Gennemgang af samarbejdsformer i det frivillige arbejde på det sociale område inden for kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemgang af samarbejdsformer i det frivillige arbejde på det sociale område inden for kommunerne"

Transkript

1 Gennemgang af samarbejdsformer i det frivillige arbejde på det sociale område inden for kommunerne Peter Bundesen Lektor, cand.mag. University College Lillebælt Socialrådgiveruddannelsen Må anvendes med kildeanvisning

2 Gennemgang af samarbejdsformer i det frivillige arbejde på det sociale område inden for kommunerne Af: Lektor, cand.mag. Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen Udgivet af projekt Rehabilitering på borgernes præmisser under Erhvervs- og Byggestyrelsens program for Brugerdreven Innovation Layout og tryk: one2one.dk Juni 2011 Kan downloades på Struktureringen af litteraturgennemgangen er lavet i et tæt samarbejde med lektor Allan Klitmøller. Han har også været idémand til de illustrerende figurer, som er blevet rentegnet af Pernille Bering. Litteratursøgningen er udført i samarbejde med bibliotekar Lars Bonde. Endelig har professor Lars Skov Henriksen været behjælpelig i forbindelse med litteratursøgningen.

3 Indhold Indledning... 4 Kommunalt samarbejde med de frivillige sociale foreninger med specielt sigte på frivilligpolitikken og frivilligkonsulenternes roller... 6 Frivilligcentre som samarbejdsinstanser for frivillige foreninger og kommunen... 9 De frivillige foreningers indsats i det frivillige sociale arbejde Kommunalt organiseret frivillighed Familien og de uformelle netværks indsats i forhold til det frivillige arbejde på området Virksomhederne rolle i forhold til det frivillige arbejde Opsamling Gennemgået litteratur: Bilag: Litteratursøgning Bilag: Materiale fra litteraturgennemgang om frivilligt socialt arbejde i kommunerne Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen 3

4 Indledning Jeg vil i fremstillingen fokusere på følgende samarbejdsområder i forhold til det frivillige sociale arbejde indenfor de enkelte kommuner: 1. Kommunalt samarbejde med de frivillige foreninger med specielt sigte på frivilligpolitikken og frivilligkonsulenternes roller. 2. Frivilligcentre som samarbejdsinstanser for frivillige foreninger og kommunen. 3. De frivillige foreningers indsats i det frivillige sociale arbejde. 4. Kommunalt organiseret frivillighed. 5. De uformelle netværks indsats i forhold til det frivillige arbejde på området. 6. Virksomhedernes rolle i forhold til det frivillige arbejde. Figur 1 illustrerer de samarbejdspartnere som spiller en rolle i forhold til den frivillige sociale indsats på det kommunale niveau. Imidlertid har parterne forskellige roller og vægt ved gennemgange af de forskellige samarbejdsområder. Det vil jeg søge at illustrere med de efterfølgende figurer. (Offentlige) kommune Organiserede frivillige Borger Virksomheder Uformelle netværk Figur 1. Samarbejdspartnere i frivilligindsatsen på det kommunale niveau. Til gennemgangen af de ovenfor nævnte samarbejdsområder vil jeg opstille en skabelon med nogle fælles punkter, som jeg vil bruge ved gennemgangen af de enkelte samarbejdsområder. Imidlertid vil det ikke være sådan, at alle punkter kan udfyldes ved hvert enkelt område. De fælles punkter i skabelonen er: Hvad har det pågældende samarbejdsområde at bidrage med i det frivillige sociale arbejde 4 4 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen

5 Bidrag til rekruttering af frivillige Interesser og værdier hos de frivillige Hvordan informeres brugerne om mulighederne bredt eller snævert Hvordan er kontakten mellem de frivillige foreninger og kommunen Hvad betyder kommunens opdelte struktur for samarbejde med de frivillige foreninger Hvordan bidrager samarbejdsområdet med at koble brugere og frivillige Der er ikke nogen tvivl om, at kommunernes større eller mindre finansieringsbidrag (som de er forpligtet til efter Servicelovens 18) til de frivillige sociale foreninger har betydning for samarbejdet. Imidlertid ligger det udenfor denne fremstillings rammer at inddrage finansieringsproblematikken her. I det følgende vil de overfor nævnte samarbejdsområder blive gennemgået ud fra punkterne i skabelonen. Grundlaget for gennemgangen er den litteratursøgning, som jeg har foretaget. Der er redegjort for denne gennemgang i bilag 1. Inden jeg påbegynder gennemgangen af samarbejdsområderne vil jeg først foretage nogle strukturelle og terminologiske tydeliggørelser. Når jeg i det følgende skriver frivillige henviser det til de personer, der udfører frivilligt arbejde. Frivillige foreninger er de som benytter frivillige og organiserer frivillig indsats. I disse kan der også være personer, som er almindeligt ansatte 1. Målgruppen for fremstillingen er både de, som er frivillige inden for området "socialt, sygdom og sundhed", og de som er (potentielle) modtagere af ydelser indenfor samme område. Afgrænsningen af området "socialt, sygdom og sundhed" er hentet fra den store frivillighedsundersøgelse fra , og hvad angår yderne af frivilligt arbejde på området er det opgjort til 6 % af den voksne danske befolkning, svarende til ca personer. I frivillighedsundersøgelsen er området underopdelt i to underområder: "socialt" og "sundhed, sygdom", som hver bidrager med 3 %. (Koch-Nielsen m.fl. 2005, 27) Ovenstående afgrænsning betyder at undersøgelsesfeltet ikke er det frivillige arbejde generelt (som også ifølge den store frivillighedsundersøgelse udføres af 35 % af den voksne befolkning) og frivillige foreninger. Det er de, der udfører det frivillige sociale arbejde (indenfor sundhed, sygdom og det sociale) og modtagerne af samme, som er genstand for denne gennemgang. Endvidere ses der kun på samarbejde indenfor kommunerne, hvorfor evt. betydning af regioner og statslig indsats på feltet ikke er medtaget. 1 For en nærmere definition af betydningen af frivillige organisationer/foreninger se Boje m.fl s Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen 5

6 Kommunalt samarbejde med de frivillige sociale foreninger med specielt sigte på frivilligpolitikken og frivilligkonsulenternes roller (Offentlige) kommune Organiserede frivillige Borger Virksomheder Uformelle netværk Figur 2 Hvad har området at bidrage med til det frivillige sociale arbejde Kommunernes bidrag til det frivillige arbejde består dels i en økonomisk støtte til frivillige sociale foreninger i kommunen og dels i et samarbejde med de frivillige foreninger. Til fremme af dette samarbejde har 63 ud af 98 kommuner vedtaget en frivilligpolitik (Gotthardsen 2009, 6), etableret frivilligråd i 55 % af kommunerne (Center for frivilligt socialt arbejde 2011, 37) og ansat frivilligkonsulenter til at organisere kommunens samarbejde med de frivillige foreninger. De seneste tal fra Årsrapport 2010 angiver, at 75 % af kommunerne oplyser at de har en vedtaget frivilligpolitik, og godt 1/3 af disse har revideret den i (Center for frivilligt socialt arbejde 2011, 35) Aktuelt er der frivillighedskonsulenter i ca. 60 kommuner. (Interview med Gotthardsen 2011) Imidlertid fylder det frivillige sociale arbejde organisatorisk ikke så meget i mange kommuner. I 57 % af kommunerne er der afsat under en fuldtidsstilling til opgaven. (Center for frivilligt socialt arbejde 2011, 44) Frivilligkonsulenternes opgave er dels at koordinere kommunens samarbejde med de frivillige foreninger og dels internt at koordinere kommunens interne samarbejde omkring den frivillige indsats. Nogle kommuner har også selv oprettet eller medvirket til oprettelse af frivilligcentre. Hertil kommer den kommunalt organiserede frivillighed, som vil blive behandlet under et selvstændigt punkt. På Center for frivilligt socialt arbejdes spørgsmål om hvad frivilligpolitikkens formål er, oplyser 48 % af kommunerne, at den danner ramme for opgave/rollefordelingen mellem kommunen og foreningerne, 71 % at den er en overordnet hensigtserklæring, 79 % at den er retningsgivende for tildeling af 18 midler, og 41 % at den udvikler visioner for det frivillige sociale arbejde (der var mulighed for flere svar) (Center for frivilligt socialt arbejde 2011, 36) 6 6 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen

7 Tre ud af fire kommuner tilkendegiver, at de har en form for formaliseret samarbejde med de frivillige sociale foreninger. (Ankestyrelsen u.å) I Center for frivilligt socialt arbejdes undersøgelse blev der også spurgt til det konkrete samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer: 56 % nævnte gensidige henvisninger, 70 % fælles arrangementer, 58 % vidensudveksling, 41 % fælles projekter, 38 % inddragelse i kommunens politikudvikling, 24 % opgavebaseret partnerskab og 21 % driftsoverenskomster (mulighed for flere svar) (Center for frivilligt socialt arbejde 2011, 40) I Mandag Morgen anføres det også at i langt de fleste tilfælde er kontakten mellem de frivillige foreninger og kommunen forankret i en bestemt forvaltning, og ansvaret i kommunen for samarbejdet er typisk lagt hos en enkelt medarbejder i denne forvaltning. Hvis kommunen har ansat en frivilligkonsulent er det almindeligvis hende som har denne opgave. (Mandag Morgen 2011, 40) Gotthardsen skelner mellem to typer samarbejde mellem kommuner og frivillige foreninger: Konkret samarbejde, som en eller flere frivillige sociale foreninger indgår med kommunens medarbejdere og institutioner i forhold til en specifik målgruppe og overordnet samarbejde eller hensigtserklæringer om udviklingen af det lokale frivillige sociale arbejde. Det vil sige samarbejde om frivilligpolitik, hensigtserklæringer, fastsættelse om kriterier for fordeling af 18 midler etc. (Gotthardsen 2009, 11-12) Gotthardsen pointerer at en kommunal frivillighedspolitik ikke i sig selv skaber samarbejde. Afgørende for samarbejde er dels velvilje til samarbejde og dels den personlige kontakt. Både foreningerne og kommunen skal ville samarbejde. Især er kommunens velvilje og anerkendelse af det frivillige sociale arbejde afgørende. Årsagen hertil er, at kommunen ofte fungerer som 'storebror' i samarbejdet. Den personlige kontakt er helt afgørende for etablering af samarbejdet. Erfaringen viser, at uformelt og formelt samarbejde opstår ud fra personlige kontakter. Det at møde hinanden, frivillige og kommunalt ansatte imellem, gør at man får lyst til at igangsætte konkret samarbejde. (Gotthardsen 2009, 28-29) Det er således også vigtigt, at samarbejde har en konkret karakter. Bidrag til rekruttering af frivillige Det fremgår ikke af det foreliggende materiale at kommunerne selv optræder som rekrutteringsinstans, når der ses bort fra den kommunalt organiserede frivillighed og den rekruttering, der kan ske gennem kommunale frivilligcentre. Hvordan er kontakten mellem frivilligcentre, frivillige foreninger og kommunen I Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes samarbejde med den frivillige verden og deres erfaringer med kvalitetsudvikling hæftede man sig ved følgende: Formalisering af samarbejdet med de frivillige foreninger har angiveligt en ressourcemæssig høj prioritering i kommunerne. Det kan ifølge kommunerne betale sig i relation til at sikre kvaliteten i 7 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen 7

8 projekter og aktiviteter. Centrale instrumenter i denne formalisering er en vedtaget frivilligpolitik, frivilligkonsulent (som kan bevæge sig på tværs i den kommunale organisation), frivilligcenter (som kan servicere foreninger og fungere som kontaktsted for borgere der ønsker at udføre frivilligt socialt arbejde) og den sociale vejviser. Ifølge de kommunale medarbejdere og politikere er der gode erfaringer med at håndtere snitfladen mellem det offentlige og de frivillige: Kommunerne har gode erfaringer med at inddrage de frivillige foreninger tidligt i planlægningen af aktiviteter. Det er vigtigt at foreningerne opnår en stærk følelse af ejerskab i relation til de iværksatte projekter og aktiviteter. Kommunerne understreger betydningen af, at både ansatte og frivillige er afklarede med hensyn til hvilke arbejdsområder og opgaver, de skal varetage. Dokumentation anvendes til kvalitetsudvikling af den frivillige indsats. Oplysningerne anvendes af kommunerne, som en slags monitorering af de frivillige projekter og aktiviteter. Ifølge kommunerne oplever foreningerne evalueringer dels som vejledning og dels som udtryk for en interesse for deres virke. (Ankestyrelsen 2009, 6-7) I Center for socialt entreprenørskabs undersøgelse opstiller man ud fra tre forskellige 'cases' kommuner tre forskellige måder/strategier, som kommunerne kan organisere samarbejdet med de frivillige foreninger på. Dels en mere formelt demokratisk tværfaglig tilgang, hvor de frivillige foreninger er repræsenteret i forskellige samarbejdsfora. Modsætningen til denne organisering er etablering af et netværksorienteret praksissamarbejde uden en formel organisering. Der satses på at sikre en praktisk samordning af de forskellige aktørers indsats på de konkrete områder. En mellemposition mellem de to førstnævnte (formelt demokratisk organisering overfor netværksorientering) er at kombinere den netværksstøttende praksis med en formel kontaktgruppe. (Center for socialt entreprenørskab 2007, 8-9) Gotthardsen redegør for at der i de kommunale medarbejderes holdninger og viden om de frivillige foreninger kan ligge en væsentlig barriere for samarbejdet mellem kommunen og frivillige foreninger. Kommunale medarbejdere kan have en skeptisk holdning til det arbejde som de frivillige organisationer laver. Blandt nogle kommunalt ansatte kan spores en afstandtagen fra, mistillid til eller mangel på accept af den frivillige sociale verdens arbejde, ressourcer og muligheder. Dette er særlig tydeligt i det mere konkrete samarbejde. Endvidere er det vigtig at de kommunale medarbejdere er opmærksomme på, at de frivillige løser opgaver på deres egne præmisser. De kan ikke blot sættes til det ene eller det andet.(gotthardsen 2009, 19-22) Omvendt kan de frivillige have en skepsis overfor kommunernes ansatte, usikkerhed om hvad man forpligter sig til om de kommunale motiver i samarbejdet. Endvidere er det også sådan at de frivillige organisationer er meget forskellige, hvorfor nogle har ressourcer mens andre ikke har ressourcer til at indgå i et tættere samarbejde med kommunerne. (Gotthardsen 2009, 22-24) 8 8 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen

9 Hvad betyder kommunens opdelte struktur for samarbejdet med de frivillige foreninger Gotthardsen anfører, at kommunernes opdelte struktur kan udgøre en væsentlig barriere for samarbejdet med de frivillige foreninger. De kommunalt ansatte har ofte et manglende kendskab til hvad de hver især laver i forhold til det frivillige arbejde. Fx har frivilligkonsulenten ofte ikke kendskab til, hvad de andre medarbejdere laver og den anden vej rundt er kendskabet også manglende i forhold til frivilligkonsulentens arbejde. Gotthardsen nævner, at erfaringerne viser, at man i et tematisk samarbejde om unge og misbrug i Tønder Kommune kom til at bruge en masse tid blandt de kommunalt ansatte på at lære hinanden at kende internt i kommunen. (Gotthardsen 2009, 15-19) Hvordan bidrager området med at koble brugere og frivillige Når vi fortsat ser bort fra den kommunalt organiserede frivillighed så melder litteraturer ikke noget herom. Frivilligcentre 2 som samarbejdsinstanser for frivillige foreninger og kommunen (Offentlige) kommune Organiserede frivillige Borger Virksomheder Uformelle netværk Figur 3. Hvad har område at bidrage med til det frivillige arbejde De første frivilligcentre opstod i slutninger af 1980'erne som en bestræbelse på at skabe meningsfulde aktiviteter på andre arenaer end på det traditionelle arbejdsmarked. Tanken var, at de skulle fungere som formidlingscentraler for frivilligt arbejde, hvor den som er interesseret i at arbejde frivilligt henvender sig til centralen, hvorefter ønskerne kanaliseres videre ind i frivilligverdenen. Imidlertid lykkedes dette ikke rigtigt, hvorfor mange af centrene igennem 1990'erne primært opbyggede brugerorienterede aktiviteter i huset, fx etablering af selvhjælpsgrupper. Også den senere udvikling tyder på at frivilligcentrene mere og mere arbejder 2 Gruppen 'organiserede frivillige' omfatter således både de frivillige, der er tilknyttet de frivillige foreninger, og de, som er frivillige i frivilligcentrene. Under pkt. 5 kommer der endnu en gruppe af frivillige, nemlig de kommunalt organiserede. 9 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen 9

10 på at blive lokale "knudepunkter" dvs. at de prioriterer deres ressourcer om at støtte og udvikle det eksisterende lokale foreningsliv. (Henriksen 2009, 16-17) Skov Henriksen oplyser, at der i 2009 var omkring 50 frivillighedscentre. Det er færre end før kommunalreformen, der trådte i kraft pr Reformen var en anledning til at reorganisere og sammenlægge frivilligcentre, så de kom til at passe bedre til den nye kommunale struktur. Der er en jævn geografisk spredning i centrenes placeringer, hvorfor frivilligcentre ikke kun findes i større byer. (Henriksen 2009, 16) De seneste tal er 54 frivilligcentre fordelt på lidt færre kommuner. (Center for frivilligt sociale arbejde 2011, 43) Et centralt formål med satspuljebevillingen til frivillighedscentrene i 2005 var, at den skulle gøre det nemmere for flere mennesker at finde adgang til frivilligt engagement. Dette var overvejende tænkt på den måde, at frivilligcentrene skulle fungere som rekrutteringscentraler i forhold til de frivillige foreninger. Imidlertid er dette mål ikke lykkedes, og frivilligcentrene har især styrket deres opgave ved at servicere eksisterende og nye frivillige foreninger (især inden for social- og sundhedsområdet). Frivilligcentrene er ikke lykkedes med at fungere som formidlere af frivilligt arbejde, som den vigtigste måde at styrke det frivillige engagement på. Selvom de ikke er afviser at påtage sig formidlingsopgaven, bliver den ikke prioriteret højt. Skov Henriksen skriver herom i sin evaluering af frivilligcentrene: "Ingen af de steder, jeg har besøgt, har da heller en omfattende formidling af frivillige målt i antal formidlinger pr. måned. Dette indtryk stemmer godt overens med, at den første delrapport i denne evaluering fandt, at langt de fleste frivilligcentre havde formidling af frivilligt arbejde med som en blandt flere aktiviteter ( ), mens den anden delrapport ( ) fandt, at mange af udviklingsprojekterne vurderede det som vanskeligt at realisere formidling af frivilligt arbejde i stor skala." (Henriksen 2008, citat fra 41) Overordnet prioriterer frivilligcentrene deres opgaver, dels i forhold til foreningerne og dels i forhold til de enkelte borgere, som et socialt mødested. Der er udpræget tale om en dobbeltstrategi, hvor man satser på begge dele. (Henriksen 2008, 30-31) I Skov Henriksens evaluering konkluderes der med følgende: Når frivilligcentrene fungerer godt, så løser de opgaverne med at: "- koordinere initiativer og aktiviteter på tværs af frivillige initiativer - koordinere initiativer og aktiviteter på tværs af offentlige og frivillige initiativer - øge kendskabet til og synligheden af frivilligt socialt arbejde og dermed lette tilgængeligheden for borgerne - øge kvaliteten af de lokale foreningers arbejde og dermed forbedre mulighederne for at rekruttere og fastholde medlemmer og frivillige Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen

11 - øge kendskabet og netværkene mellem de lokale foreninger og dermed lette foreningernes muligheder for at sætte nye initiativer i gang - hjælpe nye initiativer i gang - opfange lokale behov og kanalisere dem ud til øvrige foreninger samt opad til kommunen og offentligheden - opfange nye muligheder og prioriteringer (kommunale og statslige) oppe fra og kanalisere dem ud til foreningerne - lette foreningernes indgang til det offentlige, så de sjældnere møder barrierer og forhindringer - lette det offentliges indgang til det frivillige sociale arbejde, sådan at kontakten lettere etableres og udbygges - styrke partnerskaber mellem frivillige organisationer på den ene side og uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl. på den anden - medvirke til at formulere frivilligpolitikker, der anerkender det frivillige sociale arbejde og fastlægger rammer for samspillet mellem det offentlige og de frivillige foreninger." (Henriksen 2009, 90-91) Bidrag til rekruttering af frivillige Det er bemærkelsesværdigt at til trods for at der både i 1990'erne og ved satspuljebevillingen fra 2005 blev lagt vægt på, at frivilligcentrenes skulle være et sted, hvor man kunne henvende sig, hvis man ønskede at yde en frivillig indsat i en eller anden frivillig forening. Centrene skulle således formidle den potentielt nye frivillige videre ind i den frivillige verden. Imidlertid er dette formål aldrig blevet centralt i deres arbejde. Dette bekræftes af en undersøgelse af de norske frivillighedscentraler. Her viser det sig også, at de ikke har haft større succes med formidling af frivilligt arbejde til andre organisationer/ foreninger, mens det meget bedre er lykkedes for dem at formidle frivillige til deres egne aktiviteter. Endvidere oplyses det, at svagheden med ekstern rekruttering af frivilligt arbejde ikke kun gælder for frivillighedscentralerne i Norge, men også for centralerne i en række andre europæiske lande. (Dugstad/Lorentzen 2008, 29-36) Der synes således at tegne sig et mønster med at frivilligcentrene har vanskeligheder med at få en ekstern formidling af frivilligt arbejde til at fungere. Om årsagerne hertil kan kun gisnes. Måske kan den ligge i, at de frivillige ikke ønsker at se deres indsats som underkastet en arbejdsbørs men selv direkte vil vælge modtageorganisation af indsatsen. Forklaringen kan måske også være, at de, der er tilknyttet frivilligcentret, primært er interesserede i at rekruttere til egne aktiviteter. Hvordan er kontakten mellem frivilligcentre, frivillige foreninger og kommunen Frivilligcentrene strækker sig fra at været privat oprettede og drevne til at være kommunalt oprettede og drevne. Det betyder forskellige samarbejdsformer med kommunerne. De kommunalt "indlejrede" centre har umiddelbart nemmere adgang til brug af kommunale ressourcer, mens de fritstående bedre kan fungere som talerør og repræsentant for den frivillige verden overfor kommunerne. (Henriksen 2008, 16) 11 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen 11

12 Med kommunalreformen er nye og gamle frivillige foreninger kommet tættere på kommunen. Kommunerne skal nu i højere grad beskæftige sig med sundhedsfremme, som der også ligger en forebyggende indsats i. Samarbejdet drejer sig her om handicaporganisationer og patientforeninger, der tidligere primært var orienteret mod amterne. Kommunerne kan derfor se frivilligcentrene som en fælles indgang/bro til de frivillige organisationer, og som et redskab til at skabe "flere hænder" i den sociale og sundhedsmæssige opgaveløsning. (Henriksen 2008, 45-54). Tilsvarende ser de frivillige foreninger frivilligcentrene som en fælles indgang til kommunen og som en kilde til foreningsservice (praktisk hjælp, synliggørelse, samarbejde og netværksdannelse, konsulentbistand og projektvugge samt formidling). Hvordan bidrager området med at koble brugere og frivillige Både ved oprettelsen af de første frivillighedscentre og ved satspuljebevillingen i 2005 var det en central forestilling at frivillighedscentrene skulle føre frivillige foreninger og brugere sammen. Imidlertid er dette kun rigtigt lykkedes i forhold til centrenes egenaktiviteter, mens den eksterne formidling har ladet noget tilbage. Det ville være interessant nærmere at få undersøgt hvorfor denne koblingsfunktion hidtil har haft så store vanskeligheder med at lykkes. Derimod har centrene meget bedre lykkedes med at koble frivillige til deres egne interne aktiviteter. De frivillige foreningers indsats i det frivillige sociale arbejde (Offentlige) kommune Organiserede frivillige Borger Virksomheder Uformelle netværk Figur 4. Hvad har området at bidrage med til det frivillige arbejde Meget af det frivillige sociale arbejde udføres igennem frivillige foreninger. Bjarne Ibsen opererer med fire forskellige slags frivillige organisationer: foreninger, selvejende institutioner, almennyttige fonde og landsorganisationer. Han har ud fra forholdene i det tidligere Fyns Amt beregnet, at der på landsplan er ca. ca sundheds/sygdomsforeninger og ca foreninger der tager sig af social indsats og hjælp. Det er ca. 7 % af samtlige frivillige foreninger. (Ibsen 2006, 77) Bidrag til rekruttering af frivillige Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen

13 Bjarne Ibsen undersøger også frivillighedsgraderne inden for foreningerne. Her konstater han, at frivillighedsgraden (den andel af arbejdstimer i foreninger, der leveres af frivillige) generelt er bemærkelsesværdig høj: 91 % i gennemsnit. Især er den høj indenfor sundhed/sygdom og social indsats/hjælp, nemlig henholdsvis 92 % og 96 %. (Ibsen 2006, 85) Han undersøger også foreningernes opfattelse af om det er et stort problem at rekruttere nye frivillige. Totalt siger 20 % af foreningerne, at det er et stort problem. Her ligger sundhed/sygdom og social indsats/hjælp over gennemsnittet, med henholdsvis 25 % og 21 %. (Ibsen 2006, 87) Disse tal er dog ikke så bemærkelsesværdigt høje i forhold til den relativt store andel, der skal rekrutteres. I forhold til rekruttering af frivillige påpeger Skov Henriksen de mere gængse abstrakte motivanalysers begrænsninger, fx altruisme overfor egeninteresse. Han anfører: For at man kan undersøge, hvorfor nogle bliver frivillige og andre ikke, må der, ud over den abstrakte motivation, også inddrages forhold som: tilstedeværelsen af brugbare evner, at der ofte må være en konkret anledning og at der må være en organisatorisk struktur man kan indgå i. Det blev undersøgt på hvilken foranledning man er kommet ind i frivilligt socialt arbejde. Her angiver 53 % at de blev opfordret/ valgt til det, mens 56 % angiver "interesse eller pårørendes situation". Man kunne angive flere årsager. Dette angiver, at ansigt-til-ansigt invitationer er langt mere effektive end mere upersonlige appeller (Henriksen 2005, 98) Dette bekræftes også af, at kun 6 % angav annoncering som anledning til at gå i gang med frivilligt arbejde. Ej heller 'tid til overs' er nogen udbredt anledning til at komme i gang. Den begrundelse var også på 6 % (Henriksen 2005, 99). Der var en bemærkelsesværdig forskel i rekruttering af unge og de lidt ældre, idet de unge melder sig af interesse mens de ældre primært skal opfordres eller vælges. (Disse oplysninger er opgjort for samtlige frivillige, og ikke kun de som arbejder med social frivillighed) (Henriksen 2005, ) I fortsættelse af rekrutteringsproblematikken undersøger Skov Henriksen de frivilliges overvejelser om at stoppe som frivillig. Indenfor det frivillige sociale område (sundhed, sygdom, socialt) havde 4 % besluttet sig for at stoppe og 21 % overvejet at stoppe. I undersøgelsen prøvede Skov Henriksen også at finde frem til, hvad der modvirker denne 'træthed' i forhold til det frivillige arbejde. Det viste sig, at muligheden for kurser ikke modvirker trætheden. Dette gælder også for støtte supervision og at få dækket udgifter i forbindelsen med frivilligt arbejde. (Henriksen 2005, ) Der er betydeligt flere frivillige på det sociale område, der oplever, at der er kommet flere krav end frivillige, som oplever færre krav (hhv. 29 % og 4 %). Imidlertid anså langt de fleste dette som en fordel. Den helt dominerende grund til at stoppe var 'har ikke tid', som var på 67 % af de 'trætte' (de som enten ville eller overvejede at stoppe). Her er det især de yngste grupper der savner tid. (Henriksen 2005, ) Herudfra kan man drage den slutning, at man ikke bliver frivillig blot fordi man har for meget tid, men i høj grad holder op pga. mangel på tid. Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med rekrutteringsbasen for frivilligt arbejde er, hvorfor man ikke er frivillig. Derfor undersøgte Skov Henriksen også dem, der aktuelt ikke er frivillige (Denne 13 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen 13

14 andel omfatter altså ikke blot området for frivilligt socialt arbejde men hele frivillighedsområdet) Det drejer sig om ca. 2/3 del af den voksne befolkning. Heraf havde de 44 % tidligere været frivillige, mens 56 % aldrig har været frivillige. I gruppen af ikke-aktuelt frivillige angav 66 %, at de ikke have tid eller hellere ville bruge tiden på noget andet. 17 % angav ingen interesse og 11 % angav, at de ikke var blevet spurgt/opfordret. 3 (Henriksen 2005, ) Børn og fuldtidsjob var de mest udbredte begrundelser for ikke at have tid. Der er et tydeligt socialt mønster i hvem, der angiver, at de ikke er blevet spurgt. Det er dem med korteste uddannelser, laveste indkomster, udenfor arbejdsmarkedet og/eller med et ikke vestligt fødeland. (Henriksen 2005, ) I betragtning af at regeringen i sin nationale civilsamfundsstrategi har en målsætning om at få frivillighedsprocenten op på 50 % (fra frivilligundersøgelsens 35 %, I Årsrapport 2010s undersøgelse er tallet hele 43 %) rejser ovenstående spørgsmålet om, hvilke muligheder der er for at udvide rekrutteringsbasen som frivillig. Der var ganske vist 11 % af den for nærværende ikkefrivillige andel af befolkningen (2/3 af den samlede befolkning) som bruger som begrundelse for ikke at være frivillig, at de ikke er blevet spurgt. Dette kunne tyde på en øget rekrutteringsmulighed, idet undersøgelsen også peger på, at det at blive opfordret er væsentligt for rekrutteringen som frivillig. Imidlertid skal man nok passe på ikke at overvurdere de øgede rekrutteringsmuligheder. Den store gruppe af dem, der igen er holdt op med at være frivillige angav manglende tid, og den store andel af de ikke-frivillige angiver, at de ikke har tid eller hellere vil bruge deres tid på noget andet. Samtidig skal man også være opmærksom på at, de frivillige på det sociale område har en anden sammensætning end det almindelige for de frivillige. De er generelt ikke så uddannede, de er ældre og i højere grad kvinder. Med de øgede ældreårgange skulle dette give mulighed for at øge ressourcerne, men samtidig skal man nok også være opmærksom på at de enkelte frivilliges kapaciteter er mere begrænsede. Endelig øges, ifølge den periodiske Værdiundersøgelse, den befolkningsmæssige andel af frivillige indenfor det sociale og sygdoms/sundhedsområdet fortsat. Samlet set var andelen i % mod 9 % i (Torpe 2011, 233) Center for frivilligt socialt arbejdes nyeste undersøgelse angiver, at hele 18 % har udført frivilligt socialt arbejde inden for det sidste år. Næsten det samme antal som er frivillige indenfor kultur, idræt og fritid. Selvom der nok ikke er tvivl om at antallet af frivillige indenfor området er stigende 3 Dog oplyser 45 % af de ikke aktuelt frivillige, at de kunne tænke sig at deltage i frivilligt arbejde, hvis nogen bad dem om det. (Boje m.fl. 2006, 67) I Årsrapport 2010's undersøgelse er dette tal oppe på 68 % (Center for frivilligt socialt arbejde 2011, 27) Man kan overveje hvor meget dette svar er udtryk for politisk korrekthed eller reel vilje. 4 Opgørelsesmetoden her er lidt anderledes end i Frivillighedsundersøgelsen Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen

15 forekommer dette tal noget usandsynligt, og kan skyldes det meget store svarbortfald (som nok er systematisk) i undersøgelsen. (Center for frivilligt socialt arbejde 2011, 23,57) Interesser og værdier hos de frivillige (hvad vil de frivillige og frivillige foreninger gå med til) Bjarne Ibsen laver en typologi af de frivillige foreninger, som kan formodes at have en væsentlig betydning for samarbejdsformer og samarbejdsmuligheder med det offentlige. Ibsen inddeler foreningerne i fire kategorier efter deres syn på deres egen rolle. Inddelingsdimensionerne er: Konfliktorienteret versus konsensusorienteret samt medlemsorienteret versus samfundsorienteret. Hermed får han konstrueret fire forskellige foreningstyper, som fremgår af nedenstående diagram (Ibsen 2006, 88): Konfliktorienteret Konsensusorienteret Medlemsorienteret Interesseforeninger: Civilsamfundet som interessekamp Aktivitetsforeninger: Civilsamfundet som social mødeplads Samfundsorienteret Idébestemte foreninger: Civilsamfundet som idekamp Lokalforeninger: Civilsamfundet som social integration Bjarne Ibsen placerer sundheds/sygdomsforeningerne som karakteristiske medlemsorienterede interesseforeninger, mens social indsats- og hjælpeforeninger gennemgående er karakteriserede som lokalforeninger, som er mere bredt civilsamfundsorienteret, og derfor også mere konsensusorienterede. (Ibsen 2006, 114). Hvis denne opdeling holder, betyder det også forskellige samarbejdsbetingelser med det offentlige. Sundheds/sygdomsforeninger vil i højere grad fokusere på deres egne medlemmers interesser og være villige til at konflikte for at få dem sat igennem, mens de sociale foreninger meget mere vil være orienteret mod konsensus og samfundsorientering. Dog er der også enkelte foreninger på dette område, som er konfliktorienterede fx retshjælpsforeninger. Ud fra dette kan det sluttes, at foreningernes samarbejde med kommunerne vil være forskelligt. Sundheds/sygdomsforeningernes samarbejde vil i højere grad være konfliktpræget end de sociale foreningers, der meget mere vil være præget af en konsensussøgning. I Center for frivilligt socialt arbejde spurgte man organisationerne hvad de anså som deres hovedsigte er: 22 % oplyser at det var at være serviceydere fx at levere hjælpearbejde, sundhedsydelser, rådgivning, 33 % oplyste at det var at være fortalere fx at gøre opmærksom på og varetage bestemte gruppers interesser, for 25 % var sigtet at organisere aktiviteter for egne medlemmer/brugere. (Center for frivilligt socialt arbejde 2011, 9) Dette indikerer, at selve interessevaretagelsen står forholdsvis stærkt i foreningernes bevidsthed. Hvordan er kontakten mellem frivillige foreninger og kommunen. 15 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen 15

16 Gotthardsen pointerer som allerede nævnt at en kommunalt vedtaget frivillighedspolitik ikke i sig selv skaber samarbejde. Afgørende for samarbejde er dels velvilje til samarbejde og dels den personlige kontakt. Både foreningerne og kommunen skal ville samarbejde. Her viste Bjarne Ibsens undersøgelse at viljen til samarbejde hos de frivillige foreninger kan variere alt efter deres forskellige karakter. (se ovenfor) Gotthardsen pointerer at især er kommunens velvilje og anerkendelse af det frivillige sociale arbejde er afgørende. Årsagen hertil er, at kommunen ofte fungerer som 'storebror' i samarbejdet. Gotthardsen påpeger også, at den personlige kontakt er helt afgørende for etablering af samarbejdet. Erfaringerne viser at uformelt og formelt samarbejde opstår ud fra personlige kontakter. Det at møde hinanden, frivillige og kommunalt ansatte imellem, gør at man får lyst til at igangsætte konkret samarbejde. (Gotthardsen 2009, 28-29) Det er således også vigtigt, at samarbejde har en konkret karakter. Center for socialt entreprenørskab beskriver fire centrale områder for samarbejde mellem de frivillige foreninger og det offentlige. Inden for sundhedsområdet ses en række aktiviteter, som ofte er tæt relateret til kommunernes nye ansvar for sundhedsfremme. Fx har patientforeningerne til huse i kommunens sundhedscenter og de laves fælles aktiviteter med kommunen. Som en form for betaling herfor, står foreninger for en åben rådgivning. På ældreområdet er der ofte tale om mindre samarbejdsprojekter, der især er forankret i kommunernes plejecentre. På integrationsområdet er der ofte en tæt kontakt mellem kommunens integrationskoordinator, integrationskonsulenter og de frivillige foreninger der beskæftiger sig med integration. I Høje- Taastrup samarbejder integrationskonsulenterne med en frivillig idrætsforening i Taastrupgård området. Indenfor det sociale område er Team Udsatte et eksempel i Randers, som udreder og laver handleplaner for borgere i forhold til bolig, beskæftigelse, netværk, fritid og sundhed. Teamet forsøger at matche borgerne med rette støttepersoner både i det kommunale system, men også bland frivillige, der skal sikre borgerens rettigheder og støtte borgeren med det han har brug for. Imidlertid kan socialarbejderens relationsarbejde i nogle tilfælde vanskeliggøres ved tilstedeværelsen af en frivillig bisidder.(center for socialt entreprenørskab 2007, 14-17) Der rapporteres gennemgående om et betydeligt samarbejde parterne imellem. Dog rejser rapporten et advarselsflag: "Jo mere de frivillige får at lave (i samarbejdet) jo mindre tid er der til det som interesserer dem." (Center for socialt entreprenørskab 2007, 33) Hvad betyder kommunens opdelte struktur for samarbejde med de frivillige foreninger Som tidligere nævnt påpeger Gotthardsen, at kommunens opdelte struktur udgør en væsentlig barriere for samarbejdet med de frivillige foreninger. De kommunalt ansatte har ofte et manglende kendskab til, hvad de hver især laver i forhold til det frivillige. Fx ved Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen

17 frivilligkonsulenten ofte ikke, hvad de andre medarbejdere laver og den anden vej rundt er kendskabet også mangelfuldt i forhold til frivilligkonsulentens arbejde. (Gotthardsen 2009, 15-19) Hvordan bidrager området med at koble brugere og frivillige Litteraturmæssigt er dette underbelyst. Dog må det antages at vilkårene er noget forskellige for hhv. sundheds/sygdomsforeninger og sociale indsats- og hjælpeforeninger. Ved sygdomsforeningerne er brugerne formodentlig også medlemmer af de pågældende foreninger, mens den sociale indsats i en helt anden grad rækker ud mod ikke foreningsaktive borgere, som har et behov der ikke på det personlige plan er foreningsmæssigt rammet ind. Kommunalt organiseret frivillighed Kommunalt organiserede frivillige (Offentlige) kommune Borger Virksomheder Organiserede frivillige Uformelle netværk Figur 5 Hvad har det pågældende område at bidrage med i det frivillige arbejde Det som karakteriserer den kommunalt organiserede frivillighed er, at de frivillige er direkte knyttet til en eller flere kommunale institutioner fx plejehjem eller børnehave. Frivillige foreninger indgår ikke som et formidlende led mellem den frivillige og modtageren af ydelsen. Men af praktiske grunde organiserer denne kommunale frivillighed sig ofte i endnu en frivillig forening, idet de frivillige tilknyttet en kommunal institution knytter sig sammen i en forening, fx Plejecentret Tusindfryds venner. Dette skyldes bl.a. at betingelserne for frivillige, der er på dagpenge eller efterløn er mere restriktive, når indsatsen er direkte kommunalt organiseret end gennem en forening. Det som dette område bidrager med er altså at levere en frivillig indsats inden for offentlige sociale institutioner. Der er ikke nogen samlet opgørelse af hvor omfattende den kommunalt organiserede frivillighed er. Imidlertid angiver Årsrapport 2010, at 29 % af kommunerne oplyste, at de løbende benytter kommunalt organiserede frivillige. Det er primært indenfor 17 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen 17

18 ældreinstitutioner (90 %), men også i et betydeligt omfang indenfor bosteder, krisecentre o.l. for udsatte mennesker. (Center for frivilligt socialt arbejde 2017, 45-46) Den centrale problematik bliver derfor samspillet mellem de frivillige og de kommunalt ansatte personalegrupper. Spørgsmålet bliver at finde frem til hensigtsmæssige samspilsformer i forholdet mellem de frivillige personer og de kommunale institutioner og deres personale. Det drejer sig om hvordan de frivillige bør organiseres og opgaverne fordeles mellem disse indbyrdes og mellem frivillige og ansatte. Lundgaard Management opstiller forskellige modeller for de frivilliges organisering: I selvsupplerende og selvstyrende teams I teams med kommunal ansat koordinator Institutionen styrer projektet og melder ud i en plankalender hvor de frivillige kan melde sig Ud fra indsamlede oplysninger tager institutionen stilling til hvilke ressourcepersoner den vil inddrage til givne opgaver De frivillige vælger selv en teamkoordinator i deres midte Der planlægges årligt 1-2 teamperioder i institutionen Institutionen har en fast kontaktperson til hver af de frivillige. (Lundgaard Management 2011, 27) Ud fra disse punkter kan man sige at spørgsmålet om for meget eller for lidt struktur er et gennemgående tema i organiseringen af de frivillige. Derfor anbefaler rapporten en systematisk afstemning af parternes gensidige forventninger og etablering af klare rammer. (Lundgaard Management 2011, 26) Rapporten nævner også, at der er grænseflader mellem de ansattes og de frivilliges opgaver. Det kan angiveligt løses gennem aftaler om spilleregler enten løbende eller nedskrevne. (Lundgaard Management 2011, 18-20) Bidrag til rekruttering af frivillige Det påpeges i Lundgaard-rapporten, at kommunerne skal være opmærksomme på at kommunalt organiseret frivillighed kræver brug af ressourcer i kommunen. "Der skal investeres i tid for at rekruttere og fastholde frivillige." (Lundgaard Management 2011, 25) Lundgaard-rapporten angiver, at erfaringerne peger på at: "Personlig opfordring kombineret med at man har haft tilgang til området som pårørende, er den vigtigste rekrutteringsmåde. Det er også den måde, som man kender fra fritids- og foreningslivet. Invitationer til åbent hus og informationsmøde - og interesse via lokal medieomtale er andre tilgange. Herefter har der i vidt omfang været tale om selvsupplering. Dette bekræfter, at det er den personlige kontakt, netværket og det at blive opfordret, der har størst betydning. (Lundgaard Management 2011, 33) I rapporten anføres, at visitering af de frivillige har ikke været noget nævneværdigt problem. Dog kan det antages, at der måske er sket en form for uformel visitering Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen

19 Hvordan er kontakten mellem de frivillige foreninger og kommunen Hele pointen i kommunalt organiseret frivillighed er at kommunerne etablerer frivilligheden uden om de traditionelle frivillige foreninger. Der er tale om en individuel orientering, der direkte retter sig mod enkeltindivider og deres ansvarsfølelse i forhold til samfundet. I Mandag Morgen oplyses det, at en række kommuner inddrager borgerne direkte uden at de behøver at være medlem af en frivillig forening. Fx kan det anføres, at Roskilde kommune har gode erfaringer med en mentorordning for udsatte unge, som den selv organiserede. (Mandag Morgen 2011, 39-40) Styringen af den frivillige indsats gøres til et kommunalt anliggende. Der synes i kommunerne også at være en kritik af de frivillige foreninger for at være for statiske. Således skriver Knud Aarup fra Randers Kommune, at de frivillige organisationer bør revitaliseres. For mange frivillige sociale organisationer gælder, at de i vid udstrækning har fundet deres plads og arbejder med den tilbudsportefølje som de en gang har fået etableret. Fx ligner deres årsrapporter i høj grad de offentlige virksomheders rapporter. Der er ikke noget der kan støde nogen. De er kort sagt kedelige og driftsorienterede. Revitaliseringen bør for det første bestå i, at der sker en udvikling af viden og metoder i den sociale indsats, og for det andet, at de bliver en tydelig stemme i, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig. (Aarup 2010, ) I Lundgaard-rapporten opstilles en række tommelfingerregler for organisering af og information til kommunalt organiserede frivillige: a) Vær tydelig om ansvar og roller b) Introduktion af de frivillige c) Sammenhæng til arbejdspladsens overordnede værdier d) Overvej forskellige modeller for selvorganisering af de frivillige e) Undgå for mange møder f) Husk: Frivillige er frivillige af lyst g) Inviter de frivillige til fælles aktiviteter med medarbejderne h) Vær tydelig om den ledelsesmæssige forankring (Lundgaard Management 2011, 28) Imidlertid er den kommunalt organiserede frivillighed også blevet problematiseret. Et centralt spørgsmål i Koch-Nielsen og Michaelsens undersøgelse af kommunalt organiseret frivillighed var om de frivillige kan have en autonom rolle eller om de bliver underordnet det kommunale hierarki. Her er erfaringerne fra de tre cases som rapporten gennemgår (et plejecenter, en servicebutik (primært råd og vejledning) og en varmestue) ret forskellige. I den første case om frivillige på et plejecenter havde de frivillige udviklet deres egen organisation, som havde stor autonomi i forhold til det kommunale hierarki. Hvis der her var tale om hierarki var det indenfor gruppen af frivillige, hvor ildsjælene var dominerende. I den anden case om frivillige i en servicebutik var dette ikke tilfældet. Den kommunale koordinator forsøgte at styre de frivillige ved at sætte grænser for, hvilke aktiviteter de måtte deltage i. Samtidig gav de frivillige udtryk for at nye initiativer kom fra 19 Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen 19

20 koordinatoren, men deres egne ikke kom nogen vegne. I den tredje case om en varmestue blev der ikke skelnet mellem de frivillige og ansatte i løsningen af de daglige opgaver, men lederen satte grænser for, hvad de ansatte måtte og ikke måtte i forhold til brugerne, og der var ikke selvstændige initiativer til nye aktiviteter blandt de frivillige. Spørgsmålet er imidlertid om forskellen i de frivilliges autonomi er betinget af organisationsformen (kommunal vs. frivillig organisation), af karakteren af de opgaver der skal løses eller af forskelle i ledelsesstil. (Koch- Nielsen/Michaelsen 2003, 29-30) De refererede cases indikerer, at lederstil spiller en ikke uvæsentlig rolle. I forlængelse af casestudierne bad forfatterne tre personer fra frivilligverdenen fungere som en referencegruppe og ud fra casene diskutere nogle problematikker omkring kommunalt organiseret frivillighed. Her var holdningen altovervejende skeptisk. De organisatoriske forhold. Her er der et dilemma. En indordning i det kommunale hierarki truer frivilligheden autonomi, men på den anden side kan denne frivillighedens autonomi true borgerne retssikkerhed. Konkurrence mellem de frivillige foreninger og kommunerne om den frivillige arbejdskraft. Her var opfattelsen at udbuddet er fleksibelt hvorfor denne konkurrence er mindre vigtig. Det frivillige sociale arbejde som kritisk modmagt. Der var bred enighed om at denne funktion er stærkt truet, når den frivillige indsats er kommunalt organiseret. (Spørgsmålet er imidlertid, hvor megen realitet der er i denne modemagtsforståelse. Der er nok mere tale om en bredere eller mere snæver interessevaretagelse (min anmærkning)). Brugervinkel. Samlet mente man, at kommunal frivillighed kan få negative konsekvenser for brugerne. Dels er frivillige selektive, og dels kan brugerne ikke skelne mellem frivillige og ansatte, hvilket truer deres retssikkerhed. Frivillighedspleje. Opfattelsen var, at de tre cases viser en ringe grad af frivillighedspleje fra kommunen side. Frivilligt arbejde som værdibaseret eller instrumentelt baseret. Gruppen konklusion her er noget uafklaret. De kommunale ressourcer. Opfattelsen er her at de tre cases ifølge kommentatorerne viser, at kommunerne har en fejlagtig opfattelse af det frivillige arbejdes potentiale. De frivillige kan ikke erstatte personalet og ikke være en reserveressource. Samtidig må kommunerne være indstillet på at det ikke er gratis at inddrage frivillige. Det frivillige arbejdes omdømme. Der var en frygt for at den kommunale organisering ville betyde at det frivillige arbejdes gode ry ville lide skade. Kommunal frivillighed fra den enkelte frivilliges perspektiv. Der blev udtrykt frygt for at de frivillige ved kommunal frivillighed i stigende grad vil blive pålagt opgaver, der ligger udenfor deres kompetencer. (Koch-Nielsen/Michaelsen 2003, 29-43) Hvordan bidrager samarbejdsområdet med at koble brugere og frivillige Peter Bundesen, University College Lillebælt, Socialrådgiveruddannelsen

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 BALLERUP KOMMUNE Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 2013 P A R K V E J 1 0, 2750 B A L L E R U P Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Værdier i hverdagen... 3 1.2 Om denne frivilligpolitik...

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Bjarne Ibsen. Syddansk Universitet

Bjarne Ibsen. Syddansk Universitet Foreningslivet i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad er en frivillig organisation? Definition af frivillige, non-profit organisationer Organisationer,

Læs mere

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen om løsning af konkrete opgaver Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Partnerskaber mellem foreningslivet

Læs mere

Frivilligpolitik for Seniorområdet. Frivilligpolitik. for Seniorområdet i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik for Seniorområdet. Frivilligpolitik. for Seniorområdet i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Seniorområdet i Hedensted Kommune 1 2 Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Det mangfoldige foreningsliv i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad er en frivillig / nonprofit organisation? Definition af frivillige, non-profit

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Barrierer og udviklingsmuligheder. Samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer om socialt arbejde

Barrierer og udviklingsmuligheder. Samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer om socialt arbejde Barrierer og udviklingsmuligheder Samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer om socialt arbejde INDHOLDSFORTEGNELSE Skab klarhed i den kommunale organisering... 4 En frivillighedspolitik kan

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kulturelle tilskud. Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud

Kulturelle tilskud. Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud Kulturelle tilskud Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud Kulturelle tilskud rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål at styrke, synliggøre og

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: 12.00-13.00 STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige Netværk om kvinder Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige I de

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere