Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035"

Transkript

1 Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Analyse nr juli 2013 Udarbejdet af Dong Energy, Energinet.dk og Dansk Energi

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Introduktion Metode Generelt Totaløkonomi og teknologibeskrivelse Valg af varmepumpe fremfor alternativ opvarmning Fremskrivningens fokus og afgrænsninger Scenariebeskrivelser Resultater Mellem scenarie Lavt scenarie Højt scenarie Samlede resultater og konklusioner Perspektiver... 21

3 1. Resumé Danmark har en politisk bredt forankret vision om langsigtet at omstille energiforsyningen til vedvarende energi. I Danmark er de helt store energiressourcer til stede i form af vedvarende elproduktion fra blandt andet vindkraft. Det er derfor helt centralt, at omstillingen af energiforsyningen går i en retning, hvor el fra vedvarende energi kan anvendes til at erstatte de fossile brændsler. Omstillingen af oliefyr til elbaserede varmepumper er derfor et centralt element i en hensigtsmæssig omstilling af energiforsyningen. Dette notat beskriver en vurdering af forløbet for omstilling af oliefyr til varmepumper frem mod Vurderingen er baseret på det tekniske potentiale for omstilling, som er beregnet i rapporten Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr, COWI 2011 og et antaget forløb for energipriser baseret på Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Beregningen er lavet i et samarbejde mellem Dansk Energi, DONG Energy og Energinet.dk. Resultatet peger på, at ud af det tekniske potentiale på oliefyr vil ca frem mod 2035 i det centrale forløb blive omstillet til varmepumper. Dette er udover de i dag eksisterende varmepumper. Hovedparten af de resterende forventes at omstille til biomassefyr, typisk træpillefyr. Der er udregnet tre forløb: lav, middel og høj. Ved det høje forløb omstilles ca og i det lave knap Dertil kommer nye bygninger uden for områder med kollektiv forsyning. Her estimeres det, at hovedparten forsynes med varmepumper, og her vurderes, at ca varmepumper installeres frem mod I denne fremskrivning er der ikke foretaget en vurdering af omstillingen til varmepumper i områder med naturgas. 2. Introduktion Der er i Danmark en bredt politisk forankret vision om at omstille hele energiforsyningen til vedvarende energi frem mod Det er endvidere en del af regeringsgrundlaget, at el- og varmeforsyningen skal være baseret på vedvarende energi i 2035, og at alle individuelle oliefyr til bygningsopvarmning skal være udfaset i Danmark har meget store potentialer for produktion af vedvarende energi i form af mulig elproduktion fra vindkraft mv. Potentialet for biomasse er derimod en mere begrænset ressource, som kan komme under pres både nationalt og globalt set, og en omstilling af oliefyr til individuelle varmepumper er samfundsøkonomisk en hensigtsmæssig anvendelse af vindkraften. I COWI-rapporten omkring potentiale for varmepumper 1 er vurderet et teknisk potentiale på ca bygninger med oliefyr, som er velegnede til at omstille til individuelle varmepumper. 1 COWI 2011, Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr

4 Notatet beskriver en fremskrivning af omstillingen af disse oliefyr til individuelle varmepumper i perioden frem mod Beregningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Energi, DONG Energy og Energinet.dk. 3. Metode 3.1 Generelt Metoden baserer sig grundlæggende på et beregningsforløb, hvor der opstilles en beregning af brugers Total Cost of Ownership (TCO) for individuel varmepumpe (luft/vand, jord/luft), oliefyr og træpillefyr. TCO beregnes for en 5-årig periode med 5 pct. diskontering. Ud fra denne TCO beregnes billigste varmepumpeløsninger, som sammenholdes med prisen på billigste alternativ. Den relative besparelse beregnes som: (TCOref-TCOVP)/TCOref. Der er imidlertid flere ting, som spiller ind i brugernes købspræferencer end blot prisen på varmepumpen i forhold til nærmeste alternativ. Til denne vurdering anvendes en såkaldt S-kurve, der beskriver andelen af varmepumper, der vælges som funktion af den relative besparelse. Det vil sige, at selv om varmepumpen i et givet tilfælde er det billigste alternativ, vil der stadig være kunder, som vælger alternative opvarmningsformer og vice versa. S-kurven er yderligere beskrevet i afsnit 3.3. Beregningsforløb fremgår af Figur 1. Resultater Figur 1 Beregningsforløb ved fremskrivning af varmepumper. Analyse nr juli

5 3.2 Totaløkonomi og teknologibeskrivelse De analyserede alternativer til de eksisterende oliefyr er nyt oliefyr, træpillefyr, væske/vand varmepumper (også kaldet jordvarme) samt luft/vand varmepumper. Figur 2 Principskitse for væske/vand varmepumpe (jordvarme) (Teknologikatalog 2012). Det gælder generelt for de fire typer teknologier, at det er kendt teknologi, at de alle tilsluttes husets eksisterende vandbårne centralvarmeanlæg, samt at de er i stand til at dække husstandenes behov for varmt brugsvand og opvarmning. Selve varmepumpeteknologien ved et luft/vand-anlæg er teknologisk set identisk med jordvarmeanlægget, dog med den væsentlige forskel, at varmepumpen på input-siden benytter den omgivende atmosfæriske luft, hvor jordvarmeanlægget med nedgravede slanger i stedet benytter sig af jordens oplagrede varme fra solindstrålingen. Konkret betyder det, at jordvarmeanlægget har lidt højere investeringsomkostning (flere komponenter), højere etableringsomkostning (nedgravning af slanger og reetablering af have), men til gengæld opnås en højere COP-faktor, primært på grund af at temperaturen i jorden er højere end i luften om vinteren. I Figur 3 Fem års totaløkonomi for nye opvarmningsteknologier til erstatning for eksisterende oliefyr, anskaffet i er totaløkonomien for de udvalgte teknologier opstillet. Totaløkonomien er her defineret som omkostningen set over en 5-års periode ud fra en antagelse om, at brugeren vil skelne til økonomien i en lidt længere tidshorisont end blot det første år efter købet. Analyse nr juli

6 Totalomkostning over 5-års periode Oliefyr Træpillefyr Jordvarme VP Luft-vand VP Afskrivning og renter Brændselsudgift Vedligehold Figur 3 Fem års totaløkonomi for nye opvarmningsteknologier til erstatning for eksisterende oliefyr, anskaffet i Valg af varmepumpe fremfor alternativ opvarmning De fleste forbrugere tænker ikke i det daglige over, hvor stor en del af husholdningsbudgettet der går til opvarmning. Det er som oftest først, når fx oliefyrsejerens aldrende oliefyr er ved at være udtjent og trænger til udskiftning, at der gøres seriøse overvejelser om alternativer til den eksisterende opvarmningsform. På dette tidspunkt er totaløkonomien i alternativerne derimod en væsentlig faktor, om end der også er andre væsentlige forhold, som brugeren typisk tager med i sine overvejelser. Disse inkluderer fx besvær med ændringer i husets centralvarmesystem, etablering af gulvvarme i flere rum for bedre udnyttelse af varmepumpe, oplagringsplads til træpiller, besvær med opgravning af have og reetablering efter nedgravning af jordvarmeslanger, påfyldningsbesvær og støvgener ved træpillefyr. Til indregning af disse effekter er en S-kurve benyttet (se Figur 4). Analyse nr juli

7 Figur 4 S-kurve anvendt ved fremskrivning til bestemmelse af andel potentielle købere 2. Den anvendte S-kurve er opstillet med udgangspunkt i, at 50 pct. af husstandene med udskiftningsparate oliefyr antages at vælge en varmepumpe, når den totale omkostning (TCO) ved varmepumpen er lig med totalomkostningen for billigste alternativ (som i hele fremskrivningsperioden er træpillefyr). Som eksempel på S-kurvens anvendelse kan nævnes, at totalomkostningen (TCO) for et træpillefyr i fremskrivningens "Mellem scenarie" i 2025 beregnes at være ca kr., mens det for en varmepumpe er ca kr. Den relative TCO-ratio ved valg af varmepumpe (jf. førnævnte beregning) er således 0,1, hvilket ved brug af S-kurven får den konsekvens, at 60 pct. af de oliefyr, der er ved at være udtjente i 2025, antages at blive erstattet med varmepumper, mens de resterende 40 pct. antages at blive udskiftet med træpillefyr. 3.4 Fremskrivningens fokus og afgrænsninger Som en del af den danske varmeplanlægning er der foretaget en opdeling af alle landets kommuner i energidistrikter. Hvert energidistrikt har en forsyningsform, der i princippet kan have fire former. 1) Udlagt til forsyning med fjernvarme 2) Udlagt til forsyning med naturgaskedler 3) Blandet kollektiv forsyning med fjernvarme/individuelle naturgaskedler 4) Ingen kollektiv forsyning (område 4) Et kort over forsyningsområderne fremgår af Figur 5. 2 Opstillet på baggrund af metode anvendt af IBM, BERR, Energy Supply, S-kurver kan kun bruges, hvis der ved teknologier er logiske situationer, som kan sammenlignes. Et eksempel, hvor kurven kan bruges, er valget mellem fx træpillefyr vs. varmepumpe. Analyse nr juli

8 Figur 5 Opvarmningsteknologiernes geografiske fordeling i Danmark. Alle bygninger er via registrering i BBR og samkøring med kommunens energidistrikter registreret med både opvarmningsform, forsyningsform og anvendelse. BBR er dog ikke nødvendigvis opdateret, så der er en relativt høj usikkerhed med hensyn til den aktuelle opvarmningsform. En opstilling af bygninger opdelt på opvarmningsform og forsyningsform fremgår af Tabel 1. Fjernvarme Planlagt Naturgas Planlagt Fjernvarme og Ingen koll. Hovedstaden Fj.v NG 258 NG 207 forsyning Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Andel 9,0 % 0,4 % 21,6 % 0,6 % 0,3 % 68,1 % Tabel 1 Opstilling af opvarmede bygninger i DK opdelt på opvarmningsform og forsyningsform. Kilde: COWI Det totale potentiale (samlet antal oliefyr) udgør ca oliefyr. I rapporten fra 2011 har COWI korrigeret dette totale potentiale i forhold til boliger beliggende i kollektiv forsyning, og på den baggrund vurderet at i alt ca oliefyr er relevante at tage i betragtning i forhold til en omstilling til varmepumper. 3 COWI 2011, Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr Analyse nr juli

9 Som en del af regeringsgrundlaget er det en målsætning, at oliefyr er udfaset i 2030, og at el- og varme i 2035 er baseret på vedvarende energi. I forhold til de nationale og internationale politiske målsætninger og ambitioner, (som har fokus på reduktion af CO 2 -udledningen samt minimering af importafhængigheden af fossile brændsler), sættes fokus på husstandene med oliefyr. Opvarmning med fyringsolie er en relativ dyr opvarmningsform, og en omstilling er ud fra privatøkonomisk betragtning en gevinst set over en længere periode. Naturgasfyr er i dag privatøkonomisk mindre attraktive at omstille til varmepumper end oliefyr, ligesom emissionen af CO 2, SO 2 og NO x er væsentlig mindre, og gasforsyningen kan fremover blive baseret på forskellige VE-kilder. Husstande med naturgasforsyning ligger ofte nær ved eksisterende fjernvarmeområder, jf. Figur 5, og der kan ske en omstilling af naturgasfyr til en række alternativer: 1) Omstilling til fjernvarme 2) Omstilling til anden individuel forsyning, såsom varmepumper, træpillefyr mv. 3) Mulighed for kombinationsløsninger, hvor gassen kan anvendes til eksempelvis mikrokraftvarme, hybridløsninger med gaskedel og luft/vand varmepumper mv. En del af arbejdet sat i gang af Folketingets energiforlig fra marts 2012 vil være at vurdere gassens fremtidige rolle. Her vil en nærmere analyse af perspektivet for de nævnte muligheder blive belyst. Af disse årsager vurderes det, at konverteringen af de naturgasfyrede områder i højere grad afhænger af den politiske vilje og hensigt på området end konverteringen af oliefyr, som der i dag er stor fokus på. Denne analyse har derfor primært fokus på omstillingen af oliefyr, hvorimod naturgas kun vurderes overslagsmæssigt. Af alternativerne ses der alene på teknologier, som kan tilsluttes centralvarmekredsløbet og dermed fuldt ud erstatte oliefyr. Derfor afgrænses der eksempelvis fra luft/luft-varmepumper i analysen. Analyse nr juli

10 Analyse nr juli

11 Teknisk potentiale I analysen er der, jf. ovenstående, fokuseret på de individuelle opvarmningskilder uden for kollektive forsyningsområder, det vil sige naturgas og fjernvarmeområder. Det antages, at såvel eksisterende som nye huse i områder med adgang til fjernvarme vil vælge den kollektive forsyning fremfor individuelle løsninger. Projektgruppen er opmærksom på, at denne afgrænsning kan diskuteres, blandt andet ud fra følgende forhold: - Visse fjernvarmeområder er relativt dyre og kan have svært ved at konkurrere med individuelle varmeforsyningsteknologier. - Lavenergi nybyggeri i fjernvarmeområder kan i visse tilfælde med fordel foretrække individuelle løsninger på grund af et relativt højt tab i fjernvarmenettet i forhold til den leverede energi. - Husstande i naturgasområder konverteres formentlig på sigt til enten fjernvarme eller individuel forsyning. Der vurderes at være et potentiale for individuelle varmepumper i både eksisterende bygningsmasse samt nybyggeri i kollektive forsyningsområder. Det tekniske potentiale (antal husstande som antages at have mulighed for at konvertere til varmepumper i fremskrivningsperioden) afgrænses i analysen til følgende: Antal husstande med oliefyr udenfor kollektiv forsyning Totalt opvarmningsbehov, oliefyret potentiale 3,9 TWh/år Gennemsnitligt opvarmningsbehov per oliefyret husstand 19,03 MWh/år Antal nybyggede husstande uden kollektiv forsyning Opvarmningsbehov nybyggeri (BR15) 5,5 MWh/år nybyggeri: Danmarks Statistik Tabel 2 Beskrivelse af teknisk potentiale. Kilde: Oliefyrs potentiale: ENS 2011, Antal Det er overslagsmæssigt vurderet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik (2012), at antallet af nybyggeri i gennemsnit er ca villa/rækkehuse pr. år. Heraf vurderes det skønsmæssigt, at ca. 40 pct. af disse vil være uden for fjernvarmeforsyning, og dermed indregnes nybyggede boliger pr. år som det teknisk tilgængelige potentiale for varmepumper. Derudover er det vurderet, at stort set alle (95 pct.) af de nybyggede boliger uden for fjernvarmeområderne vil vælge varmepumper. Denne vurdering baserer sig på følgende antagelser: - Disse boliger har få reelle valgmuligheder oliefyr forbydes i nybyggeri, så valget står reelt mellem en varmepumpe eller et træpillefyr. - Meromkostningerne og besværet typisk forbundet med etablering af varmepumpeløsning (opgravning af have, evt. renovering af husets centralvarmeanlæg, etablering af gulvvarme m.v.) er i forbindelse med nybyggeri beskedne i forhold til eksisterende bygninger. - Brugerbesværet forbundet med et træpillefyr (lagring af træpiller, askegener, etablering af skorsten mv.) vil gøre denne løsning relativt uinteressant for de fleste nybyggede boliger. - Udfordringen ved at finde finansiering til en varmepumpe er mindre for boligejere, der bygger nyt, idet varmeløsningens investering kan indregnes i husets samlede låneværdi. Analyse nr juli

12 DKK/GJ På denne baggrund antages det, at 95 pct. af de nybyggede boliger uden for fjernvarmeområder vil vælge en varmepumpeløsning fremfor alternativer. Teknologi- og brændselsforudsætninger Til de brugerøkonomiske beregninger foretaget i fremskrivningen er Energistyrelsens brændselsprisfremskrivning blevet anvendt med udgangspunkt i dagens forbrugerpriser på olie, træpiller og el til opvarmning. Afgiftsniveauet er fastholdt med undtagelse af PSO-afgiften på el, som forventes at stige fra 8 øre/kwh i 2012 til 17 øre/kwh i 2020 som følge af øgede udgifter til VE-støtte (Kilde: Dansk Energi, 2012) samt forsyningssikkerhedsafgiften 4, som indgår som variabel parameter jf. næste afsnit. Energistyrelsens Teknologikatalog 2012 er anvendt til at beskrive opvarmningsteknologiernes tekniske og økonomiske karakteristika over fremskrivningsperioden. En illustration af udviklingen i brændselspriser, uden afgifter, fremgår af Figur Elektricitet Træpiller Olie Naturgas Figur 6 Udvikling i brændselspriser frem til 2035 (faste priser, 2011-niveau). 4 Forsyningssikkerhedsafgiften angiver den nye afgift som gradvist indfases på alle brændsler (inkl. biomasse) og rumvarme frem mod 2020 som følge af energiforliget fra marts Analyse nr juli

13 3.5 Scenariebeskrivelser Der er opstillet tre alternative scenarier, som adskiller sig ved at variere parametre, som har væsentlig indflydelse på udbygningen med varmepumper. Disse parametre er: - Afgiftsjustering på brændsler og el (forsyningssikkerhedsafgiften) - Investeringspris for varmepumpe - Virkningsgraden for varmepumperne (angivet årsvirkningsgrad, eller COP-faktor (Coefficient Of Performance) - Oliefyrenes udskiftningstakt "Mellem-scenariet" er det centrale skøn for de givne parametre og angiver det niveau af de givne forudsætninger, som projektgruppen vurderer, er mest realistisk i fremskrivningsperioden. Ved det lave scenarie er det antaget, at forsyningssikkerhedsafgiften på træpiller ikke gennemføres fuldt ud (kun 80 pct. af det oprindeligt foreslåede niveau), anlægsprisen på varmepumper får en prisreduktion som følge af udvikling, og COP-faktoren udvikler sig ikke helt så gunstigt som forventet i teknologikataloget. Ved det høje scenarie antages yderligere optrapning af forsyningssikkerhedsafgiften, et yderligere prisfald på varmepumper og en gunstigere udvikling i COP-faktoren. Inputparametrene anvendt i de tre scenarier fremgår af Tabel 3. Input til scenarier Lav Mellem Høj FS afgiftsniveau (faktor: 1=energiforlig 2012 niveau) Træpiller 0,8 0,8 0,8 1 1,2 1,5 1 1,4 1,8 El (lettelse) 0, ,2 1,4 1 1,4 1,8 Olie 0, ,2 1,4 1 1,3 1,6 NG 0, ,2 1,4 1 1,3 1,6 Andele Oliefyr der udskiftes/år 5% 6% 8% 8% 12% 15% 12% 18% 20% Investeringspriser Træpiller J-VP L-VP COP-faktor J-VP 3 3,3 3,8 3,3 3,5 4 3,3 3,5 4 L-VP 2,8 3,1 3,5 3 3,3 3,7 3 3,3 3,7 Tabel 3 oliefyr. Opstilling af de tre scenarier (lavt, mellem, højt) i fremskrivningen af varmepumper i bygninger, der i dag har Analyse nr juli

14 4. Resultater Der er foretaget en beregning af omstillingen i perioden fra , som er baseret på de beskrevne forudsætninger. I tillæg til de nedenstående resultater bør også de nuværende varmepumper inkluderes. Det har ikke været muligt at finde data for det præcise antal af installerede varmepumper, men det anslås, at der i 2011 var installeret ca luft/vand varmepumper, og ca væske/vand varmepumper (Teknologikatalog, 2012). Dertil anslås der at være ca luft/luft varmepumper, og ca ventilationsanlæg med luft/luft varmepumpe. Teknologien er allerede forholdsvis udbredt, om end der (jf. afgrænsningen beskrevet i afsnit 3.3) kun regnes på væskebårne teknologier. Fremskrivningen kan tillægges i alt ca varmepumper i udgangspunktet for at få et billede af totalpopulationen af installerede væskebårne varmepumper i Danmark. Mellem-scenariet angiver de input, som projektgruppen har vurderet generelt at være mest sandsynlig for fremskrivningsperioden, mens de lave og høje scenarier er udtryk for to samlede billeder, der totalt set vurderes mindre sandsynligt end mellem-scenariet. Lav- og høj-scenarierne kan betragtes som følsomhedsscenarier, der i højere grad angiver det samlede spænd for omstillingen til varmepumper end vurderede sandsynlige fremskrivninger. De tre scenarier med tilhørende input og resultater er i det følgende illustreret og kommenteret enkeltvist og derefter sammenfattende på fælles konklusionspunkter fra de tre scenarier. Analyse nr juli

15 4.1 Mellem-scenarie Forudsætninger og resultater i mellem-scenarie fremgår af henholdsvis Tabel 4 og Figur 7. Input og resultater Mellem-scenarie FS afgiftsniveau (faktor) Træpiller 1 1,2 1,5 El (reduktion af afgift) 1 1,2 1,4 Olie 1 1,2 1,4 NG 1 1,2 1,4 Oliefyr der udskiftes/år 8 % 12 % 15 % Investeringspriser (kr.) Træpiller J-VP L-VP COP-faktorer J-VP 3,3 3,5 4 L-VP 3 3,3 3,7 Resultater Antal rest oliefyr (1000) Antal nybyg VP (1000) Antal eksist. VP (1000) Tabel 4 Input-parametre anvendt i mellem fremskrivningsscenarie. Tallene i kursiv under stregen er dog resultater, som angiver omstillingsniveauet i de udvalgte år. I mellem-scenariet antages forsyningssikkerhedsafgift implementeret i 2013, som det er lagt op til i energiforliget. Derudover antages det, at afgiften i perioden frem mod 2020 og 2030 vil blive sat yderligere op, mens reduktionen i afgift på el til varme ligeledes vil blive yderligere reduceret. Udskiftningsraten for de eksisterende oliefyr antages desuden at være på et niveau, som svarer til, at ca. 1 ud af 10 oliefyr udskiftes om året i perioden frem mod 2020, og ca. 3 ud af 20 i perioden frem mod Dette begrundes med en forventning om, at en stor del af den eksisterende oliefyrspopulation er installeret i perioden , og derfor i stigende grad står over for udskiftning på grund af fejlende delkomponenter. Investeringsniveauet for varmepumper antages reduceret i perioden jf. Teknologikatalogets fremskrivning, dog med 2013-pris der er justeret i forhold til COWI-rapportens estimater. Teknologikatalogets fremskrivning er desuden anvendt i forhold til den forventede udvikling i varmepumpernes COP-faktor. Resultaterne af fremskrivningen for mellem-scenariet fremgår af Figur 7. Analyse nr juli

16 Figur 7 Udviklingsforløb og forudsætninger i "Mellem-scenarie". I mellem-scenariet udfases oliefyrene relativt hurtigt. Der er i 2020 kun ca. halvdelen (ca oliefyr) af det oprindelige potentiale tilbage, mens der i 2035 kun resterer ca oliefyr. Som i det lave scenarie omstilles de fleste dog til træpillefyr, som for dette scenarie udgør ca. 55 pct. i 2035, hvoraf de resterende 45 pct. fordeler sig på luft/vand og jordvarmepumper. Størstedelen af konverteringerne til træpillefyr finder sted i perioden frem mod 2020, hvilket er udtryk for, at varmepumperne først efter ca er reelt privatøkonomisk konkurrencedygtige med træpillefyrene (blandt andet på grund af afgiftsjusteringerne). Det ses derfor også af resultatet, at der kun installeres et mindre antal nye træpillefyr i perioden (ca af de i alt ca nye træpillefyr er fra denne periode). Til forskel fra det lave scenarie forventes der i dette scenarie samlet set flere varmepumper i eksisterende bygninger end i nybyggeriet, hvilket er udtryk for både den forventede højere udskiftningsrate af oliefyr samt forventningen om bedre virkningsgrader og investeringsomkostning for varmepumperne i dette scenarie. I alt forventes der i 2035 i dette scenarie installeret ca varmepumper, hvoraf de ca er i nybyggeri og ca i eksisterende bygninger. 4.2 Lavt scenarie Forudsætninger og resultater i Lavt scenarie fremgår af henholdsvis Tabel 5 og Figur 8. Analyse nr juli

17 Input og resultater FS afgiftsniveau (faktor) Lavt scenarie Træpiller 0,8 0,8 0,8 El (reduktion af afgift) 0,8 1 1 Olie 0,8 1 1 NG 0,8 1 1 Oliefyr der udskiftes/år 5 % 6 % 8 % Investeringspriser (kr.) Træpiller J-VP L-VP COP-faktorer J-VP 3 3,3 3,8 L-VP 2,8 3,1 3,5 Resultater Antal rest oliefyr (1000) Antal nybyg VP (1000) Antal eksist. VP (1000) Tabel 5 Input-parametre anvendt i det lave fremskrivningsscenarie. Tallene i kursiv under stregen er resultater, som angiver omstillingsniveauet i de udvalgte år. I det lave scenarie antages en begrænset indfasning af den nye forsyningssikkerhedsafgift, som er blevet fremlagt med energiforliget af marts Dertil antages, at kun en mindre del af oliefyrene er udskiftningsparate frem mod 2020, ligesom investeringsniveauet for varmepumper antages at forblive på et relativt højt niveau i fremskrivningsperioden. Endeligt er der kun antaget en beskeden stigning i varmepumpernes virkningsgrad over tid, ligesom udgangspunktet for COP-faktoren er antaget forholdsvis lav i forhold til de øvrige scenarier. At sidstnævnte kan inddrages som variabel parameter skyldes, at det i praksis (blandt andet gennem erfaringer fra Styrdin-varmepumpe -projektet fra ) er konstateret, at en stor andel af de installerede varmepumper har en lav virkningsgrad, ofte grundet installationsfejl mv. Det er i de øvrige scenarier antaget, at disse fejl nu minimeres kraftigt, hvorved COP-faktoren i udgangsåret (2013) antages at være højere. Resultaterne af fremskrivningen for det lave scenarie fremgår af Figur 8. Analyse nr juli

18 Figur 8 Udviklingsforløb for lavt scenarie. De blå og røde serier i figuren angiver det forventede antal varmepumper i henholdsvis nybyggeri i områder uden for kollektiv forsyning (blåt areal) samt varmepumper i oliefyrede, eksisterende huse (rødt areal). Dertil er, til perspektivering på resultatet, indlagt andel resterende oliefyr samt mængden af nye træpillefyr. Det fremgår af resultaterne, at størstedelen af de eksisterende oliefyr i dette scenarie ikke konverteres til varmepumper, men til træpillefyr. Dette skyldes en relativ god privatøkonomi ved træpillefyr givet forudsætningerne som beskrevet i Tabel 5. På grund af antagelsen om, at man ved nybyggeri i områder udenfor kollektiv forsyning i overvejende grad ikke vil benytte sig af træpillefyr, forekommer størstedelen af de nye varmepumper i dette scenarie i nybyggeri. I alt forventes der i 2035 installeret ca nye varmepumper, hvoraf ca er i nybyggeri. Endelig viser fremskrivningen for dette scenarie, at en relativ stor andel oliefyr (ca i 2035) ikke konverteres i perioden, men bibeholder fyringsolie som opvarmningskilde. Analyse nr juli

19 4.3 Højt scenarie Forudsætninger og resultater i højt scenarie fremgår af henholdsvis Tabel 6 og Figur 9. Input og resultater Højt scenarie FS afgiftsniveau (faktor) Træpiller 1 1,4 1,8 El (reduktion af afgift) 1 1,4 1,8 Olie 1 1,3 1,6 NG 1 1,3 1,6 Oliefyr der udskiftes/år 12 % 18 % 20 % Investeringspriser (kr.) Træpiller J-VP L-VP COP-faktorer J-VP 3,3 3,5 4 L-VP 3 3,3 3,7 Resultater Antal rest oliefyr (1000) Antal nybyg VP (1000) Antal eksist. VP (1000) Tabel 6 Input-parametre anvendt i højt fremskrivningsscenarie. Tallene i kursiv under stregen er dog resultater, som angiver omstillingsniveauet i de udvalgte år. Som input til det høje scenarie er i udgangspunktet anvendt de samme forudsætninger som for mellemscenariet, dog med nogle enkelte væsentlige afvigelser. Afgiftsniveauet er i udgangspunktet fastholdt på samme niveau som angivet ved energiforliget (og mellemscenariet), idet det vurderes usandsynligt, at afgiftsniveauet inden for de næste 1-2 år vil blive sat yderlige op. Der anvendes dog på længere sigt højere afgiftsniveau (og højere reduktion i elafgift til opvarmning) end i mellem-scenariet. Dertil er den forventede udskiftningsrate af oliefyrene i det høje scenarie sat yderligere op til et niveau, der svarer til, at ca. 3 ud af 20 oliefyr udskiftes om året frem mod 2020 og derefter ca. 4 ud af 20 om året. Endelig er investeringsomkostningerne for varmepumper på sigt reduceret yderligere. COP-faktoren er bibeholdt ud fra en forventning om, at det ikke er realistisk at antage, at såvel investeringspris som effektivitet vil blive forbedret væsentligt i forhold til Teknologikatalogets fremskrivning. Resultaterne af fremskrivningen for højt-scenariet fremgår af Figur 9. Analyse nr juli

20 Figur 9 Udviklingsforløb og forudsætninger i "Højt scenarie. Som det fremgår af Figur 9 udfases de fleste af oliefyrene i det høje scenarie hurtigt, så der kun er ca. ¼ af oliefyrene tilbage i 2020 (ca ). I forhold til mellem-scenariet omstilles flere af oliefyrene til varmepumper, men i starten af perioden (frem mod 2020), opstilles der i dette scenarie stadig flere træpillefyr end varmepumper, når oliefyrene skrottes, selv om forskellen er relativ lille. På grund af varmepumpernes bedre økonomi på sigt ender varmepumperne i 2035 med at besidde en større andel af de konverterede oliefyr end træpillefyrene (ca nye varmepumper mod ca nye træpillefyr). Størstedelen af de nye varmepumper i dette scenarie installeres i eksisterende boliger (ca. 55 pct.), mens nybyggeri andrager ca. 45 pct. af den samlede sum på ca nye varmepumper i Samlede resultater og konklusioner De samlede resultater fremgår af Tabel 7. Antal varmepumper i hvert scenarie (afrundet) Høj Mellem Lav Tabel 7 Samlede resultater af fremskrivningens scenarier. Analyse nr juli

21 Selvom der er væsentlige forskelle i resultaterne fra de tre opstillede scenarier, er der dog flere fællestræk, som gør det muligt at drage nogle indikative konklusioner på det fremtidige udviklingsbillede for varmepumper i Danmark. Først og fremmest viser det sig, at man kan forvente, at en stor del af varmepumperne, der installeres uden for kollektive forsyningsområder, vil blive installeret i nybyggeri. Det resterende potentiale udgøres af olieog træpillefyr, hvoraf de sidstnævnte må forventes kun i et beskedent omfang at ville omstille til varmepumper, da varmepumper i dag er så meget dyrere i kapitalomkostninger end træpillefyrene, at reduktionen i driftsudgifter (primært på brændslet) ikke vejer op for den større investering. Dette forhold mellem træpillefyr og varmepumper må også forventes at give udslag i fremtidige konverteringer fra oliefyr. Her viser alle tre scenarier, at træpillefyr må forventes at fortsætte med at vinde indpas i markedet, på bekostning af varmepumperne. Fremskrivningerne er naturligvis følsomme over for de benyttede forudsætninger beskrevet i kapitel 3, men også teknologiudviklingen på varmepumpeområdet kan forventes at udgøre en væsentlig faktor fremover. Der er i mellem- og høj-scenarierne antaget en relativ positiv teknologiudvikling, både i reduktion af investeringsomkostning og i virkningsgrader. Såfremt dette ikke realiseres må den reelle udrulningstakt forventes væsentligt reduceret, jf. det lave scenarie. Årsagen til dette er, at selvom varmepumperne godt kan konkurrere med oliefyrene, så er træpillefyrene privatøkonomisk væsentligt mere attraktive. 4.5 Perspektiver En væsentlig konklusion, der kan drages af de analyserede scenerier, er, at de eksisterende oliefyr er så økonomisk ufordelagtige i drift, at det må forventes, at langt størstedelen vil blive omstillet til en anden form for opvarmning, når oliefyret er udskiftningsparat. Det afgørende for udrulningstakten for varmepumper i det analyserede potentiale (nybyggeri og oliefyrede huse uden for kollektiv forsyning), viser sig dog at være det økonomiske konkurrence-forhold mellem træpillefyr og varmepumper. De analyserede scenarier viser en tendens til, at de fleste oliefyrsejere må forventes at installere træpillefyr fremfor varmepumper, når oliefyret skal udskiftes. Forsyningssikkerhedsafgiften er et vigtigt skridt i forhold til at forbedre varmepumpernes økonomiske konkurrenceevne med særligt træpillefyrene. Dog tyder resultaterne på, at afgifternes indfasningstempo gør, at det først i årene efter 2020 bedre kan betale sig at investere i varmepumper end træpillefyr. Analyse nr juli

22 En væsentlig årsag hertil er, at afgiften på biomasse indfases relativt langsomt, samt at reduktionen i elafgift til opvarmning ikke vejer tilstrækkeligt op for varmepumpernes højere investeringsomkostning. Konsekvensen heraf er, at de mange oliefyr, der udskiftes inden for de næste år i overvejende grad vil skifte til træpillefyr. Når en husstand har installeret et nyt træpillefyr, må det forventes, at husstanden ikke vil skifte til varmepumpe, før træpillefyret er ved at være udtjent. Dermed er der en stor andel af potentialet for varmepumper, som i de kommende år ser ud til at gå til anden side, idet brugerne må forventes at investere i træpillefyr i stedet. Analyse nr juli

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. 19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Efterlysning Er der nogen som har set. elektrificeringen?

Efterlysning Er der nogen som har set. elektrificeringen? Efterlysning Er der nogen som har set elektrificeringen? Hovedpointer Elektrificeringen går langsomt Træflis og solvarme erstatter naturgas i den decentrale fjernvarme Træpillefyr erstatter oliefyr i områder

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 2 OPSUMMERING 4 3 BESKRIVELSE AF DATAKILDER 6. 3.1 Energistyrelsens energistatistik 2012 6

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 2 OPSUMMERING 4 3 BESKRIVELSE AF DATAKILDER 6. 3.1 Energistyrelsens energistatistik 2012 6 Side 1 Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 OPSUMMERING 4 3 BESKRIVELSE AF DATAKILDER 6 3.1 Energistyrelsens energistatistik 2012 6 3.2 EHPA varmepumpestatistik 2013 6 3.3 Danmarks Statistik,

Læs mere

EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning

EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning Forord Guiden er udviklet af Bosch Termoteknik for at hjælpe husejere til at tage de første skridt mod udskiftning af den nuværende varmeløsning med henblik

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil. Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé? Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere