METODEBESKRIVELSE...5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METODEBESKRIVELSE...5"

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMSTILLINGER PROBLEMAFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING NØGLEBEGREBER METODEBESKRIVELSE VALG OG KRITIK AF TEORI VALG OG KRITIK AF ARTIKLER TEORI CR KILOVOLT & MAS ABSORPTIONSPROCESSER Compton effekt Fotoelektrisk effekt FØLSOMHED CR KONTRA FILM-FOLIE BILLEDKVALITET Rumlig opløsning Subjektkontrast Lavkontrastopløsning Støj DOSIS Effektiv dosis Overfladedosis Huddosis EMPIRIAFSNIT ETISKE OVERVEJELSER KRITISK STILLINGTAGEN TIL EMPIRI PILOTFORSØG ÆKVIVALERINGSFORSØG FORSØGET Teori til forståelse af forsøget Visual grading analysis (VGA) CDRAD FORSØGSBESKRIVELSE Forsøgsopstilling og udførelse Omregning fra overfladedosis til effektiv dosis og omvendt FORSØGSRESULTATER STATISTIK Eksponeringer Korrelationsanalyse ANALYSE OG DISKUSSION ERFARINGSAFSNIT KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE INDHOLDSFORTEGNELSE FOR BILAG...47 Side 1af 59

3 Indledning I løbet af de seneste årtier har de fleste røntgenafdelinger i Danmark erstattet det analoge film/foliesystem med digital radiografi. Den digitale radiografi domineres grundlæggende set af to systemer; 1): fosfor-plade-systemet, også kaldet computed radiography (CR) og 2): flat-panel detectors eller direct radiography (DR). De digitale systemer adskiller sig grundlæggende fra det konventionelle film/folie-system. Således er de digitale systemer ikke begrænset af en smal dynamic range, hvilket åbner op for en langt større eksponeringslattitude (1, s. 399). Desuden tilbyder de digitale systemer mulighed for post-processing, hvorved detaljer, som ellers ville være gået tabt, nu kan genskabes ved hjælp af eksempelvis vinduesteknik. Disse forskelle til trods har man, ved implementeringen af digitale systemer, i vid udstrækning adopteret parameterindstillingerne fra film/folie-systemet; rørstrømmen (mas) er måske blevet sænket en smule, mens man ofte har bibeholdt spændingen (kv) ved overgangen fra film/folie til digital radiografi (2, s. 240). En række videnskabelige artikler indikerer imidlertid, at digitale systemer har en højere følsomhed ved lavere kv sammenlignet med film/folie. Hermed antydes det, at en sænkning af kv kan medføre bedre billedkvalitet uden, at dosis til patienten øges. Dette vil være omdrejningspunktet for denne opgave. 1.1 Problemstillinger Optimering og kvalitetssikring er centrale begreber for nutidens radiografstuderende. Vi er således trænet i at forholde os kritisk til eksisterende procedurer, ikke mindst i relation til implementering af nye modaliteter. Ansporet af videnskabelige artikler og med udspring i vores teoretiske viden, giver det således næring til vores kritiske sans, at der tilsyneladende ikke foreligger et reelt optimeringsarbejde i forbindelse med, at man har skiftet fra analoge til digitale systemer på de fleste danske røntgenafdelinger. Adskillige videnskabelige artikler (2, 3, 4) antyder, at kv-niveauet ved en lang række røntgendiagnostiske undersøgelser, ved brug af digitale systemer, er for højt. Dette skyldes, at man ofte benytter sig af samme parametre, som var passende ved film/folie-systemet. Ifølge European Image Criteria (5), anbefales kv-indstillingen til eksempelvis thorax - og pelvisundersøgelser til at være henholdsvis kv og kv. En række udenlandske artikler, heriblandt Tingbjerg og Sjöström (3) dokumenterer imidlertid hvordan sænkning af kv-niveauet resulterer i bedre billedkvalitet uden at gå på kompromis med patientdosis. Side 2af 59

4 Således opnår man i dette studie en betydelig bedre billedkvalitet for thorax og pelvis ved sænkning af kv til henholdsvis 70 og 50. Vel at mærke uden at øge den effektive dosis til patienten. Betyder dette, at vi har et manglende kendskab til følsomheden af den digitale detektor? Og resulterer denne manglende viden i, at vi ikke udnytter de digitale systemer optimalt, og således ikke opnår optimal billedkvalitet? Dette må i værste fald formodes at kunne resultere i fejldiagnosticeringer. I et strålehygiejnisk perspektiv er en sænkning af kv som udgangspunkt problematisk. Således bekendtgør Statens Institut for Strålehygiejne, at røntgenundersøgelser skal udføres med så høj kv som diagnostisk anvendeligt (6, 75). Dette med udgangspunkt i, at en højere kv resulterer i en mere gennemtrængelig stråling, hvorved færre stråler absorberes i patienten. Dog vil høj kv, isoleret set, medføre mere spredt stråling og øget dosis, og kun sammen med en reduktion i mas, vil dette blive strålebesparende. Imidlertid indikerer Tingberg & Sjöström (3), at sammenhængen mellem kv og dosis ikke er så entydig, som ovenstående antyder. Set i relation til dosis vil et øget kendskab til de digitale systemer måske endda bidrage til at patientdosis kan sænkes yderligere. Det er allerede veldokumenteret, at digitale systemers detective quantum efficiancy (DQE) - se afsnit er væsentlig højere end film/folie-systemet, hvorved dosis kan reduceres. Men kan en sænkning af kv, og dermed en formodet bedre udnyttelse af systemets følsomhed, resultere i, at udkoblingsdosis og hermed patientdosis kan sænkes? Som det ses af ovenstående, afføder overgangen fra analoge til digitale systemer en række problemstillinger. Det kræver et dybdegående optimeringsarbejde for at få kendskab til de digitale systemers muligheder og begrænsninger i forhold til film/folie-systemet. Vi vil, i det følgende, afgrænse de nævnte problemstillinger og således indsnævre opgavens fokusområde. 1.2 Problemafgrænsning Denne opgave er centreret omkring en hypotese, som siger, at følsomheden for digitale detektorer er højere ved lavere kv, sammenlignet med film/folie-systemet. Forskellige videnskabelige artikler (2, 3, 4) indikerer, at dette gør sig gældende for såvel CR som DR. Vi vælger dog i denne opgave at holde fokus på CR, da denne modalitet er meget udbredt, og i dag benyttes på de fleste danske røntgenafdelinger i Side 3af 59

5 forbindelse med mange forskellige røntgenundersøgelser. Samtidig er det i et tidligere bachelorprojekt beskrevet, hvordan røntgen af thorax på DR kan optimeres ved sænkning af kv. For at differentiere os yderligere fra ovennævnte projekt vælger vi, i denne opgave, at fokusere på røntgen af pelvis. Vi finder, at denne undersøgelse passer bedre til vores valg af CR som modalitet end eksempelvis thorax, da man mange steder i dag benytter sig af DR ved røntgen af thorax. Pelvis er et anatomisk område indeholdende flere strålefølsomme organer med høje vævsvægtningsfaktorer, og røntgen af pelvis er således et interessant område i en opgave omhandlende optimering af billedkvalitet og dosis. Desuden viser Tingberg & Sjöström (3) at en sænkning i kv har en endnu større indflydelse på billedkvaliteten ved pelvis-optagelser end tilsvarende ved thorax. Set i et dosismæssigt perspektiv fokuserer vi, i opgaven, på effektiv dosis. Der er mange andre måder at måle dosis på (huddosis, overfladedosis, arealdosis, absorberet dosis, ækvivalent dosis mm.), men da strålerisikoen ved en røntgenundersøgelse er relateret til den effektive dosis (7, s. 1) vil denne være vores konstant, og således sikre at kv-nedsættelsen ikke øger den relative risiko forbundet med undersøgelsen. En konstant effektiv dosis vil, ved kv-nedsættelse, øge huddosis til patienten, hvorfor denne også vil blive behandlet kort i opgaven. Desuden beregnes den effektive dosis på baggrund af overfladedosis, og denne vil ligeledes blive beskrevet Der er mange parametre, som har indflydelse på billedkvaliteten, heriblandt mas, kv, film-fokus-afstand, filtrering mm. Som nævnt, er den parametermæssige variabel i vores projekt kv, da vi ønsker at undersøge CR-systemets følsomhed for lavere fotonenergier. I bestræbelsen på at holde den effektive dosis konstant må mas også justeres. Alle andre parametre holdes konstante, og disse behandles således ikke yderligere i opgaven. Der findes mange begreber, som beskriver billedkvaliteten. I denne opgave fokuserer vi på subjektkontrast, lavkontrastopløsning, rumlig opløsning og støj, da disse er centrale i vurderingen af digitale billeders kvalitet. Ovennævnte afgrænsning af opgavens problemstillinger leder os til følgende problemformulering: Side 4af 59

6 1.3 Problemformulering Hvordan kan man opnå en bedre billedkvalitet ved kv-nedsættelse, uden at øge den effektive dosis til patienten, ved røntgen af pelvis på CR? 1.4 Nøglebegreber Billedkvalitet: Effektiv dosis: Bedst mulige forhold mellem subjektkontrast, lavkontrastopløsning, rumlig opløsning og støj se endvidere afsnit 5.5. Den ækvivalerede dosis multipliceret med vævsvægtningsfaktorer se endvidere afsnit CR: Se afsnit Metodebeskrivelse Før jeg ved, hvad jeg skal undersøge, kan jeg ikke vide, hvordan jeg skal gøre det Som udgangspunkt for opgavens metodiske design har vi operationaliseret problemformuleringen (Bilag 4) og heraf udledt følgende forskningsspørgsmål: 1. Hvordan er CR s følsomhed ved forskellige kv-niveauer? 2. Hvilken betydning har kv-nedsættelse for støj? 3. Hvilken betydning har kv-nedsættelse for lavkontrastopløsning og den rumlige opløsning? 4. Hvilken betydning har kv-nedsættelse for dannelsen af compton effekt og den fotoelektriske effekt, og hvordan påvirker disse billedkvaliteten? 5. Hvilken betydning har kv-nedsættelse for overfladedosis? 6. Hvilken betydning har overfladedosis for huddosis? 7. Hvilken betydning har overfladedosis for den effektive dosis? 8. Hvilken betydning har kv-nedsættelse for mas-produktet ved konstant effektiv dosis? Det er hensigten, at hvert enkelt forskningsspørgsmål skal bidrage med præcis viden inden for et afgrænset område af opgaven, så det sikres, at der indsamles al den viden, som ligger til grund for en præcis besvarelse af problemformuleringen. Side 5af 59

7 De opstillede forskningsspørgsmål er således bestemmende for, hvilke områder af opgaven som skal behandles teoretisk og hvilke områder der skal besvares ved hjælp af indsamling af empiri, alt afhængig af, om svaret på spørgsmålet kan indhentes via deduktiv eller induktiv læring altså med udgangspunkt i teori eller praksis. I opgavens første del behandles de forskningsspørgsmål, som er relateret til teoriindsamling. Følgende emner gennemgås således i opgavens teoriafsnit: CR Opgaven tager sit udgangspunkt i CR-systemet, men fokus er rettet mod systemets følsomhed. Derfor behandles CR-systemet blot overfladisk, da en minutiøs gennemgang af modaliteten ikke er nødvendig for forståelse af opgaven. Kilovolt og mas Det er kombinationen af kv og mas, som er afgørende for billedkvalitet og patientdosis. Fotonenergien er forsøgets variabel og rørstrømmen vil ligeledes variere i forhold til at holde den effektive dosis konstant. Disse parametres betydning beskrives således i dette afsnit. Absorptionsprocesser Kilovolt-indstillingen har stor indflydelse på, hvordan de indkommende fotoner reagerer ved vekselvirkning med kroppens atomer. Herved opstår begreberne compton effekt og fotoelektrisk effekt, som har stor betydning for mængden af spredt stråling og hermed også billedkvaliteten. Følsomhed Opgavens hypotese bygger på, at CR-systemet har en højere følsomhed ved lavere kv, sammenlignet med film-folie. Derfor er det nødvendigt at undersøge hvorledes de to systemers fysiske opbygning adskiller sig, og hvilken indflydelse disse forskelle har i forhold til sænkning af fotonenergien. Billedkvalitet Optimeringsfaktoren i vores forsøg er billedkvalitet, og det er således nødvendigt at erhverve et grundigt kendskab til dette område. Ændring i fotonenergien påvirker primært billedkvalitetsmæssige begreber som rumlig opløsning, subjektkontrast, lavkontrastopløsning og støj, og disse behandles således i dette teoriafsnit. Dosisbegreber Begrebet dosis indeholder mange aspekter, og det er således nødvendigt at beskrive, de, for denne opgave relevante dosisbegreber. Side 6af 59

8 Efter gennemgangen af de relevante teoretiske aspekter følger opgavens empiriske perspektiv. Vores empiriindsamling er baseret på et kvantitativt forsøg og forsøgsresultaterne evalueres på baggrund af CDRAD og Visual Grading Analysis (VGA) (se afsnit og ). Ved den kvantitative empiriindsamling indhentes data på baggrund af forsøg, og man kan på den måde undersøge sammenhængen mellem få variabler i vores tilfælde kv og billedkvalitet. De indhentede data er kvantificerbare, og vi vil således benytte os af statistisk test i forbindelse med validering af forsøget. Reliabiliteten søges sikret gennem præcision og punktlighed, og herved minimere forekomsten af bias, således at forsøget kan reproduceres. På baggrund af opgavens validitet og reliabilitet vurderes det, om forsøget kan generaliseres. Efterfølgende sammenholdes empiri og teori i et analyse- og diskussionsafsnit, inden opgaven afslutningsvis konkluderes og perspektiveres. 3 Valg og kritik af teori Radiologic Science for Technologists (1) anvendes gennemgående som kilde i de fleste af opgavens teoriafsnit. Bogen behandler bredt, men også dybdegående, de vigtigste områder indenfor radiografien, og er udbredt som lærebog for radiografstuderende. Forfatteren Stewart Bushong er Ph.D. og professor i radiologi. Bogen er udgivet i 2004, og må derfor betegnes som værende nutidsrelevant. The Essential Physics of Medical Imaging (9) benyttes ligeledes i flere af de teoretiske afsnit. Den beskriver de fleste aspekter inden for moderne radiografi meget dybdegående, og komplementerer Bushong fint i forhold til afdækning af vores opgaves teoretiske områder. Bogens forfattere er alle professorer i radiologi. Bogen anvendes ligeledes som lærebog for radiografstuderende, men henvender sig også til radiologer og hospitalsfysikere. Lærebog i Røntgenfysik for Radiografstuderende (10) benyttes til beskrivelse af absorptionsprocesser og CR-systemets følsomhed. Bogen er ikke publiceret, men da denne anvendes ved undervisning i røntgenfysik for radiografstuderende anses den som værende valid. Seneste udgave er fra 1981, men da bogen behandler grundlæggende røntgenfysiske emner, som må formodes at være uafhængige af tid, vurderes dette ikke til at udgøre et validitetsproblem. Kvantitative Forskningsmetoder (11) anvendes til forståelse af opgavens empiriske forskningsparadigme. Bogen giver et dybt indblik i positivistiske videnskabelighedskriterier, som gælder ved kvantitative undersøgelser. Forfatteren Emil Kruuse har skrevet bøger inden for både kvantitativ og kvalitativ forskning henvendt til det sundhedsvidenskabelige område. Side 7af 59

9 Forskning og Samfund (12) benyttes som supplement til Kruuse i opbygningen af opgavens videnskabsteoretiske indhold. Bogen bruges til forståelse af, hvordan en forskningsproces tilrettelægges, samt videre uddybning af positivismen. Søren Kjørup, bogens forfatter, er professor i videnskabsteori. Desuden benyttes hertil Metodevalg og Metodebruk (8), som er en grundbog i samfundsvidenskabelig metodelære for studerende ved videregående uddannelser. Opgavens statistiske afsnit er baseret på Basal Sundhedsvidenskabelig Statistik (13), som formidler statistik henvendt til det sundhedsvidenskabelige område. Denne suppleres med Statistik i Ord (14), som er skrevet til studerende på videregående uddannelser, der ønsker at sætte sig ind i det statistiske univers. Forfatterne har ikke en statistisk baggrund, men har begge anvendt en del statistik i praksis i forbindelse med deres arbejde hhv. fysioterapi og reumatologi. 4 Valg og kritik af artikler For at vurdere kvaliteten af artiklerne, anvender vi Toulmins Argumentationsmodel til at analysere enkelte argumenter og derefter den overordnede argumentation i den enkelte artikel. Et enkelt argument består af tre elementer: - Påstand hvad er det for et udsagn, læseren skal acceptere gyldigheden af? - Belæg fortæller noget om hvilke konkrete oplysninger der skal få læseren til at acceptere påstanden, og til sidst - Hjemmel. Hjemmel er, som Signe Hegelund skriver: Hvilket generelt synspunkt kan få modtageren til at acceptere at de konkrete oplysninger (belæg) sandsynliggør eller beviser gyldigheden af udsagnet (påstanden)? (15, s. 9) Med disse tre obligatoriske elementer i Toulmins Argumentationsmodel, analyseres artiklen for at vurdere dens kvalitet. Optimisation of Image Plate Radiography with Respect to Tube Voltage, 2005, af Anders Tingberg og David Sjöström (3). Formål: At finde den kv-indstilling på CR, der giver den bedste billedkvalitet pr. effektiv dosis-enhed for thorax- og pelvisoptagelser (3, s. 286). Side 8af 59

10 Påstand: At billedekvaliteten på CR kan, ved en given patientdosis, forbedres ved at reducere kv i forhold til film/folie-parametrene (3, s.286). Belæg: - Kilovolt og dosis, passende parametre til konventionel røntgen, som til stadighed er parametre for de digitale modaliteter. - Digitale systemer er ikke begrænset af en smal dynamic range. Herunder kan et enten over- eller undereksponeret billede reddes på digitale modaliteter vha. diverse postporcessingsmetoder. - IP-pladen ved CR består af BaF og har en k-edge på ~40 kev, hvorimod film/folies k-edge på ~50 kev for gadolinium-baserede folie (3, s. 286). Hjemmel: Tingberg og Sjöström underbygger endvidere deres påstand ved at lave et forsøg og således selv danne belæg for deres udsagn. Artiklen indeholder således en påstand, der er velargumenteret med adskillige belæg. Endvidere danner Tingbjerg og Sjöström selv hjemmel for deres belæg med et forsøg. Validiteten af artiklen øges, da den opfylder Toulmins Argumentationsmodel og da forfatterne stiller sig kritisk over for deres forsøg. De beskriver på side 292 at der er mange fordele ved at reducere kv, men at der også er ulemper. Huddosis vil under alle omstændigheder øges, men i forsøget holdes den effektive dosis konstant, hvorfor risikoen for at påføre patienten en stråleinduceret cancer ikke øges. Investigation of Optimum Energies for Chest Imaging using Film-screen and Computed Radiography, 2005, af I D Honey, A Mackenzie og D S Evans (4). Formål: Formålet med artiklen skrevet af Honey, Mackenzie og Evans er at finde den optimale rørspænding ved thoraxoptagelser, hvor CR benyttes. Endvidere ønsker de at sammenligne billedkvaliteten på CR og filmfolie som funktion af kv (4). Side 9af 59

11 Påstand: At de parametre man benytter til film/folie ikke direkte kan overføres til de digitale modaliteter (CR) og at der mangler optimeringsarbejde omkring dette (4). Belæg: - Dymanic range er ikke smal på de digitale modaliteter. - Ionising Radiation Regulation fra 2000 kræver optimering af hver undersøgelsestype. - Der er ingen accepterede guidelines for digital radiografi. - Ved CR er der mulighed for image processing, hvor man kan forstærke detaljer i lungevæv og mediastinum. - CR og film/folie har forskellig opbygning og forskellige k-edges. - Andre videnskabelige studier konkluderer, at billedkvaliteten vil forbedres, hvis man sænker kv på CR i forhold til film/folie. Hjemmel: I artiklen anvender forfatterne adskillige andre videnskabelige studier som argumentation for deres belæg. Desuden vil de forsøge at finde hjemmel ved hjælp af egen-empiri. Artiklen, skrevet af Honey, Mackenzie og Evans, opfylder også Toulmins Argumentationsmodel ved at udfylde de tre obligatoriske elementer, påstand, belæg og hjemmel. Endvidere taler deres kritisk stillingtagen overfor deres egen og andres empiri for artiklens validitet. De nævner blandt andet, at man skal passe på med at sammenligne andre studier, da der her er anvendt forskellige metoder for at nå frem til resultatet. De beskriver fordele, såvel som ulemper ved både film/folie og CR. 5 Teori I dette afsnit, behandles opgavens teoretiske perspektiv. 5.1 CR CR-systemet består grundlæggende af to enheder; en fosforplade-detektor af forskellige dimensioner svarende til konventionelle film-folie-kassetter, og en image processor, også kaldet aflæseren, som aflæser det latente røntgenbillede opfanget af detektoren (16, s. 154). Side 10af 59

12 Fosfor-pladen består barium-flouro-bromid/iodid (BaFBr/I) aktiveret med europium. Ved eksponering, absorberer fosforpladen energien fra røntgenstrålingen. Den absorberede energi exciterer elektroner fra europium-atomer til en højere energitilstand, hvor de kan befinde sig i kortere eller længere tid, strækkende sig fra dage til uger. De exciterede elektroner udgør det latente billede (9, s. 294). Efterfølgende aflæses det latente billede i aflæseren ved hjælp af stimulering med laserlys. Herved frigives de exciterede elektroner til deres grundtilstand, hvorved der udsendes energi i form af synligt lys. Dette fænomen kaldes stimuleret fosfor- luminescens (1, s. 403). Intensiteten af det udsendte lys er ligefrem proportional med den oplagrede energi i europium-atomerne. Det udsendte lys opfanges af en photomultiplier, som omdanner det til et elektrisk signal, der efterfølgende digitaliseres. Efter aflæsningen af det latente billede og konvertering til digitalt signal, opsamles billeddata i et 2- dimensionelt matrix og videreføres til en arbejdsstation. Her kan billedet manipuleres ved hjælp af forskellige algoritmer, inden det er klar til udprintning eller overføring til PACS (9, s. 294). 5.2 Kilovolt & mas Strålingskvaliteten styres af kv. Derfor afhænger strålernes gennemtrængelighed også af kv. Da strålingskvaliteten styres af kv, har denne også en mindre indvirkning på strålingskvantiteten. Strålingskvantiteten defineres som det antal producerede røntgenstråler, altså ma. Sammen med eksponeringstiden (s), er mas bestemmende for sværtningen til filmen, men også dosis til patienten. Strålingskvaliteten, altså kv, kontrollerer om billedet skal have høj kontrast eller lav kontrast meget gennemtrængelig eller lidt gennemtrængelig (1, s ). Strålingskvaliteten og kvantiteten skal i symbiose give en god billedkvalitet ved den lavest mulige dosis (ALARA 1 ) (9 s. 792). Endvidere vil en 15 % forøgelse af kv kunne resultere i en halvering af mas, og derfor også en reduktion af dosis til patienten (1, s. 157). 5.3 Absorptionsprocesser. For at kunne forstå, hvilken indflydelse kv, altså fotonenergien, har på billedkvaliteten, er det vigtigt at tilegne sig et kendskab om, hvordan fotoner vekselvirker med en absorber, eksempelvis patienten. Det vil sige de fotoner, som ikke transmitteres direkte gennem absorberen. Ved vekselvirkning vil den enkelte 1 As Low As Reasonable Achiveable - ALARA Side 11af 59

13 foton afgive sin energi til én eller flere elektroner (energien absorberes), og/eller til en eller flere fotoner (energien spredes) (10, s. 95). Compton effekt og fotoelektrisk effekt er de to processer, som har betydning for absorption og spredning inden for det diagnostiske energispektrum ( kev) (10, s. 95) Compton effekt Når en røntgenfoton vekselvirker med en elektron i absorber-atomets ydre skaller, tales der om compton effekt. Herved overføres en del af fotonens energi til elektronen, som fjernes fra skallen, og fotonen afbøjes og fortsætter i en anden retning som spredt stråling (10, s. 100). Jo højere energi absorbermaterialet tilføres fra den indkommende røntgenfoton, desto højere bliver den tilførte energi til den ydre skals elektronen og den afbøjede foton. Øget kv vil altså således give den afbøjede foton, og hermed den spredte stråling, mere energi, hvilket øger sandsynligheden for, at den spredte stråling bliver billeddannende. I modsætning til vekselvirkning ved fotoelektrisk effekt, må den indkommende fotons energi være betydelig højere end absorberens bindingsenergi for, at compton effekten finder sted. Derfor vil sandsynligheden for, at vekselvirkningen sker ved compton effekt, frem for fotoelektrisk effekt, øges i takt med, at fotonenergien stiger (10, s. 103). Compton effekten resulterer altså i spredt stråling. Øges kv vil mere spredt stråling blive billeddannende og reducere kontrasten, og hermed medføre forringet billedkvalitet. Samtidig vil andelen af vekselvirkninger ved compton effekt øges i takt med kv-stigning Fotoelektrisk effekt Opstår når en foton vekselvirker med en elektron fra absorber-atomets indre skaller. Elektronen fjernes fra skallen, hvorved der udsendes karakteristisk stråling. Dennes energi er dog så ringe, at den absorberes tæt ved det sted, hvorfra den udsendes. Herved absorberes fotonenergien fuldstændigt, og hele fotonens energi overføres til atomet, således at ingen spredt stråling udsendes. Fotoelektrisk effekt kan ikke optræde, medmindre den indkommende fotons energi er større eller lig elektronens bindingsenergi i den pågældende absorber (10, s. 97). Sandsynligheden for at en fotoelektrisk effekt optræder, afhænger af såvel fotonenergien som absorberens atomnummer. Side 12af 59

14 For en bestemt absorber vil sandsynligheden for fotoelektrisk effekt aftage med fotonenergien i 3. potens. En fordobling af kv vil altså reducere chancen for en fotoelektrisk absorption med 2 3 = 8 gange. For samme fotonenergi vil sandsynligheden for fotoelektrisk effekt vokse med atomnummeret i 4. potens. Derfor er den fotoelektriske effekt dominerende, når lave fotonenergier vekselvirker med stoffer med højt atomnummer, eksempelvis knogle og bariumholdige fosforplader. Omvendt vil compton effekten dominere i materialer med lavere atomnummer, som bløddele og vand (10, s. 99). Fotonenergien har altså stor indflydelse på fordelingen af de fotoner, som ikke transmitteres direkte gennem patienten. Høj kv giver en relativ større andel compton effekt, hvilket resulterer i øget spredt stråling og heraf nedsat billedkvalitet. Lav kv øger andelen af fotoelektrisk effekt i forhold til compton, hvorved billedkvaliteten, alt andet lige, forbedres da mængden af spredt stråling reduceres. Figur 1. Viser den procentvise fordeling af vekselvirkninger ved compton effekt og fotoelektrisk effekt ved bestråling af 10 cm tykt bløddelsvæv (1, s. 237). 5.4 Følsomhed CR kontra film-folie I bestræbelsen på at skabe forståelse for, hvordan CR-systemets følsomhed for kv adskiller sig fra filmfolie-systemets ditto, vil vi i dette afsnit se nærmere på de to systemers absorptionskoefficienter. Opbygningen af fosfor-pladen, Bariumflurobromid/iodid (BaFBr/I), adskiller sig grundlæggende fra det konventionelle folie, som er opbygget af gadolinium (Gd 2 O 2 S). Dette resulterer i, at de to systemer har forskellige absorptionskoefficienter, hvilket illustreres af nedenstående figur (4). På figuren ses Side 13af 59

15 massesvækkelseskoefficienterne for henholdsvis BaFBr/I (fed linje) og Gd 2 O 2 S (tynd linje) som en funktion af fotonenergien. Figur 2 Barium og gadolinium har henholdsvis atomnummer 56 og 64 i det Periodiske system. Dette betyder, at de har forskellige bindingsenergier. Således har barium en k-skals bindingsenergi på 37 kev, mens gadoliniums k-skals bindingsenergi er 50 kev (9, s. 886), hvilket illustreres som pludselige, kraftige stigninger på de to kurver. Ved meget lave energier er den fotoelektriske absorption meget høj, men i takt med at fotonenergien øges, falder absorptions-sandsynligheden drastisk indtil fotonenergien ækvivalerer bindingsenergien. Ved energier lavere end bindingsenergien har røntgenstrålingen for lidt energi til at ionisere k- skalselektronerne (1, s. 228). Når fotonenergien ækvivalerer bindingsenergien, muliggøres fotoelektrisk interaktion med k-skalselektronerne, og sandsynligheden for fotoelektrisk absorption stiger pludseligt. Denne pludselige stigning i absorption kaldes k-shell absorption edge, eller bare k-edge. Umiddelbart efter falder sandsynligheden for fotoelektrisk absorption igen drastisk i takt med, at fotonenergien øges (1, s. 228). På ovenstående figur ses det altså, at den barium-baserede fosforplade har en betydelig højere sandsynlighed for fotoelektrisk absorption i energiintervallet fra kev. Dette skal ses i relation til, at det gennemsnitlige energiniveau ved almindelige røntgenundersøgelser ligger på kev, (1, s. 230) idet den udsendte røntgenstråling jo er polyenergisk (9, s. 50). Side 14af 59

16 Ved energier på >50 kev absorberer det gadolinium-baserede film-folie flere røntgenfotoner end fosforpladen, dog i en relativ mindre grad. Ovenstående indikerer altså, at barium har en højere detective quantum efficiancy (DQE) ved lavere kv sammenlignet med gadolinium. DQE definerer et systems effektivitet i forhold til den indkommende fotonenergi (9, s. 308). Det vil sige, at den procentvise absorption af røntgenfotoner er højere ved lavere kv for CR-systemet sammenlignet med film-folie systemet. Honey, Mackenzie & Evans (4) illustrerer forskellen på de to systemers følsomhed ved hjælp af nedenstående figur (4). Den kontinuerlige linje repræsenterer CR, mens film-folie er angivet ved den brudte linje. Figur 3 Figur 3 kan ikke umiddelbart sammenholdes med figur 2, da den er fremkommet ud fra en helt anden beregning. Her har man beregnet hvor stor en del af de transmitterede fotoner, som absorberes i detektoren ved hjælp af nedenstående formel (4): Figur 4 Side 15af 59

17 Det ligger uden for denne opgaves rammer at redegøre for elementerne og fremkomsten af denne komplicerede formel, men vi finder figur 3 meget illustrativ i forhold til at vise forskellen på følsomheden på CR og film-folie. Figur 3 viser, at absorptionen af de transmitterede fotoner i området fra ca kv, er højere ved CR end film-folie. Tilsvarende absorberer film-folie flere af de transmitterede fotoner i området over 80 kv. Figuren understøtter altså vores hypotese om, at CR systemet har en højere følsomhed ved lavere kv sammenlignet med film-folie. 5.5 Billedkvalitet Billedkvalitet kan defineres som den præcision, hvormed patientens anatomi er repræsenteret på et røntgenbillede (1, s. 272). Der eksisterer talrige begreber, som benyttes til at beskrive og vurdere billedkvalitet, men vi vil i dette afsnit kun behandle de parametre, vi finder relevante i forhold opgavens tematiske fokus Rumlig opløsning Det digitale billede er et matrix, som består af rækker og kolonner, der tilsammen danner en masse små celler, som benævnes pixel. Størrelsen af matrix, og hermed antallet og størrelsen af pixel, angiver hvor mange punkter et billede består af. Dette har afgørende betydning for billedkvaliteten, da den rumlige opløsning, altså evnen til at detektere små objekter, er begrænset af pixelstørrelsen (1, s. 397). Udover antallet og størrelsen af pixel er den rumlige opløsning også påvirket af dosis til detektoren, idet dårligere signal/støj-forhold ved lavere doser mindsker opløsningen. Ved utilstrækkelig rumlig opløsning er der således risiko for, at små strukturer overses. Ved CR er den rumlige opløsning desuden afhængig af fosforpladens opbygning, tykkelse, lysspredning og efterslæb i fosforen (17, s. 6) Subjektkontrast I en opgave som denne, hvor kv benyttes som variabel i forhold til at optimere billedkvaliteten, er det essentielt at have et kendskab til billedets subjektkontrast, da denne i høj grad påvirkes af ændringer i kv. Begrebet subjektkontrast bruges til at beskrive forskellen i sværtning mellem forskellige væv. Store forskelle i sværtning indikerer, at billedet har høj kontrast. Således vil et billede med høj kontrast fremstå hvidt, svarende til områder i patienten med høj absorptionskoefficient, mens områder af billedet, svarende til lave absorptionskoefficienter i patienten, fremstår meget mørke (9, s. 256). Side 16af 59

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Ekstern filtrering ved børnethorax

Ekstern filtrering ved børnethorax Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Ekstern filtrering ved børnethorax Bacheloropgave Navne: Jacob Nattestad, Lam K. Ha & Morten T. Ernst R07A Dato/år: 31/5 2010 Vejleder: Thomas Søndergaard

Læs mere

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år?

En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år? AIR GAP En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år? DITTE BORK VOSS & LINE LITTAU METHMANN UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT, RADIOGRAFUDDANNELSEN BACHELOROPGAVE, MODUL

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul) Digital Radiologi 1 Emner : Hvad står DR egentlig for? Grundbegreber indenfor DR teknologien De forskellige teknikker (med speciel fokus på 2 teknikker) Fordele og muligheder med DR teknikken Nogle digitale

Læs mere

Børnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet

Børnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Bachelorprojekt: Børnethorax Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Bachelorprojekt udarbejdet af: Camilla

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger

Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Formål: Med disse retningslinier for kvalitetssikring vil en højere kvalitet på det veterinære billeddiagnostiske område kunne opnås.

Læs mere

Lungescreening ved lav dosis CT

Lungescreening ved lav dosis CT Lungescreening ved lav dosis CT opgaven Martin Bjerregaard Wied Studienummer: 66080015 Hold 65 Afleveringstidspunkt: 7. april 2010 Anslag: 27.441 Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Lau Kent Jeppesen

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@mt.regionsyddanmark.dk Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 1.1 DEN DIGITALE RADIOGRAFI... 5 1.1.1 Fordele ved DR og CR i forhold til F/F... 5 1.1.2 Ulemper ved DR og CR i forhold til F/F... 6 1.1.3 Fordele ved DR i forhold

Læs mere

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk.

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk. Projektskabelon i 2012 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Sammenligning af syv optimerede DR systemer Comparison of seven optimized DR systems 2. Resumé Generelt er teknologien indenfor billeddiagnostiske

Læs mere

KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG

KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG 0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 AF KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG DR RØNTGENANLÆG 2005 Kontrol af DR røntgenanlæg Redaktion Statens Institut for

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side

Læs mere

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC A KURSUS 204 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi BILLEDKVALITET OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC m.m. Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Billedkvalitet

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Optimering af Columna cervicalis undersøgelser

Optimering af Columna cervicalis undersøgelser Omar Muharemovic, Martin Drost Nielsen & Michael Rasmus Sauer Pedersen Syvende semester, hold 53 Optimering af Columna cervicalis undersøgelser - et fantomforsøg - Bachelorprojekt 3. eksterne prøve Vejleder:

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Billedkvalitet fortsat

Billedkvalitet fortsat 03-10-2012 side 1 Billedkvalitet fortsat 03-10-2012 side 2 Billedkvalitet Parameterhåndtering FOV ma Scantid kv Pitch Snittykkelse Patientlejring Kernel 03-10-2012 side 3 FOV Placering af pt. 03-10-2012

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Udstyrenes evne til at finde fremmedlegemer afhænger af røntgenkildens energi og effekt, produktet/emnets tykkelse og detektorens følsomhed.

Udstyrenes evne til at finde fremmedlegemer afhænger af røntgenkildens energi og effekt, produktet/emnets tykkelse og detektorens følsomhed. InSPIRe Demonstrationsprojekt - Resultater Lavenergi røntgen til detektion af brusk i kødprodukter 28. nov. 2014 2000857-13-11-01 MAHD/MADL Sammendrag Formål Metode Brusk forekommer naturligt men er ofte

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets: Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Pædiatri i radiografien

Pædiatri i radiografien Pædiatri i radiografien Bente Winther og Helle Precht Sygehus Lillebælt - University College Lillebælt Hvem er vi? Helle: Undervisende radiograf. Udd. 2003 Ansat ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt

Læs mere

VEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER

VEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER 2003 VEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER Vejledning om kontrol af CR-systemer Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: Strålehygiejne, modtagekontrol,

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Sammenligning af billedkvalitet og dosis ved thorax røntgenoptagelser af præmature neonatale på CXDI-70C og CXDI-55C Bacheloropgave

Sammenligning af billedkvalitet og dosis ved thorax røntgenoptagelser af præmature neonatale på CXDI-70C og CXDI-55C Bacheloropgave Sammenligning af billedkvalitet og dosis ved thorax røntgenoptagelser af præmature neonatale på CXDI-70C og CXDI-55C Bacheloropgave Navne: Rune Kring Johan Høising Eckmann Anne Catherine Støvring Opgaven

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Krav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film

Krav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film Kvalitetssikring i flg. Bekendtgørelse om røntgendentalanlr ntgendentalanlæg g med en spænding op til 70 kv Krav vedr. kvalitetssikring Modtagekontrol Autoriseret røntgenfirma Hanne Hintze Afd. for Oral

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

03-10-2012 side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billedkvalitet May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Billedkvalitet Kontrast opløsning Rumlig opløsning Signal- Støj forhold (S/N) DOSIS Artefakter 03-10-2012 side 3 Billedkvalitet Den

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan

Læs mere

1.0 INDLEDNING... 3 2.0 FRA PROBLEM TIL FÆRDIG FORMULERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 6 2.2 NØGLEBEGREBER... 6 3.0 METODE... 7 3.

1.0 INDLEDNING... 3 2.0 FRA PROBLEM TIL FÆRDIG FORMULERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 6 2.2 NØGLEBEGREBER... 6 3.0 METODE... 7 3. 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 FRA PROBLEM TIL FÆRDIG FORMULERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 6 2.2 NØGLEBEGREBER... 6 3.0 METODE... 7 3.1 OPGAVENS OPBYGNING... 7 3.2 FORSØG... 8 3.2.1 Formål... 8 3.2.2 Validering

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. 3. eksterne opgave Hold 56

AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. 3. eksterne opgave Hold 56 AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. Radiografuddannelsen Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning:...2 2.0 Problemfelt:...2 3.0 Afgrænsning:...8 4.0 Problemformulering:...9

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

UDSTYRS SPECIFIKATION INSTILLATION ELLER MODIFIKATION MOTAGE- KONTROL 1.KONSTANS- TEST DAGLIG DRIFT RUTINE KONSTANS-TEST

UDSTYRS SPECIFIKATION INSTILLATION ELLER MODIFIKATION MOTAGE- KONTROL 1.KONSTANS- TEST DAGLIG DRIFT RUTINE KONSTANS-TEST 1 Kvalitetskontrol I: Hvad er en modtagekontrol. Hvad er en statuskontrol. Hvad er en konstanskontrol. Mekanisk og elektrisk sikkerhedskontrol. Hvad er Kvalitetsstyring og kvalitetshåndbog. 2 Kvalitetskontrol

Læs mere

Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup.

Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup. 1 Forord Dette er et Bachelor projekt, skrevet på 7. Semester af tre Radiografstuderende i Odense. Vi vil gerne starte med at gøre opmærksom på, at hvis ikke andet er opgivet, er illustrationerne og figurerne

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier, TV billeder Vi ser farven og lysstyrken Kontinuerlig billede

Læs mere

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 2 Gældende pr. 1. september 2008 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til modulet i løbet af de første uger. 2. Modulets fokusområde Modulet retter sig mod Radiografi med fokus på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Digital fotografering CCD elementer

Digital fotografering CCD elementer CCD-element Det vil her være formålstjenligt at kigge lidt på hvilke hovedtyper af digitalkameraer, der anvendes idag. Kameraets lysfølsomme chip (ccd-chip) ser ikke farver. Hvert enkelt pixelelement på

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

CT Urografi protokoller

CT Urografi protokoller Bachelorprojekt på Radiografuddannelsen i Herlev, afleveret d. 7. januar 2005. CT Urografi protokoller på Sjælland Figur 1 Udarbejdet af Radiografstuderende Kasper Damsbo og Signe Olsen - hold 51 på sygepleje-

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi Modul 2 - Teori Marts 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling

Læs mere

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA 130903

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA 130903 Modul 2 Gældende pr. 1. september 2008 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Digital røntgenoptagelse med sensorer. Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014

Digital røntgenoptagelse med sensorer. Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014 Digital røntgenoptagelse med sensorer Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014 Den digitale sensor En sensor er en røntgenreceptor, hvor energien fra røntgenstråling konverteres

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bachelor opgave Udarbejdet af: Christina Lundberg & Hans Wiggo Pedersen R04B, CVU Lillebælt 07. januar 2008 Vejleder: Marianne Gellert Anslag: 82595

Bachelor opgave Udarbejdet af: Christina Lundberg & Hans Wiggo Pedersen R04B, CVU Lillebælt 07. januar 2008 Vejleder: Marianne Gellert Anslag: 82595 Bachelor opgave Udarbejdet af: Christina Lundberg & Hans Wiggo Pedersen R04B, CVU Lillebælt 07. januar 2008 Vejleder: Marianne Gellert Anslag: 82595 1 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING 4 2.0 PROBLEMFELT

Læs mere