ANGST OG FÆLLESSKAB. 1. semester 2015 Sam Bach Antal tegn: Angst & Fællesskab. Anxiety & unity. Skrevet af gruppe 10

Transkript

1 1. semester 2015 Sam Bach Antal tegn: Angst & Fællesskab Anxiety & unity Skrevet af gruppe 10 Patricia Lomholt Maria Sofia Petersen Rose Olivia Klausen Olivia Orlandi Grant Joakim Dandanell Nielsen Vejleder Dorte Bay Høyerup 1

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL INDLEDNING PROBLEMFELT MOTIVATION FORFORSTÅELSE BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING AF GENSTANDSFELT AFGRÆNSNING AF METODE Teori og empiri Besvarelse af problemformulering og problemstillinger Introduktion af teoretikere KAPITEL DEFINITION AF ANGST GENERELT OM ANGST I DAGENS DANMARK ANGST I DAGENS DANMARK IFØLGE RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK - SYGDOMME (SUNDHEDSSTYRELSEN 2015) DELKONKLUSION ANALYSE AF SOCIALE UDFORDRINGER OG OMKOSTNINGER DELKONKLUSION KAPITEL HISTORISK REDEGØRELSE AF OVERGANGEN FRA DET TRADITIONELLE SAMFUND TIL DEN FLYDENDE MODERNITET ZYGMUNT BAUMAN OG DEN FLYDENDE MODERNITET ANTHONY GIDDENS OG SENMODERNITET ULRICH BECK OG RISIKOSAMFUND ANALYSE AF OVERGANGEN FRA DET TRADITIONELLE SAMFUND TIL DEN FLYDENDE MODERNITET, PÅ BAGGRUND AF OVENSTÅENDE TEORIER De jure- og de facto-individer og kobling til institutioner og uddannelsesniveau Det reflekterende individ Risikosamfundets konsekvenser SAMMENFATNING AF ANALYSE OG DELKONKLUSION KAPITEL FÆLLESSKABET I DET TRADITIONELLE SAMFUND FÆLLESSKABET I DEN FLYDENDE MODERNITET PARADOKSET I FÆLLESSKABETS PRÆMIS DET ÆSTETISKE FÆLLESSKAB OVERFLADEMØDER DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING FØRSTE PERSPEKTIVERING MED UDGANGSPUNKT I HYPOTESE 2: ANDEN PERSPEKTIVERING MED UDGANGSPUNKT I HYPOTESE 3: LITTERATURLISTE BØGER INTERNET ARTIKLER RAPPORTER

3 VIDEO BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

4 Kapitel 1 Indledning Vi vil gennem dette kapitel føre læseren gennem vores overvejelser og indsnævring af vores valgte problem. Vi søger gennem dette kapitel at forstå, spore os ind på- og redegøre for, hvilke tanker og overvejelser vi som gruppe har gjort os i forhold til valg af problem og dertilhørende valgte problemformulering. Vi vil gennem dette kapitel sætte læseren ind i vores overvejelser omkring hvordan samfundsudviklingen, kan hænge sammen med udviklingen af angst, samt hvilken samfundsmæssig relevans og problematik vi ser i udviklingen. 1.1 Problemfelt For cirka et halvt århundrede siden var det danske samfund overordnet set meget ensartet. Levevilkårene var selvfølgelig forskellige, alt efter hvilken samfundsklasse man tilhørte, og afhængig af om man boede i byen eller på landet. Overordnet set, var det danske samfund præget af nogle fælles alment gældende normer og værdier og en relativ ensartet kultur (Øe 2011:34). Danskerne levede efter samme livscyklus og påtog sig forskellige roller bestemt af køn, alder, samfundsklasse osv. Dette kendetegnede, det man kalder det traditionelle samfund. Individet var på sin vis født til en bestemt position i samfundet, og kendte derfor allerede sin plads. Man reflekterede ikke så meget over sin egen rolle eller om at "skabe sig selv" og sin selvidentitet, som det ses i dag, i den flydende modernitet. I den flydende modernitet opleves der en opløsning af faste rammer, værdier, normer og traditioner samt et tab af tilhørsforhold. Dette gør at mennesket i forhold til tidligere, er sat frit, og at vi i dag ikke, i samme udstrækning som tidligere, bliver født til en given identitet og position i samfundet (Øe 2011: 27-36). På den ene side er den flydende modernitet blevet mere individualistisk, men paradoksalt nok, på den anden side også helt vitalt at indgå i mange netværk og nye former for fællesskaber; fælleskaber dannet på baggrund af individets egne interesser og ikke, som 4

5 set i det traditionelle samfund, af tvungen kontekst (Øe 2011:36-43). At der ikke længere er et givent fællesskab medfører, at individet skal tage flere aktive valg for at blive en del af et fællesskab og samtidig opretholde de mange midlertidige fællesskaber. Den 29. september 2015 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015). Denne rapport viste nye opgørelser af, hvilke sygdomme der belaster i forhold til forekomst, dødelighed, behandling i både primær- og hospitalssektoren, fravær fra arbejdsmarkedet og sundhedsøkonomiske konsekvenser, samt den sociale ulighed i sygdomsbyrden. Ifølge rapporten er der årligt nye tilfælde af angst, og flere end mennesker lever med sygdommen. Angst er i dag den sygdom, der er skyld i det største produktionstab dermed flest tabte arbejdstimer og førtidspensionister og koster hvert år 8,6 milliarder kroner i tabt produktion (Sundhedsstyrelsen 2015). Med udgangspunkt i denne rapport og hustemaet Det skæve Danmark, har vi som gruppe fundet det relevant at se nærmere på de samfundsmæssige ændringer fra det traditionelle samfund til den i dag flydende modernitet. Herunder ved at kigge på den øgede individualisme, mangel på sikre fællesskaber, og det pres vi i dag kan opleve fra samfundets side, og se om der er en sammenhæng mellem stigningen af fænomenet angst, og måden hvorpå samfundet er indrettet på i dag. På baggrund af dette en præsentation af problemformuleringer; Hvilke samfundsmæssige faktorer kan forklare at angst er stigende, og hvad er konsekvenserne for det danske samfund? Herunder følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvad er angst i dagens Danmark? Og hvilke omkostninger har en stigning i tilfældene af angst? 5

6 2. På hvilken måde kan overgangen fra det traditionelle samfund til den flydende modernitet være med til at forklare fænomenet angst og stigningen i antallet af tilfælde, vi ser i dag? 3. Kan udviklingen i måden hvorpå vi i dag indgår eller forholder os til fællesskaber være med til at forklare stigningen i tilfælde af angst? 1.2 Motivation Projektgruppen har valgt at fokusere på fællesskabet og individualismen i samfundet i dag, og se på om fænomenet angst er en negativ konsekvens af dette. Vi finder emnet og vinklingen samfundsmæssig relevant i og med at rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015) er så nyligt udgivet og derfor er relevant for det samfund vi lever i i dag. Vi vil undersøge, hvordan vi kan forstå fænomenet angst ved hjælp af sociologiske teorier, og sætte disse i et samfundsmæssigt perspektiv. Ud fra disse teorier vil vi lave en analyse af vores samfund, og se hvilke faktorer der bedst vil kunne belyse udviklingen. 1.3 Forforståelse Forforståelse er en vigtig del af den hermeneutiske metode, da den siger, at fordomme er en forudsætning for forståelse. Spørgehorisonten konstituerer individets evne til at forstå og undersøge verden (Bitsch Olsen & Pedersen 2015: 95). Ved projektets start havde vi en tese om, at stigningen af angst på sigt ville kunne have en negativ og omkostningsrig virke på evnen, til at kunne indgå i fællesskaber, og derved kunne opretholde samfundsstrukturen. Vi byggede denne tese på vores forforståelse af, at samfundet består af fællesskaber, drives af fællesskaber og ér et fællesskab, men at disse fællesskaber i stigende grad ændrer form, idet at de bliver præget af en stor form for individualistiske og egoistiske behov, i og med, at det moderne individ i større udstrækning, end det sås tidligere, er blevet individualister. Hertil knyttede vi vores tese om, at individer med angst ikke kan indgå i disse nye fællesskaber på lige fod med andre grundet deres sygdom, og idet at angst er en sygdom der rammer flere og flere, kunne 6

7 dette have en negativ indvirke på samfundet og dets fællesskaber, da man på denne måde ville isolere en større og større del af befolkningen og at der derved ville opstå en skævhed i Danmark 1. Endvidere havde vi en forforståelse om, at det samfund vi lever i i dag, kan have indvirkning på stigningen af angst i form af aftraditionalisering, som forstås i forhold til overgangen fra det traditionelle samfund til den flydende modernitet, nye fællesskaber, øget individualisme og teorien om risikosamfundet. Denne forforståelse problematiseres i form af vores problemstillinger, som ses ovenover. 1.4 Begrebsafklaring Det traditionelle samfund: Det traditionelle samfund bygger på traditionen. En tradition er en overlevering af f.eks. værdier, normer, vaner og regler der gives videre fra generation til generation. Den enkeltes liv styres af elementer som ovennævnte som er bestemt af den foregående generation (Bülow 2011:57). Fællesskaber: I projektet benytter vi os af betegnelsen fællesskaber, der dækker over en forsamling af mennesker. Vi anser fællesskaber for at være en arena eller et felt, hvor der er mere end ét individ til stede. Vi bruger altså betegnelsen fællesskab, hvad end der er tale om fællesskabet i hjemmet, på arbejdet, såvel som samfundet som levende organisme. Vi bruger betegnelsen fællesskab som noget overordnet, men vi vil gennem projektrapporten uddybe hvilke fællesskaber vi taler om, hvis det er gældende for konteksten. Vi arbejder derudover med forskellige former for fællesskaber; det traditionelle fællesskab (Bülow 2011:57) og moderne fællesskaber (Bauman 2002:73). Det traditionelle fællesskab betegnes som fællesskabet der gjorde sig gældende i det traditionelle samfund, som er karakteriseret ved faste rammer, normer og værdier. Herunder et fællesskab du blev født ind i og som ikke skulle opsøges aktivt. Under traditionelle fællesskab bruger vi Baumans betegnelse etisk fællesskab. Dette fællesskab beskriver Bauman, som det fællesskab vi alle drømmer om og længtes efter (Bauman 1 Skævhed i Danmark: Hustemaet for basisprojekt 1, hus P11, RUC. 7

8 2002:74). Det er kendetegnet ved at alle individer i dette fællesskab forstår, hjælper og vil hinanden det bedste. I et sådant fællesskab får individer sikkerhed og tryghed. Det moderne fællesskab eller nye fællesskaber som det også bliver kaldt, betegnes som fællesskaber skabt på baggrund af interesse og det personlige tilvalg af dette fællesskab (Bauman 2002:73). Under det moderne fællesskab bruger vi derudover Baumans begreb æstetiske fællesskaber (Bauman 2002:73). Ved denne betegnelse henviser Bauman til de reelt eksisterende fællesskaber i den flydende modernitet - opstået grundet en begivenhed, og som dermed ikke bærer præg af fælles livsfortællinger fra en lang historie (Bauman 2002:51). I disse fællesskaber er medlemmerne enkeltindivider - eneaktører, og kæmper ofte med problemer alene, uden hjælp fra fællesskabet (Bauman 2002:73). Flydende modernitet: Zygmunt Baumans begreb Flydende modernitet er hans beskrivelse af samfundet i dag. Bauman tager med denne teori udgangspunkt i væskers flydende tilstand som bliver altså en metafor for samfundets og modernitetens nuværende stadium. Moderniteten, er altså ligesom en væske, et objekt der har svært ved at bevare dets form, ude af stand til at fastholde rummet og binde tiden. Moderniteten bevarer ikke nogen form længere tid ad gangen og er konstant forandrelig (Bauman 2000:8-9). Det er denne foranderlighed og mobilitet der er kendetegnet ved den flydende modernitet, men også den øgede frihed og individualisme som det har medført. Dette kan forstås ved citatet: "Vi forbinder 'lethed' og 'vægtløshed' med mobilitet og foranderlighed, og vi ved af erfaring, at jo mindre bagage vi medbringer, jo lettere og hurtigere kommer vi frem" (Bauman 2000:9). Vi bruger som udgangspunkt Zygmunt Baumans begreb flydende modernitet, når vi taler om det samfund, vi befinder os i nu. Teorien om den flydende modernitet omhandler også emner som nye fællesskaber og øget individualisme, som er relevante teorier for vores opgave. Senmodernitet/Senmoderne samfund: Vi benytter os af Anthony Giddens begreb det senmoder samfund. Det senmoderne samfund er kendetegnet ved adskillelsen af tid og rum, sociale systemers udlejring, og øget refleksivitet (Kaspersen 2013:460-66). 8

9 Risikosamfund: Ulrich Becks begreb risikosamfund bygger på hans forståelse af risici som utilsigtede konsekvenser af industrisamfundet, og at disse mange risici bidrager til en ny samfundstype. Denne samfundstype er risikosamfundet, da de mange risici er så omfattende, at de ikke kan undgås. Netop dette med, at de mange risici ikke kan undgås, er også en af hovedpointerne i dette begreb. Risiciene kan ramme alle (Rasborg 2013:491). Vi anvender Ulrich Becks begreb risikosamfund som supplerende begreb om det samfund vi lever i i dag, da denne teori kan hjælpe os med at forstå og forklare stigningen inden for angst. Vi benytter os af dette begreb, da det kan hjælpe os med at se problemet, som en konsekvens af samfundet hvor individet står udenfor og ikke som et individuelt problem som samfundet har medført. 1.5 Afgrænsning af genstandsfelt Vi har i løbet af projektprocessen opstillet fire hypoteser: 1) Vi har i overgangen fra det traditionelle samfund til den flydende modernitet gjort op med faste normer og værdier og på forhånd givne fællesskaber og positioner i samfundet, og individet skal i dag selv skabe det førnævnte. Den øgede frihed men usikkerhed der er i den flydende modernitet, kan være en faktor i den stigende grad af angst, i og med ikke alle individer evner at håndtere individualismen og det frie valg lige godt. 2) Angst diagnosticeres i højere grad end før. Dette kan til dels skyldes, at der er mere fokus på den mentale sundhed. Der kan også tales om, at der findes en overdiagnosticering sted. Velfærdsstaten er bygget sådan op, at du ingen hjælp kan få, medmindre du har en diagnose, og derfor søges diagnoserene og diagnosticeringen i lang højere grad i dag end før. Det kan blandt andet være derfor, at vi ser en stigning af personer med angst, som måske ikke skyldes, at der er flere der får angst, men at flere diagnosticeres for at få hjælp. 3) Konkurrencestaten og forudsætningen for omstillingsparathed øger stress hos individer, og stress kan udløse angst. 9

10 4) Den konstante usikkerhed ved de mange risici og deres dertilhørende valg og fravalg, skaber en konstant stress og usikkerhed, som kan fremprovokere angst. Individet i den moderne verden er hele tiden udsat for forskellige risici, nogle mere synlige end andre. Disse risici er ikke klassebestemte, men kan ramme alle. Vi påstår at det moderne individ er klar over at der findes risici, og at det er et bevidst valg enten at leve under dem, eller ikke. Man vælger derfor bevidst ikke at tænke på risiciene ved lange bade, lufthavne og om hormonforstyrrende stoffer i dine opbevaringsbøtter. Således så vi indledningsvis flere muligheder for at vurdere og belyse forekomsten og stigningen af angst. Jo længere vi kom i vores udvælgelse af teoretikere og indsamling af empiri, har vi dog valgt at snævre problemet ind så vi tager udgangspunkt og arbejder videre med hypotese 1 og 4. Det er disse spørgsmål og hypoteser der er interessante for os at undersøge i forhold til vores problemformulering, og derfor dem vi vil forsøge af arbejde ud fra og be- eller afkræfte. De gør sig gældende i den forstand, at vores forforståelse ligger i denne retning, og at det er i forbindelse med disse hypoteser vi finder det relevant for projektet at tage udgangspunkt i rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015). Vi vil så vidt muligt, hvis ikke gennem besvarelsen af projektrapporten, så i perspektivering, prøve at redegøre for, hvorfor netop de to andre hypoteser også kan bidrage og komme med relevante svar og pointer i forhold til vores problemformulering. 1.6 Afgrænsning af metode Teori og empiri Projektet er baseret på kilden Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015), som vi finder samfundsmæssig relevant, da rapporten beskriver hvilke sygdomme, der udgør den største byrde i Danmark i år 2015 (Sundhedsstyrelsen 2015). Rapporten kortlægger 21 sygdommes placering på sygdomsbyrdemålene. 10

11 Rapporten anvendes som akademiske materiale og sekundær litteratur i og med, at projektet skal indplaceres i forhold til eksisterende viden på området. Projektrapporten indeholder derudover også tertiær litteratur som f.eks. bogen Klassisk og Moderne Samfundsteori (Andersen & Kaspersen 2013). En stor udvælgelsesprocessen af tertiær og sekundær materiale har fundet sted, for at finde relevant materiale til opgaven. Gennem denne udvælgelsesproces fremstod tre teoretikere og deres tilhørende teorier om det samfund vi lever i i dag, som værende ekstra interessante for at kunne belyse projektets problem. De tre teoretikere og deres teorier; Zygmunt Bauman og hans teori om den flydende modernitet, fællesskab og individer, Anthony Giddens og hans teorier om senmodernitet og Ulrich Beck og hans teorier om risikosamfund, blev bærende for projektets belysning af problemet. Forforståelsen, dette projekt bygger på, er at nutidens individer indgår i korte og nye former for fællesskaber, og at dette kan være en årsag til stigningen af angst. For at videreudvikle forforståelsen bruges Bauman s teorier om de jure- og de factoindivider samt hans teorier om fællesskab, til at understøtte og besvare dette. Giddens og Becks teorier bruges som supplerende og understøttende teorier, da de kan belyse andre og nye aspekter i forhold til individet og den moderne kompleksitet. Der har yderligere været løbende refleksioner om, hvorvidt den anvendte litteratur er akademisk eller ikke-akademisk. Vi har valgt at forstå akademisk litteratur, med den definition der er givet til husmetode d om videnskabelige kilder. Disse blev betegnet som sekundærlitteratur (Rienecker & Jørgensen: 238), og omfatter kategori 1 eller 2 i oversigten over kilders videnskabelighed; fagfællebedømte bøger og artikler (pre reviewed), og/eller andre akademiske tekster, f.eks. lærebøger og oversigtsartikler. (Rienecker & Jørgensen: 239) Der er foregået kvalitetsvurderinger for hver metodiske beslutning der er taget under processen i projektet. Kvalitetsvurderinger har til formål at beskrive den videnskabelige, etiske og politiske kvalitet af projektet (Olsen & Pedersen 2014). Projektets opmærksomhed på kvalitetsvurdering har hjulpet med at vurdere om projektets kapitler er fyldestgørende og har gyldig akademisk litteratur og metode tilknyttet. 11

12 I udvælgelsen af materiale, var det vigtigste aspekt gyldigheden. Alt den data der er taget ud fra rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015), udgøre projektets tekniske gyldighed, da der er konkret data som påviser, det undersøgelsen beskriver, nemlig at angst er et stigende og omkostningsrigt fænomen. Den tekniske gyldighed kommer derudover til udtryk gennem dokumentationskæden, som består af alle teorierne fra de valgte teoretikere. De udvalgte teorier har intern gyldighed, da de komplimenterer hinanden og har en tydelig årsagssammenhæng, da de alle tager udgangspunkt i modernitet. Rapporten udgør også den statistiske gyldighed, da den tager udgangspunkt i et antal relevante og fyldestgørende observationer. Herunder blev der ikke valgt at tilføre yderligere selverhvervet empiri, da dette ikke ville kunne opnå tilstrækkelig gyldighed, og der allerede var nok statistisk materiale at tage udgangspunkt i Besvarelse af problemformulering og problemstillinger Vores valgte problemformulering: Hvilke samfundsmæssige faktorer kan forklare at angst er stigende, og hvad er konsekvenserne for det danske samfund? Med udgangspunkt i afsnittet Design i Problemorienteret Projektarbejde (Olesen & Pedersen 2014:55-58), blev projektets projektdesign opbygget, for at klargøre hvilken empiri der er valgt, hvilke metoder der er valgt og hvordan de valgte metoder skulle bruges til den valgte empiri. Derudover hvordan det valgte empiri bearbejdes og analyseres analyseres ved hjælp af de valgte metoder. Alt dette i samspil med de teorier der er blevet valgt at bruge (Olesen & Pedersen 2014:55). Dertil kommer endnu et led, da opgaven sætter spørgsmålstegn ved, hvilke faktorer der gør, at fænomenet angst er stigende. Opgavens problemformulering er relevant, da det bliver påvist i rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015), at angst er den sygdom der medfører den største omkostning for den danske stat, anno For at opnå indsigt i problemet bruges de tidligere nævnte teoretiker, som beskriver nutidens samfund, fællesskabet og individets udvikling. Arbejdsspørgsmålene bidrager til en konkretisering af problemformuleringen, da de deler analysen og diskussionen op i mindre dele, og dermed hjælper med besvarelsen af problemformulering. 12

13 På baggrund af vores valgte hypoteser og det udarbejdede projektdesign, opstillede vi følgende problemstillinger: 1. Hvad er angst i dagens Danmark? Og hvilke omkostninger har en stigning i tilfældene af angst? I dette todelte arbejdsspørgsmål, benyttes første del til at forklare fænomenet angst ved brug af Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015). Anden del af arbejdsspørgsmålet bruger Fremmen af mental sundhed og teorier af Giddens og Goffman, for at forklare de sociale omkostninger i Danmark. For at forklare de økonomiske omkostninger er der taget udgangspunkt i kvantitativ data fra rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015), som også bruges i første del af spørgsmålet. Disse data bruges til at kortlægge og besvare spørgsmålet, hvori besvarelsen bruges til at forstå og belyse hvorfor angst er et stort samfundsmæssigt problem. Vi bruger den kvantitative metode, da der ønskes en beskrivelse af angst som fænomen i hele Danmark. Her kunne man også have valgt at bruge kvalitativ metode, ved for eksempel at lave et livssyns- eller ekspertinterview. Livssyns interviewet fandt vi ikke relevant, da vi ikke ønsker at analyser et enkeltståede tilfælde af angst, men ønsker at belyse en samfundsmæssig tendens. Vi er bevidste om at ekspertinterviews ville have været en god idé som supplement til vores anden empiri. 2. På hvilken måde kan overgangen fra det traditionelle samfund til den flydende modernitet være med til at forklare fænomenet angst og stigningen i antallet af tilfælde, vi ser i dag? I dette spørgsmål bruger vi vores sekundære litterære materialer af Bauman, Giddens og Beck som via deres observationer og projektets kvantitative og kvalitative empiri, prøver at drage paralleller imellem. Vi bruger her den subjektivistiske analysestrategi, da vi tager udgangspunkt i Baumans, Becks og Giddens teorier og måder at fortolke verden på. Derigennem prøver projektet at belyse, at der findes teorier, der kan forklare udviklingen af angst som konsekvens af en samfundstendens (Olsen & Pedersen, 2014: ). 3. Kan udviklingen i måden hvorpå vi i dag indgår eller forholder os til fællesskaber være med til at forklare stigningen i tilfælde af angst? Her inddrages Baumans bog Fællesskab (Bauman 2001), som bruges i projektets analyse af tendenser i det danske samfund, hvortil Viden om: Angst, forbandelsen for 13

14 moderne mennesker også bruges, da den er med til belyse nogle af de fænomener og begreber Bauman påpeger i sin bog. Dette afsnit fungerer som en delvis analyse af fællesskabet i henholdsvis det traditionelle samfund og i den flydende modernitet, hvortil der knyttes en diskussion, om hvorvidt måden hvorpå individer indgår fællesskaber i den flydende modernitet, kan være en faktorer i udviklingen af angst Introduktion af teoretikere Vi har i vores opgave valgt at bruge teoretikerne Zygmunt Bauman, Anthony Giddens og Ulrich Beck til at forklare hvilke samfundsmæssige faktorer der kan forklare stigningen i antallet af tilfælde af angst, og hvilke konsekvenser denne stigning har for det danske samfund. Vi vil i opgaven specielt bruge Baumans teori og begreb flydende modernitet, til at beskrive hvilket samfund vi befinder os i, i dag. Derudover bruger vi hans beskrivelse af de jure og de facto-individer som kan være med til at beskrive hvorfor nogle individer, ifølge vores tolkning, er mere udsat for at udvikle angst, da de ikke formår at gå fra at være et de jure-individ til et de facto-individ og dermed fejler som individ (Rasborg 2013:11). Derudover har vi helt gennemgående i opgaven, brugt Baumans bog Fællesskab (Bauman 2002) til at beskrive hvor vigtig en rolle fællesskaber har i samfundet og hvordan man i dag muligvis mangler disse fællesskaber. Vi mener derfor at Baumans teorier kan forklare nogle helt afgørende faktorer, som f.eks. det at være et individ og indgå eller ikke indgå i fællesskaber. Selvom Beck og Giddens også arbejder med teorier omkring det at være et individ og fællesskabernes betydning i moderniteten, har disse en anden vikling og fokuserer på andre aspekter i individualiseringen og moderniteten. Hvor Bauman fokuserer mere på at mennesket er blevet til individer, fokusere Becks teorier mere om hvorfor folk er blevet til individer. Beck teori handler om hvordan mennesket i dag frisættes og dermed bliver individer, gennem den aftraditionalisering der har fundet sted. Beck udgangspunkt er at vi lever i et risikosamfund (forklaret i begrebsafklaringen) og at dette er en afgørende faktorer til at kunne beskrive udviklingen og stigningen i angst. Bauman nævner også Becks arbejde i sin bog flydende modernitet (Bauman 2000:45) og betoner hans vigtige arbejde om individualiseringens processen. 14

15 Til sidst har vi valgt at bruge Giddens og hans teori om adskillelsen af tid og rum, sociale systemers udlejring, og den øgede refleksivitet. Vi har valgt at inddrage Giddens for bedre at forstå den komplekse tid vi lever i og hvorfor det kan være så svært som individ at navigere rundt i senmoderniteten. Bauman har også flere gange nævnt og rost Giddens og hans arbejde og anerkendt hans teori om det refleksive menneske i Flydende Modernitet (Bauman 2000). Selvom Bauman har en teori om tid/rum har vi valgt at bruge Giddens i stedet, da den passer bedre sammen med hans andre teorier om senmoderniteten. Selvom Giddens har en teori om individualisme, beskrevet gennem ny individualisme, dækker denne dog over andre aspekter i individualismen (Rasborg 2013: 17), og har en langt mere positiv synsvinkel, hvilket ikke var ligeså relevant for vores projekt. Vi har derfor valgt disse tre teoretikere til at komplementere hinanden og deres teorier til bedre at kunne forstå og forklare teorier hvilke begreber som er bærende i den flydende modernitets opståen, og om disse kan forklare så mange udvikler angst i den flydende modernitet. Kapitel 2 I dette kapitel vil der redegøres for hvad angst er i dagens Danmark, samt hvilke økonomiske udfordringer stigningen af angst medfører, jævnfør 1. arbejdsspørgsmål; Hvad er angst i dagens Danmark? Og hvilke omkostninger har en stigning i tilfældene af angst? Dette afsnit tager delvist udgangspunkt i rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015). 2.1 Definition af angst Der tages udgangspunkt i angst som beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme : I denne rapport er angst defineret ud fra den 10. version af WHO s klassifikation af sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015:207). Dette beskrives således: Angst er en invaliderende og udbredt psykisk lidelse i Danmark, der udløser voldsomme reaktioner på begivenheder, der for andre 15

16 ikke synes faretruende. Angst defineres i denne rapport som en række neurotiske (nervøse) og stressrelaterede tilstande, som ikke er psykotiske. Heri inkluderes fobiske angsttilstande, såsom agorafobi (angst for åbne pladser og/eller steder hvor mange mennesker er til stede), socialfobi (angst for sociale situatio- ner) og enkelfobi (blandt andre klaustrofobi eller højdeskræk), andre angsttilstande, såsom panikangst (pludselige angstanfald) og generaliseret angst (konstant angst der ikke er specifik), obsessiv kompulsiv tilstand, OCD (tvangstanker og -handlinger), tilpasnings- og stressreaktioner (såsom posttraumatisk stress) samt dissociative tilstande (såsom hukommelsestab af bl.a. traumatiske hændelser). (Sundhedsstyrelsen 2015:195) Ligesom mange andre psykiske tilstande, kendes de specifikke årsager til stigningen og udviklingen af sygdommen angst ikke. Udviklingen skal forstås som et komplekst samspil mellem sociale, psykiske og biologiske faktorer. Årsagerne til at udvikle angst er til dels afhængige af, hvilken type af angst man snakker om, da nogle angsttilstande har arvelige komponenter, hvorimod det i højere grad antages, at være ydre forhold, der betinger de stressrelaterede tilstande (Sundhedsstyrelsen 2015:195). 2.2 Generelt om angst i dagens Danmark Opmærksomheden på mental sundhed, samt forebyggelse af psykiske lidelser er noget der først for nyligt, er kommet på den internationale sundhedspolitik. Dette kan eventuelt forklares ud fra, at der i mange lande både indenrigs og udenrigs, ses en manglende beskrivelse af begrebet mental sundhed (Eplov & Lauridsen 2008:11-12). På baggrund af dette udsendte WHO rapporten Fremme af mental sundhed i 2008, som havde til formål at korlægge og tydeliggøre begrebet. Historisk set har den danske sundhedspolitik og sundhedsvæsen primært været koncentreret om diagnosticeringen og behandling af sygdomme (Eplov & Lauridsen 2008:8). I forbindelse med WHO s rapport, tager Sundhedsstyrelsen udgangspunkt i en 16

17 opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber (Smith 2008:3). Ifølge sundhedsstyrelsen skal mental sundhed ikke forstås som et nyt begreb, men i stedet for skal det ses som et fokusområde (Eplov & Lauridsen 2008:3). Angst som fænomen eller sygdom er ikke noget som i Danmark, bliver i talesat i særligt stor omfang. Mange angstramte ser netop dette som en af problematikkerne; at den ikke i talesættes og at angst kan være tabubelagt. vi i Danmark har en overvejende rationel og fysisk kausalforståelse af sygdom; at sygdomme og handicap har en genetisk eller fysisk årsagsforklaring og at de ligeledes manifesterer sig fysisk (Kambskard 2012). Hos befolkningen kan angst ofte ses som en reaktion på en periode, hvor et individ har været lagt under for stort pres i arbejds- og/eller privatlivet. I disse tilfælde er det lettere at forstå angsten som stres og desperation. Det anskues nemlig at være sværere at presse angstens mange måder at manifesterer sig på hos den enkelte, ind i den dominerende kausale sygdomsforståelse. 2.3 Angst i dagens Danmark ifølge rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015) Angst er i Danmark en udbredt og i høj grad stigende sygdom. Rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i september 2015 viste helt nye opgørelser af, hvilke sygdomme der belaster folkesundheden i Danmark, i forhold til forekomst, dødelighed, behandling i både primærog hospitalssektoren, fravær fra arbejdsmarkedet og sundhedsøkonomiske konsekvenser, samt den sociale ulighed i sygdomsbyrden (Sundhedsstyrelsen, 2015). Rapporten giver en oversigt over 21 sygdommes placering på sygdomsbyrdemålene fordelt på mænd og kvinder. Flere end mennesker lever i dag med angst, og rapporten tydeliggører, at sygdommen er stigende med nye tilfælde årligt. Angst koster årligt 950 mio. kr. i behandling og pleje og 8,6 milliarder kroner i tabt produktion. Angst er dermed i dag den 17

18 sygdom, der er skyld i det største produktionstab; dermed flest tabte arbejdstimer og førtidspensionister (Sundhedsstyrelsen, 2015:195). Overordnet kan der siges, at en angstlidelse har nogle direkte og indirekte omkostninger. Stort set alle mennesker modtager nogle sundhedsydelser i Danmark på et eller flere tidspunkter i livet. Det signifikante er dog, at et angstramt individ, har et betydeligt større forbrug af sundhedsydelserne end et rask individ, og dermed højere sundhedsomkostninger for den danske velfærdsstat. De direkte omkostninger er f.eks. skadestuebesøg, indlæggelser, sengedage, psykiatrisk behandling, og medicinudgifter (Sundhedsstyrelsen, 2007:119). De indirekte omkostninger, er i tillæg til ovenstående, forbundet med lidelserne i forhold til det samfundsmæssige produktionstab, som en følge af blandt andet forhøjet sygefravær, udstødning af arbejdsmarkedet og reduceret produktivitet i arbejdstiden. Derudover kan der være tillige omkostninger i form af f.eks. forringede karrieremuligheder, omkostninger for pårørende og skilsmisser (Sundhedsstyrelsen 2007: ). Tabel Angst. Prævalens, rate per og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for i rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015), viser at der i Danmark er mænd og kvinder som lever med forholdsvis alvorlig angst. Rapporten peger på at den gruppe hvorunder der ses flest tilfælde af angst, er i aldersgruppen år, og at det specielt er gældende for kvinder (Sundhedsstyrelsen 2015: 196). 18

19 Produktionstabet er i rapporten opgjort som omkostninger til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensionister og tidlig død. Angst koster årligt 8.606,6 mio. kr. i tabt produktion i Danmark, vist i figur : Angst. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for (Sundhedsstyrelsen, 2015:206). Som det ses i figur udgør omkostningerne til førtidspensioner langt størstedelen af produktionstabet. Angst er i dag den største årsag til førtidspension, med ca nye tilkendelser årligt, svarende til hvert ottende nye tilkendelse vist i figur 1.1.9: Førtidspensioner i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for (Sundhedsstyrelsen, 2015:24). 19

20 Ifølge rapporten er der flest incidente 2 tilfælde af angst blandt personer med grundskoleuddannelse og kort uddannelse, vist i figur (Sundhedsstyrelsen 2015:197). Havde hele befolkningen samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt være 828 færre tilfælde af angst blandt mænd, og 579 færre tilfælde for kvinder (Sundhedsstyrelsen 2015: 197). Rapporten har yderligere analyseret den sociale ulighed, som beskriver den ekstra sygdomsbyrde - beregnet efter differencen mellem personer med mellemlang/lang uddannelse og personer i uddannelsesgrupperne grundskoleuddannelse og kort uddannelse. Den ekstra sygdomsbyrde, der findes i grupperne grundskoleuddannelse og 2 Nye tilfælde af angst 20

21 kort uddannelse, er differencen, i forhold til situationen, hvor alle uddannelsesgrupper havde samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse (Sundhedsstyrelsen 2015:30). Figur viser at den sociale ulighed i de udvalgte byrdemål for angst årligt ville være 26-52% mindre for mænd og 15-33% mindre for kvinder, hvis den danske befolkning havde samme sygdomsmønster som befolkningsgruppen med mellemlang/lang uddannelse. 2.4 Delkonklusion Rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015) er med til at bevise hvor stor en byrde angst er for Danmark. Den beviser at angst har store omkostninger; både økonomisk for staten, men også socialt, for de som rammes af angst. De 8,6 milliarder kroner angst koster samfundet årligt i tabt produktion, består som forklaret hovedsaglige af tabte omkostninger i form af udgifter til sygefravær og førtidspension. I Danmark lever mænd og kvinder med forholdsvis alvorlig angst, og rapporten peger på at den mest sårbare gruppe, hvorunder man ser flest tilfælde af angst, er specielt kvinder - og gældende for begge køn - i aldersgruppen år (Sundhedsstyrelsen 2015: 196). Rapporten tydeliggøre at der er en chance for at mindske den tabte produktion og økonomisk omkostning for samfundet (se figur ), hvis personer i uddannelsesgrupperne grundskoleuddannelse og kort uddannelse i stedet tog en mellemlang/lang uddannelse. Folkesundheden ville dermed også kunne forbedres, hvis 21

22 disse personer havde samme sygdomsmønster, som befolkningsgruppen med mellemlang/lang uddannelse gennem dette ville sygdomsbyrden mindskes med 26-52% for mænd og 15-33% for kvinder (Sundhedsstyrelsen 2015:30). 2.5 Analyse af sociale udfordringer og omkostninger Når et individ bliver ramt af angst, medfører det nogle sociale udfordringer, som ofte har store omkostninger senere hen i livet. For at forstå individets sociale udfordringer, er det vigtigt at betragte angst ud fra, hvad mental sundhed egentlig er, set i et samfundsmæssigt perspektiv. Ifølge rapporten Fremme af mental sundhed af Sundhedsstyrelsen 2008, er det overodnet svært at nævne én enkelt årsag til mental sundhed og velbefindende, dog pointerer rapporten tydeligt at risikoen for at udvikle en psykisk sygdom er mindre, hvis man er integreret i samfundet og har positive sociale relationer (Barry & Jenkins 2007). Årsagsmekanismerne bag mental sundhed er ofte meget komplekse og både bestemt af biologiske og genetiske faktorer lige vel som psykologiske; hvorunder sociale og miljømæssige faktorer også spiller en væsentlig rolle (Eplov & Lauridsen 2008:22). Barry & Jenkins har opstillet Figur 10: Determinanter for mental sundhed, som viser en række sociale og psykologiske faktorer, som har betydning for individets mentale sundhed: 22

23 (Barry & Jenkins 2007). Figuren tydeliggøre risikofaktorer og beskyttende faktorer, som kan være altafgørende, i forhold til dannelsen af angst. Figuren er delt op i tre niveauer; et individuelt, et socialt og et strukturelt niveau. Disse niveauer er med til at understrege, at angst ikke kun påvirkes af et enkelt niveau. Et individet der er ved at udvikle angst, bliver dermed påvirket af yderliggende faktorer, som har ligeså stor indflydelse, som de tanker, følelser og handlinger som foregår på et individuelt plan. Et angstramt individ vil ud fra figuren ofte kunne nikke genkendende til mange af risikofaktorerne. Særligt risikofaktorerne lavt selvværd, dårlige evne til at håndtere stress og udfordringer, adskillelse og tab, social eksklusion, arbejdsløshed, manglende skolegang, og social og kulturel diskrimination gør sig gældende for mange angstramte. Beskyttelsesfaktorer er, som modsætning til risikofaktorer, f.eks. Gode evner til at håndtere stres og udfordringer, følelse af et social tilhørsforhold, og positive erfaringer med uddannelse. Et sundt og raskt individ kan have visse risikofaktorer, som dog bliver 23

24 opvejet af beskyttelsesfaktorer. Men når et individ får angst, vil mange af disse risikofaktorer blive til realiteter, og det er her, den sociale udfordring kommer til udtryk; når individet i højt grad kan beskrives ud fra risikofaktorerne og ikke beskyttelsesfaktorerne. Det er dermed netop disse risikofaktorer, som kan føre til angst, og i det omfang at det gør det, har det ofte store konsekvenser og omkostninger for både individet og samfundet. Social inklusion bliver i rapporten beskrevet som en vigtig determinant for mental sundhed: At føle tilhørsforhold til sit samfund og nærmiljø, at indgå i sociale netværk og at have tillid til omgivelserne har omvendt vist sig at være vigtige beskyttende faktorer for individers mentale sundhed og trivsel (Eplov & Lauridsen 2008: 23). Social inklusion handler om, at være en del af et socialt fælleskab eller netværk og føler sig inkluderet heri. Denne faktorer er vigtigt i forhold til at være mentalt sund, og hvis et individ ikke oplever social inklusion, kan det være med til at fremkalde angst. Som modsætning til social inklusion har vi begrebet social eksklusion, også kaldt marginalisering. Individer med angst føres ofte over i kategorien som oplever dette. Social eksklusion er når en person eller en befolkningsgruppe ikke har mulighed for at være en del af samfundet eller et givent fælleskab, til eksempel kan det være social eksklusion fra arbejdsmarkedet eller sociale relationer (Eplov & Lauridsen 2008:23). Udtrykket marginalisering beskriver samme proces, men bliver brugt hyppigere, når der skal forklares samfundsprocesser. Marginalisering er, en proces som beskriver, når personer eller befolkningsgrupper stødes væk fra samfundets midte og ud mod randen eller margien af fælleskabet. Individer der er marginaliseret eller udstødt, vil ofte have et hverdagsliv, hvor de oplever både helbredsmæssige og økonomiske begrænsninger. At være marginaliseret medfører oftest, at man har en lille eller ingen indflydelse på væsentlige aspekter og vilkår for ens eget liv (Mørck 2005). Et andet sociale aspekt er Anthony Giddens teorier om vigtigheden af anerkendelse og accept fra vores omkringliggende omgivelser. Giddens mener, at et individ i vore dage er gået fra at være præget af normer og moral, hvorunder handlinger var styret fra individets 24

25 indre, til i dag at være styret af det ydreliggende. Med dette mener han, at individet afspejler sig i andre menneskerne og dens omgivelser, for at kunne opnå accept og anerkendelse fra disse (Øe 2008:60). Som beskrevet i forrige afsnit eksisterer der en masse svære processer, hvori et individ med angst vil mangle sociale tilknytningsforhold, og netop disse kan medføre, at det vil være sværere at opnå social anerkendelse. Ifølge Giddens er det senmoderne samfund derudover styret af refleksivitet, fleksibilitet, og en høj grad af ansvar for egne valg (Øe 2008:56). Et angstramt individ vil højest sandsynligt have svært ved at håndtere disse faktorer, da de ofte oplever ingen eller meget lille indflydelse på sit eget liv. Dette ses da de muligvis ikke kan håndtere det høje grad af refleksivitet, stress og ansvar for egne valg, hvilket kan være med til at påvirke om en angstramt falder ud fra arbejdsmarkedet, og dermed miste sociale netværk. Med udgangspunkt i Giddens teorier om anerkendelse og fleksibilitet, vil en angstramt dermed ikke få den mængde anerkendelse, man som velfungerende individ i det senmoderne samfund behøver (Øe 2008:60). Herunder kan man også nævne Pierre Bourdieus begreb kapital. Bourdieu beskriver fire former for kapital; kulturel, økonomisk, social, og symbolsk kapital (Järvinen 2013:385). Kapitalerne påvirker og konventernes ofte til hinanden. Symbolsk kapital er en kapitalform, de andre kapitaler kan omdannes til, og kan i princippet være hvilken som helst færdighed, som opfattes gældende i en bestemt arena (Bourdieu 1986). Det interessante i denne sammenhæng er dog især begrebet social kapital: "Social kapital er summen af eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller grupper har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte "forbindelser", hvilket vil sige summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådant netværk" (Bourdieu & Wacquant 1996: 105). 25

26 Et individ som er ramt af angst, vil ofte have manglende eller lav social kapital, og typisk på et tidpunkt i livet stå uden for arbejdsmarkedet, som vist i figur 1.1.9, og fra rapporten Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015) gennem enten sygedage eller førtidspension. Ifølge Bourdieu har de sociale netværk stor værdi og betydning for individet. Et individ med lav social kapital vil få store udfordringer, i og med at lav social kapital kan medføre dårlig økonomisk kapital. Social kapital kan omdannes til økonomisk kapital, i og med at social kapital ifølge Bourdieu ses som en ekstra ressource, der rækker ud over individets egne handlinger og mål. Afslutningsvist kan der igen peges på angst som tabu, jævnfør afsnit 2.2 Generelt om angst dagens Danmark. Ifølge Mikkel Arendt, psykolog og leder af Klinik for OCD og angstlidelser i Risskov oplever mange angst som noget ubetinget negativt, og han beskriver følgende hvordan mange patienter føler, at det er skamfuldt at have angst; Ofte skammer de sig, fordi de ikke er klar over, at det er et fænomen, mange kender til (Kristeligt dagblad 2015). Tabuet kan som beskrevet tidligere måske ses i forhold til at vi i Danmark ikke italesætte sygdommen nok, og at vi ofte søger rationelle og fysiske forklaringer som baggrund for sygdom. Angst kan muligvis også beskrives ud fra nogle stigmatiseringsprocesser. Stigmatiseringsprocesser kan ses gennem at en stor del af befolkningen har en formodning om hvad angst er, og hvilken social gruppe angstramte kan føres over i. Ud fra Goffmans definition, er stigma når et individ bliver stemplet og sat i miskredit. Goffman beskriver den tilsyneladende sociale identitet, som er forhåndsforestillinger om, hvordan det betragtede individ burde være, og hvilken social identitet individet har. Dette består af de egenskaber individet besidder, samt hvilken kategori individet tilhører. Man kalder denne kategori og de egenskaber individet faktisk kan påvises at have for den faktiske sociale identitet (Goffmann 2009:44). I vores bevidsthed kan et individ blive reduceret fra at være et helt almindeligt individ, til at blive nedvurderet, grundet uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende og den faktiske sociale identitet. Begrebet stigma er dermed en ubevidst og muligvis uønsket egenskab, som kan overskygge alle personers andre egenskaber, og dermed bliver total miskrediterende. 26

27 Dette kan dermed medføre en diskrimination, eksklusion samt begrænsning af et individs udfoldelsesmuligheder (Goffmann 2009:44-50). Netop dette kan have store konsekvenser for den pågældendes livschancer og mulighed for at bryde ud af det tabu, som mange angstramte og andre psykiske og mentalt syge kan føle. Et stigmatiseret individ vil derudover også opleve en manglende accept fra omgivelserne. Dette bliver ifølge Goffman synliggjort, da de, som har noget at gøre med den stigmatiserede person, undlader at vise ham den respekt og det hensyn, de ikkebelastede sider af hans sociale identitet i og for sig kunne have foranlediget, og som den stigmatiserede selv måtte have forventet (Goffmann 2009:50). Men hvordan bryder man sådanne stigmatiseringsprocesser, fordomme og tabuer? Med udgangspunkt i angst som mental sygdom, kan et bud være at forsøge at sprede bedre forståelse for hvad sygdommen egentlig er, og hvad den indebærer. Angst er ikke så klart defineret, men meget bredt favnende, hvilket kan gøre det svært at acceptere eller forstå hvad det præcist indebærer at være angstramt. Man kunne derfor prøve at informere mere omkring sygdommen, og dermed skabe indsigt og forståelse for hvad angst er og hvordan den almene dansker skal forholde til det. Et individ med angst er i forvejen typisk underlagt mange af de førnævnte risikofaktorer, og vil dermed opleve store sociale udfordringer. Hvis man kan bryde synet på angst som et tabu, kan det muligvis mindske det sociale pres på individet med angst. 3.2 Delkonklusion Goffman beskriver, hvordan et stigmatiseret individ vil opleve en manglende accept fra omgivelserne, og hvordan at stigmatiseringsprocesser kan medfører en diskrimination samt eksklusion og dermed begrænsning af et individs udfoldelsesmuligheder. Tages dette op mod Giddens teori om vigtigheden af at få anerkendelse fra andre og omgivelserne, og Sundhedsstyrelsens figurer, som beviser at en angstramt ofte vil stå uden for arbejdsmarkedet, og dermed vil have sværere ved at opnå anerkendelse, kan man konstatere at alt peger i én retning; nemlig at et individ, der bliver ramt af angst, ofte 27

28 vil opleve store og omfattende sociale udfordringer og ofte manglende anderkendelse fra medmennesker omkring dem. Den manglende indflydelse på individets eget liv og processen hvori angstramte bliver socialt ekskluderet fra samfundet, er dermed virkelig nogle af hovedelementerne i de sociale udfordringer angst og den stigning i antallet af tilfælde vi ser i dag, medfører. Processen har nemlig både menneskelige og økonomiske omkostninger, og holder man disse op imod stigningen på nye tilkendelser årligt, forstår man hvor stor en udfordring en så høj stigningen i tilfælde af angst er for Danmark. Stigningen i forekomsten af psykiske og mentale sygdomme i Danmark kræver omfattende sociale indsatser og har store bekostninger, både i form af diagnosticering og behandling, men også i form af mistet arbejdskraft og dermed tabt produktion; en mentalt syg borger som bliver frisk/helbredt, går dermed fra at være en decideret udgift til en decideret gevinst for staten. Indsatser på netop det her område vil derfor være yderst effektive og økonomisk givende for staten. Uden yderligere indsatser for at forhindre eller mindske stigningen i tilfælde af angst, vil både staten og samfundet derimod møde endnu større sociale såvel som økonomiske udfordringer end dem vi ser i dag. Kapitel 3 Vi vil i denne besvarelse komme ind på de forskellige faktorer, der kan forklare stigningen af angst, med udgangspunkt i de ændringer vi ser i overgangen fra det traditionelle samfund til den flydende modernitet i forhold til projektets 2. arbejdsspørgsmål: På hvilken måde kan overgangen fra det traditionelle samfund til den flydende modernitet være med til at forklare fænomenet angst og stigningen i antallet af tilfælde, vi ser i dag? 3.1 Historisk redegørelse af overgangen fra det traditionelle samfund til den flydende modernitet 28

29 For at forstå den flydende modernitet som vi befinder os i i dag, bliver vi nødt til at forstå den proces der er gået forud, samt de konsekvenser, der er kommet af de samfundsmæssige ændringer. I år ca skete der i Danmark en overgang fra det traditionelle samfund til moderniteten (Lundsgaard 2008:19). Dette var en langsom og overlappende overgang, og der opstod i denne proces store ændringer i f.eks. livsformer, kultur, produktionsmåden og personligheder. De livsformer, kulturer, produktionsmåder og personligheder som i det traditionelle samfund havde fulgt en cyklisk gang videreført af traditionen, begyndte nu at ændre sig, og det som førhen havde været forudbestemt af traditionen begyndte langsom at udvikle sig til at være op til individet selv at skulle bestemme. Der sker altså en aftraditionalisering. (Øe 2008:47) Set ud fra Zygmunt Baumans perspektiv, er moderniteten en konstant gældende tilstand, når den er påbegyndt (Jacobsen 2013:472). Med dette sagt ændrer moderniteten sig altså ikke til andet end moderniteten, men vil derimod gå igennem forskellige faser i form af det moderne samfund der ændrer sig til det postmoderne samfund og til sidst ender ud i den flydende modernitet, som er det vi befinder os i dag (Bauman 2015:15-17). Det første skridt mod det moderne samfund ses, da pøblen bliver til borgere. Menneskene bliver altså i denne overgang til individer, hvis holdninger der skal tages stilling til. Med industrisamfundet som konsekvens af kapitalismens fremgang, sker der en urbanisering som naturlig følge af dette, og byerne begynder derfor at vokse. Samtidig med urbaniseringen, sker der en sekularisering og rationalisering, som vil sige, at religion adskilles fra politik, hvor dét førhen har været uadskilleligt. Religionen bliver nu en privatsag, og videnskaben begynder i stigende grad, at være grundlaget for individets morale (Øe 2008:48). Individet går fra at have haft faste normer, værdier og morale på baggrund af religionen, til at reflektere, forholde sig til videnskab samt danne normer, værdier og morale på baggrund af dette. Med udviklingen af det moderne samfund blev flere fællesskaber i samfundet udskiftet eller opløst, som efterfølgende førte en individualisering med sig (Øe 2008:47). 29