Beskæftigelsesplan Jobcenter Lollands beskæftigelsesmæssige udfordringer, mål og strategier

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Lollands beskæftigelsesmæssige udfordringer, mål og strategier August

2 Indhold 1.0 Indledning Lolland Kommunes vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Lolland Kommunes demografiske udfordring Udviklingen på arbejdsmarkedet i Lolland Kommune Erhvervslivets behov for arbejdskraft i årene fremover Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Langtidsledige Femern Bælt og øvrige infrastruktur- og anlægsprojekter Beskæftigelsesministerens vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen Strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Lolland Byråds investeringsstrategi for Strategi for at flere unge skal have en uddannelse Strategi for at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Strategi for at bekæmpe langtidsledigheden Strategi for at styrke indsatsen for et bedre match mellem arbejdsløse og virksomhederne Strategi for formidling af arbejdskraft Strategi for oprettelse af Femern Agency Andre beskæftigelsespolitiske interessenter Samarbejdet om det ordinære arbejdsmarked Samarbejdet om unge og uddannelse Samarbejdet om ikke-jobklare borgere Samarbejdet om de syge Samarbejde med erhvervs- og bosætningsområdet Det generelle samarbejde Budget for beskæftigelsesindsatsen 29 2

3 1.0 Indledning I løbet af 2016 forventes byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen at blive indledt med anlæggelse af arbejdshavn og betonelementfabrik ved Rødbyhavn. Lolland Kommune har igennem flere år forberedt sig på det store træk på arbejdsmarkedet, som igangsættelsen af Femern Bælt-byggeriet og de øvrige store regionale infrastruktur- og anlægsprojekter vil resultere i. Derfor har Lolland Kommune i samarbejde med Guldborgsund Kommune, CELF og LO Lolland-Falster oprettet Femern Agency, der er tænkt som one point of contact for konsortier og entreprenører på projektet. Femern Agency er planlagt som en entydig indgang for henvendelser om arbejdskraft til infrastrukturprojekterne på Lolland- Falster og Sydsjælland samt at kunne rådgive om danske arbejdsmarkedsforhold. Den lokale arbejdskraft forventes at komme i spil både i forhold til byggeri og tunnelelementproduktion samt til den indirekte beskæftigelse hos underleverandører og servicebranchen og særligt i forhold til den afledte beskæftigelse, der vil opstå indenfor dagligvare-, service-, underholdnings- og turismeområde for at servicere de mange beskæftigede på Femern Bæltbyggeriet. Lolland Byråd har i forbindelse med budgetforlig 2015 besluttet, at der skal iværksættes en investeringsstrategi på arbejdsmarkedsområdet med det formål, at forøge de svage uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtageres muligheder for at få gavn af de kommende års store infrastrukturprojekter. Strategiens formål er at øge de aktivitetsparate ydelsesmodtagere over 30 år muligheder for at komme i beskæftigelse i forhold til særligt den afledte beskæftigelse. Påbegyndelsen af Femern Bælt-byggeriet og de øvrige infrastruktur- og anlægsprojekter vil resultere i en situation med stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, hvor de lokale virksomheder formentlig vil få vanskeligt ved at rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at flere af Lolland Kommunes unge tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er ligeledes vigtigt, at de unge, der ikke ved egen hjælp kan påbegynde eller få afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, får den nødvendige hjælp der til. Det er Arbejdsmarkedsudvalgets opfattelse, at de strategier og tiltag, som Jobcentret beskriver i Beskæftigelsesplanen for 2016, vil kunne medvirke til, at flere ledige vil blive bedre kvalificerede til enten at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er Arbejdsmarkedsudvalgets ønske, at så mange af Lolland Kommunes borgere som muligt, får mulighed for at være selvforsørgende og blive inkluderet i et socialt arbejdsfællesskab på arbejdsmarkedet. Vibeke Grave Formand for Arbejdsmarkedsudvalget 3

4 2.0 Lolland Kommunes vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Jobcenter Lolland kan identificere en lang række af Lolland Kommunes beskæftigelsespolitiske udfordringer for 2016 og årene fremover. Udfordringer, der alle har stor betydning for borgernes mulighed for at være selvforsørgende og derved for at kunne bidrage til fællesskabet, samt for Kommunens erhvervs- og beskæftigelsesniveau og den økonomiske situation i de kommende år. Lolland Kommunes største udfordring er Kommunens faldende befolkning og den store andel af borgere, der modtager offentlige forsørgelsesydelser. Ydelsesmodtagere i Lolland Kommune Antal fuldtidspersoner Fra 2013 til 2014 faldt befolkningen mellem 16 og 66 år med 778 personer, svarende til et fald på 2,9 %, mens antallet af offentligt forsørgede personer faldt med 846, svarende til et fald på 6 %. Derved faldt antallet af offentligt forsørgede personer mellem 16 og 66 år fra 2013 til 2014 med 3,1 % -point mere end faldet i befolkningen. Det procentuelle fald i antallet offentligt forsørgede personer fra 2013 til 2014 ligger stort set på samme niveau som i årene inden finanskrisen. Som dengang er faldet størst for A-dagpengemodtagerne. Antallet af førtidspensionsmodtagere faldt i perioden med 176 fuldtidspersoner, mens antallet af ressourceforløb og fleksjob steg med i alt 122 fuldtidspersoner og antallet af ledighedsydelsesmodtagere faldt med 47 fuldtidspersoner. A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse. 67 Kontanthjælp Uddannelseshjælp. 397 Revalidering Forrevalidering 3 4 Sygedagpenge Jobafklaringsforløb.. Ressourceforløb 5 52 Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Ydelsesgrupper i alt Tabel 1: Jobindsats.dk Til trods for den positive udvikling fra 2013 til 2014 er Lolland Kommune fortsat landets mest udfordrede Kommune. Ved udgangen af 2014 modtog 27 % af Kommunens befolkning mellem 16 og 66 år en offentlig forsørgelsesydelse, hvilket er et fald på 2 % -point fra december 2012 til december Kommunen er ikke blot den af landets Kommuner, der har den største andel af befolkningen mellem år, der modtager førtidspension; men Kommunen hører også til blandt de mest udfordrede Kommuner i forhold til den store andel af kontanthjælpsmodtagere og i lidt mindre grad uddannelseshjælpsmodtagere. Dertil kommer, at omkring to tredjedele af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagerne enten har sociale-, psykiske- eller misbrugsproblemer og derfor ikke umiddelbart kan forventes at komme i uddannelse eller beskæftigelse på den korte bane. 4

5 2.1 Lolland Kommunes demografiske udfordring Den 1. januar 2015 var der borgere i Lolland Kommune. Heraf var borgere i den arbejdsduelige alder mellem år. Fra 2011 til 2015 faldt Kommunens indbyggertal med personer, heraf var størstedelen, personer, mellem år. Den aldersgruppe, der havde det største fald, var de 30 til 45-årige, der faldt med personer, mens aldersgruppen fra år steg med 821 personer. Det må antages, at mange velfungerende årige borgere er fraflyttet Kommunen i perioden for at søge nye udfordringer og beskæftigelse i andre dele af landet. Lolland Kommune har i flere år haft underskud af unge borgere både på grund af små ungdomsårgange men også på grund af en fortsat fraflytning af unge til landets større uddannelsesbyer. I 2015 var der 32 % færre unge, der var på vej ind på arbejdsmarkedet, end ældre, der var ved at forlade arbejdsmarkedet. I 2030 forventes forskellen at være nået op på 50 %. I 2030 forventer Danmarks Statistik, at Kommunens befolkning vil være faldet med 13,4 % fra de nuværende borgere til borgere. I årene efter den økonomiske krise, hvor der ikke blev efterspurgt arbejdskraft i sammen omfang som før krisen, har virksomhederne ikke mærket konsekvenserne af den mangel på unge, der rent faktisk er i Lolland Kommune. I de kommende år, når eftervirkningen af den økonomiske krise forventes at aftage helt og der kommer endnu mere gang i arbejdsmarkedet, vil de lokale virksomheder formentlig få sværere ved at erstatte de ansatte, der forlader arbejdsmarkedet. Derfor har Lolland Kommune fokus på at bringe flere aktivitetsparate borgere ind på arbejdsmarkedet for derigennem at øge arbejdsstyrken. Samtidig med at antallet af unge falder, stiger andelen af +65-årige i Kommunen. I januar 2015 udgjorde de ældre 27 % af befolkningen. Om tyve år vil de +65-åriges andel antagelig været steget med næsten 10 % -point til 36,5 % af befolkningen. Personer år år Figur 1: Forskellen i antallet på de, der forlader arbejdsmarkedet og de, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Folketal og befolkningsprognose. Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk 5

6 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Lolland Kommune Ultimo november 2013 havde Danmarks Statistik registreret arbejdssteder i Lolland Kommune med i alt hel- og deltidsbeskæftigede, heraf havde personer bopæl i Lolland Kommune. De enkelte virksomheder kan have arbejdssteder på flere forskellige adresser. 1 Fra ultimo november 2011 til ultimo november 2013 faldt antallet af job i Lolland Kommune med 647, svarende til et fald på 3,6 %. Faldet fordelte sig hovedsagelig på to områder: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med et fald på 277 job, samt Offentlig administration, undervisning og sundhed med et faldt på 266 job. I den samme periode faldt antallet af arbejdssteder i Kommunen med 98, svarende til fald på 4,2 %. Den væsentligste nedgang i antallet af arbejdssteder lå inden for områderne land-, skovbrug og fiskeri, handel og transport mv. samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Arbejdssteder og job ultimo november 2013 Offentlig administration, undervisning og sundhed Arbejdssteder Job Handel og transport mv Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Information og kommunikation Finansiering og forsikring Uoplyst aktivitet 3 28 Tabel 2: Arbejdssteder og job i Lolland Kommune ultimo november Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Jobcentret forventer, at Kommunens faldende og aldrende befolkning på sigt vil komme til at påvirke antallet af private virksomheder, idet en væsentlig del af Kommunens arbejdsgivere, ligesom arbejdsstyrken, bliver ældre og ældre. Derfor er der en risiko for, at arbejdsgivere, der når pensionsalderen, vælger at lukke deres virksomheder frem for at overdrage dem til næste generation. Denne tendens forstærkes allerede nu af befolkningsnedgangen i Kommunen. Nedgangen i antallet af arbejdssteder bl.a. inden for handel kan ikke alene tilskrives eftervirkningerne af den økonomiske krise, men skyldes også det faldende befolkningstal. Antallet af offentlige arbejdssteder fortrinsvis i virksomheden Lolland Kommune vil fortsætte med at falde, efterhånden som indbyggertallet falder og effekterne af de nationale digitaliseringsstrategier slår igennem. Hvis mange virksomheder vælger at lukke både som følge af det faldende befolkningstal og befolkningens stigende gennemsnitsalder og de dermed forbundne problemer med at få erstattet de ansatte, der går på pension, bliver det endnu vanskeligere at skaffe beskæftigelse og virksomhedsrettede tilbud til Kommunens ledige og til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 1 Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer og/eller tjenesteydelser. 6

7 2.3 Erhvervslivets behov for arbejdskraft i årene fremover I Danmarks Statistiks seneste opgørelse over hel- og deltidsbeskæftigede personer fra ultimo november 2013 var eller 59 % ud af Kommunens borgere mellem år i beskæftigelse. Næsten halvdelen (49 %) af de hel- og deltidsbeskæftigede i Lolland Kommune var ansat indenfor Sundheds- og socialvæsen, Handel og Industri. Det største beskæftigelsesområde var Sundheds- og socialvæsen med ansatte. Det næststørste område var Handel med beskæftigede, hvor 18 % af de beskæftigede var mellem 16 og 19 år, det må antages, at mange af de unge var deltidsansatte skoleelever og andre uddannelsessøgende. Industriområdet er på trods en massiv nedgang det tredjestørste beskæftigelsesområde i Lolland Kommune. Fra ultimo november 2011 til ultimo november 2013 faldt antallet af hel- og deltidsbeskæftigede i industrien fra personer til personer mellem 16 og 66 år svarende til et fald på 36 %. Opdeles arbejdslivet i tredjedele begynder den sidste tredjedel ved det fyldte 50. år. Det betyder, at andelen af beskæftigede over 50 år helst ikke må overstige 33 %, hvis virksomhederne skal undgå at komme i en situation, hvor det kan være vanskeligt at skaffe ny arbejdskraft, når seniorerne forlader arbejdsmarkedet. Ultimo november 2013 var 41 % af de hel- og deltidsbeskæftigede med bopæl i Kommunen mellem 50 og 66 år, 35 % var mellem 35 og 49 år, mens 24 % var mellem 16 og 34 år. I stedet for at se på andelen af beskæftigede årige, vil det give et mere retvisende billede ved at se på andelen af beskæftigede årige, idet mange af de unge, der fraflytter Kommunen efter de har afsluttet en gymnasial ungdomsuddannelse, har deltidsarbejde, mens de går i grundskolen eller på ungdomsuddannelsen. Ultimo november 2013 var 18 % af de hel- og deltidsbeskæftigede i med bopæl i Lolland Kommune mellem 20 og 34 år, hvilket var 6 % -point mindre end gruppen af årige. Derved er der reelt færre unge beskæftigede, der er klar til at tage over, når seniorerne forlader arbejdsmarkedet, og derved vil mange virksomheder være i risiko for ikke at kunne besætte ledige stillinger. Der er væsentlige forskelle mellem andelen af +50-årige i de forskellige brancher og konsekvenserne heraf: Land-, skovbrug og fiskeri vil alt andet lige ikke efterspørge så mange nye medarbejdere, som tabellen antyder. De driftsomlægninger og generationsskifter, der præger landbruget i disse år, vil betyde at mange enkeltmandsbrug vil blive opslugt af andre og større brug. Derved vil behovet for yngre arbejdskraft blive mindre. Antallet af ansatte i den offentlige administration vil blive reduceret på grund af det faldende befolkningstal samt på grund af de nationale digitaliseringsstrategier. Beskæftigede over 50 år med bopæl i Lolland Kommune Antal + 50 år Andel +50 år Andre serviceydelser mv % Transport % Offentlig administration, forsvar og politi % Undervisning % Landbrug, skovbrug og fiskeri % Social- og sundhedsvæsen % Rengøring og operationel service % Industri % Bygge og anlæg % Handel % Tabel 3: Andelen af +50-årige i de 10 brancher med flest beskæftigede i Lolland Kommune ultimo november Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk og egne beregninger Til trods for disse justeringer må det fortsat forventes, at såvel private som offentlige virksomheder indenfor en begrænset årrække vil være i risiko for ikke at kunne erstatte deres ældre medarbejdere i takt med at disse forlader arbejdsmarkedet. 7

8 2.4 Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Lolland Kommune har en stabil andel af unge mellem 17 og 29 år, der er i gang med en uddannelse, der ligger ud over grundskolen. Som det fremgår af tabel 2 aftager uddannelsesaktiviteten med alderen. I perioden 2010 til 2014 var stort set den samme andel unge (gennemsnitligt 39 %) i gang med en uddannelse pr.1. oktober. Kommunens unge afslutter normalt grundskolen, når de er 15 til 16 år gamle. Hovedparten af de unge påbegynder derefter en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse herunder et grundforløb på CELF. (se figur 2). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år Figur 2: Unge årige med en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2013 og Danmarks Statistik Statistikbanken og egne beregninger. 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år Fra oktober 2013 til oktober 2014 faldt andelen af årige, der var i gang med en uddannelse. I oktober 2013 var 76 % af de årige under uddannelse, mens andelen var faldet med 5 % -point til 71 % i oktober Hovedparten af de unge, der har taget en gymnasial ungdomsuddannelse, fraflytter efterfølgende Kommunen for at videreuddanne sig i en af landets større uddannelsesbyer (se figur 3). Derved bliver antallet af unge i Kommunen væsentlig reduceret, og kun få af de unge vender tilbage efter endt uddannelse. Eksempel: I januar 2010 var der årige i Kommunen. 5 år senere i januar 2015 var der på trods af en vis tilflytning (se figur 3) kun årige i Kommunen. Personer år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år Tilflytning Fraflytning Figur 3: åriges til- og fraflytninger i Lolland Kommune i 2014 Danmarks Statistik Statistikbanken. De mange unge, der vælger en erhvervsuddannelse, kan efter grundforløbet have vanskeligt ved at finde en elev- / læreplads. Hvis virksomhederne ikke kan finde beskæftigelse til de unge, vil de ikke være i stand til at fuldføre deres uddannelse. I årene efter den økonomiske krise har virksomhederne ofte haft for få ordre til at tage nye elever/lærlinge. Den sidste del af en ungdomsårgang, der først sent i livet eller aldrig får en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal ofte have hjælp og støtte både til at påbegynde og til at gennemføre en uddannelse. 8

9 Lolland Kommune har stadig en meget stor andel af herboende unge under 30 år, flere unge kvinder end unge mænd, der kun har afsluttet grundskolen eller en gymnasial uddannelse og derfor er ufaglærte. Mange unge får afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de er fyldt 30 år, men mere end en tredjedel af de 29-årige i Kommunen (35 % af mændene og 38 % af kvinderne) havde i 2014 fortsat ingen registreret uddannelse ud over grundskolen. De 29-åriges højeste fuldførte uddannelse i Lolland Kommune 2014 Mænd Kvinder GRUNDSKOLE 35 % 38 % ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 4 % 6 % ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER 1 % 3 % ERHVERVSUDDANNELSER 57 % 33 % KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 0 % 2 % MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 2 % 17 % BACHELOR 1 % 0 % LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 1 % 1 % FORSKERUDDANNELSER 0 % 0 % I ALT 100 % 100 % Tabel 4: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk og egne beregninger Det er vigtigt at bemærke, at de gymnasiale uddannelser er studieforberedende og ikke erhvervskompetencegivende. Derfor deler de unge, der efter gymnasiet (STX, HTX, HHX og HF) ikke påbegynder en videregående erhvervskompetencegivende uddannelse, i høj grad vilkår med de øvrige ufaglærte unge i Kommunen. De unge, der kommer på offentlig forsørgelse allerede som 18-årige, er i stor risiko for at blive langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. De kommer i langt mindre grad end andre unge i uddannelse og job. I 2013 modtog næsten halvdelen af de unge i Lolland Kommune, der modtog kontanthjælp som 18-årige, fortsat uddannelseshjælp som 23-årige. 2 Rambøll har i november 2014 udarbejdet en analyse for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der beskriver under 30-årige ufaglærte lediges bevægelser mellem ledighed, uddannelse og selvforsørgelse over 1½ år fra oktober 2012 til maj Analysen opgør fordelingen mellem selvforsørgelse, offentlig forsørgelse og uddannelse i de 17 kommuner i Region Sjælland. 3 Ud af de 495 ufaglærte ledige under 30 år i Lolland 70,0% Kommune, der indgik i analysen i oktober 2012, var 60,0% 17,9 % selvforsørgende i maj 2014, 60,2 % var 50,0% fortsat på offentlig forsørgelse og 21,8 % var i 40,0% uddannelse. Sammenlignes udviklingen i Lolland 30,0% Kommune med den gennemsnitlige udvikling i de 17 20,0% kommuner i Region Sjælland, var selvforsørgelsesgraden efter 1½ år 4,1 % -point lavere i Lolland 10,0% Kommune. Andelen af unge, der fortsat modtog 0,0% offentlig forsørgelse efter 1½ år, var 0,2 % -point lavere i Lolland Kommune. Lolland Kommune Andelen af unge i Region Sjælland, der efter 1½ år var i uddannelse, lå i maj 2014 på 16,9 %. I Lolland Kommune var andelen af unge i uddannelse 21,8 %, hvilket var 4,9 % -point højere end gennemsnittet i Region Sjælland. Selvforsørget Off. Forsørget Uddannelse Region Sjælland Figur 4: Status på Unge ufaglærte, der blev ledige i oktober 2012 pr. maj Rambøll. Unge uden uddannelse, november Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 5, april Rambøll, Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. November

10 Rambøll har tidligere udarbejdet den samme flowanalyse for perioden oktober 2011 til maj Sammenlignes Rambølls første analyse med den anden, så steg andelen af selvforsørgede i Lolland Kommune med 2,9 % -point, andelen af unge i uddannelse steg med 7,3 % -point, mens andelen af unge, der modtog offentlig forsørgelse faldt med 10,2 % -point. Rambølls analyser viser, at Jobcenter Lollands nyorganisering af ungeindsatsen og indførelse af fastholdelsesmentorer, har medført, at flere af Kommunens ufaglærte unge ledige, end tidligere, er blevet selvforsørgende eller har påbegyndt en uddannelse. Derudover har Lolland Kommune en større andel af ufaglærte unge ledige, der har påbegyndt en uddannelse end gennemsnittet i Region Sjælland. Arbejdsmarkedet har igennem mange år bevæget sig i en retning, hvor efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft bliver stadig mindre. De unge, der ikke tager en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil i fremtiden få vanskeligt ved at finde varigt fodfæste på et arbejdsmarked, der bliver stadig mere specialiseret. 2.5 Langvarige modtagere af offentlige forsørgelsesydelser Lolland Kommune havde i januar 2015 ikke alene den største andel (12,7 %) af befolkningen mellem 16 og 66 år, der modtog førtidspension i forhold til resten af landet, men Kommunen havde også et stort antal borgere, der var i fare for at miste kontakten til arbejdsmarkedet og derved være i risiko for at ende på førtidspension. Jo længere tid borgerne er væk fra arbejdsmarkedet, jo vanskeligere er det for dem at vende tilbage. De borgere, der potentielt kan ende på førtidspension, er personer, der har modtaget ledighedsydelse og sygedagpenge i mere end 26 uger, samt aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der har modtaget ydelsen i mere end 52 uger. I januar 2015 havde 69 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, svarende til 581 personer, modtaget ydelsen i over 52 uger, hvilket er en stigning på 3 % -point i forhold til januar året før. Til sammenligning havde kun 39 % af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, svarende til 143 personer, modtaget ydelsen i over 52 uger, hvilket også var en stigning (16 % -point) i forhold til januar året før. Andel forløb fordelt på varighed på ydelsen Hovedparten af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed i form af sociale-, psykiske- eller misbrugsproblemer og kan ikke hjælpes i beskæftigelse uden en forudgående indsats. Derfor er deres forløb på ydelsen længere end de jobparate, der burde kunne komme i beskæftigelse uden en forudgående tværfaglig indsats. I januar 2015 havde 174 personer eller 30 % modtaget sygedagpenge i mere end 26 uger. I januar året før var antallet 189 personer eller 34 %. 77 personer eller 60 % havde modtaget ledighedsydelse i mere end 26 uger i januar I januar 2014 var antallet 112 personer svarende til 59 %. Mange borgere, der har længerevarende forløb f.eks. på ledighedsydelse, uddannelses- og kontanthjælp (aktivitetsparat) og sygedagpenge har ofte et betydeligt længere sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse, hvor de har skiftet mellem flere forskellige forsørgelsesydelser uger uger Over 52 uger Uddannelseshjælp - aktivitetsparat 26 % 16 % 57 % Kontanthjælp - aktivitetsparat 17 % 15 % 69 % Sygedagpenge 70 % 15 % 15 % Ledighedsydelse 41 % 22 % 38 % Tabel 5: Lolland Kommune januar Jobindsats.dk og egne beregninger. 10

11 I Lolland Kommune, som i resten af landet, har indvandrere med ikke-vestlig baggrund en større risiko for at blive langvarige modtagere af offentlige forsørgelsesydelser end personer med dansk oprindelse. I januar 2015 havde 14 % af Kommunens 955 borgere med ikke-vestlige baggrund mellem 30 og 66 år modtaget kontanthjælp (aktivitetsparat) i over et år, mens kun 2,3 % af Kommunens borgere med dansk oprindelse mellem 30 og 66 år havde modtaget samme ydelse i over et år. Hvis de enkelte borgere uanset etnicitet ikke kan hjælpes til en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, kan de hjælpes til en tilknytning til det rummelige arbejdsmarked gennem fleksjob, så det forhindres, at de havner på førtidspension. I 2014 oprettede Jobcenter Lolland 225 nye fleksjobforløb, hvilket var en forøgelse på 38 % i forhold til Fra januar 2014 til januar 2015 faldt det samlede antal førtidspensionsmodtagere med 124 personer. I perioden blev der påbegyndt 245 førtidspensionsforløb og afsluttet 379 førtidspensionsforløb i Lolland Kommune. Til trods for, at der blev påbegyndt førtidspensionsforløb i perioden januar til januar 2015, havde Lolland Kommune kun tilkendt førtidspension til 110 borgere i samme periode. Selv om antallet af forløb ikke helt kan sammenlignes med antallet af borgere, så viser antallet af påbegyndte forløb i forhold til antallet af tilkendte pensioner, at Kommunen har haft en markant tilflytning af førtidspensionsmodtagere fra andre kommuner. Figur 5. Udviklingen i antallet af førtidspensionsmodtagere fra jan til jan Jobindsats.dk. Den kommune, der har tilkendt en borger førtidspension, skal betale ydelsen i de første 6 år efter tilkendelsen uanset, om borgeren fortsat er bosat i kommunen. Derefter skal bopælskommunen betale ydelsen. Lolland Kommune skal derved afholde udgiften til de tilflyttende førtidspensionsmodtagere senest 6 år efter tilflytning til Kommunen. Personer Jan 2011 Jan 2012 Jan 2013 Jan 2014 Jan

12 2.6 Langtidsledige Antallet af langtidsledige A-dagpenge- og jobklare kontanthjælpsmodtagere steg kraftigt i årene efter den økonomiske krise. Med indførelse af den 2 årige dagpengeperiode ved årsskiftet faldt antallet af langtidsledige A-dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere næsten steg tilsvarende. Fra januar til december 2014 faldt antallet af langtidsledige A-dagpengemodtagere med 50 personer svarende til 25,9 % og antallet af langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere faldt med 89 personer svarende til 26,3 %. Derved faldt det samlede antal langtidsledige med 139 personer eller 26,1 % i løbet af Faldet skyldes primært, at der siden januar 2014 har været en større efterspørgsel efter arbejdskraft end det har været tilfældet i de forudgående år. Det må forventes, at udviklingen i langtidsledigheden for A-dagpengemodtagerne fortsat vil være nedadgående, idet langtidsledigheden normalt følger den almindelige ledighedsudvikling for A- dagpengemodtagerne, der i december 2014 lå på det laveste niveau siden årsskiftet Personer A-dagpenge Kontanthjælp (jobparat) Figur 6: Jan dec A-dagpenge- og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige 80 % af det seneste år. Jobindsats.dk Det må ligeledes forventes, at udviklingen i langtidsledigheden for jobparate kontanthjælpsmodtagere forsætter den nedadgående tendens i de kommende år, ligesom den har været nedadgående det seneste års tid. I 2014 har antallet af ledige jobparate kontanthjælpsmodtagere været nogenlunde stabilt; men i takt med at efterspørgselen efter arbejdskraft forventes at stige i de kommende år, forventes det, at også antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere vil falde. I de kommende år vil arbejdsmarkedet i Lolland Kommune komme under pres både på grund af den demografiske udvikling, men også på grund af den forventede store efterspørgsel efter lokal arbejdskraft bl.a. til etableringen af Femern Bælt-forbindelsen. Efterspørgselen vil alt andet lige være medvirkende til, at såvel antallet af A-dagpengemodtagere som jobparate kontanthjælpsmodtagere vil falde. 12

13 2.7 Femern Bælt og øvrige infrastruktur- og anlægsprojekter I de kommende mange år frem vil arbejdsmarkedet i Region Sjælland være præget af store infrastruktur- og anlægsprojekter og Lolland Kommune kommer til at være hjemsted for det største infrastrukturprojekt i Nordeuropa Femern Bælt-forbindelsen. Konsulentfirmaet Copenhagen Economics vurderede i rapporten Beskæftigelseseffekter af Femern Bælt byggeriet til Femern A/S fra juni 2013, at 77 % af anlægsbudgettet til Femern Bæltforbindelsen forventedes anvendt i den danske økonomi. Copenhagen Economics vurderede, at dette ville give en samlet direkte og indirekte beskæftigelseseffekt i Danmark på i Beskæftigelseseffekter af Femern Bælt-forbindelsen fra 2008 til 2021 Årsværk Danmark Tyskland Andre lande Samlet* Direkte Indirekte Direkte og indirekte Inducerede I alt Tabel 7: Opgørelse af samlet antal årsværk over hele perioden , inkl. øvrige lande. Copenhagen Economics juni 2013 alt årsværk i hele projektperioden, når både den direkte beskæftigelse hos konsortierne og den indirekte beskæftigelse hos samtlige underleverandører i Danmark blev inddraget. Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov vurderede efterfølgende i december 2013 det direkte arbejdskraftsbehov for både Femern Bælt-forbindelsen og den nye Storstrømsbro til at være ca årsværk i hele byggeperioden (mellem og årsværk til Femern Bælt-forbindelsen og ca årsværk til Storstrømsbroen) 4. COWI har i foråret 2015 opdateret Ekspertudvalgets rapport fra december 2013 for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Rapporten omhandler de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i , herunder Femern Bæltforbindelsen og den nye Storstrømsbro. 5 Rapporten, der er skrevet inden Folketinget d. 28. april 2015 vedtog anlægsloven, forudsætter, at byggeriet af såvel Femern Bælt-forbindelsen som den nye Storstrømsbro vil være afsluttet i I august 2015 anses det mest sandsynligt, at arbejdet på Femern Bælt-forbindelsen først påbegyndes i løbet af 2016 og afsluttes i COWI vurderer i rapporten det samlede direkte arbejdskraftbehov på dansk side for bygge- og anlægsarbejdskraft til tunnel- og broprojekterne til ca årsværk, hvilket er en stigning på 700 årsværk i forhold til Ekspertudvalgets skøn. COWI fremhæver endvidere, at etableringen af Femern Bælt-forbindelsen og Storstrømsbroen vil kræve et stort antal ufaglærte (til tunnelelementproduktion) og struktører. 66 % af det samlede arbejdskraftbehov til tunnel og bro projekterne forventes at ville ligge inden for det ufaglærte- og struktørområdet. Samtidig fremhæver COWI, at Femern Bælt vil være et af de projekter, hvor udenlandsk arbejdskraft vil kunne spille en større rolle bl.a. i forbindelse med fremstilling af betonelementer. I forbindelse med vedtagelsen af anlægsloven har Folketingen ønsket en fornyet vurdering af den samlede økonomi i projektet. Vurderingen forventes at kunne få indflydelse på såvel byggeperiodens længde som arbejdskraftsbehovet. Derved er det i august 2015 blevet 4 Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige. Maj COWI. De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i Opdatering af tallene i Ekspertudvalgets rapport: "Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige". Maj

14 vanskeligere at vurdere det direkte og indirekte arbejdskraftbehov til Femern Bæltforbindelsen og Storstrømsbroen. Den direkte beskæftigelse indeholder foruden anlægsarbejdet og tunnel-elementproduktionen også de opgaver, som skal gennemføres forud for selve anlægsarbejdet, eksempelvis foranalyser og projekteringsarbejde. Den indirekte beskæftigelse indeholder beskæftigelse uden for selv byggepladsen og tunnelelementproduktionen f.eks. indenfor udvinding af sand, grund og sten, stålproduktion samt beskæftigelse hos alle øvrige underleverandører i vidt forskellige brancher, som f.eks. vagt, catering og anden service. Copenhagen Economics vurderede i juli 2013 den inducerede eller afledte beskæftigelse til at være i alt årsværk. Den afledte beskæftigelse vil opstå som følge af de beskæftigedes (både direkte og indirekte) forbrug. Vurderingen er dog behæftet med betydelig usikkerhed, idet den bl.a. er udarbejdet på baggrund af et gennemsnitligt forbrugsomfang og forbrugsmønster fra tilsvarende byggeprojekter i Danmark. Der er f.eks. ikke taget højde for, at de ansattes nationalitet eller nationaliteten af de konsortier, der skal udføre arbejdet på tunnelforbindelsen, kan resultere i et anderledes forbrugsomfang og forbrugsmønster. Selv om det på forhånd er vanskeligt at forudsige inden for hvilke specifikke brancher, den inducerede eller afledte beskæftigelse vil opstå, vurderes den samlede afledte beskæftigelseseffekt i inden for handel- og serviceområdet at blive betragtelig. Der må derfor forventes en stor efterspørgsel efter lokal og regional arbejdskraft til dette område, specielt i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner, samt Langeland. Det må forventes, at etableringen af Femern Bælt Forbindelsen vil medføre et øget erhvervsog beskæftigelsesniveau i hele anlægsperioden. Lolland Kommune har derved fået en unik chance for at få bragt ledige jobklare borgere i beskæftigelse. I december 2014 var der i Lolland Kommune 701 fuldtids A-dagpengemodtagere mod 832 året før og 375 jobparate fuldtids kontanthjælpsmodtagere mod 474 året før. Den væsentlige nedgang i antallet af jobparate ledige det seneste år, viser hvor sårbart arbejdsmarkedet i Kommunen er. Når først efterspørgslen efter arbejdskraft og i særdeleshed efter kvalificeret arbejdskraft bliver kraftigt øget under anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen, den nye Storstrømsbro samt de øvrige infrastruktur- og anlægs-projekter på Lolland-Falster og Sydsjælland, vil de eksisterende virksomheder i Kommunen få vanskeligt ved at få den kvalificerede lokale arbejdskraft, som de efterspørger. En stor del af de direkte, indirekte og afledte job i forbindelse de mange infrastruktur- og anlægs-projekter vil befinde sig indenfor det ufaglærte område. Tages der udgangspunkt i Lolland Kommunes generelle uddannelses- og beskæftigelsesniveau, vil en del af denne type job antagelig kunne besættes med lokal arbejdskraft. Lolland Kommunes rammevilkår for erhvervs- og beskæftigelsesområdet kan blive ændret markant ved åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. På grund af den korte afstand til Tyskland får Lolland Kommune mulighed for at tiltrække virksomheder, der beskæftiger sig med det tyske marked. Det kræver dog, at virksomhederne kan få adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det nødvendigt, at Lolland Kommune målrettet arbejder på at sikre, at så mange af Kommunens unge som muligt tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samtidig skal der ske en generel udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, således at Lolland Kommune kan tilbyde virksomhederne den nødvendige og velkvalificeret arbejdskraft. Det vil i den forbindelse være mindre væsentligt hvilke brancher, der bliver uddannet og opkvalificeret til. De store årganges afgang fra arbejdsmarkedet vil antagelig resultere i en stor efterspørgsel efter unge uddannede indenfor næsten alle fagområder. 14

15 3.0 Ministerens vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen 1. mål: Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. 2. mål: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydelig lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Der er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. 3. mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. 4. mål: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomhederne skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. 15

16 4.0 Strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4.1 Lolland Byråds investeringsstrategi I forbindelse med budgetforlig 2015 besluttede Lolland Byråd, at der skal iværksættes en investeringsstrategi på arbejdsmarkedsområdet fra 2015 til Strategien har til formål, at forøge de svage uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtageres muligheder for at få gavn af de kommende års store infrastrukturprojekter m.v., herunder Femern Bælt-forbindelsen og den nye Storstrømsbro. De over 29-årige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres muligheder for at komme i beskæftigelse skal forbedres, og de under 30-årige aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere muligheder for at komme i uddannelse skal ligeledes forbedres. Formålet med investeringsstrategien er fra 2015 til udgangen af 2018 at gøre 150 aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere over 29 år jobparate samt, 50 aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år uddannelsesparate. Heraf forventes 50 personer at blive selvforsørgende i Målgruppen omfatter ca. 800 personer over 30 år og ca. 200 personer under 30 år, som har fysiske, psykiske problemer eller har en kombination af begge diagnoser. Erfaringer fra Jobcenter Lolland og fra landets øvrige jobcentre viser, at målgruppen ikke selv er i stand til at komme videre uden en intensiveret indsats fra Jobcentret. For at gennemføre strategien har Jobcentret: Udvidet den hidtidige aktiveringsindsats for målgruppen med en betydelig mere håndholdt indsats, som kan bidrage til at imødegå de fysiske, psykiske og sociale udfordringer, som kendetegner gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Etableret nye tilbud til målgruppen, som indeholder screening og undervisningsforløb med fokus på at afdække den enkeltes drømme, udfordringer, kompetencer og muligheder og sammenholde dette med det lokale og regionale arbejdsmarkedets åbninger og muligheder. Iværksat en intensiv opfølgning på den enkelte borger i form af et intensiveret samtaleforløb med fokus på en målrettet plan for den enkelte borgers vej ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Intensiveret virksomhedskontakten over for målgruppen, for derigennem at træne personerne i forhold til arbejdsmarkedets behov Iværksat økonomisk rådgivning til målgruppen via aktiveringsindsatsen Iværksat tilbud om fysisk træning, rådgivning om sundhed og forebyggelses af misbrug. 16

17 4.2 Strategi for at flere unge skal have en uddannelse Jobcenter Lollands store fokus på de unges uddannelse er todelt. Den ene del handler om vigtigheden af at få gjort de unge uddannelsesparate og få dem til at påbegynde en ordinær uddannelse. Den anden del er at have fokus på de udfaldstruede unge og sikre sig, at de unge gennemfører den påbegyndte uddannelse. Lolland Kommune har arbejdet for det nationale mål, at 95 % af en ungdomsårgang skulle gennemføre en ungdomsuddannelse i Målet er ikke nået, så målsætningen er fortsat et vigtigt grundelement i 2016 for at sikre, at Kommunens unge har mulighederne for at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Lolland Kommunes Børne- og Ungepolitik er et af målene, at øge andelen af unge under 25 år, der er selvforsørgende. Lolland Byråd har ligeledes gennem målrettede bevillinger besluttet, at ingen ung under 30 år bør være uden arbejde eller ikke i uddannelse. For at opnå denne målsætning får alle unge ledige et individuelt tilpasset aktiverings- eller uddannelsestilbud. Jobcenter Lolland fortsat have et stort fokus på ungeindsatsen i Kommunen, herunder have stor bevågenhed på de mange unge under 30 år, der alene har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Jobcentret vil sikre en individuelt tilpasset helhedsorienteret og koordineret indsats, så de unge hurtigst muligt påbegynder en relevant erhvervskompetencegivende uddannelse eller bliver uddannelsesparate. Jobcentret vil i forbindelse med Byrådets investeringsstrategi have særligt fokus på at gøre svage aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere uddannelsesparate. Så de svage unge kan påbegynde uddannelse og efterfølgende komme i beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med de kommende års store infrastrukturprojekter. Jobcenter Lolland vil fortsat sikre, at de unge uddannelseshjælpsmodtagere, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse som følge af Jobcenterets uddannelsespålæg, får den nødvendige mentorstøtte til at gennemføre deres påbegyndte uddannelser via Jobcentrets fastholdelsesmentorer. Fastholdelsesmentorerne arbejder tæt sammen med erhvervsskolen CELF og de øvrige uddannelsesinstitutioner. For at undgå, at de unge uddannelseshjælpsmodtagere føler sig stigmatiserede i forhold til andre unge, har Jobcentret som udgangspunkt valgt at vurdere alle unge som uddannelsesparate ved henvendelse i Jobcentret. Jobcentret vil sikre, at unge, der efterfølgende viser sig ikke at være uddannelsesparate, får en tværfaglig indsats, så de på sigt kan gøres uddannelsesparate. Derudover har Jobcentret i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne udviklet tilbud til de unge, der mangler de grundlæggende forudsætninger for at kunne påbegynde en uddannelse, samt tilbud, der giver unge, der er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal påbegynde, mulighed for at afprøve forskellige uddannelsesretninger for derved at øge sandsynligheden for, at de unge vælger rigtigt og gennemfører uddannelsen. For at optimere ungeindsatsen og sikre sammenhæng med det eksisterende uddannelsesmiljø på Campus Nakskov er Jobcenter Lollands aktiviteter for unge under 30 år samlet på Campus. Det er vigtigt, at de unge oplever en stor grad af tilgængelighed og synlighed, de møder ind i et åbent miljø, og at de med det samme bliver mødt med et fokus på deres uddannelsesmuligheder. 17

18 Jobcentret vil arbejde tæt sammen med alle aktører i ungeindsatsen for at få de bedste muligheder for at skabe et solidt grundlag for den vigtige vidensdeling og ideudveksling mellem Jobcentret og uddannelsesinstitutionerne. Derved sikres det bedst mulige grundlag for, at de unge kan træffe et kvalificeret, solidt og holdbart valg af uddannelse ud fra deres individuelle kompetencer og med perspektiver for beskæftigelse efter endt uddannelse. Samtidig skal der være fokus på at skabe rammer for unge med særlige udfordringer, så de derved får de bedst mulige betingelser for at påbegynde og blive fastholdt i uddannelse. Ungeindsatsen er en naturlig integreret del af Campus-området, hvilket er et strategisk vigtigt redskab i indsatsen. Det centrale i indsatsen for de under 30-årige er også fremover uddannelse og brobygning til uddannelse. Jobcenter Lolland fortsætter i 2016 det tætte samarbejde med Lolland Kommunes Skole-, Børne og Ungeområder, UU Lolland-Falster og Lolland Produktionsskole for at sikre, at de unge fortsat vil være i uddannelse, efter de har afsluttet grundskolen. For at gennemføre strategien, vil Jobcentret prioritere nedenstående: En tværsektoriel og intensiveret formidling af information om realistiske uddannelsesmuligheder til de unge, som har beskæftigelsesmæssige perspektiver og fokus på fremtidige jobåbninger. Derudover skal der være fokus på at skabe holdningsændringer hos de unge, der kan medvirke til at øge deres viden, motivation og lyst til en fremtidig plads på arbejdsmarkedet. Gennem et tættere samarbejde med virksomhederne skal de unge oplyses om relevante uddannelser og jobåbninger, samt hvad det betyder at have et arbejde. Et tættere samarbejde med virksomhederne vil kunne styrke brugen af afprøvnings-praktik i lokale virksomheder. Screeningsværktøj skal anvendes tidligt for at skabe et realistisk udgangspunkt for den unges valg af uddannelse og fremtidsmuligheder. Anvendelse af supplerende tilbud til de unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, herunder længerevarende forløb for unge med komplekse udfordringer. Fokus på de unges selvopfattelse, motivation, ansvarsfølelse og fastholdelse i uddannelse, bl.a. gennem mentorstøtte, særlig vejledning og gennem et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Skabelsen af rammer, der øger en helhedstilgang og samarbejdet omkring den enkelte unge, herunder især unge med sociale-, misbrugs- eller helbredsmæssige udfordringer. Dialog med uddannelsesinstitutionerne om tilbud målrettet unge uddannelsessøgende, der fokuserer på arbejdsmarked og beskæftigelse, herunder på hverdagen på en arbejdsplads, arbejdsgiverkrav, og arbejdsidentitet. For at understøtte det tværregionale samarbejde, og for at skabe muligheder for unge praktikpladssøgende fra Lolland-Falster har Jobcenter Lolland i samarbejde med CELF og Jobcenter Guldborgsund oprettet et formidlingskontor i Lübeck i samarbejde med de 2 store arbejdsgiverorganisationer i Lübeck: IHK (Industrie- und Handelskammer) og HK (Handwerkskammer) samt Arbeitsgentur i Lübeck. Der er ansat 2 dansktalende medarbejdere, som både har en viden om det tyske arbejdsmarked og kan fungere som mentorer for de unge, der har fået en praktikplads i Nordtyskland. Ved at udvide mulighederne for unge fra Lolland-Falster til også at kunne komme i praktik i Nordtyskland sikres flest mulige unge fra Lolland-Falster en erhvervskompetencegivende uddannelse. 18

19 I 2016 vil Jobcenter Lolland fortsætte det tætte samarbejde med de faglige organisationer og A-kasser for at sikre at unge A-dagpengemodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelser påbegynder uddannelse. Unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal have den nødvendige hjælp og støtte, så de kan gennemføre en uddannelse. (evt. på ekstraordinære vilkår) Nytilkomne indvandrere og flygtninge under 30 år, der ikke har en uddannelse, skal fra starten af integrationsprogrammet modtage en indsats med uddannelsesfokus. Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, så de er rustede til fremtidens arbejdsmarked og derved får muligheder for at komme i varig beskæftigelse. Jobcenter Lolland vil i 2016 have øget fokus på den fortsat voksende gruppe af unge med sociale udfordringer og manglende kompetencer. 4.3 Strategi for at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats. Lolland Kommune prioriter, at borgere i den arbejdsduelige alder kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, således at færre skal modtage offentlig forsørgelse. Jobcenter Lolland vil derfor sikre en forebyggende, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, så borgere med langvarige forløb på offentlig forsørgelse kan blive hjulpet til at bevare eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet, således at de ikke ender på førtidspension. Siden implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen i januar 2013 har de mest udsatte borgere fået en individuel indsats, og de har modtaget hjælp til at komme videre i livet, således at hver enkelt borger får udnyttet sine ressourcer bedst muligt. De borgere, der har en meget begrænset arbejdsevne, får i den forbindelse forbedret deres muligheder for at blive ansat i fleksjob. Førtidspensions- og fleksjobreformen har betydet, at Jobcenter Lolland opretter flere nye fleksjob. I løbet af 2014 oprettede jobcentret 230 nye fleksjob, svarende til 1,51 % af samtlige nyoprettede fleksjob i hele landet. Lolland Kommunes objektive andel af det samlede antal indbyggere i hele landet er 0,76 %. Strategien for en individuel, tværfaglig og mere helhedsorienteret hjælp til borgere (uanset etnicitet) med langvarige forsørgelsesforløb tager udgangspunkt i de muligheder, som de seneste arbejdsmarkedsreformer har givet, således at borgernes chancer for at bevare eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet forbedres, uanset om de har modtaget langvarig uddannelseshjælp (aktivitetsparat), kontanthjælp (aktivitetsparat), sygedagpenge, ledighedsydelse eller er nytilkomne flygtninge eller familiesammenførte (jf. Lolland Kommunes Integrationsplan for flygtning og familiesammenførte fra efteråret 2015). I 2016 vil Jobcentret Lolland have fokus på at give alle borgere (uanset etnicitet) med langvarige forsørgelsesforløb en helhedsorienteret indsats i forhold til uddannelse og arbejde, hjemmet, familie, sundhed og fritid. Denne tilgang skal skabe rammen for en individuel koordineret indsats så der bl.a. kommer fokus på forhold som sundhed, motion, forebyggelse og livskvalitet, der påvirker borgerens mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 19

20 Jobcentret vil ligeledes sætte fokus på sundhed og på anvendelsen af motion i forhold til stressramte sygemeldte borgere. Så denne gruppe borgere får hjælp til en hurtigere tilbagevenden til beskæftigelse, samt at gruppen samtidig får kendskab til redskaber, der kan virke forebyggende i forhold til fornyet sygemelding pga. stress. Omdrejningspunktet i det målrettede arbejde med borgerne er fortsat Rehabiliteringsteamet og ressourceforløb, der er individuelt tilpassede og skal sikre, at hver enkelt borger får udnyttet sine ressourcer bedst muligt. Jobcenter Lolland har den holdning, at det er vigtigt for alle borgere at føle sig som en aktiv del af samfundet. Der bliver derfor arbejdet ud fra den forudsætning, at alle borgere, så vidt som det er muligt, skal være i en form for meningsfuld beskæftigelse eller aktivt tilbud. Alle borgere i Lolland Kommune har fortjent en chance på arbejdsmarkedet. Hverken de berørte borgere eller Kommunen er tjent med, at borgerne permanent placeres uden for arbejdsmarkedet. Ressourceforløb er målrettet de personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. I et ressourceforløb, som kan vare op til 5 år, får den enkelte en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen. Fokus for forløbet er, at arbejdsevnen bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbene vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der bliver kombineret og koordineret på tværs. Lolland Jobcenter prioriterer, at der i flest mulige ressourceforløb også indgår et virksomhedsrettet tilbud for at sikre størst muligt fokus på arbejdsmarkedet. I ressourceforløbet får borgeren en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs, og bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. Sagsbehandleren har også ansvaret for at varetage den enkeltes sag på tværs af Kommunens sektorer og lovgivningsområder. For at gennemføre strategien vil Jobcentret prioritere nedenstående: Gennem fleksjobordningen skal det sikres, at personer, der har en begrænset arbejdsevne, kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fokus på, at sygedagpenge er en midlertidig ydelse og det er vigtigt, at sygemeldte borgere får støtte og hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Kernen i indsatsen er beskæftigelsesrettede tilbud, der har det primære formål, at bevare borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet enten gennem raskmelding eller gennem en gradvis tilbagevenden til arbejdet. Fokus på udbuddet af arbejdspladser og elevpladser, således at indsatserne er velkoordineret i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Fortsat tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og dialog om tiltag, der motiverer de unge, der samtidig er målrettet beskæftigelse og giver både faglig og social opkvalificering. Fokus på tidlige screeningsforløb for afklaring og jobrettet indsats, samt screening for opkvalificering af fleksjobberettigede. 20