Region syddanmark Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Transkript

1 Region syddanmark Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

2 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og den viden skal bruges. Kontur følger op på den regionale udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Erhvervsforhold / side 15 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Regional Udvikling / Strategi & analyse Uddannelse / side 25 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Klima / side 31 Energiforbrug CO 2 udledning Appendiks / side 35 Kontur 2012 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Region Syddanmark Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: KMS Side 2 KONTUR 2011

3 BOSÆTNING I Syddanmark bor der personer. Befolkningstallet er steget i de senere år, men det er specielt aldersgruppen 65+ år, der er blevet større og det forventes, at denne gruppe også vil blive større i fremtiden. Der er nettotilflytning til regionen. Det er især de 0-5 årige og de årige, der flytter til regionen. Mange unge mellem 18 og 25 år flytter fra regionen. Der er specielt mange fra regionen, der flytter til København og Aarhus. Der er flere udpendlere end indpendelere i Syddanmark. Der er stor pendlertrafik mellem regionen og København, Aarhus og Hedensted Kommuner. Huspriserne i de syddanske kommuner ligger generelt under landsgennemsnittet. Bortset fra Odense Kommune. Det største fald i priserne skete fra 2008 til 2009, men fra 2008 til 2011 er huspriserne i Syddanmark faldet med næsten 10 procent. Dette er på niveau med prisfaldet på landsplan. KONTUR 2011 Side 3

4 BOSÆTNING Befolkningspyramide 2012 Syddanmark Hele landet år år år år år år år år år Alder indbyggere i Region Syddanmark Mænd Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet. Sådan har befolkningen udviklet sig Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2005 = Indeks 100 Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2012 i de fem regioner befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år Hovedstaden 8% 9% 0% 8% 14% 42% Sjælland 0% -15% -5% -13% 20% 44% Syddanmark 1% -7% -3% -8% 15% 45% Midtjylland 4% 1% -1% 1% 17% 53% Nordjylland 0% -7% -3% -7% 14% 42% Hele landet 4% -1% -2% -1% 16% 45% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Side 4 KONTUR 2011

5 BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2012 = Indeks Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i de fem regioner. FLYTninger til og fra Regionen Udvikling (pct.) Tilflytning fra andre regioner (A) ,9 Heraf fra Hovedstadsområdet og ,8 Aarhus Indvandrere fra udlandet (B) ,5 Samlet tilflytning (A+B) ,1 Fraflytning til andre regioner (C) ,6 Heraf til Hovedstadsområdet og ,9 Aarhus Udvandring til udlandet (D) ,6 Samlet fraflytning (C+D) ,0 Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i ,5 Syddanmark Flytninger internt i de syddanske kommuner ,7 Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. udvikling I FLYTninger Figuren giver et billede af udviklingen i flytninger til og fra regionen i perioden 2001 til Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Tilflytning Fraflytning KONTUR 2011 Side 5

6 BOSÆTNING RSD Hvem flytter Til og fra Syddanmark? Antal flytninger Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Netto Til Fra opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2010 og Både indenlandske flytninger og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen xlsx NETTOTILFLYTNING 2011 over til til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 KONTUR 2011

7 BOSÆTNING top 10 over Tilflytninger Tilflyttere Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i perioden Andel af samtlige tilflyttere Aarhus ,6% København ,0% Hedensted ,2% Horsens ,1% Aalborg ,1% Ringkøbing ,6% Skjern Herning ,4% Viborg ,1% Silkeborg ,1% Slagelse ,1% top 10 over fraflytninger Fraflyttere Andel af samtlige fraflyttere København ,9% Aarhus ,2% Aalborg ,2% Hedensted ,2% Horsens ,5% Herning ,0% Frederiksberg ,8% Ringkøbing ,7% Skjern Silkeborg ,1% Viborg ,9% Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget? Fraflytters samlede indkomst (mio. kr. ) Tilflyttere samlede indkomst (mio. kr. ) Netto (mio. kr. ) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Tabellen viser den samlede indkomst i mio. kr. for til- og fraflyttede personer i Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) KONTUR 2011 Side 7

8 BOSÆTNING pendlingsmønstre i Regionen Vækst Antal ,4% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 23,5% 29,1% 5,7 pct.point Antal ,5% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 23,8% 30,0% 6,2 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i Region Syddanmark, men bor i en anden region. Udpendlere har bopæl i Region Syddanmark, men arbejder i en anden region. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) pendling fordelt på uddannelsesniveau Indpendlere Udpendlere Uden erhv. komp. udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Figuren viser antal indpendlere og udpendlere i Region Syddanmark, fordelt på højest fuldført uddannelse. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Side 8 KONTUR 2011

9 BOSÆTNING Udpendling fra syddanmark 2001 og Antal pendlere København Aarhus Hedensted Horsens Uden for kommunerne Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner uden for regionen, som flest pendler til. Kategorien uden for kommuner inkluderer personer, der pendler til udlandet og personer der ikke har en fast arbejdsstedsadresse. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Indpendling til syddanmark 2001 og Antal pendlere Hedensted Århus Horsens København Ringkøbing- Skjern Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner uden for regionen, hvor flest indpendlere bor. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) KONTUR 2011 Side 9

10 BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2009 og 2010 Område Hovedstaden Indkomst 2009 Indkomst Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Tabellen viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i 2009 og 2010 for de fem regioner INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over kr til kr. under kr. Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. Side 10 KONTUR 2011

11 BOSÆTNING INDKOMSTFORDELING kr kr kr kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen år i de fem regioner. udvikling i samlet indkomst pr. indbygger Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet. KONTUR 2011 Side 11

12 BOSÆTNING Huspriser i regionerne Gennemsnitspris (kr. pr. m 2 ) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i regionerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i de tre første kvartaler i Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet Top 3 over huspriser i regionerne Gentofte Frederiksberg Rudersdal Roskilde Greve Solrød Odense Kolding Fredericia 1 Århus Skanderborg Odder Aalborg Frederikshavn Rebild Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige pris pr. m 2 for handlede parcel- og rækkehuse i 2012 t.o.m. 3. kvartal. Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet Side 12 KONTUR 2011

13 BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse i Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser Assens -4,8% ,8% ,6% ,7% Billund -6,7% 2,0% -3,7% -8,3% Esbjerg -5,1% 4,7% -2,2% -2,8% 1,6% -3,8% -11,1% -13,1% -10,4% -3,0% -5,1% -17,6% -8,6% -2,6% -4,9% -15,3% Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn -4,2% -6,1% -1,3% -11,3% -10,4% -3,0% 2,6% -10,8% Kolding -8,1% 1,3% -7,1% -13,5% Langeland -0,2% -8,4% -5,7% -13,8% Middelfart -11,0% 5,7% -5,4% -11,0% Nordfyns -9,2% -0,5% -5,4% -14,5% Nyborg -2,3% 1,7% -9,8% -10,4% Odense -9,2% 1,3% -3,9% -11,6% Svendborg -8,5% -2,2% -6,5% -16,3% Sønderborg -3,6% -2,6% -0,1% -6,3% Haderslev Kerteminde Tønder 1,8% 4,0% -8,9% -3,6% Varde -2,4% 2,3% -7,4% -7,6% Vejen -5,0% -6,9% -1,8% -13,1% Vejle -5,3% -1,7% -3,3% -10,0% Ærø 6,3% -6,9% -18,7% -19,5% -4,2% 1,8% -0,5% -3,0% Hovedstaden -15,3% 8,8% -2,4% -10,0% Sjælland -15,0% -0,8% -6,9% -21,5% Syddanmark -6,5% -0,3% -4,4% -10,9% Midtjylland -5,7% 1,7% -2,8% -6,7% Aabenraa Nordjylland -1,3% 2,6% -5,2% -3,9% Hele landet -10,2% 3,0% -3,9% -11,1% Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet KONTUR 2011 Side 13

14 BOSÆTNING Side 14 KONTUR 2011

15 ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD I Syddanmark er der 88 arbejdspladser pr. 100 indbyggere (25-64 år) og i alt arbejdspladser. I Syddanmark er den private sektor specialiseret inden for fødevarer, energi/miljø, transport, turisme, bygge/bolig og møbler/beklædning. I perioden har medico/sundhed haft en større relativ vækst i antal medarbejdere end tilfældet er på landsplan. Bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime ligger forholdsvis højt i Syddanmark og kun Hovedstaden ligger højere. KONTUR 2011 Side 15

16 ERHVERVSFORHOLD Arbejdspladser i landets regioner 2011 Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Hovedstaden ( ) 98 (63) Sjælland ( ) 75 (45) Syddanmark ( ) 88 (58) Midtjylland ( ) 92 (61) Nordjylland ( ) 89 (57) Hele landet ( ) 91 (59) Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fem regioner, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 2564 årige. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Arbejdspladser pr. 100 indbyggere Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 87 til til 87 0 til 73 Beskæftigede i regionen Antal Årsværk pr. km2 i de enkelte sogne i 2. kvartal til til til 50 Kilde: Region Syddanmark og Region Syddanmark og CVR Side 16 KONTUR 2011

17 ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2012 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: Farverne på kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR udvikling i antal arbejdspladser ,3% -5,2% -5,2% -5,3% -6,2% Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de fem regioner i perioden Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik KONTUR 2011 Side 17

18 ERHVERVSFORHOLD Virksomheder jobs jobs jobs 50+ jobs Job i alt Hovedstaden 18,3% 10,8% 16,3% 54,6% Sjælland 26,0% 15,0% 19,3% 39,7% Syddanmark 23,2% 14,5% 19,3% 43,0% Midtjylland 22,0% 13,9% 19,6% 44,4% Nordjylland 24,9% 15,0% 19,5% 40,5% Hele landet 21,7% 13,2% 18,3% 46,8% Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse i de fem regioner. produktivitet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Tabellen viser bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime (i kr.) i perioden Kilde: Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen for regioner og hele landet. arbejdsstyrke og beskæftigelse Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Syddanmark) Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Syddanmark) Andel af befolkningen år (%) Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de årige der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for Syddanmark og hele landet. Side 18 KONTUR 2011

19 ERHVERVSFORHOLD Hvad laver de årige? Hovedstaden Sjælland 5,6 6,0 68,9 68,3 2,9 8,8 2,6 13,4 13,7 9,7 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Syddanmark 5,7 67,7 2,7 13,2 10,7 Midtjylland 5,8 69,6 2,4 11,5 10,7 Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen år i Nordjylland 6,1 67,5 3,0 12,7 10,7 Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Udvikling I Ledighed , Syddanmark Antal arbejdsløse År Mænd Kvinder De stiplede linier er fremskrevne tal. Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) indkomst pr. beskæftiget 2011 Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) KONTUR 2011 Side 19

20 ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser % % Syddanmark Hele landet bearbejdet af e-statistik.dk regionens erhvervsstruktur RSD - den private sektor 2011 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder. Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Medico/sundhed Øvrige erhverv Syddanmark Hele landet Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. Side 20 KONTUR 2011

21 ERHVERVSFORHOLD erhvervsspecialisering 2011 Figuren viser Syddanmarks andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser regionens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet. bearbejdet af e-statistik.dk Fødevarer Energi/miljø Transport Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv Medico/sundhed 21,10 IT/kommunikation procent Medico/sundhed Offentlige sektor Turisme IT/kommunikation Fødevarer Energi/miljø Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig Øvrige Alle private erhverv Udvikling i erhvervsstrukturen Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i regionen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor Syddanmark Hele landet procent bearbejdet af e-statistik.dk Detaljeret erhvervsstruktur 2011 Ressourceområde Erhvervsspecialisering: Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Møbler Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i Syddanmark på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2011 Side 21

22 ERHVERVSFORHOLD styrker og svagheder 3% Medico/sundhed Turisme Vækst i beskæftigelse i kommunen % 1% 0% -1% -2% -3% -4% IT/kommunikation Øvrige erhverv Møbler/beklædning Bygge/bolig Transport Energi/miljø Fødevarer -5% Svag Neutral Stærk Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan Gns. vækst i beskæftigelse i Syddanmark Erhvervsspecialisering Antal beskæftigede: Få Mange Vækst i beskæftigelse på landsplan : Høj Mellem Lav Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i Syddanmark. og e-statistik.dk BNP pr. indbygger 2010 kr kr kr kr kr kr Sjælland Syddanmark Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i BNP er opgjort i løbende priser. og e-statistik.dk Side 22 KONTUR 2011

23 ERHVERVSFORHOLD antal nye virksomheder 2009 Nyetablerede virksomheder andel nye virksomheder Etableringsrate Hovedstaden ,8% Sjælland ,2% Syddanmark ,1% Midtjylland ,2% Nordjylland ,1% Hele landet ,7% Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsrate i de fem regioner og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kortet viser andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder i ,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct. E22_Nye virksomheders etableringsrate xlsx Nye virksomheder % Etableringsrate 10% 9% 8% 7% 6% Hovedstaden Sjælland Hele Landet Region Hovedstaden Region Midtjylland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Region Sjælland Hele landet Region Nordjylland Region Syddanmark RSD Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i de fem regioner og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. KONTUR 2011 Side 23

24 ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 2,6 Nordjylland 2,4 Midtjylland Jobskabelse 2,2 Hovedstaden Syddanmark 2,0 Sjælland 1,8 53% 54% 55% 56% 57% 58% 59% 60% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2005 og 2006, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2010 og år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. De nye virksomheders jobandel 8,1% 8,1% 8,6% 9,1% 9,5% 8,6% Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Hele landet Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i Side 24 KONTUR 2011

25 UDDANNELSE Sammenlignet med hele landet, er der relativt mange syddanske borgere i alderen år med en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. 11 pct. af de beskæftigede i den private sektor og 42 pct. af de beskæftigede i den offentlige sektor har en MVU eller LVU, hvilket er lavere end landsgennemsnittet. De unges forventede uddannelsesniveau ligger på landsgennemsnittet med hensyn til andelen med mindst en ungdomsuddannelse. Andelen af piger med en videregående uddannelse forventes at være lidt højere end gennemsnittet for hele landet. 15 år efter grundskolen er der generelt en større andel af fraflyttere end tilflyttere med en MVU eller LVU i de syddanske kommuner. KONTUR 2011 Side 25

26 UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsudd. KVU MVU LVU I alt - pct. Hovedstaden 18,8 8,7 30,8 5,5 16,6 19,6 100 Sjælland 24,7 4,7 43,8 5,3 15,1 6,4 100 Syddanmark 24,5 4,8 42,5 5,4 16,3 6,6 100 Midtjylland 21,9 5,8 40,2 5,7 16,6 9,8 100 Nordjylland 25,1 4,5 43,2 4,8 15,2 7,3 100 Hele landet 22,3 6,2 38,6 5,4 16,1 11,4 100 Uddannelsesniveau 2011 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU. beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,5% 16,6% 14,1% 10,3% 10,6% 11,3% Sjælland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Hele landet beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU ,5% 46,3% 43,8% 42,4% 41,4% 40,1% Sjælland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Hele landet De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i de fem regioner og hele ladet. bearbejdet af e-statistik.dk Side 26 KONTUR 2011

27 UDDANNELSE de unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Andel med videregående uddannelse Drenge Piger Drenge Piger Hovedstaden 85% 91% 49% 62% Sjælland 87% 92% 43% 58% Syddanmark 88% 92% 47% 61% Midtjylland 90% 92% 49% 60% Nordjylland 89% 93% 48% 60% Hele landet 88% 92% 47% 60% Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videre-gående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Udvikling i antal beskæftigede syddanmark Uden kompetencegivende udd Erhvervsfaglig udd KVU MVU LVU Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2011 Side 27

28 UDDANNELSE bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen De tre følgende kort viser, hvor stor en andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen. Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og ikke var bosat i kommunen 15 år senere Fortsat bosat i kommunen Andel fortsat bosat i kommunen: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct. Hjemvendte Andel, der er vendt hjem: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct. Side 28 KONTUR 2011

29 UDDANNELSE Fraflyttere Andel, der er flyttet væk: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct. bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i , fordelt på bopæl. Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik. Fortsat bosat i Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere kommunen Assens 9% 31% 46% 25% Billund 8% 28% 45% 17% Esbjerg 23% 31% 51% 39% Fanø 20% 26% 53% 53% Fredericia 13% 29% 44% 34% Faaborg-Midtfyn 5% 28% 46% 25% Haderslev 14% 28% 45% 28% Kerteminde 12% 25% 42% 24% Kolding 14% 32% 46% 42% Langeland 8% 31% 40% 23% Middelfart 10% 28% 44% 37% Nordfyn 9% 20% 40% 26% Nyborg 17% 34% 42% 22% Odense 29% 35% 44% 51% Svendborg 16% 21% 47% 41% Sønderborg 12% 36% 56% 39% Tønder 9% 25% 45% 22% Varde 16% 30% 47% 27% Vejen 9% 27% 47% 26% Vejle 16% 36% 48% 38% Ærø 0% 17% 36% 37% Aabenraa 11% 28% 49% 24% KONTUR 2011 Side 29

30 UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Tørring Grindsted Vejle Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF) Varde Fredericia Kolding Esbjerg Vejen Middelfart Søndersø Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Ringe Toftlund Oure Faaborg Aabenraa Tønder Svendborg Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Sønderborg Marstal Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted Vejle Varde Teknisk skole Handelsskole Øvrige Fredericia Kolding Esbjerg Vejen Middelfart Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Svendborg Aabenraa Tønder Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Sønderborg Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet september Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen Side 30 KONTUR 2011

31 KLIMA I Syddanmark udgør energiforbruget i husholdninger en større andel af det samlede energiforbrug pr. indbygger end tilfældet er på landsplan. Regionens energiforbrug er faldet mere end tilfældet er i hele landet i perioden Til gengæld er CO 2 -udledningen reduceret mere på landsplan end i Syddanmark. Regionens bidrag til CO 2 -udledningen er faldet i perioden Primære erhverv har reduceret udledningen med 26 pct., hvilket er mere end reduktionen på landsplan. Husholdninger og serviceerhverv i Syddanmark benytter mere energi i 2010 end i 2001, men har reduceret CO 2 -udledningen. Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 -udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. KONTUR 2012 Side 31

32 KLIMA Energiforbrug pr. indbygger 2010 Syddanmark Hele landet 42% 39% 58% 61% Erhverv Husholdninger Figurerne viser hvor stor en andel af energiforbruget pr. indbygger, der forbruges af henholdsvis husholdninger og erhverv i Syddanmark og hele landet i Energiforbrug I regionerne i Nordjylland Syddanmark Midtjylland Sjælland Hovedstaden Figuren viser energiforbruget i gigajoule pr. indbygger i 2010 i de fem regioner. Side 32 KONTUR 2012

33 KLIMA CO 2 -udledning I Regionerne i ,8 8,3 8,3 8,6 8,6 7,0 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Hele landet Figuren viser CO 2 -udledning (i ton) pr. indbygger i 2010 i de fem regioner og i hele landet. Bidrag til CO 2 -udledning pr. indbygger Udledning pr. indbygger 2010 (ton CO 2 ) Udvikling pr. indbygger Syddanmark Hele landet Syddanmark Hele landet Primære erhverv 0,9 1,0-26% -22% Fremstilling 2,5 2,2-28% -27% Service 2,0 2,7-4% -2% Erhverv i alt 5,4 5,9-20% -16% Husholdninger 3,2 3,0-15% -16% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO 2 -udledningen målt på udledning pr. indbygger. KONTUR 2012 Side 33

34 KLIMA Udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning Energiforbrug (Syddanmark) Energiforbrug (DK) CO 2 -udledning (Syddanmark) CO 2 -udledning (DK) = indeks Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO 2 -udledning for regionen og hele landet. Energiforbrug og CO 2 -udledning pr. beskæftiget udvikling Primære erhverv -4% -4% Fremstilling -3% 4% CO 2 -udledning Energiforbrug Service -5% 4% Husholdninger -15% 5% Figuren viser udviklingen i relativt energiforbrug og CO 2 -udledning i regionen fra 2001 til Primære erhverv, fremstilling og service måles i henholdsvis gigajoule og ton pr. beskæftiget (25-64 år) og husholdninger som henholdsvis gigajoule og ton pr. indbygger. Side 34 KONTUR 2012

35 APPENDIKS ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2011 Side 35

36 Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på Regional Udvikling Damhaven Vejle