Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune Skoleåret

2 2

3 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af Herlev Kommunes skoler... 6 Kvalitetsrapport for Herlev Byskole Afsnit 2.1 Rammebetingelser Afsnit 2.2 Resultater Afsnit 2.3 Center for Dagtilbud og Skoles statusnotat for Herlev Byskole Kvalitetsrapport for Kildegårdskolen Afsnit 3.1 Rammebetingelser Afsnit 3.2 Resultater Afsnit 3.3 Center for Dagtilbud og Skoles statusnotat for Kildegårdskolen Kvalitetsrapport for Lindehøjskolen Afsnit 4.1 Rammebetingelser Afsnit 4.2 Resultater Afsnit 4.3 Center for Dagtilbud og Skoles statusnotat for Lindehøjskolen Kvalitetsrapport for Gl. Hjortespring skole Afsnit 5.1 Rammebetingelser Afsnit 5.2 Resultater Afsnit 5.4 Center for Dagtilbud og Skoles statusnotat for Gl. Hjortespring skole

4 Afsnit 1.1 Indledning Velkommen til dette års kvalitetsrapport. Dette års kvalitetsrapport giver et samlet billede på Herlev Kommunes skoler. Kvalitetsrapporten er opbygget af en række indikatorer, der på forskellig vis angiver hvad der rør sig i undervisningen og på hvilket niveau skolerne præsterer. I forbindelse med folkeskolereformen er der kommet en ny bekendtgørelse for, hvad kvalitetsrapporten for folkeskoleområdet skal indeholde. Kvalitetsrapporten 2014 adskiller sig derfor på nogle punkter fra tidligere år, fordi indikatorerne der anvendes til at vurdere skolerne, delvist er ændret. Med den nye bekendtgørelse lægges der bl.a. særlig vægt på specifikke fag, socioøkonomiske forhold og andelen af elever, hvis afgangskarakterer giver adgang til en erhvervsuddannelse. Overordnet kan der siges om skoleåret , at forberedelsen til og opstarten af folkeskolereformen naturligt, har fyldt manges sind. Det er indtrykket, at Herlev Kommune er landet godt med den nye reform. Vi har ikke oplevet samme markante stigninger i sygefravær eller lærerflugt, som mange andre kommuner har. Det vidner både om god ledelse, men især også om lærere, der er deres ansvar bevidst og løfter opgaven for deres elever, også når forandringerne er voldsomme og kan opleves som uretfærdige. Det er dog vigtigt at påpege, at denne kvalitetsrapport ikke er en evaluering eller statusrapport på implementeringen af folkeskolereformen. De obligatoriske indikatorer beskriver den afsluttende årgang ved sommeren 2013 og data til rammeindikatorer og interview med lærerne er alle foretaget i efteråret Det er således umuligt allerede nu, at give et systematisk indblik i reformen og dens virkninger. Rapporten giver et overblik over den undervisningspraksis, der har været praktiseret i skoleåret for Herlev Kommunes skoler. Vurderingen bygger på information fra både skolerne, centeret og Undervisningsministeriet. Formålet er at give et samlet billede, der ikke blot bygger på rene tal, men et samlet datagrundlag, der med forskellige elementer kan understøtte et rimeligt helhedsindtryk. Rapporten er opbygget ud fra følgende: - Overordnet vurdering af Herlev Kommunes skoler. Denne del er udarbejdet af centeret og bygger på fire individuelle rapporter for hver enkelt skole samt 15 obligatoriske indikatorer for kommunens samlede skolevirksomhed. Dette afsnit fungerer som en sammenfatning af hele rapporten. - Rapport for hver enkelt skole. Denne del er udarbejdet på baggrund af 16 rammebetingelsesindikatorer, 15 resultatindikatorer for de enkelte skoler, samt et statusnotat udarbejdet på baggrund af interview med lærere på de enkelte skoler. Temaet for interviewene har været den målstyrede undervisning. Vi håber, du vil få glæde af at læse rapporten. God læselyst. 4

5 5

6 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af Herlev Kommunes skoler Den overordnede vurdering af Herlev Kommunes skoler er udarbejdet på baggrund af de for kvalitetsrapporten obligatoriske indikatorer, en række rammebetingelser for de enkelte skoler, samt interview med lærere på hver enkelt skole. Den overordnede vurdering lyder, at Herlevs skoler er i en god udvikling. Skolerne er optaget af, at eleverne lærer noget. Det viser sig også i langt de fleste tal, selvom der for nogle områder også er udviklingspotentialer, der skal adresseres. Et helt centralt element er, at skolerne overordnet set er blevet bedre til at sørge for, at de elever, der ellers har fået mindre gode karakterer i de nationale test, nu har fået bedre resultater. Dette samtidig med, at der er kommet en større andel elever, der får gode og rigtig gode resultater over de sidste tre år. I 2012 implementerede kommunen Handleplan for læsning for at øge det læsefaglige niveau. Den særlige indsats har virket. Alle de klassetrin der testes for læsning, er over de sidste tre år blevet bedre til at læse. I 2014 implementerede kommunen en handleplan for matematik. Vi har derfor en forventning om, at se en forbedring i det matematikfaglige niveau over de kommende år. Erfaringen viser, at når der sættes ind, så virker det. Fremadrettet gælder det derfor om at fortsætte det gode arbejde, hvor det virker, og sætte ind, hvor der er brug for en ekstra indsats. Skolerne er godt i gang med at skabe udfordrende og differentierede læringsmiljøer. Lærere og ledelse har lagt en stor energi, der skal anderkendes. For at styrke læringen videre herfra, er det centerets vurdering, at der er særligt to områder, hvor skolerne skal sætte et ekstra fokus: - For det første skal eleverne i højere grad inddrages, når der skal sættes mål for egen læring. Det er vigtigt at fastholde, at målet til øget læring også kommer gennem elevernes inddragelse i undervisningen. Denne dimension spiller en vital rolle, som skolerne skal intensivere arbejdet med. - For det andet er det vigtigt, at der rettes et særligt fokus på, at undervisningen indeholder en systematisk anvendelse af feedback. Det er helt centralt, at hver enkelt elev skal vide præcist hvor de er og hvad de skal gøre, for at blive bedre næste gang. Karaktergennemsnit: For indeværende år er skolernes samlede karaktergennemsnit 6,5 i de bundne prøvefag. Det nationale gennemsnit er 6,7 og Herlev Kommune placerer sig således 0,2 karakter under landsgennemsnittet. Når denne forskel tages i betragtning, skal det påpeges, at landsgennemsnittet over de sidste tre år, har haft en meget vag stigning. For året var karaktergennemsnittet på landsplan 6,5 og 6,7 for Herlev Kommunes udvikling er til gengæld for de samme tre årgange steget 0,6, med et snit på 5,9 i og 6,2, for , til det nuværende 6,5 i Der kan således siges omkring udviklingen, at Herlev Kommunes karaktergennemsnit ligger en smule under middel, men med en stigning, der løfter sig mere hvert år, end det nationale gennemsnit. 1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse (landsgennemsnit i parentes) 2. Karaktergennemsnit i faget dansk 9. klasse (landsgennemsnit i parentes) 3. Karaktergennemsnit i faget matematik 9. klasse (landsgennemsnit i parentes) 2011/ ,9 (6,5) 6,0 (6,4) 5,6 (6,5) 2012/ ,2 (6,7) 6,0 (6,6) 6,2 (6,5) 2013/ ,5 (6,7) 6,4 (6,6) 6,0 (6,4) Med de nye karakterkrav til erhvervsuddannelserne er et væsentlig parameter de karaktergennemsnit i dansk og matematik, der er adgangsgivende herfor. På landsplan ses en udvikling, hvor der over de sidste tre år er sket et fald fra 88,7 % andel elever, med mindst 2 i både dansk og matematik til 87,5 %. På trods af denne nedadgående trend, er Herlev i samme periode steget fra 6

7 84,4 % til 88,8 %. Det kan dermed konstateres, at Herlev Kommunens skoler både er i en positiv udvikling og samtidig nu ligger over landsgennemsnittet, med hensyn til at give eleverne en afgangsprøve, der er adgangsgivende for en erhvervsfaglig uddannelse. 4a. Andel elever med minimum 2 i dansk og matematik - Herlev Kommune 4b. Andel elever med minimum 2 i dansk og matematik - Landsgennemsnit 2011/ / / % 83,7 % 88,8 % 88,7 % 88,2 % 87,5 % Resultaterne af data for de socioøkonomiske referencer indeholder ikke en statistisk signifikant værdi, der muliggør at drage konklusioner om skolernes generelle præstationer. Dog er enkelte fag udslagsgivende (se afsnit for de individuelle skoler). Kildegårdskolens elever har i i matematisk problemløsning præsteret 0,9 karakter højere end elever på landsplan, med samme baggrundsforhold. I skriftelig engelsk 1,6 karakter højere. Lindehøjskolens elever har i fysik/kemi præsteret 0,9 karakter højere, i kristendomskundskab 1,0 karakter højere og i skriftelig geografi 0,8 karakter lavere. Med undtagelse af fysik/kemi og matematisk problemløsning er disse fag udtræksfag og derfor nogle, som ikke alle elever har været oppe i. 5. Socioøkonomisk reference Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2014 Skole Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Herlev Byskole 6,0 6,1-0,1 6,2 6,3-0,1 6,2 6,3-0,1 Kildegårdskolen 5,5 6,1-0,6* 5,8 6,1-0,3 6,2 6,1 0,1 Lindehøjskolen 6,5 6,5 0,0 6,8 7,3-0,5 7,1 7,1 0,0 Note 1: De omtalte fagspecifikke tal fremgår af skolernes individuelle afsnit. Note 2: Socioøkonomisk reference angiver hvordan elever med samme baggrundsforhold på landsplan har klaret sig. Kun tal angivet med en stjerne, har en statistisk signifikant værdi. 7

8 Nationale test Resultaterne af de nationale test er fortrolige, men overordnet viser der sig følgende tendenser: Opgørelsen over andel elever med gode resultater indikerer, at Herlev Kommune over de sidste tre år, samlet set har fremgang i elevernes testresultater for både 2., 4., 6., og 8. klasse i dansk. I matematik er der tilsvarende fremgang for 6. klasserne, men tilbagegang for 3. klasser. For de elever der opnår betegnelsen allerdygtigste har Herlev Kommune over de sidste tre år haft en marginal nedgang for 2. klasserne, en pæn stigning for 4. klasserne og store fremskridt for både 6. og 8. klasserne i dansk. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik er faldet for 3. klasserne, men steget for 6. klasserne. For andelen af elever med dårlige resultater i dansk, ses et pænt fald for 2., 4., og 8. klasserne, og et meget stort fald (halvering) for 6. klasserne, for den seneste treårige periode. For matematik ses der en stigning i andelen af elever med dårlige karakterer i 3. klasserne, men et fald for 6. klasserne. Samlet kan der siges om disse udviklingstendenser, at Herlev Kommune på langt de fleste trin bevæger sig i den rigtige retning. For matematik i 3. klasse, ses dog nogle udfordringer. De nationale test giver anledning til at rette en særlig opmærksomhed på matematik i de små årgange. Centeret har udarbejdet en handleplan for matematik og det vil være et indsatsområde i de kommende skoleår. 8

9 6. Andel allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test 7. Andel gode elever i dansk læsning og matematik i de nationale test 8. Andel elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test Resultaterne af de nationale test er fortrolige for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv. jf. folkeskolelovens 55b. Overgangsfrekvens I 2013 måles et fald i antallet af elever påbegyndt de erhvervsfaglige uddannelser tre måneder efter 9. klasse, i forhold til året før. Dette tal skal ses i relation til en samtidig stigning i antallet af elever påbegyndt de gymnasiale uddannelser. Samlet ses et fald i andelen af unge påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. På trods af dette fald placerer Herlev Kommune sig stadig over landsgennemsnittet. Tabellen viser hvor mange elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, men viser ikke den andel der er fortsat i 10. klasse. 9. klasse sig lidt under niveau, i forhold til landsgennemsnittet. 10. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Ungdomsuddannelse: Gymnasiale uddannelser 63 % 58,3 % Erhvervsfaglige uddannelser 22,2 % 24,1 % Der foreligger endnu ingen data fra Undervisningsministeriet De unges uddannelsesstatus er 9 måneder efter de har forladt grundskolen for skoleåret faldet i forhold til året før. Andelen skyldes en stigning i andelen, der ikke er påbegyndt. Der ses kun en meget lille stigning i antallet der har afbrudt sin uddannelse. Kommunens gennemsnit, for andel unge i gang med uddannelse 9 måneder efter forladt grundskole, viser et resultat på 77,6 %. I forhold til landsplansniveauet, er dette 0,8 procentpoint under gennemsnittet. 11. Uddannelsesstatus 9 måneder efter forladt grundskole 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Ungdomsuddannelse: Gymnasiale uddannelser 42,8 % 37,3 % 40,0 % Erhvervsfaglige uddannelser 7,4 % 9,2 % 3,0 % Status I gang med ungdomsuddannelse Afbrudt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse 2010/ / % 77,6 % 4,1 % 4,6 % 12,8 % 17,8 % 2012/ 2013 Der foreligger endnu ingen data fra Undervisningsministeriet Når perspektivet bredes ud til 15 måneder efter endt 9. klasse, ses også et fald i forhold til året tidligere. Indenfor for dette fald ses dog en udvikling mod en større andel elever påbegyndt de erhvervsfaglige uddannelser, end året forinden. Samlet placerer Herlev s andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter Efter Undervisningsministeriets profilmodel forventes 74,4 % af skoleårgangen 2013, at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Dette er et lille fald i til forhold 2011, hvor den forventede andel udgjorde 76,2 %. Til sammenligning udgør landsgennemsnittet 77 % for Undervisningsministeriet udregner 9

10 overgangsfrekvensen efter en profilmodel, der baserer sig på en fremskrivning af forventningen til, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig. Den anvendte profilmodel er behæftet med statistisk usikkerhed, særligt for små kommuner. 14. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag. 2012/ /2014 Andel timer i alt 75,4 % 80,6 % 12. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Dansk 93,7 % 96,8 % Engelsk 81,3 % 83,3 % Andel af 9. klasses årgang 76,4 % 74,6 % 74,4 % Tysk (tilbudsfag) 100 % 100 % Inklusion Andelen af elever der modtager undervisning i den almene undervisning, ligger nogenlunde stabilt over en treårig periode, med et resultat for på 94,1 %. Dette resultat udgør et marginalt fald i forhold til året før, og en marginal stigning et år yderligere forinden. I forhold til landsgennemsnittet placerer Herlev Kommune sig lidt under gennemsnittet, der ligger på 95,2 %. Fransk (tilbudsfag) 100 % 100 % Kristendomskundskab 30,8 % 27,8 % Historie 36 % 41,2 % Samfundsfag 42,9 % 40 % Idræt 72,4 % 79,3 % Musik 84,5 % 94,3 % Billedkunst 59,2 % 62 % 13. Andelen af elever der modtager undervisning i den almene undervisning 2010/ / / 2013 Andel elever 94 % 94,4 % 94,1 % Undervisningskompetence Udviklingen i andelen af planlagte timer med undervisningskompetence er steget siden sidste år. For var den samlede andel 75,4 %. For skoleåret 2013/2014 er dette steget til et niveau på 80,2 %. Opgøres dette tal for de bundne prøvefag alene, er Herlev Kommune steget fra et gennemsnit på 86,3 % i til 91,9 % i Den samlede andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er for Herlev Kommune lidt højere end landsgennemsnittet, der ligger på 80,4 %. Håndarbejde 75 % 90 % Sløjd 33,3 % 100 % Madkundskab 71,4 % 62,5 % Matematik 76,5 % 87,8 % Fysik/Kemi 93,7 % 100 % Geografi 65,9 % 71,4 % Biologi 64 % 66,7 % Natur/Teknik 36,6 % 29,7 % 10

11 15. Klager til Klagenævnet for specialundervisning. Der har været en klage til klagenænnet for specialundervisning. Klagen endte i en omgørelse af Kommunens beslutning. Opsummering af anbefalinger til skolerne På baggrund af interview på hver af kommunens skoler har centeret vurderet, at følgende forhold kan ses som udviklingsfelter for skolerne i Herlev. For en uddybning af udviklingsfelterne henvises til statusnotaterne under skolernes individuelle afsnit. Lindehøj: Større systematik i anvendelsen af feedback til eleverne. Fortsat fokus på og systematik omkring den faglige overlevering fra en afdeling til en anden i skoleforløbet. Gl. hjortespring Bedre udnyttelse af mulighederne for differentierede læringsmiljøer ved at skolens afdelinger fysisk er kommet tættere på hinanden. Herlev Byskole Fortsat fokus på at inddrage eleverne i at opstille mål for egen læring. Tydeliggørelse af forældrenes rolle i forhold til lektier og lektiecafeernes indhold. Kildegårdskolen Fortsat fokus på at inddrage eleverne i at opstille mål for egen læring. Større systematik i anvendelsen af feedback til eleverne. 11

12 12

13 Kvalitetsrapport 2015 Herlev Byskole

14 14

15 Afsnit 2.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Herlev Byskole. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2013) Fra 0. til og med 9. klassetrin. 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2013) 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2013) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2013) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2013) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2013) Skolen har 4 normalklassespor pr. klassetrin Undtagelser: 4. klassetrin har 2 spor. 669 elever. 34 elever. 220 elever. 93 % af indskolingseleverne går i SFO. 7. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 21,6 elever pr. klasse. 8. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2013) 9. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2014? 10. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under 5 år gamle) med internetopkobling (pr. 5. september 2013) 11. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2013) 11,5 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere dage på 727 elever. Svarer til 2,2 dage i gennemsnit pr. elev. 2,6 elever pr. PC. 55,4 fuldtidsstillinger undervisningstimer. 670 undervisningstimer pr. fuldtidsstilling svarende til 40 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 12. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99,75 % af det samlede antal planlagte timer 12.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 13. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 82 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 13.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Kompetenceudvikling indenfor inklusion. 14. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 80 % som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 14.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Der er planlagt kompetenceudvikling i dansk som andet sprog og genrepædagogik. 15. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? Nej. I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer. 15

16 Afsnit 2.2 Resultater I dette afsnit præsenteres en række resultatindikatorer. Indikatorerne er baseret på Undervisningsministeriets og skolernes egne oplysninger. 1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse. 2011/ / /2014 5,9 6,5 6,1 2. Karaktergennemsnit i faget dansk 9. klasse 2011/ / /2014 6,1 6,0 6,1 3. Karaktergennemsnit i faget matematik 9. klasse 2011/ / / Socioøkonomisk reference 5,6 5,8 5,4 Bundne prøvefag Skoleår Skoleår Skoleår Fag Dansk Fagdiciplin 2011/ / /2014 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Læsning 5,9 5,9 0,0 6,4 6,2 0,2 5,5 5,8-0,3 Mundtlig 7,4 7,1 0,3 6,3 7,1-0,8* 7,1 7,4-0,3 Orden 5,3 5,3 0,0 Retskrivning 6,1 6,0 0,1 5,5 5,9-0,4 5,5 5,5 0,0 Skriftlig 5,8 5,9-0,1 5,9 6,2-0,3 6,4 6,2 0,2 Engelsk Mundtlig 5,8 6,6-0,8* 7,7 7,3 0,4 7,2 7,2 0,0 Fysik/kemi Matematik Praktisk/ mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Forskel 6,0 5,9 0,1 6,8 6,3 0,5 6,5 6,4 0,1 4,9 5,5-0,6 5,7 5,5 0,2 5,7 5,6 0,1 6,4 6,4 0,0 5,8 6,2-0,4 5,4 6,0-0,6 Gennemsnit 6,0 6,1-0,1 6,2 6,3-0,1 6,2 6,3-0,1 Udtræksfag Skoleår Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin 2011/ / /2014 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Biologi Skriftlig 6,5 6,4 0,1 5,8 6,0-0,2 5,8 6,1-0,3 Engelsk Skriftlig 7,1 6,9 0,2 6,6 6,5 0,1 7,2 6,7 0,5 Geografi Skriftlig 5,2 5,8-0,6 6,6 6,3 0,3 5,3 5,4-0,1 Historie Mundtlig 8,4 8,0 0,4 6,4 6,6-0,2 Kristendomskundskab Mundtlig 7,4 7,1 0,3 Matematik Mundtlig 6,4 6,9-0,5 6,5 6,8-0,3 Samfundsfag Mundtlig 6,7 6,9-0,2 6,4 6,5-0,1 8,1 7,6 0,5 Tysk Mundtlig 9,6 7,9 1,7 Forskel 16

17 5. Andel elever med minimum 2 i dansk og matematik 2011/ / / ,2 % 87,5 % 85,9 % 6. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse 7. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse femten måneder efter 9. klasse Herlev Byskole blev oprettet pr. 1. august 2011, hvorfor der ikke foreligger data før Herlev Byskole blev oprettet pr. 1. august 2011, hvorfor der ikke foreligger data før % 46,4 % ,4 % Der foreligger endnu ingen data fra undervisningsministeriet 8. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole / / ,7 % 73,6 % 9. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 2013/2014 5,1 10. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? 2013/2014 5,8 17

18 18

19 Afsnit 2.3 Center for Dagtilbud og Skoles statusnotat for Herlev Byskole I nedenstående afsnit præsenterer Center for Dagtilbud og Skole sin vurdering af Herlev Byskoles arbejde med temaet målstyret undervisning. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med skolens lærere og munder ud i en række anbefalinger til skolens videre udvikling. Læringsmiljø: På Herlev Byskole er lærerne godt i gang med at skabe gode erfaringer med målstyrede undervisningsforløb. Lærerne giver udtryk for, at læringsmiljøet styrkes overfor eleverne, når det bliver tydeligt, hvilke mål der sættes fokus på, da det skaber en struktur og en klarhed overfor eleverne. Lærerne oplever, at overgangen fra indskoling til mellemtrin er et stort skridt for eleverne. Fagligt bliver der stillet helt andre krav, og det kan eleverne mærke. Derfor forsøger lærerne at være bevidste om, hvor mange visuelle mål der hænges op, og hvilke signaler det sender. Min erfaring er, at det er godt at hænge op, det er godt for at skabe et rum for, hvad vi arbejder med (Lærer på Herlev byskole). Det handler om at gøre det synligt for eleven, hvilke tiltag der kan hæve elevens faglige niveau. Lærerne er opmærksomme på, at målene skal være konkrete, de skal være til at forstå for den enkelte elev, og de skal være tilpasset den enkelte elevs læringsstil. Undervisningen må dog heller ikke blive for individfokuseret, da lærerne vurderer, at det sociale samspil eleverne imellem har en afgørende rolle. Undervisningen tilrettelægges, så den understøtter stærke sociale fællesskaber. Lærerne fortæller, at de holddeler eleverne på tværs af klasser og trin, og inddeler efter niveau, grupper, køn og interesser, så de udfordres både socialt og fagligt. Faglige mål På Herlev Byskole har man fokus på årsplanerne således, at der er en sammenhæng mellem mål fra de enkelte forløb og til elevplanen. En lærer fortæller, at når et nyt forløb påbegyndes bliver der sat en række fælles mål for klassen og individuelle for eleverne. Ved samtaler med eleverne i forbindelse med elevplanerne drøftes målene. På denne måde bliver det styret helt specifikt, hvad målet er for den enkelte elev samtidig med, at der fastholdes en rød tråd til den overordnede plan. Nogle lærere fortæller, at de har valgt at udarbejde deres elevplaner i efteråret. Grunden til dette er, at det giver mulighed for at arbejde mere målrettet for den enkelte elev og dermed mulighed for et øget læringsudbytte. Ved at lægge elevplanerne i efteråret kan der evalueres på den i løbet af skoleåret. En af grundpillerne i den målstyrede undervisning er, at målene skal være klare og tydelige. Arbejdet med at tydeliggøre målene for eleverne begynder i de små klassetrin og følger eleverne hele skoleforløbet. I indskolingen arbejdes blandt andet med et evalueringsredskab, der følger elevernes læringsproces. Lærerne fortæller, at det er vigtigt, at målene bliver realistiske og individuelle, men også at det er vigtigt, at eleverne ikke er overladt til sig selv i udformningen af dem. Det må ikke ske i blinde og de skal være opfyldelige (lærer på Herlev Byskole). Lærerprocessen Lærerne fortæller, at eleverne tidligere har givet udtryk for, at de savner medindflydelse på undervisningen. Derfor har lærerne et stort fokus på, at inddrage eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen er godt på vej, men der er stadig rum for, at skolen kan arbejde videre med elevinddragelsesaspektet. I 8. klasse udformer eleverne deres egen uddannelsesplan i samarbejde med lærerne. Der er fokus på, hvad den enkelte elev gerne vil, og hvordan det så 19

20 kan opnås. Lærerne lægger vægt på, at det også er vigtigt at orientere eleverne om, at der er mange forskellige uddannelsesmuligheder, og der er andre veje end gymnasiet. Lærerne udtrykker samstemmende, at det har stor værdi, at kunne samarbejde på tværs af klasser omkring en større gruppe elever. En lærer udtrykker det således: Der er ingen tvivl om, at det der virker er, at vi er sammen ude, der hvor det sker. Det er ligegyldigt hvem jeg taler med på skolen, når vi er flere lærere omkring børnene, så virker det (lærer på Herlev Byskole). Årsagen til, at man anser det som så væsentligt en styrke er, at man ved at være flere lærere omkring en gruppe elever, langt mere målrettet kan tilbyde en undervisning, der understøtter elevernes forskellige niveauer. Lærerne oplever generelt en god forældreopbakning, men oplever også at den nye reform er tvetydig i forhold til forældrenes rolle og inddragelse i elevernes læring. Lærerne kommunikerer oftest til forældrene via Intra. Den større målsynlighed skaber tryghed hos forældrene. Flere forældre har efterspurgt vejledning til, hvordan de kan hjælpe deres børn, hvilket har givet anledning til overvejelse om et åbent-hus arrangement, hvor forældrene kan komme og få inputs. Feedback Det er centerets opfattelse, at lærerne på Herlev Byskole anvender feedback. Feedbacken anvendes eksempelvis i forbindelse med månedsopgaver, hvor eleverne arbejder videre med opgaven, gør opgaven færdig og derefter får både en skriftelig og mundtlig tilbagemelding. Ved den afsluttende feedback sættes de opstillede mål i relation til den afleverede opgave, hvorefter der er en drøftelse af, hvad eleven skal gøre fremadrettet. På denne måde skabes der en sammenhæng mellem det generelle fokus, målstyring og anvendelsen af feedback. Feedbacken giver ikke blot eleven en tilbagemelding, men gør også, at eleven oplever et øget læringsudbytte. En anden form for feedback som lærerne gør brug af, er tilbagemeldinger eleverne imellem. Hvis en elev går i stå, kan de andre klassekammerater give ideer til, hvordan eleven kommer videre. Særligt systematisk anvendes Coorperative Learning, som redskab til at facilitere undervisningsforløb, hvor eleverne hjælper hinanden i grupper på tværs af niveauer. Det giver en dynamik i forløbende og er med til skabe en god undervisningskultur. Centerets vurdering Det er centerets vurdering, at der på Herlev Byskole arbejdes meget bevidst både med det faglige lærings miljø og med det sociale læringsmiljø, da der er en grundlæggende holdning om, at trivsel er en forudsætning for læring. Lærerne tænker meget i at gøre de forskellige evalueringsværktøjer dynamiske og arbejder også med at inddrage eleverne i dette. Der tænkes meget i at synliggøre målene for eleverne og i at give eleverne oplevelsen af at blive set og hørt. Lærerne udtrykker dog selv, at de kan blive bedre til arbejdet med at inddrage eleverne. Det er centerets opfattelse, at der er behov for en tydeliggørelse af forældrenes og lærernes sam arbejde omkring elevernes læring. Anbefalinger Fortsat fokus på at inddrage eleverne i at opstille mål for egen læring. Tydeliggørelse af forældres og læreres samarbejde omkring elevernes læring. 20

21 21

22 22

23 Kvalitetsrapport 2015 Kildegårdskolen

24 Afsnit 3.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Kildegårdskolen. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og centeret. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2013) Fra 0. til og med 10. klassetrin. 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2013) 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2013) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2013) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2013) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2013) Skolen har 4 normalklassespor pr. klassetrin Undtagelser: 4. kl. 6 spor. 5. kl. 5 spor. 6. kl. 5 spor. 10.kl. 2 spor elever. Skolen har ingen specialklasser. 49 elever. 92,3 % af indskolingseleverne. 7. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 22,7 elever pr. klasse 8. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2013) 9. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2014? 10. Hvor mange elever er der pr. nyere computere (under 5 år gamle) med internetopkobling (pr. 5. september 2013) 11. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2013) 11,7 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere dage på 1011 elever. Svarer til 4,3 dage i gennemsnit pr. elev 2,7 elever pr. PC. 83,6 fuldtidsstillinger undervisningstimer. 656,5. undervisningstimer pr. fuldtidsstilling svarende til 39,3 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 12. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99,7 % af det samlede antal planlagte timer. 12.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? Nej. 24

25 13. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 72 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 13.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Internt kursus for alle lærere tilknyttet ressourcecenteret. Herudover har vi enkelte lærere, som har deltaget i eksterne kurser om læseafkodning, læsning og sprogforståelse samt i konferencer om klassetrivsel. 14. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 80 %. som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 14.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Internt kursus for alle lærere tilknyttet ressourcecenteret. Herudover har vi enkelte lærere, som har deltaget i eksterne kurser om læseafkodning, læsning og sprogforståelse samt i konferencer om klassetrivsel. 15. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt. Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer. 25

26 Afsnit 3.2 Resultater I dette afsnit præsenteres en række resultatindikatorer. Indikatorerne er baseret på Undervisningsministeriets og skolernes egne oplysninger. 1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse. 2011/ / /2014 5,6 5,8 6,2 2. Karaktergennemsnit i faget dansk 9. klasse 2011/ / /2014 5,8 5,8 6,1 3. Karaktergennemsnit i faget matematik 9. klasse 2011/ / /2014 4,7 5,7 6,4 4. Socioøkonomisk reference Bundne prøvefag Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2014 Fag Fagdiciplin Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Læsning 5,3 5,9-0,6 5,7 5,8-0,1 5,8 5,8 0,0 Mundtlig 7,5 7,2 0,3 6,8 7,0-0,2 7,3 7,2 0,1 Dansk Orden 5,9 5,3 0,6* Retskrivning 4,9 5,9-1,0* 5,2 5,6-0,4 5,4 5,4 0,0 Skriftlig 5,6 6,0-0,4 5,3 5,8-0,5 5,8 6,0-0,2 Engelsk Mundtlig 8,1 7,5 0,6 6,8 6,9-0,1 7,1 7,1 0,0 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 4,0 5,6-1,6* 5,6 5,9-0,3 5,9 6,0-0,1 Matematik Matematisk problemløsning Forskel 4,1 5,5-1,4* 5,2 5,4-0,2 6,4 5,5 0,9* Matematiske 5,3 6,3-1,0* 6,2 6,5-0,3 6,4 6,1 0,3 færdigheder Gennemsnit 5,5 6,1-0,6* 5,8 6,1-0,3 6,2 6,1 0,1 Udtræksfag Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2014 Fag Fagdiciplin Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Biologi Skriftlig 4,8 5,9-1,1* 6,8 6,7 0,1 5,5 6,0-0,5 Engelsk Skriftlig 7,6 7,2 0,4 9,0 7,4 1,6* Geografi Skriftlig 6,3 6,5-0,2 5,6 6,1-0,5 6,5 6,0 0,5 Historie Mundtlig 4,9 5,8-0,9 7,8 7,4 0,4 6,4 6,4 0,0 Kristendomskundskab Mundtlig 6,2 6,6-0,4 6,7 7,1-0,4 7,2 7,0 0,2 Matematik Mundtlig 4,5 6,0-1,5* 7,0 6,8 0,2 Samfundsfag Mundtlig 7,6 6,8 0,8 6,7 6,8-0,1 Tysk Mundtlig 2,2 3,7-1,5 4,8 5,2-0,4 Skriftlig 5,7 6,1-0,4 Forskel 26

27 5. Andel elever med minimum 2 i dansk og matematik 2011/ / / Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse 7. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse 82,1 % 83,0 % 91,9 % Kildegårdskolen blev oprettet pr. 1. august 2011, hvorfor der ikke foreligger data før Kildegårdskolen blev oprettet pr. 1. august 2011, hvorfor der ikke foreligger data før % 48,3 % ,4 % Der foreligger endnu ingen data fra Undervisningsministeriet 8. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole / / ,3 % 84,3 % 9. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 10. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? 2013/2014 Ingen afgangselever har modtaget specialpædagogisk bistand. 2013/2014 Ingen afgangselever har modtaget dansk som andetsprog. 27

28 Afsnit 3.3 Center for Dagtilbud og Skoles statusnotat for Kildegårdskolen I nedenstående afsnit præsenterer Center for Dagtilbud og Skole sin vurdering af Kildegårdskolens arbejde med temaet målstyret undervisning. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med skolens lærere og munder ud i en række anbefalinger til skolens videre udvikling. Læringsmiljø På Kildegårdskolen lægger lærerne vægt på, at arbejdet omkring læringsmiljøerne skal være differentierede og understøtte alle elever uanset niveau. Forudsætningen for, at dette kan lykkes, bygger på et stærkt fællesskab, hvor eleverne trives socialt. I undervisningen holddeles eleverne efter forskellige kriterier, afhængigt af den underviste kontekst. Det sker bl.a. på baggrund af det faglige niveau, køn eller sociale kontekst. På skolen arbejdes der meget med at skabe rum for forskellige arbejdsformer og etablere flere læringsmiljøer i selve klassen. Lærerne benytter sig også af muligheden for at blande eleverne på en årgang, hvilket skaber gode rammer for den enkelte gruppes niveau. Lærerne fortæller, at der på Kildegårdskolen er fokus på et stærkt fællesskab. Dette kommer bl.a. til udtryk ved at skabe traditioner, der giver en fornemmelse af, at det her er os. Der synges fællessang, arbejdes i Feature-uger og med musicalforløb. Lærerne udtrykker en begejstring omkring det, at lykkedes med at skabe et socialt læringsmiljø, der fungerer. Fordelene ved fællesskabskulturen mærker lærerne også, når der skal dannes nye klasser i udskolingen. Det er centerets opfattelse, at man på Kildegårdskolen har fundet en god systematik i samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og lærerne udtrykker stor begejstring for samarbejdet. Bl.a. har man tilrettelagt det således, at pædagogerne følger med børnene, når de rykker fra indskoling til mellemtrin. Det giver en kontinuitet for børnene og et forspring til den overtagende nye lærer, fordi pædagogen allerede kender børnene i forvejen. Faglige mål På kildegårdskolen arbejder lærere og elever sammen om at fastsætte mål for undervisningen. Det kan både være for den enkelte elev eller samlet for klassen. En lærer fortæller f.eks., at når et forløb startes op, hænger han en planche op med det pågældende emne og de dertilhørende mål, for den kommende periode. En anden lærer fortæller, at hun med de yngre klasser klistrer børnenes individuelle mål fast på deres borde, så de også kan hjælpe hinanden med at huske dem. Læreren vurderer, at det har en rigtig stor effekt, selvom det også kræver en grundig snak om, at man ikke må være politimand på hinandens mål. Det er centerets opfattelse, at lærerne på Kildegårdskolen gør meget ud af at visualisere målene for eleverne, og er meget opmærksomme på at inddrage eleverne i både målfastsættelsen, i processen med at arbejde med målene og i anvendelsen af det der er lært. Det er dem, der skal flytte sig. Det er dem selv der skal have en oplevelse af, at hov, når jeg arbejder med noget, så virker det (lærer på Kildegårdskolen). Lærerne giver udtryk for, at den målstyrede undervisning har en god struktur, der kommer mange forskellige elevgrupper til gode, men de giver også udtryk for, at de oplever nogle udfordringer ved at inddrage eleverne i målfastsættelsen. Lærerprocessen På baggrund af sidste års trivselsundersøgelse har 28

29 29

30 Kildegårdskolen arbejdet med elevinddragelse som et stort fokuspunkt. Derfor arbejdes der på skolen med at forsøge at tilrettelægge undervisningen, så den i højere grad end tidligere, tager højde for deres ønsker. En lærer fortæller, at han i matematik eksempelvis inddrager meget IT, fordi han kan se, at det især motiverer drengene. En anden lærer fortæller, at hun lod sin 9. klasse planlægge alt omkring en studietur. Lærernes samarbejde afspejles i den måde klasserne blandes på kryds og tværs. Det har både en social og en faglig dimension. En lærer udtrykker, at man klart står stærkere, når man som team samarbejder om, hvordan man løfter tingene. Det er dog også centerets opfattelse, at lærerne efterspørger en tydeligere systematik i samarbejdet, da hver lærer ofte har sine egne metoder. Feedback Lærerne fortæller, at de i høj grad anvender feedback som del af deres undervisningspraksis, og at der er en klar systematik i, hvordan det anvendes. Lærerne oplever udfordringer ved brugen af feedback, når eleverne når udskolingen, idet eleverne her er mere optagede af karakteren end i at anvende den feedback, der gives. Lærerne lægger vægt på vigtigheden i, at få opsat mål og give eleverne feedback. Men de oplever også en udfordring i at få elevernes arbejde evalueret systematisk. Det handler dels om at nå rundt til alle eleverne og dels om, ikke blot at få tjekket af, om eleverne har været igennem et bestemt forløb og lavet deres ting, men også om de har fået lært det bagefter. Centerets vurdering Det er centerets vurdering, at Kildegårdskolen har et klart fokus på det sociale fællesskabs betydning for læringsmiljøet, og har et fokus på at imødekomme elevernes differentierede niveauer. Lærerne oplever, at det systematiske arbejde omkring målstyret undervisning, har en klar struktur, der er gavnlig for eleverne, men det er centerets vurdering at skolen fortsat skal have fokus på at inddrage eleverne i målfastsættelsen og arbejde systematisk med bruges af feedback, således at det sikres at eleverne også kan anvende det de har lært. Anbefalinger: Fortsat fokus på at inddrage eleverne i at opstille mål for egen læring. Større systematik i anvendelsen af feedback til eleverne. 30

31 31

32 32

33 Kvalitetsrapport 2015 Lindehøjskolen

34 Afsnit 4.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Lindehøjskolen. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og centeret. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2013) Fra 0. til og med 9. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2013) 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2013) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2013) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2013) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2013) Skolen har 4 normalklassespor pr. klassetrin Undtagelser: 1. klassetrin 3 spor. 2. klassetrin 5 spor. 7. klassetrin 3 spor. 899 elever Ingen 16 elever. 98,7 % af indskolingseleverne. 7. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 23 elever pr. klasse 8. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2013) 9. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2014? 10. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2013) 11. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2013) 13,3 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere dage på 899 elever. Svarer til 3,4 dage i gennemsnit pr. elev 5,98 elever pr. PC. 64,31 fuldtidsstillinger ,31 undervisningstimer. 664,4 undervisningstimer pr. fuldtidsstilling svarende til 39,7 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 12. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99,7 % af det samlede antal planlagte timer. 12.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? Nej. 34

35 13. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 95 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 13.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej. 14. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 100 % som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 14.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej. 15. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt. Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer. 35

36 Afsnit 4.2 Resultater I dette afsnit præsenteres en række resultatindikatorer. Indikatorerne er baseret på Undervisningsministeriets og skolernes egne oplysninger. 1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse. 2011/ / /2014 6,3 6,8 7,1 2. Karaktergennemsnit i faget dansk 9. klasse 2011/ / /2014 6,1 6,6 7,0 3. Karaktergennemsnit i faget matematik 9. klasse 2011/ / /2014 6,6 7,1 6,1 4. Socioøkonomisk reference Bundne prøvefag Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2014 Fag Fagdiciplin Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Læsning 5,9 6,2-0,3 6,4 7,0-0,6 6,8 6,8 0,0 Mundtlig 8,0 7,6 0,4 7,6 8,0-0,4 8,3 8,1 0,2 Dansk Orden 5,0 5,7-0,7* Retskrivning 6,0 6,3-0,3 5,8 7,0-1,2* 6,0 6,5-0,5 Skriftlig 5,6 6,0-0,4 6,5 7,0-0,5 6,9 6,9 0,0 Engelsk Mundtlig 7,6 7,4 0,2 7,8 8,1-0,3 8,0 8,0 0,0 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 5,8 6,0-0,2 6,2 6,8-0,6 7,9 7,0 0,9* Matematik Matematisk problemløsning Forskel 6,0 6,1-0,1 7,2 6,9 0,3 5,9 6,5-0,6 Matematiske 7,1 6,9 0,2 7,0 7,6-0,6 6,3 6,9-0,6 færdigheder Gennemsnit 6,5 6,5 0,0 6,8 7,3-0,5 7,1 7,1 0,0 Udtræksfag Skoleår Skoleår Skoleår 2011/ / /2014 Fag Fagdiciplin Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Biologi Skriftlig 6,6 6,7-0,1 6,7 7,1-0,4 6,2 6,7-0,5 Geografi Skriftlig 5,9 6,2-0,3 7,7 7,8-0,1 5,7 6,5-0,8* Historie Mundtlig 6,7 6,8-0,1 Kristendomskundskab Mundtlig 6,9 7,2-0,3 9,1 8,4 0,7 8,9 7,9 1,0* Matematik Mundtlig 8,6 8,2 0,4 5,9 6,9-1,0 Samfundsfag Mundtlig 8,3 7,5 0,8 8,5 8,1 0,4 7,2 7,5-0,3 Tysk Mundtlig 5,9 6,2-0,3 Skriftlig 10,0 8,3 1,7* 6,4 7,0-0,6 Forskel 36

37 5. Andel elever med minimum 2 i dansk og matematik 2011/ / / ,1 % 90,6 % 89,9 % 6. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse ,5 % 47,7 % 46,2 % 7. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse ,6 % 93,8 Der foreligger endnu ingen data fra Undervisningsministeriet 8. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole / / ,3 % 82,7 % 9. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 10. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? 2013/2014 Ingen afgangselever har modtaget specialpædagogisk bistand. 2013/2014 7,4 37

38 38

39 Afsnit 4.3 Center for Dagtilbud og Skoles statusnotat for Lindehøjskolen I nedenstående afsnit præsenterer Center for Dagtilbud og Skole sin vurdering af Lindehøjskolens arbejde med målstyret undervisning. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med skolens lærere og munder ud i en række anbefalinger til skolens videre udvikling med dette tema. Læringsmiljø Lærerne på Lindehøjskolen arbejder med de fysiske rammer som et inspirerende og motiverende læringsmiljø for eleverne. Lærerne vægter, at mange elever gør gavn af det visuelle i læringsrummet, som kan inspirere til læring. Ambitionen er at etablere faglige zoner som små arealer, hvor rummet afspejler, hvad der arbejdes med. Der gives også eksempler på stillezoner, hvor eleverne kan fordybe sig. For at skabe et socialt fungerende læringsmiljø, fokuseres meget på at italesætte overfor eleverne, at de lærer forskelligt. Dette kommer til udtryk ved at træne elevernes bevidsthed i, at det er forskelligt, hvad man er god til, og at man derfor skal øve sig mere i noget, end noget andet. På den baggrund har eleverne eksempelvis hver især fået deres egne pralemapper, hvori de kan indsætte materiale, de er rigtig stolte af. Der arbejdes med holddeling for at understøtte elevernes forskellige niveauer f.eks. ved faglige udfordringer. Faglige mål I den målstyrede undervisning opsættes mål for undervisningen, både for den enkelte elev og klassen som helhed. En lærer fortæller f.eks., at når et forløb starter, fastsættes en række mål, som eksempelvis skrives på en planche og placeres på væggen. Undervejs minder dette eleverne om, hvilket emne der arbejdes med, og hvad der skal nås i relation hertil. Målene kan være meget forskellige og omfatter både faglige eller mere personlige mål. De personlige mål fastsættes eksempelvis til en skolehjemsamtale. Målene skrives i elevplaner og evalueres efterfølgende. En måde at arbejde på at sikre, at eleverne når de opsatte mål, er ved at eleverne fremlægger for hinanden. En lærer fortæller, at eleverne ofte laver plancher over hvad det er, de har lært. Så lader de plancherne hænge efterfølgende, og når nogle af eleverne eksempelvis har glemt, hvordan man regner et gennemsnit ud, kan de gå ned til planchen, tage den frem og kigge på den selv eller fremlægge for hinanden. Eleverne kan ofte huske, hvem der lavede planchen, og kan nemmere genkalde sig det klassekammeraten har sagt. Det giver en begejstring og motivation omkring undervisningen hos eleverne. En anden lærer fortæller, at han i matematik har arbejdet meget med elevernes personlige mål, og i læringsforløbet har udvidet elevernes mål, så der hele tiden sker en progression. Lærerprocessen Udover at lærerne arbejder med elevinddragelse ved fastsættelsen af mål for deres læring, arbejdes der også med elevinddragelse i undervisningssituationen. En lærer fortæller, at hun bruger E-mat til at lave et forløb, hvor eleverne skal teste sig selv i forskellige kategorier, indenfor faget matematik. Her kan eleverne evaluere sig selv, ved at kigge på hvilke kategorier de er gode til og hvilke de skal øve sig mere i. Gennem et forløb skriver eleverne ned, hvor mange rigtige, de har fået i de forskellige kategorier, hvorefter eleverne selv kan udvælge, hvilke kategorier de gerne vil blive bedre til. Læreren oplever, at eleverne kommer hurtigt tilbage og har et ønske om at rette de opgaver, de fik fejl i. Dette beskriver lærerne som en god måde, både at inddrage elevernes præferencer og at skabe en bevidsthed om progression i læringen. Lærerne på Lindehøjskolen samarbejder på forskellige niveauer. I klasseteamet diskuteres ofte det enkelte barn og i fagudvalgene diskuteres sammenhæng og kontinuitet. I teamet koordineres indsatsen i forhold til den enkelte elev. Der er på skolen fokus på den faglige 39

40 overlevering fra afdeling til afdeling. Et arbejde som man gerne vil videreudvikle. Lærerne oplever en god forældrekontakt, der generelt er positiv og opbakkende. Det er en udfordring, at kontakten mindskes når eleverne kommer i de større klasser. Forældrenes input bruges ofte, fordi de kender deres børn rigtig godt. Inddragelsen kan både være faglig, men især også når det omhandler det sociale. Feedback Arbejdet med feedback foregår på mange måder. Det afhænger af både fag og elever. Feedbacken kan være alt fra en elevsamtale, en tilbagemelding på en matematikopgave, men i lige så høj grad også et anerkendende klap på skulderen. Forældre inddrages f.eks. ved kopi af evalueringen. Centerets vurdering Det er centerets vurdering, at Lindehøjskolen arbejder meget med at udvikle læringsmiljøet og har mange ambitioner og idéer til, hvordan der kan oprettes zoner, der kan understøtte læringsmiljøet. Ligeledes er synlighed et centralt element i målfastsættelsen, idet der arbejdes meget med, at gøre læringsmålene synlige for eleverne. Lærerne er opmærksomme på efterfølgende at evaluere målene i samarbejde med eleverne, men det er dog centerets vurdering, at der kan være behov for en mere stringent systematik i anvendelsen af feedback til eleverne. Anbefalinger Større systematik i anvendelsen af feedback til eleverne. Fortsat fokus på og systematik omkring den faglige overlevering fra en afdeling til en anden i skoleforløbet Feedback kan også foregå undervejs i en proces. F.eks. fortæller en lærer at feedback i faget billedkunst og design undervejs kan omhandle farvemæssig sammensætning eller materialevalg. Ved slutproduktet kan der også ofte være fælles drøftelser, om det eleverne har lavet hvad der virker, og hvorfor noget virker bedre end andet. Men feedback kan også have sine udfordringer. Udfordringerne opstår, der hvor flere løsninger og veje frem til de formulerede mål ikke er lineære hvor elevers fortolkning af opgavens løsning ikke umiddelbart er entydig. 40