Baggrundsnotat Strategi for udvikling af fag og uddannelse
|
|
- Bodil Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vedtaget version november 2013 Baggrundsnotat Strategi for udvikling af fag og uddannelse Indledning På HK Stats sektorbestyrelsesmøde d. 30. januar 2013 blev det besluttet at iværksætte arbejdet med en fag- og uddannelsesstrategi, der skal sikre, at vi på alle niveauer arbejdspladsklub, afdeling/ls og forbundssektor har en klar retning for, hvad vi som sektor arbejder for under hensyntagen til HK s samlede interesser. Strategien skal fremme en styrket, fælles indsats og sikre, at vi kan opstille principper og mål for, hvordan vi vil arbejde i forhold til grunduddannelserne og efter- og videreuddannelse med højnelse af det faglige kompetenceniveau som omdrejningspunkt og fællesnævner for strategien. En arbejdsgruppe har formuleret en strategi for udvikling af fag og uddannelse til behandling i sektorbestyrelsen. Dette baggrundsnotat uddyber strategidokumentet med faktuelle oplysninger og en række af de overvejelser, der er indgået i arbejdsgruppens arbejde. Fremtidens kompetencekrav Det danske arbejdsmarked er under forandring, hvilket stiller nye krav til de statsansatte HK eres kompetencer. I arbejdsgruppen har vi valgt at lægge vægt på to analyser: En om den administrative faglighed i fremtiden (New Insight, 2012) og en analyse af det aktuelle uddannelsespolitiske billede i Danmark og den økonomiske gevinst ved at investere i uddannelse (AE, 2013). Analysen af den administrative faglighed i fremtiden konkluderer, at administrative medarbejdere bidrager til produktivitet på to måder. Det sker igennem frigørelse af ressourcer blandt virksomhedens øvrige medarbejdere og gennem optimering af egne arbejdsopgaver. Analysen udpeger fem tendenser for den administrative faglighed, der vurderes at få stor indflydelse på fremtidens arbejdsfunktioner blandt alle statsansatte HK ere: It i alting Organisering i forandring Effektivisering af administration Individualisering af arbejdsidentitet Akademisering af det administrative arbejde 1
2 Fremtidens HK er vil blive mødt med stigende krav om effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Analysen viser, at der generelt kan forventes færre rene administrative job i fremtiden. Samtidigt vil der blive stillet krav om tværfaglige kompetencer som proaktiv problemløsning, helhedsforståelse, projekthåndtering og projektledelse. Disse kompetencer sammen med en større sproglig viden skal mestres udover de mere specifikke faglige kompetencer, der også fortsat er vigtige og løbende skal ajourføres. Undersøgelsen lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE, 2013) peger på, at arbejdsudbuddet blandt personer med en HK-relateret erhvervsfaglig uddannelse vil falde frem mod år Den nedadgående tendens vil være særlig tydelig inden for områderne kontor, finans og detail, hvor arbejdsudbuddet reduceres med personer fra 2010 til Inden for kontor skønnes der at blive et fald på ca. 15%. Til gengæld vurderes det i undersøgelsen, at arbejdsudbuddet for personer med HK-relaterede videregående uddannelser generelt vil stige med personer fra 2010 til Stigningen vil især være inden for områderne økonomi, markedsføring og it/design, mens der kun vil være en beskeden stigning inden for offentlig administration og forvaltning. Samlet set vil antallet af personer med en HK-relateret uddannelse falde fra de nuværende ca i årene frem til 2025 med afhængig af bl.a. forskellige uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedsmæssige tiltag. Faldet dækker dog over ret forskellige udviklingstendenser, hvor der vil ske et fald på op til for personer med en erhvervsfaglig uddannelse, mens der vil være en vækst på med en videregående uddannelse, hvilket vil svare til en fordobling af antallet af personer med en HK-relateret videregående uddannelse. Disse generelle tendenser vil også vise sig på de statslige arbejdspladser. Andelen af akademikere på statslige arbejdspladser har i længere tid været stigende, og de varetager i stigende omfang 2
3 opgaver side om side med HK ere og fortrænger i et vist omfang HK ere. I flere af vore nordiske nabolande ses den samme tendens til, at akademikere overtager stadig flere funktioner i den statslige forvaltning. Kravet til uddannelsesniveau og faglige kompetencer vil derfor øges på de statslige arbejdspladser. Konsekvensen vil være, at 1) det bliver sværere at finde ansættelse i staten, hvis ikke grunduddannelsen lever op til de øgede krav 2) det bliver sværere at kunne forblive ansat i et statsligt job, hvis de faglige kompetencer ikke løbende udvikles og dokumenteres. Situationens alvor understreges af de mange organisationsændringer og fyringer i staten. Ved fyringsrunder er det ofte medarbejdere med de smalleste kompetencer, der afskediges først. Ved besparelser, effektivisering og digitalisering vil den tendens forstærkes. De kortest uddannede vil ofte stå øverst på listen til en fyreseddel og kan derefter have sværere ved at finde et nyt job. Grunduddannelser Men hvordan ser den uddannelsesmæssige baggrund egentlig ud for de statsansatte HK ere i dag? Dette spørgsmål er vanskeligt at svare præcist på, da vi savner opdaterede tal. Ifølge de officielle statistikker (Danmarks Statistiks seneste tal er fra 2009) har ca. hver tiende HK Statmedlem en folkeskoleuddannelse som højeste uddannelse, over halvdelen en erhvervsfaglig uddannelse, mens hver femte har en eller anden form for videregående uddannelse langt de fleste en KVU. I de senere år har der været en klar tendens til, at staten i stigende grad antager kontorelever med en studentereksamen, så mange af disse i dag har en anden uddannelsesmæssig baggrund og også er ældre end elever før i tiden. Der antages også en del voksenelever, der kan have en anden uddannelse og i alt fald flere års erhvervserfaring bag sig. Erfarings- og aldersniveau er som regel også højere hos både laborantpraktikanter og administrationsbachelorstuderende. EUD Erhvervsuddannelserne er fortsat den mest benyttede vej ind i faget også på det statslige område. Erhvervsuddannelsen (EUD) er en ungdomsuddannelse, der er delt i to grundforløbet (også kaldet HG) og hovedforløbet. På kontoruddannelsen varer begge forløb typisk to år, og dermed fire år i alt. Hovedforløbet veksler mellem perioder i praktik og undervisning på skole (15 uger på specialet i offentlig administration 11 uger på administrationsspecialet). Der er pt kontorelever ansat i staten (2012-tal), primært inden for specialerne offentlig administration, økonomi og administration, heraf er ca. 80% organiseret i HK Stat. Flere og flere elever på erhvervsuddannelsens anden del (hovedforløbet) kommer med en studenterbaggrund (STX, HTX, HHX). Den seneste opgørelse fra januar 2013 viser, at 40% af eleverne på erhvervsuddannelsen med speciale i offentlig administration kommer med en gymnasial baggrund, mens det på specialerne administration er 48% og økonomi 60%. Der er således god grund til, at vi i HK Stat interesserer os langt mere for de gymnasiale uddannelser og ikke udelukkende fokuserer på handelsskolerne. 3
4 Også uddannelsen til it-supporter er en erhvervsuddannelse (EUD). Uddannelsen er et speciale under Data- og kommunikationsuddannelsen, og tager to et halvt år, uddannelsen til datatekniker tager dog fem år. It-elever er organiseret i Dansk Metal, men ender ved ansættelse i staten ofte på HK- eller Prosa-overenskomst. Der arbejdes for tiden med en reform af erhvervsuddannelserne, der i de senere år har været under megen kritik og markant har mistet terræn til de gymnasiale uddannelser. Kritikken i offentligheden har blandt andet gået på, at det faglige niveau i erhvervsuddannelserne er for lavt. Et flertal af en ungdomsårgang vælger i dag en gymnasieuddannelse (STX, HHX, HTX), mens færre end hver femte unge i 2013 efter afsluttet folkeskoleeksamen søgte ind på en erhvervsfaglig uddannelse. Denne tendens er medvirkende årsag til, at staten i et stadigt større omfang antager EUD-elever med en gymnasial baggrund. Blandt skolefolk og uddannelsesforskere peges der på flere årsager hertil. De unge har et stærkt ønske om ikke at vælge forkert. De vælger derfor gymnasiet (og føler de udskyder deres uddannelsesvalg), inden nogle finder ud af, at de hellere vil tage en erhvervsuddannelse. Arbejdsgivers behov for kvalificeret og pålidelig arbejdskraft bevirker, at de i stadig stigende grad søger voksenelever, der anses som dygtigere og mere erfarne. Denne udvikling bevirker desværre, at elever med en HG-baggrund har stadigt sværere ved at få en regulær praktikplads. Det er en ond spiral: Når usikkerheden om kvaliteten af en erhvervsuddannelse kombineres med usikkerheden om at kunne få en relevant praktikplads, så falder søgningen desto mere. Udover praktikpladsproblematikken er en højnelse af det faglige niveau derfor et vigtigt element i at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse og til at sikre, at erhvervsuddannelser også fortsat er én af flere veje til et job i staten. HK har i forbindelse med den forestående EUD-reform drøftet, hvordan erhvervsuddannelserne kan styrkes, og har bidraget til det fælles forslag, som LO og DA har formuleret som indspil til en EUD-reform. Et centralt element heri er adgangskrav til erhvervsuddannelserne, hvor især krav til et bestemt karakterniveau i visse af folkeskolens fag har været i fokus (LO/DA, 2013). Sektorbestyrelsens arbejdsgruppe har også drøftet dette spørgsmål. Formulering af adgangskrav kan være nødvendigt for at sikre et tilstrækkelig højt fagligt niveau og egnethed til at påbegynde en uddannelse på et niveau, der lever op til aftagernes krav. Adgangskrav kan også være med til at styrke uddannelsens renommé hos de unge og dermed gøre det muligt for erhvervsskolerne at tiltrække og fastholde dygtige elever, der kan finde jobs i det offentlige og staten. Derfor må kravet være, at elever ved optagelse på de merkantile erhvervsuddannelser er fagligt velkvalificerede, uddannelsesparate og afklarede i forhold til valg af uddannelse. Kravet kan derfor være, at folkeskolens afgangsprøve er bestået, og at der til nogle specialer måske kan stilles krav til karakterer i bestemte fag. Karakterer er dog ikke altid udtryk for elevers egnethed, motivation og evner. Derfor må andre former for adgangsregulering overvejes. Det kan være optagelsesprøver, forkurser eller introduktionsforløb. En mulighed er også, at udvalgte erhvervsskoler kan lave forsøg med fx EUX-forløb tilpasset det enkelte områdes behov, ligesom der skal være mulighed for specialiserede fag og højniveauforløb eller særlige talentspor. Samlet set er det vigtigt, at kontoruddannelsen med specialer kan give studiekompetence og give adgang til videregående uddannelser. Alt sammen med det formål at øge det faglige niveau og gøre erhvervsuddannelserne attraktive for både de unge og arbejdsgiverne. 4
5 Det er dog vigtigt, at vi som fagforening fastholder og vedkender os et socialt ansvar, så indretningen af uddannelserne ikke udelukker nogle unge fra at uddanne sig og dermed øger de sociale skel. Derfor må der findes en fornuftig balance mellem på den ene side at give så mange unge som muligt adgang til en uddannelse og på den anden sikre et tilstrækkeligt højt niveau via adgangskrav og fagligt indhold. Et element heri kan være en styrket uddannelsesvejledning, så de unge sikres et bedre indblik i de forskellige former for uddannelser, og hvad de rummer af muligheder, begrænsninger og forudsætninger. Indførelsen af adgangskrav bør også gælde de gymnasiale uddannelser (STX, HHX og HTX) både for at sikre ligestilling mellem ungdomsuddannelserne, og fordi de for stadig flere er vejen til en erhvervsuddannelse. KVU og Professionsbachelor Både i HK som helhed og inden for HK Stat øges antallet af medlemmer med en videregående uddannelse i takt med, at der oprettes flere uddannelser på dette niveau rettet mod HK-området. Der findes allerede flere kortere videregående uddannelser (KVU) rettet mod HK-området, bl.a. laborant, merkonom, akademiøkonom og multimediedesigner samt enkelte mellemlange videregående uddannelser (MVU), bl.a. administrationsbachelor, erhvervssproglig bachelor, professionsbachelor i laboratorie- fødevare og procesteknologi eller diplom i bioteknologi, procesteknologi og kemi, offentlig administration, informationssøgning og socialformidling. Hvad angår de videregående grunduddannelser, fører specielt to til HK Stats område, nemlig den relativt nye professionsbachelor i offentlig administration (også kaldet administrationsbachelor) og laborantuddannelsen, der har eksisteret i mange år. Derudover kan andre korte eller mellemlange uddannelser inden for administration eller it være vejen ind på HK Stats område. Uddannelsen som administrationsbachelor blev etableret i 2008 og udbydes nu på syv professionshøjskoler hele landet rundt. Der uddannes i øjeblikket ca. 100 om året, men allerede fra 2014 forventes omkring 250 årligt at afslutte uddannelsen som administrationsbachelor. Kommunerne er den største aftager, mens administrationsbachelorer inden for staten fortrinsvist har fundet såvel praktikplads som job i SKAT eller inden for uddannelsesområdet. I takt med et stigende kendskab til den nye uddannelse må det forventes, at administrationsbachelorer både kommer i praktik og siden hen finder ansættelse en række steder rundt om i staten. Adgangsvejen til uddannelsen som administrationsbachelor er enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse inden for kontor. Det er vigtigt at fastholde begge disse adgangsveje, så der sikres et bredt optag af studerende; men der må også stilles krav til indholdet af de adgangsgivende uddannelser, så de har et tilstrækkeligt højt niveau. Også af den årsag må som tidligere nævnt adgangskravene til kontoruddannelsen (med specialer) skærpes, så uddannelsen giver studiekompetence og kan være et fagligt godt afsæt for en professionsbacheloruddannelse. Også de gymnasiale uddannelser må have et fagligt niveau, der giver et tilstrækkeligt godt afsæt for uddannelsen som administrationsbachelor. En del af de nuværende administrationsbachelor(studerende) har været i gang med eller fuldført andre videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser, ligesom flere har været fuldtids på arbejdsmarkedet, inden de påbegynder uddannelsen. Derfor er det vigtigt, at uddannelsen indrettes, så disse som regel lidt ældre uddannelsessøgende også kan tiltrækkes og gennemføre uddannelsen med mulighed for at få merit for relevante fag og uddannelser, der er taget tidligere. 5
6 Af hensyn til både kvaliteten og et godt studiemiljø er det dog vigtigt at fastholde uddannelsen som en fuldtidsuddannelse og finde andre veje til at kunne tage en tilsvarende uddannelse som videreuddannelse på deltid. Uddannelsen til laborant udbydes som en erhvervsakademiuddannelse på ni skoler over hele landet. Adgangsvejen til laborantuddannelsen er primært en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som mejerist eller procesoperatør. Hovedparten af de nyuddannede laboranter finder job i industrien, men en del også i staten fortrinsvis på universiteterne laborantpraktikanter er årligt i praktik på statslige arbejdspladser. Ved siden af laborantuddannelsen er der for nylig oprettet en erhvervsakademiuddannelse som miljøteknolog, der delvist er en videreførelse af den tidligere miljøteknikeruddannelse. Uddannelsen er oprettet i 2012 og udbydes indtil videre kun to steder i landet. Adgangskravene er stort set de samme som til laborantuddannelsen dog kan lidt flere erhvervsuddannelser give adgang. Da de første studerende fuldfører uddannelsen i 2014, vides det endnu ikke, om og hvor mange miljøteknologer der vil blive ansat i staten. Det er også uklart, om de omfattes af HK Stats overenskomst, da Moderniseringsstyrelsen hidtil har afvist HK s krav om at få forhandlingsretten for miljøteknologer. Der er i dag flere veje ind til et HK-job i staten, og flere vil med tiden komme til. Det bør ikke ses som en trussel, men som en mulighed for at fastholde HK erne som en væsentlig faggruppe i staten. Det væsentlige er, at de forskellige grunduddannelser har en høj kvalitet, og at de er vekseluddannelser, der er erhvervsrettede og praksisorienterede med inddragelse af de relevante arbejdsmarkedsparter i udformning og udvikling af de enkelte uddannelser. Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse har i årevis stået højt på HK Stats dagsordenen som midlet til at udvikle de statslige HK eres faglige kompetencer. Både HK Stat og de statslige arbejdsgivere har været enige herom og indgik ved OK05 en aftale om læring, styrket kompetenceudvikling og deltagelse i visse videreuddannelser. Med OK13 videreføres aftalen med en tilføjelse om, at for ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og eller funktionstillæg, vil det være nødvendigt ved den årlige MUS at lægge særlig vægt på en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter. Aftalen er et godt afsæt for, at den enkelte HK er får en mulighed for strategisk og systematisk kompetenceudvikling, der både tager hensyn til medarbejderens og arbejdspladsens ønsker og interesser. I praksis kniber det dog ofte med at komme fra ord til handling, så den enkelte HK er rent faktisk sikres en mere sammenhængende og fremadrettet kompetenceudvikling, der giver et uddannelsesmæssigt løft og dermed muligheden for fortsat at være i job. Fra TR og medlemmer hører vi jævnligt det udsagn, at ledelserne er meget tilbageholdende og nogle gange egentlig afvisende over for ønsker om kompetenceudvikling især når det drejer sig om længerevarende, videregående uddannelse. Få får et reelt kompetenceløft En medlemsundersøgelse blandt 2000 HK Stat medlemmer foretaget af Epinion i april 2012 giver et fingerpeg om situationen. Den viser, at to tredjedele af de adspurgte har været på efteruddannelse eller kursus inden for de sidste to år, og inden for de seneste fem år er det mere end otte ud af ti; men det er meget forskelligt, hvad det er for en slags uddannelse eller kursus. En mindre del har taget eller er i gang med uddannelser på statonom/merkonom/diplom-niveau og 6
7 lignende, mens mange tager mere fag-, institutions- eller opgavespecifikke kurser eller personlighedsudviklende kurser af som regel kortere varighed helt ned til en dag. Alt i alt en meget bred vifte af såvel kompetenceløftende uddannelser som meget værktøjs- og praktisk orienterede kurser. Ifølge undersøgelsen har hver fjerde fået nye opgaver efter uddannelsen eller kurset, mens kun lidt mere end hver tiende har fået højere løn efter at have uddannet sig. Aftaler kan udnyttes bedre En udfordring er, at både mange HK ere og chefer ikke kender nok til eller forstår aftalen rigtigt. Det fælles MUS-koncept, som mange statsinstitutioner og koncerner har udviklet (med større eller mindre inspiration fra Personalestyrelsen/Moderniseringsstyrelsen) er udbredt. Derfor indgår det vigtige aspekt om løft til et højere kompetenceniveau ikke altid eller fremstår som uklart og uhåndterligt. Samtidigt har mange ledere, men også medarbejdere og formodentlig en del TR er svært ved at forbinde den enkelte HK er med institutionens strategiske mål, hvilket ikke er blevet nemmere med de mange omstruktureringer og effektiviseringstiltag i staten. Når de strategiske mål bliver diffuse og er udsat for politisk indblanding, kan det også være svært at opstille de nødvendige pejlemærker for kompetenceudvikling både for grupper og de enkelte medarbejdere og dermed skabe sammenhæng mellem institutionens strategiske mål og medarbejdernes kompetenceudvikling. Derfor forfalder ledelser og chefer let til at indsnævre mulighederne for kompetenceudvikling, så der kun bliver mulighed for at uddanne sig i forhold til de arbejdsopgaver, der umiddelbart står foran den enkelte medarbejder. Når der sker en centralisering af funktioner ved oprettelse af fælles administrative centre, call centre og lignende, begrænses mulighederne for kompetenceudvikling ofte til at rette sig imod den type opgaver, der udføres lige præcis disse steder, selvom medarbejderne som regel er uddannet til og også har arbejdet med en bredere vifte af opgaver og ofte også fremover ønsker at have en bredere palet af opgaver og faglige kvalifikationer. Organisationsændringer - trussel og mulighed Omstrukturering og effektivisering betyder, at en del HK ere får (og i nogle tilfælde selv vælger at få) et smallere arbejdsfelt. Resultatet er at HK erne bliver mere stavnsbundet, især hvis der ikke gives mulighed for kompetenceudvikling, som rækker ud over det tildelte opgavefelt, og endnu værre hvis der også stilles krav om aflæring af hidtidige kompetencer. Med et indsnævret arbejdsfelt og mere eller mindre amputerede kompetencer er man mere sårbar ved besparelsesog rationaliseringsprojekter, hvor omstruktureringer eller ny teknologi kan helt eller delvist overflødiggøre medarbejderne, der så ofte vil stå tilbage som dem med de smalleste kompetencer og dermed bedst kan undværes. Den øgede centralisering og tendens til koncerndannelser giver dog også mulighed for at HK ere kan få nye jobs, hvis de griber (og får chancen) for at søge nye stillinger. Det sker desværre alt for sjældent. En af årsagerne hertil er at en del TR er får sværere ved at have kontakt med og understøtte deres medlemmer i forhold til bl.a. kompetenceudvikling, når deres chef fysisk sidder et helt andet sted end dem selv og derfor måske ikke ved særlig meget om medarbejdernes opgaver og faglige eller personlige kompetencer. Derfor bør kompetenceudvikling i forbindelse med organisationsændringer fortsat have stor opmærksomhed i årene fremover. 7
8 Uformel kompetenceudvikling er ikke nok Endnu en udfordring er, at kompetenceudvikling ofte foregår i mere uformelle former som sidemandsoplæring eller learning by doing, hvilket kan rumme mange fordele og ofte giver større udbytte end ren teoretisk indlæring, men kan være svær at dokumentere eller tilrettelægge over en længere periode. Et kompetenceudviklingsforløb baseret primært på sidemandsoplæring, selvstudier og egenlæring er desuden mere sårbart over for omstruktureringer, nye it-systemer eller arbejdsgange og udskiftning af chefer og kolleger. Derfor kan det også være sværere at opnå et egentligt kompetenceløft og ikke mindst er løft, der tæller rent formelt. Kompetenceudvikling er ikke korte værktøjskurser eller sidemandsoplæring i en ny version af et itværktøj, der mest må anses som vedligeholdelse af faglige færdigheder og kan karakteriseres som uddannelse i bredden, altså tilegnelse af nye færdigheder på samme kompetenceniveau som hidtil. Medlemsundersøgelsen og udsagn i øvrigt fra TR og medlemmer tyder på, at der ikke er så store problemer med at få mulighed for den type uddannelse, mens uddannelse opad, der giver et kompetenceløft i højere grad løber ind i de tidligere beskrevne barrierer. Og det er netop videreuddannelse til et højere niveau, der er det centrale element i at fremtidssikre HK erne, så de på et kvalificeret niveau kan være oplagte og attraktive medarbejdere i staten. Der må derfor tages initiativer til at åbne veje til et reelt kompetenceløft. Udover at klæde medlemmer, TR er og chefer bedre på til at udnytte den eksisterende aftale om kompetenceaftale og andre relevante dele af overenskomsterne og de eksisterende overenskomstaftalte midler til kompetenceudvikling (Kompetencefonden og FUSA) bør der overvejes andre initiativer, der kan gennemføres enten via kommende overenskomstforhandlinger eller ad politisk, lovgivningsmæssig vej. Stort behov for nye uddannelsestilbud til erfarne HK ere På de områder, hvor der i dag er begrænsede muligheder for efter- og videreuddannelse, skal der satses på udvikling af relevante uddannelsestilbud. Det gælder bl.a. laboranter, men vil også gælde for administrationsbachelorer og andre professionsbachelorer. De skal have mulighed for tage uddannelser, som bygger oven på de kompetencer, der er opnået i grunduddannelsen og den efterfølgende arbejdsmæssige erfaring. I takt med at flere HK ere kommer ind i faget med eller kompetenceudvikler sig til en videregående uddannelse, skal der også udvikles relevante efter- og videreuddannelsestilbud til dem, så de også har mulighed for videre kompetenceudvikling. Også HK ere, der har lederstillinger, skal tilbydes lederkurser fra AMU-niveau til diplomniveau samt løbende tilbydes mulighed for kompetenceudvikling. Ligeledes skal der inden for HK-grupper med særlige eller anderledes uddannelsesmæssige baggrunde og opgaver udvikles relevante tilbud om kompetenceudvikling. En stor barriere for videreuddannelse er for mange HK ere (og andre faglærte), at de fleste videreuddannelser er udformet som fuldtidsuddannelser på SU, hvilket de færreste vil kunne leve af. Erhvervsakademier og professionshøjskoler udbyder kun i begrænset omfang deltidsuddannelser, og på mange arbejdspladser kan det være svært at kombinere arbejde med længerevarende uddannelsesforløb. Derfor skal der udvikles fleksible videreuddannelsestilbud, som økonomisk og praktisk er overkommelige for de HK ere, der allerede er i job, men har brug for et kompetenceløft, en mulighed er at lade sig inspirere af principperne bag fleksibel videregående voksenuddannelse (VVU). 8
9 Kompetenceløft til alle HK Stat mener, at nyudlærte og nyansatte på ufaglært og faglært niveau bør sikres en obligatorisk tilbudspligt på et formelt kompetenceløft - eventuelt i en afgrænset periode og ved en særlig finansiering. Derudover bør der være et tilbud om et kompetenceløft til alle med et kortlagt behov. Det være sig fra ufaglært til faglært, fra faglært til et videregående niveau eller fra videregående og højere op, altså en gennemførelse af det dobbelte uddannelsesløft. Ved MUS skal det aftales, hvornår og hvordan den nødvendige uddannelse iværksættes. Under alle omstændigheder bør der laves en kortlægning af hver enkelt statslig HK ers kompetencebehov og aftales en individuel udviklingsplan, der angiver retning og indhold af et forløb, der muliggør et kompetenceløft under hensyntagen til den enkeltes ønsker samt livs- og arbejdssituation. Det er den enkelte medarbejder og chefen, der i fællesskab har hovedansvaret for både den løbende kompetenceudvikling og afklaringen af, om et der skal ske et særligt kompetenceløft. Den øverste ledelse og HK-tillidsrepræsentanten har dog også et medansvar. Begge parter har bl.a. igennem samarbejdsudvalget en særlig opgave i at sikre at der på arbejdspladsen er en ajourført kompetencestrategi, at der afsættes og tilvejebringes tilstrækkeligt med midler til kompetenceudvikling, og at der udarbejdes udviklingsplaner for HK-grupperne og den enkelte HK er også selv om der gennemføres eller forestår effektiviserings- og omstillingsprojekter på arbejdspladsen. Der skal løbende være fokus på kompetenceudvikling og arbejdes med nye måder til at sikre afdækning af behov for og gennemførelse af kompetenceudvikling, der omfatter alle. Afslutning For HK Stat er indsatsen i forhold til kompetenceudvikling et vigtigt element i den organiserende fagforening, hvor tilvejebringelse af gode efter- og videreuddannelsesmuligheder kan fastholde og tiltrække medlemmer, men også medvirke til at skabe faglige og sociale fællesskaber, og dermed styrke HK ernes profil og identitet. Derfor bør HK Stat hele tiden have øjnene åbne for nye behov og muligheder og proaktivt medvirke til, at der udvikles nye og forbedrede tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling, der kan være til nytte for medlemmerne, uanset hvad de laver, og hvor de arbejder og bor i landet. Samtidig skal HK Stat være opmærksom på og pege på nye funktioner og roller, der bedst kan varetages af HK ere og få identificeret, hvad det kræver af uddannelser samt få dem udviklet og udbudt, så HK erne er parate til at påtage sig nye opgaver. De rette kompetencer og relevante muligheder for kompetenceudvikling må opfattes som nøglen til at sikre HK erne den attraktive fremtid på statens arbejdspladser, som Danmark har brug for. Referencer AE (2013): Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse, Økonomiske tendenser Hent undersøgelsen her. DA og LO (2013): Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne. Hent aftalen her. New Insight for Undervisningsministeriet (2012): Kompetencer til vækst analyse af den administrative faglighed i fremtiden. Hent undersøgelsen her. 9
10 Forkortelser ABL AMU EUD ECTS HG HHX HTX Administrationsbachelorernes Landsforening Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelse(r) European Credit Transfer and Accumulation System Handelsskolernes Grundforløb Højere handelseksamen Højere teknisk eksamen KVU LVU MVU PBOA STX UU VVU Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Professionsbachelor i Offentlig Administration Studentereksamen Ungdommens Uddannelsesvejledning Videregående voksenuddannelse 10
Strategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereEUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation
EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereUddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.
Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.
Læs mereEfteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder
Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række
Læs mereFOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID
FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder
Læs mereHvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.
Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september
Læs mereI Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereRedegørelsen er delt op i en gennemgang af dækningsområdet samt de forskellige interessentgrupper og deres tilgang til behov og relevans.
Behov for uddannelsen Byggekoordinator Indhold 1. Redegørelse for behovet i dækningsområdet... 1 1.1. Dækningsområde... 1 1.2. Virksomheder og arbejdsmarked... 2 1.3. Institutioner og organisationer...
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. 1. september 2014
Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 1. september 2014 Pr. e-mail: uvaeul@uvm.dk Høringssvar fra FSR danske revisorer vedr. Høring
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereCirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8
Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2008 Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3 Aftale 1. Indledning....5 2. Anvendelsesområde...5
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for
Læs mere10. KLASSE GRUNDFORLØB
10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende
Læs mereBilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
Læs mereForord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening
STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mereRevisorelevuddannelsen er den naturlige vej til at læse videre på en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD), hvilket langt den overvejende del af
Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 2. april 2014 Pr. e-mail: uvaefu2@uvm.dk Høringssvar fra FSR danske revisorer vedr. Høring
Læs mereErhvervsuddannelse EUD / EUX
EUD/EUX Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Erhvervsuddannelse EUD / EUX EUD merkantil på Varde Handelsskole Hvad kan/skal du vælge Erhvervsuddannelser
Læs mereFakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux
Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereSkriftlig beretning for
8. Medlemsrettede aktiviteter/indsatser Alle store butikscentre i afd. er blevet besøgt: Waves Hundige, Vestsjælland Centret, Ros Torv, Ringsted Outlet Center, Næstved Storcenter og Holbæk Megacenter.
Læs mereKundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole
Læs mereGenerelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i VVS installation.
DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I VVS-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag både Erhvervsakademiuddannelsen til VVS installatør og deltidsuddannelsen
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereOM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING
OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant
Læs mereSkole- og Børneudvalget. NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune
Skole- og Børneudvalget Børn og Kultur Skole og Klub Sagsnr. 190784 Brevid. 1280475 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 40 66 hanneo@roskilde.dk NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDanske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereBehov for samfundsfaglige akademiuddannelser på Sjælland
Behov for samfundsfaglige akademiuddannelser på Sjælland University College Sjælland udbyder i dag en lang række professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser inden for de sundheds-, lærer-, pædagog-,
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereImplementeringsplan for initiativerne i Ungepakken
Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i
Læs mereHold dine muligheder åbne med en EUX BUSINESS
Hold dine muligheder åbne med en EUX BUSINESS Muligheder efter EUX Business Efter fire år på en EUX Business er du uddannet som fx: Lægesekretær - Advokatsekretær - Administrativ sekretær i enten privat
Læs mereUngdomsgaranti til Alle!
Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive
Læs mereGenerelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.
DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der
Læs mereAftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK
Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk
Læs mereForslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.
Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning
Læs mereOPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00
OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 Del: De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLING.DK
KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEFONDEN OK13 (2013-2015) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING www.kompetencefonden.dk Hvad er Kompetencefonden? Kort om Kompetencefonden Kompetencefonden
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereUDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER
UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx/htx]
Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at
Læs mereBudgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering
Læs mereHold dig ajour med dit fag
Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereHold dine muligheder åbne med en EUX BUSINESS
Hold dine muligheder åbne med en EUX BUSINESS Muligheder efter EUX Business Efter fire år på en EUX Business er du uddannet som fx: Lægesekretær - Advokatsekretær - Administrativ sekretær i enten privat
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereNotat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen
Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereDet danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011
Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 118.000 mistede jobs fra 2009-2010 Folkeskole: 68.187 (9,8%) Almen gymnasial: 2.882 (1,7%)
Læs mereGode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad siger Samarbejdsaftalen om kompetenceudvikling? INSPIRATION: Kompetenceudvikling ved omstilling & forandring
KOMPETENCEUDVIKLING Indholdsfortegnelse Forord Hvad siger Samarbejdsaftalen om kompetenceudvikling? INSPIRATION: Kompetencestrategi INSPIRATION: Når MUSen gør en forskel INSPIRATION: Kompetenceudvikling
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereUndersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau
Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereUU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER
UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er
Læs mereEt godt afsæt. Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Erhvervsuddannelse HG
Erhvervsuddannelse HG Et godt afsæt Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Erhvervsuddannelse HG HG - din vej til en spændende erhvervskarriere Med en HG uddannelse fra Varde Handelsskole
Læs mereAlle unge skal have ret til et godt arbejde
Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereE F T E R U D D A N N E L S E
2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereKombineret ungdomsuddannelse - oplæg
Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik
Læs mereForandringslandskabet i Velfærdsdanmark
Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske
Læs mereKUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen
KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres
Læs mereUngdomsuddannelse hvad vælger DU?
Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Program UU-vejledning 10. klasse Erhvervsuddannelser EUX Gymnasiale uddannelser Andre og individuelle udd. Afrunding Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Uddannelsesvejledning
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereDiplom i. erhvervsøkonomi
Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever
Læs mereJobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.
R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken
Læs mereKOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING
KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING Kort om Kompetencefonden Kompetencefonden giver støtte til kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder i staten.
Læs mereAfrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereFLERE OG DYGTIGERE FAGLÆRTE
FLERE OG DYGTIGERE FAGLÆRTE : HANSENBERG : BUSINESS KOLDING : KOLDING HF & VUC : AMU : LO : DANSK BYGGERI : DANSK INDUSTRI : PRODUKTIONSSKOLEN : SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN : KOLDING KOMMUNE Virksomhederne
Læs mereFælles indsatser i UU-Vestegnens regi
Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og
Læs mereStrategi for uddannelser i Innovest
Strategi for uddannelser i Innovest // April 2016 Indhold Indledning... 2 Organisering og roller... 3 Baggrunden for uddannelsesstrategien... 4 Uddannelsesudbuddet i Innovest... 5 Afrunding... 8 Supplerende
Læs mereRegion Sjælland Beretning
Region Sjælland Beretning Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 Region Sjælland Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 På midtvejsmødet
Læs mere