GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?"

Transkript

1 GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006

2

3 RESUMÉ Afsnittet indledes med en gennemgang af nogle grundlæggende mekanismer, der bestemmer Jordens klima og variationer/ændringer i klimaet. Forståelse af disse er vigtig for at kunne indse betydningen af ændringer i koncentrationen af drivhusgasser og andre påvirkninger af klimaet. De grundlæggende energibalancer og energistrømme i klimaet gennemgås og begreberne strålingspåvirkning og klimatiske tilbagekoblingsmekanismer introduceres. Kvantificering af effekten af mange forskelle og vekselvirkende tilbagekoblinger kan kun foretages med modeller der simulerer klimaets helt grundlæggende fysiske processer. Opbygningen af de klimamodeller, der benyttes til at simulere fremtidige klimaændringer, gennemgås dernæst. En gennemgang af nogle grundlæggende træk ved beregnede ændringer af fremtidens klima viser, at ændringerne i den hydrologiske cyklus er ganske markante. Dette hænger i høj grad sammen med atmosfærens stærkt temperaturafhængige evne til at indeholde vanddamp, og det har stor betydning for karakteren af den nedbør der falder også i Danmark. Der afsluttes med en diskussion af nogle af grundlæggende usikkerhedsfaktorer i forbindelse med mulige fremtidige klimaændringer. JORDENS ENERGIBALANCE OG DRIVHUSEFFEKTEN Jordens albedo er omkring 0,31, dvs. at ca. 31% af den solstråling, der når planeten kastes tilbage til verdensrummet, medens resten absorberes i atmosfæren, landjorden og oceanerne og medvirker til at opvarme disse. Hvis den samlede mængde solstråling, som når Jorden, tiltager og/eller den planetære albedo aftager, vil der komme mere opvarmende solstråling til Jorden, som kan føre til globale temperaturstigninger. Jorden slipper af med den absorberede solenergi ved at udstråle infrarød stråling ( sortlegemestråling ). I gennemsnit over lang tid udstråles lige så meget energi, som der modtages i form af solstråling. For sortlegemestråling gælder Stefan-Boltzmann s lov, der siger at den samlede udstrålede energi per kvadratmeter integreret over alle bølgelængder afhænger af legemets (fx jordoverfladens) absolutte temperatur i fjerde potens: 4 E = σt, σ = Wm -2 K -4 De fleste legemer er ikke såkaldt perfekte sorte legemer, og de kan derfor ikke udstråle den fulde sortlegemestråling svarende til deres temperatur. Groft taget kan man dog regne med, at jordoverfladen er tæt på at være et sort legene. Da man kender den samlede solstråling og albedoen, kan man lave en meget simpel klimamodel for Jordens overfladetemperatur ved at antage at sortlegemestrålingen fra overfladen alene skulle balancere al den indkomne solstråling. Resultatet af denne simple beregning er ca. -19 C, hvilket jo er langt under de ca. 15 C, der i gennemsnit er på Jordens overflade. Da den simple energibalanceberegning giver et så forkert bud på, hvad Jordens overfladetemperatur er, må der være en meget effektiv mekanisme, der ikke er medtaget, som kan holde på varmen. Denne mekanisme er drivhuseffekten. Drivhuseffekten er således helt afgørende for, at den form for liv, vi kender i dag, kan eksistere på Jorden. Drivhuseffekten virker ved, at bestemte luftarter (drivhusgasserne) og skyerne absorberer en del af den infrarøde stråling, der kommer nedefra. Dermed opvarmes atmosfæren. Atmosfæren slipper af med denne varme igen ved at drivhusgasser og skyer udstråler varmestråling både opad og nedad mod Jorden. Ved jordoverfladen modtages således både den direkte solenergi og den energi, der

4 kommer fra den infrarøde tilbagestråling fra atmosfæren. Effektivt set virker drivhusgasserne og skyerne på denne måde som en slags isolerende lag, der holder på varmen i atmosfæren, oceanerne og jordoverfladen. Temperaturen bliver således højere, end den ville være uden en atmosfære. De vigtigste drivhusgasser er vanddamp (H 2 O), kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), CFC-gasser (freongasser) og ozon (O 3 ). Det er ikke muligt på en entydig måde at rangordne bidraget til den totale drivhuseffekt fra de forskellige drivhusgasser og fra skyerne. Dette skyldes blandt andet, at der er spektralt overlap mellem bidragene: Hvis fx man fjernede skyerne ville drivhusgasserne overtage en del af skyernes rolle, og hvis man fjernede kuldioxid fra atmosfæren, ville de andre drivhusgasser og skyerne overtage en del kuldioxids bidrag. I meget grove træk kan man dog sige, at forholdet mellem de tre vigtigste bidragydere til den naturlige drivhuseffekt, nemlig vanddamp, skyer og kuldioxid, er ca Det kan umiddelbart undre, at kuldioxid spiller så stor en relativ rolle, når man tager i betragtning, at denne gas forekommer i meget små mængder i forhold til vanddamp. Dette skyldes, at det enkelte vanddampmolekyle ikke er nær så effektivt som kuldioxid-molekyle til at absorbere og udsende infrarød stråling. Kuldioxid absorberer primært infrarød stråling ved bølgelængder fra µm. Vanddamp absorberer mere jævnt men mindre effektivt over mange forskellige bølgelængder. I bølgelængdeområdet fra 8-12 µm absorberer og udsender drivhusgasserne generelt meget lidt stråling. Disse bølgelængder kaldes også det atmosfæriske vindue, fordi strålingen kan passere relativt uhindret igennem atmosfæren, dog ikke så frit som synligt lys kan. Skyerne absorberer og udsender infrarød stråling ved alle bølgelængder, altså også i det atmosfæriske vindue. Figur 1. Et af de nyeste estimater af energistrømme i procent for hele planeten. 100% svarer til denne gennemsnitlige indkomne solstråling på 342 W/m 2 hen over døgnet og hen over året ved toppen at Jordens atmosfære. Figur 1. er en skematisk beskrivelse af de fundamentale energistrømme mellem jordoverfladen (inklusive oceaner), atmosfæren og verdensrummet. 23% af den indkomne stråling reflekteres tilbage til verdensrummet af skyer, partikler og gasser i atmosfæren. 8% af solstrålingen reflekteres ved jordoverfladen og her er vegetation og sne/is-dække afgørende faktorer. Ca. 20% absorberes i atmosfæren, især af vanddamp, ozon og skyer. 49% absorberes ved jordoverfladen og opvarmer altså jord og oceaner.

5 Overfladen slipper af med en betydelig del af varmen, ved afkøling via fordampning fra overfladen (23%). Når vanddampen fortætter i skyerne til skydråber og nedbør, bliver varmen frigivet igen og opvarmer altså atmosfæren. Overfladen slipper også af med varmen ved, at der overføres termisk varmeenergi især via luftens turbulente bevægelser (7%). Efter overfladens varmetab fra fordampning og termisk varmeledning behøver nettoudstrålingen af infrarød stråling fra overfladen kun være 19%, for at der er balance. Men dette tal dækker over, at der udsendes 114% (altså mere end den samlede solstråling), som jf. Stefan-Boltzmann s lov modsvarer jordoverfladens og oceanernes reelle temperatur. Desuden modtager overfladen ikke mindre end 95% infrarød stråling fra den atmosfæriske nedadrettede stråling fra skyer og drivhusgasser. Hvis den simple energibalancemodel, som er nævnt ovenfor, var korrekt, havde der slet ikke været nogen tilbagestråling dvs. drivhuseffekt. Omkring 12% af den infrarøde stråling som udsendes fra overfladen går direkte igennem fra overfladen til verdensrummet. Den uhindrede passage finder dog kun sted, når der er få eller ingen skyer, og det drejer sig primært, om stråling i det atmosfæriske vindue (8-12 µm). Skyer spiller en helt afgørende rolle for energiregnskabet, men der er forskel på, hvordan de virker. Højtliggende skyer giver et stort bidrag til drivhuseffekten, fordi de er meget kolde. Dette betyder nemlig, at den infrarøde energiudstråling, altså energitabet, fra toppen af disse skyer er meget mindre, end det ville være, hvis strålingen blev udsendt fra et lavere og varmere niveau. Dette er særligt effektfuldt for bølgelængder omkring det atmosfæriske vindue, hvor strålingen kan fortsætte relativt uhindret ud i universet fra den øverste sky eller fra overfladen, hvis der ikke er nogen skyer. På trods af skyernes opvarmende infrarøde bidrag, giver deres tilstedeværelse samlet set en afkøling af klimaet på omkring 20 W/m 2. Dette skyldes især deres store bidrag til albedoen. Nogle af de mest afkølende meget hvide skyer er stratocumulus over hav i de subtropiske områder. Dette er relativt lavtliggende skyer, som blandt andet er meget udbredte i et område vest for Sydamerika. Nogle af de skyer, der opvarmer klimaet er tynde højtliggende cirrusskyer, hvor drivhuseffektbidraget altså vinder over albedoeffekten. KLIMAVARIATIONER, KLIMAPÅVIRKNING OG -TILBAGEKOBLINGER Ændringer i atmosfærens strålingsforhold fører til ændringer i alle energi-balancer og energistrømme i klimasystemet dvs. til ændringer i tallene på Figur 1. Ændringer i den mængde sollys planeten modtager hænger typisk sammen med ændringer/variationer i jordoverfladens farve, mængden og karakteren af skydækket, mængden af forskellige partikler (både menneskeskabte og naturlige fx fra vulkaner), Jordens bane om solen, solens aktivitetsniveau. Ændringer i styrken af drivhuseffekten er relateret til menneskeskabte eller naturlige ændringer i mængden af atmosfærens drivhusgasser og i forskellige typer skyer. Mennesket påvirker især klimaet gennem afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og gas) og gennem udslip af industrielt producerede CFC-gasser, cementproduktion og landbrugsproduktion. Der sker således i øjeblikket en ophobning af forskellige drivhusgasser i atmosfæren. I forbindelse med afbrænding udledes der også små partikler i atmosfæren, som generelt virker afkølende og altså i et vist omfang modvirker klimaeffekten fra de tiltagende koncentrationer af drivhusgasser.

6 Figur 2. Klimasystemet påvirkes blandt andet af varierende solaktivitet, af Jordens varierende bane om solen, af varierende vulkansk aktivitet og af menneskets udledninger af drivhusgasser og partikler Når klimasystemet påvirkes fx på grund af ændret udstråling fra solen eller ændrede koncentrationer af drivhusgasser, vil der ske en gradvis opvarmning eller afkøling af planeten indtil en ny strålingsligevægt er indtruffet 1, dvs. nettostrålingen ved toppen af atmosfæren er nær nul. I praksis vil der i forbindelse med en påvirkning være en mængde feedbackmekanismer (tilbagekoblinger) der træder i kraft. Det betyder, at den reelle klimaændring bliver ganske anderledes end det, man umiddelbart skulle forvente ud fra en simpel strålingsbalance-overvejelse, hvor sortlegemeudstråling balancerer det indkommende sollys. Dette gælder både størrelsen og i høj grad også den geografiske fordeling af klimaændringen. Tilbagekoblinger, der forstærker en opvarmning eller afkøling kaldes positive tilbagekoblinger, og de, der medfører formindsket opvarmning eller afkøling, kaldes negative tilbagekoblinger. Et par af de vigtige tilbagekoblinger, som har afgørende betydning for klimaændringerne inden for de kommende 100 år er nævnt nedenfor. Vanddamp tilbagekobling Der er en eksponentiel sammenhæng mellem atmosfæres maksimale vanddampindhold og temperaturen. Blot en grads opvarmning af atmosfæren medfører at den kan indeholde ca. 7% mere vanddamp. Da vanddamp er en drivhusgas, vil et forøget vanddampindhold i atmosfæren kunne føre til en yderligere opvarmning. Altså er dette en positiv tilbagekobling. Vanddamptilbagekobling vil dog kun være effektfuld, hvis vanddampindholdet i den øvre, kolde del af troposfæren tiltager. Dette vil nemlig betyde at udstrålingen til verdensrummet i tiltagende omfang sker fra molekyler i dette høje niveau med meget lav temperatur. Relativt mere udstråling ved meget lav temperatur giver samlet set mindre energitab til verdensrummet og dermed mere opvarmning ved jordoverfladen end hvis udstrålingen var sket fra varmere molekyler. Sky-tilbagekobling Den samlede betydning fra alle skyer på Jorden er afkølende ( -20 W/m 2 ). Der sker forskellige ændringer i skyernes karakter, når klimaet opvarmes. Nogle steder vil skymængden aftage, mens 1 Når drivhuseffekten tiltager er den øjeblikkelige effekt set fra et planetært synspunkt, at mængden af infrarød udstråling til verdensrummet aftager.

7 den vil tiltage andre steder. Disse ændringer hænger sammen med ændringer i atmosfærens strømninger og stabilitetsforhold (dvs. temperaturfaldet med højden). Som nævnt ovenfor tilbagekaster skyerne solens stråler til rummet (en afkølende effekt), men de øger også drivhuseffekten. Af disse årsager kan der være tale om både negative og positive tilbagekoblinger fra skyer. Den samlede tilbagekobling fra skyer er usikker og kræver fortsat udforskning. Figur 3. Cirrus skyer (til venstre) virker ofte opvarmende på klimaet, fordi de giver et stor bidrag til drivhuseffekten og har lille albedo. Stratocumulus (til højre) virker kraftigt afkølende på klimaet fordi de kun giver et lille bidrag til drivhuseffekten, men normalt har meget stor albedo (de er meget hvide set ovenfra). Sne/is-tilbagekobling Måske den mest kendte tilbagekobling: En generel opvarmning vil medføre en reduktion (ved smeltning) af snedækket over kontinenterne og havisdækket over oceanerne. Dette medfører mindre tilbagekastning af sollys til verdensrummet og dermed til en yderligere opvarmning. Altså en positiv tilbagekobling. BEREGNING AF KLIMAÆNDRINGER OG VARIATIONER: KLIMAMODELLER Det er i høj grad feedbackmekanismer, som udformer de klimaændringer, der indtræffer, efter atmosfærens strålingsforhold er ændret. Disse mekanismer er mangfoldige, de vekselvirker med hinanden gennem klimasystemets komponenter og de er ikke alle velforståede. Det er således ikke muligt på simpel vis at inkludere dem i en beregning over fremtidens klimaændringer. Derfor må man ty til beregninger med store globale klimamodeller. En forståelse af klimamodellers opbygning er vigtig for at kunne forholde sig til de ændringer, de simulerer. En klimamodel er et meget stort computerprogram, der er opbygget i komponenter, hvor processer og strømninger i de enkelte dele af det virkelige klimasystem simuleres. En del nye klimamodeller inkluderer kulstofprocesser og udvekslinger af kulstof mellem atmosfæren og oceanerne samt landmasserne (inkl. de øverste jordlag). Visse klimamodeller har desuden en komponent, der løbende simulerer udviklingen i typen og tætheden af plantevækst, fordi dette har stor betydning for overfladens albedo og dens hydrologiske egenskaber. De to mest grundlæggende komponenter i en klimamodel er den atmosfæriske og den oceaniske. Atmosfærisk komponent Den atmosfæriske komponent af en moderne klimamodel er i princippet opbygget som en vejrprognosemodel. En væsentlig forskel mellem klimamodeller og vejrprognosemodeller er dog, at de fysiske processer specielt stråling og konvektion i en klimamodel beregnes mere nøjagtigt,

8 hvilket ikke altid er nødvendigt, hvis man blot skal beregne en vejrprognose en uge frem. Desuden er der normalt flere typer variable, der simuleres i en klimamodel end i en vejrprognosemodel. Nogle klimamodeller simulerer således udviklingen i op til 100 forskellige variable, der beskriver processer og udviklingen i koncentrationer af kemiske stoffer samt sammensætningen og typen af aerosoler. Figur 4. Øverst tv: Gennemsnitlig nedbør i månederne dec-jan-feb simuleret over mange år i den atmosfæriske komponent af en moderne klimamodel fra DMI. Til højre tilsvarende for jun-jul-aug. Nederst vises satellitbaserede estimater af nedbøren for de samme måneder. Enhed: mm/dag. Bemærk der er betydelig usikkerhed på størrelsen, men ikke fordelingen, af den målte nedbør. På grund af begrænsninger i computerkraften i selv verdens kraftigste computere er man nødt til at bruge væsentlig mere grovmaskede modeller, når der skal gennemføres klimasimuleringer henover mange århundreder, end når der er tale om beregningen af en vejrprognose en uge frem. Den typiske horisontale udstrækning af beregningskasserne i de mest avancerede moderne (årgang 2006) globale klimamodeller er omkring km, og der er omkring niveauer i lodret retning. En sådan opløsning er tilstrækkeligt til at simulere atmosfærens generelle cirkulation ganske overbevisende. Fx dannes og opløses de velkendte barokline lavtryk ustandselig, lige som man ser i den virkelige verden. Fejlene i forhold til de klimatologiske observationer er generelt så små, at man er ganske sikker på, at den grundlæggende fysik, modellerne er baseret på, er korrekt. Figur 4 viser den gennemsnitlige nedbør simuleret i en moderne klimamodel i hhv. månederne dec-jan-feb og jun-jul-aug. Man har desværre ikke gode globale målinger fra Jordens overflade at sammenligne med. Man kan dog estimere nedbøren ud fra satellitdata. Det kan ses, at selve fordelingen af områder med nedbør simuleres fint af modellen sammenholdt med satellitdata. Usikkerheden på den observerede globale gennemsnitsnedbør er langt større end de fleste forestiller sig. Selv om modellens nedbør generelt ser ud til at være større end den observerede nedbør, kan man ikke benytte figuren til at sige, at modellen simulerer for meget nedbør. Selv om de nye generationer af den atmosfæriske komponent i klimamodeller generelt virker overbevisende sker der løbende forbedringer af modellernes beskrivelse af den grundlæggende atmosfæriske fysik.

9 Oceankomponenten i klimamodeller Oceanet er den komponent, der kræver næstflest computerressourcer. Denne komponent minder ganske meget om den atmosfæriske. Også her er der beregningskasser, hvori grundlæggende fysiske love benyttes til at simulere den tidslige udvikling. I oceanet er de variable, der simuleres, typisk temperaturen, saliniteten (saltholdigheden) og havstrømmene. Når kassestørrelsen i oceankomponenten er omkring km kan mange grundlæggende træk ved oceanets cirkulation simuleres. Det gælder fx oceanets såkaldte termohaline cirkulation og det nordatlantiske strømsystem (inkl. Golfstrømmen). Ligesom for atmosfærekomponenten er der i det virkelige ocean en del vigtige processer, som foregår meget lokalt dvs. på mindre rumlig skala end modellens beregningskasser. I begge komponenter må effekten af disse processer beskrives særskilt ud fra den aktuelle tilstand i modellens kasser. Den samlede klimamodel simulerer mange realistiske træk ved det observerede oceanklima som fx ENSO dvs. modellen simulerer i visse beregningsår en kraftig El Niño begivenhed og i andre en La Niña. Sådan køres en klimamodel En klimasimulering startes med en bestemt udgangsposition. Dvs. at man i alle atmosfæriske kasser sætter startværdier for temperatur, vind, tryk, vanddamp osv. I de oceaniske kasser sættes startværdier for temperatur, saltholdighed, havstrømme osv. Herefter benytter man de fysiske love til at foretage små skridt fremad i tiden. Tidsskridtene i atmosfæren er typisk på minutter, medens de er noget længere i oceanet. Man begynder altså med at beregne værdien af alle variable et tidsskridt efter udgangspositionen, og derefter fortsætter man med det næste tidsskridt osv., indtil man har foretaget beregningen i så mange år, som man ønsker (ofte flere hundreder til tusinder af år). I klimamodeller beregnes udvekslingen af information mellem de forskellige komponenter løbende. Fx udveksler atmosfære og oceankomponenterne en eller normalt adskillige gange i døgnet lokale informationer om energi, mængden af fordampet vand og atmosfærens træk i oceanet. Der kræves kraftige computere til at foretage simuleringer med en klimamodel og ligesom for vejrprognoser er det et af de teknologiske områder, hvor verdens allerhurtigste computere benyttes. Er en klimamodel og en vejrprognosemodel det samme? Som nævnt ligner en klimasimulering en almindelig beregning af en vejrudsigt, idet de atmosfæriske vejrprognose-modeller grundlæggende er opbygget på samme måde som klimamodeller. Der er dog een fundamental forskel, som er meget vigtig at indse: I en vejrudsigtsmodel er resultatet efter fx 3 dages beregning fuldstændig afhængig af den præcise udgangsposition, man benytter ved starten af simuleringen. Kvaliteten af vejrudsigten afhænger med andre ord af de vejrobservationer, der bestemmer udgangspositionen. Hvis vejrberegningen fortsættes væsentlig længere frem end ca dage, vil resultatet normalt passe dårligt med det øjeblikkelige vejr, der observeres til den tid. Dette skyldes, at atmosfæren har en såkaldt kaotisk opførsel, der gør, at præcise vejrforudsigelser længere end nogle uger frem, aldrig vil blive mulige. I en klimamodel foretages meget lange simuleringer, og det, man går efter her, er ikke at beskrive, hvor og hvornår konkrete vejrhændelser indtræffer. Det forhindrer den kaotiske opførsel nemlig, at man kan. Formålet er derimod at efterligne klimaet, dvs. det observerede gennemsnit over lang tid samt typen og størrelsen af variationerne omkring dette gennemsnit. I en klimasimulering er den

10 atmosfæriske udgangsposition ikke særlig vigtig (i praksis må den dog ikke være fuldkommen urealistisk), fordi modellen populært sagt glemmer den efter nogle få ugers beregning. Formålet med en klimamodel Et grundlæggende formål med en klimamodel er at simulere klimaets følsomhed. En klimamodel simulerer som nævnt klimaets udvikling på basis af grundlæggende fysiske love. Grundlæggende er den ikke opbygget på basis af eventuelle observerede sammenhænge i det nuværende klima eller sammenhænge, man har fundet i tidligere tiders klima. Det er vigtigt, ikke at indbygge sådanne sammenhænge i en klimamodel, fordi man måske så ikke kan beskrive fremtidige ændringer i sammenhængene. Betydningen af de forskellige tilbagekoblingsmekanismer (sne-is-albedo, vanddamp, sky) er således ikke fastsat på forhånd, når en klimasimulering gennemføres. Disse tilbagekoblinger skal simuleres af modellen ud fra den grundlæggende fysik, den er baseret på. I klimasimuleringer påvirker man ofte modellen med fx variable mængder af de forskellige drivhusgasser hvilket gør at modellens strålingsberegninger for infrarød stråling giver andre resultater (drivhuseffekten i modellen påvirkes). Ligeledes kan man påvirke modellen ved at ændre på solens energiudstråling, ved at indsætte vulkanske aerosoler i stratosfæren samt meget andet. Regionale klimamodeller Til brug for undersøgelser af mulige fremtidige ændringer i klimaekstremer på lille rumlig skala benyttes særlige regionale klimamodeller. Der er tale om modeller, som kan fortolke de regionale klimaændringer, som de globale klimamodeller simulerer. Regionale klimamodeller har et langt mere fintmasket gitternet (typisk ned omkring 10 km (i 2006)) end de globale modeller. De anvendes blandt andet til undersøgelser af kraftig nedbør og voldsomme storme. Regionale klimamodeller er også egnede til at fortolke, hvorledes de gennemsnitlige klimaændringer bliver i nærheden af fx bjergkæder eller kyster. Dette skyldes, at beregningskasserne i de globale modeller er så store, at bjergene er temmelig udglattede, og at grænsen mellem land og hav er meget grov. For en nærmere gennemgang af resultater omkring Danmark opnået med regionale klimamodeller henvises til afsnit om regionale klimaændringer af Ole Bøssing Christensen fra Danmarks Klimacenter. FREMTIDENS GLOBALE KLIMAÆNDRINGER Som gennemgået ovenfor har drivhusgasserne stor betydning for at holde Jordens klima så varmt, som det faktisk er. Desuden har drivhusgasserne været vigtige medspillere i de klimavariationer, der har været igennem Jordens udvikling. Udover udledninger af drivhusgasser påvirker vi mennesker også klimaet på en række andre måder, især gennem udsendelse af små partikler, de såkaldte aerosoler, der generelt virker afkølende på klimaet: Dels virker de fleste aerosoler i sig selv afkølende, fordi de reflekterer solens lys, dels har aerosolerne betydning for dannelsen og karakteren af atmosfærens skyer. Det internationale panel for klimaændringer, IPCC, har opstillet en række scenarier, som beskriver forskellige mulige udviklinger i verdens økonomi, teknologi, befolkninger og kulturer. På basis af disse har man estimeret fremtidens menneskeskabte udslip af drivhusgasser og aerosoler. Når udslipsscenarierne er fastlagt, kan man estimere, hvor store koncentrationerne i atmosfæren bliver og dermed, hvor stor den klimatiske påvirkning bliver. Et af hovedresultaterne i denne forbindelse er, at selv om man nu begynder at mindske udslippene, vil koncentrationerne fortsætte med at stige i

11 mange år endnu. Dette skyldes, at oceaner og landmasser kun kan nå at opsuge omkring halvdelen af de nuværende udslip. Først når koncentrationer og udslip har nået et niveau, hvor de naturlige dræn af drivhusgasser kan følge med udslippene vil koncentrationerne i atmosfæren kunne begynde af falde. En yderligere forsinkende faktor er, at selve klimaet regerer meget trægt på påvirkninger som fx tiltagende drivhuseffekt. Dette skyldes oceanernes store varmekapacitet. Implementering af fx Kyoto-aftalen, vil derfor først have en målbar klima-effekt fra om ca år og især derefter. Figur 5 viser de totale udslip af CO 2, de deraf følgende beregnede koncentrationer og den totale klimatiske påvirkning (også fra andet end CO 2 ) i perioden fra 1990 til 2100 for alle disse scenarier. Der er generelt tale om meget store stigninger i klimapåvirkningen i forhold til det, vi har set fra førindustriel tid til nu. Bemærk at selv om udslippene af CO 2 er aftagende fra om ca. 50 år eller før i flere af scenarierne, forsætter stigningen i koncentrationer og klimapåvirkning helt frem til år Figur 5. Venstre del viser grafer over forskellige IPCC scenarier for udslip til atmosfæren af kuldioxid (CO 2 ) udtrykt i milliarder tons kul per år. Den midterste del viser de tilsvarende koncentrationer i atmosfæren udtrykt i antal molekyler per million luftmolekyler. Højre del viser den omtrentlige samlede ændring i strålingspåvirkning (dvs. energipåvirkning i Watt pr. kvadratmeter) i forhold til førindustriel tid. I den højre figur er medtaget effekten af alle typer gasser og partikler altså ikke kun CO 2. Beregnede globale klimaændringer Danmarks Klimacenter ved DMI har anvendt en global klimamodel udviklet ved Max-Planck Instituttet i Hamborg til at beregne, hvor store klimaændringerne bliver som konsekvens af forskellige scenarier. Det skal bemærkes, at denne model har en følsomhed, som er tæt på gennemsnittet af andre state of the art klimamodeller. Dvs. at klimaændringerne, som modellen simulerer, når den påvirkes med fx sol, vulkaner eller drivhuseffekt, hverken er særlig store eller særlig små i forhold til det, som andre modeller giver. Denne model er også ganske repræsentativ mht. de generelle regionale klimaændringer. Nogle få resultater fra en simulering med udslipsscenariet A1B er vist i figur 6. Som det ses, simuleres der store stigninger i vintertemperaturen i de arktiske egne inden for de næste 100 år. Der er flere årsager til, at de største temperaturstigninger indtræffer i Arktis. To af de vigtigste er: Sne-is albedo tilbagekoblingen medfører i sig selv, at opvarmningen bliver stærkest i de arktiske egne. Om vinteren virker denne mekanisme naturligvis ikke, men da havet er blevet varmet ekstra op om sommeren med mindre havis, bidrager denne tilbagekobling også til de høje vintertemperaturer. Der transporteres mere vanddamp til arktiske egne i et varmere klima. Når den ekstra vanddamp kondenserer i skyerne, frigives der mere varme end i dag.

12 Man kan med rette spørge, hvorfor sommertemperaturerne i Arktis næsten ikke stiger i klimamodellen. Dette skyldes, at så længe der er blot lidt havis tilbage i modellen om sommeren, vil havtemperaturen nær ved overfladen ikke stige ret meget over frysepunktet. Og da modellen har lidt is tilbage i det arktiske ocean i det viste A1B scenario om sommeren, vil også lufttemperaturen over havet i fremtiden ligesom i dag ikke være særligt meget over frysepunktet. De store stigninger i Arktisk nedbør især om vinteren hænger både sammen med den forøgede transport af vanddamp mod polegnene og med, at der fordamper mere vand lokalt i de arktiske egne. Et typisk træk, som hænger sammen med de store arktiske temperaturstigninger om vinteren, er et betydelig fald i det gennemsnitlige lufttryk over Arktis. Sammen med trykfaldet sker der en ændring i vindene, så der i gennemsnit blæser lidt mere vestenvind ind mod Europa. Som det kan ses af figur 6, er der mange steder i subtroperne og den varmere del af de tempererede egne, hvor klimamodellen simulerer et fald i nedbøren. Dette hænger bl.a. sammen med en forstærket cirkulation i den såkaldte Hadley cellen. Når denne cirkulation er stærk, er nedsynkning af luft i de subtropiske højtryksområder også særlig stærk, og det bliver derfor ekstra tørt her. Figur 6. Simuleringer af klimaændringer ifølge IPCC s såkaldte A1B scenario gennemført ved DMI med ECHAM5/OM klimamodellen. Til venstre vises ændringen i temperatur ( C) og til højre vises den procentuelle mængde nedbør i årene 2071 til 2100 relativt til mængden i årene 1961 til 1990 (bemærk omvendt farveskala for nedbøren). Øverst vises gennemsnittet for månederne dec-jan-feb og nederst for månederne junijuli-aug.

13 Det er IPCC s generelle vurdering, at de globale temperaturer sandsynligvis vil stige med 1,4-5,8 grader inden for de næste hundrede år set i forhold til førindustriel tid. Usikkerheden i tallet dækker dels over usikkerhed i de fremtidige udslip af drivhusgasser og skæbnen af disse gasser i klimasystemet, dels over begrænsninger i beskrivelsen af klimaets fysik i computermodeller. Ændringer i vandets kredsløb i et varmere klima Som nævnt ovenfor kan en varmere atmosfære indeholde markant mere vanddamp end en kold. Stigende temperatur i atmosfæren vil derfor alt andet lige føre til forstærket hydrologisk cyklus, dvs. stigende fordampning fra overfladen og stigende nedbør. Dette hænger sammen med, at frigivelse af latent varme i forbindelse med kondensation af vanddamp i atmosfæren med dannelse af skyer og nedbør er en drivende og høj grad selvforstærkende faktor for mange atmosfæriske cirkulationssystemer. Desto mere vanddamp ( brændstof ) der er til rådighed for kondensation desto kraftigere udvikling af de atmosfæriske cirkulationssystemer og dermed yderligere fordampning og kondensation. Denne sammenhæng gælder for stort set alle vejrets rumlige skalaer. Her blot to eksempler: De generelle cirkulationer i hele det tropiske område vil forstærkes med kraftigere opstigning og nedbør langs ækvator og kraftigere nedsynkning (dvs. udtørring) i de subtropiske nedsynkningsområder. Altså hvor det regner vil det regne mere, og hvor det er tørt, bliver det endnu tørrere. Mange klimamodeller har også en tendens til at forstærke eller forskubbe monsun-områderne men her er billedet mere uldent. Kraftig nedbør over Danmark kan blive kraftigere. Dette gælder både kraftige konvektive vejrsystemer med tordenvejr og cirkulationer på større skala, der kan føre til, at nogle uger eller endog måneder bliver væsentlig mere nedbørsrige, end det er muligt med den nuværende atmosfære over Danmark. På den anden side medfører den forøgede cirkulation også, at de områder, hvor luften synker bliver mere udtalte og breder sig. Dvs. at den tid, der går mellem det regner, bliver længere, og at der i et givet år kan komme endnu større geografiske forskelle på nedbørsfordelingen, end vi kender i dag. HVOR SIKRE KAN VI VÆRE? Man kan med rette spørge: Er de scenarier for udslip af drivhusgasser, der foreligger overhovedet realistiske? Kunne der være hidtil ukendte klimatiske tilbagekoblinger, som forstærker den menneskeskabte klimaændring endnu mere end beregnet i klimamodellerne? Kan der indtræffe pludselige ændringer i oceanstrømmene, så vi får istid på kort tid som i filmen The Day After Tomorrow? Kan det tænkes, at pludselige ændringer i solens aktivitet eller store vulkanudbrud helt vil overdøve de menneskeskabte klimaændringer? Dette er vanskelige spørgsmål, som der ikke kan svares entydigt på, men de giver anledning til en usikkerhed i de forventede fremtidige klimaændringer. Med hensyn til udslippene det første spørgsmål arbejdes der i praksis med en meget bred vifte af muligheder som vist ovenfor, og forskellen i de klimaændringer, der knytter sig til de forskellige

14 scenarier, svarer isoleret set til en usikkerhed i globale temperaturstigninger på omkring ±1.0 C inden for de kommende år. Omkring samme usikkerhed skønnes at knytte sig til andet spørgsmål. Man kan fx se, at to forskellige klimamodeller, der behandler tilbagekoblingsprocesserne på forskellig måde, kan give forskellige globale temperaturstigninger, selvom de to modeller påvirkes med de samme koncentrationer af drivhusgasser og aerosoler. Også tilbagekoblinger relateret til kulstoffets kredsløb giver et bidrag til usikkerheden i andet spørgsmål. Filmen The Day After Tomorrow var i høj grad inspireret af de pludselige klimaudsving såkaldte Dansgaard-Oeschger (D-O) begivenheder man ved fandt sted under sidste istid, og som involverede ændringer i oceancirkulationen i Atlanterhavet. Filmen er på mange måder urealistisk, men hvis denne type klimaudsving virkelig indtraf i dag, ville det give væsentlig afkøling på høje breddegrader på den nordlige halvkugle inklusive Europa. Klimamodellerne burde i princippet kunne simulere D-O begivenheder. Man har dog endnu ikke haft tilstrækkelig computerkraft til at gennemføre de meget lange simuleringer (mange tusind år), der skal til for at vise, at de rent faktisk også gør det under istidslignende forhold. Alle de mange hundrede scenarieberegninger, der er foretaget med avancerede globale klimamodeller over fremtidens klima, viser global opvarmning, men ingen af dem viser tegn på egentlige D-O begivenheder som følge af opvarmningen. Ved meget hurtige stigninger i drivhusgaskoncentrationerne kan nogle modeller simulere et nedbrud i oceancirkulationen i Nordatlanten, men dels fører dette ikke til noget egentlig fald i temperaturerne i Europa og dels genetableres cirkulation relativt hurtigt. Det er sandsynligt, at D-O begivenheder er et fænomen som kun finder sted, når klimaet er koldt. Fx viser de nyeste borekerner fra Grønlands Indlandsis, at klimaet under sidste varme mellemistid Eem for ca år siden var stabilt og uden D-O begivenheder. Til det fjerde spørgsmål kan der kun svares ja. Den største trussel er umiddelbart den, at et meget kraftigt vulkanudbrud kan føre til kraftig global afkøling. Sådanne udbrud er dog ekstremt sjældne, så statistisk set er det ikke særlig sandsynligt. Det seneste udbrud ( Lake Toba på Sumatra) fandt sted for år siden. En længere periode uden den normale afkølende vulkanske aktivitet kunne også indtræffe med netto-opvarmning til følge. Variationer i solens aktivitet har næppe den samme store klimatiske betydning som vulkaner har haft, selv om en indirekte solpåvirkningsmekanisme der involverer kosmisk stråling og skyer potentielt kunne give en vis ekstra opvarmning eller afkøling. I alle tilfælde er meget store klimapåvirkninger fra sol og vulkaner sjældne, og der har i hvert fald ikke været nogen i de seneste år, hvor klimaet har været stabilt og helt uden globale variationer af den størrelsesorden, der ventes som følge af tiltagende menneskeskabt drivhuseffekt inden for de kommende år.

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen

DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen 156 DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen Bennert Machenhauer og Eigil Kaas Danmarks Meteorologiske Institut 1. Indledning I mere end hundrede år er der på basis

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning Global opvarmning - feedbacks og polar forstærkning Morgenstemning i Laptev-havet, september 2005. Bemærk den skarpe farvekontrast mellem is og hav. Sprækkerne i isen, smeltevandet oven på isen og det

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Global opvarmning et hedt emne

Global opvarmning et hedt emne Global opvarmning et hedt emne Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Line Skar 230924 Joachim Kreutzfeldt 220212 Dato: 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium 2006 SKRIFTLIG

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Atlantens rolle i klimasystemet

Atlantens rolle i klimasystemet Aktuel Naturvidenskab 2 (2005), 23 27 Atlantens rolle i klimasystemet Steffen Malskær Olsen, Erik Buch og Mads Hvid Ribergaard DMI 18/4 2005 Hvor meget vil den globale temperatur stige igennem det 21.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Drivhusgasserne. NOAH Friends of the Earth Denmark

Drivhusgasserne. NOAH Friends of the Earth Denmark Drivhusgasserne Drivhusgasserne er grunden til, at den globale gennemsnitstemperatur er 15 grader Celsius og ikke minus 18 grader. Det kaldes drivhuseffekten, fordi det ligner den virkning, man får, når

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg

Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg Eksperternes skriftlige indlæg Indhold Borgerpanelets spørgsmål... 3 1. Baggrund hvorfor

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Klimamodel for en planet. Illustration 1: Foto: Mario Hoppmann.

Klimamodel for en planet. Illustration 1: Foto: Mario Hoppmann. Klimamodel for en planet Illustration 1: Foto: Mario Hoppmann. Af Michael Andrew Dolan Møller August 2017 Klimamodel for planeter. Af Michael Andrew Dolan Møller. August 2017. side 1/13 Indholdsfortegnelse

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

KLIMATOLOGI NATURGEOGRAFI INDHOLDSFORTEGNELSE: af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDLEDNING :... 2

KLIMATOLOGI NATURGEOGRAFI INDHOLDSFORTEGNELSE: af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDLEDNING :... 2 Side 1 af 29 NATURGEOGRAFI af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING :... 2 ATMOSFÆREN... 2 JORDEN I SOLSYSTEMET... 2 INDSTRÅLINGEN... 3 TRUSLEN FRA RUMMET... 5 ATMOSFÆRENS HISTORIE...

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere