Content Management Systemer. - Decentral opdatering af hjemmesider i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Content Management Systemer. - Decentral opdatering af hjemmesider i praksis"

Transkript

1 CMS Content Management Systemer - Decentral opdatering af hjemmesider i praksis

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt & Problemformulering Problemfelt Problemformulering Læsevejledning Metode Metodiske overvejelser...7 Formålet med projektet... 7 Den metodiske tilgang til besvarelsen af problemformuleringen Empiri...11 Valg af case (og fravalg)...11 Interviewmetoder Begrebet CMS...15 CMS systemet Milla...16 Designseminar på IT-højskolen...18 Seminaret "Content Management - Teori og praksis" Vejle og Sønderborg Handelsskoler Vejle Handelsskole...22 Forhold omkring dataindsamlingen...22 CMS-løsningen / Interviewet...23 Opdateringen...24 Fordele og ulemper...24 Status og mål Sønderborg Handelsskole...25 Forhold omkring dataindsamlingen...26

3 CMS-løsningen Opdateringen Fordele og ulemper Status og mål Analyse bud på implementeringsovervejelser Budene set i forhold til de to cases Beslutningen om at anskaffe et CMS Hvilket system? Forhold i forbindelse med implementeringen af systemet Ansvars- og kompetencefordelingen Fremtiden: Løbende evalueringer Konklusion Perspektivering Ordnøgle Litteraturliste...53 Bøger Artikler Bilag...54

4 1 Indledning For mange kokke fordærver maden eller hvordan var det nu det var? Når kommunikationen spredes fra enkelte afsendere til en bred vifte af forskellige individer, forøges kompleksiteten uendeligt. Mange forsøg på at reducere disse situationers kompleksitet er lavet, men i hvor grad lykkes det? Det er fokus for dette projekt. Før starten af 1990erne var organisationers muligheder for ekstern kommunikation begrænset til brochurer, reklameannoncer, telefoner og brevpost. I løbet af det seneste tiår er Internettet 1 efterhånden blevet en af virksomhedens vigtigste ansigter udadtil. I takt med at stadig flere informationer findes på Internettet, forventer brugerne at finde omfattende information om organisationen på hjemmesiden 2. I dag kan ingen større eller mindre organisation, forening, virksomhed eller offentlig institution se sig fri for webkommunikation. Men - for der er altid et men, vi kender eksempler på lignende problemstillinger. Da tekstbehandlings- og layoutprogrammerne overtog flere og flere af typografens arbejdsområder, gik stadig mere af typografens faglige viden om klassiske regler med flere hundrede år på bagen i glemmebogen, og udtrykket blev udvandet til farverige og ofte ulæselige eksempler på tilfældige eksperimenter med programmernes grænseløse muligheder. Ikke mange virksomheder synes at have ressourcer og/eller ledelsespolitisk vilje til at prioritere hjemmesiden. Resultatet er en overflod af mere eller mindre dårlige hjemmesider, hvor hverken struktur, brugervenlighed, æstetik eller det kommunikative indhold er fornødent gennemarbejdet. Denne problematik er taget op af mange eksperter og lægfolk gennem de senere år i forsøget på at opstille en række konventioner for, hvorledes eksempelvis et brugervenligt design skal opbygges, for derigennem at opbygge nogle generelle spilleregler for brugen af Internettet. the design elements should be the same, but the way they are composed should differ because the sites are doing different things. If you think about cars, all cars have the accelerator to the right of the brake pedal. This doesn't mean that all cars are identical, 1 Jvf. ordnøgle 2 Jvf. ordnøgle

5 but the basic elements you need to operate the device follow some conventions. (Jakob Nielsen) 3 Det seneste skud på stammen af løsningsmodeller er såkaldte Content Management Systemer (CMS). Det er disse systemer og deres potentielle fordele vi vil tage udgangspunkt i i nærværende projekt. Der er en række funktionaliteter indbygget i CMS, der alle fokuserer på, gennem standardiserede løsninger, at understøtte arbejdet med opbygningen og vedligeholdelsen af en hjemmeside. Filosofien bag begrebet CMS er, at det ikke er frugtbart at bruge endog store summer på at udvikle de samme løsninger, som allerede er udviklet og i brug på andre hjemmesider. Målet er at integrere disse funktionaliteter i et system, som virksomhederne herefter kan benytte alt efter behov. Ligesom maskinskriverskens funktion forsvandt fra virksomhederne, da normalforudsætningerne til de ansatte blev udvidet til at omfatte maskinskrivning, er der også en tendens til, at den traditionelle webmasters 4 opgaver forsvinder i takt med, at kommunikation bliver en stadig større del af organisationens virke, og redskaberne bliver lettere at anvende. Derfor er et af omdrejningspunkterne i de fleste Content Management Systemer en decentral opdateringsfunktion, der gør det muligt at lade kommunikationen på hjemmesiden komme direkte fra de nøglepersoner i organisationen, der besidder den relevante viden Når det nu er kokken, der ved hvad der er på mennuen, hvorfor er det så ikke hende der skal lægge den ud på Internettet? Vi vil i projektet forfølge denne inciterende idé om et potentielt revolutionerende system og gennem cases søge at skitsere, hvilke kommunikative konsekvenser implementering af et sådant kan have i praksis. Vi vil herunder berøre vigtigheden af, at organisationen gør sig nøje overvejelser om hvorledes denne implementering skal foregå, for det er som med alle andre redskaber nødvendigt at anvende det korrekt, hvis den ønskede effekt ikke skal udeblive. 3 Web Design Roundtable - A Discussion with Jakob Nielsen and Vincent Flanders 4 Jvf. ordnøgle 2

6 2 Problemfelt & Problemformulering 2.1 Problemfelt Vores umiddelbare motivation for projektet var en tilbagevendende undren og irritation over de store mængder uanvendelige hjemmesider Internettet er fuld af. Vi blev imidlertid hurtigt klar over, at dette problem ikke uden videre lader sig løse, blot gennem en normativ opstilling af simple retningslinjer. En lang række webdesignguruer, med Jakob Nielsen i spidsen, har forsøgt sig med mere eller mindre strukturerede guider til, hvorledes en hjemmeside med fordel struktureres. Det har imidlertid vist sig ikke at være nok. Vores interesse faldt på at finde en alternativ løsning. Vi overvejede muligheden for at tvinge hjemmesider til at følge nogle af disse standarder, der allerede er formuleret, og som allerede er i spil på Internettet i dag. Der er en række konventioner for designopbygning, som bør overholdes, idet brugerne er vænnet til, at det er udfra disse, de skal afkode en hjemmeside. Som Jakob Nielsen udtrykker det: Users spend most of their time on other sites. This means that users prefer your site to work the same way as all the other sites they already know. 5 Vi fortsatte arbejdet med ideen om at beskrive et redskab der kunne om ikke tvinge, så hjælpe til at visse standarder blev fulgt. Undervejs erfarede vi, at et redskab af denne type, reelt allerede eksisterede under betegnelsen Content Management Systems eller slet og ret CMS. Derfor søgte vi herefter at afdække begrebet CMS, hvilket dog viste sig at være aldeles vanskeligt. Det er et forholdsvis nyt fænomen og er således yderst sparsomt beskrevet, rent videnskabeligt. Vi måtte således finde støtte i producenternes egen definition af begrebet og enkelte mere eller mindre tekniske artikler, men vi fandt snart ud af at...content management kan defineres på næsten lige så mange måder, som der er udbydere af systemer. 6 Vi fandt det derfor nødvendigt, for at begrebet ikke fuldstændig skulle miste sin betydning, at søge at skære ind til benet og formulere en brugbar definition af Content Management Systems dækkende de funktionaliteter, produkterne generelt besidder. Fokus var herefter på CMS gennem en analyse af hvilke forcer der lå i disse systemer og hvilke konsekvenser for webkommunikationen de måtte have. Vi fandt det usandsynligt, at et standardsystem til opbygning af hjemmesider kunne henvende sig til og være 5 End of Web Design 6 Content management: Se dig godt for 3

7 relevant for alle virksomheder, og vi arbejdede derfor med en hypotese om, at kun hjemmesider med visse karakteristika ville have interesse i CMS. Eksempelvis havde vi en hypotese om, at sites 7, der i hovedsagen er opbygget med et innovativt og opsigtsvækkende design for øje, ikke ville kunne have glæde af et standardsystem. Efterhånden som vi bevægede os tættere på en afdækning af begrebet CMS, gik det op for os, at styrken lå i systemet i den bagvedliggende struktur, i højere grad end det visuelle udtryk på modtagersiden, idet det gav mulighed for at konstruere et dynamisk 8 site. Konsekvenserne for kommunikationen lå med andre ord snarere i afsenderdelen af kommunikationsprocessen end direkte i det produkt, der møder modtageren. 2.2 Problemformulering Hvorledes defineres Content Management Systemer (CMS) og hvilken betydning kan implementeringen af CMS have for en organisations kommunikation på Internettet? - med udgangspunkt i to cases anvendelse af samme Content Management System fokuseres på afsenderperspektivet. 7 Jvf. ordnøgle 8 Jvf. ordnøgle 4

8 3 Læsevejledning Dette afsnit beskriver projektrapportens opbygning. 2 Problemfelt Som en konsekvens af Internettets generelt lave standard med hensyn til brugervenlighed, efterlyses en bedre anvendelse af allerede eksisterende standarder inden for dette felt. Content Management Systemer kan muligvis løse problemet, og giver samtidig mulighed for decentral opdatering af hjemmesiderne, men hvad definitionen på et CMS, og hvordan indvirker det i afsenderens kommunikation på Internettet? 3 Læsevejledning Denne læsevejledning. 4 Metode Idet problemfeltet er uudforsket opstilles en eksplorativ metode, som i tilgangen til empirien trækker på den fænomenologiske og den abduktive metode. Desuden opstilles interviewteknikker til indsamlingen af empirien under feltundersøgelser på Vejle og Sønderborg handelsskoler. 5 Begrebet CMS På baggrund af bred research indenfor feltet afdækkes en definition af begrebet CMS. Definitionen trækker især på mulighederne for decentral opdatering, opdeling af udseende og indhold og en databasebaseret struktur. Her besvares problemformuleringens første del. 6 Vejle og Sønderborg handelsskoler Som opsamling på feltundersøgelser beskrive de to cases specifikke anvendelse af et konkret CMS, Synkron, og der fokuseres på forhold omkring skolernes organisering af den decentrale opdatering. 5

9 7 Analyse På baggrund af en række retningslinier opsat til formålet og resultaterne fra feltundersøgelserne, sammenlignes de to cases anvendelse af CMS, og heraf fremhæves forskelle i organiseringen og udførelsen af opdateringsopgaverne. Fokus for analysen er besvarelse af problemformuleringens anden del. 8 Konklusion Det konkluderes på baggrund af analysen bl.a., at den konkrete implementering af et CMS har store konsekvenser for kommunikationen på Internettet, og at det især er organiseringen af de decentrale redaktører, som stiller præmisserne for organisationens kommunikation på Internettet. 9 Perspektivering Med projektets begrænsninger for øje, forsøger vi at tage et skridt videre og forudsætter at vores empiri er gældende generelt. 6

10 4 Metode Vi arbejder med et emne, som ikke er beskrevet særlig indgående i litteraturen, hvorfor vi har valgt en eksplorativ tilgang. Dette medfører en række konsekvenser for den metodiske tilgang, idet vi vælger metoder, som muliggør en bred fortolkning af den empiri, som ligeledes vil være rygraden i projektet. Der er vigtig at have in mente, at dette er et indledende projekt, som forsøger at afdække en del af et emne, men primært lægger op til andre mere dybdegående analyser. Med andre ord er området ikke parkeringsplads for store afhandlinger, som vores vejleder udtrykte det. Tilgangen medfører en del begrænsninger i den generelle udsagnskraft af projektet. Som udgangspunkt for resten af projektet beskrives her den metodiske tilgang til projektets opbygning, metoder til indsamling af empiri samt analysemetode. Projektet er tilrettelagt udfra en udtalt processuel tilgang, og metoden har været genstand for samme udviklingsproces, som resten af projektet. Derfor vil en del af dette afsnit beskrive udviklingen af projektet såvel som metoden. Først vil vi beskrive vores metodiske udgangspunkt for projektet som helhed hvordan vi har valgt at tilgå problemformuleringen, og således med hvilken metodisk baggrund vi analyserer den indsamlede empiri. Herefter følger en beskrivelse af udvælgelsen af empirien, af researcharbejdet og udvælgelsen af de cases, som danner det primære udgangspunkt, sammen med de konkrete interviewteknikker, vi vil anvende. 4.1 Metodiske overvejelser Dette afsnit vil beskrive den metodiske tilgang til problemformuleringen ud fra et ønske om dermed at opnå et nyttigt, validt og interessant svar på denne. Desuden vil vi beskrive vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for den metodiske tilgang til projektet. Afsnittet er inddelt i to områder: Først en introduktion til vores udgangspunkt og formålet med projektet, derefter en beskrivelse af vores metodiske tilgang til besvarelsen af problemformuleringen, herunder beskrivelse af det eksplorative, fænomenologiske og abduktive udgangspunkt. Formålet med projektet Baggrunden for projektet er ønsket om at udrede betydningen af begrebet CMS samt forsøge at afdække mulige kommunikative konsekvenser af dette nye værktøj til kom- 7

11 munikation på Internettet. Meningen er, at projektet i kraft af problemfeltet, skal udgøre baggrunden for eventuelle senere arbejder indenfor dette felt. Vores mening med projektet er at afdække den virkelighed, som udspiller sig i anvendelsen af CMS i to forskellige organisationer. Vi forsøger således ikke at afdække nogen almengyldig sandhed, men ved at arbejde os igennem organisationernes erfaringer og nuværende situation vil vi udtrække symptomatiske kendetegn, som går igen i de to cases. Den metodiske tilgang til besvarelsen af problemformuleringen Vores indgangsvinkel har været præget af en vis fascination af det ubeskrevne område i udvikling, og af samme årsag har vi været interesserede i at udforske feltet i praksis. Arbejdet med dette dynamiske felt har krævet en metode, som var åben for hvordan virkeligheden bag computerskærmene i de enkelte organisationer udfoldede sig. Vi valgte derfor i forbindelse med problemformuleringen et eksplorativt udgangspunkt med en fænomenologisk tilgang til de eksisterende forhold ude i verden. Dette blev valgt på baggrund af, at vores interesse udviklede sig i forbindelse med arbejdet med vores to cases, og vi fandt således en grundig afdækning af selve fænomenet nødvendig frem for udelukkende på udforskende vis at undersøge feltet. Den eksplorative tilgang skal forstås, som det beskrives i Metodebok for mediefag: Når en skal kartlegge et område hvor der ikke tidligere er drevet systematisk forskning, er det rimelig å bruke en eksplorativ (utforskende) design for undersøkelsen. Målet er å bli kjent med undersøkelsesobjektet og problemfeltet. (Helge Østbye) 9 og efterfølgende: Et karakteristisk trekk ved eksplorative design er at de er fleksible og det er netopp fordi man skal kunne tilpasse seg og ta hensyn til uventede forhold etter hvert som disse måtte bli avdekket (Kjell Grønhaug) 10 Altså er der tale om en fleksibel tilgang til feltet, hvor vi med åbne øjne og sind imødekommer de informationer og indsigter, vi møder i vort arbejde med indsamlingen af viden. 9 Østbye et. al. 1997, p Grønhaug 1985:12, citeret i Østbye et. al. 1997, p261 8

12 Således bygger problemformuleringen på de erfaringer, vi i løbet af formuleringsperioden har indhentet, og den er formuleret ud fra et ønske om at afdække problemfeltet som et forholdsvist ukendt område. Intentionen var at anvende en fænomenologisk baseret interviewmetode, Contextual Inquiry, til indsamlingen af empiri hos to cases. Vi ville uden dominerende forforståelser danne os et indtryk af, hvordan arbejdet med CMS fungerer i de to forskellige organisationer, og på den måde afdække den virkelighed, som de implicerede parter oplevede. Siden udviklede metoden sig, da vi i felten skiftede interviewteknik, og efterhånden som feltets problemstillinger kom for dagen, ændrede den metodiske tilgang karakter, og vi fortsatte med en metode af mere fænomenologisk art. Vores interesse var faldet på redaktørernes erfaringer, opfattelse og anvendelse af Content Management Systemet, og ud fra disse arbejdede vi videre med analysen af problemformuleringen. Analysemetoden I løbet af arbejdet med dette projekt har vi erfaret, at anskaffelsen og implementeringen af et CMS kan gøres på mange forskellige måder og får alvorlige konsekvenser for det efterfølgende arbejde med organisationens kommunikation på Internettet. Vi har derfor opstillet en række retningslinier, som efter vores mening beskriver overvejelser, der er nødvendige for en optimal implementering af et CMS. Retningslinjerne er baseret på vores erfaringer fra indsamlingen af informationer og empiri op til og under besøgene på Vejle og Sønderborg handelsskoler samt fra vores arbejde med at med at definere begrebet CMS. I selve analysen anvender vi en hermeneutisk tilgang, idet vi ved at sammenligne disse forforståelser med de reelle implementeringer de to steder, analyserer CMS konsekvenser for organisationens webkommunikation, og vi opnår således efter egen mening en bedre forståelse af forholdene. Vi mener, at retningslinjerne er symptomatiske for vores cases, men har ikke generel gyldighed for anvendelse af CMS - kun for netop vores to cases. Ved at beskrive vores cases indgående mener vi dog, at vi har gjort det muligt for læseren at vurdere, om vores konklusioner har gyldighed til senere anvendelse ved andre lignende studier. I forbindelse med analysen af især den interne kommunikation i forbindelse med de to handelsskolers webkommunikation og den deraf afledte produktionsproces med produktion af indhold til hjemmesiden, vil vores interesse være et fokus på kommunikationsaspektet mere end på den organisatoriske indgangsvinkel til behandling af datamaterialet. Det skal derfor understreges, at eventuelle organisatoriske problemstillinger med 9

13 relevans for projektets kerne, der undervejs måtte dukke op, kun vil bemærkes, hvis øjnene under normale forhold ville falde på problemet. Opbygningen af projektet Projektet er bygget op om den eksplorative metode, og det har betydet, at en stor del af arbejdet har bestået i at udvikle vores viden om feltet så vidt, at vi har kunnet udmønte en konkret problemformulering, der har givet mulighed for videre arbejde med en specifik del af området. Herfra har vores arbejde været koncentreret om at udbygge de erfaringer, vi har indsamlet i Sønderborg og Vejle til betragtninger om symptomatiske forhold til konsekvenserne af CMS for webkommunikationen. Disse tjener nu som kondenserede erfaringer, med mulighed for senere viderebearbejdelse. Sammenfatning Overordnet kan det derfor sammenfattes, at idet feltet er forholdsvist nyt, har vores tilgang grundlæggende været meget åben for den virkelighed vi er stødt på, og de vigtigste opgaver har været at give plads til en bred fortolkning af vores erfaringer i felten, da vi ikke har haft andres arbejde at støtte os op af. Metoden har udviklet sig, men har kredset om samme grundlæggende indstilling til arbejdet. Den overordnede metodiske tilgang er et sammenhængende net af relaterede metodiske traditioner og er sammensat af: Eksplorativt udgangspunkt Idet feltet er forholdsvist uudforsket, og vi derfor er åbne for fortolkningsmuligheder Fænomenologisk empiribehandling Fra at være et eksplorativt udgangspunkt, ændrede tilgangen til interviewbearbejdelsen sig til at være af mere fænomenologisk karakter. Abduktivt samspil mellem udgangspunkt, empiri og baggrundsviden Vi giver mulighed for at vores oparbejdede baggrundsviden kan anvendes i forbindelse med interviewene, som en art forforståelse eller oparbejdet viden, og på den måde trække på begge dele. Dog er vi overordnet tro mod det eksplorative udgangspunkt. 10

14 Hermeneutisk analyse Analysen trækker på en opstilling af forforståelser og baggrundsviden, som i en sammenligning mellem de to implementeringer skal øge vores forståelse af de kommunikative konsekvenser af implementeringen af CMS. 4.2 Empiri På trods af manglen på organiseret viden om området og vores begrænsede mulighed for at skaffe viden generelt om CMS, fandt vi frem til måder at skaffe information. Feltturen til Vejle og Sønderborg handelsskoler skulle udbygge vores viden om emnet og udgøre det primære stof til analyse af systemet i brug, hvorimod de tidlige empiriindsamlinger mere skulle gøre det ud for forundersøgelse, og altså i virkeligheden skulle gøre det ud for, hvad man i andre tilfælde (og med en anden forskningsmæssig tilgang) kunne have læst sig til. Derfor skal den empiri, vi har indsamlet, kunne bidrage med nok viden til at vi kan uddrage de forhold, som udgør besvarelsen af problemformuleringens anden del. Desuden skal den kunne danne baggrund for en definition af begrebet CMS, som svar på problemformuleringens første del. En del af empirien trækker i høj grad på information, vi har indsamlet i løbet af den indledende periode af forløbet og dækker over så forskellige typer som indtryk fra seminarer og produktbeskrivelser. En anden del bygger på interview lavet i felten i to forskellige cases. De efterfølgende afsnit vil beskrive kriterierne for udvælgelsen af de to cases, samt de interviewteknikker, vi anvendte i denne forbindelse. Valg af case (og fravalg) Valget af case er produktet af en udvikling, og beskrivelsen af denne udvikling vil til dels udgøre følgende afsnit. Som udgangspunkt ville vi gennem en sammenlignende analyse fokusere på symptomatiske forskelle mellem to anvendelser. Vi valgte derfor at sammenligne et organisation, som anvender CMS med en som ikke gør det. På den måde ville vi kunne komme frem til nogle observationer, som var symptomatiske for anvendelsen af et CMS, idet de eneste variable, vi havde ændret på var om der var tale om anvendelse af CMS. Ikke at vi derved ville negligere forskellen i opbygningen af organisationen og de forskellige 11

15 mennesker, der udfører arbejdet, men at vi fjernede de variable, som umiddelbart var enklest at isolere. Som aspirant til organisationen med CMS var fra starten Roskilde Universitetscenter (RUC), idet der her var gode muligheder for bredt at følge opstarten i en uddelegeringsproces i forbindelse med det nyligt implementerede CMS MAGENTA. RUC har i efteråret 2001/foråret 2002 implementeret et CMS i stedet for en manuelt opdateret hjemmeside, og hele fællesadministrationen er således lagt over i det nye system. Næste træk for webmasteren har været at give mulighed for resten af RUC, dvs. institutterne og basisuddannelserne, kan anvende systemet igennem en øget decentral opdatering. Dette kunne have givet os mulighed for at følge de nye redaktører i denne proces. Vi fandt dog ud af, at anvendelsen af CMS muligvis ligner hinanden fra sted til sted, men vi var overbeviste om, at de steder, hvor de ikke anvender CMS, vil processen variere fuldstændigt fra sted til sted. Dette vil gøre det svært at sige noget interessant om forholdet mellem to steder, og vi valgte i stedet at fokusere på to organisatorisk lignende steder, der begge anvendte CMS. Det var imidlertid umiddelbart kompliceret at finde en undervisningsinstitution på størrelse med RUC, der anvendte CMS, og det endte med, at vi fandt to handelsskoler i Jylland, som anvender samme Content Management System fra producenten Synkron. Ved at vælge disse to, havde vi reduceret antallet af variable til implementeringen af systemet, og vi mente at stederne på denne baggrund var tilpas sammenlignelige. Interviewmetoder For at kunne indsamle den viden, der var nødvendig til at besvare del to af problemformuleringen, opstillede vi en metodisk tilgang til interviewene i Vejle og Sønderborg, som skulle have til formål at udnytte det fænomenologiske udgangspunkts krav om indsigt i interviewpersonernes hverdag og oplevelser med systemet. Dette var ud fra ønsket om at opstille symptomatiske forskelle i de to anvendelser af CMS. Desuden skulle metoden sikre, at vi fik den nødvendige baggrundsviden for at kunne skitsere organisationens sammensætning og handlingsforløbet bag implementeringen af systemet i organisationen. Vi valgte naturligt nok at anvende en kvalitativ interviewmetode til at løse disse opgaver. Efter telefonisk kontakt fik vi aftaler med webmasteren i Vejle samt IT-chefen og fire redaktører i Sønderborg. 12

16 Contextual Inquiry Vi ville gerne have et uspoleret, uforudindtaget indtryk af, hvordan redaktører anvendte systemet. Et indtryk vi kunne få ved at anvende en etnografisk inspireret observationsteknik, som flere fra gruppen havde erfaringer med fra lignende observationer af anvendelse af forskellige former for it-systemer. 11 Der er tale om en interviewform, hvor man ved at følge interviewpersonen i løbet af en arbejdsperiode danner sig et indtryk af personens arbejdsrutine og får indblik i informationsgangen i organisationen, arbejdsgangen i arbejdsopgaverne og i organisationen, de fysiske forhold, de kulturelle forhold og genstande, der anvendes i arbejdet. Idéen med metoden er normalt at skabe den nødvendige baggrundsviden for at kunne udvikle computersystemer til løsning af opgaver i en organisation og samtidig inkludere alle de forhold, som gør sig gældende for udførelsen af arbejdsprocesserne - både de fysiske forhold, som eksempelvis afstanden til printeren og sådan noget som organisationskulturen. Interviewet eller udspørgelsen tager sig ud som en slags mester-lærlingeforhold, hvor intervieweren indtager rollen som lærling og interviewpersonen som mester i forsøget på at intervieweren på denne måde lærer (næsten) alt, hvad der er at lære om arbejdsopgaven. Intervieweren kigger med over skulderen og stiller spørgsmål om alt, der kunne være tvivl om. Således drejer metoden sig om: The core premise of Contextual Inquiry is very simple: go where the customer works, observe the costumer as he or she works, and talk to the customer about the work. Do that, and you can t help but gain a better understanding of your customer. (Beyer & Holzblatt) 12 Vi var allerede før besøgene klare over, at denne metode lægger op til at følge hverdagsopgaver, og idet en del af opdateringerne i organisationen muligvis ikke bliver foretaget hver dag, ville vi nok være nødt til at bøje metoden en anelse ved direkte at bede interviewpersonerne om at foretage en opgave, som de muligvis ikke i en normal situation ville have foretaget netop på dette tidspunkt. Vi vurderede dog, at denne tilgang hvis den var nødvendig metodisk set kunne godtages. 11 Metoden hedder contextual inquiry, og stammer fra bogen Contextual Design (Beyer & Holzblatt, 1998). 12 Beyer & Holzblatt, 1998: 41 13

17 Vores ønske var, at vi kunne anvende denne metode til at give et indtryk af arbejdsprocessen, og vi forberedte os derfor på at anvende denne form for interview ved det planlagte besøg hos de fire redaktører i Sønderborg. Denne planlagte tilgang viste sig dog ikke at kunne gennemføres, og interviewet med de fire redaktører blev foretaget som et gruppeinterview. Gruppeinterview Fordelene ved et gruppeinterview er de samme som ved et fokusgruppeinterview i trygge omgivelser snakker bekendte personer med hinanden om fælles erfaringer og meninger. På den måde fulgte vi i Sønderborg de fire redaktørers diskussion om fordele og erfaringer med Synkron. Ulemperne ved denne form for interview er, at enkelte personer i gruppen kan komme til at dominere samtalen, og på den måde afholde andre personer fra at udtrykke sig. Vi mener at vi med denne form for interview fik indtryk af dels de faktiske forhold, men også af de interne forhold i forbindelse med organisationens opbygning af webarbejdet. Uheldigvis udviklede interviewet sig i en retning, hvor vi alene spurgte til deres negative erfaringer med systemet. Kvalitative interview Til interviewene med IT-chefen i Sønderborg og webmasteren i Vejle havde vi forberedt en mere almindelig kvalitativ semistruktureret spørgeguide, for at få så meget som muligt at vide om implementeringen af systemet og opdateringsrutinerne de to steder. Vi havde på forhånd en del spørgsmål vi ville have svar på, som blev besvaret løbende i løbet af interviewene. Desuden trak vi i Vejle en del på Contextual Inquiry-metoden, idet vi fulgte med i webmasterens beskrivelse systemet. De tre interview De tre interview har hver for sig tilføjet projektet uvurderlig viden, og ved at interviewe flere personer i Sønderborg, mener vi at have føjet flere facetter til denne viden, idet vi har fået indsigt i nogle forhold, som beskrives helt forskelligt af interviewpersonerne. Den viden, vi har fået, er selvfølgelig begrænset på forskellige måder vi har således ikke fået snakket med alle personerne i de forskellige organisatoriske løsninger af implementeringsprocessen, men vi mener alligevel at have fået bredde nok i indtrykket til, at projektets besvarelse af problemformuleringen er reliabel. 14

18 5 Begrebet CMS I det følgende vil vi redegøre for begrebet CMS og på den måde danne baggrund for de empiriske undersøgelser. Redegørelsen bygger på indsamlet materiale og vores egen forståelse af begrebet. I forbindelse med projektarbejdet har de indledende seminarer, møder mv. udgjort et væsentligt bidrag til forståelsen af CMS kompleksitet. Vores definition af, hvad systemet egentlig dækker over, har udviklet sig fra at være en nødvendigt indledende manøvre til at blive en del af selve projektets kerneproblematik netop på grund af vores udvikling hen imod denne erkendelse af kompleksiteten. Som tidligere beskrevet findes der ikke en entydig definitionen af CMS og ej heller en egentlig neutral kilde at gå til. I det følgende har vi på baggrund heraf valgt at fokusere på udviklingen af vores egen definition af begrebet i forbindelse med vores indledende undersøgelser gennem en strukturering og problematiserende beskrivelse af det materiale, vi har kunnet indhente fra de forskellige kilder. Vores primære indgang til det ikke entydigt definerede begreb CMS var at forsøge at danne os et overblik over systemerne på markedet, og hvorledes producenterne hver især definerer deres produkter sammenholdt med en række mere generelle artikler om emnet. Vi fandt herigennem frem til, at et af de markante karakteristika ved CMS er en opdeling mellem designet af hjemmesiden på den ene side - og indholdet (content) på den anden. Derudover har langt de fleste systemer en funktionalitet, der muliggør decentral opdatering. Der kan således tilkobles en række forskellige redaktører, der alle har mulighed for - gennem deres egen browser 13 - at opdatere indholdet på siderne 14. Disse funktionaliteter er tilgængelige, idet hele sitet bliver genereret fra en database. Alt indhold, tekst og billeder samt de forskellige designsæt og informationer om placeringen af elementerne ligger lagret i denne databasen. Herfra trækkes informationerne ud og genererer de enkelte sider. Der er imidlertid en række systemer, der kalder sig CMS, og det har senere vist sig, at de ikke alle nødvendigvis besidder alle disse karakteristika. Denne definition er derfor illustrativ men ikke dækkende. 13 Jvf. ordnøgle 14 Jvf. ordnøgle 15

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Erhvervsrelateret projekt Mikkel Thielemann & Ulla Berg. Projektplan

Erhvervsrelateret projekt Mikkel Thielemann & Ulla Berg. Projektplan Titel Et ekstranet til Håndværksrådet Indledning Projektplan Håndværksrådet har besluttet at oprette et ekstranet for medlemmerne af organisationenes seks politiske udvalg, bestyrelsen, formandsgruppen

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) 24. august 2007 Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Se indholdet i dit Content Management System... 3 3. Tilgå dokumenterne i My Content

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

Hvorfor intranet Alfresco?

Hvorfor intranet Alfresco? Hvorfor intranet Alfresco? - en gennemtænkt tilfældighed Dagsorden Baggrund for oplæget Hensigt med oplæg: Dele vores erfaringer vedr. valg af open source og Alfresco Dele vores erfaringer vedr. udbudsproces

Læs mere

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Content Management System. Content Management System

Content Management System. Content Management System CMS Content Management System Content Management System ADventure/SequelSite: det mest optimale til etablering, vedligeholdelse og fornyelse af professionelle web-sites Slut med eksperter og dyre opdateringer,

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer 2. 6. semester projekter på SIV Retningslinjer og rammer 2016 1 Indledning: I relation til dokumentet om 1. semester projektet, som I også kan finde her i Moodle, kan I på de følgende sider læse dels om

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere