Varmepumper i Danmark
|
|
- Dorte Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod maj 2013 Udarbejdet af
2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Introduktion Metode Generelt Totaløkonomi og teknologibeskrivelse Valg af varmepumpe fremfor alternativ opvarmning Fremskrivningens fokus og afgrænsninger Scenariebeskrivelser Resultater Mellem scenarie Lavt scenarie Højt scenarie Samlede resultater og konklusioner Perspektiver... 18
3 1. Resumé Danmark har en politisk bredt forankret vision om langsigtet at omstille energiforsyningen til vedvarende energi. I Danmark er de helt store energiressourcer til stede i form af vedvarende elproduktion fra blandt andet vindkraft. Det er derfor helt centralt, at omstillingen af energiforsyningen går i en retning, hvor el fra vedvarende energi kan anvendes til at erstatte de fossile brændsler. Omstillingen af oliefyr til elbaserede varmepumper er derfor et centralt element i en hensigtsmæssig omstilling af energiforsyningen. Dette notat beskriver en vurdering af forløbet for omstilling af oliefyr til varmepumper frem mod Vurderingen er baseret på det tekniske potentiale for omstilling, som er beregnet i rapporten Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr, COWI 2011 og et antaget forløb for energipriser baseret på Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Beregningen er lavet i et samarbejde mellem Dansk Energi, DONG Energy og Energinet.dk. Resultatet peger på, at ud af det tekniske potentiale på oliefyr vil ca frem mod 2035 i det centrale forløb blive omstillet til varmepumper. Dette er udover de i dag eksisterende varmepumper. Hovedparten af de resterende forventes at omstille til biomassefyr, typisk træpillefyr. Der er udregnet tre forløb: lav, middel og høj. Ved det høje forløb omstilles ca og i det lave knap Dertil kommer nye bygninger uden for områder med kollektiv forsyning. Her estimeres det, at hovedparten forsynes med varmepumper, og her vurderes, at ca varmepumper installeres frem mod I denne fremskrivning er der ikke foretaget en vurdering af omstillingen til varmepumper i områder med naturgas. 2. Introduktion Der er i Danmark en bredt politisk forankret vision om at omstille hele energiforsyningen til vedvarende energi frem mod Det er endvidere en del af regeringsgrundlaget, at el- og varmeforsyningen skal være baseret på vedvarende energi i 2035, og at alle individuelle oliefyr til bygningsopvarmning skal være udfaset i Danmark har meget store potentialer for produktion af vedvarende energi i form af mulig elproduktion fra vindkraft mv. Potentialet for biomasse er derimod en mere begrænset ressource, som kan komme under pres både nationalt og globalt set, og en omstilling af oliefyr til individuelle varmepumper er samfundsøkonomisk en hensigtsmæssig anvendelse af vindkraften. I COWI-rapporten omkring potentiale for varmepumper 1 er vurderet et teknisk potentiale på ca bygninger med oliefyr, som er velegnede til at omstille til individuelle varmepumper. Notatet beskriver en fremskrivning af omstillingen af disse oliefyr til individuelle varmepumper i perioden frem mod Beregningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Energi, DONG Energy og Energinet.dk. 3. Metode 3.1 Generelt Metoden baserer sig grundlæggende på et beregningsforløb, hvor der opstilles en beregning af brugers Total Cost of Ownership (TCO) for individuel varmepumpe (luft/vand, jord/luft), oliefyr og træpillefyr. TCO beregnes for en 5-årig periode med 5 pct. diskontering. 1 COWI 2011, Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr Dok /13 Side 3/18
4 Ud fra denne TCO beregnes billigste varmepumpeløsninger, som sammenholdes med prisen på billigste alternativ. Den relative besparelse beregnes som: (TCOref-TCOVP)/TCOref. Der er imidlertid flere ting, som spiller ind i brugernes købspræferencer end blot prisen på varmepumpen i forhold til nærmeste alternativ. Til denne vurdering anvendes en såkaldt S-kurve, der beskriver andelen af varmepumper, der vælges som funktion af den relative besparelse. Det vil sige, at selv om varmepumpen i et givet tilfælde er det billigste alternativ, vil der stadig være kunder, som vælger alternative opvarmningsformer og vice versa. S-kurven er yderligere beskrevet i afsnit 3.3. Beregningsforløb fremgår af Figur 1. Resultater Figur 1 Beregningsforløb ved fremskrivning af varmepumper. 3.2 Totaløkonomi og teknologibeskrivelse De analyserede alternativer til de eksisterende oliefyr er nyt oliefyr, træpillefyr, væske/vand varmepumper (også kaldet jordvarme) samt luft/vand varmepumper. Figur 2 Principskitse for væske/vand varmepumpe (jordvarme) (Teknologikatalog 2012). Dok /13 Side 4/18
5 Det gælder generelt for de fire typer teknologier, at det er kendt teknologi, at de alle tilsluttes husets eksisterende vandbårne centralvarmeanlæg, samt at de er i stand til at dække husstandenes behov for varmt brugsvand og opvarmning. Selve varmepumpeteknologien ved et luft/vand-anlæg er teknologisk set identisk med jordvarmeanlægget, dog med den væsentlige forskel, at varmepumpen på input-siden benytter den omgivende atmosfæriske luft, hvor jordvarmeanlægget med nedgravede slanger i stedet benytter sig af jordens oplagrede varme fra solindstrålingen. Konkret betyder det, at jordvarmeanlægget har lidt højere investeringsomkostning (flere komponenter), højere etableringsomkostning (nedgravning af slanger og reetablering af have), men til gengæld opnås en højere COP-faktor, primært på grund af at temperaturen i jorden er højere end i luften om vinteren. I Figur 3 Fem års totaløkonomi for nye opvarmningsteknologier til erstatning for eksisterende oliefyr, anskaffet i er totaløkonomien for de udvalgte teknologier opstillet. Totaløkonomien er her defineret som omkostningen set over en 5-års periode ud fra en antagelse om, at brugeren vil skelne til økonomien i en lidt længere tidshorisont end blot det første år efter købet. Totalomkostning over 5-års periode Oliefyr Træpillefyr Jordvarme VP Luft-vand VP Afskrivning og renter Brændselsudgift Vedligehold Figur 3 Fem års totaløkonomi for nye opvarmningsteknologier til erstatning for eksisterende oliefyr, anskaffet i Valg af varmepumpe fremfor alternativ opvarmning De fleste forbrugere tænker ikke i det daglige over, hvor stor en del af husholdningsbudgettet der går til opvarmning. Det er som oftest først, når fx oliefyrsejerens aldrende oliefyr er ved at være udtjent og trænger til udskiftning, at der gøres seriøse overvejelser om alternativer til den eksisterende opvarmningsform. På dette tidspunkt er totaløkonomien i alternativerne derimod en væsentlig faktor, om end der også er andre væsentlige forhold, som brugeren typisk tager med i sine overvejelser. Disse inkluderer fx besvær med ændringer i husets centralvarmesystem, etablering af gulvvarme i flere rum for bedre udnyttelse af varmepumpe, oplagringsplads til træpiller, besvær med opgravning af have og reetablering efter nedgravning af jordvarmeslanger, påfyldningsbesvær og støvgener ved træpillefyr. Til indregning af disse effekter er en S-kurve benyttet (se Figur 4). Dok /13 Side 5/18
6 Figur 4 S-kurve anvendt ved fremskrivning til bestemmelse af andel potentielle købere 2. Den anvendte S-kurve er opstillet med udgangspunkt i, at 50 pct. af husstandene med udskiftningsparate oliefyr antages at vælge en varmepumpe, når den totale omkostning (TCO) ved varmepumpen er lig med totalomkostningen for billigste alternativ (som i hele fremskrivningsperioden er træpillefyr). Som eksempel på S-kurvens anvendelse kan nævnes, at totalomkostningen (TCO) for et træpillefyr i fremskrivningens "Mellem scenarie" i 2025 beregnes at være ca kr., mens det for en varmepumpe er ca kr. Den relative TCO-ratio ved valg af varmepumpe (jf. førnævnte beregning) er således 0,1, hvilket ved brug af S-kurven får den konsekvens, at 60 pct. af de oliefyr, der er ved at være udtjente i 2025, antages at blive erstattet med varmepumper, mens de resterende 40 pct. antages at blive udskiftet med træpillefyr. 3.4 Fremskrivningens fokus og afgrænsninger Som en del af den danske varmeplanlægning er der foretaget en opdeling af alle landets kommuner i energidistrikter. Hvert energidistrikt har en forsyningsform, der i princippet kan have fire former. 1) Udlagt til forsyning med fjernvarme 2) Udlagt til forsyning med naturgaskedler 3) Blandet kollektiv forsyning med fjernvarme/individuelle naturgaskedler 4) Ingen kollektiv forsyning (område 4) Et kort over forsyningsområderne fremgår af Figur 5. 2 Opstillet på baggrund af metode anvendt af IBM, BERR, Energy Supply, S-kurver kan kun bruges, hvis der ved teknologier er logiske situationer, som kan sammenlignes. Et eksempel, hvor kurven kan bruges, er valget mellem fx træpillefyr vs. varmepumpe. Dok /13 Side 6/18
7 Figur 5 Opvarmningsteknologiernes geografiske fordeling i Danmark. Alle bygninger er via registrering i BBR og samkøring med kommunens energidistrikter registreret med både opvarmningsform, forsyningsform og anvendelse. BBR er dog ikke nødvendigvis opdateret, så der er en relativt høj usikkerhed med hensyn til den aktuelle opvarmningsform. En opstilling af bygninger opdelt på opvarmningsform og forsyningsform fremgår af Tabel 1. Fjernvarme Planlagt Naturgas Planlagt Fjernvarme og Ingen koll. forsyning Hovedstaden Fj.v NG 258 NG Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Andel 9,0 % 0,4 % 21,6 % 0,6 % 0,3 % 68,1 % Tabel 1 Opstilling af opvarmede bygninger i DK opdelt på opvarmningsform og forsyningsform. Kilde: COWI Det totale potentiale (samlet antal oliefyr) udgør ca oliefyr. I rapporten fra 2011 har COWI korrigeret dette totale potentiale i forhold til boliger beliggende i kollektiv forsyning, og på den baggrund vurderet at i alt ca oliefyr er relevante at tage i betragtning i forhold til en omstilling til varmepumper. Som en del af regeringsgrundlaget er det en målsætning, at oliefyr er udfaset i 2030, og at el- og varme i 2035 er baseret på vedvarende energi. 3 COWI 2011, Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr Dok /13 Side 7/18
8 I forhold til de nationale og internationale politiske målsætninger og ambitioner, (som har fokus på reduktion af CO 2 -udledningen samt minimering af importafhængigheden af fossile brændsler), sættes fokus på husstandene med oliefyr. Opvarmning med fyringsolie er en relativ dyr opvarmningsform, og en omstilling er ud fra privatøkonomisk betragtning en gevinst set over en længere periode. Naturgasfyr er i dag privatøkonomisk mindre attraktive at omstille til varmepumper end oliefyr, ligesom emissionen af CO 2, SO 2 og NO x er væsentlig mindre, og gasforsyningen kan fremover blive baseret på forskellige VE-kilder. Husstande med naturgasforsyning ligger ofte nær ved eksisterende fjernvarmeområder, jf. Figur 5, og der kan ske en omstilling af naturgasfyr til en række alternativer: 1) Omstilling til fjernvarme 2) Omstilling til anden individuel forsyning, såsom varmepumper, træpillefyr mv. 3) Mulighed for kombinationsløsninger, hvor gassen kan anvendes til eksempelvis mikrokraftvarme, hybridløsninger med gaskedel og luft/vand varmepumper mv. En del af arbejdet sat i gang af Folketingets energiforlig fra marts 2012 vil være at vurdere gassens fremtidige rolle. Her vil en nærmere analyse af perspektivet for de nævnte muligheder blive belyst. Af disse årsager vurderes det, at konverteringen af de naturgasfyrede områder i højere grad afhænger af den politiske vilje og hensigt på området end konverteringen af oliefyr, som der i dag er stor fokus på. Denne analyse har derfor primært fokus på omstillingen af oliefyr, hvorimod naturgas kun vurderes overslagsmæssigt. Af alternativerne ses der alene på teknologier, som kan tilsluttes centralvarmekredsløbet og dermed fuldt ud erstatte oliefyr. Derfor afgrænses der eksempelvis fra luft/luft-varmepumper i analysen. Dok /13 Side 8/18
9 Teknisk potentiale I analysen er der, jf. ovenstående, fokuseret på de individuelle opvarmningskilder uden for kollektive forsyningsområder, det vil sige naturgas og fjernvarmeområder. Det antages, at såvel eksisterende som nye huse i områder med adgang til fjernvarme vil vælge den kollektive forsyning fremfor individuelle løsninger. Projektgruppen er opmærksom på, at denne afgrænsning kan diskuteres, blandt andet ud fra følgende forhold: - Visse fjernvarmeområder er relativt dyre og kan have svært ved at konkurrere med individuelle varmeforsyningsteknologier. - Lavenergi nybyggeri i fjernvarmeområder kan i visse tilfælde med fordel foretrække individuelle løsninger på grund af et relativt højt tab i fjernvarmenettet i forhold til den leverede energi. - Husstande i naturgasområder konverteres formentlig på sigt til enten fjernvarme eller individuel forsyning. Der vurderes at være et potentiale for individuelle varmepumper i både eksisterende bygningsmasse samt nybyggeri i kollektive forsyningsområder. Det tekniske potentiale (antal husstande som antages at have mulighed for at konvertere til varmepumper i fremskrivningsperioden) afgrænses i analysen til følgende: Antal husstande med oliefyr udenfor kollektiv forsyning Totalt opvarmningsbehov, oliefyret potentiale 3,9 TWh/år Gennemsnitligt opvarmningsbehov per oliefyret husstand 19,03 MWh/år Antal nybyggede husstande uden kollektiv forsyning Opvarmningsbehov nybyggeri (BR15) 5,5 MWh/år Tabel 2 Beskrivelse af teknisk potentiale. Kilde: Oliefyrs potentiale: ENS 2011, Antal nybyggeri: Danmarks Statistik Det er overslagsmæssigt vurderet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik (2012), at antallet af nybyggeri i gennemsnit er ca villa/rækkehuse pr. år. Heraf vurderes det skønsmæssigt, at ca. 40 pct. af disse vil være uden for fjernvarmeforsyning, og dermed indregnes nybyggede boliger pr. år som det teknisk tilgængelige potentiale for varmepumper. Derudover er det vurderet, at stort set alle (95 pct.) af de nybyggede boliger uden for fjernvarmeområderne vil vælge varmepumper. Denne vurdering baserer sig på følgende antagelser: - Disse boliger har få reelle valgmuligheder oliefyr forbydes i nybyggeri, så valget står reelt mellem en varmepumpe eller et træpillefyr. - Meromkostningerne og besværet typisk forbundet med etablering af varmepumpeløsning (opgravning af have, evt. renovering af husets centralvarmeanlæg, etablering af gulvvarme m.v.) er i forbindelse med nybyggeri beskedne i forhold til eksisterende bygninger. - Brugerbesværet forbundet med et træpillefyr (lagring af træpiller, askegener, etablering af skorsten mv.) vil gøre denne løsning relativt uinteressant for de fleste nybyggede boliger. - Udfordringen ved at finde finansiering til en varmepumpe er mindre for boligejere, der bygger nyt, idet varmeløsningens investering kan indregnes i husets samlede låneværdi. På denne baggrund antages det, at 95 pct. af de nybyggede boliger uden for fjernvarmeområder vil vælge en varmepumpeløsning fremfor alternativer. Dok /13 Side 9/18
10 Teknologi- og brændselsforudsætninger Til de brugerøkonomiske beregninger foretaget i fremskrivningen er Energistyrelsens brændselsprisfremskrivning blevet anvendt med udgangspunkt i dagens forbrugerpriser på olie, træpiller og el til opvarmning. Afgiftsniveauet er fastholdt med undtagelse af PSO-afgiften på el, som forventes at stige fra 8 øre/kwh i 2012 til 17 øre/kwh i 2020 som følge af øgede udgifter til VE-støtte (Kilde: Dansk Energi, 2012) samt forsyningssikkerhedsafgiften 4, som indgår som variabel parameter jf. næste afsnit. Energistyrelsens Teknologikatalog 2012 er anvendt til at beskrive opvarmningsteknologiernes tekniske og økonomiske karakteristika over fremskrivningsperioden. En illustration af udviklingen i brændselspriser, uden afgifter, fremgår af Figur DKK/GJ Elektricitet Træpiller Olie Naturgas Figur 6 Udvikling i brændselspriser frem til 2035 (faste priser, 2011-niveau). 3.5 Scenariebeskrivelser Der er opstillet tre alternative scenarier, som adskiller sig ved at variere parametre, som har væsentlig indflydelse på udbygningen med varmepumper. Disse parametre er: - Afgiftsjustering på brændsler og el (forsyningssikkerhedsafgiften) - Investeringspris for varmepumpe - Virkningsgraden for varmepumperne (angivet årsvirkningsgrad, eller COP-faktor (Coefficient Of Performance) - Oliefyrenes udskiftningstakt "Mellem-scenariet" er det centrale skøn for de givne parametre og angiver det niveau af de givne forudsætninger, som projektgruppen vurderer, er mest realistisk i fremskrivningsperioden. Ved det lave scenarie er det antaget, at forsyningssikkerhedsafgiften på træpiller ikke gennemføres fuldt ud (kun 80 pct. af det oprindeligt foreslåede niveau), anlægsprisen på varmepumper får en prisreduktion som følge af udvikling, og COP-faktoren udvikler sig ikke helt så gunstigt som forventet i teknologikataloget. Ved det høje scenarie antages yderligere optrapning af forsyningssikkerhedsafgiften, et yderligere prisfald på varmepumper og en gunstigere udvikling i COP-faktoren. 4 Forsyningssikkerhedsafgiften angiver den nye afgift som gradvist indfases på alle brændsler (inkl. biomasse) og rumvarme frem mod 2020 som følge af energiforliget fra marts Dok /13 Side 10/18
11 Inputparametrene anvendt i de tre scenarier fremgår af Tabel 3. Input til scenarier Lav Mellem Høj FS afgiftsniveau (faktor: 1=energiforlig 2012 niveau) Træpiller 0,8 0,8 0,8 1 1,2 1,5 1 1,4 1,8 El (lettelse) 0, ,2 1,4 1 1,4 1,8 Olie 0, ,2 1,4 1 1,3 1,6 NG 0, ,2 1,4 1 1,3 1,6 Andele Oliefyr der udskiftes/år 5% 6% 8% 8% 12% 15% 12% 18% 20% Investeringspriser Træpiller J-VP L-VP COP-faktor J-VP 3 3,3 3,8 3,3 3,5 4 3,3 3,5 4 L-VP 2,8 3,1 3,5 3 3,3 3,7 3 3,3 3,7 Tabel 3 Opstilling af de tre scenarier (lavt, mellem, højt) i fremskrivningen af varmepumper i bygninger, der i dag har oliefyr. 4. Resultater Der er foretaget en beregning af omstillingen i perioden fra , som er baseret på de beskrevne forudsætninger. I tillæg til de nedenstående resultater bør også de nuværende varmepumper inkluderes. Det har ikke været muligt at finde data for det præcise antal af installerede varmepumper, men det anslås, at der i 2011 var installeret ca luft/vand varmepumper, og ca væske/vand varmepumper (Teknologikatalog, 2012). Dertil anslås der at være ca luft/luft varmepumper, og ca ventilationsanlæg med luft/luft varmepumpe. Teknologien er allerede forholdsvis udbredt, om end der (jf. afgrænsningen beskrevet i afsnit 3.3) kun regnes på væskebårne teknologier. Fremskrivningen kan tillægges i alt ca varmepumper i udgangspunktet for at få et billede af totalpopulationen af installerede væskebårne varmepumper i Danmark. Mellem-scenariet angiver de input, som projektgruppen har vurderet generelt at være mest sandsynlig for fremskrivningsperioden, mens de lave og høje scenarier er udtryk for to samlede billeder, der totalt set vurderes mindre sandsynligt end mellem-scenariet. Lav- og høj-scenarierne kan betragtes som følsomhedsscenarier, der i højere grad angiver det samlede spænd for omstillingen til varmepumper end vurderede sandsynlige fremskrivninger. De tre scenarier med tilhørende input og resultater er i det følgende illustreret og kommenteret enkeltvist og derefter sammenfattende på fælles konklusionspunkter fra de tre scenarier. Dok /13 Side 11/18
12 4.1 Mellem-scenarie Forudsætninger og resultater i mellem-scenarie fremgår af henholdsvis Tabel 4 og Figur 7. Input og resultater Mellem-scenarie FS afgiftsniveau (faktor) Træpiller 1 1,2 1,5 El (reduktion af afgift) 1 1,2 1,4 Olie 1 1,2 1,4 NG 1 1,2 1,4 Oliefyr der udskiftes/år 8 % 12 % 15 % Investeringspriser (kr.) Træpiller J-VP L-VP COP-faktorer J-VP 3,3 3,5 4 L-VP 3 3,3 3,7 Resultater Antal rest oliefyr (1000) Antal nybyg VP (1000) Antal eksist. VP (1000) Tabel 4 Input-parametre anvendt i mellem fremskrivningsscenarie. Tallene i kursiv under stregen er dog resultater, som angiver omstillingsniveauet i de udvalgte år. I mellem-scenariet antages forsyningssikkerhedsafgift implementeret i 2013, som det er lagt op til i energiforliget. Derudover antages det, at afgiften i perioden frem mod 2020 og 2030 vil blive sat yderligere op, mens reduktionen i afgift på el til varme ligeledes vil blive yderligere reduceret. Udskiftningsraten for de eksisterende oliefyr antages desuden at være på et niveau, som svarer til, at ca. 1 ud af 10 oliefyr udskiftes om året i perioden frem mod 2020, og ca. 3 ud af 20 i perioden frem mod Dette begrundes med en forventning om, at en stor del af den eksisterende oliefyrspopulation er installeret i perioden , og derfor i stigende grad står over for udskiftning på grund af fejlende delkomponenter. Investeringsniveauet for varmepumper antages reduceret i perioden jf. Teknologikatalogets fremskrivning, dog med 2013-pris der er justeret i forhold til COWIrapportens estimater. Teknologikatalogets fremskrivning er desuden anvendt i forhold til den forventede udvikling i varmepumpernes COP-faktor. Resultaterne af fremskrivningen for mellem-scenariet fremgår af Figur 7. Dok /13 Side 12/18
13 Figur 7 Udviklingsforløb og forudsætninger i "Mellem-scenarie". I mellem-scenariet udfases oliefyrene relativt hurtigt. Der er i 2020 kun ca. halvdelen (ca oliefyr) af det oprindelige potentiale tilbage, mens der i 2035 kun resterer ca oliefyr. Som i det lave scenarie omstilles de fleste dog til træpillefyr, som for dette scenarie udgør ca. 55 pct. i 2035, hvoraf de resterende 45 pct. fordeler sig på luft/vand og jordvarmepumper. Størstedelen af konverteringerne til træpillefyr finder sted i perioden frem mod 2020, hvilket er udtryk for, at varmepumperne først efter ca er reelt privatøkonomisk konkurrencedygtige med træpillefyrene (blandt andet på grund af afgiftsjusteringerne). Det ses derfor også af resultatet, at der kun installeres et mindre antal nye træpillefyr i perioden (ca af de i alt ca nye træpillefyr er fra denne periode). Til forskel fra det lave scenarie forventes der i dette scenarie samlet set flere varmepumper i eksisterende bygninger end i nybyggeriet, hvilket er udtryk for både den forventede højere udskiftningsrate af oliefyr samt forventningen om bedre virkningsgrader og investeringsomkostning for varmepumperne i dette scenarie. I alt forventes der i 2035 i dette scenarie installeret ca varmepumper, hvoraf de ca er i nybyggeri og ca i eksisterende bygninger. 4.2 Lavt scenarie Forudsætninger og resultater i Lavt scenarie fremgår af henholdsvis Tabel 5 og Figur 8. Dok /13 Side 13/18
14 Input og resultater FS afgiftsniveau (faktor) Lavt scenarie Træpiller 0,8 0,8 0,8 El (reduktion af afgift) 0,8 1 1 Olie 0,8 1 1 NG 0,8 1 1 Oliefyr der udskiftes/år 5 % 6 % 8 % Investeringspriser (kr.) Træpiller J-VP L-VP COP-faktorer J-VP 3 3,3 3,8 L-VP 2,8 3,1 3,5 Resultater Antal rest oliefyr (1000) Antal nybyg VP (1000) Antal eksist. VP (1000) Tabel 5 Input-parametre anvendt i det lave fremskrivningsscenarie. Tallene i kursiv under stregen er resultater, som angiver omstillingsniveauet i de udvalgte år. I det lave scenarie antages en begrænset indfasning af den nye forsyningssikkerhedsafgift, som er blevet fremlagt med energiforliget af marts Dertil antages, at kun en mindre del af oliefyrene er udskiftningsparate frem mod 2020, ligesom investeringsniveauet for varmepumper antages at forblive på et relativt højt niveau i fremskrivningsperioden. Endeligt er der kun antaget en beskeden stigning i varmepumpernes virkningsgrad over tid, ligesom udgangspunktet for COP-faktoren er antaget forholdsvis lav i forhold til de øvrige scenarier. At sidstnævnte kan inddrages som variabel parameter skyldes, at det i praksis (blandt andet gennem erfaringer fra Styr-din-varmepumpe -projektet fra ) er konstateret, at en stor andel af de installerede varmepumper har en lav virkningsgrad, ofte grundet installationsfejl mv. Det er i de øvrige scenarier antaget, at disse fejl nu minimeres kraftigt, hvorved COP-faktoren i udgangsåret (2013) antages at være højere. Resultaterne af fremskrivningen for det lave scenarie fremgår af Figur 8. Dok /13 Side 14/18
15 Figur 8 Udviklingsforløb for lavt scenarie. De blå og røde serier i figuren angiver det forventede antal varmepumper i henholdsvis nybyggeri i områder uden for kollektiv forsyning (blåt areal) samt varmepumper i oliefyrede, eksisterende huse (rødt areal). Dertil er, til perspektivering på resultatet, indlagt andel resterende oliefyr samt mængden af nye træpillefyr. Det fremgår af resultaterne, at størstedelen af de eksisterende oliefyr i dette scenarie ikke konverteres til varmepumper, men til træpillefyr. Dette skyldes en relativ god privatøkonomi ved træpillefyr givet forudsætningerne som beskrevet i Tabel 5. På grund af antagelsen om, at man ved nybyggeri i områder udenfor kollektiv forsyning i overvejende grad ikke vil benytte sig af træpillefyr, forekommer størstedelen af de nye varmepumper i dette scenarie i nybyggeri. I alt forventes der i 2035 installeret ca nye varmepumper, hvoraf ca er i nybyggeri. Endelig viser fremskrivningen for dette scenarie, at en relativ stor andel oliefyr (ca i 2035) ikke konverteres i perioden, men bibeholder fyringsolie som opvarmningskilde. Dok /13 Side 15/18
16 4.3 Højt scenarie Forudsætninger og resultater i højt scenarie fremgår af henholdsvis Tabel 6 og Figur 9. Input og resultater Højt scenarie FS afgiftsniveau (faktor) Træpiller 1 1,4 1,8 El (reduktion af afgift) 1 1,4 1,8 Olie 1 1,3 1,6 NG 1 1,3 1,6 Oliefyr der udskiftes/år 12 % 18 % 20 % Investeringspriser (kr.) Træpiller J-VP L-VP COP-faktorer J-VP 3,3 3,5 4 L-VP 3 3,3 3,7 Resultater Antal rest oliefyr (1000) Antal nybyg VP (1000) Antal eksist. VP (1000) Tabel 6 Input-parametre anvendt i højt fremskrivningsscenarie. Tallene i kursiv under stregen er dog resultater, som angiver omstillingsniveauet i de udvalgte år. Som input til det høje scenarie er i udgangspunktet anvendt de samme forudsætninger som for mellem-scenariet, dog med nogle enkelte væsentlige afvigelser. Afgiftsniveauet er i udgangspunktet fastholdt på samme niveau som angivet ved energiforliget (og mellem-scenariet), idet det vurderes usandsynligt, at afgiftsniveauet inden for de næste 1-2 år vil blive sat yderlige op. Der anvendes dog på længere sigt højere afgiftsniveau (og højere reduktion i elafgift til opvarmning) end i mellem-scenariet. Dertil er den forventede udskiftningsrate af oliefyrene i det høje scenarie sat yderligere op til et niveau, der svarer til, at ca. 3 ud af 20 oliefyr udskiftes om året frem mod 2020 og derefter ca. 4 ud af 20 om året. Endelig er investeringsomkostningerne for varmepumper på sigt reduceret yderligere. COP-faktoren er bibeholdt ud fra en forventning om, at det ikke er realistisk at antage, at såvel investeringspris som effektivitet vil blive forbedret væsentligt i forhold til Teknologikatalogets fremskrivning. Resultaterne af fremskrivningen for højt-scenariet fremgår af Figur 9. Dok /13 Side 16/18
17 Figur 9 Udviklingsforløb og forudsætninger i "Højt scenarie. Som det fremgår af Figur 9 udfases de fleste af oliefyrene i det høje scenarie hurtigt, så der kun er ca. ¼ af oliefyrene tilbage i 2020 (ca ). I forhold til mellem-scenariet omstilles flere af oliefyrene til varmepumper, men i starten af perioden (frem mod 2020), opstilles der i dette scenarie stadig flere træpillefyr end varmepumper, når oliefyrene skrottes, selv om forskellen er relativ lille. På grund af varmepumpernes bedre økonomi på sigt ender varmepumperne i 2035 med at besidde en større andel af de konverterede oliefyr end træpillefyrene (ca nye varmepumper mod ca nye træpillefyr). Størstedelen af de nye varmepumper i dette scenarie installeres i eksisterende boliger (ca. 55 pct.), mens nybyggeri andrager ca. 45 pct. af den samlede sum på ca nye varmepumper i Samlede resultater og konklusioner De samlede resultater fremgår af Tabel 7. Antal varmepumper i hvert scenarie (afrundet) Høj Mellem Lav Tabel 7 Samlede resultater af fremskrivningens scenarier. Selvom der er væsentlige forskelle i resultaterne fra de tre opstillede scenarier, er der dog flere fællestræk, som gør det muligt at drage nogle indikative konklusioner på det fremtidige udviklingsbillede for varmepumper i Danmark. Først og fremmest viser det sig, at man kan forvente, at en stor del af varmepumperne, der installeres uden for kollektive forsyningsområder, vil blive installeret i nybyggeri. Det resterende potentiale udgøres af olie- og træpillefyr, hvoraf de sidstnævnte må forventes kun i et beskedent omfang at ville omstille til varmepumper, da varmepumper i dag er så meget dyrere i kapitalomkostninger end Dok /13 Side 17/18
18 træpillefyrene, at reduktionen i driftsudgifter (primært på brændslet) ikke vejer op for den større investering. Dette forhold mellem træpillefyr og varmepumper må også forventes at give udslag i fremtidige konverteringer fra oliefyr. Her viser alle tre scenarier, at træpillefyr må forventes at fortsætte med at vinde indpas i markedet, på bekostning af varmepumperne. Fremskrivningerne er naturligvis følsomme over for de benyttede forudsætninger beskrevet i kapitel 3, men også teknologiudviklingen på varmepumpeområdet kan forventes at udgøre en væsentlig faktor fremover. Der er i mellem- og høj-scenarierne antaget en relativ positiv teknologiudvikling, både i reduktion af investeringsomkostning og i virkningsgrader. Såfremt dette ikke realiseres må den reelle udrulningstakt forventes væsentligt reduceret, jf. det lave scenarie. Årsagen til dette er, at selvom varmepumperne godt kan konkurrere med oliefyrene, så er træpillefyrene privatøkonomisk væsentligt mere attraktive. 4.5 Perspektiver En væsentlig konklusion, der kan drages af de analyserede scenerier, er, at de eksisterende oliefyr er så økonomisk ufordelagtige i drift, at det må forventes, at langt størstedelen vil blive omstillet til en anden form for opvarmning, når oliefyret er udskiftningsparat. Det afgørende for udrulningstakten for varmepumper i det analyserede potentiale (nybyggeri og oliefyrede huse uden for kollektiv forsyning), viser sig dog at være det økonomiske konkurrenceforhold mellem træpillefyr og varmepumper. De analyserede scenarier viser en tendens til, at de fleste oliefyrsejere må forventes at installere træpillefyr fremfor varmepumper, når oliefyret skal udskiftes. Forsyningssikkerhedsafgiften er et vigtigt skridt i forhold til at forbedre varmepumpernes økonomiske konkurrenceevne med særligt træpillefyrene. Dog tyder resultaterne på, at afgifternes indfasningstempo gør, at det først i årene efter 2020 bedre kan betale sig at investere i varmepumper end træpillefyr. En væsentlig årsag hertil er, at afgiften på biomasse indfases relativt langsomt, samt at reduktionen i elafgift til opvarmning ikke vejer tilstrækkeligt op for varmepumpernes højere investeringsomkostning. Konsekvensen heraf er, at de mange oliefyr, der udskiftes inden for de næste år i overvejende grad vil skifte til træpillefyr. Når en husstand har installeret et nyt træpillefyr, må det forventes, at husstanden ikke vil skifte til varmepumpe, før træpillefyret er ved at være udtjent. Dermed er der en stor andel af potentialet for varmepumper, som i de kommende år ser ud til at gå til anden side, idet brugerne må forventes at investere i træpillefyr i stedet. Dok /13 Side 18/18
Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035
Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Analyse nr. 6 12. juli 2013 Udarbejdet af Dong Energy, Energinet.dk og Dansk Energi Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2.
Læs mereUdviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereUdviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0
Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereVejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen
Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereTil Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER
Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2
Læs mereNOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi
NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke
Læs mere2 Supplerende forudsætninger
MEMO TITEL DATO 21. juli 2016 TIL Samfundsøkonomiske beregninger Boligselskabet Sjælland - Afdeling Knolden Boligselskabet Sjælland ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereNotat. Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen. Afgørelse af punkter for Bred
Notat Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen 14. februar 2017 Sags id: 16/3198 Afgørelse af punkter for Bred Administrationen har vurderet projektforslaget Fjernvarmeforsyning af Bred (herefter projektforslaget),
Læs mereGl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.
Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereEnergiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid
Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser
Læs mereN O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr
N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig
Læs mereNotat. Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen. Afgørelse af punkter, Vissenbjerg Nord
Notat Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen 02. marts 2017 Sags id: 16/3155 Afgørelse af punkter, Vissenbjerg Nord Administrationen har vurderet projektforslaget Fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg Nord (herefter
Læs mereCASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereTemamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereVejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereNu bliver varmen dyrere
Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereEfterlysning Er der nogen som har set. elektrificeringen?
Efterlysning Er der nogen som har set elektrificeringen? Hovedpointer Elektrificeringen går langsomt Træflis og solvarme erstatter naturgas i den decentrale fjernvarme Træpillefyr erstatter oliefyr i områder
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereNaturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200
Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt
Læs mereKortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion
Læs mereVarmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme. Varmepumper
Læs mereFjernvarmeprisen 2014
Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme
Læs mereBÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereBornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.
Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereBaggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas
mia. kwh Baggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas De danske virksomheder står for omkring 35 pct. af gasforbruget i Danmark, og der var omkring 22.600 gasinstallationer til produktionserhverv
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereVarmepumpe - med tilskud
Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereVarmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.
Læs mereOliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.
19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,
Læs mereBarrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010
Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk
Læs mereNotat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013
Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013
Læs merePrefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune
Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde
Læs mereFjernvarmeprisen 2015
Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereEnergiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner
Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner Nordforbrænding Interessentskab: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner Formål: Affaldsbehandling Fjernvarmeforsyning Relaterede
Læs mereAnalyse. Dit hus energimærke giver misvisende information om privatøkonomi og klimapåvirkning. 20. oktober Af Jossi Steen-Knudsen
Analyse 20. oktober 2018 Dit hus energimærke giver misvisende information om privatøkonomi og klimapåvirkning Af Jossi Steen-Knudsen Siden 2006 har energimærkningsordningen rangeret danske bygninger efter
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereBilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé
Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 2, konvertering af eksisterende bygninger. Konvertering af 5 kommunale ejendomme Matrikel nr. Adresse Årsforbrug 2016, oplyst
Læs mereAnalyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Strategisk Energiplan - Konklusioner NOTAT Dato: 15. marts 2012 Af: Mette Nedergaard Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til
Læs mereProjektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune
Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs mereEmne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.
TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs merePRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.
PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse
Læs mereHøringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning
Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Team Miljø Att: Karl Erik Pedersen Dansk Gas Distribution www.danskgasdistribution.dk CVR-nr. 27 21 04 06 Høringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning Dansk Gas
Læs mereBilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem
Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING
HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mere2 Ikke symmetriske forudsætninger om oliekonvertering
13. september 2018 Notat Dansk Gas Distribution Fyn Fjernvarmeforsyning i af Bygmestervej i Ringe Kommentarer til notat fra DFP dateret den 28. august 2018 215245Projekt nr.: 215245 Dokument nr.: 1229637418
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereNationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)
Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1 OPSUMMERING 3 2 INDLEDNING Fokus på fem forudsætninger 5 3 EJENDOMSVÆRDI OG TILBAGEBETALINGSTID 6
Side 1 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 OPSUMMERING 3 2 INDLEDNING 4 2.1 Fokus på fem forudsætninger 5 3 EJENDOMSVÆRDI OG TILBAGEBETALINGSTID 6 3.1 Delvis udfasning af olieopvarmning med varmepumper 8
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereSusanne Skårup, Skanderborg Kommune
Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereHYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN
HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN Tros 5 års hård arbejde med at vise politikerne at mange barrier er skabt af egene regler, er dette desværre stadig uændret på nogle punkter. 2 Anlægseksempler fra den virkelige
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mere