Udgiver: ADHD-foreningen Rugårdsvej 101, 5000 Odense C.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgiver: ADHD-foreningen Rugårdsvej 101, 5000 Odense C."

Transkript

1 Projekt VoksenADHD

2 Udgiver: ADHD-foreningen Rugårdsvej 101, 5000 Odense C. Tlf Redaktion: Signe Skovgaard Schmidt Illustrationer: Niels Villum Petersen og Jan Thrane (side 14) Foto: ADHD-foreningen / private fotos Layout og tryk: Rosengrenen ApS

3 Indhold Projekt VoksenADHD...2 De frivillige ADHD-navigatører...3 Artikel: Tillid er det vigtigste...5 Artikel: Det svære farvel...7 Formidling til kommunale sagsbehandlere...9 Artikel: Mennesker gør det godt, hvis de kan...11 Artikel: På bølgelængde med sagsbehandleren...13 Tilbud til voksne med ADHD...15 Artikel: Bare lige er ikke ligetil...17 Fremtidsperspektiv og opsummering...19 Udgivelser i Projekt VoksenADHD

4 Projekt VoksenADHD ADHD-foreningen har i årene tilrettelagt og gennemført det landsdækkende projekt Voksen- ADHD. Formålet med projektet har været at udvikle og afprøve tiltag, som kan forbedre livsvilkårene for voksne med ADHD. Socialministeriet har bevilget økonomisk støtte til gennemførelse af projektet. Tidligere erfaringer, blandt andet fra ADHD-foreningens Flyverprojekt ( ), viser, at voksne med ADHD ofte har massive problemer i dagligdagen, og at de mangler redskaber til at takle de vanskeligheder, som et almindeligt hverdagsliv byder på. Samtidig oplever mange voksne med ADHD, at de ikke bliver forstået og får den støtte fra det offentlige, som de har behov for, fordi de ansatte mangler viden om ADHD og de muligheder, der er for at kompensere for vanskelighederne. På den baggrund har ADHD-foreningen udvalgt tre forskellige indsatsområder for projektet: Et korps af frivillige navigatører Formidling til kommunale sagsbehandlere Tilbud målrettet voksne med ADHD. De opnåede erfaringer har været med til at udvikle en række indsatsformer, som hver især er virksomme i forhold til de specifikke målgrupper, og som kan tænkes ind i en national strategi for en bredere målgruppe. ADHD-foreningen viderefører således aktiviteter inden for alle tre indsatsområder. Projektet er evalueret af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, ved konsulent Lisbeth Ørtenblad, og seniorkonsulent Knud Ramian har fungeret som sparringspartner på evalueringen. Hovedafsnittene i denne pjece bygger på rapporten: Projekt VoksenADHD - en evaluering af et projekt målrettet voksne med ADHD, Center for Kvalitetsudvikling, Hele rapporten kan ses på Projektets følgegruppe har repræsenteret VISO, Hjælpemiddelinstituttet, Frise, Voksenundervisningsområdet, Odense Universitetshospital, Danske Handicaporganisationer, Center for Ligebehandling af Handicappede og Handicapidrættens Videnscenter. En stor tak til alle, der har stået til rådighed og bidraget til projektets gennemførelse og evaluering. For Projekt Voksen ADHD Tine Hedegaard Lene Buchvardt Lone Ree Milkær Konsulent Projektleder Konsulent 2

5 De frivillige ADHD-navigatører Et af Projekt VoksenADHDs indsatsområder har været at skabe et korps af ADHD-navigatører. En ADHD-navigatør er en hjælper eller en bisidder, der støtter et menneske med ADHD til at kunne navigere i det offentlige system. Det kan være som støtte ved møder med det offentlige, hjælp til at få styr på økonomien eller hjælp til at forklare fx sagsbehandlere, hvad der volder problemer kort sagt situationer og forløb, som mennesker med ADHD kan have særligt vanskeligt ved, og hvor navigatøren fungerer som en neutral rådgiver. En navigatør er altså hverken en professionel eller en ven, men snarere en slags vejviser. ADHD-navigatørerne arbejder frivilligt og er en blandet skare af pårørende, voksne med ADHD og udefrakommende uden særligt kendskab til ADHD. Fælles for dem er ønsket om at gøre en forskel og hjælpe et andet menneske. Sådan foregår et navigatørforløb Et typisk forløb varer et halvt år og kommer i stand ved, at en voksen med ADHD kontakter ADHD-foreningens konsulent, som taler med vedkommende om, hvad der er brug for. Når der er en ledig navigatør i den voksnes lokalområde, indkalder konsulenten til et fælles møde, hvor det kommende forløb bliver talt igennem og forventninger afstemt. Er kemien god, udfylder den voksne med ADHD og navigatøren i fællesskab en aftale, der beskriver støttens formål, og hvor længe den varer. Aftalen er et godt og synligt redskab i det videre arbejde, og den forpligter indbyrdes. Når aftalen udløber, evaluerer den voksne med ADHD og navigatøren forløbet. [Navigatøren] har været min livline. Det er svært at fremføre sin sag, så folk kan høre, hvad det er jeg mener, og forstå hvad der er problemet. Hun har givet mig hjælp til at få en stemme. Hun har hjulpet mig med at få overblik i mit kaos og hjulpet mig til at finde ud af, hvem vi skal kontakte for at få hjælp. - Voksen med ADHD om sin navigatør Krav til ADHD-navigatørerne En navigatør skal være fleksibel og kunne handle professionelt i rollen som ADHD-navigatør. Sædvanligvis skal navigatøren kunne tage med til formiddagsmøder i fx Jobcentret, kommunen eller lignende steder. Hvor tit ADHD-navigatøren og den voksne med ADHD mødes er forskelligt, men et par timer én gang om ugen er meget normalt. Møderne foregår som regel hjemme hos den, der søger støtte eller ude i byen på en café, biblioteket eller et andet rart, offentligt sted. Navigatørerne får en mobiltelefon udleveret af ADHD-foreningen, og den bliver brugt i kontakten med den voksne med ADHD. På den måde kan der altid lægges en besked samtidig med, at navigatøren ikke står ubegrænset til rådighed. Fra tid til anden vil en ADHD-navigatør stå overfor en udfordring, som kan være svær at håndtere på egen hånd. ADHD-foreningen arrangerer supervision og netværksmøder med andre ADHD-navigatører. Disse tilbud er en vigtig del af det frivillige arbejde, da det er hér, at erfaringer bliver delt og problemstillinger løftet i flok. 3

6 Navigatørerne på kursus Alle navigatører får et kursus, inden de bliver sat sammen med en voksen med ADHD. På kurset bliver de nye navigatører sat ind i, hvad deres rolle, funktion og opgaver er, men lige så vigtigt, hvad det vil sige at have ADHD, og hvordan de bedst sam arbejder med et menneske, der har ADHD. En erfaren navigatør og en voksen med ADHD holder desuden hver sit oplæg om, hvordan samarbejdet fungerer i det virkelige liv, så de nye navigatører kommer hjem med et realistisk billede af den opgave, som de skal løse. Jeg kan se igennem mit arbejde, at der er en stor gruppe mennesker, som har været usynlige, og været behandlet som adfærdsvanskelige man har haft en negativ tilgang til dem i det offentlige. Jeg synes, der burde gøres noget for at hjælpe dem, og der er brug for mere forståelse for deres situation. - Navigatør om sin opgave Ros til forløbet I evalueringen af projekt VoksenADHD giver alle deltagerne udtryk for at være godt tilfredse med navigatøruddannelsen. Navigatørerne svarer, at deres opgaver stemmer godt overens med det forventede; de er neutrale rådgivere, som yder hjælp til selvhjælp, deltager i møder og er med til at skabe struktur for den voksne med ADHD. De voksne med ADHD, som har haft en navigatør tilknyttet, er også positive og fortæller, at navigatøren hjælper med at skabe overblik og sætte ting i system, så de selv får overskud til at handle - navigatøren er en mulighed for at få skabt orden i kaos. Et andet plus er, siger de voksne med ADHD i evalueringen, at navigatøren hverken er en professionel eller en ven. Det letter samarbejdet, når der ikke er følelser indblandet, og aftalerne er klare. En ADHD-navigatør har evnen til at agere professionelt, det vil sige: personligt overskud og styr på sit eget liv, empati og lyttende ører, tole rance og accept af menneskelig forskellighed, ro og tålmodighed, struktur og evnen til at skabe og bevare overblik. 4

7 Tillid er det vigtigste - et navigatørforløb Mange navigatørforløb er startet og afsluttet i de to år, som navigatørkorpset har eksisteret. Mød Kirsten Svane og Sonja Milkær, hvis forløb tog en uventet, men positiv drejning undervejs - baseret på tillid. Af Nina Madsen På en campingplads på Sydfyn i øsende, sjaskende regnvejr møder Kirsten Svane (44) og Sonja Milkær (71) hinanden. På daværende tidspunkt er Kirsten Svane i arbejdsprøvning på campingpladsen og har indlogeret sig med familien i en lille campingvogn. I et fugtigt fortelt forsegler de to kvinder deres aftale om det kommende navigatørforløb med en underskrift. Aftalen indeholder en beskrivelse af, hvad der skal ydes hjælp til, men også hvor længe og hvor ofte Sonja Milkær og Kirsten Svane skal mødes i tiden, der kommer. Man skal turde involvere sig uden, at det bliver personligt, mener navigatør Sonja Milkær. Navigatøren letter møderne Navigatørforløbet begynder i juni 2009, hvor Kirsten Svane stadig befinder sig i en afklaringsfase. Hun har netop fået diagnosen og har brug for støtte til at komme videre, for hun er i gang med at opbygge et nyt selvbillede. For mig var det at få en navigatør noget med at blive anerkendt i at have ADHD, fortæller hun. I navigatørforløbet fungerer Sonja Milkær som bisidder hos Kirsten Svanes jobkonsulent og sagsbehandler. Ingen af de to har oplevet indsigelser i forbindelse med at have en bisidder med til møderne, og for Kirsten Svane har Sonja Milkær været en god støtte, særligt efter mødet, hvor de har kunnet tale om, hvad der er foregået. Deres forløb leder hen til, at Kirsten Svane i dag arbejder 20 timer om ugen på en skole for unge med særlige behov, hvor hun har en mentor tilknyttet. Økonomien under lup Selvom Kirsten Svane og Sonja Milkær som udgangspunkt laver en aftale, har de ikke fulgt den til punkt og prikke. Kvinderne lærer hinanden så godt at kende, at Kirsten Svane og hendes mand fortæller, at de har brug for at få kigget på deres økonomi: Sonja fik kortlagt, hvad vi skulle se på i forhold til vores privatøkonomi, siger Kirsten Svane. Hun tror ikke, at hun kan styre økonomien, men da Sonja Milkær underviser hende i at bruge regneark, opdager Kirsten Svane, at hun sagtens kan holde styr på tallene, og navigatørens rolle var pludselig en helt anden end forventet: Man er ikke nødvendigvis afklaret, når man får en navigatør, siger Kirsten Svane. Privatøkonomi havde hun bestemt ikke troet, at de skulle arbejde med. 5

8 Stifinder i systemet Kirsten Svane og Sonja Milkær hilser i dag på hinanden med et kram, men navigatørforløbet er afsluttet, og de ses ikke privat. De er begge to kommet videre i livet. Sonja Milkær fortsætter som navigatør, og da Kirsten Svane bliver spurgt, om hun får brug for en navigatør i fremtiden, svarer hun nej: Det tror jeg ikke, fordi jeg tror, jeg er blevet mere bevidst om, hvad det er for en hjælp, jeg skal søge. Hvad angår fremtiden, kan hun godt forestille sig, at hun engang selv vil være navigatør - når overskuddet en dag er der. Hun har fået stor viden om, hvordan man begår sig i systemet og fået forståelse for, hvor svært det kan være at navigere - en viden, der kan være til stor gavn for andre. Hjælp til livet med ADHD Da Kirsten Svane selv får diagnosen ADHD i 2009, mangler hun én at tale med, som kan hjælpe hende godt i gang med sin nye tilværelse. Der er for lidt vejledning og oplysning, og derfor kontakter Kirsten Svane ADHDforeningen og kommer på ventelisten til en navigatør. Hun er godt klar over, at det kan tage tid, inden der er en navigatør til hende, og hun håber på, at navigatøren kommer med en vis ballast: Jeg var jo heller ikke interesseret i at få en eller anden 25-årig studerende, som jeg kunne meje ned. Derfor er jeg glad for, at det blev Sonja, der har livserfaring. Tillid er fundamentet Navigatøren Sonja Milkær mener ikke, det er nødvendigt at have en stor viden om love og det offentlige system for at blive navigatør, men det er nødvendigt at kunne tilegne sig specialviden, hvis situationen kræver det. Navigatørgerningen behøver heller ikke tage mere tid end et par timer om ugen, men man skal turde involvere sig i det enkelte menneske med ADHD - dog uden, at det bliver personligt, for man skal ikke blande sig, men derimod støtte den voksne til at komme videre i livet. Som Sonja Milkær siger, skal man være i stand til at omgås andre mennesker på en måde, så det ikke er én selv, der kommer i fokus, men den person man møder. Det væsentligste i navigatørforløbet, siger Sonja Milkær afsluttende, er at få opbygget en stor grad af tillid mellem navigatøren og den voksne med ADHD. Kirsten Svane er uddannet lærer i Hun er gift, har tre børn og bor på Fyn. Navigatøren Sonja Milkær var, inden hun blev pensioneret, forstander på en skole for unge med særlige behov. I 2008 beslutter Sonja sig for at blive navigatør, og hun har allerede to andre forløb bag sig, da hun bliver sat sammen med Kirsten Svane. 6

9 Det svære farvel En ADHD-navigatør er med i en andens liv i en periode, og så skal der siges farvel igen. Det kan godt være hårdt, fortæller ADHD-navigatør Rie Andersen. Hun er blevet navigatør efter at have set, hvor svært det var for datteren, der har ADHD, at navigere i det offentlige system. Af Signe Skovgaard Schmidt Au revoir, ciao, mojn! Farvel kan siges på mange måder, men navigatør Rie Andersen (62) er mere til glidende overgange, for det er altid svært at sige farvel til én, man har arbejdet tæt sammen med i et intensivt forløb: Når det halve år er gået, (som et typisk navigatørforløb varer, red.) siger jeg, at de gerne må ringe de første tre måneder, hvis der er noget. Man kommer jo så tæt på de mennesker, man arbejder sammen med, men jeg har selv en stor familie og 11 børnebørn, så jeg ved, at jeg er nødt til at cutte forbindelsen, fortæller Rie Andersen. Hun er blevet navigatør, fordi hun selv har diagnosen tæt inde på livet i sin ADHD-navigatør Rie Andersen har været med i navigatørkorpset fra dag ét og bliver ved, så længe der er et korps. familie. Et barnebarn har ADHD, og hendes yngste datter på 34 år fik diagnosen for tre år siden. Da Rie Andersen er med hende rundt i systemet for at få hjælp, opdager hun, hvor svært det er at finde ud af og får lyst til at sætte sig mere ind i, hvad ADHD er og hjælpe andre med diagnosen: Jeg kunne jo se, at voksne med ADHD ikke kan undvære nogen, der støtter dem og kan holde fast i trådene og ringer til dem og siger: Nu er der møde i morgen eller Har du nu lavet det - altså de ting, som jeg selv har gjort for min datter. Struktur og oprydning Efter fem forløb med fem voksne med ADHD kan Rie Andersen berette om, hvordan hun som navigatør har deltaget i møder hos psykiateren, hos lægen og ved kommunen. I hvert af de fem forløb er hun begyndt med at få styr på den voksnes private papirer; det er en nødvendighed, når der skal samarbejdes med kommunen: Når vi skal til kommunen, så er det rigtig svært at komme med en indkøbspose med papirer, så vi starter med at lave en mappe og få sat papirerne i orden. Vi skal jo have sat gang i ting, og jeg hjælper med at følge op på vores møder. Jeg holder den voksne til ilden og ringer og siger: Nu synes jeg, du skal rykke for svar. I starten er der meget, men de bliver jo selv bedre og bedre, jo mere orden, der kommer omkring dem. Alt det der udenoms-rod, bliver de bedre til. Vi tager det lidt ad gangen, fortæller Rie Andersen. Der er flere ting, der gør, at Rie Andersen stadig er navigatør her to år efter, at korpset blev oprettet. For det første kan hun se, at hendes indsats gør en forskel og for det andet lurer familien i baghovedet: Det giver mig en utrolig glæde, når jeg kan se, at jeg hjælper. Det, at tingene fungerer for de voksne med ADHD, giver mig sådan en stor tilfredshed - at de er glade og kommer væk fra, at alt er kaos. Det giver mig virkelig meget at være navigatør. Og så tænker jeg jo også på min egen datters situation og håber, at korpset bliver større, så der også er nogen til at tage sig af mine på sigt. 7

10 Navigatør for livet Både i sine forløb med mennesker med ADHD og ved kommunen har Rie Andersen kun mødt velvilje og lydhøre personer. Rygtet om navigatørerne har efterhånden spredt sig, også på de kommunale gange: Jeg har ikke mødt andet end søde og rare mennesker - også hos kommunerne bliver vi taget godt imod. Mange har hørt om os på forhånd, og hvis de ikke har, forklarer jeg, hvorfor jeg er der. Og Rie Andersen er kommet for at blive. Hun har ingen planer om at sige farvel til korpset og fortsætter som navigatør så længe, der er nogen at arbejde for. Hendes overordnede mål er, at der er andre i det kommunale regi, som overtager hendes rolle, når hun afslutter et forløb med en voksen med ADHD: Jeg bliver ved, så længe der er et korps, siger hun, målet med de enkelte forløb er jo sådan set, at der kommer struktur i den voksnes liv, men også nogen til at tage over, når jeg går fra. Rie Andersen var med på det første hold af navigatører, der blev uddannet i Hun er 62 år, gift med Preben og bor i Viby J., Århus. De har tilsammen fem børn og 11 børnebørn. Rie Andersen er på efterløn og har nu uddannet sig til akupunktør efter en mangeårig karriere hos TDC. 8

11 Formidling til kommunale sagsbehandlere Et andet af Projekt VoksenADHDs indsatsområder har været formidling til kommunale sagsbehandlere. Projektet udgav i juni 2008 Håndbog for sagsbehandlere, der er udformet som en let anvendelig opslagsbog. Bogen er tænkt som en hjælp til sagsbehandlere, for at de kan genkende og forstå mennesker med ADHD og de problemer, de kan have i hverdagen. Med emner som: udredning, behandlingsmuligheder og idéer til støtteforanstaltninger og kompensationsmuligheder, kommer håndbogen godt rundt om det hele liv med ADHD, og ikke mindst sætter den fokus på, hvordan sagsbehandleren kan sikre en god kommunikation og et godt samarbejde. Da mennesker med ADHD ofte har komplekse problemstillinger og behov for støtte fra flere forskellige faggrupper, samtidig med at de har svært ved at holde overblik, lægger håndbogen også vægt på nødvendigheden af en helhedsorienteret indsats, hvor en professionel påtager sig opgaven at koordinere indsatsen. Landsdækkende tiltag Håndbogen bliver, i projektet, trykt i 2000 eksemplarer. De er for længst udleveret til sagsbehandlere over hele landet, som har taget godt imod den. I forhold til mit daglige arbejde med praktisk sagsbehandling har denne bog været et uvurderligt redskab, idet jeg ikke vidste så meget om ADHD, da jeg startede mit arbejde i kommunalt regi. Bogen har givet en god sparring til vores møder med andre sagsbehandlere i dagligdagen, og alle har kunnet bruge bogen. - Sagsbehandler om Håndbog for sagsbehandlere Håndbogen er nu genoptrykt i ADHD-foreningens regi og kan købes i webbutikken eller downloades fra foreningens hjemmeside. Kursus for sagsbehandlere I efteråret 2008 bliver Håndbog for sagsbehandlere fulgt op af et femdages kursus. Initiativet skal, hånd i hånd med håndbogen, forbedre sagsbehandlernes indsats i forhold til voksne med ADHD. 20 sagsbehandlere fra 11 forskellige kommuner deltager på kurset. I udvælgelsen af kursister bliver det tilstræbt, at der deltager to personer fra hver kommune repræsenterende forskellige forvaltninger for at de efterfølgende kan støtte hinanden i arbejdet med voksne med ADHD, men også for at opfordre til samarbejde på tværs af forvaltningerne. Også det, at vi skulle være to fra hver kommune, det at vi sidder i arbejdsmarkedsafdelingen og socialafdelingen, og at det samarbejde kunne blive udvidet det tiltalte mig. Også fordi på daværende tidspunkt, da kørte vores samarbejde ikke så godt, som det gør i dag det har kurset helt klart bidraget til. - Deltager i Kursus for sagsbehandlere 9

12 Formålet med kurset er at give sagsbehandlerne indsigt i og forståelse for de vanskeligheder, der knytter sig til et liv med ADHD, men også at give dem redskaber og nye handlemuligheder i forhold til egne problemstillinger i arbejdet. Min verden har også åbnet sig mere af det her kursus. Der er nogle folk med ADHD, som er ekstremt invalideret af deres sygdom, men det er jo på mange måder et usynligt handicap. Når de kommer ind ad døren, fremstår de fleste som rimeligt velfungerende, og de har styr på det hele, men vi har et kæmpe ansvar for at gå nogle lag dybere og være med til at beskrive, hvori består deres vanskeligheder. Hvis man ikke har et godt kendskab til området, ja, så kommer man ikke det spadestik dybere, og så sender man folk ud af døren med uforrettet sag. Og så bliver det ved med at være noget bøvl, og de bliver ved med at have store vanskeligheder i de situationer, de skal agere i. Og jeg tænker da også, at selv i vores egen faggruppe, der er bare et kæmpe behov for noget mere viden, for jeg synes stadig, der hersker den der holdning med ja, så alvorligt er det alligevel heller ikke. - Deltager i Kursus for sagsbehandlere Det vigtige netværk Kurset følges op af et tilbud om, at sagsbehandlerne kan fortsætte i et fagligt netværk, som støtter dem, når de skal hjem i kommunen og arbejde med voksne med ADHD. I netværket kan de hente sparring på de problematikker, som de støder på i deres daglige arbejde. 18 af de 20 deltagere tilmelder sig netværket, og ADHD-foreningens konsulent er tovholder ved de første tre møder. Efterfølgende mødes en del af sagsbehandlerne fortsat i netværket, nu på skift hos hinanden. Hvem har ikke prøvet at gå hjem fra et kursus, og tænke, yes, nu gør vi det og det og så efter 4 dage, så opgiver man, fordi der er så meget andet, og det er svært at ændre noget. Hvorimod med et netværk, der går der tid imellem, man mødes, og man føler sig forpligtiget til at komme med bare lidt nyt. Netværket har fået mig til at fastholde, at jeg har skullet implementere denne viden. - Deltager i Kursus for sagsbehandlere og netværket I evalueringen af kursusforløbet og netværksdelen svarer sagsbehandlerne, at de er meget tilfredse med kompetenceløftet, og de føler sig godt rustede til det videre arbejde med voksne med ADHD. For mit vedkommende er min tilgang til de her borgere blevet anderledes. Jeg forbereder mig anderledes grundigt, når jeg skal have en samtale med dem, og jeg holder kortere møder. Jeg tænker meget mere over, hvordan et møde foregår, hvordan omgivelserne er hvad kan være forstyrrende elementer og jeg holder pauser - sådan nogle små ting. Det er måske dybt banalt, men det kan gøre en væsentlig forskel i et samarbejde. - Deltager i Kursus for sagsbehandlere 10

13 Mennesker gør det godt, hvis de kan - Kursus for sagsbehandlere Kursus for sagsbehandlere får æren for, at Jane Burgaard og Belinda Poulsen fra Skive arbejder anderledes rummeligt med borgere med ADHD. De to spreder ny, vigtig viden til kollegerne i kommunen, blandt andet ved hjælp af Håndbog for sagsbehandlere. Af Nina Madsen På Skive Rådhus underste etage sidder socialformidler Jane Burgaard og arbejder med ADHD og Autisme. Et andet sted i bygningen sidder sagsbehandler Belinda Poulsen, der har arbejdsmarked som fagligt område. Både Jane Burgaard og Belinda Poulsen har arbejdet i det kommunale system i over ti år og møder i det daglige borgere med ADHD. De to kvinder har sammen været på ADHD foreningens Kursus for sagsbehandlere, og de anbefaler gerne kurset til andre kolleger, for her har de fået forståelse for, hvad ADHD reelt er og det har været noget af en aha-oplevelse: For mig var ADHD bare en diagnose, fortæller Belinda Poulsen, det var Sagsbehandler Belinda Poulsen (tv.) og Jane Burgaard (th.) fra Skive har ændret praksis i forhold til borgere med ADHD efter kurset for sagsbehandlere. først efter kurset, at jeg forstod, hvad jeg, som sagsbehandler, kunne gøre og ikke kunne gøre for en borger med ADHD. Vi fik så meget konkret og brugbar viden. Vi lærte en masse, som vi ikke vidste i forvejen. Opdaterede sagsbehandlere Jane Burgaard kommer på kurset med en helt anden tilgang end sin kollega. Hun har haft ADHD tæt inde på livet i mange år, for som mor til en søn med ADHD, kender hun alt til udfordringerne med ADHD fra begge sider af skrivebordet. Trods grundlæggende viden om ADHD, er det alligevel først på ADHD-foreningens kursus, at Jane Burgaard virkelig forstår, hvor indgribende ADHD er, og hvor langt man skal gå tilbage for at samle en borger med ADHD op: Det, som en voksen med ADHD har allersværest ved, er jo ting, vi andre gør per automatik - som fx at købe ind. Jeg har fået en helhedsforståelse af, hvad det er for vanskeligheder, borgeren med ADHD står med. Det er et samfundsproblem og et familieproblem. Der er så mange gevinster ved at gøre en indsats, fortæller Jane Burgaard. For hende har kurset været en meget stor gave: Jeg er bare så taknemlig over at have fået det kursus af ADHD foreningen. Næstefter min uddannelse er det det bedste, der er sket, siger hun. Rusketur til faste rutiner Den nye viden, som de to kommer hjem med fra kurset, gør en betydelig forskel i sagsbehandlingen i Skive. Jane Burgaard har fx brugt kurset til at undervise andre, på kommunale institutioner og i distriktspsykiatrien i, hvad ADHD er, hvordan lidelsen kommer til udtryk, og hvilke funktionsnedsættelser der kan følge med diagnosen. 11

14 Det betyder, at hvor borgeren med ADHD førhen ofte ville blive opfattet som problematisk, kender sagsbehandlerne i dag til de vanskeligheder, som borgeren tumler med. Sagsbehandlerne, fortæller Jane Burgaard, er i dag meget mere bevidste om, hvordan de i praksis møder borgere med ADHD - eller borgere, som de formoder, har ADHD. Til møder hos Belinda Poulsen, bliver borgeren fx i dag sat, så der er udsigt til væggen og ikke til Belindas rodede skrivebord. Udover kursets faglige viden har Jane Burgaard og Belinda Poulsen også fået ADHD-foreningens praktiske redskab Håndbog for sagsbehandlere. Håndbogen har de stor glæde af i deres arbejde, og den er også blevet lånt ud til kolleger, fordi den er så overskuelig. Som Jane Burgaard siger: Det er især godt, at den er lavet som et opslagsværk, så man ikke behøver at læse den fra ende til anden. Borgeren i ny optik Både Jane Burgaard og Belinda Poulsen oplever, at de ser på borgeren med friske øjne og dette til trods for, at de oplever mange svigt fra borgerens side i form af manglende medvirken og fremmøde. Det er meget lettere at håndtere, når man kender årsagen: Nu ved vi, at det ikke skyldes modvilje, men manglende evne, for mennesker gør det godt, hvis de kan. Vi er født som sociale væsner, og vi vil hinanden det godt. Ingen ønsker at stå uden for fællesskabet, og hvis det sker, må vi være nysgerrige og undersøgende på, hvad der er årsag til det, siger Jane Burgaard og henviser til den teoretiske tilgang til mennesker med ADHD, som blev præsenteret på kurset. Belinda Poulsen tilføjer, at sagsbehandlere må være særligt opmærksomme på, at de vanskeligheder, en borger med ADHD har, varer hele livet og at selv en borger der, ved hjælp af god støtte og vejledning, får en velfungerende tilværelse, senere kan få behov for støtte igen. 12

15 På bølgelængde med sagsbehandleren Henrik Joe Michael Bendsen Clausen har ADHD, men også en sagsbehandler, der ser og forstår ham, som den han er, og som har hjulpet ham ind på bostedet Elmelund. Her lærer han blandt andet, hvordan det er at bo selv og holde eget hus. Af Signe Skovgaard Schmidt Man bliver aldrig færdiguddannet i ADHD, for du vil aldrig være helt up to date. Ordene er Joes eller Henrik Joe Michael Bendsen Clausen - som han hedder i fuld længde. Joe er 24 år gammel og har ADHD. Han flyttede fra Skive til bo stedet Elmelund i Thisted, hvor han har boet siden den 1. juni Henrik Joe Michael Bendsen Clausen kommer godt overens med sin sagsbehandler. Hun ser ham, som den person han er. Rum til at tale Joes sagsbehandler var én af dem, der deltog på ADHD-foreningens Kursus for sagsbehandlere, og Joe føler, at sagsbehandleren tager hånd om ham og de hensyn, som hans ADHD kræver. Han bliver set, som den person han er, og sagsbehandleren formår at sætte sig ind i, hvad han har brug for: Vi snakker fint sammen, siger Joe. Hun forstår mig, som den jeg er, og stresser mig ikke, når vi har møder. Hun tager det stille og roligt, selvom jeg ved, at hun har meget at se til. Jeg kan få lov til at komme ud med mine ord. Hun gør ikke mine sætninger færdige for mig. Joe taler langsomt og virker omhyggelig i sit ordvalg. Drømmen om egen bolig Sagsbehandleren og Joe så meget til hinanden, da han boede i Skive. Nogle gange på dagsbasis, andre gange med længere intervaller imellem. Sagsbehandleren kunne fx hjælpe ham med at få udbetalt penge, eller bare snakke med ham om, hvordan det gik, fortæller han. Det er også hende, der har hjulpet ham med at få plads på Elmelund. På Elmelund har Joe lettere ved at overskue sin hverdag, og hans største ønske er, at han bliver i stand til at klare sig selv i sin egen lejlighed og i det hele taget bliver i stand til at klare hverdagen med alle de ting, den byder på. Blandt andet dét forbereder Elmelund ham på via botræning, hvor Joe lærer en masse om at bo og have egen husholdning. Struktur på hverdagen Om dagen arbejder Joe hos Thisted Serviceudlejning & flyttefirma, hvor han har fået praktikplads. Han er glad for at være der, og kan se sig selv der i fremtiden. Om eftermiddagene og aftnerne står skemaet på fælles rengøring, havetjans, svømning, motionscenter og klubben. 13

16 Joe har folkeregisteradresse på Elmelund og betaler husleje. Han kalder det et slags kollegium, hvor hver af de 10 beboere har deres egen lejlighed og mulighed for at blive boende i op til tre år. Lige nu tager Joe et år ad gangen på Elmelund. Her har han det godt, for hverdagen kører bedre: Jeg har meget nemmere ved at overskue min hverdag og klare mig alene her, siger han. Fra menneske til menneske Joes sagsbehandler fra Skive dukker op til evalueringsmøde på Elmelund hvert halve år. Så ser de på, hvordan det går med ham, og hvad nyt han skal til at lære. Joe ved ikke, om han kan beholde sin sagsbehandler fra Skive, eller om han skal skifte til en anden. Dét har han nu prøvet før - faktisk hele tre gange inden for to år, da han endnu boede i Skive - og heldigvis har Joe selv været god til at melde klart ud til sine sagsbehandlere, at han kræver særlige hensyn: Jeg siger fra starten, at hvis ikke jeg bliver mindet om et møde eller en aftale, så glemmer jeg det, fortæller han. Det har betydet, at alle Joes sagsbehandlere har været gode til at minde ham om deres aftaler over telefonen og i det hele taget se ham som det menneske, han er. Walk a mile in my shoes Just walk a mile in my shoes Before you abuse, criticize and accuse Then walk a mile in my shoes by Joe South 14

17 Tilbud til voksne med ADHD Et tredje af Projekt VoksenADHDs indsatsområder har været udviklingen af tilbud til voksne med ADHD. Tilbuddene skal hjælpe voksne med ADHD til at kunne klare hverdagens udfordringer. Temadage I efteråret 2007 afholdes der fire endagsarrangementer, fordelt rundt i landet og særligt målrettet voksne med ADHD. Temadagene er arrangeret, så programmet består af både oplæg af psykiatere, socialrådgivere, pædagoger, voksne med ADHD og diskussionsrunder mellem oplægsholder og deltagere. Formålet er at formidle viden om ADHD og give deltagerne et indblik i mestringsstrategier. 124 voksne med ADHD og 81 pårørende deltager på de fire temadage, og af evalueringen fremgår det, at deltagerne har været meget tilfredse med temadagenes indhold og længde. De har fået ny viden og inspiration til, hvordan de kan få hjælp og støtte til at ændre deres hverdag. ADHD-guide I efteråret 2009 udgiver Projekt VoksenADHD en guide til livet med ADHD. Guiden beskriver, hvad det betyder for hverdagen at have ADHD, hvordan man kan søge mere viden, hvad man selv kan gøre, og hvor der er hjælp at hente. Kursus for voksne med ADHD I september 2008 begynder Kursus for voksne med ADHD. Undervisningens indhold er viden om ADHD, og målet er at øge deltagernes mulighed for at mestre livet med ADHD. Kurset er samtidig et pilotprojekt, som skal samle erfaringer om, hvilken undervisningsform og -metode, der bedst imødekommer og tilgodeser behovene hos voksne med ADHD. Da kun få mænd tilmelder sig kurset, vælger projektet at oprette et kvindehold med 12 kvinder i alderen år. 11 af dem gennemfører kursusforløbet, der finder sted i København og har fokus på temaerne: ADHD hos voksne, organisering, stress, sociale relationer, selvværd, mestring og netværk. Undervisningsformen veksler mellem oplæg, debat, individuelt arbejde og gruppearbejde i større og mindre grupper. Der har været en meget fast styring på hele forløbet. Vi har hele tiden vidst, hvad vi skulle og hvor længe. Og der har været en rigtig flot opsamling fra gang til gang. Og der har været en usædvanlig flot overholdelse af de aftaler, der er indgået, hele tiden vende tilbage og følge op - Kursist med ADHD I evalueringen fortæller kvinderne, at kurset har været med til at afhjælpe en del af de problemer, som de oplever med stress, organisering og struktur i hverdagen. De afvekslende undervisningsformer har gjort det lettere at fastholde koncentrationen, men især gruppearbejdet har været en stor udfordring for nogle. Kvinderne er meget glade for, at undervisningen har været konkret og praktisk, og ikke terapeutisk. Der er ingen 15

18 kritiske kommentarer til kurset, kun få anbefalinger fx skal underviseren i fremtiden huske at vejlede i, hvordan kursisterne får formidlet de store forandringer, som de gennemgår under kurset, til familie og netværk, så baglandet kan være opmærksomme på at støtte op i forandringsprocessen. Med det her kursus har jeg kunnet forstå og rumme mig selv jeg har fået i tusindfold meget større selvværd, det er helt vildt. Jeg har aldrig helt kunnet forstå, hvad der foregik med mig selv, men nu er jeg stolt af mig selv, virkelig. Og jeg kan bedre mærke mig selv hvornår jeg bliver træt, stresset og angst. Og også min glæde. - Kursist med ADHD Erfaringer bliver til undervisningsmanual Manual for voksenundervisere - nye veje til læring udkommer i efteråret Manualen er en introduktion til undervisningen af voksne med ADHD, og den kommer med helt kon krete forslag til, hvordan et undervisningsforløb sættes sammen. Samtidig lægger ma nua len stor vægt på den individuelle tilgang og opfordrer til løbende justering af undervisningen. Den kan bruges som hjælp ved opstarten af et undervisningshold med voksne med ADHD eller bruges som inspiration, hvis man allerede er i gang med at undervise. Ny hjemmeside med voksenfokus I oktober 2008 bliver ADHD-foreningens hjemmesiden relanceret. Designet er nyt, og på forsiden er der nu en direkte indgang til indholdet for voksne, unge og børn. Hjemmesiden, der tidligere har været mere målrettet forældre til børn med ADHD, opprioriterer med den nye version målgruppen voksne med ADHD. Hjælpemidler I samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet bliver der i 2008 oprettet et særligt punkt på ADHD-foreningens hjemmeside under kategorien Voksen Social indsats, nemlig me nuen Hjælpemidler. Menuen er en direkte indgang til Hjælpemiddelinstituttets hjælpemiddelbase, hvor forskellige hjælpemidler er opdelt i de problemer, som de afhjælper. Fx kan en PDA strukturere dagens program, mens en kugledyne for nogle virker beroligende. 16

19 Bare lige er ikke ligetil - Kursus for voksne med ADHD Marianne Keis Dinsen har ADHD og er mor til fire drenge, hvoraf tre har en diagnose. Ikke ret meget er bare lige i familiens liv, og på Kursus for voksne med ADHD får Marianne Keis Dinsen indsigt i sin ADHD og redskaber til at få styr på sin og familiens hverdag. Af Nina Madsen Mange vil kunne nikke genkendende til Marianne Keis Dinsens historie: Da familiens barn nummer tre, Jens, skal begynde i skole i 2006, har Marianne Keis Dinsen og hendes mand Anders en fornemmelse af, at Jens er anderledes end de andre børn. Skolen indkalder snart til en samtale, hvor forældrene bliver opfordret til at få sønnen undersøgt, og Jens får diagnosen ADHD. Marianne Keis Dinsen læser alt, hvad hun kan finde om emnet. Da også Jens to ældre brødre får diagnoser - den ene fik Tourette allerede tilbage i 2003, og den anden bror får ADD efter Jens udredning, beslutter Marianne Keis Dinsen sig for selv at blive undersøgt. Hun bliver også diagnosticeret med ADHD. Diagnosen På Kursus for voksne med ADHD har Marianne Keis Dinsen fået nye redskaber til at tackle hverdagen i en familie, hvor både hun selv og flere af børnene har ADHD. føles som en lettelse, for endelig er der en forklaring på, hvorfor hun altid har følt sig anderledes, og hvorfor der er så mange ting, hun har haft svært ved. Men samtidig er der følelsen af at være fortabt, for hvad nu? Kvindehold på kursus i ADHD Kursus for voksne med ADHD bliver et vendepunkt for Marianne Keis Dinsen. Kurset er en del af ADHD-foreningens Projekt VoksenADHD, der bl.a. har det formål at udvikle en manual, som kan bruges i undervisningen af voksne med ADHD. Kurset er gratis, og kursisterne bliver udvalgt, så de danner en så ensartet gruppe som muligt. Således ender Marianne Keis Dinsen på et hold, der kun består af kvinder på nogenlunde samme alder og med lignende problemstillinger. Hun tror det er derfor, at kurset kommer til at fungere så godt. Med kun kvinder er undervisningen målrettet, og holdets snakke går mere i dybden, fordi læringen og diskussionerne tager udgangspunkt i de samme præmisser: Ofte oplever vi livet med ADHD lidt anderledes. Jeg synes, der har været en stor samhørighedsfølelse, selvom vi var ret forskellige. Der var enkelte, der ikke havde børn. For dem blev der måske snakket lidt meget om børn. De fylder jo meget. Hvis der også havde været mænd, ville de nok have snakket om andre ting, siger hun og tilføjer, at kursusforløbet har gjort, at hun har fået indsigt i sin egen ADHD og givet hende god hjælp til at få styr på sit liv. Øjenåbner til ny virkelighed Det er ellers med et vist forbehold, at hun læser kursusopslaget i ADHD-foreningens medlemsblad i sommeren 2008, for Marianne Keis Dinsen er i tvivl, om hun bør tilmelde sig. Selvom hun har fået diagnosen, føler hun 17

20 ikke, at hun rigtigt har ADHD, og hun har svært ved at genkende sig selv i den almindelige forestilling om, hvordan ADHD kommer til udtryk: Jeg er ikke én, der kravler på væggene, og har egentlig aldrig været det! Marianne Keis Dinsen er bekymret for, om hun kommer til at tage pladsen fra én, der har større behov for kurset. Men nysgerrigheden og det faktum, at hun føler sig lidt fortabt efter sin diagnosticering, får hende alligevel til at lægge billet ind på en kursusplads. Selvom hun er på medicin og på egen hånd har læst en masse om ADHD, føler hun, at hun mangler endnu mere viden og redskaber til at komme videre i sit liv. Da hun møder op på kurset, forsvinder al tvivl, for kursuspladsen er den helt rigtige beslutning. Her møder hun mennesker, der har de samme udfordringer i livet som hun selv: Jeg var jo ikke den eneste, der har det på den måde. Alle de tanker, den måde man opfatter verden på, det man slås med - det var ret befriende at konstatere. Til sidst i kurset bliver der, på kursisternes opfordring, holdt en aften for kvindernes bagland, hvor de pårørende får indsigt i og forståelse for, hvori kvindernes vanskeligheder består. Svært at netværke med ADHD Marianne Keis Dinsen har kun godt at sige om kurset. Hun har fået en indsigt i ADHD, som hun ikke havde før, og især samværet med de andre kvinder på kurset har været et stort plus. Efter kurset danner kursisterne en gruppe, hvor de stadig mødes i et netværk en gang om måneden, men det er svært, for ADHDen spænder ben for intentionerne: Vi har svært ved at holde det kørende. Vi har alle ADHD, så vi kan ikke bare have fri snak. Det duer vi ikke til. Der skal være noget styring på, et fast holdepunkt. På andre kurser arbejder Marianne Keis Dinsen i dag videre med nogle af de redskaber, som hun fik med fra Kursus for voksne med ADHD, men det er svært, hvis ikke underviseren har stor viden om ADHD: Jeg har oplevet en rigtig stor forståelse og indsigt på de kurser, jeg har været på i ADHD-foreningen, hvorimod jeg godt nogle gange kan føle, at der hos kommunen mangler lidt indsigt i ADHD. Nogle gange bliver jeg mødt med den der holdning: Jamen, du skal jo bare I en familie hårdt ramt af ADHD, er der nemlig ikke ret meget, som er bare lige, for som Marianne Keis Dinsen siger: Det kan være svært, når man har fire børn og samtidig selv har ADHD. 18

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Projekt VoksenADHD. - projektdokumentation for perioden 2007- juni 2008. Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N.

Projekt VoksenADHD. - projektdokumentation for perioden 2007- juni 2008. Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N. Projekt VoksenADHD - projektdokumentation for perioden 2007- juni 2008 Udarbejdet af: Konsulent Lisbeth Ørtenblad September 2008 Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projekt VoksenADHD - En evaluering af et projekt målrettet voksne med ADHD

Projekt VoksenADHD - En evaluering af et projekt målrettet voksne med ADHD Projekt VoksenADHD - En evaluering af et projekt målrettet voksne med ADHD Marts 2010 Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Projekt VoksenADHD En midtvejsevaluering af et projekt

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Indledning til Projekt VoksenADHD 1. Evaluatorerklæring 3. Projektoversigt 4. Forord til programteori for delprojekt 1 5

Indledning til Projekt VoksenADHD 1. Evaluatorerklæring 3. Projektoversigt 4. Forord til programteori for delprojekt 1 5 Indhold: Side Indledning til Projekt VoksenADHD 1 Evaluatorerklæring 3 Projektoversigt 4 Forord til programteori for delprojekt 1 5 Programteori for delprojekt 1 6 Forord til progranteori for delprojekt

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Idéer til støtteforanstaltninger. Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010

Idéer til støtteforanstaltninger. Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Idéer til støtteforanstaltninger Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Handicap? Den funktionsnedsættelse, borgere med ADHD har, skaber ikke i sig selv et handicap. Det er barriererne i samfundet, der

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Skolen for Recovery Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet

Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet STOF NR. 13, 2009 Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet 300 kursuspladser var ikke nok til at dække behovet for efteruddannelse. - I efteråret 2009 oprettes der derfor to nye kurser.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Evalueringsnotat Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Med det her kursus har jeg kunnet forstå og rumme mig selv jeg har i tusindfold meget større selvværd, det er helt vildt. Jeg har aldrig kunnet

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Velkommen! Hermed byder vi dig velkommen som pædagogstuderende i Nørreskovskolens SFO. Skolegade 9 6430

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere