Praktikpladsobservatorium Bag om tallene

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktikpladsobservatorium 2013. Bag om tallene"

Transkript

1 Praktikpladsobservatorium 213 Bag om tallene

2 BAG OM TALLENE Region Nordjylland og Nordjyske Erhvervsskoler har i samarbejde udviklet Praktikpladsobservatoriet. Formålet med observatoriet er, at Regionsrådet og andre relevante parter kan få et nuanceret og opdateret overblik over praktikpladssituationen i Nordjylland. Bag om tallene er den kvalitative del af observatoriet, hvis formål er at give et mere dybdegående og detaljeret indblik i praktikpladssituationen fra hhv. elevernes og virksomhedernes perspektiv. OM RAPPORTEN Samlet set har erhvervsskolerne flere elever, end der er praktikpladser til. Denne rapport har til formål at give en aktuel opdateret viden om praktik pladssituationens bagvedliggende faktorer. Til analyse af de bagvedliggende faktorer for praktikpladssituationen har vi gennemført to undersøgelser; en af eleverne og en af virksomhederne. Elevundersøgelsen er foretaget blandt fuldførte grundforløbselever, som ikke har fået en praktikplads. Her har vi undersøgt deres nuværende beskæftigelse, hvorvidt de er reelt praktikpladssøgende, og hvad deres fremtidsplaner er. I virksomhedsundersøgelsen undersøges, hvilke personlige og faglige kompetencer virksomhederne ligger vægt på i forbindelse med rekruttering af elever. Videre afdækkes virksomhedernes ønsker til grundforløbenes tilrettelæggelse. I denne rapport præsenteres først den samlede konklu sion for de to undersøgelser, og herefter præsen teres undersøgelserne særskilt. OPSUMMERING For at blive klogere på de bagvedliggende faktorer på problematikken omkring de manglende praktikpladser i Nordjylland har vi kontaktet tidligere grundforløbselever fra alle de nordjyske erhvervsskoler. I alt har 94 deltaget i undersøgelsen. Fælles for dem alle er, at de har fuldført et grundforløb på en nordjysk erhvervsskole i perioden januar-juni 212, men har efterfølgende ikke fået en praktikplads eller været i skolepraktik. Heraf kan vi konkludere, at: Næsten 6 procent af eleverne uden praktikplads er i gang med en anden uddannelse efter ét år. Hovedparten af disse elever ønskede sig faktisk en praktikplads. Mange fravælger skolepraktik. Eleverne er mere mobile geografisk end fagligt. Videre har vi haft kontakt med 167 virksomheder via spørgeskema, og der er efterfølgende gennemført 12 fokusgruppeinterviews. Heraf kan vi konkludere, at: I forbindelse med rekruttering af lærlinge/elever ligger virksomhederne vægt på elevernes motivation frem for skolepapirer. Større virksomheder rekrutterer i højere grad voksenlærlinge. Det er forbundet med store omkostninger at ansætte og uddanne lærlinge. Samarbejdet mellem praktikpladserne og skolerne fungerer overordnet set godt. Virksomhederne vil hellere undvære en elev end nøjes. 2

3 ELEVUNDERSØGELSEN Elevundersøgelsen har til formål at analysere de faktorer, der ligger bag, at en større andel af elevgruppen med fuldført grundforløb på en nordjysk erhvervsskole ikke får praktikplads. Videre belyser undersøgelsen, hvorvidt eleverne reelt er praktikpladssøgende, samt hvad de er i gang med ca. 1-1½ år efter, de har afsluttet et fuldført grundforløb på en erhvervsskole i Nordjylland MÅLGRUPPE OG METODE Målgruppen er elever, som afsluttede og fuldførte et grundforløb på en nordjysk erhvervsskole i perioden januar juni 212, og som efterfølgende ikke fik en praktikplads eller kom i skolepraktik. Den samlede målgruppe er i alt på 2.14 elever. Ud af den samlede målgruppe på 2.14 elever er udvalgt en population på elever, som alle har været mulige at kontakte telefonisk. Aalborg Handelsskoles skolepraktikelever (kundekontaktcenter- og kontorelever) har ringet rundt til de udvalgte elever i juni skolepraktikelever har deltaget som phonere i undersøgelsen. Phonerne deltog inden selve elevundersøgelsen i et femdages kundekontaktcenterkursus med en ekstern kursusunderviser, hvor de blev klædt på til opgaven. Phonerne har ringet op til målgruppen og bedt dem om at svare på nogle forudbestemte spørgsmål. Se bilag A (selve spørgeskemaet). 94 elever i alt har deltaget i undersøgelsen/blev kontaktet. Alle erhvervsskolerne er repræsenteret med tilfredsstillende svarprocenter, se diagram nedenfor. Den samlede svarprocent er 47 %. Figur 1 Svarprocent 6,, 4, 43,8 4,7 42,6 2,1 47,7 42,1 3,6 44,4 37, 41,4 3, 2, 1,, Tech College Aalborg Aalborg Handelsskole EUC Nordvest EUC Nord Erhvervsskolerne Aars Tradium Frederikshavn Handelsskole Nordjyllands Landbrugsskole AMU Nordjylland SOSU Nord Figur 2 Hvad laver du nu? I gang med anden udannelse/skole Arbejder fuldtid Arbejder deltid incl. afløserjob Ledig 1,4 2,2 1,6 2,8 2,1 Sygemeldt,8 Andet 1, 3

4 Tech College Aalbo Aalborg Handelssko EUC Nordve EUC No Erhvervsskolerne Aa Tradiu Frederikshavn Handelssko Nordjyllands Lan ANALYSE Næsten 6 % af eleverne uden praktikplads er i gang med en anden uddannelse efter ét år. Figur 2 Hvad laver du nu? Adspurgt om, hvad de interviewede elever laver et år efter, de afsluttede deres grundforløb, svarer knap 6 %, at de er i gang med anden uddannelse. 16,4 % arbejder enten på fuld tid eller deltid. 1,4 % er ledige. Se figur 2. I gang med anden udannelse/skole Arbejder fuldtid Arbejder deltid incl. afløserjob Ledig 1,4 2,2 1,6 2,8 2,1 Af de 6 %, der er i gang med anden uddannelse, er 44 % gået i gang med en gymnasial uddannelse. Over halvdelen af disse kommer fra et merkantilt grundforløb. Af dem, der er i gang med anden uddannelse, er 27 % fortsat på en anden erhvervsuddannelse. Se figur 3 nedenfor: Sygemeldt Andet Produktionsskole Barsel,8 1, 9,6 Figur 3, 4, 4, 3, 44, Hvilken uddannelse er du i gang med? 3, 2, 26,6 2, 1, 1,, EUD Gymnasiet 1,4 Produktionsskole 11,6 Andet,3 KVU,3 MVU 2,4 LVU 3,4 9. eller 1. klasse (evt. enkelt fag på VUC) Figur 4 Figur Var dit mål at finde en praktikplads efter du havde afsluttet dit grundforløb? Har du søgt ind på et hovedforløb på SOSU? 1, 6,3 8, 6, 67,4, 34,7 4, 2, 32,6 Ja Nej Ja Nej 4

5 3, 3, 2, 2, 26,6 1,4 11,6,3,3 2,4 3,4 EUD Gymnasiet 1, Produktionsskole Andet KVU 11,6 MVU LVU 9. eller 1. klasse 1, (evt. enkelt fag Hovedparten af de elever, som ikke fik en praktikplads,, eller som kom i skolepraktik, ønskede sig til, at det var deres mål at finde 2,4 en praktikplads 3,4 efter undtagelse,3 af SOSU),3på svarede VUC) ca. 6 % (36 elever) ja 1,4 faktisk en praktikplads. De adspurgte fik spørgsmålet endt grundforløb. Se figur 4. om, hvorvidt det EUDvar deres Gymnasiet mål, efter Produktionsskole endt grundforløb, at finde en praktikplads. Af de adspurgte SOSU-elever svarede 67 (evt. % enkelt ja til, fag at de Andet KVU MVU LVU 9. eller 1. klasse Figur på VUC) havde søgt ind på et hovedforløb. Se figur. Ud af de 1 adspurgte elever (hele populationen med Var dit mål at finde en praktikplads efter du havde afsluttet dit grundforløb? Figur 4 8, 67,4 Figur 6,3 6, 1, Ja, Var dit mål 34,7at finde en praktikplads 4, efter du havde afsluttet dit grundforløb? Nej 6,3 Ja 2, 34,7 Nej Har du søgt ind på et hovedforløb på SOSU? Ja 8, 6, 4, 2, 32,6 Har du søgt ind på et hovedforløb på SOSU? Nej 67,4 Ja 32,6 Nej Figur 6 1 2, 8,8 9,3 Figur 6 9, 2, 9,3 Som det fremgår af figur 4 og, så var der ca. 1/3 samlet, som Hvorfor søgte du ikke? ikke ønskede sig en praktikplads efter endt grundforløb. I gang med anden Som det fremgår af figur 6, så udannelse/skole ønskede hovedparten af denne Ville ud og arbejde Hvorfor søgte gruppe du ikke? at påbegynde anden uddannelse (ca. 6 %). Rejse/holde pause Var ikke klar Andet I gang med anden udannelse/skole Ville ud og arbejde Rejse/holde pause Var ikke klar 1 8,8 9, Andet

6 FRAVALG AF SKOLEPRAKTIK Undersøgelsen viser, at mange fravælger skolepraktik. Ud af samtlige adspurgte er der 36 elever 1, som ønsker en praktikplads efter endt grundforløb, men som ikke får hverken det eller skolepraktik. Der er flere årsager til, at de adspurgte elever ikke er i skolepraktik og i alt tre hovedårsager til et fravalg/manglende tilvalg: 1 Med undtagelse af SOSU Nords elever, da de ikke har mulighed for skolepraktik. 1. En del har aktivt fravalgt skolepraktik af flere grunde. Især får skolepraktikydelsen en del af skylden/økonomiske årsager (9,4 %) 2. Nogle ønskede selv at finde en praktikplads (6,7 %) 3. Andre har ikke kendskab til skolepraktik ( %) Se også figur 7. Som det ses af nedenstående diagram har en stor del svaret Andet som begrundelse for ikke at være i skole praktik. Se i figur 8, hvad disse svar dækker over. Figur 7 Hvorfor kom du ikke i skolepraktik? Andet 27,2 Jeg kunne ikke opfylde EMMA-kriterierne 1,1 Jeg var ikke motiveret til at komme i skolepraktik 1,1 Jeg ville hellere selv finde en praktikplads 6,7 Jeg følte mig ikke godt nok informeret 9 Jeg viste ikke, at man kunne komme i skolepraktik Økonomiske årsager - skolepraktikydelsen var for lav 9,4, 1, 1, 2, 2, 3, Figur 8 Svar under kategori: Andet Er i job 3,1 Har ikke kendskab til skolepraktik,9 Kan ikke forenes med SKP/fravalgte det 4,4 Ingen SKP 2,2 Blev ikke meldt ind (overholdte ikke EMMA) 1,9 Er i skolepraktik 1,6 Afslået grundet for stor afstand,6 Anden uddannelse 6,7 Produktionsskolen,6 Er i praktik nu 6,7, 1, 2, 3, 4,, 6, 6,4 % svarer, at de er i anden uddannelse, mens også 6,4 % svarer, at de på tidspunktet for dataindsamling til denne undersøgelse er i praktik. 7, 6

7 DE ADSPURGTE ER MERE MOBILE GEOGRAFISK END FAGLIGT Ud af de 36 elever, som ønskede praktikplads efter endt grundforløb, har 41, % i perioden, fra de blev færdige med deres grundforløb i foråret/sommeren 212 og frem til elevundersøgelsen i juni 213, samlet søgt 1 praktikpladser eller derunder. 13 % har i samme periode søgt over 1 praktikpladser. Se figur % søger ikke længere aktivt efter en praktikplads, hvorimod 37 % stadig er aktivt søgende efter en praktik plads. Det vil sige, at tallet er faldet med en tredjedel fra 6 %, som aktivt søgte efter en praktikplads efter endt grundforløb, til 37 % som søger aktivt et år efter endt grundforløb. 7 % af de adspurgte svarer ja til, at de i omtalte periode er begyndt at søge i et større geografisk område. Se figur 1 og figur 11 på næste side. Figur 9 Figur 9 4, 4, 4, 3, 4, 3, 3, 2, 3, 2, 2, 1, 2, 1, 1,, 1,, Figur 1 41, 41, 1 eller derunder 11-2 Hvor mange praktikpladser har du søgt, siden du afsluttede dit grundforløb? Hvor mange praktikpladser har du søgt, siden du afsluttede dit grundforløb? 23, 23, 1 eller derunder ,9 21, ,1 13,1 Over 1 Over 1 Figur 1 - km Da du blev færdig med dit grundforløb (i 212), hvor langt væk søgte du praktikplads (ca. 2 mdr. efter)? Da du blev færdig med dit grundforløb (i 212), hvor langt væk søgte du praktikplads (ca. 2 mdr. efter)? 6% km 6% 12% km 12% 39% km 2% 39% over km 19% 2% over 1 km 19% % 2% % 7% 13 1% % 2% % 7% 1% Figur 11 Figur 11 - km Hvor langt væk søger du nu praktikplads (inden for den sidste måned)? Hvor langt væk søger du nu praktikplads (inden for den sidste måned)? 4% km 4% 7% 3 7

8 Da du blev færdig med dit grundforløb (i 212), hvor langt væk søgte du praktikplads (ca. 2 mdr. efter)? - km 6% km 12% 8 Knap 4 % svarer Ja til, at de i omtalte periode søger 11-3 km bredere fagligt, altså søger praktikpladser, som de som udgangspunkt ikke søgte/gik efter km 2% SOSU Nords elever er ikke vurderet ift. geografisk over 1 km 19% mobilitet, men ift. om de ønsker at søge ind på et senere tidspunkt, samt hvorvidt de gør noget aktivt for at øge deres muligheder % for at komme ind. 2% Af de adspurgte med et fuldført SOSU-grundforløb svarer 39% 27 ca. 6 % ja til, at de enten helt sikkert (36 %) eller Ja måske (24 %), vil søge ind på hovedforløbet igen på et 17 senere tidspunkt. 13 Ud af de 6 % mener hovedparten (86%), at de selv gør noget aktivt, især erhvervsrelevant arbejde, for at blive optaget % på hovedforløbet 7% på et senere 1% tidspunkt. Figur 11 Hvor langt væk søger du nu praktikplads (inden for den sidste måned)? - km 4% km 7% 11-3 km 34% km 31% 22 over 1 km 23% 16 % 2% % 7% 1% KONKLUSIONER Undersøgelsens konklusioner er overordnet: Næsten 6 % af eleverne uden praktikplads er i gang med en anden uddannelse efter ét år. Hovedparten af de elever, som ikke fik en praktikplads eller som kom i skolepraktik, ønskede sig faktisk en praktikplads Mange fravælger skolepraktik Eleverne er mere mobile geografisk end fagtligt 8

9 VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSEN I denne rapport præsenteres resultaterne fra delundersøgelsen Virksomhedsundersøgelse under projektet Praktikpladsobservatoriet 213. Virksomhedsundersøgelsen har til formål at belyse, hvilke personlige og faglige kompetencer virksomhederne ligger vægt på i forbindelse med rekruttering af elever med henblik på at tilrettelægge grundforløbene, så eleverne er bedst rustet. MÅLGRUPPE OG METODE Analysen er baseret på flere forskellige datakilder. Der er blevet gennemført fire fokusgruppeinterview to med virksomheder og et med det lokale uddannelsesudvalg for social og sundhedsuddannelserne (herefter LUU SOSU) på SOSU Nord samt et med det lokale uddannelsesudvalg for den pædagogiske assistentuddannelse (herefter LUU PÆD) på SOSU Nord. Derudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle virksomheder, som har haft elever. Altså alle virksomheder i Nordjylland inden for alle EUD-uddannelser, som udbydes på nordjyske erhvervsskoler (i den del af undersøgelsen er SOSU Nord ikke med). Spørgeskemaundersøgelsens samlede målgruppe er i alt på 38 virksomheder, og der er modtaget 167 besvarelser i alt. 12 virksomheder har deltaget i fokusgruppeinterviewene med en overvægt af virksomheder inden for håndværksfagene. ANALYSE Adspurgt om, hvorvidt der uddannes tilstrækkeligt med lærlinge/elever, svarer 3 % af de adspurgte virksomheder, at der uddannes elever nok. Den gruppe (29 %), som ikke mener, at der uddannes tilstrækkeligt med elever, svarer, at det skyldes mangel på elevpladser. Se figur 1. Figur 1 I jeres fag bliver der uddannet Et passende antal lærlinge/elever For få lærlinge/elever For mange lærlinge/elever Ved ikke Undersøgelsen viser desuden, at det specielt er inden for Figur følgende 2 faggrupper, at der er en opfattelse af, at der uddannes for få lærlinge/elever: elektriker, Adspurgt om, hvilke tiltag virksomhederne tager i forhold til rekruttering, viser spørgeskemaundersøgelsen, at 71 % af de adspurgte virksomheder gastronom, industritekniker, Kryds mellem antal kosmetiker, ansatte last og vognsmekaniker, murer, personvognmekaniker, skibspladskonsulenten på skolen, og 66 % kontakter skolen hvorvidt virksomheden rekrutterer lærlinge/elever ansætter voksenlærlinge ved at kontakte praktikmontør, 16, slagter, smed og VVS. 1. for praktikpladsopslag. Derudover tilkendegiver 39 %, at de ikke foretager sig noget, og kun 16 % benytter 14, Virksomhederne tilkendegiver, at deres geografiske 12,6 placering 12, ikke er en hæmsko i forhold til at rekruttere lærlinge/elever og har således ingen betydning for, 1, 9, 9, at der inden for 8,4 enkelte faggrupper uddannes for få 8,4 7,8 lærlinge/elever. 8, 6, 6,6 7,2 7,2 Ja % 6, Nej % 4, 2,,6,6 1 eller ,8 9

10 Figur 1 I jeres fag bliver der uddannet... VOKSENLÆRLINGE 6 % 4 af de adspurgte 3 virksomheder ansætter voksenlærlinge. Adspurgt om, hvorfor de ansætter voksen 29 tømrer-, kontor- og murerfaget. 31 ansætter voksenlærlinge eksempelvis inden for lærlinge, Figur 3 1 svarer virksomhederne, at det skyldes, at voksenlærlinge har mere erfaring samt at voksen Derudover viser undersøgelsen, at store og mellemstore virksomheder uddannet... i højere grad ansætter voksen lærlinge 2 er mere modne. Generelt ønsker I jeres virksomheder mere modne elever, fordi modne elever kender lærlinge. Virksomheder med over 1 ansatte ansætter fag bliver der 1 normerne 4 og reglerne på en arbejdsplads det at i højere grad voksenlærlinge. Årsagen til, at det netop 3 møde til tiden m.m. er store eller mellemstore virksomheder, som ansætter Et passende antal For få lærlinge/elever voksenlærlinge, For mange er, at voksenlærlinge er Ved dyre. ikke Spørgeskemaundersøgelsen lærlinge/elever viser desuden, at man lærlinge/elever inden 2for specifikke fag i højere grad end andre 1 Figur 2 Et passende antal For få lærlinge/elever Kryds lærlinge/elever mellem antal ansatte og hvorvidt virksomheden lærlinge/elever ansætter voksenlærlinge For mange Ved ikke 16, 14, Figur 2 12, 1, 8, 16, 6, 14, 4, 12, 2, 1, 8, 6, 4, Kryds mellem 9, antal ansatte 9,og hvorvidt virksomheden ansætter voksenlærlinge 8,4 8,4 7,8 6, 6,6 7,2 7,2 Ja % 1. Nej % 12,6 8,4,6 1 eller derover 1. 12,6 1,8 9,,6 9, 8,4 7, , 6,6 7,2 7,2 Ja % Nej % 1,8 2, Figur 3,6,6 FOKUS I REKRUTTERING Virksomhederne 1 eller foretrækker -99 hovedsagligt 21-49elever, som 1-2 afsluttet klasse % tilkendegiver, 1-2 at lærlingens/ derover har afsluttet 1. klasse. Hvilken Konkret af nedenstående foretrækker 29 baggrunde % af elevens foretrækker skolemæssige I, at jeres baggrund lærlinge/elever er ligegyldig. de adspurgte virksomheder har inden lærlinge/elever, de starter på der deres har erhvervsuddannelse? Se figur 3. (markér evt. flere) Figur Hvilken af nedenstående baggrunde foretrækker I, at jeres lærlinge/elever klasse klasse 1. klasse klasse 1 HG 1 HG 1 HHX 1 HHX 11 HTX 11 HTX STX (almen gymnasial) Alle svarpersoner har inden de starter på deres erhvervsuddannelse? (markér evt. flere) STX (almen gymnasial) Alle svarpersoner Det er ligegyldigt 24 Det er ligegyldigt 1

11 Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at virksomhederne i høj grad ligger vægt på fremtoning, personlige og sociale kompetencer, måden der er ansøgt på samt forsømmelser på grundforløbet i forbindelse med rekruttering af elever. Elevernes karakterer betyder således i den sammenhæng mindre. Se figur 4. Ca. 4 % svarer, at de i høj grad kigger på fremtoningen, når de ansætter elever, og ca. 3 % svarer, at de kigger på forsømmelser på grundforløbet. Derudover svarer knap 2 %, at de kigger på sociale og personlige kompetencer. Se figur 4. Under interview med virksomheder kom det frem, at der inden for de forskellige brancher fokuseres på forskelligartede kompetencer i forbindelse med rekruttering af lærlinge/elever. Inden for nogle brancher betyder det meget, at de unge møder personligt op med ansøgningen, ligesom den enkeltes motivation og interesse er vigtig, mens den boglige begavelse betyder mere inden for andre brancher. Deres måde at komme og søge læreplads på. Der kommer en frisk mand og siger goddag, ingen tatoveringer, ingen øreringe, ser pæn ud. Vi har en mand, vi skal sende ud til fru Jensen for at arbejde i hendes køkken eller hendes hjem.så skal lærlingen være præsentabel. Og så skal de være sociale og til at snakke med. Det er det, jeg lægger vægt på. (Interview med gruppe 1) Jeg sætter også et lille kryds, hvis de har kontaktet mig og været henne og aflevere en ansøgning. Det vidner også om, at de har interesse i det, selvfølgelig. (Interview med gruppe 1). Langt hen af vejen er det kemien, lysten og gnisten i deres øjne. (Interview med gruppe 2) Repræsentanter fra LUU SOSU tilkendegiver, at de i forbindelse med rekruttering blandt andet fokuserer på skolepapirer og danskkundskaber. Samtidig priorite res personlige kompetencer højt, og karakterer er ikke i særskilt fokus. Ifølge repræsentanter fra LUU PÆD ansætter nogle arbejdsgivere ud fra princippet om at give kvalificerede unge en chance, mens andre ansætter ud fra et modenhedskriterie. Generelt har alle, både inden for SOSU og det pædagogiske område, dog fokus på at ansætte de samlet set bedst kvalificerede, og den skrevne begrundelse for at søge ind vægtes højt. Ifølge repræsentanter fra PAU fokuseres der jf. lovgivningen i ansættelsen på de bedst kvalificerede. Dertil ansætter nogle arbejdsgivere ud fra princippet om at give alle unge en chance, mens andre ansætter ud fra et modenhedskriterie. Karakterer er således i mindre grad vigtige. I stedet ønskes ældre og modne ansøgere, og den skrevne begrundelse for at søge ind vægtes højt. Figur 4 I hvor høj grad kigger I på følgende når I ansætter lærlinge/elever? (Hvor 1 = høj grad og 1= slet ikke) Fremtoning 1 Karakter fra grundforløb Personlige kompetencer Sociale kompetencer Alder Fritidsbeskæftigelse Hvordan lærlingen har søgt lærepladsen Mulighed for økonomisk støtte/præmier Forsømmelser på grundforløbet Elevens grundforløbslængde % % 11

12 Forsømmelser på grundforløbet 2 Elevens grundforløbslængde 1 % % BARRIERER I ANSÆTTELSEN Virksomhederne oplever en række barrierer i forhold til at ansætte lærlinge/elever. Adspurgt om, hvilke barrierer virksomhederne oplever, svarer 22 %, at eleverne har for lidt forståelse for at gå på arbejde, 12 % tilken degiver, at eleverne er for dårlige rent fagligt, og 12 % tilkendegiver, at de har dårlige erfaringer fra tidligere ansættelser. Kun 29 % svarer, at der ikke er nogen barrierer for at ansætte lærlinge/elever. Se figur. Figur Hvilke barrierer oplever I, i forhold til at ansætte lærlinge/elever? (markér evt. flere) 1 Ingen 3 29 Dårlige erfaringer/oplevelser fra tidligere ansættelser For meget papirarbejde 22 Det er for besværligt at komme af med lærlingene/ eleverne efter prøveperioden, hvis det viser sig ikke at fungere For dårligt samarbejde med skolen Eleverne er for dårlige rent fagligt 12 Eleverne har for lidt forståelse for det at gå på arbejde (møde til tiden, møde hver dag, udføre de stillede opgaver osv.) Der er ingen elever at ansætte Andet - Anfør venligst Undersøgelsen viser desuden, at virksomhederne overordnet set gerne vil ansætte lærlinge/elever og dermed være med til at tage et socialt ansvar. Interview med virksomhederne understreger lige som spørgeskemaundersøgelsen, at der er barrierer i forhold til at ansætte lærlinge/elever. Herunder at: lønnen er for høj, og at det er ressourcekrævende virksomhederne har oplevet utilfredsstillende forløb de mindre virksomheder oplever, at lærlinge/elever er forbundet med mange administrative opgaver og papirarbejde det er dyrt at have lærlinge/elever, blandt andet fordi virksomhederne også skal aflønne eleverne i skoleperioden virksomhedens svende ikke brænder for at have elever/lærlinge det er svært at bringe en uddannelsesaftale til ophør Undersøgelsen understreger desuden, at virksomhederne hellere vil undvære en elev end nøjes med en fagligt dårlig og umoden elev. eleverne ikke tager ansvar og mangler erhvervsblik (elever, som kender normerne og reglerne på en arbejdsplads) 12

13 DEN GODE ELEV Undersøgelsen viser, at den gode elev er karakteriseret som en elev, der er motiveret, engageret og nysgerrig. Derudover er der blandt flere virksomheder enighed om, at en god elev er en, der har haft et fritidsjob og dermed kender normerne på en arbejdsplads. Også LUU SOSU og LUU PÆD tilkendegiver, at mødedisciplin og kendskab til arbejdspladskultur er vigtige elementer sammen med ansvarlighed og faglig nys gerrighed. TILSKUD OG LÆRLINGE Over halvdelen (2 %) af de adspurgte virksomheder tilkendegiver, at ansættelsen af lærlinge/elever afhænger af det tilskud, de modtager. 48 % tilkendegiver, at tilskuddet ikke har betydning for deres ansættelse af lærlinge/elever. Virksomhederne er desuden blevet bedt om at vurdere, hvad der skal til for, at de fortsat vil ansætte lær lin ge/ elever. Her viser det sig, at de væsentligste forhold, som skal være gældende, er: at der fortsat er tilskud (2 %) samt at virksomheden har samme arbejdsmængde som i dag (26 %). Se figur 6. Undersøgelsen giver således ikke anledning til entydige konklusioner på, hvorvidt ansættelsen af lærlinge/ elever afhænger af tilskuddet hertil. Resultaterne indikerer dog, at virksomhederne oplever, at det er omkostningsfuldt at have lærlinge/elever, hvilket også underbygges af fokusgruppeinterview. Figur 6 Hvad skal der til, for at I bliver ved med at ansætte lærlinge/elever? (markér evt. flere) Fortsat tilskud Højere tilskud Lærlingene/eleverne skal være dygtigere 13 8 At vi som virksomhed fortsat har samme arbejdsmængde som nu At vi får mere arbejde end vi har nu 1 Ikke noget - vi bliver ved med at tage lærlinge/ elever som vi plejer Andet - anfør venligst 26 Figur 7 Hvad gør i for at tiltrække lærlinge/elever? (markér evt. flere) Rundvisning for folkeskoleklasser Deltager i projekter med hovedorganisationer i branchen for at tiltrække elever 1 Holder åbent hus Forældredag for ansatte Ingenting Andet - anfør venligst 13

14 Figur 7 Hvad gør i for at tiltrække lærlinge/elever? (markér evt. flere) Rundvisning for folkeskoleklasser Deltager i projekter med hovedorganisationer i branchen for at tiltrække elever 1 Holder åbent hus Forældredag for ansatte Ingenting Andet - anfør venligst 2 Virksomhederne oplever, at der de seneste år har været en negativ italesættelse af erhvervsskolerne. Fremadrettet vil det således være fordelagtigt at arbejde aktivt med italesættelsen af erhvervsuddannelserne. Specielt i folkeskolen skal erhvervsuddannelserne i højere grad italesættes positivt og som et alternativ til blandt andet gymnasiet. Det er fra folkeskolen, at de skal vide, at det er mindst lige så godt at blive tømrer som ingeniør. (Fokusgruppe 2). Det er et problem, der ligger ved lærerne i folkeskolen. Det bliver simpelthen pointeret for eleverne, at de skal sørge for at komme på gymnasiet, og hvis ikke de kan klare det, kan de blive skraldemænd. (Fokusgruppe 2). Derudover forslår virksomhederne, at folkeskolerne i højere grad skal sende eleverne i erhvervspraktik/brobygningsforløb samt invitere fagfolk fra forskellige uddannelsesretninger til at holde oplæg om deres job og uddannelse. Derudover forslås det, at uddannelserne skal markedsføres via: Facebook og Twitter Reklamer, som ikke kun henvender sig til elever, men i lige så høj grad til forældrene, da undersøgelser viser, at specielt moren er den egentlige vejleder i forhold til uddannelsesvalg Repræsentanter for SOSU tilkendegiver, at der skal fokuseres på at pleje uddannelsernes image, og at der skal fokuseres på markedsføring. Uddannelserne skal blandt andet markedsføres bedre i forhold til uddannelsernes indhold og mulighederne for videreuddannelse. Eleverne er de bedste ambassadører for uddannelserne, og markedsføring bør derfor tage afsæt her. 14

15 KVOTER PÅ UDDANNELSERNE Fremtiden byder sandsynligvis på kvoter eller adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 38 % af de adspurgte virksomheder mener, at adgangskravene skal tage afsæt i en vurdering af personlige kompetencer, og 34 % tilkendegiver, at eleverne bør sorteres ud fra, hvorvidt erhvervsskolen vurderer den enkelte som værende uddannelsesparat. Kun 1 % mener, at adgangskravene skal tage afsæt i dansk- og matematikkundskaber, og kun 8 % mener, at karakterer fra folkeskolen skal ligge til grund. Se figur 8. Virksomhederne er således i mindre grad tilhængere af boglige adgangskrav som dansk- og matematikkundskaber samt karakterer fra folkeskolen. Fokusgruppeinterviewene underbygger dette yderligere. Jeg er ikke tilhænger af karakterer eller noget som helst. Jeg er mere tilhænger af, at de får nogle redskaber i deres almindelige folkeskole så de ved, hvad det er, de går ind til, når de starter. (Interview med gruppe 1). Repræsentanter fra LUU SOSU nævner, at det kan være relevant, at der på grundforløbet gælder de samme adgangskrav som til social-og sundhedshjælperuddannelsen. Det vil sige, at man ud over 9. klasse skal have enten ét års anden uddannelse, mindst ét års erhvervserfaring eller relevant uddannelse/praksis erhvervet i udlandet. Samtidig er det dog relevant at have for øje, at grundforløbet er vigtigt for en del unge, der endnu ikke har erhvervet sig kvalifikationer, men som har brug for en fornemmelse for, hvad uddannelsen drejer sig om, samt brug for en basisviden, de kan bruge videre i uddannelsessystemet. Repræsentanter fra LUU PÆD mener, at modenhed og nysgerrighed er en god pejling på, hvorvidt de unge har interesse for mennesker og samfund. Derudover foreslås et pointsystem, hvor fritidsinteresser, sport, rejser, tillidsposter m.m. indgår som point. Figur 8 Fremtiden byder sandsynligvis på kvoter eller adgangskrav på erhvervsuddannelserne - hvilke kriterier bør eleverne sorteres ud fra? Alle svarpersoner Dansk og matematik kompetencer Personlige kompetencer (samarbejdsevner, ansvarlighed,- selvstændighed osv) Karaktergennemsnit fra folkeskolen Hvorvidt erhvervsskolen vurderer dem uddannelsesparate Andet - anfør venligst FRAFALD FRA UDDANNELSERNE Undersøgelsen viser, at frafald fra uddannelserne i høj grad skyldes personlige problemer. 4 % af virksomhederne svarer, at personlige problemer er den væsentligste årsag til frafald. Se figur 9 på næste side. en praktikplads. Praktikpladsen er således i høj grad udfaldsgivende for, hvorvidt uddannelsen gennemføres. Mit kendskab er, at der ikke er ret mange, der falder fra, når først de kommer ud i virksomhederne. Dertil Figur 9 tilkendegiver flere virksomheder i fokusgruppeinterviewet, at mange elever Hvad falder har fra årsagen på grundforløbet og ved overgangen til praktik, hvis ikke de har til frafaldet (Fokusgruppe været? (markér 1) evt. flere) 4 4 Alle svarpersoner

16 Figur Hvad har årsagen til frafaldet været? (markér evt. flere) 4 Alle svarpersoner Dårlig kemi mellem virksomhed og lærlinge/ elev For dårlige faglige forudsætninger fra lærlingens/ elevens side Lærlingen/eleven har valgt anden uddannelse Lærlingen/eleven havde for mange personlige problemer Andet - anfør venligst HVAD KAN GØRES FOR AT MINDSKE ELEVERS FRAFALD? For at mindske frafald forslås det, at der fremadrettet sikres dialog mellem elev, skole og virksomhed gennem hele uddannelsen. Repræsentanter for LUU SOSU nævner, at mange af de personer, der falder fra, simpelthen ikke er klar til at tage en uddannelse, ofte pga. personlige problemstillinger. Men derudover er det vigtigt fortsat at have fokus på, at eleverne skal forberedes til at komme i praktik samt at bibeholde og styrke det gode samarbejde mellem skolen og praktikstederne ift. den enkelte elevs udvikling, herunder udbygning af praktikbesøg m.v. Repræsentanter fra LUU PÆD mener, at der med fordel kan sættes ind i forhold til at forberede eleverne til arbejdspladskulturen, herunder eksempelvis mødedisciplin. Derudover kan tiltag omkring at invitere repræsentanter fra arbejdsgiversiden ind i undervisningen evt. udbygges for herigennem at give eleverne et indblik i arbejdsmarkedet og normer ne på en arbejdsplads. ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU Virksomhederne tilkendegiver, at elevernes faglige kundskaber fra folkeskolen er for dårlige. Der skal i højere grad stilles krav til eleverne i folkeskolen. EUD-UDDANNELSERNES FAGLIGE NIVEAU Flere virksomheder oplever, at erhvervsuddannelsernes faglige niveau ikke er højt nok. Virksomhederne forklarer, at faglærerne ikke er opdateret i forhold til virkeligheden i virksomhederne eksempelvis i forhold til hvilke materialer der benyttes. Der går nogle undervisere rundt inde på teknisk skole, som ikke har været ude i det faglige liv i rigtig mange år. De kender ikke til, hvordan det er i dag, fx hvilke materialer man bruger i dag. Det kan godt ske, at de tror, at de ved alt om det sidste nye, men det er ikke dem alle, der ved det. (Fokusgruppe 2). SAMARBEJDET MED SKOLERNE Undersøgelsen viser, at samarbejdet med skolerne overordnet fungerer tilfredsstillende. Men undersøgelsen viser også, at samarbejdet kan optimeres yderligere herunder: Der mangler dialog mellem skole og virksomhed om elevens faglige niveau. Virksomhederne mangler opfølgning i forhold til skole og praktikperiode. Mere konsekvens i skoleperioden håndhævelse af regler omkring mødetider m.m. Bedre samarbejde mellem skole og virksomhed omkring opgaver, således at der er sammenhæng mellem de stillede opgaver i skoleperioden og arbejdet i virksomheden. Virksomhederne ønsker, at skolerne i højere grad klæder virksomhederne på. Hvad forventes af eleverne, virksomhederne m.m. Flere ressourcer til praktikvejledere, som besøger praktikpladsen. Brugen af elevplan kan blive bedre den fungerer ikke optimalt i dag. KONKLUSIONER 29 % af de adspurgte virksomheder mener ikke, at der uddannes nok lærlinge. Dette skyldes blandt andet mangel på elevpladser. Virksomhederne tilkendegiver, at deres geografiske placering ikke er en hæmsko for rekruttering. Virksomhederne oplever en række barrierer i forhold til rekruttering af lærlinge blandt andet at eleverne ikke kender normerne på en arbejdsplads, og at det er ressourcekrævende. I forbindelse med rekruttering af lærlinge/elever lægger virksomhederne vægt på elevens motivation frem for skolepapirer. Større virksomheder rekrutterer i højere grad voksenlærlinge. Det er forbundet med store omkostninger at ansætte og uddanne lærlinge. Samarbejdet mellem praktikpladserne og skolerne fungerer overordnet set godt. Virksomhederne vil hellere undvære en elev end nøjes. 16

17

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Danske Erhvervsskoler - Lederne Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

10. KLASSE GRUNDFORLØB

10. KLASSE GRUNDFORLØB 10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende

Læs mere

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU?

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Program UU-vejledning 10. klasse Erhvervsuddannelser EUX Gymnasiale uddannelser Andre og individuelle udd. Afrunding Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Uddannelsesvejledning

Læs mere

Information om skolepraktik. - til dig som går på grundforløb

Information om skolepraktik. - til dig som går på grundforløb Information om skolepraktik - til dig som går på grundforløb På de næste sider finder du en masse nyttige informationer til dig som er i gang med grundforløbet. Måske overvejer du at komme i Skolepraktik,

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Oversigt over ansøgninger til AER 01.09.2009 inden for MI's områder

Oversigt over ansøgninger til AER 01.09.2009 inden for MI's områder U:\Sekretariatet\Administration og lovgivning\\ 01-04-2008 Oversigt over ansøgninger til 01.09.2009 inden for MI's områder BILAG 3.1 EUC Syd Målrettet søgning efter lærepladser Vejlede EUD elever fra overgangen

Læs mere

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Punkt 5. Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne 2015-011700 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering rapport

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole

Læs mere

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.

Læs mere

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden

Læs mere

Orienteringsmøde om skolepraktik. Din indgang til svendebrevet

Orienteringsmøde om skolepraktik. Din indgang til svendebrevet Orienteringsmøde om skolepraktik Din indgang til svendebrevet 1 Dagens program Historier fra skolepraktik Uddannelsens opbygning Uddannelsesaftale Praktikcentret Konsulenter Uddannelsesadministrationen

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

Eud-reformen i praksis Workshop 7 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet

Eud-reformen i praksis Workshop 7 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet Eud-reformen i praksis Workshop 7 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet Eud-reformen i praksis workshop 7, Odense, 18. marts 2015 Side 1 Generelt Loven styrer overordnet Kun en del

Læs mere

Pædagoguddannelsen - en unik platform for dit kommende arbejdsliv

Pædagoguddannelsen - en unik platform for dit kommende arbejdsliv Pædagoguddannelsen - en unik platform for dit kommende arbejdsliv De tre pædagogiske områder Mere pædagog i silhouetterne Pædagoguddannelsen ruster dig til at arbejde med mennesker inden for mange forskellige

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Construction College Aalborg. Construction College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Construction College Aalborg. Construction College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 01 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 60,3 74,6 5, Administration og information Rekruttering af elever 54,3 60,6 Skoleperiodernes indhold 64,4 Motivation Elevens

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FRISØR / KOSMETIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FRISØR / KOSMETIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER / VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? Uddannelserne til EUX Frisør og EUX Kosmetiker giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER SMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER SMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER SMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? EUX Industritekniker og EUX Smed kombinerer det bedste fra erhvervsuddannelserne

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige

Læs mere

Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår?

Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår? Brugerundersøgelse 2015 UU-Lillebælt Er du: Dreng Pige 423 47,8% 457 51,6% Hvilken klasse går du i? 9. klasse 702 79,3% 10. klasse 183 20,7% Specialklasse 0 Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts

Læs mere

Style og Wellness College

Style og Wellness College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 201 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 72,6 6,9 Administration og information Rekruttering af elever 67,5 Skoleperiodernes indhold Motivation 73,6 76,6 Elevens kompetencer

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Social- og sundhedsskolen Silkeborg Svarprocent: 84% (26 besvarelser ud af 31 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? Uddannelserne på EUX Byggeri og håndværk giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

En stærk start med 10. klasse. - Høj faglighed og fedt studiemiljø

En stærk start med 10. klasse. - Høj faglighed og fedt studiemiljø En stærk start med 10. klasse - Høj faglighed og fedt studiemiljø Aalborg Kommunes 10. Klassecenter giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Tech College tilbyder vi dig

Læs mere

SOSU Nord, kursus- og udviklingschef, KUC. SOSU Nord, direktionssekretær (referent)

SOSU Nord, kursus- og udviklingschef, KUC. SOSU Nord, direktionssekretær (referent) Referat fra møde i Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for det pædagogiske område manddag den 4. marts 2013, kl. 8.30-12.00 i undervisningslokale 206, Østre Allé 91, Aalborg Deltagere: Susanne Jensen

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Aalborg Katedralskole HF

Aalborg Katedralskole HF Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S ASPEKT R/D A/S Side af Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Erhvervsuddannelse EUD / EUX

Erhvervsuddannelse EUD / EUX EUD/EUX Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Erhvervsuddannelse EUD / EUX EUD merkantil på Varde Handelsskole Hvad kan/skal du vælge Erhvervsuddannelser

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

EUC Nord tilbyder dig en stærk uddannelse, hvor du bliver klædt på til bl.a. at kunne arbejde i turistbranchen.

EUC Nord tilbyder dig en stærk uddannelse, hvor du bliver klædt på til bl.a. at kunne arbejde i turistbranchen. turisme 4 årig merkantil erhvervsuddannelse EUC Nord tilbyder dig en stærk uddannelse, hvor du bliver klædt på til bl.a. at kunne arbejde i turistbranchen. Går du i folkeskole og vil du gerne starte på

Læs mere

Redegørelsen er delt op i en gennemgang af dækningsområdet samt de forskellige interessentgrupper og deres tilgang til behov og relevans.

Redegørelsen er delt op i en gennemgang af dækningsområdet samt de forskellige interessentgrupper og deres tilgang til behov og relevans. Behov for uddannelsen Byggekoordinator Indhold 1. Redegørelse for behovet i dækningsområdet... 1 1.1. Dækningsområde... 1 1.2. Virksomheder og arbejdsmarked... 2 1.3. Institutioner og organisationer...

Læs mere

EUD - Erhvervsuddannelser

EUD - Erhvervsuddannelser EUD - Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser En typisk erhvervsuddannelse varer mellem 2 og 5 år (de fleste varer 4 år) består af grundforløb og hovedforløb skifter mellem praktik og skoleophold Forløbet

Læs mere

Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg

Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg 23. oktober 2015 ARTIKEL Af Malene Dissing Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg På nogle erhvervsuddannelser har alle elever en praktikplads, mens hver anden elev ikke har en praktikplads

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Jura - aktuelt nyt og spørgsmål. 02-05-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Jura - aktuelt nyt og spørgsmål. 02-05-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Jura - aktuelt nyt og spørgsmål Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Jura - aktuelt nyt og spørgsmål 1. Rammerne for drift af skolepraktik 2. Salg og produktion 3. Uddannelsesaftaler,

Læs mere

Referat fra møde. Dagsorden:

Referat fra møde. Dagsorden: Referat fra møde Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for det pædagogiske område tirsdag den 28. maj 2013, kl. 8.30-12.00 lokale 101, Østre Allé 91, Aalborg Deltagere: Susanne Jensen Maria Bruun Klavs

Læs mere

- få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer

- få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer Brug jobrotation - få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer Hvem har ikke brug for efteruddannelse? Prøv at se på jeres virksomhed i et uddannelsesperspektiv. Hvornår har I sidst

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Undersøgelsen på Middelfart Gymnasium og HF, STX Der

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen... VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX Uddannelsen EUX Hospitalsteknisk assistent giver dig det bedste fra

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Aalborg Katedralskole STX

Aalborg Katedralskole STX Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i

Læs mere

EUX-LANDBRUG. landbrugsuddannelse med studiekompetence. EUXStart uddannelsen. til august. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng

EUX-LANDBRUG. landbrugsuddannelse med studiekompetence. EUXStart uddannelsen. til august. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng EUX-LANDBRUG landbrugsuddannelse med studiekompetence EUXStart uddannelsen til august. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng EUX-landbrug Mere end en landbrugsuddannelse Mange unge i 9.-10.

Læs mere

Hvor svært kan det være. unge, udfordringer og industrien

Hvor svært kan det være. unge, udfordringer og industrien Hvor svært kan det være unge, udfordringer og industrien 2 Så lidt skal der til... Unges holdning til uddannelse og karriere er under forandring. Det viser sig ved en ændring i den måde, de vælger uddannelse

Læs mere

Voksenlærling - er det dig?

Voksenlærling - er det dig? Voksenlærling - er det dig? A-kassen Fremtiden er faglært Indhold Voksenlærling... 3 Fakta om at blive voksenlærling... 4 Din løn... 4 Find en virksomhed... 5 Skoleuddannelsen... 5 Guide til arbejdsgiver,

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune. Slutstatus

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune. Slutstatus Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: RCT Adm. & Service NOTATARK Hjørring, september 2015 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Slutstatus Partnerskabets

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Svarprocent: 82% (59/622) Elevtrivsel 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Regionsgns. (Region Nordjylland) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu!

Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu! Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu! UU Vestsjælland og ungdomsuddannelserne i Kommune inviterer til Forældrekursus om uddannelsesvalget Til alle forældre

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 11 Svarprocent: 85% (669 besvarelser ud af 784 mulige) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole 79 74 76 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VVS- OG ENERGISPECIALIST VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VVS- OG ENERGISPECIALIST VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VVS- OG ENERGISPECIALIST VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE Hvor kan jeg tage uddannelsen? Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense

Læs mere

Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik

Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik Social klausul vedr. private udbyderes elevforpligtelser I forbindelse med udbud af praktisk og personlig hjælp i Københavns Kommune har Grunduddannelse

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere