JUBILÆUM AMU 50 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUBILÆUM 1960 2010. AMU 50 år"

Transkript

1 Jubilæumsavis AMU 1 AMU 50 år JUBILÆUM Tillykke Jubilaren skal selvfølgelig fejres i denne jubilæumsavis. Undervisningsminister Tina Nedergaard, Axel Neubert, tidligere formand i forskellige råd og udvalg, og Bruno Clematide, Kubix, redaktør af denne jubilæumsavis, siger på hver sin måde tillykke med de 50. LÆS MERE PÅ SIDERNE 15, 10 OG 21 AMU altid i udvikling Hvordan begyndte det egentlig for 50 år siden? Hvordan har AMU gennem alle årene formået at være med på ændringer i arbejdslivet og aktivt bidraget til, at faglærte og ikke-faglærte medarbejdere er ajour med udviklingen? Og hvordan ser denne udvikling ud, set fra systemets højeste udkigspost? Hvordan er det at være det yngste familiemedlem? DU FINDER SVARENE PÅ SIDERNE 11, 3, 4 og 22 Arbejdsmarkedets parter præger udviklingen I anledningen af AMU s jubilæum fører Ejner Holst, LO, og Henrik Bach Mortensen, DA, en samtale om parternes rolle i AMU. Og Kjeld Møller Pedersen, formand for VEU-rådet, kaster et strategisk lys over VEU-landskabet. LÆS MERE PÅ SIDERNE 18 OG 12 Læring og det daglige liv på skolerne Faglærere, ledere, ildsjæle gennem mange år, kursussekretærer og ikke mindst deltagere hvem er de? Hvad giver dem benzin til deres engagement? Hvad er de optaget af her i jubilæumsåret? Hvad er deres bud på fremtidige udfordringer? Vi fandt svarene en tilfældig forårsdag i LÆS MERE PÅ SIDERNE 6, 24, 16, 20, 27 og på bagsiden Virksomhederne og AMU Et solidt kompetenceløft via AMU har været alternativet til udflytning af arbejdspladser for plastkoncernen SP Group. Og OK Grøn Anlæg har i den lokale AMU-skole fundet en kompetent og fleksibel partner til kompetenceafklaring, strategidebat, faglige kurser og meget mere. LÆS MERE PÅ SIDERNE 14 OG 8

2 2 AMU Jubilæumsavis

3 Jubilæumsavis AMU 3 I bakspejl og krystalkugle Villy Hovard Pedersen, uddannelsesdirektør i Undervisningsministeriets Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse, har i mange år fulgt og påvirket AMU s udvikling fra systemets højeste udkigspost. Med afsæt i artiklen Et spejl af arbejdslivets forandringer (side 4-5) giver han her en række personlige vurderinger af AMU s fortid og fremtid. Historien om AMU viser et uddannelsessystem, som i ekstrem grad formår at tage bestik af nye udfordringer og hele tiden matcher og i de bedste perioder også er en anelse på forkant med de nye kompetencekrav, der opstår. Dermed er AMU s historie samtidig fortællingen om den store samfundsmæssige transformation fra afviklingen af landbrugssamfundet over fremvæksten af et industrisamfund til i dag, hvor serviceområdet fylder meget. Det er slående, at AMU over de 50 år har formået at udvikle sig i takt med disse meget store forandringer på det danske arbejdsmarked. Parallelt hermed har AMU udviklet sig fra at være meget snævert målrettet de ufaglærte til også at inddrage bredere grupper af aktører: faglærte, ledere og senere også hele den offentlige sektor. På den måde afspejler AMU s målgrupper også forskydninger i medarbejdergrupperne på arbejdsmarkedet. Hvor svært kan det være? Der er flere områder, hvor det er lykkedes os at bidrage til en positiv forandring ude på virksomhederne. Det gælder blandt andet AMU s uddannelsesindsats om de bløde emner, sociale kompetencer og proceskompetencer. Jeg tror faktisk, at udviklingen i AMU har skubbet bag på nogle nødvendige udviklingsprocesser i mange virksomheder og dermed forbedret deres konkurrencesituation. AMU har sin del af æren for, at en generation af kortuddannede medarbejdere er gået åbent og konstruktivt ind i ret krævende omstillinger og forandringer på virksomhederne. Det tror jeg har været en betydelig styrke for det danske arbejdsmarked. I min tid i AMU-systemet har jeg været optaget af at lade AMU s udvikling bygge på solid faglig indsigt ofte skabt gennem større forsknings- og udviklingsprojekter. På et noget snævrere felt vil jeg fremhæve AMU s evne og parathed til at gå i front, da de CNC-styrede maskiner begyndte at vinde frem i produktionen. Mange andre uddannelsesområder har stået enten famlende, tøvende, forskrækkede eller afvisende over for informationsteknologiens indtog. Men AMU s tilgang var hvor svært kan det være?, og derudfra gik man i gang med at løse den udfordring. Det lykkedes så godt, at det ikke gik op for mange af de ufaglærte, at det skulle være så svært. Her viste AMU s uddannelsesudviklere og AMU s pædagogiske tilgang sin store styrke. Ved i undervisningen at gå helt tæt på medarbejdernes praksis, viste man dem, at teknologien ikke var så farlig. Det personlige brændstof Ofte er det de personlige møder med folk, der gør størst indtryk. Som da jeg i 1988 kort efter min ansættelse som kontorchef blev sendt en uge til AMU-Center Randers og der mødte en gruppe mænd til eksamen i truck. Det var tydeligt, at de fleste af dem bar rundt på nogle ikke særligt behagelige minder fra deres egen folkeskoletid. Derfor gjorde det stort indtryk på mig, at de tydeligvis kom ind og fik en uventet positiv oplevelse. Nogle af disse hærdebrede mænd i fyrrerne havde tårer i øjnene, da de fik overrakt beviset på et bestået 56 timers kursus. En anden gang skulle jeg med taxa fra lufthavnen til et AMU-center et sted i Jylland. Efter lang tid spørger chaufføren: Det der AMU, er det noget, du har med at gøre?. Da jeg indrømmede at have ret meget med det at gøre, fortalte han mig sin historie. Den startede meget ujysk med erklæringen AMU har ændret mit liv. For han havde vandret fra nederlag til nederlag hele sin skoletid og havde nærmest fået at vide, at han var for dum til at lære noget som helst. Men så kom han ret tilfældigt på et AMU-kursus inden for transport og fik for første gang positiv respons fra en skole. Han gennemførte uddannelsen og fortalte, hvordan den gode oplevelse havde givet ham en selvtillid og en ny følelse af ansvar for sit liv. Men jeg inspireres også af utallige møder med de generelt meget dedikerede og engagerede mennesker, der arbejder med AMU til daglig. Det er så tydeligt, at de oplever at gøre en forskel for nogle mennesker. Forskningsbaseret udvikling I min tid i AMU-systemet har jeg været optaget af at lade AMU s udvikling bygge på solid faglig indsigt ofte skabt gennem større forsknings- og udviklingsprojekter. Lad mig blot nævne tre. For det første arbejdet med at indføre mål- og rammestyring i et system, der tidligere var meget centralt styret. Det var første skridt på vejen mod at give den enkelte uddannelsesinstitution frirum og fleksibilitet til at komme tættere på brugerne. Det har haft gennemgribende betydning for AMU s udvikling. Uden den decentralisering havde vi ikke i dag haft et så fleksibelt og hurtigt reagerende system. For det andet har Almenkvalificeringsprojektet haft stor indflydelse på to dimensioner. Den ene er, at man virkelig fik udviklet ideen om de processuelle og de personlige kompetencer. Den anden er, at projektet med sin brede involvering lagde kimene til en anden måde at tænke AMU-uddannelse på. Man gik væk fra en meget instrumentel opfattelse af AMU og over til at forstå de store potentialer i, hvad AMU kunne bruges til. For det tredje går der en rød tråd fra projektet Den gode leverance til forskningsprojektet Arbejdspladslæring. Her blev den forståelse grundlagt, at AMU ikke blot er et veldefineret uddannelseprodukt, men skal have plads til at udfolde sig i en mere åben proces sammen med andre aktører. Den slags projekter bliver der nok også brug for fremover. Jeg tænker blandt andet på behovet for at komme forskningsmæssigt til bunds i begrebet Livslang læring. Det risikerer nemlig let at blive en indholdstom overskrift, som det er svært at forholde sig konkret til. Og det er der ellers hårdt brug for. For vi har rigtig mange, rigtig gode tilbud til voksne, men de hænger endnu ikke ordentligt sammen. Det er en meget krævende opgave især i forhold til de kortuddannede, og her tror jeg, at vi har brug for konkret og brugbar viden og inspiration. De næste kapitler Jeg tror nemlig, at fortsættelsen af AMU s historie især kommer til at handle om stærkere sammenhæng på mindst to måder. For det første skal vi nå væsentligt længere med at få de forskellige læringsarenaer skole og virksomhed til at hænge godt sammen. Det handler ikke kun om at få udviklet konceptet om realkompetencevurdering, men også om at fuldbyrde det paradigmeskift, der blev indledt med konceptet Den gode leverance i slutningen af 1990 erne. Dengang italesatte vi for første gang, at AMU ikke blot skal ses som et uddannelsesprodukt, men være en del af en kompetenceudvikling. At gå fra produkt til udvikling er essensen i at få disse læringsarenaer koblet bedre sammen. Her er vi bestemt nået et stykke vej, men vi er langt fra i mål. For det andet skal vi have en mere sammenhængende kombination mellem AMU og det almene voksenuddannelsessystem. For i forhold til det moderne arbejdsmarked er kompetencekravet nu så uomgængeligt, at det ikke rækker alene at levere flere og flere teknisk-faglige færdigheder til de kortuddannede gennem AMU. Vi er nødt til at finde nogle mere organiske måder at integrere almene voksenuddannelser med AMU. Her mener jeg, at VEU-centrene kommer til at betyde meget. Der er nu skabt en organisatorisk ramme, hvor VUC-området og AMU-området sidder ved samme bord og diskuterer fælles udfordringer og mål. Når det er sagt, er det vigtigt at sikre, at de kortuddannedes særlige uddannelsesinteresser ikke mister fokus i mødet med andre målgruppers interesser. For historien har lært mig, at når man blander interesserne sammen, taber de kortuddannede. Om det så hedder AMU, ved jeg ikke. Det vigtige er, at vi fortsat tager de kortuddannedes behov alvorligt, for de forsvinder ikke. Go the Danish way Når man betragter AMU s lange liv lidt fra oven, er det næsten umuligt at overvurdere betydningen af samspillet med arbejdsmarkedets parter. Det er en af AMU-systemets bærende konstruktioner. Partssystemet har gennem disse mange år demonstreret en imponerende evne til at skabe konsensus på dette område. Nok har man kunnet være uenige om nogle hjørner, men grundlæggende har parterne været meget enige om at prioritere AMU som et centralt uddannelsesredskab. Det har skabt en legitimitet om systemet, som har været overordentlig positiv, og som de fleste andre europæiske lande jo misunder os. I EU spekulerer man i øjeblikket meget på, hvordan søren man får parterne gjort ansvarlige på dette område. Jeg kan huske den sidste overhead, der blev vist, da der blev gjort status nede i Maastricht. Der stod blot Go the Danish way

4 4 AMU Jubilæumsavis Et spejl af arbejdslivets forandringer Af Bruno Clematide Fra samlebåndsundervisning over ny teknologi til ændrede samarbejdsformer. Gennem 50 år har udviklingen i AMU s tilbud afspejlet ændringerne i arbejdslivet. Også pædagogikken og relationen til virksomhederne har skiftet form undervejs. I AMU s levetid har arbejdslivet forandret sig voldsomt, og AMU er ofte meget hurtigt fulgt i forandringernes kølvand. Mange af dem, der var ombord, har formentlig oplevet AMU s forvandling som en roligt glidende udvikling. Men når man i dag ser sig tilbage, træder der alligevel en række perioder frem med hver deres særpræg. Industrialiseringens fødselshjælpere Da AMU blev etableret for 50 år siden, havde initiativet et klart formål: At kvalificere personer uden industrierfaring til at blive industriarbejdere. De skulle kunne klare mosten i den voksende industri, der for størstedelens vedkommende var organiseret efter rendyrkede tayloristiske principper med masser af smalle job. Det vigtigste var, at de nye industriarbejdere kunne klare sig rutineret og hurtigt i snævre job og opnå en ordentlig akkord. I undervisningslokalet gik det derfor også tjept med ren instruktion i afgrænsede operationer som for eksempel montage af elektroniske komponenter. Deltagerne skulle bare opnå den nødvendige sikkerhed og rutine til uden videre at kunne indtage en plads i fabrikken. Og havde en deltager et par timers fravær, kunne vedkommende lige så godt lade være med at møde op dagen efter. Det var bare om at hænge på. I mange år var AMU blot leverandør af kurser heriblandt masser af gode hyldevarer. Ingen forventede andet. I dag er paletten af ydelser udvidet betragteligt. Undervisningsmaterialet blev udviklet centralt. Og hvis det samme kursus blev gennemført i Randers og i Odense, kunne man være sikker på, at de plancher, læreren viste i Randers om onsdagen, også blev brugt i Odense om onsdagen. I dag lyder den form for standardisering måske ikke særligt tiltalende. Dengang var det et nybrud: landets første formaliserede uddannelsestilbud for ikke-faglærte og deres arbejde var først og fremmest masseproduktionens akkordarbejde. Ingen kan være i tvivl om, at industrialiseringen på denne måde blev godt hjulpet på vej i Danmark.

5 Jubilæumsavis AMU 5 I begyndelsen drejede AMU sig helt og holdent om fremstillingsindustrien. Hen ad vejen stødte byggeriet, servicesektoren, det merkantile område og de offentligt ansatte til. AMU spænder bredt i dag over hele arbejdsmarkedet for ikke-faglærte og faglærte. Ny teknologi og bløde kvalifikationer I 1980 erne holdt de numerisk styrede maskiner deres indtog i metal-, plast- og træindustrien i Danmark. AMU var på pletten og lancerede prompte kurser i at programmere, opstille og betjene disse nye typer maskiner nu for både ikke-faglærte og faglærte. At den danske fremstillingsindustri og arbejdsstyrke så hurtigt omstillede sig til at bruge den nye teknik, har AMU utvivlsomt en stor del af æren for. I forbindelse med CNC-maskinernes indtog satte en række brancheudvalg forskellige kvalifikationsanalyser i gang. Man ville vide, hvordan den nye teknik ændrede kravene i arbejdet. Ud over nye krav til teknisk-faglige kvalifikationer pegede disse analyser på to forhold, som i høj grad kom til at påvirke AMU: Behovet for bløde kvalifikationer og muligheden for at organisere produktionen anderledes. Efterspørgslen efter de såkaldt bløde kvalifikationer fik stor betydning for både indhold og form på AMU-kurserne. Den rene instruktion fra AMU s første årtier blev afløst af en mangfoldighed af ofte mere deltagerorienterede undervisningsformer. Der skulle andre undervisningsformer end et traditionelt kursus til at fremme for eksempel deltagernes omstillingsevne og ansvarsbevidsthed. Godt støttet af forskning på RUC initierede AMU-Direktoratet en lærer kvalificering med elementer som almenlæreruddannelse og projektorienteret undervisning. Nyt syn på ledelse og organisation Kvalifikationsanalyserne viste også et spillerum for arbejdsorganiseringen i forbindelse med CNC-maskinerne. Nogle virksomheder valgte således at konstruere smalle, specialiserede job. Andre med nøjagtig samme udstyr valgte brede job, der favnede mange arbejdsfunktioner. Samtidig kom der i efteruddannelsesudvalgene stærkere fokus på nye ledelseskoncepter, fordi mange virksomheder begyndte at indføre teambaseret arbejde og delegere ansvar til de udførende medarbejdere. AMU tog også denne udviklingstråd op og bidrog til, at mange medarbejdere blev støttet i en udvikling væk fra de smalleste og ind i mere udviklende job. Det skete ikke mindst ved hjælp af mange kurser i den såkaldte Værktøjskasse, for eksempel kurserne i kvalitetsbevidsthed og produktionsgrupper. Udviklingen er fortsat frem til i dag, hvor nye ledelsesprincipper som for eksempel Lean har ført til oprettelsen af nye kurser. Et bredere tilbud til hele arbejdsmarkedet I begyndelsen drejede AMU sig helt og holdent om fremstillingsindustrien. Hen ad vejen stødte byggeriet, servicesektoren, det merkantile område og de offentligt ansatte til. AMU spænder bredt i dag over hele arbejdsmarkedet for ikke-faglærte og faglærte. Det betyder, at man i jubilæumsåret blandt andre kan man møde rengøringsassistenter og frisører, tjenere og kokke, bygningshåndværkere og elektrikere, salgsassistenter og regnskabsmedarbejdere, kontorassistenter fra offentlige og private arbejdspladser, it-supportere og netværksadministratorer, SOSU-assistenter, pædagogmedhjælpere og kirketjenere, tekniske designere, procesoperatører og smede, plastoperatører, lagermedarbejdere og buschauffører. Fagudbuddet er fornyet tilsvarende i takt med såvel den tekniske udvikling som andre forandringer i arbejdslivet. Det, der for eksempel begyndte med kurser i tekstbehandling i de sene 1980 ere, er i dag udvidet til en bred vifte af it-kurser. Og AMU s skabere havde næppe forestillet sig, at man nogensinde kunne komme på kursus i Økologisk planlægning og produktion i cafeteria. Endelig har udvidelsen af den faglige horisont frembragt andre skoletyper end AMU-centre og erhvervsskoler med SOSU-skolerne som det seneste skud på stammen. Fra kursusleverandør til kompetencepartner I mange år var AMU blot leverandør af kurser heriblandt masser af gode hyldevarer. Ingen forventede andet. I dag er paletten af ydelser udvidet betragteligt. AMU er nu også sparringspartner i forhold til kompetenceudvikling og bistår mange virksomheder og disses medarbejdere med at få planer for udviklingen af virksomheden til at hænge sammen med planer for medarbejdernes kompetenceudvikling. Meget af AMU er stadigvæk ren kursusleverance, og sådan skal det også være. Uden svejsecertifikat, intet svejsearbejde. Uden hygiejnekursus, intet arbejde i kantine, cafeteria eller restaurant. Men AMU vil utvivlsomt blive mere og mere opfattet som en institution, der arbejder sammen med virksomhedernes ledelser og medarbejdere om at finde de muligheder for efteruddannelse, der passer bedst til nutidens og fremtidens udfordringer. På den måde vil AMU også i de kommende årtier være et vigtigt spejl af de forandringer, der kommer til at præge det danske arbejdsmarked

6 6 AMU Jubilæumsavis Faglærere i 2010 Engagerede mennesker, der brænder for sagen En tilfældig forårsdag i jubilæumsåret fortæller faglærere, hvad det spændende er ved at være faglærer i AMU, hvordan pædagogikken har udviklet sig over tid, og om de deltagere, som de møder. Anni Poulsen Jeg har lige været med i Tyskland i går for at være med til at købe en bus. Og der er en hel del andre ting, man bliver involveret i, end lige at undervise. Det gør det hele så spændende. Ofte, når vi har piger på holdet, så tør folk spørge. Og når folk spørger, så lærer de mere. Preben Pedersen Jeg har lige haft en pause, hvor jeg har været ude at arbejde i det virkelige liv. Det var sådan set drømmejobbet som svejsemester, hvor jeg kun havde 6 minutter på cykel på arbejde. Men jeg vil altså hellere køre 65 kilometer hver vej for at undervise. Jeg stortrives og er glad, når jeg kommer hjem fra arbejde igen. Maria Ryberg Nielsen Jeg er kommet her for et par år siden med ønsket om at gøre noget ved e- læring. Jeg er uddannet multimediedesigner og har været heldig at få en kombinationsstilling, hvor jeg både kan få lov til at undervise og udvikle e-læringsprogrammer. Det er jeg i hvert fald helt vild med. Jeg møder alle slags mennesker. Jeg underviser nogen, der har siddet i en stilling som it-administrator i flere år, og jeg underviser nogen, der Lejf Hansen Det bedste ved at være lærer er, at vi møder så utroligt mange forskellige mennesker. Når kursisterne skal lære teori, arbejder de noget af tiden med et interaktivt program på computeren. Der er både videoklip og lyd, og de kan få teksten læst op, hvis de vil. Pædagogisk er det bestemt løsnet op. Tidligere skulle det være på én bestemt måde, og det samme i Aalborg og Horsens, ikk oss. Det er blevet friere, og det er dejligt at kunne bruge eget materiale og ikke været styret udefra. Vi har også ofte nogle vognmænd, der spørger, om der ikke snart kommer nogen kursister, de kunne bruge. Og det er da spændende også at være et led i den sammenhæng. Der er sket en kæmpe udvikling undervisningsmæssigt. Vi differentierer meget stærkere efter kur sister nes kvalifikationer end tidligere. Vi som undervisere skal være meget mere på dupperne. Nu er der aftaler i hver eneste svejsekabine, hvor vi før havde et helt hold, som vi kunne give den samme besked. Du kan ikke loppe den, og det er meget mere spændende i dag. kommer fra landbruget og aldrig har set en computer spændvidden er så bred, som den kan være. Heldigvis! Med it-adminstratoren bliver vi måske mere gensidige sparringspartnere, hvor jeg også selv lærer en hel del. Og for den ældre mand fra landbruget skal jeg begynde med at lykkes med at overbevise ham om, at computerne ikke bidder, og at man faktisk skal være ret skrap for at kunne ødelægge noget. Det er en virkelig stor hjælp for dem, der har svært ved at læse. Og dem er der jo en del af. Det ekstra gode ved det her interaktive program er, at de kan få det med hjem på en låne-cd og få det indlæst på deres egen computer. Og det er populært hos dem, der ikke synes, at vi har tid nok på kurset. Bo Holst Der kom en gut ind på et tidspunkt, en ældre herre. Han satte sig demonstrativt hen ved skærmen med armene over kors: Jeg skal ikke røre ved det her lort. Undskyld udtrykket, men det var det, han sagde. Vi skulle i gang med tekstbehandling, men jeg var nødt til at starte et helt andet sted med ham. Jeg spurgte ham, hvad han lavede og var interesseret i. Det ville han godt snakke om. Han var interesseret i at fiske O.k. hvad for et hjul bruger du, og er der et bestemt hjul, du kunne tænke dig? spurgte jeg. Han sagde, hvad det hed, og jeg gik på nettet og viste ham, hvordan man kunne søge. Tilfældigvis kom vi ind et sted, hvor det hjul kun kostede det halve af, hvad han ellers skulle give i en butik. Så gik der ikke lang tid, før han sagde Det der Word, lad mig bare prøve. Da vi når frem til fredag, inden han gik hjem, da var jeg inde på nettet sammen med ham, for at købe pc til ham. Fra mandag til fredag! Så er arbejdspladsen her fantastisk. Der stor frihed under ansvar selvfølgelig, stor medbestemmelse i forhold til struktur, og hvordan vi angriber undervisningen, så længe jeg holder mig til de overordnede rammer. Gode kolleger, også på tværs af brancherne. Jo jeg føler mig privilegeret. Ofte, når vi har piger på holdet, så tør folk spørge. Og når folk spørger, så lærer de mere.

7 Jubilæumsavis AMU 7 Jens Gammelvind Jeg kører åbent værksted sammen med en kollega. Vi har indtag hver mandag. Nogle er her i to dage, andre bliver her helt op til fire uger. Vi har både faglærte og ufaglærte gående. Det er jo helt fantastisk at have et job, hvor du har med mennesker at gøre, og du kan lære dem noget, der bringer dem videre. Og så er der ikke to dage, nej ikke to timer, der er ens. Hele tiden nye mennesker, hele tiden nye udfordringer. Torben Nielsen Jeg står for al certificering i svejsning. Sidste år fik vi certifikater igennem. Så nogle folk kommer der da. Der kommer folk helt oppe fra Grønland. Og i øjeblikket har vi en mand i Uganda. Der er der nogle, som skal certificeres i forbindelse med et projekt. Ingrid-Margrethe Thrane Det er emnet læring, der er spændende læring i praksis. Hvad er det, der kan få os til at udvikle os? Det at skulle være opmærksom på, at de kortuddannede stiller andre krav til deres undervisning at man for eksempel skal tænke over, at de tekster, man inddrager, ikke er for svære, og at undervisningen hele tiden skal knyttes tæt til praksis. Benny Storch Der er vigtigt, at du har en faglig baggrund, en erhvervserfaring. Ellers hænger tingene ikke sammen. Laila Larsen Jeg har været på TietgenSkolen i 30 år og har undervist på AMU-området i 25 år. Jeg var med, da it startede. Med de allerførste tekstbehandlingsmoduler i AMU. Det, der holder gejsten oppe, er, at der jo hele tiden er en udvikling nye programpakker og kontorpakker hele tiden. Bare et af de nyere eksempler er, at jeg har undervist i elektronisk journalisering. Det, der giver mig drivet, er, når kursisterne siger, at nu har de virkeligt lært noget og kan gøre arbejdet bedre og hurtigere, og siger, at det har været en god undervisning. Det er det, der giver vores bonus. Det hele bliver også mere og mere virksomheds- og arbejdsrelateret. Og det gør det hele meget mere spændende både for mig og for kursisterne. Det er altid lettere, hvis du kan tage udgangspunkt i et konkret eksempel fra det virkelige liv. Det, der giver mig drivet, er, når kursisterne siger, at nu har de virkeligt lært noget og kan gøre arbejdet bedre og hurtigere, og siger, at det har været en god undervisning.

8 8 AMU Jubilæumsavis Strategisk udvikling via AMU Kompetenceafklaring, uddannelsesforløb til faglært niveau, strategidebat, faglige kurser og meget mere. Mød en virksomhed, der tager strategisk udvikling af kompetencer alvorligt, og som i den lokale AMU-skole har fundet en kompetent og fleksibel partner. OK Grøn Anlæg har hovedkvarter i Borup på Sjælland, men virksomhedens cirka 150 medarbejdere finder man spredt over hele Sjælland, hvor de etablerer og renoverer torve, pladser og vejanlæg samt anlægger og passer parker, kirkegårde, frugthaver, fodboldbaner og meget mere af samme skuffe. Kunderne er som regel ministerier, kommuner, boligforeninger og store virksomheder. De mangfoldige arbejdsopgaver kræver også en bredt sammensat medarbejderstab: anlægsteknologer, faglærte anlægsgartnere, landmænd med det grønne bevis, gartnere, struktører, en landskabsarkitekt og ingeniør samt cirka en fjerdedel ikke-faglærte arbejdsmænd. en samlet uddannelsesløsning. Ifølge direktør Ole Kjærgaard bruger virksomheden Selandia af især tre grunde: For det første er de lokalt forankrede. For det andet er de dygtige til at lytte til vores behov og til at finde uddannelsesløsninger, der opleves som skræddersyet til os uanset om det handler om ledelsesudvikling, kommunikationskurser for en bestemt medarbejdergruppe eller fagspecifikke kurser til de ikke-faglærte. For det tredje er AMU prismæssigt konkurrencedygtig sammenlignet med de nogle gange gigantiske priser, private udbydere forlanger for nogenlunde det samme, siger direktøren. Afsæt i kompetenceafklaring Et af de første samarbejder mellem Selandia og OK Grøn Anlæg var et forløb, der i alt løb over cirka to år. Det begyndte med en kompetenceafklaring af alle medarbejdere, hvor virksomheden først vurderede, hvilke kompetencer den havde behov for, hvis den skulle nå sine målsætninger. Det var svært, men kompetenceafklaringen gjorde det lettere bagefter at vælge, hvor vi skulle lægge vores fokus, forklarer Ole Kjærgaard. Til projektet var der tilknyttet en konsulent fra Selandia, som fulgte det til dørs i det første halve år. Hun besøgte virksomheden, havde samtaler med medarbejderne, udfyldte skemaer sammen med dem og hjalp med at lave en egentlig uddannelsesplan på baggrund af kompetenceafklaringen. OK Grøn Anlæg har gennem mange år brugt AMU, og Selandia i Slagelse er virksomhedens faste partner, når der skal designes uddannelsesforløb, og når der skal findes en fair pris til Strategien ind under huden Ole Kjærgaard ønskede også, at alle medarbejdere skulle forstå og forholde sig til virksomhedens strategiske handlingsplan. Og han kunne godt se, at det ikke var gjort med at uddele en strategifolder eller blot orientere på et møde. Selandia løftede opgaven rigtigt flot, og de har også kapaciteten og fleksibiliteten til at tage 150 mand ind på et kursus i to dage, siger Ole Kjærgaard. Han og virksomhedens øvrige ledelse dukkede selv op på kurserne og fortalte om, hvad de ville med strategien. Det betød meget for forløbet, at underviseren på en god måde sørgede for at få medarbejderne i spil, så de aktivt forholdt sig til vores udspil og spurgte, når der var noget, de ikke forstod. Der var skabt en god og tryg atmosfære, hvor det var i orden at give udtryk for skepsis, beretter Ole Kjærgaard. Det kan være svært at opgøre præcist, hvordan sådan et længerevarende forløb påvirker virksom heden og bundlinjen. Men jeg kan jo se, at vi er blevet bedre til at få løst vores opgaver og til at kommunikere. Ole Kjærgaard, direktør, OK Grøn Anlæg.

9 Jubilæumsavis AMU 9 Det var svært, men kompetenceafklaringen gjorde det lettere bagefter at vælge, hvor vi skulle lægge vores fokus. Det er tydeligt, at for dem er strategisk kompetenceudvikling ikke bare et tomt slagord, men noget helt praktisk og konkret. Troels Stenballe, Selandia. Mangfoldig brug af AMU Et af kurserne i uddannelsesforløbet hedder Fra jeg- til vi-kultur. Kurset rusker op i nogle ting, og noget af det bliver man måske umiddelbart frustreret over. Hvorfor må vi nu pludselig ikke have vores små subkulturer? Men det betyder, at vi får bearbejdet og indarbejdet vores værdier, og dét er en vigtig proces, siger direktøren. OK Anlæg bruger også AMU meget målrettet til at opgradere medarbejdernes faglige kompetencer. På grund af den brede medarbejdersammensætning har virksomheden efterhånden brugt mange og meget forskellige kurser. ikke i tvivl om, at det er et resultat af vores fokus på at udvikle medarbejderne, siger Ole Kjærgaard. Han roser Selandia og AMU generelt for at tilpasse sig virksomhedens sæsonprægede arbejde, når de planlægger kurserne, og for at henvise til andre, når dét nu passer bedst. Eksempelvis har virksomheden sammen med flere andre anlægsgartnerier gennemført vinterkurser på Sandmosen i Nordjylland. Det har foruden det faglige udbytte også været med til at styrke det kollegiale fællesskab blandt medarbejderne. Men der er ifølge direktøren en slange i AMU-paradiset de administrativt ret tunge arbejdsgange: Hos Selandia nyder markedsføringskonsulent Troels Stensballe at samarbejde med en virksomhed som OK Grøn Anlæg. For det er tydeligt, at for dem er strategisk kompetenceudvikling ikke bare et tomt slagord, men noget helt praktisk og konkret. Det, vi leverer i samarbejde med dem, er ikke bare løsrevne kurser, men er altid tænkt ind i en strategisk sammenhæng på en dejlig konkret måde, siger han Med de faglige kurser er det ikke så afgørende, at det lige skal være hos Selandia. Der tager vi gerne hensyn til, at medarbejderne ikke får så langt fra deres bopæl til skolen. Så her har vi gennem årene brugt en lang række forskellige AMU-udbydere. Man skal huske, at en del af vores medarbejdere virkelig døjer med både at læse og skrive. Vi har nogle, som har valgt denne her branche, fordi de er gode til at bruge deres hænder og de kan godt gå i selvsving over alle de skemaer, de skal udfylde. En hel del af virksomhedens ufaglærte medarbejdere har efterhånden taget turen som voksenlærlinge for at blive faglærte. Og ifølge Ole Kjærgaard er det i den forbindelse en stor fordel, at Selandia ikke alene har AMU-kurser, men også dækker erhvervsuddannelserne på området. Ikke i tvivl om udbyttet Det kan være svært at opgøre præcist, hvordan sådan et længerevarende forløb påvirker virksomheden og bundlinjen. Men jeg kan jo se, at vi er blevet bedre til at få løst vores opgaver og til at kommunikere. Vi kan også konstatere, at vi tjener mere på det, vi har med at gøre, og vi får mere tilfredse kunder. Jeg er Forbilledligt samarbejde Alt i alt er der dog nærmest tale om et forbilledligt samarbejde, lyder det fra begge parter. For os betyder Selandias fleksibilitet meget. Hvis vi helst vil have undervisningen i vores egne lokaler i Borup, så bliver det sådan. Hvis vi synes, det ville være godt med noget inspiration udefra, så finder de en oplægsholder, som medarbejderne igen og igen kommer tilbage til under deres pausesnak. Og så er der ingen tvivl om, at de har fagligt dygtige undervisere, siger Ole Kjærgaard.

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Arbejdsmarkedsuddannelse. Nye vilkår Flere muligheder Større effekt

Arbejdsmarkedsuddannelse. Nye vilkår Flere muligheder Større effekt Arbejdsmarkedsuddannelse Nye vilkår Flere muligheder Større effekt J A N U A R 2 0 0 4 2 3 Efteruddannelse et fælles ansvar DA og LO vil med denne lille pjece signalere, at begge sider af arbejdsmarkedet

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Nyt AMU. - en kort introduktion

Nyt AMU. - en kort introduktion Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Efteruddannelse og opkvalificering

Efteruddannelse og opkvalificering Efteruddannelse og opkvalificering Hvem er VEU-Center Nordsjælland? VEU-sekretariatet Hvad laver vi? 700-800 virksomhedsbesøg årligt virksomheder, der selv henvender sig nye virksomheder Virksomheder,

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 308 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål BJ

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder.

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder. Oplæg til SWOT-analyse Udviklingsudvalg for Svejse, Skibsbygnings og Støberiindustri Indledning og baggrund Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2008/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 084.377.021 Fremsat den 12. november 2008 af undervisningsministeren (Bertel

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Værdibaseret ledelse i praksis

Værdibaseret ledelse i praksis Værdibaseret ledelse i praksis Ny lederuddannelse - pilotprojekt Afholdes i Skanderborg og Odder af Tradium Erhverv i samarbejde med Odder Erhvervs & Udviklingsråd, Skanderborg Erhvervsudvikling og Business

Læs mere

Din guide til AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere

Din guide til AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere Din guide til AMU mu Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere AMU er for alle AMU tilbyder voksen- og efteruddannelse for det danske arbejdsmarked. AMU henvender sig især til ufaglærte og faglærte

Læs mere

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013 VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning Vejle 14. januar 2013 De 4 syddanske VEU-centre VEU-center Syd Kommuner: Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Tønder VEU-center Fyn Kommuner: Odense,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne.

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Hvor brugerdrevet innovation er forholdsvis nyt begreb for erhvervsskolerne, så er det noget danske virksomheder har benyttet sig af gennem længere tid. Et godt

Læs mere

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL Tag en akademiuddannelse Uddannelsen tager udgangspunkt i din virkelighed, og undervisningen giver dig mulighed for aktivt at bruge din erhvervserfaring

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Ordnede forhold bliver det andet spor, som trepartsforhandlingerne vil koncentrere sig om.

Ordnede forhold bliver det andet spor, som trepartsforhandlingerne vil koncentrere sig om. INTERVIEW Minister satser på trepartsaftale om uddannelse allerede næste år Af Gitte Redder @GitteRedder Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 28. august 2015, 05:00 Del: Beskæftigelsesminister Jørn

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

- få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer

- få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer Brug jobrotation - få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer Hvem har ikke brug for efteruddannelse? Prøv at se på jeres virksomhed i et uddannelsesperspektiv. Hvornår har I sidst

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere