Hvad forstår vi ved hermeneutik?
|
|
- Robert Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad forstår vi ved hermeneutik? - en videnskabsteoretisk undersøgelse af Hans-Georg Gadamer og Paul Ricoeurs opfattelser af hermeneutik-begrebet. Studium Generale opgave 2005 af Peter Sejersen
2 1. Indledning Den filosofiske hermeneutik Hermeneutik metode eller sandhed? Hermeneutikkens muligheder og grænser Tekst og fortolker Afrunding Litteraturliste
3 1. Indledning Op gennem kritik- og filosofihistorien har begrebet hermeneutik antaget mange former. Jeg vil i denne opgave belyse to af de nyere opfattelser af begrebet, og derved forsøge at vise nogle af de komplikationer og muligheder hermeneutikken rummer. Den første position vil være Hans-Georg Gadamer ( ), og hans etablering af en filosofisk hermeneutik med værket Sandhed og Metode fra Anden position er den franske filosof Paul Ricoeur ( ), der gennem forskellige essays og bøger nuancerer diskussionen, og forsøger at skabe dialog mellem de eksisterende modsætninger. Disse to filosoffer har begge en meget omfattende teoretisk bredde, og er derfor også noget besværlige at arbejde med indenfor denne opgaves korte omfang. Dette problem vil jeg omgå ved at lave specifikke nedslag i deres teorier og derved etablere nogle konkrete fikspunkter at arbejde ud fra. Jeg vil således ikke beskæftige mig med deres overordnede filosofiske rammer, men i stedet fokusere på de steder, der har særlig relevans for denne opgaves problemstilling, hvilket er hermeneutikken og dens opgave, muligheder og begrænsninger. Der vil i alt være fire nedslag, som tilsammen vil være med til at danne et billede af, hvorledes hermeneutikken er positioneret indenfor dette konkrete videnskabsteoretiske område. Første fokus vil være på de to filosoffers overordnede tilgang til emnet. Herefter vil jeg se på deres syn på metodens betydning for hermeneutikken. Som en tredje ting vil jeg kommentere på deres opfattelser af hermeneutikkens muligheder og grænser. Endelig slutter jeg af med en undersøgelse af det forhold mellem sag og fortolker, som begge arbejder med. Opgaven vil således være opdelt i afsnit med hver deres fokus, hvor jeg tager udgangspunkt i Gadamers teori og efterfølgende Ricoeurs. Sammenligninger og diskussioner mellem de to vil derfor være indlagt løbende. På den måde er forsøget at anskueliggøre nogle af de spændinger og forskelligheder, der er mellem de to, og samtidig introducere deres overvejelser over hermeneutikken. 3
4 2. Den filosofiske hermeneutik Både Gadamer og Ricoeur etablerer deres filosofiske betragtninger ud fra Heideggers teori om væren. Groft opridset, så indvarsler Heidegger med Sein und Zeit (1927) en filosofisk hermeneutik, der adskiller sig fra tidligere tiders psykologiske, historiske og sproglige tilgang. Gennem en spørgen til væren, mener Heidegger, at vi kan komme frem til en fundamental forståelse. Han vil fjerne enhver snak om subjekt og objekt til fordel for en væren og en til-væren. På den måde bliver fortolkning en begivenhed, der altid finder sted, og forståelsen bliver [ ] en grundlæggende måde at forholde sig til verden på. 1 Forståelse er altså tosidet, men ikke opdelt, eftersom det drejer sig om både verden og væren-i-verden. For Heidegger er hermeneutikken således en udløber af denne grundlæggende forståelse, og beskæftiger sig derfor ikke blot med sproglige genstande. Dette betegnes som hermeneutikkens ontologisering. 2 Det er denne filosofi Gadamer og Ricoeur arbejder videre ud fra, dog ikke på helt de samme vilkår. Gadamer (som var elev af Heidegger) fremsætter i Sandhed og Metode en hermeneutik [ ] der er en teori om fortolkningen af væren (verden) gennem den sprogligt formidlede tradition. 3 På den måde vender Gadamer blikket mod det sproglige univers, for derved at vise hvorledes dette også kan være med til at formulere en spørgen til væren. Al sprog er menneskelige ytringer, og rummer derfor en sandhed om væren, men samtidig er den dog noget fremmed, hvilket er positivt for Gadamer: Skriften er det mest fremmede og det mest forståelseskrævende, der findes. [ ] Skrift og litteratur er ånden i dens mest fremmede, udvendiggjorte forståelighed. 4 På den måde er skriften en unik måde at få indblik i det værendes verden, og derfor kan fortolkningen af tekster markere og spørge til dette forhold. Dette gælder dog ikke kun skrift men sprog i det hele taget: [ ] sproget er den midte, hvor jeg og verden forenes, eller bedre: det, der fremstiller deres oprindelige samhørighed. 5 Således gælder Gadamers undersøgelse alle sproglige ytringer, idet de er med til at pege tilbage på sin afsender og derved sige noget om denne. Alligevel repræsenterer nedfældet sprog dog et særligt interessant perspektiv: Skriftligheden er et vidnesbyrd om, at sproget kan løsrive sig fra talen. I skriftlig form er alt overleveret 1 Gulddal og Møller i Hermeneutik en antologi om forståelse s Ibid. s Kemp i Tid og Fortælling introduktion til Paul Ricoeur s Sandhed og Metode s Ibid. s
5 samtidig med enhver nutid. 6 Gadamer benævner således skrift, som noget der er løsrevet fra talen, og dermed også autonomt; teksten får sin egen tidslighed, og kan på den måde stå i direkte forbindelse med læserens tidslighed. Herved bliver teksten (ligesom talen) en begivenhed, og der er mulighed for den horisontsammensmeltning, Gadamer mener, er helt central for forståelsen 7. Det er i sproget, væren kommer til syne; ordet åbner op, belyser det tildækkede. 8 Ricoeur inddrager også al sproglighed i sin hermeneutik, med indførelsen af et bredt tekstbegreb. Han skelner i forlængelse af den franske lingvist Émile Benveniste ( ) mellem sprog og diskurs, hvor sproget svarer til tegnets verden og diskursen til sætningens. Han tager udgangspunkt i sidstnævnte, og konstituerer et diskursbegreb med mange facetter. Diskurs er som Gadamers skrift en begivenhed, der virkeliggøres i nutiden. Desuden handler den altid om noget, og udsiges af nogen - en diskurs er altid henvendt. Kort sagt så forudsætter en diskurs: [ ] at nogen bruger sproget til at sige noget til noget om noget. Den er altså dialogisk. 9 Denne diskursteori danner efterfølgende ramme om hans overvejelser over hermeneutikken, som på den måde bliver meget sprogligt funderet. I forlængelse heraf bliver den strukturalistiske tekstanalyse en nødvendighed for at opnå forståelse. Ricoeur viser, at denne metode ikke blot er en forklaring af tekstens struktur, men også altid må vise hen til afsenderen og dermed mennesket og væren. Mennesker vil altid bruge sproget som udtryk for at sige noget om noget; i den forstand er der ingen sætning uden reference, uden henvisning til en virkelighed eller en verden, som man taler om. 10 Derfor er det nødvendigt at gå strukturelt til værks, men også at sætte tekstens formelle træk i forhold til den situation man befinder sig i som fortolker: [ ] det, der virker mest modsat subjektiviteten, og som strukturanalysen bringer frem som selve tekstens tekstur, er netop det medium, der er vores eneste mulighed for at forstå os selv. 11 På den måde kan den rigtige omgang med tekster, ifølge Ricoeur, vise os noget om vores egen tilværelse. Kort sagt: i den hermeneutiske refleksion eller i den refleksive hermeneutik er konstitueringen af selvet og konstitueringen af meningen samtidige Ibid. s Uddybes i afsnit 3 8 Arne Jørgensen i indledningen til Sandhed og Metode s. xxvii 9 Hermansen og Rendtorff i En hermeneutisk brobygger s Kemp s Distanceringens hermeneutiske funktion i En hermeneutisk brobygger s Hvad er en tekst? i Hermeneutik en antologi om forståelse s
6 Både Gadamer og Ricoeur vil altså vise, hvor central en disciplin hermeneutikken er, ikke bare indenfor tekstkritikken/ litteraturen, men i lige så høj grad indenfor selve ontologien. Hermeneutikken kan hjælpe os med at stille de spørgsmål Heidegger mener, er så vigtige i forhold til vores væren-i-verden. Derfor kan man sige at deres projekter minder om hinanden på visse centrale punkter. Der er dog naturligvis også (implicitte og eksplicitte) forskelle, og nogle af disse vil jeg nu undersøge. 3. Hermeneutik metode eller sandhed? Den største uoverensstemmelse mellem Gadamer og Ricoeur er spørgsmålet om metode. Groft sagt så er Gadamer imod metodisk fremgang, hvorimod Ricoeur viser at metoden godt kan være frugtbar. Jeg vil nu opridse de to synspunkter, og derefter forholde dem til hinanden. I Sandhed og Metode arbejder Gadamer målrettet imod den videnskabelige metode indenfor humanvidenskaberne, som han ikke finder tilstrækkelig: Formålet med disse undersøgelser er overalt at opsøge den sandhedserfaring, der overskrider den videnskabelige metodelæres kontrolområde, og at spørge til denne erfarings legitimitet. 13 Sandhedserfaringen kan ifølge Gadamer finde sted tre steder (kunsten, traditionen og sproget), men ikke via. specifikke metoder: Pointen er, at forståelse i virkeligheden ikke er noget, som subjektet kan styre bevidst, heller ikke ved at vælge sig en bestemt metode. Forståelsen er tværtimod noget, som hele tiden finder sted bag om ryggen på den metodiske bevidsthed. 14 Forståelse er noget der sker, og derfor kan metoder og strategier ikke bruges. Det, der i stedet skal undersøges, er hvilke ting, der spiller ind på denne forståelseserfaring. Her er de helt essentielle begreber fordomme og tidsafstand. For Gadamer er fordomme ikke nødvendigvis noget negativt (det kan de dog godt være), men i stedet en betegnelse for de grundlæggende forståelser man altid har med sig. Det, der imidlertid er vigtigt, er, at man er sig bevidst om sine fordomme: Al rigtig fortolkning må beskytte sig imod vilkårlige indfald og mod de begrænsninger, der skyldes upåagtet vanetænkning, og rette blikket mod selve sagen [ ]. 15 Man skal altså lade sagen stå selv, og måden man gør det på, er ved at vende blikket indad og se på, hvilke for- 13 Sandhed og Metode s Gulddal og Møller s Sandhed og Metode s
7 forståelser man medbringer. Man skal huske sagen selv og være åben overfor den, og så komme med udkast som må revideres. Disse udkast begynder med ens forbegreber om sagen, og derfor forudsættes der en historisk bevidsthed: Det gælder om at være bevidst om sin forudindtagethed, således at teksten viser sig i sin anderledeshed og hermed får mulighed for at spille sin sagsmæssige sandhed ud imod ens egen formening. 16 Således understreges der også en distancering fra teksten på grund af dens anderledeshed. Ved at erkende og fokusere på de forskelle der er mellem teksten og én selv, kan man distancere sig fra den og lade den stå selv. Men for at kunne gøre dette er man nødt til at se på den virkningshistorie 17, der har gjort sig gældende. Dette mener Gadamer ikke at metoden overlader plads til, og selvom virkningshistorien ikke kan erkendes helt, kan den dog belyses ved at stille de rigtige spørgsmål: Hvis virkningshistorien fornægtes i en naiv tro på metoden, kan følgen i øvrigt blive en faktisk deformation af erkendelsen. 18 Derfor må man konstant se på de historiske kontekster, for derved at blive opmærksom på de forskellige horisonter teksten og én selv tilhører (disse er dog ikke statiske). Når dette gøres bliver der nemlig mulighed for, at horisonterne kan smelte sammen, og at en forståelse kan opstå. Det den filosofiske og historiske hermeneutik kan, er ifølge Gadamer, at udfolde og anskueliggøre dette forhold mellem tekst og fortolker: I forståelsens fuldbyrdelse sker en virkelig horisontsammensmeltning, der, samtidig med at den udkaster den historiske horisont, fuldbyrder dens ophævelse. 19 Derfor er der heller ingen endegyldig sandhed, men kun én, der er medbestemt af den horisont man fortolker ud fra. Forståelse er altså for Gadamer et dialogisk, sagsorienteret forhold med en bevidsthed om horisonternes forskellighed. I modsætning til den metodiske bevidsthed, som lukker og indskrænker potentialet i den umiddelbare erfaring, er den ægte forståelse kendetegnet ved åbenhed over for genstanden og den tradition den formidles gennem. 20 Værd at bemærke er også den forening, der sker mellem sag og fortolker, på trods af deres forskelligheder. Disse to nærmer sig hinanden, og det er således mellem dem, at forståelsen fuldbyrdes. Hermeneutikken må tage udgangspunkt i, at den, der ønsker at forstå, er forbundet med 16 Ibid. s defineres således: [ ] at påvise historiens virkelighed i forståelsen selv. Ibid. s Ibid. s Ibid. s Gulddal og Møller s. 37 7
8 den sag, der kommer til orde gennem overleveringen, og har eller opnår forbindelse med den tradition, overleveringen taler ud af. 21 Jeg vil her vende mig mod Ricoeurs tekst Distanceringens hermeneutiske funktion (1986), og vise hvorledes han bearbejder Gadamers modstilling mellem sandhed og metode, og ligeledes understreger nødvendigheden af distance mellem fortolker og sag. For Ricoeur svarer modsætningen mellem sandhed og metode til modsætningen mellem forståelse og forklaring: [ ] den vigtigste drivfjeder i Gadamers værk, nemlig modsætningen mellem fremmedgørende distancering og tilhørsforhold. 22 Dette leder frem til et omfattede antinomisk forhold (Ricoeurs udtryk), som kan anskueliggøres via denne figur: Sandhed > < Metode Forståelse > < Forklaring Tilhørsforhold > < Fremmedgørende distancering Åndsvidenskaben > < Naturvidenskaben Fortolkning > < Objektivering (Gadamers filosofi) > < (Diltheys filosofi 23 ) Figuren viser de sæt af modsætninger, der ifølge Ricoeur, hidtil har præget hermeneutikdebatten. Han vælger imidlertid en anden vej: Min overvejelse tager udgangspunkt i en afvisning af dette enten-eller og er et forsøg på at komme ud over det. 24 På den måde går han imod Gadamers afvisning af metoden og viser hvorledes den i visse tilfælde kan være frugtbar for hermeneutikken. Måden han viser det på, er gennem etableringen af et indviklet diskursbegreb 25 og en efterfølgende analyse af dette. I denne forbindelse optiller og gennemarbejder han fem punkter: 1) sprogets virkeliggørelse som diskurs 2) diskursens virkeliggørelse som struktureret værk 3) forholdet mellem tale og skrift i diskurs og i diskursive værker 4) det diskursive værk som en projektion af en verden 21 Sandhed og Metode s Distanceringens hermeneutiske funktion s Kort skitseret så forsøgte Dilthey ( ) at overføre naturvidenskabens metode-lære på åndsvidenskabens område, for derved at gøre en metodisk-hermeneutik til grundlaget for alt åndsvidenskabeligt arbejde. 24 Distanceringens hermeneutiske funktion s Skitseret ovenfor i afsnit 2. 8
9 5) diskursen og det diskursive værk som formidling af selvforståelse 26 Kort parafraseret er det han gør, at vise hvorledes sproget, hvis det anskues som diskurs, automatisk kommer til at rumme en dialektik mellem begivenhed og mening, hvor begivenhed er det, at der sker noget når nogen taler, og mening er diskursens overvindelse af sig selv, idet den bliver til forståelse. Herved er der i al diskurs en distance mellem begivenhed og mening, og værket bliver den formidlende instans mellem de to. Værket udgør en lukket enhed, er altid underlagt en genre og har desuden en stil som gør det unikt. Derfor bliver en strukturanalyse nødvendig for forståelsen og Forklaring bliver fremover den obligatoriske vej for forståelse. 27 På den måde undermineres Gadamers modsætning, ved strukturanalysens nødvendighed, idet den er en metode, der har med en fast størrelse at gøre: nemlig sproget. Konsekvensen bliver, at: Hermeneutikken er [ ] kunsten at skelne diskursen i værket. Men denne diskurs forekommer netop kun i og gennem værkets strukturer. 28 Skellet mellem sandhed og metode er nu opløst, og Ricoeur går videre til at beskrive den distance, han mener, er vital for enhver forståelse. Den første distance kommer, når diskursen går fra at være tale til at være skrift. Her bliver teksten autonom i forhold til dens afsenders (forfatterens) hensigt, hvilket medfører en positiv fremmedgørende distancering ( Verfremdung 29 ): I denne tekstlige autonomi rummes til gengæld på forhånd muligheden for, at det Gadamer kalder tekstens sag, kan unddrages dens forfatters endelige, intentionale horisont. Sagt på en anden måde kan tekstens verden takket være skriften sprænge forfatterens. 30 Tekstens sag bliver dermed sin egen og ikke forfatterens, og fortolkningens rolle bliver mere almen og objektiv, idet den nu gælder en autonom diskurs, hvis referentialitet ikke længere relateres til en dialogisk samtalepartner. Derfor mener Ricoeur at det er nødvendigt at undersøge denne ændrede referentialitet, som diskursen nu består af. Ud fra det diskurs-begreb han har beskrevet, mener han, at der kan være tale om en direkte relation til virkeligheden. Modsat sproget som blot er tegn uden direkte reference til virkeligheden, mener han, at diskurs alene udtrykker verden, ved at selve dens sandhedsværdi beror på at ramme virkeligheden. Noget er dog ændret, ved at diskursen er blevet nedfældet. For det første så ændrer skriften og værkets struktur referencen til virkeligheden, så denne ikke længere er indlysende (som den er i en mundtlig 26 Distanceringens hermeneutiske funktion s Ibid. s Ibid. s Begrebet har Ricoeur fra Gadamer, som han mener bruger det i en negativ forstand. 30 Distanceringens hermeneutiske funktion s
10 dialog). For det andet så har forfatteren og læseren ikke længere nogen fælles situation, hvilket samtalepartnere altid har, både rumligt og tidsligt. Konsekvensen synes således at være, at litteraturen kan ophæve enhver reference til den givne virkelighed: Størstedelen af vores litteraturs rolle er tilsyneladende at tilintetgøre verden. [ ] Og dog findes der ingen diskurs så fiktiv, at den ikke kommer i berøring med virkeligheden, skønt på et andet og mere fundamentalt niveau end det, der nås af den beskrivende, konstaterende og belærende diskurs, som vi kalder almindeligt sprog. 31 Citatets anden del peger på noget helt centralt i Ricoeurs hermeneutik. Nemlig at der stadig er en relation mellem litteraturen og verden, den er blot på et højere plan, fordi den umiddelbart er frigjort fra den oprindelige reference-funktion, som talt diskurs må have. Pointen bliver derfor, at det er denne nye referencedimension som hermeneutikken skal undersøge, og da dette samtidig er et sandhedsudsagn om verden, bliver tekstfortolkningen for Ricoeur til noget helt essentielt: [ ] at fortolke er at tydeliggøre den slags væren-iverden, der folder sig ud foran teksten. [ ] Det man egentlig skal fortolke i en tekst, er et verdensudsagn, et udsagn om en verden, jeg kan bebo og kaste en af mine særegne muligheder ind i. 32 Fiktionen udgør en unik mulighed for at gen-beskrive den verden vi er kastet ind i, netop i kraft af dens distancering og sandhedsværdi, og læseren er derfor i stand til at lære noget via den. Ikke bare om verden, men også om sig selv. Ved at tilegne sig teksten og anvende den på sin situation, bliver den: [ ] den formidler, der hjælper os til at forstå os selv. Men dette skal ikke forstås helt som Gadamers understregning af en selvbevidsthed om sine fordomme, men snarere som en indsigt i tekstens sag, som nu ikke er determineret af læserens for-forståelser: Dermed er det at forstå ensbetydende med at forstå sig selv foran teksten: man påtvinger ikke teksten sin egen, begrænsede forståelsesevne, men udsætter sig for teksten og modtager fra den et større selv som det eksistensudsagn, der svarer til verdensudsagnet på den mest egnede måde. 33 Dog skal læseren stadig være opmærksom på sine indre fordomme ( egoets forestillingsvariationer ), og denne selvfikserede ideologikritik bliver en nødvendighed for forståelsen, som i sidste instans leder til selvforståelsen. Alt dette kan hermeneutikken ifølge Ricoeur hjælpe til med at indse. 31 Ibid. s Ibid. s Ibid. s
11 Som vi har set, kombinerer Ricoeur de skel som Gadamer talte om, og understreger ligefrem nødvendigheden af begge sider. En af de ting der gør ham i stand til det, er hans inddragning af flere forskellige filosofiske og kritiske retninger. Hvor Gadamer hovedsagligt fokuserer på det ontologiske, filosofiske perspektiv, så breder Ricoeur sig også ud over psykoanalysen, strukturalismen, lingvistikken og ideologikritikken: Med denne teori mener Ricoeur at have formidlet to vigtige modstillinger indenfor hermeneutikken: på den ene side Diltheys alternativ mellem at forklare og at forstå, på den anden side Gadamers parallelle modstilling af metode og sandhed. Begge dele den distancerede eksakthed og den forstående tilegnelse er nødvendige i arbejdet med tekster. 34 Dette gør Ricoeurs opfattelse mere nuanceret (og kompliceret), og han placerer på en måde hermeneutikken mellem filosofien og metoden. Gadamers hermeneutik er i den henseende mere generel og filosofisk i dens sandhedssøgen, om end den stadig forsøger at gøre hermeneutikken til en grundpille indenfor filosofien, uden dog at ville opstille metoder. Jeg vil nu undersøge dette specifikke spørgsmål, og forsøge at belyse hvad de to filosoffer hver især beskriver som hermeneutikkens opgave og begrænsning. 4. Hermeneutikkens muligheder og grænser Gadamer og Ricoeurs opfattelser af hermeneutikken på det overordnede plan, afviger noget fra hinanden. Dette har vi allerede set tendenser til i den foregående analyse, og når fokuset flyttes til et højere niveau, bliver det endnu tydeligere. Med Gadamer blev grundlaget for den filosofiske hermeneutik skabt. Udgangspunktet var dog Heidegger, som også kom omkring emnet, men det var først med Sandhed og Metode i 1960, at det blev til en komplet, udfoldet teori. Helt fra starten af værket gør Gadamer det klart, hvad det er han ønsker at undersøge: Forståelsesfænomenet og den rette fortolkning af det forståede er et problem, der ikke blot begrænser sig til den åndsvidenskabelige metodelære. 35 Hermed er det fra udgangspunktet slået fast, at han vil beskæftige sig med det ontologiske felt og dermed nogle af menneskets allermest grundlæggende mekanismer. Men er der så overhovedet nogle grænser for, hvad hermeneutikken kan omfatte, når nu dets emne er menneskets væren og dets måde at forstå 34 Gulddal og Møller s Sandhed og Metode s. 1 11
12 på? Gadamers svar er, at metoden i hvert fald ikke er noget frugtbart element for denne optik, men når dette er slået fast, så kan hermeneutikken få et universelt aspekt. Ved at hermeneutikken beskæftiger sig med sproget (i dets mest omfattende forstand), kan den sige noget helt grundlæggende: Væren, der kan forstås, er sprog. Her tilbagekaster det hermeneutiske fænomen så at sige sin egen universalitet på det forståedes værensforfatning ved universelt at bestemme dette som sprog, og ved at bestemme sit eget forhold til det værende som fortolkning. 36 Her er Gadamer inde ved kernen af sin hermeneutik, nemlig den cirkelbevægelse der i overført betydning konstant knyttes an til mellem væren og verden mennesket og dets virkelighed. På den måde bliver hermeneutikken en teori, der må gå forud for alt andet, netop fordi den beskæftiger sig med måden, vi forstår og bearbejder det forståede på. Derfor har hermeneutikken ingen grænser, og konsekvensen bliver omfattende - nemlig en mulighed for at nå sandheden: Hvad der ikke kan opnås ad metodisk vej, må, og kan faktisk, opnås gennem en disciplin for spørgen og forsken, der garanterer sandheden. 37 Således slutter Gadamer sin undersøgelse, med en fast og selvsikker overbevisning om, at den teori, han har skitseret, garanterer en indsigt i sandheden. Dermed kan man spørge om ikke hans egen teori med dens spørgen og forsken ikke i sig selv repræsenterer en metode. Dette har han dog garderet sig imod undervejs, ved hele tiden at understrege at det at forstå er en her-og-nu-situation, hvor man netop opnår forståelse for det andet gennem en historisk (selv-) bevidsthed. Den amerikanske filosofiprofessor Georgia Warnke skriver om Gadamers teori: It [hermeneutikken] no longer seeks to formulate a set of interpretative rules: rather, in referring to his analysis as philosophical hermeneutics, Gadamer turns to an account of the conditions of the possibility of understanding in general, conditions that in his view undermine faith in the ideas of both method and objectivity. 38 På den måde gjorde Gadamer med sit værk op med hele teorien om, at der kunne eksistere en objektiv fortolkning, og bl.a. derfor mødte værket allerede kort efter sin udgivelse kritik fra mange forskellige sider. En række traditionelle hermeneutikere med E. D. Hirsch 39 og Emilio Betti 40 i spidsen, talte for en tilbagevenden til romantikkens ideal om, at et udsagns mening er identisk med den intention, der ligger bag. De så derfor Gadamers teori som ren 36 Ibid. s Ibid. s Warnke i Gadamer Hermeneutics, Tradition and Reason s I Validity in Interpretation (1967) 40 I Teoria generale della interpretazione (1962) 12
13 relativisme, hvor objektivitet ikke kan opnås. En helt anden kritik kom fra den tyske litteraturforsker Peter Szondi ( ), der slet ikke mente, at Gadamers filosofiske hermeneutik var relevant for litteraturen, og talte derfor for en mere praktisk tilgang, hvor hermeneutikken bevarer sin status som et filologisk område. Endelig opstod der en vedvarende polemik mellem Gadamer og Habermas, som kritiserede Sandhed og Metode for manglende ideologikritik. Ifølge Habermas kunne teorien ikke forholde sig til propagandistiske tekster og deres systematiske forvrængede kommunikation. Endelig er der Paul Ricoeur, som med sine teorier gav udtryk for en helt anden type kritik. På mange planer er han som nævnt enig med Gadamer, men alligevel er der nogle helt essentielle aspekter, som han mener Gadamer overser. Det helt centrale for Ricoeur er tekst-fortolkning, og på den måde kan det virke som om, der sker en indsnævring i forhold til Gadamers brede, ontologiske fokus: Den [hermeneutikken] synes da kun at omfatte»en begrænset kategori af tegn, nemlig dem der er fæstnet ved nedskrivningen [ ]«. Overser Ricoeur ikke dermed den»radikalisering«af hermeneutikken, som finder sted med Heidegger og Gadamer? 41 Svaret på dette spørgsmål har vi været omkring, og det er indlysende at Ricoeur ikke blot overser Gadamers teori. Tværtimod udvider han den og viser, hvorledes dens svage punkter kan nuanceres og vendes til noget positivt. Måden han gør det på, er som nævnt ved at inddrage andre filosofiske retninger, og direkte benævne strukturanalysen som en nødvendig omvej, som enhver tekstorienteret hermeneutik må gå. Han genindfører den metodologi, Gadamer forsøgte at fjerne, og viser på subtil vis, hvorledes en kombination af ontologi og metode giver mulighed for en større erkendelse af tekstens (og dermed også sin egen) sandhed: Det drejer sig om at anvende forklaringen i forståelsens tjeneste, således at man ikke er færdig med en tekst, når den er blevet analyseret strukturelt og ideologisk. Ricoeur taler således for en metodisk pluralisme, hvor distanceringen er en integreret del af fortolkningen. 42 Derved laver Ricoeur en teori der indledningsvis virker snæver ved at den fokuserer på tekst og metoder, men som efterfølgende breder sig ud, idet den forståelse man til sidst opnår, er meget dybere funderet, og ligeledes i tættere relation til teksten: Som læser finder jeg kun mig selv ved at fortabe mig. Læsning fører mig ind i egoets forestillingsvariationer. 43 Altså 41 Grøn i Fortolkningsteori s Hermansen og Rendtorff s Distanceringens hermeneutiske funktion s
14 kan man ligefrem via læsning, og den distance teksten indstifter, blive opmærksom på sine indre psykologiske processer. Dette har, som vi har set, paralleller til den opmærksomhed på fordomme som Gadamer taler om, og begrebet stammer da også fra (deres fælles udgangspunkt) Heideggers begreber om historicitet og fakticitet. Det Gadamer gør, er at erstatte Heideggers fakticitet med sit traditionsbegreb: Dernæst indfører han begrebet fordom som den måde, traditionen manifesterer sig på i individet. [ ] Fordomme udgør vores forudforståelse eller erfaringshorisont i den forstand, at vi altid fortolker det, vi ikke kender eller forstår, ud fra det, vi kender. 44 Det er disse fordomme, man, ifølge Gadamer, skal være historisk opmærksom på i al omgang med tekster eller i det hele taget i al fortolkning og forståelse. Problemet for Ricoeur er, at Gadamer vælger den direkte vej til erkendelsen, ganske som Heidegger gør det. De to antager indirekte: [ ] at sandheden viser sig uden bekymringer om metoden [ ]. I modsætning til Husserl har Heidegger erkendt, at al teoretisk sandhed bygger på en indsigt i en praktisk sandhed, en sandhed om menneskelige vilkår og muligheder for handling. Men begge tror på den lige vej til sandheden. Begge tror på den intuitive vej. 45 Ricoeur mener ikke det er muligt for mennesket at erkende sin væren og sandhed blot ud fra direkte refleksioner over det. Modsat mener han, det er nødvendigt at se meget bredere og dybere ind i de menneskelige ytringer som foreligger og derigennem nå sandheden: Konklusionen af Ricoeurs tidlige kritik af Husserl og Heidegger er da, at Cogito et, dvs. selvrefleksionen, ikke kan erkendes ved intuition, men kun sådan som det spejler sig i sine udtryk, værker og handlinger. 46 Derfor ender Ricoeurs hermeneutik-teori samme sted som Gadamers, nemlig som en vej til selvforståelse, men måden han gør det på er som vi har set meget anderledes. Ved at gå omvejen bliver erkendelsen sandere, end hvis man springer direkte til refleksionen, som han mener, Gadamer gør. 44 Arne Jørgensen i Sandhed og Metode s. xviii. 45 Kemp s Kemp s
15 5. Tekst og fortolker Tilbage står spørgsmålet om, hvem det er, der agerer i en fortolkningssituation. Vi har en fortolker (/ læser) som står overfor en sag (/ tekst), og målet er forståelse. For Gadamer skal der ske en horisontsammensmeltning mellem de to, og for Ricoeur er det modsat distancen mellem dem, der er det vigtige. Både Gadamer og Ricoeur er enige om, at det er bedst at lade tingen fremstå i sig selv, men alligevel griber de det an på forskellig vis. For Gadamer er enhver fortolkning en kreativ proces: For det fortolkede ord er fortolkerens ord, ikke den fortolkede teksts sprog og ordforråd. Hvilket betyder, at tilegnelsen ikke er en blot og bar reproduktion eller gentagelse af den overleverede tekst, men fremtræder som en nyskabelse, skabt af forståelsen. 47 På den måde ligger den aktive proces hos fortolkeren, der med sin forståelse kan tilegne sig tingens horisont, og derved opløse selve fortolkningen. Man skal med andre ord huske sagen selv og så komme med udkast (som stammer fra ens forbegreber) til forståelsen, som når den indtræffer skaber en horisontsammensmeltning. Derved overskrider fortolkeren også sin egen (fremmede) betydningshorisont i mødet med teksten. På den måde er Gadamers princip grundlæggende dialogisk, og forståelsen opstår i en samtale mellem læser og tekst. Samtidig er det svært at sige, hvem det så er, der agerer, i og med at Gadamer understreger, at vi altid befinder os i en forståelsessituation. Så selvom det kan virke som om, at det hos Gadamer er fortolkeren, der er aktiv, så er det modsat selve forståelsen, der egentlig agerer i kraft af den sammenhæng, der altid skal være mellem sag og fortolker: Vores søgen efter helhed og kontinuitet resulterer aldrig i selvidentitet; det er en bestandig spørgen, stadig nye forehavender og tilsvarende nederlag. Dette er den hermeneutiske erfarings universalitet. 48 Forståelse og hermeneutik er for Gadamer altså en kontinuerlig proces, hvis endelighed betinges af dialogens evne til at nå til enighed. Ricoeurs opfattelse har mange af de samme træk, men for ham er det ikke bare forståelsen, der er en begivenhed, men også teksten som værende diskurs. Som beskrevet ovenfor, så har enhver diskurs reference til virkeligheden og genspejler den så at sige. Det er dette forhold hermeneutikken skal behandle, men gerne så objektivt som muligt. Ricoeurs mål er på den måde at lade teksten agere: 47 Sandhed og Metode s Arne Jørgensen i Sandhed og Metode s. xxviii. 15
16 At fortolke teksten er at indlade sig i den tankeretning, som teksten har åbnet, at begive sig mod tekstens oprindelse [l orient]. Disse overvejelser fører os til at korrigere vores første begreb om fortolkning, og [ ] at søge efter fortolkningen som et objektivt forehavende, der så er tekstens handling. 49. Han vil altså gerne overlade meningsdannelsen til teksten selv, for derved at tilstræbe en objektivitet en objektivitet som Gadamer ikke mente var mulig. Det han understreger, er at teksten altid handler før fortolkeren, fordi både traditions- og fortolkningsbegreberne altid er indlejret i teksten. Derved skal fortolkeren blot aflæse de (fortolknings-) retninger, som teksten fremsætter, og derved opnå en objektivitet, der er tro mod teksten. Dette betyder, at hermeneutik for Ricoeur stadig er en dialogisk proces, men at det i allerhøjeste grad er teksten, der bør tage initiativet. Det er dog ikke teksten selv, der i sidste ende er målet, men snarere den reference den har til fortolkerens virkelighed: Idet fortolkningen i sidste ende gælder den mulige verden, som åbnes ved tekstens referencer, bliver fortolkningens historie den mulige historie, hvori vi tilegner os tekstens verden. 50 Den nedskrevne diskurs bliver dermed til et sandhedsudsagn om fortolkerens virkelighed, og hermeneutikkens opgave bliver at blotlægge dette forhold. Derfor opstår tekstens fulde betydning, ifølge Ricoeur også først i det den læses og fortolkes: [ ] læsningen er den konkrete handling, i hvilken tekstens bestemmelse fuldbyrdes. Det er i selve læsningens hjerte, at forklaring og fortolkning ustandseligt modstilles og forsones. 51 På den måde lægges der op til en subjektiv objektivitet der er dikteret af tekstens diskurs. Vi har nu set at både Gadamer og Ricoeur vil indstifte et dialogisk forhold mellem tekst og fortolker. De er også enige om at dette er en proces hvor der både bliver givet og taget, men at det egentlige mål er en indsigt i væren og verden. Det der igen adskiller dem, er Ricoeurs fremhævelse af, at en metodisk objektivering af forholdet ikke bare er mulig, men også nødvendig. 49 Hvad er en tekst? s. 258, ([l orient] er oversætterens indføjelse). 50 Grøn i Fortolkningsteori s Hvad er en tekst? s
17 6. Afrunding Jeg har i denne opgave præsenteret nogle vinkler på hermeneutikken, som Gadamer og Ricoeur teoretiserer over den. Det har vist sig at de to er enige på flere punkter, men også adskiller sig klart på andre. Her er det især metodespørgsmålet og distancens funktion der skiller dem. Sammenholdt fastslår deres analyser dog, at hermeneutikken er et uomgængeligt felt indenfor både litteraturen og filosofien, men også som menneske. De giver hver deres bud på hvordan vi skal gribe vores tilværelse og omgang med verden an. Overordnet er det dog som vi har set Ricoeur der står stærkest til sidst, hvis man kan godtage hans inddragelse af metode og andre filosofiske retninger. Begge fremsætter dog hermeneutikken som noget universelt, der omgiver os og betinger al forståelse. Derfor er ingen af teorierne specielt møntet på den konkrete tekstanalyse, hvilket kritikere også har anført. Deres ærinde er tværtimod af ontologisk karakter, men de ser dog begge tekstanalysen som et godt udgangspunkt for at opnå selvforståelse. Det vi derfor kan bruge deres betragtninger til, er at skabe en større opmærksomhed omkring al forståelse. Vi er altid i gang med at fortolke, og hvis ikke vi ser på forudsætningerne for denne tilegnelse, risikerer vi at misinterpretere vores virkelighed og den kunst vi omgås. 17
18 7. Litteraturliste - Opstillet alfabetisk efter titel. En hermeneutisk brobygger tekster af Paul Ricoeur - Red. Mads Hermansen og Jacob Dahl Rendtorff. Oversat af Gerd Have. Klim (2002). Fortolkningsteori - Af Paul Ricoeur. Introduktion af Arne Grøn, oversat af Henrik Juel. Vinten (1979). Gadamer Hermeneutics, Tradition and Reason - Af Georgia Warnke, Polity Press. Hermeneutik En antologi om forståelse - Red. og oversat af Jesper Gulddal og Martin Møller. Gyldendal (1999). Sandhed og Metode - Af Hans-Georg Gadamer, Oversat til dansk af Arne Jørgensen fra Wahrheit und Methode. Systime (2004). Tid og Fortælling introduktion til Paul Ricoeur - Af Peter Kemp, Aarhus Universitetsforlag (1995). 18
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereAKTIVERING. Hjælp eller Tvang
AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereGenredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.
Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereINDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION
Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereDet følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2
Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereMETTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereBegreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen
Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen Læreplanen: - selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mere