Forandringsledelse. Læseplan. Anne og Søren er undervisere! Der er 4 artikler til d. 10 december. Læs kun de to første og skim de andre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringsledelse. Læseplan. Anne og Søren er undervisere! Der er 4 artikler til d. 10 december. Læs kun de to første og skim de andre."

Transkript

1 Forandringsledelse og reorganiseringer side 1 Forandringsledelse 29. september :46 Læseplan Anne og Søren er undervisere! Der er 4 artikler til d. 10 december. Læs kun de to første og skim de andre. Find noget litteratur om politiske strategier i en kommunal organisering.

2 Forandringsledelse og reorganiseringer side 2 A Hvad er organisation og organisationsteori? 1. september :26 Organisation, forsøg på et generelt signalement Link til noter fra Cand. Merc. Synspunkt, standpunkt og mangfoldighed 5 analyseniveauer Systemmodeller Link til PowerPoint fra undervisningen Bureaucracy: Idea and operation Den formelle organisation Den uformelle organisation Spørgsmål: Kan organisationen altid fraskrive sig ansvaret for det der sker på andre livsområder? (stress)

3 Organisation, forsøg på et generelt signalement 1. september :13 Betydninger: Indre egenskaber strukturtræk hierakisk, matrix Organisation som helhed overbegreb både træk og indmad Årsager til forandringer: 1. Fornyelser i samfundet bl.a. teknologi 2. Ny viden om organisationer og menneskers adfærd 3. Samfundsudviklingen gør at vi stiller nye krav til organisationen Definition af en organisation: Gruppedannelse (interaktion eller samhandling) Formaliseringsgrad til forskel fra det spontane Komplesitetsgraden Formelle mål (dette kritiseres dog) Det er karakteristisk for organisationer, at de har arbejdsdeling og et administrativt apparat, der på basis af regler og uformelle normer søger at sikre koordinering, kontinuitet og målopfyldelse. Den som forelæseren bruger!!! Interessentmodellen: Dens mpl er netop at gå ud over den enkelte branche og den enkelte sektor i samfundet og søge at udvikle en viden, der er generelt gyldig. Et netværk af forskelligartede relationer Dominerende koalition de der samlet har afgørende indflydelse på en organisations retning. Medier Skærmklip taget: :56 Forandringsledelse og reorganiseringer side 3

4 Synspunkt, standpunkt og mangfoldighed 1. september :24 Scientific Management: (F.W. Taylor) Rationalisering af industriproduktionen Analysere arbejdsprocesser som grundlag for løndannelse Tidsstudier og masseproduktion Summa: Et produktionsapparat til maksimal effektivitet gennem Planlægning styring og kontrol. Administrative skole (Henri Fayol): Organisationsstruktur, ledelse og beslutningsprocesser Teorier om management Summa: System af målrettede administrative funktioner. Human Relations (Elton Mayo): Motivation, medbestemmelse og demokratisk arbejdsledelse Summa: System af mennesker med fundamentale behov for anerkendelse og Tilhørsforhold. Senere HRM. Den sociologiske bureaukratiteori (Max Weber): Magtsystemer Hierarkier autoritet Webers bureaukratimodel Organisationsteoriens klassikere; 1. Scientific Management/F.W. Taylor. Overgang fra håndværk til industri. (arbejdsdeling/koordination) Reform; bedre planlægning, mere standardisering, masseproduktion, mere specialisering, styring af arbejdskraften (fra håndværk/helhed til industriarbejder/fragment) Fænomener; tidsstyring, akkordbetaling, nedslidning mentalt og fysisk Mod fænomen; arbejdstagerorganisering (fagforeninger) Mål: Effektivisering gennem videnskabelig styring og kontrol. 2. Human Relations (Elton Mayo) Protestbevægelse mod mental og fysisk nedslidning af arbejdere i industrien. Redskab teoretisk = industripsykologien. Fænomen: Ny forståelse af den menneskelige faktors indflydelse på effektivitet. Normsystemer og uformelle grupper som menneskelige relationer. Udvikling fra Human Relations til Human Resource Management (HRM) Fænomener; gruppedynamik, socialpsykologi, organisationsudvikling, motivationsteori. ( Personale administration. 9. semester) 6 3. Administrationsteori (Henri Fayol) Organisationen set som en helhed. (mere end produktionsprocesser og arbejdernes forhold) Forsøg på at analyserer store organisationer som administrative enheder, på samfundsvidenskabeligt grundlag. Fænomen; administration defineret som en proces, en kæde af aktiviteter, hvor lederen planlægger, organiserer, beslutter, koordinerer og kontrollerer. Kendte yngre adfærdsforskere som Herbert A. Simon og Henry Mintzberg (nulevende) tog udgangspunkt i en kritik af Henry Fayol. 4. Den sociologiske bureaukrati teori. (Max Weber) Alle store civilisationer udvikler bureaukratiske organisationsformer dvs. vi observerer hierarkier af personer der specialiserer sig i administration efter regler Fænomen; Magtsystemer og autoritet som modsvar på rå magtudøvelse. Vi opfatter i det moderne sprog bureaukrati som noget negativt (pampervælde) men historisk set er det en overgang fra udpegede medlemmer (overklasse) til valgte medlemmer og dermed en ensartning i behandlingen i hele systemet. (lighed for loven) Autoritet hviler på rationalitet dvs. love, kontrakter og aftaler og magten til at gennemføre autoriteten. (fx magtens tredeling lovgivende, dømmende og udøvende magt) Opsummering af de fire ovenforstående paradigmer. Scientific management ser organisation som et produktionsapparat og der stræbes efter maksimal effektivitet gennem kontrol og styring i alle led. (kontrol hel ned til den enkelte arbejder og denne s bevægelser)human Relations ser organisationen som et system af mennesker med fundamentale behov for anerkendelse og tilhørsforhold. HRM videreudvikler dette syn til områder som karriereudvikling, rekruttering, uddannelse, kønsroller og motivation. Den administrative skole ser organisationen som et rationelt system af målrettede administrative systemer hvor informationer indsamles og struktureres med sigte på beslutninger. Den sociologiske skole ligger vægt på organisationen som en opbygning af magtinstitutioner der sikre langsigtet Forandringsledelse og reorganiseringer side 4

5 vægt på organisationen som en opbygning af magtinstitutioner der sikre langsigtet reproduktion i det politiske system. Forandringsledelse og reorganiseringer side 5

6 Forandringsledelse og reorganiseringer side 6 5 analyseniveauer 1. september :48 Individet: Organisationspsykologien HRM Gruppen Uformelle normer Uformel ledelse teamet Organisationen Arbejdsdeling og koordinering Leavitt (opgaver, struktur, aktører og teknologi) Institution, kultur og samfund Organisationens omverden Institutionalisering hvor rammer bliver etableret og accepteret af fællesskabet Det internationale/globale niveau

7 Systemmodeller 1. september :07 Åbne miljøafhængige systemer: 1. Systemer er komplekse 2. Systemer må altid analyseres i forhold til en eller flere omverdener (feedback) 3. Systemer har 2 hovedområder: a. Indre regulering b. Regulering af forhold til omverden 4. Alle levende systemer har selvregulerende "mekanismer" 5 centrale teoriområder: Empiriske formål: Struktur Sammenhængsanalyse Statistik Årsagsanalyse Observerbarhed Måling Mål Strategi Styring og ledelsesformer Generelle Ledelsesfunktioner Teknologi Tekno Logiledelse Normative formål: Påstande Det stræbbare Påstande om midler Overtalelse Poilitik HRM Aktører Forandringsledelse og reorganiseringer side 7

8 Forandringsledelse og reorganiseringer side 8 Struktur, kultur og processer 1. september :10 Strukturalister: Form Opbygning Struktur Procesledere: (indre usikkerhed) Interaktion Beslutningsprocesser Usikkerhed Ledelse Konflikter Motivation Kulturalister: (ambitionsniveau og præstationsniveau) Værdier og normer Sprog og symboler Fortolkninger og erfaringer Motivation og ledelse

9 Forandringsledelse og reorganiseringer side 9 Bureaucracy: Idea and operation 2. september :37 Bureaukrati Albrows opfattelser af Bureaukrati (1970): 1. En styringsform til forskel fra monarki og demokrati 2. Administrativ effektivitet 3. Nedsættende ord fra befolkningen om ineffektivitet i det offentlige Max Weber ( ): 3 årsager til legitime autoritetssystemer Karismatisk autoritet Traditionel autoritet Rationel/legal autoritet (mønstre og normative regler og det at være autoritet under dem) Webers Karakteristika på den bureaukratiske organisation: Hierarki (man refererer til en) Kontinuitet (karrierestruktur med avancementsmuligheder) Upersonlighed (foreskrevne regler uden unfair begunstigelse) Ekspertice (officielle folk er trænet til deres funktioner og kontorl adgang til deres viden) Webers kriterier for bestemmelse af bureaukrater: 1. De er personlige fri og kun bundet til autoriteter ved officiel forpligtelse 2. Organiseret i et klart defineret kontor hierarki 3. Hvert kontor har en klart defineret kompetence 4. Kontoret har en friere kontraktlig relation 5. Udpegede kandidater ud fra tekniske kompetencer 6. Løn med pension ift. Faste lønskaler ift rang og anciennitet 7. Kontoret behandles som en enhed 8. Der er en karrierevej forfremmelser 9. Adskilt fra ejerskab 10. Stringent og systematisk disciplin og kontrol

10 Den formelle organisation det vi kan se og har registreret og udtrykt 4. september :44 Det formelle: klassisk tilgang design systemteori contingency teori Centrale organisationsteorier Scientific management System Inden i den enkelte organisation Interorgani sations /økologisk niveau Lukkede rationelle modeller ( ) Scientific Management Taylor (1911) Bureaukratimodellen Weber (1924) Lukkede naturlige (sociale) modeller ( ) Human Relations Mayo (1945) McGregor (1960) Åbne rationelle modeller (1960 ) Situationsbetinget teori Galbrait (1973) Transaktionsomkostningsteori Williamson (1975, 1989) Åbne naturlige modeller (1960 ) Organiseringsteori Weilk (1969) Nyinstitutionel organisationsteori Powell & DiMaggio (1991) Frederick Taylor: Principles of scientific management 1) Fjernelse af tommelfingerregler og indførelse af videnskabeligt begrundede metoder 2) Udvælgelse og træning af medarbejdere 3) Samarbejde om det samme mål for både ledere og underordnede 4) Mere ligedeling af ansvar og opgaver mellem ledere og underordnede, hvor lederen havde ansvar for planlægning og de underordnede havde ansvar for udførelsen. 8 9 Scientific management, Henri Fayol (1916) Principper for organisation 1. Arbejdsdeling og specialisering 2. Myndighed 3. Disciplin 4. Unity of command 5. Unity of direction 6. Særinteresser undertrykkes 7. Belønning 8. Centralisering 9. Kommunikation i linjen 10. Orden 11. Lighed 12. Lav medarbejderudskiftning 13. Initiativ 14. Korpsånd Bureaukratimodellen Max Weber s idealorganisation 1. Klart hierarki med formel struktur 2. Nedskrevne regler og procedurer 3. Upersonlig 4. Virksomheden skal tjene penge og heraf udgår planlægningen, budgettering og struktur 5. Klar målsætning og ansvar Human Relations Elton Mayos Hawthorne Studies 1. The Hawthorne Effect 2. Folk skal motiveres Douglas McGregors X og Y teori Situationsbetinget skole (Contingency Theory) Galbraith, Herbert Simon, Katz og Kahn 1. Organisationer er åbne 2. Der er flere måder at organisere sig på, men de er ikke lige gode 3. Den bedst tilpassede virksomhed overlever 4. Man må finde sin niche Nyinstitutionel organisationsteori Powell og DiMaggio 1. Organisationen skal have legitimitet 2. Organisationen skal være ønsket af samfundet, økologisk, medarbejdervenlig. 3. Det giver status at være ansat i organisationen 4. I overensstemmelse med den omgivende verdens kultur. Nye problemer og muligheder i organisationsteori Informationssamfundet giver mulighed for helt andre måder at organisere sig på. Fysisk tilstedeværelse er af mindre betydning Distancearbejde og kontrol over nettet giver nye muligheder Flade og fleksible organisationer (spagettiorganisationer) Organisationsteorien udvikler sig fortsat F.W.Taylor (1967) Forandringsledelse og reorganiseringer side 10

11 Begrebet taylorisme stammer fra den nordamerikanske ingeniør Frederick Winslow Taylor, som bl.a. ud udgav bogen «The principl es of Scientific Management» i Taylor var blandt dem der bidrog stærkest til at systematisere og videnskabeliggøre produktionsteknikken. Før århundredeskiftet var arbejdsformer og organisationer præget af erfaring, tradition og produktionsteknisk set af tilfældigheder. Taylorisme ind ebar en videreudvikling af tids og metodestudier samt jobanalyse. Dels med udgangspunkt i hvorledes de dygtigste og hurtigste arbejdere udførte et arbejde, d els ved syntetiske metodestudier. (Se MTM). Taylor lagde stor vægt på at standardisere og specialisere arbejdet både for arbejdere, formænd og planlæggere og på betydningen af øget kvalitetskontrol. Sammen med praktikeren, bilfabrikanten Henry Ford, var Taylor blandt dem der bidrog stæ rkest til udviklingen af den kapitalistiske storindustri (se Masseproduktion). Taylor tog udgangspunkt i, at den industrielle vækst var afhængig af en omfattende overføring af arbejdere fra de primære erh verv til industrien. Dette var arbejdere uden industriel erfaring. Det gjorde det hensigtsmæssigt med en stærk specialisering og streng styring, som sku lle overlade mindst muligt til tilfældighederne. Men Taylor hævdede også, at de fleste arbejdere er dovne og dumme, kun interesserer sig for lønnen, og at de derfor vil trives bedst uden ansvar og med det enklest mulige arbejde. Taylorismen har i dag en dårlig klang, måske netop fordi den bidrog til at ska be et selvopfyldende profeti. Med udgangspunkt i antagelsen om at arbejdere er dovne og dumme, skabte man kedelige og jobs, der ikke gav mulighed for udvikling. Arbejderen reagerede naturlig nok ofte med passivitet i en sådan situation. Dette fik arbejdsgiveren til at blive bestyrket i sin tro på arbejdernes manglende evner, og forstærkede styringen yderligere. Den form for arbejde som er blevet udviklet udfra disse retningslinier, har kraftigt bidraget til fremmedgørelsen i industrien. Megen af kritikken mod F. W. Taylor er uberettiget. Han bidrog alene til at systematisere og formulere synspunkter som lå i t iden, og som var et udtryk for produktionens klassekarakter. Efter den russiske revolution fik Taylor en stor tilhænger i Lenin, der betragtede taylorismen som et redskab til at øge den sovjetiske produktion. Indsat fra <http://www.leksikon.org/art.php?n=2528> Kritik af scientific management: Det kan være svært at koordinere alle afdelinger og specialer Individerne kan ikke overskue mere end derer egen lille del Ufleksibel i forhold til at reagere på omverdenen For bundet af regler og ikke op til medarbejdernes skøn Lav motivation fordi mennesker bliver behandlet som maskiner Medarbejdere lavt i organisation har ikke nogle uddelegerede opgaver Mintzberg (link): Organisationer kan designes på grundlag af forskellige parametre: Viden og færdigheder (Metematik fagligheder sygehuse) Funktioner (finans personale sov.) Tid (hvis man har skiftehold e.l.) Output (hvilke produkter vi laver Klineter (voksne børn unge etc.) Sted (Hvor afdelingerne ligger) Organisationsdiagrammer: Linie stabe Matrixstrukturer Systemmodeller Skærmklip taget: :48 Forandringsledelse og reorganiseringer side 11

12 Forandringsledelse og reorganiseringer side 12

13 Forandringsledelse og reorganiseringer side 13 Mintzberg 4. september :22

14 Den uformelle organisation det vi ikke kan se det under overfladen 4. september :44 Hawthorneeffekt: Hawthornestudierne var et eksperiment der blev udført på Western Electrics fabrikker i Hawthorne tæt på Chicago, USA i årene Eksperimentet skulle finde sammenhænge mellem ændringer i det fysiske arbejdsmiljø og ændringer i arbejdernes produktivitet. Man variede f.eks. belysning og hvilepausers antal og længde for nogle grupper af arbejdere, mens kontrolgrupper arbejdede i et uændret miljø. Forventningen om at en forbedring i arbejdsmiljøet ville forøge produktiviteten blev bekræftet, men man viste meget overraskende, at produktiviteten også steg, når forsøgsgrupperne vendte tilbage til deres oprindelige, dårligere arbejdsmiljø. Uanset hvilke ændringer, man indførte, medførte det en højere produktivitet. Endnu en overraskelse var, at kontrolgruppernes produktivitet også steg selvom deres arbejdsmiljø overhovedet ikke blev ændret. Resultaterne blev tolket af Elton Mayo (The Human Problems of an Industrial Civilization. Boston 1946) sådan, at medlemmerne af forsøgsgruppen oplevede sig selv som noget ganske særligt ved at være udvalgt. Kontrolgruppen blev observeret og fik på denne måde også en fornemmelse af, at man interesserede sig for deres behov: man gav dem opmærksomhed. Den effekt, at produktiviteten stiger, når virksomheden interesserer sig for arbejderens behov, kaldes i dag Hawthorneeffekten. Hawthorneundersøgelserne blev grundlaget for "Human Relationsskolen" (ledelsesfilosofi), der efter 2. verdenskrig fik stor indflydelse i den vestlige verden. Indsat fra <http://da.wikipedia.org/wiki/hawthornestudierne> Det uformelle: Human relations individet grupper kultur følelser behov Mc Gregors Teori X og Y Mc Gregors klassiske teori går ud på at lederens måde at lede på er et udtryk for hans/hendes menneskesyn. Teori X Eller den hæmmende leder mener, at folk behøver; Autoritet og tvang for at blive motiveret, og at en tilfredsstillende indsats kun kan sikres gennem ordrer og forbud. Han antager at de fleste mennesker søger at: Undgå arbejde. Skyer ansvar. Behøver en klar definition af deres arbejdsmål. Må underkastes nøje kontrol. Vil søge at misbruge deres frihed. De skal have belønning for vel udført arbejde og straffes for deres fejltagelser. Teori Y Eller den udviklende leder antager, at : De ansatte foretrækker at diciplinere sig selv gennem selvstyre og selvkontrol. De ansatte reagerer mere positivt på udfordring end på autoritet. At folk selv søger et ansvar, og at de under de rette omstændigheder kan nyde at arbejde. Høje forventninger i forening med det, at sætte sine egne mål når det indgår del af ens arbejdspligter, resulterer i højere målsætning og bedre resultater. Frihed til at udøve uafhængighed og til at lære af fejltagelser er nødvendige betingelser for ansvarlig adfærd og vækst. Kilde: M.Scott Myers "Ledelse & Motivation". Indsat fra <http://www.3wave.dk/proguide/teorixy.htm> Herzbergs motivationsteori (2faktorteori): Tilfredsheds eller motivationsfaktorer Vedligeholdelses eller hygiejnefaktorer Præstation Meningsfyldt arbejde Ansvar Indflydelse Vækst Avancement Anerkendelse Løn Jobsikkerhed Arbejdsvilkår (fysisk og psykisk) Interpersonelle relationer Supervision/ledelse Benefits Personalepolitikker Skærmklip taget: :26 Forandringsledelse og reorganiseringer side 14

15 Indsat fra <http://www.google.dk/imgres? imgurl=http://molc.mim.org.my/modules/ma1174 _files/image001.gif&imgrefurl=http://molc.mim.org.my/mod ules/ma1174.htm&usg= x9znlh8 6IaPEfrw7YBiC4snMI=&h=299&w=450&sz=24&hl=da&start= 0&zoom=1&tbnid=uEvu_D9XJk5OrM:&tbnh=90&tbnw=136 &prev=/images%3fq%3dhandy%2bcultur%26um%3d1% 26hl%3Dda%26sa%3DX%26rls%3Dcom.microsoft:da:IE Address%26rlz%3D1I7ADRA_da%26biw%3D1345%26bih% 3D516%26tbs%3Disch:1&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=243 &vpy=101&dur=1482&hovh=183&hovw=276&tx=112&ty=58 &ei=m52ctlcspmqjoishtzeo&oei=m52ctlcspmqjoishtzeo &esq=1&page=1&ndsp=28&ved=1t:429,r:1,s:0> Politisk kultur Administrativ kultur Lovgivningskultur Markedskultur Forandringsledelse og reorganiseringer side 15

16 Forandringsledelse og reorganiseringer side 16 A Forandringer i teori og praksis 4. september : Kapitel 1: Institutionel forandring Kapitel 2: Teorier om forandring i den offetnlige sektor Kapitel 3: Impulser, forandring og aktører: Et strejftog gennem offentlige organisationer Link til PowerPoint fra forelæsningen

17 Forandringsledelse og reorganiseringer side 17 Kapitel 1: Institutionel forandring 4. september :07 Noget som en aktør oplever som en forandring er en forandring for aktøren, og det er jo det aktøren handler ud fra. Side 4. Bogens opbygning: Kvalitative institutionelle forandringer Belysning af forskellige slags forandringsimpulser, hvor de kommer fra, kanaliseringen ind i organisationen og effekten af dem Forandringer hvor friktion skal overvindes Forholdet mellem forandring og stabilitet skal kunne belyses Forholdet mellem autonomisering og forandring skal kunne belyses

18 Kapitel 2: Teorier om forandring i den offentlige sektor 5. september :20 Udgangspunkt for en typologi: Forandringer skal være planlagte fordi demokratiet stræber efter synlige og bevidst valgte forandringer Forandringerne skal styres og kontrolleres eller sanktioneres hierarkisk. Politikerne skal have blåtstemplet. Planlagt (intention og formål) versus uplanlagt (rodebutik) Hierarkisk (topdown) versus ikkehierarkisk (bottomup) Intentionalitet Planlagt Uplanlagt Impulsretning Hierarkisk Ikkeherarkisk Rationel reformteori Rationel Choice teorier Funktionel kulturteori Teorier om politisk Livscyklusteorier dysfunktionalitet og implementering Populationsøkologi Bureaukratisk politik Symbolsk tilpasning og modstand mod forandringer Sociologisk nyinstitutionalisme Historisk nyinstitutionalisme Ad 2: Mod 1 aktøren antages at ville maksimere egen behovstilfredsstillelse skal man gå efter det for at styre Mod 2 aktøren kan selv ændre på strukturen for at få behovstilfredsstillelse (maksimere egne budgetter) Mod 3 Flere aktørers rationelle handlen kan samlet føre til uholdbare situationer Ad 3: Hovsaløsninger som er politiske kompromiser Politiske omstændigheder Administrative omstændigheder Reaktioner fra neden Bureaukratisk politik: =forvaltningspolitik Ad 4: Livscyklusteorier (fra individniveau til verdensniveau) som faser Livscyklusteorier som fokuserer på styreformer (pendle mellem centralisering og decentralisering) Gammel vin på nye flasker Powell og DiMaggio: 3 forandringsmekanismer: 1. Tvangsfri isomorfi forandring fordi de er nødt til at rette sig ind efter andre 2. Normativ isomorfi nye normforskifter adopteres fordi de er trends i et fagligt miljø 3. Mimetisk isomorfi imitation af de gode eksempler inden for eget felt facility management Roness præsenterer 4 teorier: 1. Afskærmningsstrategi 2. Udfyldningsstrategi 3. Konkurrencestrategi 4. Syntesestrategi Forandringsledelse og reorganiseringer side 18

19 Forandringsledelse og reorganiseringer side 19 Kapitel 3: Impulser, forandring og aktører: Et strejftog gennem offentlige organisationer 9. september :09 Overblik over forandringer i organisationerne på tværs af det offentlige område (18 organisationer): Ny teknologi Opgaver flere og nye kommer til Ledelsesforandringer ledelse som profession Arbejdsformerne Formelle eksterne relationer (resultatkontrakter, fusioner, decentralisering Hvilke impulser udløser disse forandringer? Organisationens egne interne problemer, som der må gøres noget ved Fra organisationens nære omgivelser efterspørgsel efter ydelser Langt fra internationalisering globalisering Forandringsimpulser: Teknologisk udvikling Forholdet til brugerne ændres forældrekontakt Brugerne ændres kunder fra hele verden Ydelserne ændres elevplaner online Griber ind i faglighed computerne er sikrere end meteorologen Personaleforhold og arbejdsformer ændres Internationalisering Generel ramme licitaionsregler Opgaverne bestemmes internationalt Brugerne bliver internationaliserede Produktionsmidlerne internationaliseres Omskabelse af internationale realtioner Udløsende beslutningsanledning EUbeslutning fik Statens Bilinspektion til at ændres Internationalisering af hele organisationen Miljøstyrelsen Vævet ind i andre strømme af impulser Tilfældigheder Aktører Arenaer (horisontale relationer) ungdomsskoler biblioteker Forvaltninger (Vertikale relationer) Den ny tid: ledelse

20 A Noter fra forelæsningen 10. september : systemteori 'erne 1970'erne og frem TID Klassisk teori/ Rationelle tilgang Weber Fayol helhedssyn Taylor jobdesign scientific management Fra amatøradminisrtation Til bureaukratiet Human relations Hawthorne studierne Mål: at øge produktiviteten Det sociale menenske Trivselsfremmende foranstaltninger Human ressources Motivation Maslow (1940'erne) Hertzberg (1960'erne) Det selvaktualiserende menneske Contingency Teori Det komplekse menneske "Det rationelle menneske" Struktur: Organistaionsdiagrammer Spejling af konfiguration (ex matrix) Centralisering/decentralisering, formalisering Contingency tankegangen (forskellige strukturer til forskellige formål Leder Individer/ansatte: behov MAGT/POLITIK Magtstrukturer Sociale relationer Organisationskultur Rammebetingelser/ Omgivelser Interessenter Konjunkturer Lovgivning Grupper Forandringsledelse og reorganiseringer side 20

21 Forandringsledelse og reorganiseringer side 21 B The Theory and Practice of Change Management 29. september :53 Link til PowerPoint

22 Forandringsledelse og reorganiseringer side 22 C Politik og Interesser 30. oktober :10 Link til undervisningen Powerpoint

23 Forandringsledelse og reorganiseringer side 23 C Artikler og noter fra forelæsningen 30. oktober :13

24 Forandringsledelse og reorganiseringer side 24 Reformpolitik bag uklarhedens slør. Den danske strukturreform oktober :59 Formålet med denne artikel er at undersøge om tilrettelæggelsen af reformprocesser kan forklare om reformforslag gennemføres eller kuldsejler. Hvis man tilslører hvem der tjener og taber, så vil alle kæmpe for at vinde, og det giver energi i arbejdet. Hvis man fortæller for meget om tab og gevinster, så vil der blive mobiliseret modstand. Blame avoidanceteorien: Sløre muligheden for at forbinde et reformprograms negative effekter for vælgerbefolkningen med de ansvarlige politikere og samtidig at koncentrere nedskæringen på vælgergrupper der ikke kan mobilisere protest og kompensere negative konsekvenser med de positive.

25 Forandringsledelse og reorganiseringer side 25 Strukturreformen som en skraldespand 30. oktober :39 Hvordan kan man med politisk udmelding om småændringer i strukturreformen ende ud med danmarkshistoriens største kommunale reform? Svar der uddybes i nedenstående tre områder: Hvordan kan der skabes orden garbage can modellen? Ny beslutningsproces der bryder med historiens tidligere processer Umuliggør velfærdskoalititonen forudgående demokratisk debat? Problemer der manglede løsninger: Finansministeriet forudser et betydeligt pres på de offentlige udgifter Det konservative folkeparte har problemer med at få sig markeret i regeringssamarbejdet i en mærkesag Regeringen vil vise handlekraft KL har interne sammenhængsproblemer med uenighed i bestyrelse og med de 110 kommuner i det skæve danmark der har siddet på bagsmækken og hylet i mere end 10 år En stigende detailstyring af kommunerne som KL er bekymret for Skatteministeren har et godt øje til de kommunale skatteforvaltninger Sygehusenes ventelister er et problem Folketinget har mistet magt til EU Dansk Industri vil have gang i markedsgørelsen af samfundet Osv. Garbage can beslutningsmodellen: Tidsmæssige tilfældigheder Løsninger og problemer kører rundt i ustruktureret kaos mellem hinanden. Velfærdskoalitionen: De vælgere der som anstte eller som ydelsesmodtagere, erhververe mere end halvdelen af deres indkomst fra det offentlige. De har så meget i klemme, når man rører ved de eksisterende strukturer. Derfor er de meget status quo orienteret.

26 Den politiske dagsorden en skraldespand. AIDS som illustrativ case 30. oktober :48 Befolknngnsdagorden: De mener en befolkning i bred forstand prioriterer politisk højt. Mediedagsorden: Politiske sprøgsmål som medierne sætter fokus på. Offentlige dagsoden: De problemer, der anerkendes som væsentlige af politikere og af offentlige myndigheder Den opsplittes i to: Politiskadministrativ dagsorden beslutningsdagsorden Skærmklip taget: :58 Forandringsledelse og reorganiseringer side 26

27 4 ting der søger sammen: Beslutningsanliggender Problemer Løsninger beslutningstagere Skærmklip taget: :59 Forandringsledelse og reorganiseringer side 27

28 Forandringsledelse og reorganiseringer side 28 New Public Management af Carsten Greve 1. november :19 NPM: En samlebetegnelse for en række initiativer og reformer: Borgerne er blevet til brugere og kunder i NPM. Øget djøficering. Debatten og kritikken mod NPM har 4 hovedtemaer: 1. Mangelende fokus på demokrati 2. Reform er mere snak end handling NPM er en legeplads for veluddannede administratorer og offentlige ledere der holder hinanden beskæftiget med forskellige strategioplæg mens arbejdslivet i dagligdagen i den offentlige sektor stadig går med primæropgaven. 3. Reformerne indføres på vidt forskellig måde 4. Usikkerhed om effekt af reformer Politikernes rolle under NPM bliver at udstikke retning og fastlægge mål. Styringsformer: Værdibaseret ledelse Balanced score card Målstyring Udlicitering Kontraktstyring Kontrakten indgås ikke imellem ligeværdige parter Man kan ikke lade være med at indgå en kontrakt Der er ikke specifikke sanktioner beskrevet De er ikke juridisk gyldige Lønsumstring Britisk professor Christopher Hood: 2 tendenser: Administrative reformer Decentralisering af ledelsesansvar Målstyring Brug af IT i sagsbehandlingen Output og resultatfokus Institutionelle reformer Opsplitning i mindre resultatenheder Adskillelse mellem bestiller og udfører Udlicitering til private Statslige aktieselvskaber Privatisering og markedsgørelse Det blev legalt at tale om ledelse i den offentlige sektor. Inspirationen kom dels fra Handelshøjskolerne (HRM) og nyere økonomisk teori (New Institutional

29 Forandringsledelse og reorganiseringer side 29 Inspirationen kom dels fra Handelshøjskolerne (HRM) og nyere økonomisk teori (New Institutional Economics) Alle aktører ses som nyttemaksimerende. Ingen udfører deres job efter politikernes ønsker. Der skal derfor styring og kontrol til. Principalagent teori: Principalen ønsker at få agenten til at foretage en bestemt handling, men agenten antages at ville forsøge at skjule vigtig information samt at skjule de faktiske handlinger. Principalen må skabe incitamentsstrukturer, der skal få agenten til at danse efter principalens pibe. Budskabet er: Skab adskillelse mellem organisatoriske enheder i den offentlige sektor, Stol på ingen. Sørg for at få de sande præferencer frem i lyset. Alternativer til NPM: Værdibaseret ledelse i stedet for effektivisering som NPM er udtryk for. Større ønske om politisk deltagelse og involvering Større behov for koordination og samfundsmæssig styring i form af netværkssamarbejde.

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Organisationsformer 0 1 2

Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk

Agenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Tlf:

Tlf: jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 Seks forskelle mellem et team og en gruppe STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y) Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Hvad er social kapital i en virksomhed? Samarbejdsevne Retfærdighed Tillid Virksomhedens sociale kapital er den

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013, sommer: Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VidenDjurs Grenaa handelsskole HHX Organisation

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

PowerPoints. Modul 1 : def. af organisationsteori og mål. Modul 2 : organisationsstruktur. Modul 3 : organisation og omgivelser

PowerPoints. Modul 1 : def. af organisationsteori og mål. Modul 2 : organisationsstruktur. Modul 3 : organisation og omgivelser Organisationsteori side 1 PowerPoints 8. september 2011 15:46 Modul 1 : def. af organisationsteori og mål Modul 2 : organisationsstruktur Modul 3 : organisation og omgivelser Modul 4 : organisationskultur,

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12. Facilities Management i DFM-konferencen 2007: Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.00 Indlæg v/ projektchef Peter Joensen DFM Titel konferencen indsættes ved den at vælge 2. februar SKAT 2007

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Kursusgang 2 (14.07.2007) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3.

Kursusgang 2 (14.07.2007) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3. Andreas Wester Hansen Noter til tekster brugt på kurset Udvidet offentlig organisationsteori med særlig fokus på branding http://www.sis.ku.dk/lp/viskursus.asp?knr=83436&sprog=dk&inframe=0 Institut for

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, sommer: Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Videndjurs, Handelsgymnasium Rønde HHX Organisation

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen AM 2010 d. 8. november 2010 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro Indhold: Hvad er social kapital? Lidt begrebsgymnastik

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Toplederne i krydspresset mellem

Toplederne i krydspresset mellem Børne- og kulturchefforeningen Årsmøde Vejle 10. november 2005 Toplederne i krydspresset mellem Politik, effektivitetskrav og faglighed. - er der nye roller på vej? Christian S. Nissen www.christiannissen.com

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere