Handlingspian for øget gennemførelse Erhvervsudclarrnelserne 2013

Transkript

1 Handlingspian for øget gennemførelse Erhvervsudclarrnelserne 2013 Institutionens navn: Erhvervsskolerne Aars Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato: Bestyrelses ormand Indsæt link til skolens handlingsplan 2013 DBA 1jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddaimelser (nr at 15/12/2010 )~ 7. stk. 3

2 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr, efter start pa skolen. Tabel 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr, efter start måltal resultat måltal evt, rev. måltal mmtal Grundforlob under ét 18 10, , ,8 Hovedforlob under I 4, 3,5 4,7 3,5 3,5 3,3 et Afsluttede indsatsområde(r) i handlingsplan 2013 Skolen har følgende indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år: pr.juni 2013, hvorprojekter afsluttes. Tabel 2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2013 Indsatsområcie navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Udarbejdelse af fastholdelsespolitik og procedurer med fokus på transfer af best practise 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingspian for Skolen skal redegøre for, i hvilket omfang skolen har op4rldt sin målsætning for hand lingspianen i 2012, jf. tabel 1. Grundforløb: Måltallet var 10,3, og det endelige resultat blev 13,3 o, sa målsætningen blev ikke opfyldt. Tallet dækker over større udsving målt på afdelingsniveau, og skyldes især at flere ud dannelser er forholdsvis små, hvorfor én enkelt elev kan resultere i forholdsmæssigt stort ud sving på procenttallet. Vi oplever på alle uddannelser, at der starter færre unge og flere voksne. En ræk.ke af de voksne er målrettede og uddannelsesparate, men en større andel end tidligere har i særlig grad svært ved at være mødestabile og i tilstrækkelig grad uddannelsesparate, hvilket resulterer i frafald og dialog med de aktuelle jobcentre, da en større andel nu er anvist fra job centrene med uddannelsespålæg, og der er stadig behov for dialog for at S forventningsafstemt hvad der skal til for at være tilstrækkelig uddannelsesparat, også blandt de voksne, På hovedforløbene var måltallet 3,5 og resultatet blev 4,8 det samme som i Ogsa her er der forskelle uddannelserne imellem. Enkelte uddannelsesaftaler bliver ophævet i prøvetiden. Og igen er de faktiske tal forholdsvis små, og derfor giver få elever store udsving i procenttallet. 2. Skolen skal for hvert indsatsområde i handlingspianen 2012 redegøre for den opnåede effekt af indsatsen:

3 Indsatsområde 1: Gennemførelse i Fællesskab (GiF) 1. Udvilde en forbedret gennemførelsespoliflk Gennemførelsespolitik forventes godkendt på bestyrelsesmøde den 15/ Stone videndeling mellem skolens afdelinger Via fælles dialogmøder og proceskonsulent har vi opnået større videndeling mellem de en kelte afdelinger, hvilket har resulteret i både øget fokus på egne muligheder for at pavirke resultatet samt ændrede procedurer i de enkelte afdelinger. Så det har absolut haft den tilsig tede effekt. 3. Elevcoachens arbejdsfelter Elevcoachen har været tovholder pa Gi.F og i kraft af sin faglighed (pædagogisk uddannet) og sin tilknytning til alle afdelinger, har det været muligt at sparre med lærere og ledelse og dermed ikke kun eleverne. Vi ønsker også at sætte øget fokus på samarbejdet med eksterne parter, men det er vi kun så småt gået igang med fordi det krævede en ekstra ressource, hvilket vi fik tilført ultimo 2012, så nu er rammerne pa plads til at det arbejde kan komme i gang. 4. Nedbringelse af fravær Vi har nu indført fælles definition af fravær på hele skolen. Der eksisterer ikke længere lov ligt fravær. Al sygdom registreres som fravær. Ved barsel meldes eleven midlertidigt ud og indgår ikke i statistikken. For sent fremmøde eller udeblivelse medfører minimum én lekti ons fravær. Ved ekskursioner, elevradsarbejde, mm. registreres eleven ikke fraværende selv om undervisningen forsømmes. Procedurerne for elevernes fremmøde er meget faste og et vigtigt fokuspunkt fordi det er afgørende at eleverne flyttes fra uddannelsesparate til arbejdsmarkedsparate, og herunder ogsa lærer at være mødestabile, hvis ikke de er det allerede. Det betyder bl.a. fokus på iii tromøder for både elever og forældre. Eleverne skal notere fravær enten via sms eller inden de har fravær. Gør de ikke det, bliver de kontaktet af deres kontakt lærer. Kontaktlærer følger løbende op på den enkelte elevs manglende fremmøde, og tager aktion overfor de elever, som har problemer med at møde. Der tages kontakt til forældrene hvis der er behov for det. Elevcoach inddrages, hvis samtaler med eleven viser at der er større problemer. Det er væsentligt, at vi har et helhedssyn på elever med store personlige og sociale proble mer, og støtter den enkelte elev med sine udfordringer på bedste vis og ved inddragelse af eksterne parter hvor der er behov eksempelvis socialforvaltning, skoleforvaltning, mis brugsafdeling, uu-center, jobcenter, ungeteams, ssp, m. fl. Indsatsområde 2: Styrket pædagogisk indsats over for unge med manglende mål for de res uddannelsesvalg:

4 a) Forventningsafstemning Der er i skolearet igangsat en række initiativer for at sætte fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Der hersker stadig stor usikkerhed blandt forældre, unge og øvrige professionelle voksne til de krav der i dag stilles i erhvervsuddannelserne, og det er disse forhold der har været i fo kus. Hvordan fb elever i grundskolen og deres forældre viden om, hvilke muligheder en er hvervsuddannelse giver, men ogsa hvilke krav der i dag stilles, nar en erhvervsuddannelse skal gennemføres. Denne indsats må helt naturligt begynde i grundskolen, og derfor er der påbegyndt et større samarbejde mellem grundskole, UU og ungdomsuddannelserne. I Vesthinunerlands kommune er der således nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolele dere fra folkeskolerne, UU-Center, skolefonraltning samt ledere fra ungdomsuddannelserne. Arbejdsgruppens mal er at arbejde konstruktivt hen imod en opfyldelse af malsætningen om, at 95 o af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der har været arrangeret stormøde, hvor samtlige skoleledere og skolebestyrelsesmedlem mer drøftede vigtigheden af, at eleverne i grundskolen er parate til at vælge den rigtige ung domsuddannelse på det rigtige tidspunkt. Der har været øget fokus pa indhold og form på introkurser for elever i 8. klasserne Vesthimmerlands Kommune har samlet 10. klasseeleverne i et 10. klassecenter i Aars. Cen tret har et tæt samarbejde med Erhvervsskolerne Aars, således er eleverne fra centret i brobygning I dag om ugen i 25 uger. Derved får eleverne fra 10. kiassecentret en god indføring i ungdomsuddannelsessystemet, og Erhvervsskolerne Aars deltager således også i uddannel sesparathedsvurderingen af centrets elever. Careerhub (innovation/iværksætteriprojekt via midler fra Region Nordjylland) er også med til at skabe bro til folkeskolerne idet projektet er et samarbejde mellem lærere i grundskolens overbygning og lærere på ungdomsuddannelserne. Pa Erhvervsskolerne Aars gør vi en stor indsats for at orientere elever og forældre inden de starter på et grundforløb. Der bliver inviteret til informationsmøder før skolestart, hvor der informeres om den valgte uddannelse, og de forventninger skolen har til de kommende ele ver. Derudover afholdes den første kontaktsamtale også med eleverne inden skolestart. Vi arbejder aktivt i Uddannelsesråd Vesthimmerland, og har haft stor indflydelse pa kom munens ungestrategi. b) Implementering af Cooperativ Learning Cooperativ Learning er implementeret på samtlige uddannelser på skolen. Der er således skabt et grundlag for en fælles pædagogisk holdning til planlægning og afvikling af de mange forskellige læringsaktiviteter der foregår. Elevsamarbejdet er den gennemgående røde tråd

5 i anvendelsen af Cooperativ Learning, og det giver såvel lærere som elever mulighed for at sætte fokus på den sociale dimension i forbindelsen med læringen. Der udv-ikles stadig på Cooperativ Learning således at der løbende indarbejdes flere aspek ter fra princippet i den daglige undervisning. c) Udvikling af fly fleksibel grundfotløbspakke Et ønske om at skabe en bredere indgang til erhvervsuddannelserne, i erkendelse af at der stadig er mange uafklarede elever, af hvem vi afkræver en målrettethed, som ikke kræves af unge på de øvrige ungdomsuddannelser. Den ny fleksible grundforløbspakke skulle give eleverne mulighed for at a~røve flere forskellige erhvervsuddannelser, på tværs af nuvæ rende indgange, og dermed kvalificere deres uddannelsesvalg for at sikre, at de så også fuldførte fremfor at shoppe rundt. Arbejdet er stillet i bero, da der lige nu foregår en revide ring af alle erhvervsuddannelser i MBU, sa vi afventer resultatet af dette arbejde, som efter sigende også vil indeholde et basisår eller tilsvarende. Indsatsområde 3: Styrke overgangen mellem grundforløb og hovedforløb Generelt sa gælder det, at den bedste overgang fra grundforlob til hovedforløb, sker nar den unge praktikpladssogende har styr på såvel de faglige, som de personlige og sociale kompeten cer. Derfor arbejdes der på grundforlobene meget seriøst på, at eleverne er så dygtige og arbejds markedsparate som muligt. På trods af dette, sa er der til stadighed elever, der har gennemført et grundforløb, som alligevel har svært ved at tilpasse sig dagligdagen i en praktikvirksomhed. På trods af praktikperioder, virksomhedsbesøg, besøg afgæstelærere osv., så er der mange unge som far et virkelighedschok nar de kommer ud i praktilcken. I den virkelighed, som mange erhvervsvirksomheder befinder sig i, hvor økonomien er stram, er der ikke altid afsat de ressourcer, der skal til for at modtage og inkludere et ungt, usikkert menneske i dagligdagen. Derfor ser vii dag, at en del uddannelsesaftaler bliver ophævet i prøvetiden, både af elever og virksomheder, fordi de gensidige forventninger ikke er blevet opfyldt. Der er blevet gjort en rigtig stor indsats for at skaffe praktikpladser, og det er ogsa lykkedes rig tig godt. Pa den merkantile uddannelse har vi det sidste år været den handelsskole i landet, som har den bedste overgang fra grund- til hovedforløb (65 o). På Bil, Fly & Andre transportmidler er overgangsfrekvensen 85,7 o. Bygge & Anlæg: 81,8 Produktion & Udviklin. 88,9 o. Mad Til Mennesker: 47 o Vi er i et meget tæt samarbejde med praktikstederne omkring den enkelte elev. Det betyder at vores faglærer også er i tæt kontakt med praktikstedet når eleven er i praktik, således vi, hvor

6 det er muligt, er med til at finde løsninger, så eleverne i langt de fleste tilfælde, bliver fastholdt i deres læreforhold. a) Oprettelse af praktikpladser Generelt er vi tilfredse, idet det i 2012, trods krisen, er lykkedes, at øge antallet afindgaede praktilcaftaler (2012: 313 aftaler, 2011: 260 aftaler). Det gode resultat er opnået ved opsø gende arbejde, hvor praktikkonsulenterne hele tiden har haft kontakt til erhvervslivet. Samt lige elever tilbydes supplerende grundforløbsundervisning, så vi på den made har kontakt til dem. For eleverne betyder det meget, at de i forbindelse med praktikpladssøgning kan skid ve, at de er i gang med supplerende undervisning og ikke er ubeskæftigede. Antallet af præmierede aftaler ligger 6,7 o over måltallet (måltallet er 90 o af det antale afta ler, der udløste præmie aret før). VFU-aftaler er en god indgangsvinkel til en ordinær praktikaftale for både elever og virk soinheder. De har begge mulighed for at bedømme, om der er basis for et videre samarbej de, parterne imellem. Eleven far indblik i de daglige rutiner, der er i en virksomhed, og ikke mindst kundekontakten. Har en elev ikke haft held til at få en restaftale, delaftale eller kort aftale med virksomheden, flyttes eleven til en ny virksomhed. Lederne i virksomhederne er gode til at give en overlevering til hinanden. Så ved den nye virksomhed, hvor der skal sæt tes ind overfor eleven. Der er eksempler på, at VFU har fht en virksomhed til at tage en elev, selvom det ikke lige var planen pa det pågældende tidspunkt. b) Inddragelse af senioter ved opstart af hovedforløb Erhvervsskolerne deltager i et projekt hvor seniorer deltager i undervisningen på grundfor løbene. Seniorernes opgave et at skabe en personlig kontakt til grundforløbseleverne og væ re en personlig støtte for dem i dagligdagen og senere, når de skal ud i et praktikophold. Projektet et først blevet startet op august 2102 på udvalgte grundforløb, og der er derfor endnu ingen erfaringer at gøre med inddragelse af seniorer. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre pa skolen, herun der: hvilke elever der faldet fra: Næsten udelukkende elever med personlige og sociale problemer, som overskygger muligheden for at fokusere pa uddannelse - og for manges elevers vedkom mende, ogsa en uddannelse, som de ikke er tilstrækkeligt afidarede med (uafklarede elever), hvorfor motivationen ikke er stærk nok og forventningerne ikke afstemte (bl.a. i forhold at tase en uddannelse fremfor atfa en uddannelse). hvornår de faldet fra: Det sker i to bølger 1) inden for det første halve år, efterhånden som procedure ved manglende studieaktivitet er tilendebragt med de støttemuligheder, som er ind arbejdet heri. Det drejer sig typisk om samtaler med kontaktlærer, senere inddrages forældre, vejleder, hver gang drøftes stottemuligheder såsom sps-stotte, elevcoach, psykolog, øvrig hjælp. 2) for hgs vedkommende op til afslutning/eksamen, hvor det øgede pres får nogle elever til at give op fordi det lige er det lille ekstra pres, som vælter læsset.

7 hvorfor de falder fra: Fordi deres personlige og sociale problemet enten er så massive og har stået på sa længe, sa det ikke lige er til at løse på kort sigt eller fordi det ikke etableres den rette løsning for netop denne elev (manglende helhedssyn på eleven, manglende veletableret samar bejde mellem skole og eksteme samarbejdsparter). Vestliinmierland er et relativt tyndt befolket område med et erhvervsliv som kendetegnes ved at en stor del af arbejdskraften er mennesker med kort uddannelse eller ingen formel uddannelse. Tradi tionen for at uddanne sig er derfor ikke så stor, og det smitter af pa en stor del af de unges forvent ninger. Området er desuden kendetegnet ved en infrastruktur, som besværliggør transporten til og fra Aars for rigtig mange af kommunens borgere, hvilket også får indflydelse på de unge menneskers uddan nelsesvalg. Uddannelsesudbuddet Erhvervsskolerne Aars er godkendt til at udbyde: Erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx(htx) Eud-indgangene Bygge/Anlæg, Produktion og udvikling, Strøm, styring og IT, Bil, fly og andre transportmidler, Mad til mennesker, Merkantil (h& Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang 2010/ / / /14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforlebet under ét

8 4. Obligatoriske indsatsområder 4.1. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Didaktisk og pædagogisk grundlag (overordnet) Her ønskes en beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med de udfordringer, der knytter sig til planlægning og gennemførelse af den teoretiske og den praktiske undervisning i forhold til den aktuelle elevgruppe, jf. afsnit 3, herunder: Hvilke konkrete aktiviteter har skolen planlagt at iværksætte i 2013 og 2014 i arbejdet med de udfordringer, skolen har nævnt om planlægning og gennemførelse afundervis ningen? Mal: Uddannelsesparate unge og voksne undervises med fokus på den enkeltes faglige, sociale og personlige udvilding så denne gennemfører sin ungdoms-uddannelse, opnår gode resultater, eftersporges i erhvervslivet, kvalificeres til videreuddannelse samt bidrager til samfundets udvik ling Strategier (med tilhørende handlingspianer): Hver underv-isningsafdeling reviderer årligt sin pædagogiske praksis, som sikrer: at undervisningen bedst muligt fokuserer på at give den enkelte elev de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter. en markant udvikling af elevernes sociale netværk og sammenhold herunder anvendelse af cooperative learning og elevteams som en integreret del af undervisningen at det faglige niveau er i fokus i en anvendelsesorienteret undervisning. at rollemodeller fra aftagerne inddrages i undervisningen. at elevernes innovative kompetencer styrkes. at it anvendes i undervisningen. At elevindflydelse præger hverdagen. Elevgruppen beskrevet i afsnit 3 i kort form: Uddannelsesfrenimed baggrund. Uafklarede. Personlige og sociale udfordringer. For i særlig grad at hjælpe disse elever på vej, er der bl.a. følgende tiltag: o Tæt samarbejde med grundskolerne og UU for at kvalificere de unges uddannelsesvalg. o Høj grad af praksisnær undervisning for at understøtte elevernes motivation. o Cooperative Learning som en gennemgående pædagogik. Motiverer, men træner også ele vernes personlige og sociale kompetencer. o Elevcoaches, kontaktlærere, psykologordning, samarbejde med misbrugsafdeling, social forvaltning, uu-centre, forældre,... alt sammen for at støtte eleverne i deres gennemførel se af uddannelsen. Hvordan sikrer skolen, at det didaktiske og pædagogiske gnmdlag forankres i arbejdet med udvikling af undervisning og lærermiljø? Gennem formaliserede procedurer (beskrevet i kvalitetsarbejdet) af især skolens Mål & strategi er med tilhørende årlige handlingsplaner, som involverer alle medarbejdere. Se også beskrivel sen af Gennemførelse i Fællesskab (indsatsomrade 1) Styrket differentiering

9 Hvordan sikrer skolen, at det udvikles metoder til differentiering af undervisningen? Via formaliseret samarbejde i lærerteams, hvor der er fokus på hvordan den enkelte elev bedst muligt når sine mål i uddannelsesplanen. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang for at styrke differentieringen? Ved starten af grundforløbene er hver enkelt elev realkompetencevurderet, og samtlige elever screenet i en læsetest. Resultaterne heraf er indgået i arbejdet med udarbejdelsen af elevens personlige uddannelsesplan. Hver elev har udarbejdet en personlig uddannelsesplan, og af den fremgår uddannelsesønske, varigheden af grundforløbet og de særlige tiltag, som gælder for den pågældende elev såsom specialpædagogisk støtte, og ønske om grundforløbspakke. Kontaktlærerne varetager opfølgning på elevernes uddannelsesplaner. Hvis der opstår behov undervejs, gennemføres samtaler- evt, med inddragelse af vejledere og elevens forældre. Undervisningen på det merkantile grundforløbet er fortsat inddelt i grundforløbspakker, som tager højde for elevernes forudsætninger og mål. I forhold til tidligere, så er det 3-årige Flexfor løb ændret. Undervisningen i Mad til mennesker har været planlagt med op til 3 forskellige niveauer. Hovedforløbene sikrer, at der ud fra kompetencemålene er formuleret et fast minimumskrav til teori og praktiske opgaver, som deltagerne skal gennemføre tilfredsstillende. Der udføres en lø bende evaluering af undervisningen, og den enkelte deltager udfordres differentieret. Lærepro cessen tilpasses, når eleven har behov for det, så dennes faglighed og kompetencer løftes i for hold til elevens udgangspunkt. I teori og i værkstedsrunderne differentieres der på det faglige niveau, så deltageren opnar og mærker udfordring og individualisering på eget niveau. I forbin delse med projekter og rapporter stilles der forskellige krav omkring indhold modsvarende det niveau, hvor deltageren kan løse og forklare sig pa. Afdelingen fokuserer på, at eleverne er opmærksomme på, at de har indflydelse på tilrettelæg gelse af f.eks. undervisningsform, evaluering, gruppearbejde osv Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang med det formål at styrke lærernes, praktikoplærernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar overfor den enkelte elev? Arrangere besøg for grundforløbselever på forskellige praktikvirksomheder med det formal at give eleverne en forståelse for de krav, der stilles til dem, nar de kommer ud i praktilc. Gæstelærerbesøg/brancherepræsentanter inde, som fortæller om branchen, og de udviklingsmuligheder en uddannelse giver. Tæt kontakt med elevernes praktilcsteder gennem hele uddannelsen. I løbet af det merkantile grundforløb skal alle elever i virksomhedspraktik op til 3 gange. Ud dannelsen vil med jævne mellemrum have besøg af virksomhedsrepræsentanter som eksterne oplægsholdere, ligesom der arrangeres erhvervsdag i starten af året for alle afgangselever. Rol lemodeller inddrages i størst muligt omfang i den daglige undervisning via gæstelærere, virk somhedsbesøg, dekoration i skoleområdets butikker og lignende tiltag. 9

10 Merkantil har foreløbigt optaget 3 videos med tidligere elever for at vise de potentielle og nuvæ rende elever, hvad det merkantile grundforlob kan bruges til (ung butikschef - dekoratør med stort ansvar - serviceokonom efter endt administratjonsuddannelse hos Vesthimmerlands Kommune), og har planer om at optage flere videos. Mad til mennesker afholder temaeftermiddage, hvor virksomhedsrollemodellen bliver inddraget i form af foredrag/besøg af fagfolk/virksomheder. Eleverne skal, sammen med faglæreren, på virksomhedsbesøg, hvilket er meget givtig for alle parter. Mad til mennesker holder 4 praktik værtmøder og dialogmøder. Eleverne skal i I uges praktik i ønskede brancher beslægtede bran cher. Hovedforløbseleverne møder rollemodeller hver dag i deres praktikperioder. Herudover arran geres der, via skolehjemmet, virksomhedsbesøg og foredragsaftener. Praktikcenter Aars styrker samarbejdet afdelingerne imellem, ved at afholde møder, hvor prak tikmedarbejdere fra alle skolens afdelinger mødes og udveksler erfaringer med hinanden. Der udarbejdes fælles retningslinjer for det praktikpladsopsøgende arbejde, hvor det giver mening, for at sikre kvaliteten. For at sikre, at delmålene for skolepraktikuddannelsen opnås, er der udarbejdet skemaer, der beskriver arbejdsopgaverne, som eleverne bør arbejde med mellem hovedforløbene. På den måde har eleven og deres praktikvirksomhed, mere fokus på hvilke delmål der ligger for uddan nelsen. For skolepraktikanterne er der lavet en tilfredshedsundersøgelse, der klarlægger deres oplevelse af at være i skolepraktik. De elever, der er i VFU, har skolen tæt kontakt til i hele forløbet, lige som kontakten til virksomheden også er i centrum for at følge forløbet virksomheden og eleven imellem. Når en elev er i VFU kan lederen og eleven i fællesskab gennemgå hvilke opgaver, ele ven bør arbejde med i den periode, eleven er i virksomheden Dokumentation og evaluering Ministeriet lægger stor vægt på skolernes dokumentation af arbejdet med de obligatoriske kvalitetsinitia tiver, som beskrevet ovenfor, herunder en beskrivelse af, hvordan og med hvilket tidsperspektiv - skolen vil måle effekten i forhold til elevernes præstationer og fastholdelse, herunder evt, elevernes til fredshed: Hvordan vil skolen dokumentere, at arbejdet med det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag har en effekt på elevernes præstationer og fastholdelse, herunder evt, elevernes tilfredshed? Via afrapportering af skolens Mål & Strategier, den årlige elevtrivselsundersøgelse samt statistik som bilag til skolens årsrapport. Hvordan vil skolen dokumentere, at arbejdet med styrket differentiering har en effekt på elevernes præstationer og fastholdelse, herunder evt, elevernes tilfredshed? Via afrapportering af skolens Mål & Strategier, den årlige elevtrivselsundersøgelse samt statistik som bilag til skolens årsrapport.

11 Hvordan vil skolen dokumentere, at arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel har en effekt på elevernes præstationer og fastholdelse, herunder evt elever nes tilfredshed? Via afrapportering af skolens Mål & Strategier, den årlige elevtrivselsundersogelse samt statistik som bilag til skolens årsrapport. Hvordan inddrages alle medarbejdere og bestyrelsen i arbejdet med 4.1? Gennem formaliserede procedurer (beskrevet i kvalitetsarbejdet) af især skolens Mal & strategi er med tilhørende arlige handlingsplaner Styrkelse af det praktilcpladsopsøgende arbejde Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevalue ring udarbejder en opfoigningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tids plan for opfolgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfolgningsplan skal indeholde en plan for sko lens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Tabel 4.1. Skolens mål for in åelse af uddannelsesaftaler antal aftaler 2011 fakt. J 2012 fakt. I 2013 mål 2014må1 Ordinære uddannelsesaftaler Kombinatjonsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i prak tik (antal elever) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2011 fakt fakt mål 2014 mal Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2011 fakt fakt mal 2014 mål Antal godkendte virksomhe der ~ elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomhe I det omfang, skolen har registreret dette. 11

12 der I2~ ~ elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomhe der ~ elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomhe der uden elever, som skolen har besøgt Antal ilçk~-godkendte virk somheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikkg-godkendte virk somheder, som skolen har besøgt Hvor mange ressourcer har skolen afsat til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eiler løn kroner)? 957 arbejdstimer, ekskl. evt. AER midler som vi endnu ikke ved om vi får bevilget. Hvordan har skolen tilrettelagt sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikkebesatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Praktikkonsulenterne bruger i vid udstrækning Her kan de se om en virksom hed har elever og hvornår den næste aftale udløber, og hvor mange de er godkendt til. Nar en praktikaftale er ved at udløbe, kontakter skolen virksomheden, for at sikre at der er en ny aftale på vej. De virksomheder, der er godkendte og ingen elever har, kontaktes, for at klarlægge hvorfor de ikke har en elev. Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regi onernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Praktikkonsulenterne holder ERFA-niøder med konsulenterne fra andre erhvervsskoler. De enkelte afdelinger har samlet deres lokale uddannelses udvalg flere gange om året. En gang om året, er alle de lokaleuddannelsesudvalg samlet i et fælles møde, hvor man drøfter de om råder, som er fælles udfordringer uanset branche. Skolen har samarbejdet med Region Nordjyllands Vækstforum om tilvejebringelse af flere praktikplad ser samt Vesthimmerlands Kommunes lokale beskæftigelsesråd, for blot at nævne nogle eksempler. Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Praktikcenter Aars indkalder skolens praktikkonsulenter til fællesmøder for at konsulenterne kan drage fordel af hinandens erfaringer. Det praktikpladsopsogende arbejde kordineres, sa der besøges så mange virksomheder som muligt Sammenhæng til skolens samlede kvalitetsarbejde Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevalue ring udarbejder en opfolgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mal, strategier og tids plan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en handlings plan for øget gennemførelse af uddannelserne.

13 asaplaqstpaw ajp ataajoaw mos sauqds2uqpunj a2qsb apuaioq~g paw 4a12a3tps 29 lyn suaiojs SæST ;t (ppraqsts~aiqt~q paaqsaaj sasnpa~osd apasasqnuso; mauuarj -qesj paw ap~aqsu apajwus suajo~s! aspw;wauua2 ia2ø paui ap$aqs? suaio~s i~2pu~ ~~9~JOAH