Aftaler om finansloven for 2013

Transkript

1 Sagsnr Vores ref. IBU Den 12. november 2012 Aftaler om finansloven for 2013 Regeringen indgik søndag, den 11. november hovedaftalen om næste års finanslov med Enhedslisten. Ved siden af hovedaftalen ligger 8 delaftaler. Enhedslisten er den bærende aftalepart i delaftalerne, men flere er også indgået med andre partier. Særlig vigtigt er den brede politiske aftale om erhvervsuddannelser, som alle partier undtagen Liberal Alliance står bag. Hovedelementer i aftalekomplekset er; Aftalen om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti gennemfører EUD-udvalgets 12 anbefalinger: Praktikcentre, adgang til skolepraktik på alle trin, kortere karensperiode mv. De midlertidige takstforhøjelser videreføres, og reserven til bedre kvalitet på erhvervsuddannelserne udmøntes. VEU-centrene sikres økonomi frem til AER-ordningen omlægges til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og arbejdsgiverne overtager finansieringsansvaret for skolepraktikydelsen. I alt indebærer aftalen udgifter for ca. 820 mio.kr. i 2013, hvoraf ca. 254 mio. kr. finansieres gennem omlægning af AER-ordningen og resten via omprioriteringer på finansloven. Der følges op på aftalerne om akutpakke og akutjob gennem et uddannelsesløft af langtidsledige, der ved udløb af dagpengeperioden i 1. halvår 2013 får ret til uddannelse i 26 uger med forsørgelse på kontanthjælpsniveau uden formue- og ægtefællemodregning. Ungepakken gennemføres, og der etableres en uddannelsespulje til ledige ufaglærte mv. i 2014 og Jobrotationsydelsen hæves fra 160 til 180 pct. af dagpengene i 2013 og Midlertidig overgangsordning i seniorjobordningen for 55-årige i 2012 og Indsats for flere fleksjob bl.a. gennem fleksjobambassadører. Som en del af finansieringen af aftalen om kriminalforsorgen afkortes varigheden af offentlige løntilskud fra 12 til 6 måneder. Initiativer for 624 mio. kr. i 2013 målrettet grøn vækst og beskæftigelse. Frem mod 2018 afsættes i alt 1,5 mia. kr. Et væsentligt enkelt initiativ er elektrificering af jernbanen mellem Køge og Næstved. Aftalen Initiativer mod social dumping styrker RUT-registret, bl.a. så Arbejdstilsynet får mulighed for at give administrative bøder ved manglende tilmelding til RUT. Staten pålægges at bruge arbejdsklausuler ved alle udbud. Yderligere ressourcer til kontrol med cabotagekørsel. Fedtafgiften og udvidelsen af sukkerafgiften afskaffes og samtidig sænkes afgiften på elvarme, så den kommer på niveau med de øvrige energiafgifter. Endvidere gennemføres den planlagte stramning af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst ikke, så danske udstationerede fremover stadig vil få et nedslag i skatten. Initiativerne koster i alt 2,4 mia. kr., der finansieres ved en forhøjelse af bundskatten på 0,19 pct.-point og en sænkning af personfradraget på 900 kr. om året. Forskningsreserven på 770 kr. i 2013 fordeles nogenlunde ligeligt mellem strategisk forskning, fri forskning og innovation. Besparelsen på Højteknologifonden på 240 mio. kr. reduceres med 45 mio. kr.

2 Ifølge Finansministeriet indeholder aftalen nye initiativer for i alt knap 4,7 mia. kr., som er fuldt finansieret. Finansministeriet vurderer derfor fortsat, at finanspolitikken bidrager til at stimulere dansk økonomi svarende til 0,3 pct. af bruttonationalproduktet. LO er tilfreds med finanslovaftalerne og glæder sig især over vækst og beskæftigelsesinitiativerne, uddannelsesgarantien på erhvervsskoleområdet, tiltagene målrettet de langtidsarbejdsløse og den skærpede indsats overfor social dumping. Finanslovaftalerne rykker ikke på selve dagpengereglerne, som LO havde ønsket, men indeholder til gengæld uddannelsestilbud til langtidsarbejdsløse og bedre adgang til seniorjobordningen, som foreslået af LO. Desværre har aftalerne ikke ændret på forhøjelsen af lønsumsafgiften, som lå i finanslovforslaget. Nyt i forhold til forslaget til finanslov er afskaffelse af fedtafgiften og udvidelsen af sukkerafgiften, hvilket vil være forholdsvis vigtigt for lavindkomsterne. Finansieringen kunne man godt have ønsket mere progressiv, men alt i alt er fordelingsprofilen i orden. Endelig kan man glæde sig over en merbevilling på 0,8 mio. kr. om året til Arbejdermuseet, hvilket kommer oven i forhøjelsen på 1,2 mio. kr. om året i selve forslaget til finanslov. Nedenfor ses de samlede aftaler og forligspartierne bag. Tabel. Oversigt over finanslovaftalerne for 2013 S SF RV EL V DF LA K Hovedaftale Aftale om initiativer mod social dumping Aftale om udmøntning af satspuljen Aftale om udmøntning af UMTS-midlerne Aftale om kriminalforsorgens økonomi Aftale om udmøntning af Forskningsreserven Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti Aftale om Statsforvaltningerne Aftale om socialt tilsyn Kilde: Finansministeriet Beskæftigelse I hovedaftalen med Enhedslisten tilvejebringes finansiering af de aftaler, som regeringen tidligere har indgået med andre interessenter. Det gælder aftalerne om akutpakke og akutjob, og som skal tage hånd om en del af de langtidsledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Derudover er regeringen og Enhedslisten enige om en ekstraordinær arbejdsmarkedsindsats. De vigtigste elementer er: Uddannelsesløft til arbejdsløse Side 2

3 Langtidsledige, som mister retten til dagpenge i første halvår 2013, får ret til uddannelse og opkvalificering i op til 26 uger efter dagpengeperiodens udløb. Målgruppen får ret til en forsørgelsesydelse på niveau med kontanthjælp uden ægtefælle- og formueafhængighed. Ydelsen er betinget af, at modtageren står til rådighed for ordinær beskæftigelse og relevant uddannelse. Ved korte uddannelsesforløb stilles krav om gentagne uddannelsestilbud hver 8. uge. Målgruppen friholdes for eventuel deltagerbetaling på uddannelsen. Der afsættes 480 mio. kr. i 2013 til indsatsen. Særlig indsats for unge Regeringen har opnået tilslutning fra Enhedslisten til den ungepakke, som regeringen spillede ud med i august i forbindelse med offentliggørelse af finanslovforslaget. Kun på få områder er der mindre afvigelser i forhold til regeringens oprindelige forslag. F.eks. indeholdt ungepakken oprindeligt en uddannelsespulje målrettet langtidsledige faglærte og ufaglærte. Det initiativ dækkes nu af uddannelsesløft til arbejdsløse og uddannelsespuljen, jf. nedenfor. Jobrotation i den private sektor Jobrotationsydelsen forhøjes midlertidigt fra 160 pct. til 180 pct. af de maksimale dagpenge i årene 2013 og Der afsættes henholdsvis 35 mio. kr. og 12 mio. kr. i de to år. Forhøjelse af varslingspuljen Varslingspuljen forhøjes med 15 mio. kr. årligt fra Udvidelse af seniorjobordningen Målgruppen for seniorjob udvides midlertidigt, så de personer, der fylder 55 år eller mere i 2012 stadig vil have ret til et seniorjob selvom, der er mere end 5 år, til de kan gå på efterløn. Initiativet koster 55 mio. kr. i 2013 og 65 mio. kr. i Flere fleksjob Der afsættes 465 mio. kr. i til en række initiativer, der skal skaffe flere fleksjob bl.a. gennem ansættelse af mindst 2 fleksjobambassadører i hver kommune. Sidstnævnte på forsøgsbasis. Uddannelsespulje Der afsættes 125 mio. i 2014 og 150 mio. kr. i 2015 til en uddannelsespulje målrettet ufaglærte arbejdsløse og arbejdsløse med forældede uddannelser. Puljen finansierer uddannelsesaktiviteter i jobcentrene til målgruppen. Som en del af finansieringsgrundlaget i aftalen om kriminalforsorgen afkortes loftet over varigheden af offentlige løntilskud fra 12 måneder til 6 måneder, og mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen afskaffes for ledige i matchgruppe 1. LO er glad for initiativerne, som bidrager til, at en større gruppe af ledige i risiko for at miste dagpengeretten efter årsskiftet, får mulighed for dels at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder, dels at få et ekstra halvt års indkomst omend på et reduceret niveau. Et af elementerne i LO s dagpengepakke var netop et sådant uddannelsestilbud, dog med en varighed på op til et år og forsørgelse på fulde dagpenge for- Side 3

4 udsat 8 års a-kassemedlemskab. Det aftalte ydelsesniveau er lavt, men det er positivt at der ikke er formue- og ægtefælleafhængighed, som i kontanthjælpen. Udvidelsen af seniorjobordningen er i overensstemmelse med LO s forslag i dagpengepakken. LO s dagpengepengeudspil indeholdt en række udvalgte forbedringer af dagpengesystemet, som desværre ikke er med i finanslovaftalerne. LO støtter initiativerne i ungepakken, styrkelsen af jobrotation og varslingspulje. Opstramningen af den offentlige løntilskudsordning er også i tråd med LO s ønsker, om end LO gerne ser en fuld harmonisering i forhold til reglerne for privat løntilskud. Regeringens forslag om fagpiloter ligger i god tråd med LO s eget forslag om praksispiloter. LO havde dog gerne set, at forslaget også omfattede personer med en erhvervsakademiuddannelse. LO forventer, at ordningen giver genoptjeningsret, parallelt med videnpilotordningen. LO kvitterer for oprettelsen af en generel uddannelsespulje, som der er et stort behov for i dag. LO så dog gerne, at det ligeledes var muligt for faglærte at få et nødvendigt kompetenceløft, og at personer med videregående uddannelse kunne tage specifikke kurser, der øgede deres jobchancer, men tager til efterretning, at midlerne prioriteres til de ledige, som er uden kompetencegivende uddannelse. Miljø og grønne arbejdspladser Hovedaftalen indeholder en lang række initiativer, der forbedrer miljøet, dansk erhvervslivs styrkepositioner og samtidig skaber arbejdspladser. I alt afsættes 1,5 mia. kr. i årene , heraf 624 mio. kr. i Hovedelementerne er: 220 mio. kr. i 2013 til en målrettet erhvervspolitisk satsning, der skal styrke dansk eksport af grønne løsninger. 145 mio. kr. i 2013 til udvikling af grøn teknologi. 45 mio. kr. i 2013 til energibesparelser bl.a. energirenovering i offentlige kontorejendomme. Elektrificering af jernbanen mellem Køge og Næstved gennemføres frem mod 2018, hvilket koster i alt 650 mio. kr. Projektet starter op i 2013, men får først for alvor aktivitetseffekt fra Pulje til grøn omstilling og beskæftigelse på 100 mio. kr. i hvert af årene 2013 og Regeringen og Enhedslisten aftaler den konkrete udmøntning. Det er fremsynede tiltag, der både kan styrke dansk konkurrenceevne og skabe vækst og beskæftigelse på kort og lang sigt. Uddannelse Alle partier i folketinget, bortset fra Liberal Alliance, står bag Aftalen om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti. Aftalen indeholder fire elementer; Styrket uddannelsesgaranti og styrket praktikpladsindsats Side 4

5 De 12 initiativer fra EUD-udvalgets 1. fase gennemføres. Det indebærer bl.a. etablering af praktikcentre, adgang til skolepraktik på alle trin, forkortelse af karensperioden, fjernelse af adgangsbegrænsning til skolepraktik og styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. I alt afsættes 720 mio. kr. i årene heraf knap 132 mio. kr. i Der er sikret finansiering til etablering af praktikcentre med 10 mio. kr., hvilket er nyt set i forhold til økonomioverslagene i EUD-udvalgets rapport. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne i 2013 Der udmøntes 433 mio. kr. til øget kvalitet som kompensation for bortfald af 485 mio.kr., der skyldes udløb af globaliseringsaftalen i I årene afsættes en reserve på omkring 500 mio. kr. om året, der skal udmøntes de kommende år. Etårig videreførelse af ungepakke II Ungepakke II, der er målrettet gruppen af årige, sikres videreførelse efter 2012, hvor aftalen udløber. Videreførelse af VEU-centre I forslag til finanslov var der ikke initiativer på voksen- og efteruddannelsesområdet, hvilket indebar bortfald af VEU-centrenes finansieringsgrundlag svarende til 47 mio. kr. Med aftalen videreføres VEU-centrenes økonomiske grundlag. De samlede udgifter ved aftalen er mio. kr. i , fordelt med mellem 750 og 825 mio. kr. årligt. Set i forhold til finanslovudspillet er der afsat knap 50 mio. kr. mindre til uddannelsesgarantien i 2013, idet FFL opererede med en tilførsel på 180 mio. kr. årligt fra Tilsvarende tilføres der i aftalen 433 mio. kr. til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne sammenlignet med de 500 mio. kr., der lå i finanslovudspillet, og midlerne til det praktikpladsopsøgende arbejde samt etablering af praktikpladscentre finansieres af denne pulje. Til gengæld er der tilvejebragt økonomisk grundlag til videreførelse af VEU-centre og Ungepakke II. Aftalen indeholder stadig en omlægning af AER (arbejdsgivernes elevrefusion) til AUB (arbejdsgivernes uddannelsesbidrag) og en afskaffelse af præmierings- og bonusordningen pr. 31. december 2012, ligesom arbejdsgiverne pr. 1. januar overtager finansieringen af skolepraktikydelse. En konkret omlægning af finansieringen af VEU-godtgørelsen er dog ikke i aftalen, idet parterne har aftalt at drøfte dette efter fase 2 af EUD-udvalgets arbejde. Fase 2 forventes at slutte omkring ultimo april. Herudover er der i aftalen tilkendegivet: At finansieringsomlægningen (AUB en) skal tages op igen, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne, der har ligget til grund for drøftelserne. At regeringen ikke har til hensigt at hæve skolepraktikydelsen. Aftalen peger i retning af en reel og bedre uddannelsesgaranti, hvilket er afgørende for, at flere søger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Særligt etablering af praktikcentre, permanentgørelse af adgangen til skolepraktik på alle trin samt forkortelsen af karensperioden er vigtige elementer. Side 5

6 Delaftalen om videreførelse af VEU-centrene har været et stort ønske fra LO. Der er nu skabt mulighed for videreudvikling af indsatsen og et fortsat fokus på kompetenceløft af voksne. LO finder det relevant og fornuftigt at videreføre aktiviteterne fra ungepakke II. Det er dog vigtigt, at evalueringen af aktiviteterne afsluttes, og at det i 2013 besluttes hvilke initiativer, der skal gøres permanente, når resultaterne fra EUD-udvalgets 2. fase foreligger, og fleksuddannelsen er sat i søen. LO tager tilkendegivelsen om ikke at ændre skolepraktikydelsen til efterretning, men vil pege på, at der skal arbejdes videre med muligheden for, at skolepraktikelever kan få statslån på linje med andre uddannelsessøgende, ligesom der skal kigges på elevernes stilling under barsel. Social dumping Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om Initiativer mod social dumping indeholder følgende initiativer: En række initiativer, der styrker Registret for Udenlandske Tjenesteydere RUT. Samlet udgør de den største forbedring af RUT, siden registret blev indført i Dertil gives Arbejdstilsynet mulighed for at udskrive administrative bøder til udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt RUT. Udvidelse af hvervgiverpligten til også at omfatte rengøringsbranchen. Det vil sige, at den, der bestiller rengøringsarbejde hos et udenlandsk firma, har pligt til at sikre sig, at rengøringsfirmaet er registreret hos RUT. Styrket håndhævelse af reglerne for udenlandske tjenesteydere i Danmark. Blandt andet får SKAT flere ressourcer til at kontrollere skatteforhold for udenlandske virksomheder. Er de ikke reelt etableret i et andet land, skal de betale skat i Danmark m.v. Øget brug af arbejdsklausuler ved offentlige udbud. Staten skal nu anvende arbejdsklausuler ved alle udbud, og ikke som nu kun over en vis tærskelværdi. Bedre kontrol med cabotagekørsel (udenlandske lastbilers kørsel i Danmark). Bedre information til udenlandske virksomheder og lønmodtagere om det danske arbejdsmarked. Der oprettes en serviceskranke for udenlandske virksomheder, hvor de kan få svar på spørgsmål om det danske arbejdsmarked og blive sat i forbindelse med arbejdsmarkedets parter, hvis spørgsmålet handler om danske overenskomster. Det undersøges, om det er hensigtsmæssigt at indføre id-kort for personer, der arbejder på byggepladser. Der afsættes i alt 25 mio. kr. om året de næste 4 år. LO sætter pris på, at der fulgt op på initiativerne fra sidste års finanslovaftale. Aftalen om social dumping er indgået på baggrund af rapporten fra regeringens Udvalg om modvirkning af Social Dumping. Rapporten indeholdt mange nyttige forslag, og aftalen gennemfører størsteparten af disse. Navnlig på RUT- området, hvor alle rapportens forslag gennemføres, er aftalen præget af en lavpraktisk, konkret tilgang. På Side 6

7 dette område er der endvidere medtaget yderligere forslag, der er spillet ind efter rapportens offentliggørelse. På området arbejdsklausuler kunne man efter LO s vurdering med fordel være gået videre og gjort arbejdsklausuler obligatoriske for kommuner og regioner. Når det er sagt, er statens forpligtelse skærpet betydeligt, og fremstår herefter klar og stærk. I rapporten var cabotagekørsel og id-kort ikke behandlet med den fornødne kreativitet. Derfor er det godt, at man har aftalt at videreføre undersøgelserne på disse områder. Man kan endelig notere sig den øgede tilførsel af ressourcer til cabotagekontrollen som et glædeligt element. Forskning Efter udmøntning af forskningsreserven udgør det offentlige forskningsbudget 20,2 mia. kr. i 2013 svarende til 1,07 procent af BNP. Aftalen om forskningsreserven fordeler 770 mio. kr. i mio. kr. går til strategisk forskning. Der skal bl.a. forskes målrettet i, hvordan produktionsarbejdspladser kan fastholdes i Danmark. Udover at bruge 40 mio. kr. på produktionsforskning skal der også forskes målrettet i fødevarer, sundhed og miljø. Den frie forskning og forskningsformidling tilføres 200 mio. kr. 267 mio. kr. går til innovationsaktiviteter, herunder 62 mio. kr. til de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Som en del af aftalen er der afsat 45 mio. kr. ekstra til Højteknologifonden, men det er ikke nok til at opveje den planlagte besparelse på 240 mio. kr. Partierne bag aftalen har desuden enige om at nedsætte tilskuddet til høreapparater og beskære tilskuddet til håndkøbslægemidler til pensionister, så de ikke fremover kan opnå tilskud alene, fordi de er pensionister. De to finansieringselementer tilvejebringer i alt 800 mio. kr. over de 4 år, heraf knap 170 mio. kr. i 2013 fordelt på ca. 130 mio. kr. på tilskud til høreapparater og knap 40 mio.kr. på tilskud til håndkøbsmedicin. Forskningsreserven er som sådan finansieret indenfor forslaget til finanslov, dvs. besparelserne tilgår den mindre besparelse på Højteknologifonden og finanslovaftalernes øvrige elementer. Overordnet set er det godt, at det relativt høje niveau for forskningsinvesteringer fastholdes. Dog er det beklageligt set i lyset af det akutte behov for jobskabelse at de mere innovationsrettede aktiviteter, herunder Højteknologifonden, ikke tilføres flere midler. Social og integration Hovedaftalen mellem regeringen og Enhedslisten indeholder en række initiativer målrettet svage grupper. De vigtigste tiltag er: Nyt tilskud til tandlægeregningen for økonomisk vanskeligt stillede. Der indføres tilskud til unge under 25 år, som er på kontanthjælp mv., på 100 pct. af egenbetalingen for tandpleje, som overstiger 600 kr. årligt. For personer på 25 Side 7

8 år eller derover, som modtager kontanthjælp mv., indføres et tilskud på 65 pct. af egenbetalingen, der ligger udover en årlig egenbetaling på 800 kr. Der afsættes 720 mio. kr. over 4 år. Særligt børnetilskud til alle eneforsørgere genindføres. Ordningen udvides, så enlige adoptanter og enlige kunstigt befrugtede mødre også modtager ydelsen. Der afsættes 225 mio. kr. fra Derudover forstærkes integrationsindsatsen og indsatsen i forbindelse med udsættelse af lejere. Endelig er aftaleparterne enige om ikke at gennemføre besparelsen på danskundervisning, hvilket udgjorde 200 mio. kr. i forslaget til finanslov. Det er udmærkede målrettede initiativer, der forbedrer vilkårene for de svageste grupper på udvalgte områder. Kriminalforsorgen Regeringen, Enhedslisten, Konservative og Liberal Alliance har indgået en aftale om kriminalforsorgens økonomi frem til Hovedelementerne er: 200 nye fængselspladser Pladserne etableres i tilknytning til eksisterende fængsler, og anslås at koste knap 340 mio. kr. at tilvejebringe. De flere pladser er ensbetydende med ansættelse af flere fængselsbetjente mv. I alt er der afsat ca. 25 mio. kr. til øget drift i 2013, stigende til godt 125 mio. kr. i 2015 og Styrket sikkerhed Der indrettes flere sikre pladser til rocker- og bandemedlemmer. Og skabes bedre mulighed for adskillelse af forskellige grupper. Bedre uddannelses- og beskæftigelsesindsats overfor fanger Kompetenceløft til fængselsbetjente Der afsættes knap 22 mio. kr. i til efteruddannelse af erfarne betjente. Effektivisering og SU til fængselsbetjentelever Der effektiviseres for i alt godt 300 mio. kr. i Elever kan fremover alene oppebære SU i skoleperioder, hvilket giver en besparelse på 55 mio. kr. over de 4 år. Merudgifterne i aftalen på i alt 1,7 mio. kr. over 4 år heraf 352 mio. kr. i 2013 finansieres ved besparelse på offentligt tilskud til tandrensning for voksne, halvering af varigheden af offentligt løntilskud og afskaffelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen for matchgruppe 1. Aftalen løfter bevillingerne på området til gavn for beskæftigelsen i kriminalforsorgen, og der afsættes samtidig flere ressourcer til efteruddannelse af medarbejderne. Man skal dog være opmærksom på, at effektiviseringstiltagene trækker i modsat retning rent beskæftigelsesmæssigt. Desuden sænkes aflønningen af elever i skoleperioder. Side 8