Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen"

Transkript

1 Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005

2 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere har til efterlønsordningen, hvilke problemer der er i fremtiden på ældreområdet, samt om der findes en løsning fra virksomhedernes side. Rapporten bygger på svar fra Ledernes Hovedorganisations Toplederpanel, der består af 500 virksomhedsledere i den private sektor. 63 procent af lederne i undersøgelsen mener, at efterlønsordningen er et problem for den fremtidige velfærd, og kun 6 procent svarer, at ordningen bør fortsætte helt uændret. De øvrige topledere mener, at ordningen bør revidere i større eller mindre grad eller slet og ret afskaffes. Det sidste synspunkt deles af 7 procent af toplederne i undersøgelsen. Størstedelen af de ledere, som mener at efterlønsordningen skal fortsætte med ændrede regler, mener, at der skal gives bedre muligheder for at kombinere efterløn og arbejde. Deltagerne i undersøgelsen har også forholdt sig til, hvorfor der er en overledighed blandt de ældre på arbejdsmarkedet. Størstedelen mener, at den høje ledighed for ældre over 55 år skyldes primært at virksomhederne vælger at ansætte yngre medarbejdere ved nyansættelser og at en del af de ældre medarbejdere ikke vedligeholder deres kompetencer. Over halvdelen af virksomhederne i undersøgelse han ikke en seniorpolitik. 25 procent har en nedskreven seniorpolitik mens 20 procent svarer, at de har en seniorpolitik, men at den er ikke skrevet ned. Om der er seniorpolitik på virksomhederne afhænger meget af størrelsen af virksomheden. Kun 6 procent af de mindste virksomheder har seniorpolitik, mens andelen ligger på 67 procent for de største virksomheder. Seniorpolitikken indeholder primært mulighed for nedsat arbejdstid, mulighed for mindre belastende opgaver for ældre medarbejdere og seniorsamtaler, hvor karrieren indtil tilbagetrækningen kan diskuteres. 2

3 Efterlønsordningens fremtid Efterlønsordningen blev indført 1979 med afsæt i de dårlige konjunkturer, og ikke mindst ønsket om at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden 1. Siden da har tilslutningen til ordningen langt overgået forventningerne, og i dag modtager over personer efterløn 2. Figur 1: Udvikling i antallet af efterlønsmodtagere I takt med at de økonomiske konjunkturer er forbedret op gennem 90 erne og efter årtusindeskiftet, hvor der i dag er ved at opstå flaskehalse på en række områder, bliver der stadig flere, der stiller spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at en så stor gruppe i den erhvervsaktive alder har trukket sig tilbage med offentlig forsørgelse. Samtidig peger en lang række økonomer med de økonomiske vismænd i spidsen på, at de demografiske ændringer i befolkningen, hvor der kommer markant flere ældre og færre erhvervsaktive vil betyde, at der vil komme et betydeligt pres på de offentlige finanser, hvis ikke det lykkes at øge beskæftigelsen. Dermed er også efterlønsordningen kommet under et stigende pres trods de opstramninger, der kom med reformen i Der er dog tegn på at tilslutningen til efterlønsordningen er ved at vende. Faldet har tre hovedforklaringer. For det første har der været en adfærdsændring i kølvandet på reformen fra 1999, hvor de ændrede regler i form at modregningsregler, skattefri præmie og højere ydelse har gjort det mere attraktivt at udskyde overgangen til efterløn til efter de 62 år. Det ses af udviklingen i 1 I lovbemærkningerne anføres blandt andet: "Efterlønsordningen er primært en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der sigter mod omfordeling af arbejdet, idet ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet giver mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse. Samtidig vil efterlønsordningen få stor betydning for nedslidte arbejdstagere, der gennem en årrække har været beskæftiget ved særligt fysisk eller psykisk krævende arbejde". 2 Danmarks Statistik 3

4 udnyttelsesgraden 3 af efterlønnen, der er faldende. Den er faldet fra 70 procent i 1999 til 61½ procent , og der er altså sket et fald i den relative udnyttelse (lavere udnyttelsesgrad). For det andet betød reformen fra 1999, at efterlønsalderen blev nedsat fra 67 til 65. På grund af en længere Infasningsperiode har det først haft effekt på antallet af efterlønsmodtagere fra I forhold til diskussionen om presset på de offentlige udgifter er dog vigtigt at huske på, at faldet i efterlønsudgifterne for denne aldersgruppe langt hen ad vejen vil blive modsvaret af en tilsvarende stigning i udgifterne til folkepension. For det tredje er der mange yngre på arbejdsmarkedet, der ikke tror på, at efterlønsordningen vil eksistere når de bliver 60 og, derfor har valgt ikke betale til den. Det er hovedsageligt A- kasse medlemmer mellem 35 og 39 år, som fravælger efterlønsbidraget. På lang sigt vil det betyde at færre vil benytte ordningen, og der sker altså et fald i den absolutte udnyttelse (færre berettigede). De tre effekter taget i betragtning betyder ifølge flere økonomer, at brugen ordningen af sig selv vil blive udfaset over tid. Både rapporter fra OECD, vismændene samt AK-samvirke peger i retning mod at antallet af efterlønsmodtagere vil falde. I figur 2 er vist tre forskellige udviklingsforløb for efterlønne med de nuværende regler 5. Der er tale om et mekanisk forløb hvor beregningsforudsætningerne alene handler om at fremskrive antallet af personer der betaler efterlønsbidrag kombineret med den nuværende anvendelsesgrad på 65 procent, et normalforudsætningsforløb, som tager højde for dødeligheden i gruppen af årige, samt et realistisk forløb, som indregner dødelighed, frafald i indbetalingsordningen og en svagt faldende anvendelsesgrad. 3 Udnyttelsesgraden angiver, hvor stor en del af de efterlønsberettigede (potentialet) der har valgt at gå på efterløn. 4 Se bilag 1 5 Efterløn: Myter og realiteter, AK-Samvirke 4

5 Figur 2: Tre forløb for udviklingen i brugen af efterlønsordningen De tre forløb peger alle på et faldende antal efterlønnere i fremtiden, og i et forløb, hvor der forudsættes at anvendelsesgraden fortsat falder, vil der kun være knap på efterløn i Ifølge SFI 6 er tilbagetrækningsalderen steget fra 61,3 år i 1999 til 62,3 år i I rapporten forklares stigningen med afviklingen af overgangsydelsen samt opstramningen af lovgivningen og forvaltningspraksis for tilkendelse af førtidspensionen. Derimod er forfatterne forsigtige med at konkludere at efterlønsreformen fra 1999 har betydet en ændring i tilbagetrækningsmønsteret. På den ene side betyder den lavere folkepensionsalder en tidligere tilbagetrækning, mens reglerne om pensionsmodregning og skattefri præmie gør det mere attraktivt at trække sig tilbage senere. Netop modregningen for pension kan betyde at kommende generationer (med større pensionsopsparinger) vil vente længere med at trække sig tilbage. Efterlønsordningens fremtid En række fremtrædende økonomer har de seneste peget på, at der i kraft af de demografiske ændringer i befolkningen vil komme pres på de offentlige udgifter, og at efterlønsordningen vil være et af de mest oplagte steder at gennemføre reformer. Samtidig kan ændringerne i befolkningens alderssammensætning betyde, at virksomhederne kan få vanskeligt ved at skaffe arbejdskraft på en lang række områder. Virksomhedslederne i undersøgelsen er derfor blevet spurgt om, hvordan deres syn på efterlønsordningen er. Lidt over halvdelen af lederne i undersøgelsen er enige med de politikere og økonomer, der mener, at efterlønsordningen er et problem for den fremtidige velfærd, mens kun 21 procent er uenige i dette synspunkt, og der kan altså konstateres en vis bekymring over efterlønsordningen blandt danske topledere. 6 Et længere arbejdsliv tilbagetrækningsordninger og arbejdspladsens muligheder. Jørgensen, Larsen og Rosenstock, Socialforskningsinstituttet,

6 Figur 3: Mange politikere og økonomer fremhæver efterlønsordningen som et problem for den fremtidige velfærd. Er du enig eller uenig i det synspunkt? 60 Procent Helt enig Enig Neutral Delvis enig Helt uenig Ved ikke I forlængelse af spørgsmålet om, hvorvidt toplederne ser efterlønsordningen som et problem for den fremtidige velfærd, er de blevet spurgt om, hvordan en eventuel fremtidig ordning bør se ud. Halvdelen af lederne mener, at efterlønsordningen bør aftrappes over en årrække og 34 procent mener, at den burde fortsætte, men med ændrede regler. 7 procent mener, at efterlønsordningen skal afskaffes med det samme, mens der modsat kun er 6 procent, som mener, at den skal fortsætte helt uændret. Den mest udbredte holdning er, at der i fremtiden skal gøres noget ved ordningen enten i form af justering af reglerne eller ved en aftrapning over en årrække. Figur 4: Hvilken fremtid mener du, at efterlønsordningen bør have? Efterlønsordningen skal fortsætte helt uændret 6 Efterlønsordningen skal fortsætte med ændrede regler 34 Efterlønsordningen skal aftrappes over en årrække 51 Efterlønsordningen skal afskaffes med det samme 7 Ved ikke Procent 6

7 De ledere, der har svaret, at efterlønsordningen bør fortsætte med ændrede regler, er blevet spurgt, hvordan en fremtidig model kunne se ud. Næsten alle (91%) peger på, at der skal gives bedre muligheder for at kombinere efterløn og arbejde. Der er dog allerede i dag mulighed for at kombinere efterløn og arbejde, hvor der modregnes i efterlønsydelsen for hver time der arbejdes, og svarene kan derfor måske også tolkes i retning af, at der er behov for et bedre kendskab og en større udnyttelse af de eksisterende regler. Det gælde både hos lønmodtagerne og virksomhedslederne. I dag eksisterer der en skattefri præmie, der skal tilskyde til at vente med at trække sig tilbage efter man fylder 62 år. I denne undersøgelse mener 54 procent mener af dem, der efterlysr justeringer af ordningen, at der skal være en større skattefri præmie for at blive længere tid på arbejdsmarkedet. En anden mulig justering kunne være, at ordningen blev ændret, så man er garanteret efterløn i tre år, uanset om man trækker sig tilbage, efter man er fyldt 62 år. 24 procent af toplederne peger på det som en mulig justering. Der er kun ringe tilslutning til ideen om at reservere efterlønnen til personer uden uddannelse, mens hver femte peger på en forlængelse af anciennitetsperiode for indbetaling til ordningen til enten 30 eller 35 år. Tabel 1: Hvis efterlønsordningen skal fortsætte med ændrede regler, hvordan skal reglerne så ændres (mulighed flere kryds)? Der skal gives bedre muligheder for at kombinere efterløn og arbejde 91% Ordningen skal ændres, så man er garanteret efterløn i tre år, uanset om man trækker sig tilbage, efter man er fyldt 62 24% Ordningen skal ændres, så der er en større skattefri præmie for at blive længere tid på arbejdsmarkedet 54% Efterlønnen bør reserveres til personer uden uddannelse 6% Efterlønnen bør reserveres til personer med minimum 30 år på arbejdsmarkedet 22% Efterlønnen bør reserveres til personer med minimum 35 år på arbejdsmarkedet 18% Ledighed og tilbagetrækning I kan der konstateres en betydelig overledighed blandt de ældre på arbejdsmarkedet. Det gælder især for dem, der har passeret de 55, men det er først i aldersgrupperne 58 og 59 år, at det for alvor bliver markant. Toplederne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvad deres fortolkning af overledigheden i disse aldersgrupper er. 63 procent mener, at ældre risikerer at blive skubbet væk nedefra af yngre med ambitioner og 82 procent mener, at de ældre medarbejdere ikke vedligeholder deres kompetencer. Samtidig mener mere end halvdelen af toplederne, at det har en stor betydning for høj ledighed for ældre over 55 år, at en del ældre er udbrændte, at ældre fyres som de første, når der er nedskæringer, samt at ældre ikke får mulighed for at udvikle deres kompetencer. Desuden mener 53 procent af lederne, at der er mange fordomme om, at ældre medarbejdere ikke er så dygtige som unge. Udsagn af denne type går mod en forklaring om, at ældre har en større ledig- 7

8 hedsrisiko end yngre aldersgrupper. Imidlertid viser tal fra Danmarks Statistik at ældre over 55 ikke har markant højere risiko for at blive ramt af ledighed end øvrige aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Således har 21 af alle på arbejdsmarkedet modtaget dagpenge i løbet af det seneste, mens det samme gælder for 17 procent af aldersgruppen og 19 procent af de årige procent af lederne mener, at det har en stor betydning for høj ledighed for ældre over 55 år, at virksomhederne foretrækker yngre medarbejdere ved nyansættelser, og 53 procent mener, at det er billigere at det er billigere at ansatte yngre medarbejdere. Disse udsagn peger på, at hvis man som ældre først bliver ledig, er det vanskeligere igen at finde arbejde. Det kan skyldes, at virksomhederne er bange for at ansætte ældre medarbejdere, fordi de forventer, at de kun bliver der i kort tid. Virksomhederne kan også frygte, at de ældre ikke kan følge med i den teknologiske udvikling. Denne forklaring understøttes kraftigt af ledighedstallene. Hvor det for alle aldersgrupper på arbejdsmarkedet er 7 procent som ender i langtidsledighed 8 er det 21 procent af de årige. Tabel 2: Hvad er efter din mening årsagen til, at ledigheden er så høj for ældre over 55 år? Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning Uden betydning Ved ikke Virksomhederne foretrækker yngre medarbejdere ved 51% 40% 9% 0% 0% Nyansættelser En del ældre har ikke vedligeholdt deres kompetencer 23% 58% 16% 1% 1% Det er billigere at ansætte yngre medarbejdere 18% 35% 33% 12% 2% En del ældre er ved at være udbrændte 12% 46% 25% 11% 7% Ældre fyres som de første når der sker nedskæringer 17% 36% 27% 15% 5% Der er mange fordomme om, at ældre medarbejdere ikke er 19% 34% 27% 16% 4% så dygtige som unge Ældre risikerer at blive skubbet væk nedefra af yngre med 14% 48% 31% 6% 0% ambitioner Ældre får ikke mulighed for at udvikle deres kompetencer 10% 42% 34% 9% 5% Særregler i dagpengesystemet holder de ældre ude af arbejdsmarkedet 9% 32% 19% 13% 27% Fra forskellig side er det blevet fremhævet, at særordninger for årige har stor betydning for udviklingen i ledigheden for aldersgruppen. For eksempel kan stigningen i antallet af ledige mellem 55 og 59 år forklares med, at de, som er over 55 år har ret til en forlænget dagpengeperiode til de fylder 60 år dog kun hvis de er berettiget til at modtage efterløn uanset at de allerede har modtaget dagpenge i fire år. 7 Danmarks Statistikbank (opgjort 2. kvartal 2005) 8 Ledighedsgrad over 0,8 8

9 Et kraftigt fald i langtidsledigheden for årige kan skyldes afskaffelsen af retten til forlængede dagpenge for denne gruppe. Denne udvikling i ledigheden for de årige indikerer, at eksistensen af en særregel har stor betydning i udviklingen af ledigheden. Seniorpolitik på virksomhederne Der er delte meninger om, hvorvidt man på virksomhederne skal have en virksomhedspolitik, lige som der naturligvis er stor forskel på indholdet af en eventuel seniorpolitik. Nogle vil argumentere, at de ikke ønsker at forskelsbehandle mellem de forskellige aldersgrupper, og at personalepolitikken gælder for alle uanset alder, mens andre vil foretrække at have en personalepolitik, der indeholder et særligt afsnit for de ældre på virksomheden. I undersøgelsen er toplederne blevet spurgt, om der findes en seniorpolitik på deres virksomhed. Ud fra figur 6 ses, at 55 procent af virksomhederne slet ikke har en seniorpolitik. 25 procent har en nedskreven seniorpolitik og 20 procent af virksomhederne har en seniorpolitik, som ikke er skrevet ned. Figur 6: Har din virksomhed en seniorpolitik? 60 Procent Ja, vi har en seniorpolitik Ja, men den er ikke skrevet ned Nej Ud fra figur 7 ses fordelingen af seniorpolitik på virksomhedsstørrelse. Det er meget tydeligt, at omfanget af seniorpolitikken er voksende med virksomhedsstørrelsen. Kun 6 procent af de mindste virksomheder har en nedskreven seniorpolitik mod 69 procent af de største virksomheder. På de mindre virksomheder svarer 21 procent af ledere, at de har en seniorpolitik, men den er ikke skrevet ned nogen steder. 9

10 Figur 7: Seniorpolitik fordelt på virksomhedsstørrelse 100 Procent Over 500 Ja Ja, men den er ikke skrevet ned Nej I de virksomheder, som har en seniorpolitik består den overvejende ofte af mulighed for nedsat arbejdstid. 82 procent af lederne nævner det som en mulighed på deres virksomhed. 73 procent svarer, at det er muligt, at ældre medarbejdere får arbejdsopgaver, som er mindre belastende, mens 70 procent benytter sig af seniorsamtaler, hvor karrieren indtil tilbagetrækningen diskuteres. På 65 procent af virksomhederne med en seniorpolitik er et egentligt karriereskift en af de ting, der er på dagsordenen, når seniormedarbejdernes fremtid diskuteres. Dermed er seniorpolitikken i høj grad langt an på, at arbejdet skal lægges om, så det passer til de ældres (nedsatte) arbejdstempo/kræfter. Derimod er det kun de færreste virksomheder, som har mulighed for særlige uddannelsesforløb, som en del seniorpolitikken, hvor der satses på opkvalificering. Figur 8: Hvis ja, hvad indeholder seniorpolitikken Mulighed for særlige uddannelsesforløb 23 Synliggørelse af ældre medarbejderes kompetencer 24 Mulighed for karriereskift 65 Seniorsamtaler hvor karrieren indtil tilbagetrækningen diskuteres Mulighed for mindre belastende opgaver for ældre medarbejdere Mulighed for nedsat arbejdstid Procent 10

11 Forventet tilbagetrækningsalder Hidtil har undersøgelsen koncentreret sig om topledernes syn på efterløn og seniorpolitik. I dette sidste afsnit vendes blikket 180 og ser på topledernes egne forventninger til tilbagetrækning. Den forventede tilbagetrækningsalder følger i høj grad regelsættet omkring efterløn og pension. Første større bølge (12 procent) forventer at trække sig, når efterlønnen bliver en mulighed ved det fyldte 60. år. Det fremgår af figur 9. Herefter kommer yderligere 28 procent, som udskyder tilbagetrækningen et til to år til de fylder 62. Figur 9: Hvornår forventer du selv at trække dig tilbage? 60 Procent år eller tidligere år år Senere end 65 Ved ikke Størstedelen af dem under 40 forventer at trække sig tilbage senest, når de runder de 60 eller når de er 65 år. En tredjedel af gruppen ved ikke hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den forventede tilbagetrækningsalder for de årige er mere spredt ud over alle årene og det samme gælder for dem over 50. Tabel 3: Forventet tilbagetrækningsalder for de forskellige aldersgrupper Under Over 50 Alle 60 år eller tidligere 20% 14% 8% 12% 61 år 0% 9% 10% 8% 62 år 7% 18% 27% 20% 63 år 0% 5% 6% 5% 64 år 0% 1% 3% 2% 65 år 37% 24% 29% 28% Senere end 65 år 7% 10% 12% 10% Ved ikke 29% 19% 5% 15% Total 100% 100% 100% 100% 11

12 Om undersøgelsen Ledernes Hovedorganisation har et fast panel af topledere, som er bredt sammensat med hensyn til brancher, ledelsesniveau og virksomhedens placering i landet. Der er 500 deltagere i Toplederpanelet. I denne undersøgelse er der kommet 267 svar, hvilket giver en svarprocent på 53. Bilagstabeller Bilagstabel 1: Efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser Efterlønsmodtagere i alt 1. halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Bilagstabel 1c: Udnyttelsesgraden af efterlønnen (Året 2005 omfatter kun første halvår) Udnyttelsesgraden Udnyttelsesgraden % % % % % % % % % % % % 12

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat om tilbagetrækning

Notat om tilbagetrækning 8. oktober 2014 Notat om tilbagetrækning FOA har i perioden fra den 11. til den 21. august 2014 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om tilbagetrækning og sundhed på arbejdspladsen.

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 78 Bilag 3 Offentligt N O T A T Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

Udvikling og fastholdelse af de mest erfarne medarbejdere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN, LEDERNE

Udvikling og fastholdelse af de mest erfarne medarbejdere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN, LEDERNE Udvikling og fastholdelse af de mest erfarne medarbejdere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN, LEDERNE Program Hvad siger lederne selv om ældre medarbejdere? Værktøj fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse;

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere