Dialogtræning ændrer samtalekulturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialogtræning ændrer samtalekulturen"

Transkript

1 Dialogtræning ændrer samtalekulturen Af Eva Iversen Intensivsygeplejerske og sundhedsfaglig supervisor Neurokirurgisk Intensivafdeling, Nia. Aarhus Universitetshospital. Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Sundhedsfaglig supervision og vejledning. Situationen var tilspidset. De pårørende havde mistillid og mistro til afdelingen. Jeg fik øje på de forskellige relationer mellem patienten, pårørende, sygeplejerskerne og de behandlende læger, og formåede at se, hvad der var på spil. Jeg blev bevidst om de principper, jeg har lært i dialoggruppen. Det vendte situationen. Det fortæller en sygeplejerske, som har deltaget i en supervisionsgruppe, hvor fokus er dialogtræning. Dialogtræning i en hospitalsafdeling Denne artikel tager afsæt i mit afgangsprojekt på diplomstudiet i Sundhedsfaglig supervision og vejledning fra Den beskriver, hvordan man tilrettelægger supervisionsgrupper med fokus på dialogen. I gruppen forholder deltagerne sig undersøgende til deres kommunikation og de bliver opmærksomme på patienternes og kollegernes perspektiv. Deres samtaler bliver meget nærværende og mindre løsningsorienterede. Jeg var gennem flere år vidne til, hvordan en lille gruppe kolleger talte om hinanden. I supervision beskrev nogle medarbejdere deres frustrationer i forhold til at blive bagtalt og nedgjort, hvilket efterhånden gik ud over deres selvværd. Disse samtaler fik stor indflydelse på min rolle som sundhedsfaglig supervisor. Det foranledigede en nysgerrighed efter at undersøge, hvordan 1

2 sundhedsfaglig supervision kan bidrage til, at dialogen bliver en større del af diskursen i afdelingen. Siden 2009 har jeg været supervisor for 3 dialoggrupper og har høstet mange erfaringer undervejs. Interviews med deltagere fra dialoggrupperne har desuden gjort erfaringerne rigere og givet yderligere næring til opfattelsen af, at tiden organisationen investerer i dialogtræning, er godt givet ud. Koordinatorer som brobyggere På Neurokirurgisk afdeling er der tradition for at gå i sundhedsfaglig supervision. Derfor var det naturligt, at bruge supervisionsrummet til at træne dialog og feedback. Jeg stillede spørgsmålet: Hvordan kan sundhedsfaglig supervisor støtte en udviklingsproces hos koordinatorerne, så de trænes i den sokratiske dialog, for derved at få dialogen fra supervisionsrummet til at påvirke den interpersonelle dialog i afdelingen? At valget faldt på koordinatorer som brobyggere for den gode dialog, var naturligt, idet de har ansvaret for den daglige drift og af og til skal håndtere små konflikter. Desuden er de gode rollemodeller. Hvorfor skaber dialogtræning god kommunikationskultur? Det er min erfaring, at sygeplejersker generelt har en solid viden om kommunikation. Tilbuddet om dialogtræning skal ses i forlængelse af denne viden. Kendetegnende for en positiv kommunikationskultur er: At der er åbenhed i den måde, personalet forholder sig til hinanden. At man ikke angriber, eller skal have det sidste ord, men i stedet forholder sig anerkendende til dem, man taler med. At man anerkender den andens synspunkt, men erkender uenigheden. At man stiller undrende spørgsmål, men bevarer respekten for den, man taler med. At man taler med hinanden i stedet for om hinanden. Vi erkender verden forskelligt, og kommunikationen og dialogen har en betydning for erkendelse (Haslebo 2004). 2

3 Dialogteori Jeg ved kun, at jeg intet ved Jeg ved, jeg ikke sidder inde med sandheden for enhver; jeg kan kun kende den anden persons sandhed ved at spørge ham. Sokrates (Hansen 2008). Kendetegnet ved en god dialog er, at man forholder sig til den anden som subjekt, altså en subjekt-subjekt relation med henblik på at ville den andens bedste. I modsætning her til er subjekt objekt forholdet, hvor man forholder sig til det andet menneske som et objekt (Bloch- Poulsen og Kristiansen 2000). Opmærksomheden rettes mod det nye, der opstår, nye perspektiver, som kaldes Det fælles tredje. Det fælle tredje beskrives af B. Madsen som en fælles forståelse af en opgave eller situation (B. Madsen 1997). Et andet centralt element i samtalen er, om man reelt møder hinanden. Er der en oprigtig, gensidig interesse for at forstå hinanden, skabe samhørighed og være indstillet på, at intet på forhånd tages for givet. Det sker ofte, at man oversætter den anden til sig selv. Samtalen bliver selvreferentiel og uproduktiv. Der opstår ikke et fælles tredje. I dialoggruppen forsøger vi at afdække, om der er tale om selvreferentialtet. En sådan undersøgelse bidrager til udviklingen af et reflekterende jeg. Det vil i praksis sige, at vi undervejs i samtalerne holder en pause, en timeout, hvor gruppen sætter ord på, om de forstår det samme (Bloch-Poulsen og Kristiansen 2000). Sokratisk dialog Sokratisk dialog kaldes også Jordmoderkunsten, da øvelsen netop er, at hjælpe den man taler med til at føde de tanker og den viden, som allerede er tilstede. Ved at stille sig nysgerrig, uvidende og undrende, hjælpes den der har et problem til selvrefleksion. Dermed fremkommer nye erkendelser. I sokratisk dialog søger man ikke konsensus (Hansen 2008). 3

4 Tilrettelæggelse af dialogtræning Den overordnede organisering af dialoggruppen sker i samarbejde afdelingssygeplejerskerne fra de afdelinger, som deltager i sundhedsfaglig supervision. På Neurokirurgisk Afdeling har afdelingssygeplejerskerne og jeg halvårlige planlægningsmøder, hvor vi enes om, hvilke og hvor mange supervisionsgrupper, der skal oprettes. Rammerne og formålet med dialoggruppen klarlægges for ledelsen, som skal godkende konceptet. Der skal være 7-8 sygeplejersker i gruppen. Det er passende. Hvis gruppen er mindre, bliver den sårbar overfor sygdom og afbud (Just i Juutilainen 2008). Deltagerne skal være erfarne sygeplejersker, og de skal have et ønske om at arbejde med at udvikle kommunikationen. Gruppen mødes én gang om måneden i en periode på 8-10 måneder. Jeg afsætter 3 timer til dialogtræning og foretrækker, at supervision ligger om morgenen, for der er alle mest oplagte, og det passer bedst i afdelingens rytme. Ved første supervision introduceres gruppen til de særlige spilleregler for kommunikation i dialogrummet. Disse bliver et aspekt i den løbende pædagogiske proces, supervisor er ansvarlig for at sætte på dagsordenen. I alle former for relationer skal man forholde sig til både sig selv og til de andre, samt 4

5 hvordan gruppen spiller sammen (Just i Juutilaienen 2008). Gruppens opmærksomhed skal rettes mod det undringsfællesskab, der opstår mellem dialogparterne for, at de kan distancere sig fra en løsningsorienteret tilgang. Kontrakt for dialogtræning Ved det første møde i dialoggruppen vægter jeg, at bruge tid på at vi kommer til at lære hinanden at kende. Gruppens erfaringer med supervision eller andre udviklingsgrupper bliver udfoldet, og vi udformer i fællesskab en kontrakt for forløbet. Kontrakten er en gensidig afstemning af forventninger til det, vi er samlet om. Grundkontrakten stadfæster supervisors rolle i dialoggruppen som den, der har det overordnede ansvar for, at kvalificere gruppens samtalekompetencer. Dette formål er aftalt med ledelsen. Desuden fremgår det, at der er frivillighed i forhold til at deltage. Rammekontrakten kan beskrives som en overenskomst mellem supervisor og gruppen. Heraf fremgår, hvor mange gange gruppen mødes, tid, sted og hvilke forpligtelser gruppen og supervisor har. Gruppen forpligter sig til at indgå i en udviklingsproces, hvor de træner dialogen. Derudover skal de bidrage med historier eller dilemmaer til samtalerne og være villige til at reflektere over processen. Det er mit ansvar, at overholde det etiske, der ligger i en sådan proces, så som at ingen blotter sig og at deltagerne må sige fra, hvis de føler samtalen bevæger sig et sted hen, de ikke har lyst til, eller bliver for privat. Der er tavshedspligt i forhold til emner for samtalerne. Den enkelte må fortælle om egen proces. I supervision taler man om den procesregulerende kontrakt. Denne sikrer en løbende afstemning af, om det, der foregår i dialogtræningen, er i overensstemmelse med rammekontrakten. Rammesætningen sikrer et fælles perspektiv og udgangspunkt og understreger, at dialogtræning er et særligt rum med en særlig rollerelation. De fælles forventninger kan beskrives som samtalen om, hvordan samtalerne skal foregå. Gruppen bliver hermed i den første fase introduceret til, hvordan man metakommunikerer. Metakommunikation er verbale og non-verbale kommentarer til den samtale, som foregår (Alrø i Frimann 2011). Gruppen opfordres til at bruge logbog, hvor de noterer lærings og udviklingsmål. Mellem supervisionsgangene skriver de, hvad de vil arbejde med 5

6 fremover. Bogen bruges flittigt til at notere ideer, refleksioner eller øvelser, som de inspireres af undervejs. Dialogholder på skift Der holdes et spejl op, så man får øje på ens kropssprog, tonefald, indlevelse og pauser. Omdrejningspunktet i dialoggruppen er måden, man samtaler på. Processen foregår på 2 niveauer. Udgangspunktet er, at 2 personer fra gruppen har en samtale, hvorefter man reflekterer over samtalerne. Det vil sige gruppen metakommunikerer om samtalen. Den, der er i lytte-position og spørger, er dialogholder i samtalen. Fokuspersonen er den, der fortæller. Man skiftes til at være dialogholder og fokusperson. Resten af gruppen er det reflekterende team. Det reflekterende team må ikke afbryde samtalen, men inviteres af supervisor til refleksion over den samtale, de lytter til. Supervisor er i metaposition til både teamet og samtalerne. Jeg observerer, hvordan samtalerne forløber og hvordan feedback fra teamet foregår. Indledning med 2 runder Når jeg står i en vanskelig situation eller har en svær samtale, tænker jeg; hvad var det nu, vi lærte? Dagsorden for de tre timer skitserer jeg på tavlen. Det er en oversigt, som illustrerer, hvor meget tid, der afsættes til hvert led i processen. Vi starter med en runde, hvor hver enkelt, meget kort, definerer, hvad formålet med øvelserne i gruppen er. Denne afklaring er nyttig, da det er en udfordring for gruppen at navigere mellem de forskellige positioner i dialogtræningen. I denne første runde fortæller deltagerne desuden, hvilke overvejelser de har gjort, siden sidste gang, og om der er noget, der skal afklares eller noget, de er inspireret af. Herefter har gruppen endnu en runde, hvor man kort fremstiller en historie eller en udfordring, der kan være genstand for samtalen. Temaer, der tages op, kan være af forskellig karakter fra sygeplejepraksis. Det 6

7 kan være relationen til patienter og pårørende, noget man undrer sig over eller er udfordret af. Man lærer af at få feedback Feedbacken kan gøre lidt ondt, men det bliver sagt nænsomt, og jeg er glad for, at vi ikke bare stryger hinanden med hårene Efter runden besluttes, hvem der skal være henholdsvis dialogholder og fokusperson. Dialogholderen bliver spurgt, om der er noget særligt, hun vil have feedback på. Et eksempel kan være opmærksomhed omkring kropssproget, eller hvordan hun stiller spørgsmål. Dialogholder udvikler sine samtalekompetencer via den feedback, som resten af gruppen giver hende. Denne bevægelse sker, når hun dels vover sætte sig selv i spil, dels tør høre hvilke overvejelser gruppen knytter til hendes måde at kommunikere på. Det kan være grænseoverskridende, men samtidig oplever dialogholderen, at netop feedbacken bidrager til at forfine og nuancere samtalerne. På trods af at det grundlæggende er dialogen, som undersøges, er det vigtig for fokuspersonen, at få sin historie fortalt og belyst. Samtaler om samtalen Metaperspektivet er brugbart i forholdet til patienter, kolleger og pårørende Undervejs i samtalen laver supervisor timeouts, dels for at det reflekterende team kan reflektere over samtalen, dels for at vi kan undersøge processen. Teamet kan enten få en konkret opgave af mig i forhold til, hvad de skal fokusere på i deres refleksion, eller de reflekterer frit over den proces, de er vidne til. At lave afbrud og lytte på en anden måde, via sin indre dialog og at tale om det der bliver talt om, kan give personerne et redskab i forhold til at håndtere samtaler i deres daglige arbejde. Det vil udvide forståelsen for, hvilke forhold der er på spil i den interpersonelle kommunikation. Gruppen får dermed blik for metaperspektivet (Andersen, 2005). En timeout kan desuden blive aktuel, hvis samtalen går trægt, eller dialogholder beder om hjælp. Her får det reflek- 7

8 terende team mulighed for at komme med overvejelser til, hvordan samtalen kan fortsætte. Det reflekterende team Dialoggruppen har virkelig gjort noget. Her er fokus på relationen, det man signalerer, fremtoning, måden man agerer på. Det er utrolig vigtigt at se hinandens kropssprog. Det er jeg blevet meget bevidst om Det reflekterende team har sit eget liv. Det er et undringsfællesskab, hvor deltagerene på afstand observerer samtalen. Teamet bliver instrueret i, hvordan man formulerer sig i åbne termer under refleksionen. Det er vigtigt, at man ikke kommer med løsningsforslag, og at man anerkender det, som begge parter i dialogen siger. Anerkendelsen er nødvendigt for gruppens tryghed. Procesanalyse Som afslutning på hver seance laves procesanalyse. Begge parter i samtalen skal være villige til fortælle, hvordan de oplevede dialogen og hvad de tænkte undervejs. Dialogholderen får feedback på det, hun ønskede opmærksomhed på. Hun skal være parat til at gå ind i en erkendelsesproces, hvor hun eksempelvis skal forholde sig til, om hendes eget paradigme fungerer som skjult dagsorden for dialogen. Herefter sætter fokuspersonen ord på, hvilke tanker hun gjorde sig undervejs i samtalen. Afslutningsvis undersøges den samlede proces. De sidste 10 minutter bruger gruppen på at skrive i logbogen. Undervisning i dialogteori Jeg er begyndt at overveje, hvordan det mon er, at være den anden. Det skaber en ny kultur i afdelingen Med mellemrum afsætter jeg 15 minutter til at undervise gruppen. Det kan være emner som, hvordan man giver feedback eller opmærksomhed på nonverbal kommunikation. Pausens betydning for samtalen og det at stille undrende spørgsmål er andre temaer for undervisning. Disse temaer bliver opmærksomhedspunkter, som gruppen observerer under samtalerne. 8

9 Dialogtræning som læreproces Midt i supervision bliver det pludselig meget vigtigt for Gurli at få ordet. Hun siger begejstret: Der er gået en prås op for mig. Når man er dialogholder, så handler det ikke om at finde løsninger, men om at være der for den anden og prøve at få den anden til selv at finde nye perspektiver på sit problem Det fremgår af evalueringer og interviews, at deltagerene i dialoggrupper bruger den nye indsigt i mødet med patienter, pårørende og kolleger. Det at sætte sig selv i spil, er meget inspirerende, beskriver flere, og de får noget med sig, som kan bruges i samspil med andre. Desuden har de gjort erfaringer i forhold til positionens betydning for kommunikationen. De oplever, hvordan tilbagemeldingen fra dem, de taler med, forandrer sig, når de selv indtager en anden position, end de plejer. Dette medvirker til at skabe en positiv kommunikationskultur. En sygeplejerske var, da hun startede i dialoggruppen, meget optaget af, om det var muligt at vende situationer, hvor hun følte sig nærmest tvunget til at høre på kollegaers brok. Hun ville ikke medvirke og syntes, det var spild af tid: Jeg har lært at tackle disse konfrontationer, tage tyrene ved hornene, og vende situationen. Til gavn for patienterne Jeg håber også, det er noget jeg kan praktisere i forhold til patienterne. Nu er jeg er meget mere bevidst om at imødekomme deres behov. Jeg er i dialog med patienterne på en anden måde At træne en gruppe i dialog er en anderledes måde at være supervisor på, end når man laver klassisk supervision. Konceptet for dialoggruppen bliver løbende udviklet parallelt med, at nye erfaringer opstår. Interviews med deltagere, har anskueliggjort, at dialoggruppen har sin berettigelse i en afdeling, hvor kommunikation og feedback er på dagsordenen. På Aarhus Universitetshospital har man som bærende værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed. Desuden understreges det her, at patienten er i cen- 9

10 trum. Jeg finder at dialoggruppen er medvirkende til at understøtte disse værdier. En udtalelse fra en sygplejerske bekræfter dette: Dialogen mellem kolleger, når den fungerer bedst, kan ikke undgå at smitte af på patienterne. De aflæser vores kropssprog Litteraturliste Andersen, T. (2005). Reflekterende processer. Dansk Psykologisk forlag. Bloch-Poulsen, Jørgen Kristiansen, Marianne (2000). Kærlig rummelighed i dialoger. Ålborg Universitetsforlag. Frimann Søren, Alrø Helle, Nørgård Dahl Poul (2011). Coaching fokus på samtalen. Hans Reitzels Forlag Hansen, Finn T. (2008). At stå i det åbne. Hans Reitzels forlag. Haslebo, G (2004): Relationer i organisationer.dansk psykologisk forlag. Juutilainen, Anne (2008). Supervision i sundhedsprofessioner. Hans Reitzels Forlag. Madsen, B. (1997). Dialog og gensidig forståelse. Dansk Kommunalkursus og Den Kommunale Højskole i Danmark. Coaching fokus på samtalen. Alrø, Poul Nørgård Dahl, Søren Frimann red. 1.udgave, 1 oplag Hans Reitzels Forlag, København 2011 Virksomhedsgrundlag Aarhus Universitetshospital; 10

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver Dorthe Jepsen og Helle Alrø Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed 2013 Dialogisk coaching af ledergrupper

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Virksomhedsgrundlag - 2005

Virksomhedsgrundlag - 2005 VISITATIONS T E A M E T V i s i t a t i o n s t e a m e t s m i s s i o n V i s i t a t i o n s t e a m e t s v æ r d i e r K v a l i t e t s o p f ø l g n i n g M å l s æ t n i n g e r Virksomhedsgrundlag

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

raintroduktion til Kollegial Vejledning

raintroduktion til Kollegial Vejledning raintroduktion til Kollegial Vejledning Kollegial vejledning Kollegial vejledning er en enkel og effektiv måde til at sætte fokus på din praksis og dine muligheder for at forbedre din rådgivning. Den kollegiale

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Nye tanker nye muligheder

Nye tanker nye muligheder Nye tanker nye muligheder Værdiskabende ledelse på distancen - hvordan lykkes vi med det? Go Morgenmøde Værdiskabende ledelse på distancen hvordan lykkes vi med det? Velkommen, præsentation og program

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

5.6. Kernen i coaching

5.6. Kernen i coaching Coaching Forlaget Andersen 5.6. Kernen i coaching Af redaktør, M.A., Int. Cert. Coach, Lucy Vittrup, Lucy Vittrup & Company lv@lucyvittrup.com Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Formål 2. Hvem

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kollegial supervision på pæd.- eller sosuområdet 40144 Udviklet af: Kirsten Sofiendal

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Formål/mål Formålet er at styrke din gennemslagskraft i TRrollen Målene er: at styrke

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere