Pct = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD
|
|
- Caroline Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et højt og effektivt arbejdsudbud er vigtig for at skabe vækst og velstand i Danmark. Det samlede præsterede arbejdsudbud afhænger af, hvor mange personer der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer de arbejder. Det samlede arbejdsudbud i Danmark målt ved antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder ligger under gennemsnittet i. Danmark har en høj erhvervsfrekvens, men den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget er lav i sammenligning med de andre -lande, se figur 3.1. Erhvervsdeltagelse Frem til krisens start i 28 har den samlede erhvervsfrekvens ligget forholdsvis konstant med omkring pct. af de årige i arbejdsstyrken. Men siden krisens start har erhvervsfrekvensen været faldende. Det ses især hos de årige. En stigende andel af de unge tager en uddannelse og forlader derved arbejdsstyrken. Der er et øget uddannelsesoptag blandt andet som følge af forringede jobmuligheder i kølvandet på konjunkturtilbageslaget i 28-29, se figur 3.2. Omvendt har antallet af erhvervsaktive i aldersgruppen 6-64 år været stigende siden I 213 er ca. 5 pct. af de 6-64-årige erhvervsaktive. Det skal blandt andet ses i lyset af en række reformer, hvis formål er at hæve tilbagetrækningsalderen og øge arbejdsudbuddet. Erhvervsfrekvensen for de 6-64-årige forventes at stige yderligere de kommende år med indfasningen af aftalen om senere tilbagetrækning fra 211, hvor den planlagte forøgelse af efterlønsalderen og folkepensionsalderen fremrykkes. Figur 3.2 Erhvervsfrekvens i Danmark, år år år 6-64 år Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og er ikke fuldt sammenlignelig med figur 3.1, der bygger på data fra den spørgeskemabaserede, men internationalt sammenlignelige, arbejdskraftundersøgelse (AKU). Der er databrud i 23 og 29. Databruddet i 29 betyder isoleret set en lavere beskæftigelsesfrekvens for lønmodtagere og er markeret ved den lodrette stiplede linje. Databruddet har størst betydning for de årige. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 3.1 Samlet arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 213 Arbejdsudbud pr årige, timer 26 (26) = Erhvervsfrekvens, pct. x 7 (5) 2 6 Arbejdstid pr. beskæftiget, timer 3 (3) Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ved beregning af arbejdsudbuddet er det antaget, at arbejdsløse vil arbejde samme gennemsnitlige timeantal som beskæftigede. Både arbejdstid og erhvervsfrekvenser påvirkes af konjunkturerne i de enkelte lande. Kilde: og egne beregninger. 29
2 3 Arbejdsudbud Den relativt høje danske erhvervsdeltagelse skyldes især en høj erhvervsfrekvens for de 3-59-årige og for de unge under 25 år. Det kan blandt andet forklares ved, at Danmark sammenlignet med andre -lande har en høj erhvervsfrekvens for kvinder i disse aldersgrupper. Selvom erhvervsfrekvensen for de 6-64-årige er steget de seneste år, ligger den imidlertid kun på niveau med gennemsnittet for -landene, se figur 3.3. Erhvervsfrekvensen for 6-64-årige forventes at stige fremadrettet som følge af tilbagetrækningsreformen. Figur 3.4 Årlige arbejdstimer, Timer Arbejdstimer pr. beskæftiget 1.3 Arbejdstimer pr årig Figur 3.3 Erhvervsfrekvens fordelt på aldersgrupper, Nr år år 3-59 år 6-64 år år Anm.: Erhvervsfrekvenserne er opgjort på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Nr. 5 angiver det land med den 5. højeste erhvervsfrekvens i den enkelte aldersgruppe. Kilde: og egne beregninger. Arbejdstimer Antallet af arbejdstimer på det danske arbejdsmarked har været faldende siden midten af 19 erne. Særligt fra 1985 til 1995 ses et fald i antallet af arbejdstimer både for de beskæftigede og for alle årige. Det skyldes blandt andet en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid i slutningen af 19 erne. Samtidigt kan antallet af arbejdstimer være afhængigt af konjunkturerne. Det afspejles i et stigende antal arbejdstimer i slutningen af 199 erne og starten af 2 erne under højkonjunktur, som blev efterfulgt af et faldende antal arbejdstimer i forbindelse med den efterfølgende lavkonjunktur, navnlig i perioden Som følge af reformer, der har til hensigt at hæve arbejdsudbuddet, og en genopretning af konjunkturerne forventes det årlige antal arbejdstimer for de årige at stige frem mod 22. Stigning forventes hovedsagligt at skyldes en stigning i af antallet af beskæftigede, mens antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget forventes at være stort set uændret, se figur Anm.: Arbejdstimer er opgjort på baggrund af data fra ADAM og arbejdstidsregnskabet (ATR) fra Danmarks Statistik. Perioden bygger på forudsætningerne i udviklingen i ledighed, beskæftigelse og arbejdstid i 214 og 215 fra Økonomisk Redegørelse, august 214 og for årene fra 22-forløb, august 214. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og egne beregninger. Det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget er faldet i Danmark ligesom i andre -lande. Men faldet i antal arbejdstimer pr. beskæftiget har frem til 1995 været større i Danmark, se Factbook. Danmark har i 211 en væsentlig lavere gennemsnitlig arbejdstid pr. uge sammenlignet med landene. Det gælder for alle aldersgrupper, se figur 3.5. Den lave gennemsnitlige arbejdstid skal dog ses i lyset af en høj erhvervsdeltagelse. Figur 3.5 Ugentlige arbejdstimer pr. beskæftiget, 211 Timer Nr år år år 65 år- I alt Anm.: Tabellen viser den normale gennemsnitlige arbejdstid pr. uge i hovedbeskæftigelsen på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Den forholdsvis lave arbejdstid for de årige er et udtryk for, at studerende også indgår i opgørelsen. Kilde: og egne beregninger
3 Aftalt arbejdstid Det forholdsvis lave antal arbejdstimer i Danmark sammenlignet med andre -lande kan blandt andet forklares ved de overenskomstmæssige aftaler for arbejdstid og ferie, der dækker en stor del af det samlede danske arbejdsmarked. Danmark har den næstlaveste overenskomstaftalte arbejdstid pr. uge og har med 3 overenskomstaftalte feriedage årligt flest feriedage blandt -landene. Til gengæld har Danmark et relativt lavt antal nationale helligdage, se figur 3.6. En høj andel af fuldtidsbeskæftigede trækker den samlede arbejdstid op. Sammenlignet med gennemsnittet for -landene har Danmark en lidt højere andel af beskæftigede i alderen år på fuld tid. I 212 er andelen af beskæftigede årige på fuld tid ca. 3 pct.-point højere end gennemsnittet for. Andelen af beskæftigede på fuld tid er dog væsentlig lavere end de lande med den højeste andel. Trods krisen har andelen af beskæftigede årige på fuld tid været forholdsvis konstant siden starten af dette årtusind, se figur 3.7. Figur 3.7 Beskæftigede årige på fuld tid, Nr. 5 Nr Anm.: Opgørelsen er baseret på arbejdskraftundersøgelsen (AKU). definerer fuldtidsbeskæftigelse som mindst 3 ugentlige arbejdstimer i hovedbeskæftigelse. Kilde: og egne beregninger Figur 3.6 Overenskomstaftalt arbejdstid og ferie samt nationale helligdage, 213 Overenskomstaftalt arbejdstid, timer pr. uge Overenskomstaftalt ferie og nationale helligdage, dage 19 (18) 2 (2) Overenskomstaftalt ferie Nationale helligdage Anm.: For nogle lande er antallet af feriedage det lovfastsatte minimum, og der kan derfor være dele af arbejdsmarkedet, hvor antallet af feriedage er højere end det viste. Nationale helligdage er ekskl. helligdage, der falder på en søndag. Kilde: European Industrial Relations Observatory (EIRO),
4 3 Arbejdsudbud Øget arbejdsudbud Regeringen har med en række tiltag de seneste år øget tilskyndelsen til at arbejde for herigennem at skabe et større arbejdsudbud. En måde at øge arbejdsudbuddet på er at udvide gruppen af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet gøres ved at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse, der står uden for arbejdstyrken fx som følge af nedsat arbejdsevne. Der er i 213 ca. 35. personer på offentlig forsørgelse med nedsat arbejdsevne, der er midlertidigt eller permanent uden for arbejdsstyrken (sygedagpenge mv. og førtidspension). Dette antal har været relativt stabilt gennem de seneste 1 år, se figur 3.8. Figur 3.8 Personer på indkomstoverførsler, personer Førtidspension Sygedagpenge mv. Kontanthjælp Dagpenge Efterløn En stigende tilgang af udenlandsk arbejdskraft øger også arbejdsudbuddet. Antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark er steget siden 21 og i 213 er der ca udenlandske statsborgere, der arbejder og har lønindkomst i Danmark. Der ses især en stigende tilgang af udenlandsk arbejdskraft fra andre EU-lande, de nordiske lande undtaget, hvor antallet af beskæftigede personer er steget med ca. 15. personer siden 21, se figur 3.9. Figur 3.9 Udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, personer Nordiske lande EU-15 uden Norden Øvrige EU-lande 3. lande 1 12 Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Opgørelsen omfatter udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Kilde: Jobindsats.dk. 6 2 Anm.: Data er ekskl. barselsdagpengemodtagere, SU-modtagere og folkepensionister. Sygedagpenge mv. omfatter sygedagpengemodtagere og modtagere af ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og fleksydelse. Dagpengemodtagere omfatter også aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Datagrundlaget er ADAM s befolkningsregnskab. Se Factbook for yderligere forklaring. Kilde: Finansministeriet. 32
5 Gennemførte og større planlagte initiativer Gennemførte initiativer: Aftale om senere tilbagetrækning. Aftalens tre hovedelementer omfatter fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og pensionsalder med fem år, en gradvis indfasning af en 3-årig efterlønsordning samt lancering af en seniorførtidspension for nedslidte personer. Fra den 1. januar 214 hæves efterlønsalderen med ½ år om året frem til 217, hvorefter efterlønsalderen vil være 62 år. Skattereform. Aftalen fra 212 sænker skatten på arbejde og øger dermed tilskyndelsen til at arbejde. Aftalen indebærer blandt andet, at beskæftigelsesfradraget og indkomstgrænsen for topskat forhøjes fra den 1. januar 213. Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Reform af kontanthjælpssystemet. Regeringen indgik i april 213 en aftale om en kontanthjælpsreform, som skal få unge under 3 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, til at tage en uddannelse. Samtidig sætter aftalen ind for en helhedsorienteret indsats for personer med komplekse problemer og andre med særlige problemer. Den gensidige forsørgerpligt udvides til også at gælde samlevende par, der er fyldt 25 år. Reform af SU-systemet. Regeringen indgik i april 213 en aftale om en SU-reform, der målretter SU en og bringer de unge hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet. Reform af førtidspension og fleksjob. Med aftalen om reform af førtidspension og fleksjob begrænses adgangen til førtidspension, og der indføres ressourceforløb med fokus på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedet. Tryghed for ledige i en krisetid. Regeringen indgik i maj 213 en aftale, der forlænger varigheden af uddannelsesydelse, og en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige, som opbruger dagpengeretten. Forlængelsen af varigheden af uddannelsesordningen trådte i kraft den 1. juli 213, og den nye midlertidig arbejdsmarkedsydelse trådte i kraft den 3. december 213. Reform af sygedagpengesystemet. En reform af sygedagpengesystemet giver sygemeldte personer en bedre økonomisk sikkerhed og en tidligere indsats. Fra 1. juli 214 er indført en ny sygedagpengemodel, der sikrer sygemeldte offentlig forsørgelse under hele deres sygdomsforløb. Samtidigt skal indsatsen og opfølgningen ske tidligere i forløbet og indsatsen skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Reform af international rekruttering. Regeringen indgik i juni 214 en aftale, der giver virksomheder i Danmark lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU. Virksomhederne får blandt andet mulighed for at benytte en fast track-ordning, hvor de hurtigt og let kan ansætte internationale nøglemedarbejdere og forskere. Samtidig bliver greencard-ordningen målrettet, så det i højere grad sikres, at ansøgere har de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Forskerskatteordningen forbedres, så det bliver lettere for virksomhederne at tiltrække nøglemedarbejdere. Reform af beskæftigelsesindsatsen. Regeringen indgik i juni 214 forlig om at reformere beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige. Indsatsen skal i højere grad tage afsæt i den enkelte ledige for at sikre en bedre vej til job og en varig plads på arbejdsmarkedet. Det betyder, at jobcentre og a-kasser forpligtes til at arbejde tættere sammen om at sikre, at den enkelte arbejdsløse får den bedste hjælp til at komme tilbage i job, hyppigere kontakt i starten af ledighedsperioden, en afskaffelse af gentagen aktivering, mere fokus på virksomhedsrettet aktivering og tilbud om uddannelse til ufaglærte og faglærte ledige. Planlagte initiativer: Udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Regeringen har igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige. Udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats for arbejdsmarkedsparate ledige er offentliggjort. Anden fase omfatter beskæftigelsesindsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate, herunder kontanthjælpsmodtagere samt personer på sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering. Nyt dagpengesystem. Regeringen har nedsat en Dagpengekommission. Kommissionen skal blandt andet undersøge, hvordan dagpengesystemet fortsat kan være en attraktiv forsikringsordning mod arbejdsløshed, tidssvarende i forhold til det moderne arbejdsmarked, forenklet og afbureaukratiseret og robust nok i forhold til et mere integreret europæisk arbejdsmarked. Senest ved årsskiftet 215/16 skal kommissionen fremlægge konkrete modeller til et nyt og mere tidssvarende dagpengesystem. 33
Pct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 13
Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde
Læs mereAMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereArbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereArbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereVæsentligt fald i aktiveringsomfanget i 2015
Aktiveringsgrad Januar 216 Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 215 Aktiveringsgraden er faldet væsentligt mellem 214 og 215. Der er sket betydelige regelændringer som følge af beskæftigelsesreformen
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereAMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mere25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform
25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.
Læs mereØDC Økonomistyring 27-08-2015
NOTAT ØDC Økonomistyring 27-08- 1. Arbejdsmarkedsudvalget 2016 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret
Læs mereKommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik
09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereAMK-Syd 15-09-2015. Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd 15-09-2015 Status på reformer og indsats September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereKend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune
Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv
Læs mereGruppen på overførsler er skrumpet de sidste 20 år
Gruppen på overførsler er skrumpet de sidste 2 år I dag er 812. personer på overførelsesindkomst og 738. personer, når man ser bort fra støttet beskæftigelse. Fra 21 er gruppen faldet med godt 45. personer
Læs mereOpmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen
Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET
BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereAMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland
AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereDen samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:
Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 525.635-182.340 343.295 Bev. Serviceudgifter 1.082-115
Læs mereKvartalsrapport for 4. kvartal af 2013
Center for Social & Beskæftigelse Kvartalsrapport for 4. kvartal af 213 Status på beskæftigelsesindsatsen i Faxe Kommune opdateret d.12. februar 214 Status på beskæftigelsesindsatsen 4.kvartal 213/sagsnr.15..-P5-2-13
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereØkonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat
214 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Notat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PERSONTYPEBEREGNINGER... 4 3. RESULTATER... 6 3.1. RESULTATER: UNG ÅBENLYST UDDANNELSESPARAT
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereAMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereLangtidsledigheden passerer 50.000
Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereJohn Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag
John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter
Læs mereKommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015
Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Mariagerfjord Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereSamlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 11,1 mio. kr.
Notat om: pr. ultimo december - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 27. januar 2015 Til: - J. nr.: 15/000777-001 pr. ultimo december Beskæftigelsesudvalget Nedenfor
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 25. februar 2013 Notat om de danske og tyske arbejdsmarkedsreformer
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993
Læs mereNotat om ledige i Rudersdal Kommune ansat med løntilskud, i virksomhedspraktik, i fleksjob eller på ledighedsydelse.
Notat om ledige i Rudersdal Kommune ansat med løntilskud, i virksomhedspraktik, i fleksjob eller på ledighedsydelse. Dette notat er udarbejdet som en halvårlig orientering af det Lokale Beskæftigelsesråd
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø September Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereJobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 236055 Brevid. Ref. KRPE kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2012 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Som en del af forberedelsen
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereOrientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereHvilke kommuner er bedst?
08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereLedelsesinformationsrapport december 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )
1 Ledelsesinformationsrapport december (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Unge Virksomhedssamarbejde Nøgletal Antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser i 6-byerne som andel af
Læs mereAktivering der virker
Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereKommunenotat. Silkeborg
Kommunenotat 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen og på sigt et markant fald
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereKommunenotat. Odder Kommune
Kommunenotat Odder Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Odder Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen og
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereDanske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet
Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det
Læs mereJobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 210476 Brevid. 1453621 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2011 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011 Som en
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereKommunenotat. Holstebro Kommune
Kommunenotat Holstebro Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Holstebro Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Syddjurs Kommune
Kommunenotat Kommune 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye
Læs mereOverordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.
1 Indhold Overordnede strategiske mål. Effekt af indsatsen på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Effekten af kommunale tilbud. Varighed og forsørgelseshistorik på de kommunale tilbud Effekten af eksternt
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereBenchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet
Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold: Demografi, nationalitet, uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstruktur A- Dagpenge Kontanthjælp Aktivering Rettidighed
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mere