JUBILÆUM AMU 50 år
|
|
- Georg Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jubilæumsavis AMU 1 AMU 50 år JUBILÆUM Tillykke Jubilaren skal selvfølgelig fejres i denne jubilæumsavis. Undervisningsminister Tina Nedergaard, Axel Neubert, tidligere formand i forskellige råd og udvalg, og Bruno Clematide, Kubix, redaktør af denne jubilæumsavis, siger på hver sin måde tillykke med de 50. LÆS MERE PÅ SIDERNE 15, 10 OG 21 AMU altid i udvikling Hvordan begyndte det egentlig for 50 år siden? Hvordan har AMU gennem alle årene formået at være med på ændringer i arbejdslivet og aktivt bidraget til, at faglærte og ikke-faglærte medarbejdere er ajour med udviklingen? Og hvordan ser denne udvikling ud, set fra systemets højeste udkigspost? Hvordan er det at være det yngste familiemedlem? DU FINDER SVARENE PÅ SIDERNE 11, 3, 4 og 22 Arbejdsmarkedets parter præger udviklingen I anledningen af AMU s jubilæum fører Ejner Holst, LO, og Henrik Bach Mortensen, DA, en samtale om parternes rolle i AMU. Og Kjeld Møller Pedersen, formand for VEU-rådet, kaster et strategisk lys over VEU-landskabet. LÆS MERE PÅ SIDERNE 18 OG 12 Læring og det daglige liv på skolerne Faglærere, ledere, ildsjæle gennem mange år, kursussekretærer og ikke mindst deltagere hvem er de? Hvad giver dem benzin til deres engagement? Hvad er de optaget af her i jubilæumsåret? Hvad er deres bud på fremtidige udfordringer? Vi fandt svarene en tilfældig forårsdag i LÆS MERE PÅ SIDERNE 6, 24, 16, 20, 27 og på bagsiden Virksomhederne og AMU Et solidt kompetenceløft via AMU har været alternativet til udflytning af arbejdspladser for plastkoncernen SP Group. Og OK Grøn Anlæg har i den lokale AMU-skole fundet en kompetent og fleksibel partner til kompetenceafklaring, strategidebat, faglige kurser og meget mere. LÆS MERE PÅ SIDERNE 14 OG 8
2 2 AMU Jubilæumsavis
3 Jubilæumsavis AMU 3 I bakspejl og krystalkugle Villy Hovard Pedersen, uddannelsesdirektør i Undervisningsministeriets Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse, har i mange år fulgt og påvirket AMU s udvikling fra systemets højeste udkigspost. Med afsæt i artiklen Et spejl af arbejdslivets forandringer (side 4-5) giver han her en række personlige vurderinger af AMU s fortid og fremtid. Historien om AMU viser et uddannelsessystem, som i ekstrem grad formår at tage bestik af nye udfordringer og hele tiden matcher og i de bedste perioder også er en anelse på forkant med de nye kompetencekrav, der opstår. Dermed er AMU s historie samtidig fortællingen om den store samfundsmæssige transformation fra afviklingen af landbrugssamfundet over fremvæksten af et industrisamfund til i dag, hvor serviceområdet fylder meget. Det er slående, at AMU over de 50 år har formået at udvikle sig i takt med disse meget store forandringer på det danske arbejdsmarked. Parallelt hermed har AMU udviklet sig fra at være meget snævert målrettet de ufaglærte til også at inddrage bredere grupper af aktører: faglærte, ledere og senere også hele den offentlige sektor. På den måde afspejler AMU s målgrupper også forskydninger i medarbejdergrupperne på arbejdsmarkedet. Hvor svært kan det være? Der er flere områder, hvor det er lykkedes os at bidrage til en positiv forandring ude på virksomhederne. Det gælder blandt andet AMU s uddannelsesindsats om de bløde emner, sociale kompetencer og proceskompetencer. Jeg tror faktisk, at udviklingen i AMU har skubbet bag på nogle nødvendige udviklingsprocesser i mange virksomheder og dermed forbedret deres konkurrencesituation. AMU har sin del af æren for, at en generation af kortuddannede medarbejdere er gået åbent og konstruktivt ind i ret krævende omstillinger og forandringer på virksomhederne. Det tror jeg har været en betydelig styrke for det danske arbejdsmarked. I min tid i AMU-systemet har jeg været optaget af at lade AMU s udvikling bygge på solid faglig indsigt ofte skabt gennem større forsknings- og udviklingsprojekter. På et noget snævrere felt vil jeg fremhæve AMU s evne og parathed til at gå i front, da de CNC-styrede maskiner begyndte at vinde frem i produktionen. Mange andre uddannelsesområder har stået enten famlende, tøvende, forskrækkede eller afvisende over for informationsteknologiens indtog. Men AMU s tilgang var hvor svært kan det være?, og derudfra gik man i gang med at løse den udfordring. Det lykkedes så godt, at det ikke gik op for mange af de ufaglærte, at det skulle være så svært. Her viste AMU s uddannelsesudviklere og AMU s pædagogiske tilgang sin store styrke. Ved i undervisningen at gå helt tæt på medarbejdernes praksis, viste man dem, at teknologien ikke var så farlig. Det personlige brændstof Ofte er det de personlige møder med folk, der gør størst indtryk. Som da jeg i 1988 kort efter min ansættelse som kontorchef blev sendt en uge til AMU-Center Randers og der mødte en gruppe mænd til eksamen i truck. Det var tydeligt, at de fleste af dem bar rundt på nogle ikke særligt behagelige minder fra deres egen folkeskoletid. Derfor gjorde det stort indtryk på mig, at de tydeligvis kom ind og fik en uventet positiv oplevelse. Nogle af disse hærdebrede mænd i fyrrerne havde tårer i øjnene, da de fik overrakt beviset på et bestået 56 timers kursus. En anden gang skulle jeg med taxa fra lufthavnen til et AMU-center et sted i Jylland. Efter lang tid spørger chaufføren: Det der AMU, er det noget, du har med at gøre?. Da jeg indrømmede at have ret meget med det at gøre, fortalte han mig sin historie. Den startede meget ujysk med erklæringen AMU har ændret mit liv. For han havde vandret fra nederlag til nederlag hele sin skoletid og havde nærmest fået at vide, at han var for dum til at lære noget som helst. Men så kom han ret tilfældigt på et AMU-kursus inden for transport og fik for første gang positiv respons fra en skole. Han gennemførte uddannelsen og fortalte, hvordan den gode oplevelse havde givet ham en selvtillid og en ny følelse af ansvar for sit liv. Men jeg inspireres også af utallige møder med de generelt meget dedikerede og engagerede mennesker, der arbejder med AMU til daglig. Det er så tydeligt, at de oplever at gøre en forskel for nogle mennesker. Forskningsbaseret udvikling I min tid i AMU-systemet har jeg været optaget af at lade AMU s udvikling bygge på solid faglig indsigt ofte skabt gennem større forsknings- og udviklingsprojekter. Lad mig blot nævne tre. For det første arbejdet med at indføre mål- og rammestyring i et system, der tidligere var meget centralt styret. Det var første skridt på vejen mod at give den enkelte uddannelsesinstitution frirum og fleksibilitet til at komme tættere på brugerne. Det har haft gennemgribende betydning for AMU s udvikling. Uden den decentralisering havde vi ikke i dag haft et så fleksibelt og hurtigt reagerende system. For det andet har Almenkvalificeringsprojektet haft stor indflydelse på to dimensioner. Den ene er, at man virkelig fik udviklet ideen om de processuelle og de personlige kompetencer. Den anden er, at projektet med sin brede involvering lagde kimene til en anden måde at tænke AMU-uddannelse på. Man gik væk fra en meget instrumentel opfattelse af AMU og over til at forstå de store potentialer i, hvad AMU kunne bruges til. For det tredje går der en rød tråd fra projektet Den gode leverance til forskningsprojektet Arbejdspladslæring. Her blev den forståelse grundlagt, at AMU ikke blot er et veldefineret uddannelseprodukt, men skal have plads til at udfolde sig i en mere åben proces sammen med andre aktører. Den slags projekter bliver der nok også brug for fremover. Jeg tænker blandt andet på behovet for at komme forskningsmæssigt til bunds i begrebet Livslang læring. Det risikerer nemlig let at blive en indholdstom overskrift, som det er svært at forholde sig konkret til. Og det er der ellers hårdt brug for. For vi har rigtig mange, rigtig gode tilbud til voksne, men de hænger endnu ikke ordentligt sammen. Det er en meget krævende opgave især i forhold til de kortuddannede, og her tror jeg, at vi har brug for konkret og brugbar viden og inspiration. De næste kapitler Jeg tror nemlig, at fortsættelsen af AMU s historie især kommer til at handle om stærkere sammenhæng på mindst to måder. For det første skal vi nå væsentligt længere med at få de forskellige læringsarenaer skole og virksomhed til at hænge godt sammen. Det handler ikke kun om at få udviklet konceptet om realkompetencevurdering, men også om at fuldbyrde det paradigmeskift, der blev indledt med konceptet Den gode leverance i slutningen af 1990 erne. Dengang italesatte vi for første gang, at AMU ikke blot skal ses som et uddannelsesprodukt, men være en del af en kompetenceudvikling. At gå fra produkt til udvikling er essensen i at få disse læringsarenaer koblet bedre sammen. Her er vi bestemt nået et stykke vej, men vi er langt fra i mål. For det andet skal vi have en mere sammenhængende kombination mellem AMU og det almene voksenuddannelsessystem. For i forhold til det moderne arbejdsmarked er kompetencekravet nu så uomgængeligt, at det ikke rækker alene at levere flere og flere teknisk-faglige færdigheder til de kortuddannede gennem AMU. Vi er nødt til at finde nogle mere organiske måder at integrere almene voksenuddannelser med AMU. Her mener jeg, at VEU-centrene kommer til at betyde meget. Der er nu skabt en organisatorisk ramme, hvor VUC-området og AMU-området sidder ved samme bord og diskuterer fælles udfordringer og mål. Når det er sagt, er det vigtigt at sikre, at de kortuddannedes særlige uddannelsesinteresser ikke mister fokus i mødet med andre målgruppers interesser. For historien har lært mig, at når man blander interesserne sammen, taber de kortuddannede. Om det så hedder AMU, ved jeg ikke. Det vigtige er, at vi fortsat tager de kortuddannedes behov alvorligt, for de forsvinder ikke. Go the Danish way Når man betragter AMU s lange liv lidt fra oven, er det næsten umuligt at overvurdere betydningen af samspillet med arbejdsmarkedets parter. Det er en af AMU-systemets bærende konstruktioner. Partssystemet har gennem disse mange år demonstreret en imponerende evne til at skabe konsensus på dette område. Nok har man kunnet være uenige om nogle hjørner, men grundlæggende har parterne været meget enige om at prioritere AMU som et centralt uddannelsesredskab. Det har skabt en legitimitet om systemet, som har været overordentlig positiv, og som de fleste andre europæiske lande jo misunder os. I EU spekulerer man i øjeblikket meget på, hvordan søren man får parterne gjort ansvarlige på dette område. Jeg kan huske den sidste overhead, der blev vist, da der blev gjort status nede i Maastricht. Der stod blot Go the Danish way
4 4 AMU Jubilæumsavis Et spejl af arbejdslivets forandringer Af Bruno Clematide Fra samlebåndsundervisning over ny teknologi til ændrede samarbejdsformer. Gennem 50 år har udviklingen i AMU s tilbud afspejlet ændringerne i arbejdslivet. Også pædagogikken og relationen til virksomhederne har skiftet form undervejs. I AMU s levetid har arbejdslivet forandret sig voldsomt, og AMU er ofte meget hurtigt fulgt i forandringernes kølvand. Mange af dem, der var ombord, har formentlig oplevet AMU s forvandling som en roligt glidende udvikling. Men når man i dag ser sig tilbage, træder der alligevel en række perioder frem med hver deres særpræg. Industrialiseringens fødselshjælpere Da AMU blev etableret for 50 år siden, havde initiativet et klart formål: At kvalificere personer uden industrierfaring til at blive industriarbejdere. De skulle kunne klare mosten i den voksende industri, der for størstedelens vedkommende var organiseret efter rendyrkede tayloristiske principper med masser af smalle job. Det vigtigste var, at de nye industriarbejdere kunne klare sig rutineret og hurtigt i snævre job og opnå en ordentlig akkord. I undervisningslokalet gik det derfor også tjept med ren instruktion i afgrænsede operationer som for eksempel montage af elektroniske komponenter. Deltagerne skulle bare opnå den nødvendige sikkerhed og rutine til uden videre at kunne indtage en plads i fabrikken. Og havde en deltager et par timers fravær, kunne vedkommende lige så godt lade være med at møde op dagen efter. Det var bare om at hænge på. I mange år var AMU blot leverandør af kurser heriblandt masser af gode hyldevarer. Ingen forventede andet. I dag er paletten af ydelser udvidet betragteligt. Undervisningsmaterialet blev udviklet centralt. Og hvis det samme kursus blev gennemført i Randers og i Odense, kunne man være sikker på, at de plancher, læreren viste i Randers om onsdagen, også blev brugt i Odense om onsdagen. I dag lyder den form for standardisering måske ikke særligt tiltalende. Dengang var det et nybrud: landets første formaliserede uddannelsestilbud for ikke-faglærte og deres arbejde var først og fremmest masseproduktionens akkordarbejde. Ingen kan være i tvivl om, at industrialiseringen på denne måde blev godt hjulpet på vej i Danmark.
5 Jubilæumsavis AMU 5 I begyndelsen drejede AMU sig helt og holdent om fremstillingsindustrien. Hen ad vejen stødte byggeriet, servicesektoren, det merkantile område og de offentligt ansatte til. AMU spænder bredt i dag over hele arbejdsmarkedet for ikke-faglærte og faglærte. Ny teknologi og bløde kvalifikationer I 1980 erne holdt de numerisk styrede maskiner deres indtog i metal-, plast- og træindustrien i Danmark. AMU var på pletten og lancerede prompte kurser i at programmere, opstille og betjene disse nye typer maskiner nu for både ikke-faglærte og faglærte. At den danske fremstillingsindustri og arbejdsstyrke så hurtigt omstillede sig til at bruge den nye teknik, har AMU utvivlsomt en stor del af æren for. I forbindelse med CNC-maskinernes indtog satte en række brancheudvalg forskellige kvalifikationsanalyser i gang. Man ville vide, hvordan den nye teknik ændrede kravene i arbejdet. Ud over nye krav til teknisk-faglige kvalifikationer pegede disse analyser på to forhold, som i høj grad kom til at påvirke AMU: Behovet for bløde kvalifikationer og muligheden for at organisere produktionen anderledes. Efterspørgslen efter de såkaldt bløde kvalifikationer fik stor betydning for både indhold og form på AMU-kurserne. Den rene instruktion fra AMU s første årtier blev afløst af en mangfoldighed af ofte mere deltagerorienterede undervisningsformer. Der skulle andre undervisningsformer end et traditionelt kursus til at fremme for eksempel deltagernes omstillingsevne og ansvarsbevidsthed. Godt støttet af forskning på RUC initierede AMU-Direktoratet en lærer kvalificering med elementer som almenlæreruddannelse og projektorienteret undervisning. Nyt syn på ledelse og organisation Kvalifikationsanalyserne viste også et spillerum for arbejdsorganiseringen i forbindelse med CNC-maskinerne. Nogle virksomheder valgte således at konstruere smalle, specialiserede job. Andre med nøjagtig samme udstyr valgte brede job, der favnede mange arbejdsfunktioner. Samtidig kom der i efteruddannelsesudvalgene stærkere fokus på nye ledelseskoncepter, fordi mange virksomheder begyndte at indføre teambaseret arbejde og delegere ansvar til de udførende medarbejdere. AMU tog også denne udviklingstråd op og bidrog til, at mange medarbejdere blev støttet i en udvikling væk fra de smalleste og ind i mere udviklende job. Det skete ikke mindst ved hjælp af mange kurser i den såkaldte Værktøjskasse, for eksempel kurserne i kvalitetsbevidsthed og produktionsgrupper. Udviklingen er fortsat frem til i dag, hvor nye ledelsesprincipper som for eksempel Lean har ført til oprettelsen af nye kurser. Et bredere tilbud til hele arbejdsmarkedet I begyndelsen drejede AMU sig helt og holdent om fremstillingsindustrien. Hen ad vejen stødte byggeriet, servicesektoren, det merkantile område og de offentligt ansatte til. AMU spænder bredt i dag over hele arbejdsmarkedet for ikke-faglærte og faglærte. Det betyder, at man i jubilæumsåret blandt andre kan man møde rengøringsassistenter og frisører, tjenere og kokke, bygningshåndværkere og elektrikere, salgsassistenter og regnskabsmedarbejdere, kontorassistenter fra offentlige og private arbejdspladser, it-supportere og netværksadministratorer, SOSU-assistenter, pædagogmedhjælpere og kirketjenere, tekniske designere, procesoperatører og smede, plastoperatører, lagermedarbejdere og buschauffører. Fagudbuddet er fornyet tilsvarende i takt med såvel den tekniske udvikling som andre forandringer i arbejdslivet. Det, der for eksempel begyndte med kurser i tekstbehandling i de sene 1980 ere, er i dag udvidet til en bred vifte af it-kurser. Og AMU s skabere havde næppe forestillet sig, at man nogensinde kunne komme på kursus i Økologisk planlægning og produktion i cafeteria. Endelig har udvidelsen af den faglige horisont frembragt andre skoletyper end AMU-centre og erhvervsskoler med SOSU-skolerne som det seneste skud på stammen. Fra kursusleverandør til kompetencepartner I mange år var AMU blot leverandør af kurser heriblandt masser af gode hyldevarer. Ingen forventede andet. I dag er paletten af ydelser udvidet betragteligt. AMU er nu også sparringspartner i forhold til kompetenceudvikling og bistår mange virksomheder og disses medarbejdere med at få planer for udviklingen af virksomheden til at hænge sammen med planer for medarbejdernes kompetenceudvikling. Meget af AMU er stadigvæk ren kursusleverance, og sådan skal det også være. Uden svejsecertifikat, intet svejsearbejde. Uden hygiejnekursus, intet arbejde i kantine, cafeteria eller restaurant. Men AMU vil utvivlsomt blive mere og mere opfattet som en institution, der arbejder sammen med virksomhedernes ledelser og medarbejdere om at finde de muligheder for efteruddannelse, der passer bedst til nutidens og fremtidens udfordringer. På den måde vil AMU også i de kommende årtier være et vigtigt spejl af de forandringer, der kommer til at præge det danske arbejdsmarked
6 6 AMU Jubilæumsavis Faglærere i 2010 Engagerede mennesker, der brænder for sagen En tilfældig forårsdag i jubilæumsåret fortæller faglærere, hvad det spændende er ved at være faglærer i AMU, hvordan pædagogikken har udviklet sig over tid, og om de deltagere, som de møder. Anni Poulsen Jeg har lige været med i Tyskland i går for at være med til at købe en bus. Og der er en hel del andre ting, man bliver involveret i, end lige at undervise. Det gør det hele så spændende. Ofte, når vi har piger på holdet, så tør folk spørge. Og når folk spørger, så lærer de mere. Preben Pedersen Jeg har lige haft en pause, hvor jeg har været ude at arbejde i det virkelige liv. Det var sådan set drømmejobbet som svejsemester, hvor jeg kun havde 6 minutter på cykel på arbejde. Men jeg vil altså hellere køre 65 kilometer hver vej for at undervise. Jeg stortrives og er glad, når jeg kommer hjem fra arbejde igen. Maria Ryberg Nielsen Jeg er kommet her for et par år siden med ønsket om at gøre noget ved e- læring. Jeg er uddannet multimediedesigner og har været heldig at få en kombinationsstilling, hvor jeg både kan få lov til at undervise og udvikle e-læringsprogrammer. Det er jeg i hvert fald helt vild med. Jeg møder alle slags mennesker. Jeg underviser nogen, der har siddet i en stilling som it-administrator i flere år, og jeg underviser nogen, der Lejf Hansen Det bedste ved at være lærer er, at vi møder så utroligt mange forskellige mennesker. Når kursisterne skal lære teori, arbejder de noget af tiden med et interaktivt program på computeren. Der er både videoklip og lyd, og de kan få teksten læst op, hvis de vil. Pædagogisk er det bestemt løsnet op. Tidligere skulle det være på én bestemt måde, og det samme i Aalborg og Horsens, ikk oss. Det er blevet friere, og det er dejligt at kunne bruge eget materiale og ikke været styret udefra. Vi har også ofte nogle vognmænd, der spørger, om der ikke snart kommer nogen kursister, de kunne bruge. Og det er da spændende også at være et led i den sammenhæng. Der er sket en kæmpe udvikling undervisningsmæssigt. Vi differentierer meget stærkere efter kur sister nes kvalifikationer end tidligere. Vi som undervisere skal være meget mere på dupperne. Nu er der aftaler i hver eneste svejsekabine, hvor vi før havde et helt hold, som vi kunne give den samme besked. Du kan ikke loppe den, og det er meget mere spændende i dag. kommer fra landbruget og aldrig har set en computer spændvidden er så bred, som den kan være. Heldigvis! Med it-adminstratoren bliver vi måske mere gensidige sparringspartnere, hvor jeg også selv lærer en hel del. Og for den ældre mand fra landbruget skal jeg begynde med at lykkes med at overbevise ham om, at computerne ikke bidder, og at man faktisk skal være ret skrap for at kunne ødelægge noget. Det er en virkelig stor hjælp for dem, der har svært ved at læse. Og dem er der jo en del af. Det ekstra gode ved det her interaktive program er, at de kan få det med hjem på en låne-cd og få det indlæst på deres egen computer. Og det er populært hos dem, der ikke synes, at vi har tid nok på kurset. Bo Holst Der kom en gut ind på et tidspunkt, en ældre herre. Han satte sig demonstrativt hen ved skærmen med armene over kors: Jeg skal ikke røre ved det her lort. Undskyld udtrykket, men det var det, han sagde. Vi skulle i gang med tekstbehandling, men jeg var nødt til at starte et helt andet sted med ham. Jeg spurgte ham, hvad han lavede og var interesseret i. Det ville han godt snakke om. Han var interesseret i at fiske O.k. hvad for et hjul bruger du, og er der et bestemt hjul, du kunne tænke dig? spurgte jeg. Han sagde, hvad det hed, og jeg gik på nettet og viste ham, hvordan man kunne søge. Tilfældigvis kom vi ind et sted, hvor det hjul kun kostede det halve af, hvad han ellers skulle give i en butik. Så gik der ikke lang tid, før han sagde Det der Word, lad mig bare prøve. Da vi når frem til fredag, inden han gik hjem, da var jeg inde på nettet sammen med ham, for at købe pc til ham. Fra mandag til fredag! Så er arbejdspladsen her fantastisk. Der stor frihed under ansvar selvfølgelig, stor medbestemmelse i forhold til struktur, og hvordan vi angriber undervisningen, så længe jeg holder mig til de overordnede rammer. Gode kolleger, også på tværs af brancherne. Jo jeg føler mig privilegeret. Ofte, når vi har piger på holdet, så tør folk spørge. Og når folk spørger, så lærer de mere.
7 Jubilæumsavis AMU 7 Jens Gammelvind Jeg kører åbent værksted sammen med en kollega. Vi har indtag hver mandag. Nogle er her i to dage, andre bliver her helt op til fire uger. Vi har både faglærte og ufaglærte gående. Det er jo helt fantastisk at have et job, hvor du har med mennesker at gøre, og du kan lære dem noget, der bringer dem videre. Og så er der ikke to dage, nej ikke to timer, der er ens. Hele tiden nye mennesker, hele tiden nye udfordringer. Torben Nielsen Jeg står for al certificering i svejsning. Sidste år fik vi certifikater igennem. Så nogle folk kommer der da. Der kommer folk helt oppe fra Grønland. Og i øjeblikket har vi en mand i Uganda. Der er der nogle, som skal certificeres i forbindelse med et projekt. Ingrid-Margrethe Thrane Det er emnet læring, der er spændende læring i praksis. Hvad er det, der kan få os til at udvikle os? Det at skulle være opmærksom på, at de kortuddannede stiller andre krav til deres undervisning at man for eksempel skal tænke over, at de tekster, man inddrager, ikke er for svære, og at undervisningen hele tiden skal knyttes tæt til praksis. Benny Storch Der er vigtigt, at du har en faglig baggrund, en erhvervserfaring. Ellers hænger tingene ikke sammen. Laila Larsen Jeg har været på TietgenSkolen i 30 år og har undervist på AMU-området i 25 år. Jeg var med, da it startede. Med de allerførste tekstbehandlingsmoduler i AMU. Det, der holder gejsten oppe, er, at der jo hele tiden er en udvikling nye programpakker og kontorpakker hele tiden. Bare et af de nyere eksempler er, at jeg har undervist i elektronisk journalisering. Det, der giver mig drivet, er, når kursisterne siger, at nu har de virkeligt lært noget og kan gøre arbejdet bedre og hurtigere, og siger, at det har været en god undervisning. Det er det, der giver vores bonus. Det hele bliver også mere og mere virksomheds- og arbejdsrelateret. Og det gør det hele meget mere spændende både for mig og for kursisterne. Det er altid lettere, hvis du kan tage udgangspunkt i et konkret eksempel fra det virkelige liv. Det, der giver mig drivet, er, når kursisterne siger, at nu har de virkeligt lært noget og kan gøre arbejdet bedre og hurtigere, og siger, at det har været en god undervisning.
8 8 AMU Jubilæumsavis Strategisk udvikling via AMU Kompetenceafklaring, uddannelsesforløb til faglært niveau, strategidebat, faglige kurser og meget mere. Mød en virksomhed, der tager strategisk udvikling af kompetencer alvorligt, og som i den lokale AMU-skole har fundet en kompetent og fleksibel partner. OK Grøn Anlæg har hovedkvarter i Borup på Sjælland, men virksomhedens cirka 150 medarbejdere finder man spredt over hele Sjælland, hvor de etablerer og renoverer torve, pladser og vejanlæg samt anlægger og passer parker, kirkegårde, frugthaver, fodboldbaner og meget mere af samme skuffe. Kunderne er som regel ministerier, kommuner, boligforeninger og store virksomheder. De mangfoldige arbejdsopgaver kræver også en bredt sammensat medarbejderstab: anlægsteknologer, faglærte anlægsgartnere, landmænd med det grønne bevis, gartnere, struktører, en landskabsarkitekt og ingeniør samt cirka en fjerdedel ikke-faglærte arbejdsmænd. en samlet uddannelsesløsning. Ifølge direktør Ole Kjærgaard bruger virksomheden Selandia af især tre grunde: For det første er de lokalt forankrede. For det andet er de dygtige til at lytte til vores behov og til at finde uddannelsesløsninger, der opleves som skræddersyet til os uanset om det handler om ledelsesudvikling, kommunikationskurser for en bestemt medarbejdergruppe eller fagspecifikke kurser til de ikke-faglærte. For det tredje er AMU prismæssigt konkurrencedygtig sammenlignet med de nogle gange gigantiske priser, private udbydere forlanger for nogenlunde det samme, siger direktøren. Afsæt i kompetenceafklaring Et af de første samarbejder mellem Selandia og OK Grøn Anlæg var et forløb, der i alt løb over cirka to år. Det begyndte med en kompetenceafklaring af alle medarbejdere, hvor virksomheden først vurderede, hvilke kompetencer den havde behov for, hvis den skulle nå sine målsætninger. Det var svært, men kompetenceafklaringen gjorde det lettere bagefter at vælge, hvor vi skulle lægge vores fokus, forklarer Ole Kjærgaard. Til projektet var der tilknyttet en konsulent fra Selandia, som fulgte det til dørs i det første halve år. Hun besøgte virksomheden, havde samtaler med medarbejderne, udfyldte skemaer sammen med dem og hjalp med at lave en egentlig uddannelsesplan på baggrund af kompetenceafklaringen. OK Grøn Anlæg har gennem mange år brugt AMU, og Selandia i Slagelse er virksomhedens faste partner, når der skal designes uddannelsesforløb, og når der skal findes en fair pris til Strategien ind under huden Ole Kjærgaard ønskede også, at alle medarbejdere skulle forstå og forholde sig til virksomhedens strategiske handlingsplan. Og han kunne godt se, at det ikke var gjort med at uddele en strategifolder eller blot orientere på et møde. Selandia løftede opgaven rigtigt flot, og de har også kapaciteten og fleksibiliteten til at tage 150 mand ind på et kursus i to dage, siger Ole Kjærgaard. Han og virksomhedens øvrige ledelse dukkede selv op på kurserne og fortalte om, hvad de ville med strategien. Det betød meget for forløbet, at underviseren på en god måde sørgede for at få medarbejderne i spil, så de aktivt forholdt sig til vores udspil og spurgte, når der var noget, de ikke forstod. Der var skabt en god og tryg atmosfære, hvor det var i orden at give udtryk for skepsis, beretter Ole Kjærgaard. Det kan være svært at opgøre præcist, hvordan sådan et længerevarende forløb påvirker virksom heden og bundlinjen. Men jeg kan jo se, at vi er blevet bedre til at få løst vores opgaver og til at kommunikere. Ole Kjærgaard, direktør, OK Grøn Anlæg.
9 Jubilæumsavis AMU 9 Det var svært, men kompetenceafklaringen gjorde det lettere bagefter at vælge, hvor vi skulle lægge vores fokus. Det er tydeligt, at for dem er strategisk kompetenceudvikling ikke bare et tomt slagord, men noget helt praktisk og konkret. Troels Stenballe, Selandia. Mangfoldig brug af AMU Et af kurserne i uddannelsesforløbet hedder Fra jeg- til vi-kultur. Kurset rusker op i nogle ting, og noget af det bliver man måske umiddelbart frustreret over. Hvorfor må vi nu pludselig ikke have vores små subkulturer? Men det betyder, at vi får bearbejdet og indarbejdet vores værdier, og dét er en vigtig proces, siger direktøren. OK Anlæg bruger også AMU meget målrettet til at opgradere medarbejdernes faglige kompetencer. På grund af den brede medarbejdersammensætning har virksomheden efterhånden brugt mange og meget forskellige kurser. ikke i tvivl om, at det er et resultat af vores fokus på at udvikle medarbejderne, siger Ole Kjærgaard. Han roser Selandia og AMU generelt for at tilpasse sig virksomhedens sæsonprægede arbejde, når de planlægger kurserne, og for at henvise til andre, når dét nu passer bedst. Eksempelvis har virksomheden sammen med flere andre anlægsgartnerier gennemført vinterkurser på Sandmosen i Nordjylland. Det har foruden det faglige udbytte også været med til at styrke det kollegiale fællesskab blandt medarbejderne. Men der er ifølge direktøren en slange i AMU-paradiset de administrativt ret tunge arbejdsgange: Hos Selandia nyder markedsføringskonsulent Troels Stensballe at samarbejde med en virksomhed som OK Grøn Anlæg. For det er tydeligt, at for dem er strategisk kompetenceudvikling ikke bare et tomt slagord, men noget helt praktisk og konkret. Det, vi leverer i samarbejde med dem, er ikke bare løsrevne kurser, men er altid tænkt ind i en strategisk sammenhæng på en dejlig konkret måde, siger han Med de faglige kurser er det ikke så afgørende, at det lige skal være hos Selandia. Der tager vi gerne hensyn til, at medarbejderne ikke får så langt fra deres bopæl til skolen. Så her har vi gennem årene brugt en lang række forskellige AMU-udbydere. Man skal huske, at en del af vores medarbejdere virkelig døjer med både at læse og skrive. Vi har nogle, som har valgt denne her branche, fordi de er gode til at bruge deres hænder og de kan godt gå i selvsving over alle de skemaer, de skal udfylde. En hel del af virksomhedens ufaglærte medarbejdere har efterhånden taget turen som voksenlærlinge for at blive faglærte. Og ifølge Ole Kjærgaard er det i den forbindelse en stor fordel, at Selandia ikke alene har AMU-kurser, men også dækker erhvervsuddannelserne på området. Ikke i tvivl om udbyttet Det kan være svært at opgøre præcist, hvordan sådan et længerevarende forløb påvirker virksomheden og bundlinjen. Men jeg kan jo se, at vi er blevet bedre til at få løst vores opgaver og til at kommunikere. Vi kan også konstatere, at vi tjener mere på det, vi har med at gøre, og vi får mere tilfredse kunder. Jeg er Forbilledligt samarbejde Alt i alt er der dog nærmest tale om et forbilledligt samarbejde, lyder det fra begge parter. For os betyder Selandias fleksibilitet meget. Hvis vi helst vil have undervisningen i vores egne lokaler i Borup, så bliver det sådan. Hvis vi synes, det ville være godt med noget inspiration udefra, så finder de en oplægsholder, som medarbejderne igen og igen kommer tilbage til under deres pausesnak. Og så er der ingen tvivl om, at de har fagligt dygtige undervisere, siger Ole Kjærgaard.
JUBILÆUM AMU 50 år
Jubilæumsavis AMU 1 AMU 50 år JUBILÆUM 1960 2010 Tillykke Jubilaren skal selvfølgelig fejres i denne jubilæumsavis. Undervisningsminister Tina Nedergaard, Axel Neubert, tidligere formand i forskellige
Læs mereMedarbejderudvikling øger optimismen
TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereOg vi tager det samtidig meget alvorligt.
Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs merePartnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand
Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus
Læs mereArbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne
Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser Kort introduktion til begreberne Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) De cirka 3000 uddannelser i AMU er organiseret i et system af fælles kompetencebeskrivelser,
Læs mereHvorfor skal vi satse på realkompetence?
Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i o Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mereVi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mereNotat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereDM fagforening for højtuddannede. DM Leder
DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange
Læs mereTips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereAMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked
AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereArbejdsmarkedsuddannelse. Nye vilkår Flere muligheder Større effekt
Arbejdsmarkedsuddannelse Nye vilkår Flere muligheder Større effekt J A N U A R 2 0 0 4 2 3 Efteruddannelse et fælles ansvar DA og LO vil med denne lille pjece signalere, at begge sider af arbejdsmarkedet
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereEjner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi
Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,
Læs mereFælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 308 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål BJ
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereINSTRUKTION TIL ORDSTYRER
INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få
Læs mereVEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012
Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereForbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereAMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.
AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for
Læs mereEfteruddannelse og opkvalificering
Efteruddannelse og opkvalificering Hvem er VEU-Center Nordsjælland? VEU-sekretariatet Hvad laver vi? 700-800 virksomhedsbesøg årligt virksomheder, der selv henvender sig nye virksomheder Virksomheder,
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereUdfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan
Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition
Læs mereSkru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk
Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige
Læs mereNYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet
NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske
Læs mereSamspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse
Samspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse Kort introduktion til offentlige aktører, der arbejder med erhvervsfremme i Nordjylland, 27. juni 2018 v./susanne M. Nielsen, Arbejdsmarkedskontor
Læs mereRKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT
Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereÅrsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.
Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereUCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg
UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September 2016 Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg Indledning De lokale uddannelsesudvalg spiller en stor rolle i forhold til den lokale tilrettelæggelse af både
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereAlmen undervisning - Til din virksomhed
Almen undervisning - Til din virksomhed Opdateret december 2017 Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde frem til undervisningsforløb. I dette katalog kan du få overblik over
Læs mereKOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER
KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs
Læs mereTrepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse
Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse Oplæg 14. december 2017 for VEU-rådet Ved afdelingschef Jesper Nielsen, Undervisningsministeriet I Side 1 Forløbet frem mod en aftale 2017 Juni Juli
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereFlere ufaglærte arbejder på højt niveau
21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere
Læs mereSamlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.
UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse
Læs mereNyt AMU. - en kort introduktion
Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:
Læs mereEvaluering, Strategisk ledelse, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs merePolitik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: give virksomhederne
Læs mereREBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia
Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj
Læs mereInformationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse
Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereBilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016
Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en
Læs mereVarenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen
Varenummer: 5504-5 Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Få et skræddersyet kursus Når du er ude og se på tøj, er det ikke sikkert, at du kan finde noget i butikkerne, der passer. Vi er jo alle
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereFVU-årsmøde 29. November Indsæt note og kildehenvisning via Header Sidehoved and og Footer sidefod Side 1
FVU-årsmøde 29. November 2017 05-12-2017 Indsæt note og kildehenvisning via Header Sidehoved and og Footer sidefod Side 1 FVU for tosprogede Trådte i kraft ved årsskiftet Læsning 1-4, målrettet tosprogede
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereARBEJDSMARKEDET 4.0 OG TAMU 4.0
DECEMBER 2017 ARBEJDSMARKEDET 4.0 OG TAMU 4.0 Pædagogisk fokus Arbejdsmarkedet 4.0 TAMU i virkeligheden Værdierne i hverdagen Konsekvenspædagogiske perspektiver Hvad betyder den uddannelsesmæssige del
Læs mereVelkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør
Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereHvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?
Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste
Læs mereMin arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mere10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft
10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:
Læs mereDin guide til AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere
Din guide til AMU mu Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere AMU er for alle AMU tilbyder voksen- og efteruddannelse for det danske arbejdsmarked. AMU henvender sig især til ufaglærte og faglærte
Læs mereSåledes også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde
Læs mereEUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse
EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse
Læs mere1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og
Læs mereStrategi for Vestegnen HF & VUC
1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen
Læs mereKompetencemidler til opkvalificering af medarbejdere
Notat Miljø- og Kulturforvaltningen 13. August 2017 Kompetencemidler til opkvalificering af medarbejdere Baggrund Som følge af dialogmøde 23.5.2017 mellem Miljø- og teknikudvalget og lokalt MED ved Vej
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereLEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL
LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL Tag en akademiuddannelse Uddannelsen tager udgangspunkt i din virkelighed, og undervisningen giver dig mulighed for aktivt at bruge din erhvervserfaring
Læs mereRådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) 1. møde den 26. januar Punkt 1: Godkendelse af dagsorden
1. møde den 26. januar 2009 Punkt 1: Godkendelse af dagsorden Materiale: Dagsorden til mødet mandag den 26. januar 2009. Bemærkninger: Behandling: Ingen. Til godkendelse. Sekretariatet Rådet for Voksen
Læs mereUddannelsesordningen
er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge er opbrugt i perioden mellem den 30. december 2012 og den 30. juni 2013 Uddannelsesordningen styrker dine jobmuligheder Bliv gearet
Læs mereStyrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører
AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk
Læs mereAlmen efteruddannelse - Til din virksomhed
Almen efteruddannelse - Til din virksomhed Opdateret september 2019 Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde frem til undervisningsforløb. I dette katalog kan du få overblik
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde
Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mere