europa været stort det sidste år, og det er steget med mere end 4 %. Stigningen i efterspørgslen i årets første halvår har ført til en opbygning af lagrene hos forhandlerne og i forarbejdningsleddet. Denne udvikling er blevet forstærket af en massiv import fra tredjelande. For året som helhed har det beregnede stålforbrug været større end det reelle behov i de fleste europæiske lande Investeringsudgifterfter Udviklingen i investeringerne i stålsektoren Investeringerne har i 2000, ligesom i de to forudgående år, ligget på et højt niveau, og med 4 427,3 mio. EUR er der tale om en stigning på 4,6 %. Investeringsudgifterne har været koncentreret i valseværkerne snarere end i de forudgående Suomi/Finland 36 Fig. 1: Afvigelser i investeringerne i forhold til prognoserne fra året før United Kingdom 49 Portugal 66 Österreich 1 Belgique/België 5 EU-15 EU-15 5 Sverige 3 Nederland 10 Ireland 0 France 3 Luxembourg 23 Italia 26 España 13 Deutschland 5 Elláda 87 Danmark % Investeringsudgifter kategori A +B (i mio. ECU/EUR) ( 1 ) 1996( 1 ) 1997( 1 ) 1998( 1 ) 1999( 1 ) 2000( 1 ) 2001( 1 ) 3 106, , , , , , , , ,3 ( 1 ) EU

20 produktionsetaper, hvilket er et udtryk for kapacitetsforøgelsen, især med hensyn til koldvalsningsanlæg og galvaniseringsanlæg. Forskellen mellem de faktiske udgifter, og de udgifter, der blev anslået i den forudgående undersøgelse, er + 4,6 %. De faktiske udgifter været større end de anslåede udgifter i alle landene undtagen Belgien, Finland, Det Forenede Kongerige og Portugal. De anslåede udgifter for 2001 er faldende (- 8,5 %) i forhold til udgifterne for 2000, og forventes at ligge på et samlet beløb på 4 051,3 mio. EUR. I Finland forventes en kraftig stigning (+ 188,5 mio. EUR). Mere moderate stigninger forventes i Frankrig (+ 43,4 mio. EUR) og i Det Forenede Kongerige (+ 54,9 mio. EUR). De øvrige lande i EU reducerer deres investeringer. For EU-15 fremgår fordelingen af de samlede investeringer i produktionsapparatet i årene 1999, 2000 og 2001 af nedenstående figur: Denne figur viser et fald i investeringerne fra 2000 til De samlede investeringer fordelt efter produktionsanlæg er som følger: fremstilling af støbejern (koksværker, sintringsanlæg, højovne): mellem 12 og 13 % af de samlede investeringer, heraf størstedelen i højovne oxygenstålværker: stigning fra 5,7 % af investeringerne i 1999 til 7,7 % i 2001 elektrostålværker: stigning fra 5,8 % i 1999 til 8,3 % i 2001 strengstøbning: stigning fra 4,8 % i 1999 til 9,1 % i 2001 koldvalseværker: stigning fra 10,2 % i 1999 til 11,1 % i 2001 coatinganlæg: fald fra 16,4 % i 1999 til 7,1 % af investeringerne i 2001 elproduktion og diverse andre investeringer: 20,2 % i 1999 og 2000 mod 17,3 % i 2001 varmvalseværker til lange produkter: et fald fra 8,6 % i 1999 til 8,3 % i 2000 og 2001 varmvalseværker til flade produkter: et fald fra 13,7 % i 1999 til 11,9 % i 2001, med et minimum på 9,8 % i Investeringernes fordeling på de enkelte produktionsanlæg Med hensyn til investeringsudgifter efter anlægstype kan bemærkes følgende: Koksværker ved højovnene Med hensyn til koksværkerne kan man notere en stigning i investeringerne fra 82,3 mio. EUR i 1999 til 162,3 mio. EUR Fig. 2: Investeringernes fordeling på de enkelte produktionsanlæg, EU-15 EU-15 Mio. ECU , , , ,4 366,1 33,8 782,8 71,5 136,5 693,8 433,5 434,6 364,4 24,0 802,4 91,7 177,1 477,1 471,2 431,9 483,7 335,6 16,3 603,3 97,8 227,5 287,8 449,6 368, Koksværker 2. Sintringsanlæg 4. Højovne 5. Oxygenstålværker 6. Elektrostålværker 8. Strengstøbning 16. Koldvalseværker 17. Coating-anlæg 18. Andre valseværker 20. Elværker m.v ,9 245,7 242,2 279,8 81,7 82,3 260,8 340,9 329,4 80,3 151,9 336,3 322,0 299,6 62,7 162, Andet 23. Varmvalsede lange produkter 24. Varmvalsede flade produkter 20

21 IV Investeringsudgifter, kategori A og B Jern- og stålindustrien, i alt EU-15 (fordeling efter type anlæg) (%) Faktiske tal Prognoser Koksværker 2,1 1,9 3,4 4,0 3,2 Sintring og pelletering 2,4 1,9 1,8 1,5 1,9 Højovne 6,3 6,6 7,4 7,4 4,5 Oxygenstålværker 4,4 5,7 7,7 7,9 4,6 Subtotal Flydende fase integrerede anlæg 15,2 16,2 20,4 20,9 14,2 Direkte reducering 0,0 0,1 0,0 0,2 7,3 Elektrostålværker 6,2 5,8 5,9 8,3 8,6 Subtotal Flydende fase elektrostål 6,2 5,9 5,9 8,5 15,9 Strengstøbning 6,8 4,8 9,8 9,1 3,6 Valseværker til halvfabrikata 0,9 0,8 0,5 0,4 0,1 Valseværker til tykke og mellemtykke produkter 5,0 4,4 3,3 3,3 3,2 Valseværker til fine produkter 2,5 2,2 2,8 3,1 1,7 Trådvalseværker 1,5 2,0 2,1 1,9 1,8 Varmvalseværker til bredbånd 11,8 11,2 7,6 9,8 8,4 Varmvalseværker til båndstål 0,9 0,4 0,3 0,2 0,3 Varmvalseværker til pladestål 2,7 2,0 1,9 1,9 1,1 Koldvalseværker til bredbånd 11,4 10,2 10,6 11,1 21,4 Andet 4,1 3,2 4,0 5,6 5,3 Subtotal Valseværker 40,8 36,6 33,2 37,3 43,2 Coating-anlæg 10,1 16,4 10,8 7,1 9,1 Elværker og andet 20,9 20,2 20,2 17,3 14,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (mio. ECU) 4 206, , , , ,9 i Investeringerne i Belgien er afsluttet, og der er planlagt udgifter i Sverige, først og fremmest med hensyn til koksovnsbatterier (ca. 12,5 mio. EUR i 2001). De maksimale produktionsmuligheder (MPM) for koks falder kontinuerligt fra 34,7 mio. tons i 1999 til 32,0 mio. tons i 2004 i overensstemmelse med de annoncerede lukninger i Det Forenede Kongerige og Tyskland og som følge af reduktionen af den mængde koks, der skal bruges til produktionen af 1 ton jern efter indførelsen af processen med indsprøjtning af kokspulver Sintringsanlæg Udgifterne til sintring og oparbejdning af malm falder i hele perioden fra 1999 (81,7 mio. EUR) til 2001 (62,7 mio. EUR). Betydelige stigninger er indberettet for 2000 i Italien (+ 23 mio. EUR) og i Frankrig (+ 11,7 mio. EUR) samt i mindre omfang i Det Forenede Kongerige (+ 1,1 mio. EUR). De maksimale produktionsmuligheder (MPM) forventes at falde til 119,1 mio. tons i Dette tal er blevet revideret i nedadgående retning i forhold rapporten fra sidste år Højovne Investeringerne i højovne er stadig store, ca. 300 mio. EUR. For 2000 kan der konstateres store investeringsudgifter i Sverige (99,5 mio. EUR) og store stigninger for 2001 i Frankrig (+ 63,5 mio. EUR), Italien (+ 47,6 mio. EUR) og Østrig (+ 34,5 mio. EUR). 21

22 V Udgifter, kategori A og B Jern- og stålindustrien, i alt EU-15 (fordeling efter anlægstype) (%) Faktiske udgifter Forventede udgifter Koksværker 16,9 13,7 12,0 17,0 19,4 22,6 Sintringsanlæg 8,8 15,8 11,9 9,0 7,5 13,3 Højovne 50,6 41,4 40,8 36,9 35,8 31,8 Oxygenstålværker 23,7 29,1 35,2 37,1 37,3 32,3 Subtotal Flydende fase integrerede anlæg % 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Mio. ECU 704,5 637,4 685,1 892,1 837,2 453,3 Valseværker til tykke og mellemtykke produkter 53,4 55,7 51,4 40,3 39,9 48,2 Valseværker til tynde produkter 19,9 27,4 25,0 33,8 37,1 24,8 Trådvalseværker 26,7 16,9 23,6 25,8 22,9 27,0 Subtotal valseværker lange produkter % 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Mio. ECU 221,4 378,7 366,1 364,4 335,6 214,5 Varmvalseværker til bredbånd 38,6 44,1 47,0 37,4 42,7 26,9 Valseværker til mellembrede og smalle bånd 1,1 3,5 1,8 1,4 0,9 0,8 Valseværker til pladestål 12,2 10,1 8,4 9,2 8,2 3,6 Koldvalseværker til bredbånd 48,1 42,4 42,8 52,0 48,2 68,7 Subtotal valseværker flade produkter % 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Mio. ECU 1 012, , ,9 905,7 933,3 994,1 Disse udgifter svarer til vedligeholdelse og/eller modernisering af produktionsanlæg (processer med indsprøjtning af kokspulver (ICP) og edb-systemer til styring af højovne) og til øgede foranstaltninger til miljøbeskyttelse. Produktionen af støbejern var i ,4 mio. tons, hvilket er en stigning på 1,4 mio. tons i forhold til det forudgående år, mens MPM endnu engang er blevet revideret i nedadgående retning til 106,1 mio. tons i Udnyttelsesgraden for anlæggene forblev dog med 86,4 % høj i Fig. 3: Maksimale produktionsmuligheder (MPM) for agglomereret malm og støbejern t Stålværker Investeringerne i stålværkerne er steget fra 537,1 mio. EUR i 1999 til 591,4 mio. EUR i 2000, hvilket svarer til en stigning på 21,5 %, der fordeler sig med 55,9 % på oxygenstålværkerne og 44,1 % på elektrostålværkerne. Det er Italien, Tyskland og Østrig, der med over 100 mio. EUR afsætter de største beløb. I 2001 regner man i Italien med udgifter på over 150 mio. EUR, i Finland med 132,7 mio. EUR, mens Belgien, Frankrig og Tyskland investerer beløb på over 50 mio. EUR. Den samlede stålproduktion i EU nåede i 2000 op på 162,5 mio. tons, hvilket er en stigning på 4,2 % i forhold til det forudgående år. Denne tendens gør sig gældende i alle medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige og Nederlandene, som har mindsket deres produktion mærkbart. Udviklingen i produktionskapaciteten for råstål er også blevet revideret lidt i nedadgående retning i forhold til forventninger Agglomereret malm 2003 Støbejern