Lær at lave/forstå en hjemmeside

Transkript

1 Lær at lave/forstå en hjemmeside Trin: Fag: Tid: 6. klasse (mellemtrinnet) Dansk Historie N/T 8-10 lektioner + tid til at skrive tekster I dette forløb skal eleverne lære, hvordan man opbygger en hjemmeside. Lær at lave/forstå en hjemmeside er et eksempel på et undervisningsforløb for mellemtrinnet, som bidrager til at skærpe elevernes bevidsthed om hjemmesiders opbygning. Det konkrete undervisningsforløb har et forventet forløb på 8-10 lektioner. Den enkelte lærer/lærerteam kan vælge at anvende forløbet i forlængelse af et emnearbejde eller en ekskursion fra årsplanen, som klassen og lærerne ønsker at præsentere for forældre, familie eller en anden klasse på skolen. I denne tekst bruger vi en lejrskole på Bornholm som eksempel. Klassen arbejder med faglig skrivning af tekster om emner vedrørende turen. Eleverne skrev i dette eksempel om Bornholms natur, historiske begivenheder og dagbøger. Forløbet indledes med et fælles delforløb, hvor læreren i samarbejde med eleverne arbejder med hjemmesiders opbygning. Eleverne lærer om udvalgte hjemmesiders opbygning i en vekselvirkning mellem lærerens modellering på interaktiv tavle eller computer med projektor og elevernes egne afprøvninger og undersøgelser. I næste delforløb arbejdes der med, hvordan klassens egen hjemmeside skal bygges op. Eleverne udarbejder i små grupper forslag til sitemaps, som de fremlægger for hinanden. Eleverne sætter i sidste delforløb lektioner tekster og billeder ind på klassens hjemmeside, som i dette eksempel laves i skoleblogs.dk. Der kan arbejdes i andre hjemmesider, klassen vender tilbage til hjemmesiderne fra første delforløb og undersøger teksternes layout. Klassen ser på nogle af deres egne tekster på interaktiv tavle eller computer med projektor. Teksternes layout diskuteres og der aftales et fælles forslag til layout. Forløbets mål er at skærpe elevernes bevidsthed for hjemmesiders opbygning, med særligt fokus på: Sitemaps Afsender/modtager Layout/design I det eksemplariske forløb bruges følgende hjemmesider: Side 1 af 18

2 Didaktiske overvejelser Læsefaglige mål, it-faglige mål og faglige mål (Der er i skrivende stund nye mål på vej. Derfor må der forventes en revidering af målene) Fagfaglige mål faghæfte 1 Anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider (6. klasse) Bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse (9. klasse) En del af elevernes produktioner formidles via offentlige kanaler (blogs, hjemmesider, wikier, etz.), og i den forbindelse er overvejelser og bevidsthed om formål, budskab, identifikation, form og sikkerhed It-faglige mål faghæfte 48 Identificere sin målgruppe ud fra budskabet og formålet med produktionen Samle tilgængelig viden Vælge sin kanal (sms, blog, wiki, hjemmeside osv.) udfra budskabet og formålet med produktionen Vælge præsentationsform (tekst, grafisk præsentation, film/video, online, offline osv.) Heri ligger muligheden for at vise og drøfte enkelt mediers kommunikationsform og få eleverne til at tage stilling. Er sproglige udtryk og anerkendte koder fra fx sms er acceptable og anvendelige i andre medier. Hvilke særlige krav stiller PowerPointpræsentationer eller websider til tekstudformning. Og hvad sker der med meningen, hvis man ikke behersker de forskellige medier Mål for undervisningsforløbet Målet for dette undervisningsforløb er at lære eleverne, hvordan hjemmesider er bygget op, ved selv at konstruere deres egen: Faglig viden og begreber Menu, faneblad og ikoner på hjemmesider Sitemaps Centrallæsning, periferilæsning og lineær læsning Link Afsender/modtager Hypertekst Layout og design Url Multimodal Side 2 af 18

3 Om arbejdet med hjemmesider I arbejdet med at lave klassens hjemmeside, er det vigtigt at inddrage eleverne i samtalen om, hvad formålet med forløbet er. Set fra elevernes synsvinkel er der et dobbelt formål med forløbet: At lære, hvordan man laver en hjemmeside og derigennem blive dygtigere til at læse andres hjemmesider At fortælle om oplevelser og viden fra en fælles klasseekskursion eller lejrskole til andre Det er vigtigt, at lave en fælles aftale om, hvem der skal have adgang til at besøge siden. Det er følsomt for eleverne at lægge billeder og personlige tekster på en hjemmeside. Derfor er samtalen om modtagerne vigtig. Læreren kan lede samtalen ind på en generel snak om internettet, etik og privatliv. Når læreren udvælger de hjemmesider, hun ønsker at bruge som eksempler, kan hun enten bruge de foreslåede hjemmesider eller vælge andre, som hun ønsker, elever skal kende og gøre brug af fremover. I det eksemplariske forløb er der valgt en kombination af lokale hjemmesider, som eleverne ofte støder på at skulle anvende, en fagportal, som er pædagogisk opbygget og dr.dk, som er et eksempel på en hjemmeside, som er sværere at finde rundt på. Læreren skal undervejs i forløbet være bevidst om ofte at anvende de nye faglige ord og begreber om hjemmesider. Desuden skal eleverne opfordres til at bruge de nye ord. Dette vil være med til, at eleverne får et nyt sprog om emnet og et mere nuanceret samtalegrundlag. Læseteknologi Læreren må være opmærksom på, om der er elever med læsevanskeligheder, som har brug for hjælp til at læse hjemmesiderne. Læreren må sikre sig, at eleverne ved, hvordan de kan få computeren til at hjælpe med oplæsning. Det kan enten være ved brug af CD ord eller Adgang for alle. Teknologi til rådighed Internetadgang Interaktiv tavle eller computer med tilsluttet projektor I de 2 første delforløb skal der være 1 computer pr. 2 elever I sidste delforløb 1 computer pr. elev Evt. tablet eller smartphone, som kan tage billeder eller en scanner Side 3 af 18

4 Forløbets opbygning Fase 1 (2 lektioner) Forløbet indledes med et fælles forløb på 2 lektioner, hvor læreren i samarbejde med eleverne arbejder med hjemmesiders opbygning. Eleverne lærer om udvalgte hjemmesiders opbygning i en vekselvirkning mellem lærerens modellering og elevernes egne afprøvninger og undersøgelser. I fase 1 skal man igennem flg. punkter: 1. Læreren underviser og modellerer for eleverne, hvordan et sitemap er opbygget 2. Eleverne arbejder parvis. De undersøger udvalgte hjemmesider og tegner sitemaps 3. Eleverne fremlægger og vurderer optegnede sitemaps 4. Læreren forestår evaluering og opsamling forløbet Lærerens forberedelser Læreren udvælger 3 hjemmesider og forbereder sig til sammen med eleverne, at undersøge dem og skolens hjemmeside nærmere. Et sitemap er et kort over en hjemmesides opbygning. Læreren kan f.eks. forberede sig på at vise eleverne et kort over London Underground eller Københavns Metro. Hun kan forberede sig på at demonstrere for eleverne, at de skal vælge det rigtige tog, hvis de skal komme lettest og hurtigst frem til en bestemt station. På samme måde skal eleverne lære at bevæge sig rundt og finde oplysninger på en hjemmeside. Eleverne skal lære, hvad et sitemap er. Dobbeltlektionens arbejdsgang Læreren: Forklarer eleverne om betydningen af ordet sitemap. Gennemgår opbygningen af skolens hjemmeside. Læreren tegner hjemmesidens sitemap i hånden eller i programmet Mindmeister. Eleverne: Sammen med en makker gennemser eleverne udvalgte hjemmesider og aftegner sitemaps i hånden eller i programmet Mindmeister. Eleverne: fremlægger optegnelser af hjemmesidernes sitemaps. Læreren forestår evaluering og opsamling af de 2 lektioner. Side 4 af 18

5 Didaktiske overvejelser Læreren modellerer og bevæger sig rundt på hjemmesiden, mens eleverne hele tiden inddrages i en samtale om, hvad de ser og hvad læreren gør. Læreren skal være opmærksom på at bruge bestemte ord og begreber, som eleverne skal lære. Sitemap Link Afsender/modtager Hjemmeside Layout design Fane Menu Multimodal Hjemmesidens elementer Hypertekst Url Faglige ord og begreber Eksempel på lærerens tegning af sitemap til skolens hjemmeside. Eleverne får 30 minutter til at lave en række opgaver i forhold til en hjemmeside. Opgaver til eleverne Tegn en hurtig skitse over hjemmesidens sitemap Overvej, om det er let eller svært at finde rundt på siden. Tænk over hvorfor! Læg mærke til de forskellige elementers placering på siden Hvad kan I godt lide ved hjemmesiden? Hvad kan I ikke lide ved hjemmesiden? 2 makkerpar (A og B) arbejder med samme hjemmeside. Dernæst mødes makkerpar A og B og fremlægger for hinanden og bliver enige om fælles fremlæggelse. De fremlægger fælles på klassen. Hvis der er mulighed for det, viser de et billede af deres sitemap. Hver gruppe skal fortælle i 2-3 minutter. I afslutningen af dobbeltlektionen er det hensigtsmæssigt, at læreren: Opsummerer det faglige indhold og gentager nye ord og begreber Har en kort dialog med eleverne om, hvad de har lært og forstået Side 5 af 18

6 Pædagogiske overvejelser Læreren modellerer gennem at bruge et fagsprog. Det er hele tiden lærerens opgave at bidrage med fagsprog og at give input til, hvordan man kan vurdere. Det kan læreren gøre ved at give udtryk for egen velbegrundede opfattelse så eleverne kan lære at gøre det samme. Samtidig er det også vigtigt, at læreren giver eleverne tid og mulighed for at prøve sig frem og finde egne løsninger og beslutninger. Teknologi til rådighed Interaktiv tavle eller computer med projektor Internetforbindelse En computer til 2 elever Fase 2 (2-3 lektioner) I næste delforløb på 2-3 lektioner beslutter klassen, hvordan klassens egen hjemmeside skal bygges op. Eleverne udarbejder i små grupper forslag til sitemaps, som de fremlægger for hinanden. I fase 2 skal man igennem flg. punkter: 1. Repetition af nye ord og begreber 2. Klassesamtale om at lave klassens egen hjemmeside 3. Eleverne udarbejder forslag til sitemaps over klassens hjemmeside 4. Evaluering og beslutning om en kombination af forslag til sitemaps Lærerens forberedelser Læreren forbereder et oplæg. Formålet med oplægget er, at eleverne får mulighed for at repetere nye ord og begreber fra 1. delforløb. Læreren laver en planche med de nye ord. Læreren forbereder sig på at gentage de nye ord og forbereder spørgsmål til eleverne. Eksempler på spørgsmål: Kan I huske, hvad vi lærte i går? Kan I huske, hvad ordene på planchen betyder? Hvilke hjemmesider kunne I bedst lide i går? Hvilke sitemaps kunne I bedst finde rundt på? Læreren kopierer ordkort til CL strukturen Quiz og Byt (bilag 1). Lektionernes arbejdsgang Læreren indleder forløbet med repetition af 1. delforløb. Planchen med de nye ord og begreber hænges op i klassen. Quiz og Byt med de nye ord og begreber. Eleverne går rundt mellem hinanden. Når 2 elever mødes, spørger de hinanden, hvad ordene på deres kort betyder. Når begge elever Side 6 af 18

7 har spurgt og svaret, bytter de kort og fortsætter til en ny elev. Læreren fortæller klassen, at de nu skal arbejde konkret med at lave deres egen hjemmeside. Hjemmesiden skal indeholde oplysninger, billeder og erfaringer fra klassens ekskursion, lejrskole eller et fagligt emne. Læreren er derefter ordstyrer og sekretær på en klassesamtale og brainstorm over hvilke overskrifter, elementer eller faneblade der kan være på klassens hjemmesiden. Læreren guider eleverne og hjælper dem med at inddele forslagene i kategorier og faglige emner. Overskrifterne skrives på tavlen. Eksempel på overskrifter fra 6. klasses lejrtur til Bornholm: Dagbøger Overtro Historie Byer og steder på Bornholm Eleverne skal derefter udarbejde forslag til sitemaps over klassens hjemmeside. Der arbejdes i grupper på 3-4 elever. Grupperne opfordres til at have gode argumenter klar, så de kan argumentere for, at netop deres forslag skal vedtages. Eleverne fremlægger deres forslag til sitemap over klassens emne. Læreren guider grupperne i deres fremlæggelser. Evaluering og beslutning om hvilken kombination af forslag der er bedst at arbejde videre med til klassens hjemmeside. Didaktiske overvejelser Eleverne inddeles i grupper på 3-4 elever, som udarbejder forslag til et sitemap, som fremlægges for klassen. Ved slutningen af delforløbet, skal klassen nå frem til en fælles beslutning om et sitemap enten gennem diskussion eller afstemning. Læreren er ordstyrer i diskussionen om, hvordan klassens egen hjemmeside skal bygges op. Det er igen hele tiden lærerens opgave at bidrage med fagsprog og at give input til, hvordan man kan vurdere. Det kan læreren gøre ved at give udtryk for egen velbegrundede opfattelse så eleverne kan lære at gøre det samme. Pædagogiske overvejelser Undervisningsforløbets mål er at skærpe elevernes bevidsthed om hjemmesiders opbygning. Processen, og de diskussioner eleverne har, er lige så vigtige som det færdige produkt. I de faser, hvor eleverne skal arbejde selvstændigt, fremlægge og diskutere, er det vigtigt, at læreren giver eleverne tid og mulighed for at prøve sig frem og finde egne løsninger og beslutninger. Læreren er hele tiden til stede i lokalet, lyttende og gerne som ordstyrer. Læreren giver faglige inputs, guider på rette spor eller sætter skub i diskussionen gennem spørgsmål. Læreren kan f.eks. bede en elev om at argumentere for et synspunkt eller bede eleven om at beskrive både fordele og ulemper ved forslag til et sitemap. Læreren er hele tiden bevidst om at benytte de nye ord og begreber i samtalerne Side 7 af 18

8 med eleverne. Teknologi til rådighed Eleverne har ikke behov for computere i dette delforløb, medmindre læreren har valgt, at eleverne skal tegne deres forslag til sitemaps f.eks. i programmet Mindmeister. 3. fase (1 lektion) 3. delforløb er en fase, hvor eleverne undersøger og diskuterer hjemmesideteksters layout og derefter beslutter, hvordan teksterne på deres egen hjemmeside skal se ud. I fase 3 skal man igennem flg. punkter: 1. Lærerstyret gennemgang af forskellige tekster fra hjemmesider 2. Lærerstyret klassedrøftelse og beslutning om tekstens layout på klassens hjemmeside 3. Eleverne arbejder selvstædigt med layout i tekstbehandling Lærerens forberedelser Læreren forbereder sig på at vise eleverne forskellige tekster fra hjemmesider. Teksterne skal have forskelligt layout. Læreren kan med fordel vælge hjemmesider med forskellige modtagere. Eksemplerne kan være en tekst fra danske-dyr.dk, som har børn som målgruppe og en længere tekst fra skolens hjemmeside, som henvender sig til voksne. Teksterne skal vise forskellen på læsbarhed, så eleverne bliver bevidste om, at tekstens layout har betydning for modtagerens lyst til at læse. Eks. på 2 tekster rettet mod henholdsvis voksne og børn. Hvis klassen allerede har skrevet tekster til brug på hjemmesiden, kan læreren på forhånd udvælge en elevtekst (husk at spørge eleven), som klassen i fællesskab kan formatere i overensstemmelse med det vedtagne layout. Ellers må læreren vælge en anden tilfældig tekst. Læreren skal have 2 teksteksempler klar. Der skal både være en tekst til lærerens brug ved den fælles gennemgang og en tekst, som eleverne skal arbejde selvstændigt med efterfølgende. Side 8 af 18

9 Lektionens arbejdsgang Læreren viser forskellige tekster fra hjemmesider fra det første delforløb. Fordele og ulemper ved teksternes layout diskuteres. Læreren er ordstyrer og stiller spørgsmål til eleverne inden for de områder, de skal beslutte. Læreren er igen opmærksom på at gentage fagudtryk og nye ord, mens klassen taler om layout. Læreren fortæller eleverne, at de nu skal beslutte, hvordan deres teksters layout skal være. Klassen tager fælles beslutninger om de 8 punkter i tekstboksen om layout. Læreren modellerer, hvordan hun formaterer en tekst i henhold til aftalerne, mens eleverne følger med. Eleverne arbejder parvis med en tilsvarende opgave på en tekst, læreren har klar. (I vores eksempel har vi brugt wordpress, som hjemmeside opbygger og man kan med fordel se nogle af videoerne på Eleverne kan arbejde direkte i wordpress editor for realistisk fornemmelse af layoutet) Nedenfor ses en vejledning ang. Wordpress fra os til en kollega: Layout Skrifttype Farver Skriftstørrelse Linjeafstand Linjelængde Opdeling i afsnit Overskriftens udformning Evt. underoverskrifter Hej Lige en kort beskrivelse af hvad du skal gøre for at få en hjemmeside klar. Du går ind på og går i gang med at bygge en hjemmeside. Der er her et lille video felt, hvor du hurtigt kan se hvad du skal gøre for at komme i gang med en side min. så er hjemmesiden oppe at køre. Når du skal vide lidt mere om de forskellige funktioner på siden, og hvordan du administrerer dem, så skal du gå på Det er ikke helt rettet til den færdige hjemmeside, som du så den, men der er mange gode vejledninger. Kig på videoerne 2.4, alle i kap. 3, og ellers prøv dig frem. Mvh Karen og Johnni Teknologi til rådighed Læreren har en computer med internetadgang Projektor eller interaktiv tavle Bærbar computer til hver anden elev Side 9 af 18

10 Fase 4 (1-4 lektioner) Eleverne producerer egne tekster og indsamler fotos til deres hjemmeside. Der vil være forskel på, hvor mange lektioner læreren skal afsætte til denne fase. Tidsforbruget afhænger af, hvor lange og mange tekster eleverne skal skrive og om teksterne allerede er skrevet i et tidligere forløb og derfor kun skal redigeres i denne fase. I fase 4 skal man igennem flg. punkter: 1. Lærerstyret gennemgang af aftalerne om layout 2. Eleverne arbejder selvstændigt med at skrive tekster til hjemmesiden Lærerens forberedelser Læreren sikrer sig, at alle elever er forberedte på, hvad de skal skrive om. Lektionernes arbejdsgang Læreren opsummerer aftalerne om layout. Eleverne skriver tekster og formaterer dem i henhold til aftalerne om layout. Didaktiske overvejelser Læreren må i dette forløb sikre sig, at eleverne ved, hvilken genre de skal skrive deres tekster i. Genren afhænger af mediet, som her er en hjemmeside, men også af fag og emne. Det kan f.eks. være dagbøger, fagtekster eller beskrivelser. Målet for dette undervisningsforløb er at skærpe elevernes opmærksomhed om hjemmesiders opbygning. Arbejdet med genreskrivning er derfor ikke nærmere beskrevet her. Teknologi til rådighed Computere til eleverne. Fase 5 (1-2 lektioner) I fjerde del af forløbet demonstrerer læreren, hvordan eleverne lægger deres tekster og billeder ind på en hjemmeside i Derefter hjælper eleverne hinanden parvis med at lægge deres billeder og tekster det rigtige sted på hjemmesiden. I fase 5 skal man igennem flg. punkter: 1. Lærerens præsentation af klassens hjemmeside 2. Læreren modellerer og viser klassen, hvordan man kan sætte tekst og billeder ind på hjemmesiden 3. Eleverne arbejder parvis med at sætte deres tekster og billeder ind på hjemmesiden Lærerens forberedelser Læreren gør en hjemmeside klar, f.eks. i skoleblogs.dk (som vi har brugt i vores eksempel). I kan sagtens vælge andre website builder alt efter hvilke I er fortrolige med eller hvilke præferencer I vælger ud fra. Af andre buildere kan nævnes: wix, 123hjemmeside.dk og nye kommer til hele tiden. Side 10 af 18

11 Læreren kan få hjælp i til arbejdet med skoleblogs. Her findes forskellige instruktionsvideoer (se evt. kollegavejledningen i fase 3). Lektionernes arbejdsgang Læreren præsenterer hjemmesiden for klassen. Læreren viser klassen, hvordan eleverne kan lægge deres tekster ind på klassens hjemmeside. En elevtekst bruges som eksempel og klassen drøfter, hvordan tekstens layout fungerer på hjemmesiden. Eleverne hjælper hinanden parvis med at sætte tekster ind på hjemmesiden. Hvis klassen har gemt billeder, som også skal på hjemmesiden, viser læreren på samme måde, hvordan dette skal gøres. Teknologi til rådighed Lærercomputer med projektor eller interaktiv tavle Computere til eleverne Internetadgang Fase 6 (1 lektion) Sjette del af forløbet er en præsentationsfase, som foregår i klassen, hvor der gives intern respons i.f.t. sitemap, layout og design. I fase 6 skal man igennem flg. punkter: 1. Læreren præsenterer klassen for det endelige resultat af arbejdet med klassens hjemmeside 2. Klassen drøfter, hvordan hjemmesiden som helhed fungerer 3. Der afsættes tid til, at eleverne på egen hånd kan undersøge hjemmesiden 4. Fælles opsamling og godkendelse af det endelige resultat Lærerens forberedelser Læreren ser hjemmesiden igennem og beslutter sig for, hvilken respons hun vil give eleverne for resultatet af deres arbejde. Læreren forbereder sig på at gentage og inddrage de nye faglige ord og begreber, som klassen har lært i forløbet med at lave hjemmesiden. Lektionens arbejdsgang Læreren viser eleverne, hvordan de finder deres hjemmeside på internettet. En elev styrer musen i en hurtig rundtur på hjemmesiden. Læreren stiller spørgsmål til eleverne om deres umiddelbare oplevelse af hjemmesiden. Side 11 af 18

12 Eksempler på spørgsmål til klassen Beskriv jeres første indtryk af forsiden. Beskriv jeres første indtryk af hjemmesidens design og sitemap. Beskriv jeres første indtryk af teksternes layout. Eleverne får ca. et kvarter til at surfe på hjemmesiden på egen hånd. Lektionen slutter med en opsamling af elevernes oplevelser med at undersøge hjemmesiden. Læreren giver på dette tidspunkt også sin respons på resultatet. Eksempler på spørgsmål til klassen Fungerede hjemmesidens design og sitemap, som I havde forventet? Var teksternes layout læsevenligt? Hvad var I særligt tilfredse med? Er der elementer på hjemmesiden, som I ikke er helt tilfredse med? Er der noget vi skal ændre, inden hjemmesiden skal præsenteres for modtagere uden for klassen? Når hjemmesiden er godkendt af klassen, aftales release og præsentation af hjemmesiden. Opgaver fordeles mellem eleverne. Opgaverne kan fint være hjemmearbejde. Eksempler på opgaver til eleverne Hvem byder velkommen? Hvem fortæller om arbejdet med at lave hjemmesiden? Hvem præsenterer hjemmesiden? Hvem laver invitationer? Hvem afleverer invitationerne? Hvem sørger for forfriskninger til gæsterne? (f.eks. chips eller pindemadder, saftevand, kaffe..) Didaktiske overvejelser Eleverne forventes ikke at nå at læse alt på hjemmesiden i løbet af deres selvstændige tid i denne lektion. De vil sandsynligvis starte med at finde deres egne tekster og derefter når de at se enkelte andre elementer og tekster/billeder. Side 12 af 18

13 Inden releasefesten kan læreren bede eleverne om (hjemmearbejde) at have læst mere på hjemmesiden, så de bliver fortrolige med tekster og design, inden de skal guide deres gæster rundt på siden. Teknologi til rådighed Lærercomputer med projektor eller interaktiv tavle Computere til eleverne Internetadgang Fase 7 Syvende del af forløbet er en præsentationsfase, hvor hjemmesiden præsenteres for en udvalgt modtagergruppe uden for klassen. Det kan f.eks. være forældre eller en anden skoleklasse. I fase 7 skal man igennem flg. punkter: 1. Afholde et arrangement for inviterede gæster, hvor hjemmesiden præsenteres og eleverne fortæller om arbejdet med at lave hjemmesiden Lærerens forberedelser Læreren er tovholder for eleverne, som har fået forskellige ansvarsområder i fase 6 Læreren sørger for, at der er computere til gæsterne Arrangementets arbejdsgang Gæsterne ankommer Eleverne serverer en forfriskning for gæsterne Eleverne byder velkommen Eleverne fortæller om arbejdet med at lave hjemmesiden Eleverne demonstrerer, hvordan gæsterne finder rundt på hjemmesiden Gæsterne får lejlighed til at bruge computere og opleve hjemmesiden Eleverne siger farvel og tak for, at I kom til gæsterne Pædagogiske overvejelser Præsentationen af hjemmesiden uden for klassen er afgørende vigtig for eleverne, når der er lavet så stort et arbejde. Teknologi til rådighed Lærercomputer med projektor eller interaktiv tavle Computere til eleverne Internetadgang Side 13 af 18

14 Evaluering 8. og sidste del af forløbet er evalueringsfasen, som både skal henvende sig til eleverne og være en intern evaluering for den enkelte lærer og lærerteamet omkring forløbet. I fase 8 skal man igennem flg. punkter: 1. Elevevaluering 2. Lærerevaluering Lærerens forberedelser Læreren skal beslutte, hvordan organiseringen af elevernes evaluering skal være. Organiseringen af elevernes evaluering kan være en kombination af den enkelte elevs skriftlige evaluering, fælles samtaler og CL strukturer i mindre grupper. Hvis læreren ønsker skriftlig evaluering, skal hun klargøre de skriftlige spørgsmål til eleverne. Hvis læreren ønsker gruppeevaluering, skal hun kopiere spørgsmålskort til eleverne (bilag 2). Evalueringsspørgsmål til eleverne Hvilke faglige ting har jeg lært om hjemmesiders opbygning? Hvilke nye ord og begreber om hjemmesider har jeg lært? Hvilke faglige ting har jeg lært om layout og formatering af tekster? Hvilke nye arbejdsmetoder har jeg prøvet? Hvilke personlige ting har jeg lært om min egen måde at lære på? Hvad vil jeg gøre ens næste gang? Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang? Hvad vil jeg gerne fortælle min lærer om dette forløb hvad virkede godt og hvad virkede knap så godt? Lektionens arbejdsgang Læreren fortæller eleverne, at de nu skal evaluere forløbet med hjemmesiden. For at aktivere elevernes tanker og forberede dem på den individuelle skriftlige evaluering, kan det være en god idé at starte i grupper à 4 elever, som får udleveret evalueringsspørgsmålene på spørgsmålskort. På skift trækker en elev i gruppen et kort og giver sit personlige svar. Efterfølgende må eleven til højre for den, som svarede, kommentere svaret. Der afsættes en fast tid til gruppeevalueringen. Herefter er der skriftlig individuel evaluering, som afleveres til læreren. Side 14 af 18

15 Didaktiske og pædagogiske overvejelser Det er et mål, at eleverne har en metakommunikation over deres egen deltagelse, rolle og læring i forbindelse med forløbet. Det vil sige, at eleverne både skal gøre sig klart, hvad de har lært, og hvordan de har lært det. Det er vigtigt, at eleverne får lejlighed til at give læreren respons på, hvordan undervisningen fungerede set i elevperspektiv. Det er et mål, at den enkelte lærer og lærerteamet har metaovervejelser over sin egen deltagelse, rolle og læring i forbindelse med forløbet. Det vil sige, at læreren både skal gøre sig klart, hvad eleverne har lært og hvordan de har lært det, og hvad hun selv har lært, om sin egen måde at undervise på. Spørgsmål til lærernes interne evaluering Lærte eleverne de faglige og personlige ting, som var mit mål i starten af forløbet? Hvordan arbejdede eleverne i de forskellige faser? Hvordan var min lærerrolle i de forskellige faser? Hvornår var eleverne aktive og deltagende? Hvad gjorde jeg, når eleverne var aktive og deltagende? Hvornår var eleverne passive og undlod at tage ansvar? Hvad gjorde jeg, når eleverne var passive og undlod at tage ansvar? Hvad vil jeg gøre ens i mit næste undervisningsforløb? Hvad vil jeg gøre anderledes i mit næste undervisningsforløb? Side 15 af 18

16 Side 16 af 18

17 Bilag 1 Ordforklaring: Kort til aktiviteter Klip kortene ud og brug dem til repetition. Sitemap En overskuelig oversigt over et større websteds indhold, svarende til en indholdsfortegnelse. Multimodalitet Forskellige formidlingsmåder supplerer eller understøtter hinanden. Det kan være tekst, billeder, film, grafer, bokse og forskellige medier. Link Et forbindelsesled, især mellem steder på internettet. Elementer De forskellige ting man kan se på et site. Afsender/modtager Den der vil ud med et budskab/den der skal modtage et budskab. Hypertekst Et system der gør det muligt at springe fra et sted i en tekst til en bagvedliggende tekst når man peger på et bestemt ord el. en sætning med musemarkøren. Hjemmeside Indledende side i et websted som præsenterer webstedets emne og viser hvilke informationer man kan få adgang til ved videre søgning. Url Beskriver den præcise adresse på et site. Layout Den måde hvorpå tekst og billeder sættes op på et site, herunder tekst størrelse, font og opstilling. Fane Et skilleblad på sitet, som opdeler indholdet. Design Den form, struktur og farve som et site har. Menu Oversigt over valgmuligheder i et site. Side 17 af 18

18 Bilag 2 Evalueringsspørgsmål til eleverne Hvilke faglige ting har jeg lært om hjemmesiders opbygning? Hvilke nye ord og begreber om hjemmesider har jeg lært? Hvilke faglige ting har jeg lært om layout og formatering af tekster? Hvilke nye arbejdsmetoder har jeg prøvet? Hvilke personlige ting har jeg lært om min egen måde at lære på? Hvad vil jeg gøre ens næste gang? Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang? Hvad vil jeg gerne fortælle min lærer om dette forløb hvad virkede godt og hvad virkede knap så godt? Side 18 af 18