Dialogtræning ændrer samtalekulturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialogtræning ændrer samtalekulturen"

Transkript

1 Dialogtræning ændrer samtalekulturen Af Eva Iversen Intensivsygeplejerske og sundhedsfaglig supervisor Neurokirurgisk Intensivafdeling, Nia. Aarhus Universitetshospital. Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Sundhedsfaglig supervision og vejledning. Situationen var tilspidset. De pårørende havde mistillid og mistro til afdelingen. Jeg fik øje på de forskellige relationer mellem patienten, pårørende, sygeplejerskerne og de behandlende læger, og formåede at se, hvad der var på spil. Jeg blev bevidst om de principper, jeg har lært i dialoggruppen. Det vendte situationen. Det fortæller en sygeplejerske, som har deltaget i en supervisionsgruppe, hvor fokus er dialogtræning. Dialogtræning i en hospitalsafdeling Denne artikel tager afsæt i mit afgangsprojekt på diplomstudiet i Sundhedsfaglig supervision og vejledning fra Den beskriver, hvordan man tilrettelægger supervisionsgrupper med fokus på dialogen. I gruppen forholder deltagerne sig undersøgende til deres kommunikation og de bliver opmærksomme på patienternes og kollegernes perspektiv. Deres samtaler bliver meget nærværende og mindre løsningsorienterede. Jeg var gennem flere år vidne til, hvordan en lille gruppe kolleger talte om hinanden. I supervision beskrev nogle medarbejdere deres frustrationer i forhold til at blive bagtalt og nedgjort, hvilket efterhånden gik ud over deres selvværd. Disse samtaler fik stor indflydelse på min rolle som sundhedsfaglig supervisor. Det foranledigede en nysgerrighed efter at undersøge, hvordan 1

2 sundhedsfaglig supervision kan bidrage til, at dialogen bliver en større del af diskursen i afdelingen. Siden 2009 har jeg været supervisor for 3 dialoggrupper og har høstet mange erfaringer undervejs. Interviews med deltagere fra dialoggrupperne har desuden gjort erfaringerne rigere og givet yderligere næring til opfattelsen af, at tiden organisationen investerer i dialogtræning, er godt givet ud. Koordinatorer som brobyggere På Neurokirurgisk afdeling er der tradition for at gå i sundhedsfaglig supervision. Derfor var det naturligt, at bruge supervisionsrummet til at træne dialog og feedback. Jeg stillede spørgsmålet: Hvordan kan sundhedsfaglig supervisor støtte en udviklingsproces hos koordinatorerne, så de trænes i den sokratiske dialog, for derved at få dialogen fra supervisionsrummet til at påvirke den interpersonelle dialog i afdelingen? At valget faldt på koordinatorer som brobyggere for den gode dialog, var naturligt, idet de har ansvaret for den daglige drift og af og til skal håndtere små konflikter. Desuden er de gode rollemodeller. Hvorfor skaber dialogtræning god kommunikationskultur? Det er min erfaring, at sygeplejersker generelt har en solid viden om kommunikation. Tilbuddet om dialogtræning skal ses i forlængelse af denne viden. Kendetegnende for en positiv kommunikationskultur er: At der er åbenhed i den måde, personalet forholder sig til hinanden. At man ikke angriber, eller skal have det sidste ord, men i stedet forholder sig anerkendende til dem, man taler med. At man anerkender den andens synspunkt, men erkender uenigheden. At man stiller undrende spørgsmål, men bevarer respekten for den, man taler med. At man taler med hinanden i stedet for om hinanden. Vi erkender verden forskelligt, og kommunikationen og dialogen har en betydning for erkendelse (Haslebo 2004). 2

3 Dialogteori Jeg ved kun, at jeg intet ved Jeg ved, jeg ikke sidder inde med sandheden for enhver; jeg kan kun kende den anden persons sandhed ved at spørge ham. Sokrates (Hansen 2008). Kendetegnet ved en god dialog er, at man forholder sig til den anden som subjekt, altså en subjekt-subjekt relation med henblik på at ville den andens bedste. I modsætning her til er subjekt objekt forholdet, hvor man forholder sig til det andet menneske som et objekt (Bloch- Poulsen og Kristiansen 2000). Opmærksomheden rettes mod det nye, der opstår, nye perspektiver, som kaldes Det fælles tredje. Det fælle tredje beskrives af B. Madsen som en fælles forståelse af en opgave eller situation (B. Madsen 1997). Et andet centralt element i samtalen er, om man reelt møder hinanden. Er der en oprigtig, gensidig interesse for at forstå hinanden, skabe samhørighed og være indstillet på, at intet på forhånd tages for givet. Det sker ofte, at man oversætter den anden til sig selv. Samtalen bliver selvreferentiel og uproduktiv. Der opstår ikke et fælles tredje. I dialoggruppen forsøger vi at afdække, om der er tale om selvreferentialtet. En sådan undersøgelse bidrager til udviklingen af et reflekterende jeg. Det vil i praksis sige, at vi undervejs i samtalerne holder en pause, en timeout, hvor gruppen sætter ord på, om de forstår det samme (Bloch-Poulsen og Kristiansen 2000). Sokratisk dialog Sokratisk dialog kaldes også Jordmoderkunsten, da øvelsen netop er, at hjælpe den man taler med til at føde de tanker og den viden, som allerede er tilstede. Ved at stille sig nysgerrig, uvidende og undrende, hjælpes den der har et problem til selvrefleksion. Dermed fremkommer nye erkendelser. I sokratisk dialog søger man ikke konsensus (Hansen 2008). 3

4 Tilrettelæggelse af dialogtræning Den overordnede organisering af dialoggruppen sker i samarbejde afdelingssygeplejerskerne fra de afdelinger, som deltager i sundhedsfaglig supervision. På Neurokirurgisk Afdeling har afdelingssygeplejerskerne og jeg halvårlige planlægningsmøder, hvor vi enes om, hvilke og hvor mange supervisionsgrupper, der skal oprettes. Rammerne og formålet med dialoggruppen klarlægges for ledelsen, som skal godkende konceptet. Der skal være 7-8 sygeplejersker i gruppen. Det er passende. Hvis gruppen er mindre, bliver den sårbar overfor sygdom og afbud (Just i Juutilainen 2008). Deltagerne skal være erfarne sygeplejersker, og de skal have et ønske om at arbejde med at udvikle kommunikationen. Gruppen mødes én gang om måneden i en periode på 8-10 måneder. Jeg afsætter 3 timer til dialogtræning og foretrækker, at supervision ligger om morgenen, for der er alle mest oplagte, og det passer bedst i afdelingens rytme. Ved første supervision introduceres gruppen til de særlige spilleregler for kommunikation i dialogrummet. Disse bliver et aspekt i den løbende pædagogiske proces, supervisor er ansvarlig for at sætte på dagsordenen. I alle former for relationer skal man forholde sig til både sig selv og til de andre, samt 4

5 hvordan gruppen spiller sammen (Just i Juutilaienen 2008). Gruppens opmærksomhed skal rettes mod det undringsfællesskab, der opstår mellem dialogparterne for, at de kan distancere sig fra en løsningsorienteret tilgang. Kontrakt for dialogtræning Ved det første møde i dialoggruppen vægter jeg, at bruge tid på at vi kommer til at lære hinanden at kende. Gruppens erfaringer med supervision eller andre udviklingsgrupper bliver udfoldet, og vi udformer i fællesskab en kontrakt for forløbet. Kontrakten er en gensidig afstemning af forventninger til det, vi er samlet om. Grundkontrakten stadfæster supervisors rolle i dialoggruppen som den, der har det overordnede ansvar for, at kvalificere gruppens samtalekompetencer. Dette formål er aftalt med ledelsen. Desuden fremgår det, at der er frivillighed i forhold til at deltage. Rammekontrakten kan beskrives som en overenskomst mellem supervisor og gruppen. Heraf fremgår, hvor mange gange gruppen mødes, tid, sted og hvilke forpligtelser gruppen og supervisor har. Gruppen forpligter sig til at indgå i en udviklingsproces, hvor de træner dialogen. Derudover skal de bidrage med historier eller dilemmaer til samtalerne og være villige til at reflektere over processen. Det er mit ansvar, at overholde det etiske, der ligger i en sådan proces, så som at ingen blotter sig og at deltagerne må sige fra, hvis de føler samtalen bevæger sig et sted hen, de ikke har lyst til, eller bliver for privat. Der er tavshedspligt i forhold til emner for samtalerne. Den enkelte må fortælle om egen proces. I supervision taler man om den procesregulerende kontrakt. Denne sikrer en løbende afstemning af, om det, der foregår i dialogtræningen, er i overensstemmelse med rammekontrakten. Rammesætningen sikrer et fælles perspektiv og udgangspunkt og understreger, at dialogtræning er et særligt rum med en særlig rollerelation. De fælles forventninger kan beskrives som samtalen om, hvordan samtalerne skal foregå. Gruppen bliver hermed i den første fase introduceret til, hvordan man metakommunikerer. Metakommunikation er verbale og non-verbale kommentarer til den samtale, som foregår (Alrø i Frimann 2011). Gruppen opfordres til at bruge logbog, hvor de noterer lærings og udviklingsmål. Mellem supervisionsgangene skriver de, hvad de vil arbejde med 5

6 fremover. Bogen bruges flittigt til at notere ideer, refleksioner eller øvelser, som de inspireres af undervejs. Dialogholder på skift Der holdes et spejl op, så man får øje på ens kropssprog, tonefald, indlevelse og pauser. Omdrejningspunktet i dialoggruppen er måden, man samtaler på. Processen foregår på 2 niveauer. Udgangspunktet er, at 2 personer fra gruppen har en samtale, hvorefter man reflekterer over samtalerne. Det vil sige gruppen metakommunikerer om samtalen. Den, der er i lytte-position og spørger, er dialogholder i samtalen. Fokuspersonen er den, der fortæller. Man skiftes til at være dialogholder og fokusperson. Resten af gruppen er det reflekterende team. Det reflekterende team må ikke afbryde samtalen, men inviteres af supervisor til refleksion over den samtale, de lytter til. Supervisor er i metaposition til både teamet og samtalerne. Jeg observerer, hvordan samtalerne forløber og hvordan feedback fra teamet foregår. Indledning med 2 runder Når jeg står i en vanskelig situation eller har en svær samtale, tænker jeg; hvad var det nu, vi lærte? Dagsorden for de tre timer skitserer jeg på tavlen. Det er en oversigt, som illustrerer, hvor meget tid, der afsættes til hvert led i processen. Vi starter med en runde, hvor hver enkelt, meget kort, definerer, hvad formålet med øvelserne i gruppen er. Denne afklaring er nyttig, da det er en udfordring for gruppen at navigere mellem de forskellige positioner i dialogtræningen. I denne første runde fortæller deltagerne desuden, hvilke overvejelser de har gjort, siden sidste gang, og om der er noget, der skal afklares eller noget, de er inspireret af. Herefter har gruppen endnu en runde, hvor man kort fremstiller en historie eller en udfordring, der kan være genstand for samtalen. Temaer, der tages op, kan være af forskellig karakter fra sygeplejepraksis. Det 6

7 kan være relationen til patienter og pårørende, noget man undrer sig over eller er udfordret af. Man lærer af at få feedback Feedbacken kan gøre lidt ondt, men det bliver sagt nænsomt, og jeg er glad for, at vi ikke bare stryger hinanden med hårene Efter runden besluttes, hvem der skal være henholdsvis dialogholder og fokusperson. Dialogholderen bliver spurgt, om der er noget særligt, hun vil have feedback på. Et eksempel kan være opmærksomhed omkring kropssproget, eller hvordan hun stiller spørgsmål. Dialogholder udvikler sine samtalekompetencer via den feedback, som resten af gruppen giver hende. Denne bevægelse sker, når hun dels vover sætte sig selv i spil, dels tør høre hvilke overvejelser gruppen knytter til hendes måde at kommunikere på. Det kan være grænseoverskridende, men samtidig oplever dialogholderen, at netop feedbacken bidrager til at forfine og nuancere samtalerne. På trods af at det grundlæggende er dialogen, som undersøges, er det vigtig for fokuspersonen, at få sin historie fortalt og belyst. Samtaler om samtalen Metaperspektivet er brugbart i forholdet til patienter, kolleger og pårørende Undervejs i samtalen laver supervisor timeouts, dels for at det reflekterende team kan reflektere over samtalen, dels for at vi kan undersøge processen. Teamet kan enten få en konkret opgave af mig i forhold til, hvad de skal fokusere på i deres refleksion, eller de reflekterer frit over den proces, de er vidne til. At lave afbrud og lytte på en anden måde, via sin indre dialog og at tale om det der bliver talt om, kan give personerne et redskab i forhold til at håndtere samtaler i deres daglige arbejde. Det vil udvide forståelsen for, hvilke forhold der er på spil i den interpersonelle kommunikation. Gruppen får dermed blik for metaperspektivet (Andersen, 2005). En timeout kan desuden blive aktuel, hvis samtalen går trægt, eller dialogholder beder om hjælp. Her får det reflek- 7

8 terende team mulighed for at komme med overvejelser til, hvordan samtalen kan fortsætte. Det reflekterende team Dialoggruppen har virkelig gjort noget. Her er fokus på relationen, det man signalerer, fremtoning, måden man agerer på. Det er utrolig vigtigt at se hinandens kropssprog. Det er jeg blevet meget bevidst om Det reflekterende team har sit eget liv. Det er et undringsfællesskab, hvor deltagerene på afstand observerer samtalen. Teamet bliver instrueret i, hvordan man formulerer sig i åbne termer under refleksionen. Det er vigtigt, at man ikke kommer med løsningsforslag, og at man anerkender det, som begge parter i dialogen siger. Anerkendelsen er nødvendigt for gruppens tryghed. Procesanalyse Som afslutning på hver seance laves procesanalyse. Begge parter i samtalen skal være villige til fortælle, hvordan de oplevede dialogen og hvad de tænkte undervejs. Dialogholderen får feedback på det, hun ønskede opmærksomhed på. Hun skal være parat til at gå ind i en erkendelsesproces, hvor hun eksempelvis skal forholde sig til, om hendes eget paradigme fungerer som skjult dagsorden for dialogen. Herefter sætter fokuspersonen ord på, hvilke tanker hun gjorde sig undervejs i samtalen. Afslutningsvis undersøges den samlede proces. De sidste 10 minutter bruger gruppen på at skrive i logbogen. Undervisning i dialogteori Jeg er begyndt at overveje, hvordan det mon er, at være den anden. Det skaber en ny kultur i afdelingen Med mellemrum afsætter jeg 15 minutter til at undervise gruppen. Det kan være emner som, hvordan man giver feedback eller opmærksomhed på nonverbal kommunikation. Pausens betydning for samtalen og det at stille undrende spørgsmål er andre temaer for undervisning. Disse temaer bliver opmærksomhedspunkter, som gruppen observerer under samtalerne. 8

9 Dialogtræning som læreproces Midt i supervision bliver det pludselig meget vigtigt for Gurli at få ordet. Hun siger begejstret: Der er gået en prås op for mig. Når man er dialogholder, så handler det ikke om at finde løsninger, men om at være der for den anden og prøve at få den anden til selv at finde nye perspektiver på sit problem Det fremgår af evalueringer og interviews, at deltagerene i dialoggrupper bruger den nye indsigt i mødet med patienter, pårørende og kolleger. Det at sætte sig selv i spil, er meget inspirerende, beskriver flere, og de får noget med sig, som kan bruges i samspil med andre. Desuden har de gjort erfaringer i forhold til positionens betydning for kommunikationen. De oplever, hvordan tilbagemeldingen fra dem, de taler med, forandrer sig, når de selv indtager en anden position, end de plejer. Dette medvirker til at skabe en positiv kommunikationskultur. En sygeplejerske var, da hun startede i dialoggruppen, meget optaget af, om det var muligt at vende situationer, hvor hun følte sig nærmest tvunget til at høre på kollegaers brok. Hun ville ikke medvirke og syntes, det var spild af tid: Jeg har lært at tackle disse konfrontationer, tage tyrene ved hornene, og vende situationen. Til gavn for patienterne Jeg håber også, det er noget jeg kan praktisere i forhold til patienterne. Nu er jeg er meget mere bevidst om at imødekomme deres behov. Jeg er i dialog med patienterne på en anden måde At træne en gruppe i dialog er en anderledes måde at være supervisor på, end når man laver klassisk supervision. Konceptet for dialoggruppen bliver løbende udviklet parallelt med, at nye erfaringer opstår. Interviews med deltagere, har anskueliggjort, at dialoggruppen har sin berettigelse i en afdeling, hvor kommunikation og feedback er på dagsordenen. På Aarhus Universitetshospital har man som bærende værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed. Desuden understreges det her, at patienten er i cen- 9

10 trum. Jeg finder at dialoggruppen er medvirkende til at understøtte disse værdier. En udtalelse fra en sygplejerske bekræfter dette: Dialogen mellem kolleger, når den fungerer bedst, kan ikke undgå at smitte af på patienterne. De aflæser vores kropssprog Litteraturliste Andersen, T. (2005). Reflekterende processer. Dansk Psykologisk forlag. Bloch-Poulsen, Jørgen Kristiansen, Marianne (2000). Kærlig rummelighed i dialoger. Ålborg Universitetsforlag. Frimann Søren, Alrø Helle, Nørgård Dahl Poul (2011). Coaching fokus på samtalen. Hans Reitzels Forlag Hansen, Finn T. (2008). At stå i det åbne. Hans Reitzels forlag. Haslebo, G (2004): Relationer i organisationer.dansk psykologisk forlag. Juutilainen, Anne (2008). Supervision i sundhedsprofessioner. Hans Reitzels Forlag. Madsen, B. (1997). Dialog og gensidig forståelse. Dansk Kommunalkursus og Den Kommunale Højskole i Danmark. Coaching fokus på samtalen. Alrø, Poul Nørgård Dahl, Søren Frimann red. 1.udgave, 1 oplag Hans Reitzels Forlag, København 2011 Virksomhedsgrundlag Aarhus Universitetshospital; 10

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE a. Introduktion til konflikthåndteringsnøglen I Etikos arbejder vi med konflikthåndtering og - mægling på baggrund af etikken og den gode dialog. Vi betragter konflikter som udfordringer

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Virksomhedsøkonomer i LRØ Personlig udvikling med afsæt i 360 graders evaluering og JTI-Personprofil

Virksomhedsøkonomer i LRØ Personlig udvikling med afsæt i 360 graders evaluering og JTI-Personprofil Virksomhedsøkonomer i LRØ Personlig udvikling med afsæt i 360 graders evaluering og JTI-Personprofil Evalueret af Jette Nissen & Margrit Honoré Videncentret for Landbrug Konklusion Jeg tænker jo altid

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

SUPERVISIONSSAMTALEN

SUPERVISIONSSAMTALEN SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende

Læs mere

Faglig supervision hvad kan det bruges til?

Faglig supervision hvad kan det bruges til? side 08 fysioterapeuten nr. 03 februar 2009 AF: ANNE JUUTILAINEN, FAGLIG SUPERVISOR, KLINISK OVERSYGEPLEJERSKE, BISPEBJERG HOSPITAL aj47@bbh.regionh.dk ILLUSTRATION: GITTE SKOV Faglig supervision hvad

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Strategisk aktionslæring

Strategisk aktionslæring KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til Coaching Coaching - Definitioner Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver Dorthe Jepsen og Helle Alrø Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed 2013 Dialogisk coaching af ledergrupper

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

Hvor var det nu vi kom fra?

Hvor var det nu vi kom fra? Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Kollegial supervision et væksthus for lærere

Kollegial supervision et væksthus for lærere Kollegial supervision et væksthus for lærere Denne artikel handler om at arbejde med kollegial supervision. Omdrejningspunktet er nogle konkrete erfaringer fra et forløb, vi har arbejdet med over et par

Læs mere

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Af Klaus Guldbrandsen direktør, Kunsten at give feedback At give feedback er en af dine vigtigste opgaver som leder. Gennem din feedback, deler

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på Institution: Trye Team: Trye Observationsdato: Den attraktive arbejdsplads 2. DAP rapport I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Symmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik. DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede

Symmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik. DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede Symmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede Præsentation 2007-2010: Ansat i DSR som phdstuderende i samarbejde med CBS 2011:

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg

Uddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg Uddannelsesplan for studerende i praktik Skovgade Børnehave - Flensborg Velkommen til Skovgade Børnehave - en af de 54 danske børnehaver i Sydslesvig der drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Alle

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere