Beskæftigelsesplan 2011

Transkript

1 Beskæftigelsesplan for Jobcenter Haderslev 211 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskæftigelsesministerens mål for Ministermål Ministermål Ministermål Ministermål Samarbejde mellem jobcentrene i Sønderjylland Lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer Udsigt til fortsat faldende beskæftigelse Udsigt til fortsat stigende ledighed Risiko for at flere ældre trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet En faldende arbejdsstyrke kan bremse fremtidig vækst i Haderslev og omegn Fremtidens arbejdsmarked stiller høje kompetencekrav Centralt at unge får en uddannelse Jobcenterets målgrupper har stor betydning kommunens økonomi Nøgletal for arbejdsmarkedet i Haderslev Kommune Udfordringer ift. mål Udfordringer ift. mål Udfordringer ift. mål Udfordringer ift. mål Udfordringer ift. sygedagpengeindsatsen Interessentanalyse Strategi for den borgerrettede indsats Arbejdskraftreserven begrænses Antallet er personer på permanente forsørgelsesydelser begrænses Antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses Borgere på sygedagpenge Strategi for den virksomhedsrettede indsats Haderslev Jobcenters virksomhedsrettede indsats Mål for inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Resultatmål Budget for Jobcenter Haderslev Høringssvar fra LO Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Syddanmark august 21 Ann Berit Christensen Jobcenterchef 2

3 1 Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Haderslev skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen er planen for, hvordan jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. I beskæftigelsesplanen har de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen redegjort for jobcentrets mål for 211. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er, at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, samt sikre, at virksomhederne både i og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Jobcenter Haderslev varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, start- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige på fleksjob og i skånejob, sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler m.v. Jobcenter Haderslev skal i 211 servicere en kommune med ca. 56. borgere og ca. 29 virksomheder. Der vil være stor variation i behovet for indsats og service over for de forskellige borgere og virksomheder. 3

4 2 Beskæftigelsesministerens mål for 211 For 211 udmeldes følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestiige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Jobcenter Haderslev har indarbejdet ministeren mål i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for

5 2.1 Ministermål 1 Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 1.27 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 211, svt. en stigning på 16 pct. fra december 29 til december Ministermål 2 Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 3.8 personer (fuldtidspersoner) i december 211, svt. en stigning på 2 pct. fra december 29 til december Ministermål 3 Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 3 år skal begrænses til 1.1 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 211, svt. en stigning på 2 pct. fra december 29 til december Ministermål 4 Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 56 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 211, svt. en stigning på 4 pct. fra december 29 til december

6 3 Samarbejde mellem jobcentrene i Sønderjylland I 29 blev der etableret et samarbejde mellem LBR og tilhørende Jobcentre i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner. Formålet er at udvikle konkrete tværgående samarbejdsaktiviteter i erkendelse af, at arbejdsmarkedet ikke afgrænses af kommunegrænser og at der gennem konkret samarbejde mellem Jobcentrene og LBR erne, kan skabes synergi. Der blev nedsat en tværgående styregruppe, der skulle bidrage til samarbejde på tværs af kommunegrænser. Styregruppen består af formandskaberne fra de 4 LBR samt af centerledelse fra de 4 Jobcentre. Målet for 21 og frem at etablere et samarbejde om følgende: Erfaringsudveksling Erfa-møder (LBR og Jobcenter ledelser) Mulig samfinansiering af LBR midler, til et eller flere udvalgte projekter. Fællesafsnit i de 4 Beskæftigelsesplaner, vedrørende samarbejdet på tværs af kommunegrænserne. Fælles strategiseminar forud for færdiggørelse af de 4 Beskæftigelsesplaner. Den 17. marts 21 blev der afholdt det fælles strategiseminar mellem LBR, Udvalg og jobcenter ledelserne fra Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. På seminariet var der et udbredt ønske om at styrke det tværkommunale samarbejde på en række indsatsområder. Det gælder på det politiske/strategiske niveau i LBR og de politiske udvalg, samt på operationelt niveau i de kommunale forvaltninger og i jobcentre. Der var bred enighed om, at et styrket tværkommunalt samarbejde kan bidrage til at skabe bedre resultater af indsatsen, sikre flere kræfter og ressourcer til at udvikle indsatsen, samt samlet set sikre en bedre udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed i indsatsen. Konkret blev der peget på fire fokusområder, der kan indgå i de fire kommuners beskæftigelsesplaner for 211: Udvikling af ungeindsatsen på tværs af kommunegrænserne Udvikling af virksomhedskontakten på tværs af kommunegrænserne Udvikling af opkvalificeringsindsatsen på tværs af kommunegrænserne Øget samtænkning af beskæftigelsesindsatsen med andre kommunale politikområder Det allerede etablerede formandskab bestående af de fire formænd for LBR og udvalg har påtaget sig den koordinerende funktion i forhold til de aktiviteter som igangsættes på tværs af kommunerne, og har i løbet af foråret og sommeren 21 planlagt de første møder, mellem jobcentercheferne og mellem Jobcentercheferne og formændene. 6

7 4 Lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev står overfor en række udfordringer i 211 og de efterfølgende år. En del af udfordringerne er udløst af den igangværende lavkonjunktur, mens andre udfordringer skyldes den demografiske og strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen for 211 i Haderslev Kommune bør derfor udarbejdes således, at indsatsen kan medvirke til at håndtere nedenstående udfordringer: 4.1 Udsigt til fortsat faldende beskæftigelse Beskæftigelsen i Syddanmark forventes at fortsætte sit fald i de kommende 1-2 år. Beskæftigelsesregion Syddanmark forventer således, at antallet af beskæftigede i hele Syddanmark - set fra da beskæftigelsen var på sit højeste - i alt falder med ca. 34. personer frem mod 212. Hidtil er det især beskæftigelsen inden for industrien, bygge- og anlægssektoren samt Transport som har været hårdt ramt af udviklingen. Frem mod 211 forventes konjunkturforløbet at ændre sig, sådan at den faldende beskæftigelse vil brede sig ud til også at ramme den private service sektor, dvs. brancher som autohandel og service, forretningsservice, engroshandel, detailhandel m.v. I Haderslev arbejder en større andel af de beskæftigede inden for landbrug og offentlig service end i regionen som helhed, mens en mindre andel er beskæftiget inden for privat service. Branchesammensætningen betyder, at Haderslev Kommune umiddelbart forventes at være mindre udsat i forhold til den igangværende konjunkturudvikling end regionen som helhed. Samlet set forventes beskæftigelsen blandt borgerne i Haderslev at falde med ca. 1.2 personer set over hele perioden fra 28 til starten af 212, hvis regionens prognose slår fuldt igennem i brancherne i Haderslev En sådan udvikling vil svare til et fald i beskæftigelsen på i alt 4,2 pct. i Haderslev mod 4,7 pct. i hele Syddanmark. 4.2 Udsigt til fortsat stigende ledighed Den faldende beskæftigelse betyder, at ledigheden i hele landet er stigende. På landsplan forventes ledigheden at være på 15. personer i 21, svarende til 5,4 pct. af arbejdsstyrken. I Syddanmark forventes ledigheden i 21 i gennemsnit at blive højere end på landsplan (ca. 6 pct.). I Haderslev er ledigheden næsten seksdoblet i forhold til det hidtidige lavpunkt i juli 28, og i februar 21 er det officielle ledighedstal således på personer svarende til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har indtil nu især ramt de unge, ikke-faglærte grupper samt mænd. Hvis Haderslev antages at følge udviklingen på landsplan vil ledigheden i 21 nå ca. 5,2 pct. (sæsonkorrigeret) svarende til ca. 1.5 ledige. Ledighedsstigningen i Haderslev har dog indtil 7

8 videre været væsentlig kraftigere end udviklingen i hele landet, og ligeledes kraftigere end blandt sammenligningskommunerne (+277 pct.). På trods af, at branchesammensætningen i Haderslev vurderes at være mindre følsom over for konjunkturudviklingen end i Syddanmark som helhed, er der derfor risiko for en fortsat høj og stigende ledighed i Haderslev frem mod Risiko for at flere ældre trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet Erfaringerne viser, at ekstra mange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når der er krise i økonomien. Det kan være udtryk for, at mange ældre over 6 år går på efterløn, når de mister jobbet eller har været ledige et stykke tid. Hvis denne tendens gør sig gældende i den aktuelle situation, vil det være risiko for at arbejdsudbuddet i Haderslev og omegn reduceres varigt, og at der dermed er et mindre råderum for at understøtte vækst og erhvervsudvikling i området, den dag konjunkturerne vender. Det er derfor vigtigt at den lokale beskæftigelsesindsats understøtter at færrest mulige borgere trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet som følge af ledighed. Også selvom en øget tilbagetrækning på arbejdsmarkedet på kort sigt kan bidrage til at mindske ledigheden. 4.4 En faldende arbejdsstyrke kan bremse fremtidig vækst i Haderslev og omegn Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev står over for den store udfordring, at der fremover bliver markant flere ældre i befolkningen. I de kommende år vil et stigende antal personer forlade arbejdsmarkedet på grund af alder, og der kommer ikke en tilsvarende tilgang af yngre aldersgrupper til at erstatte den arbejdskraft, der overgår til efterløn og pension. En fremskrivning viser, at hvis antallet af borgere i Haderslev udvikler sig, som forventet, og hvis de forskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse fortsætter på det hidtidige niveau, så vil arbejdsstyrken i Haderslev falde med ca. 3.3 personer over de kommende 2 år. En faldende arbejdsstyrke i Haderslev og i de omgivende kommuner betyder, at der er risiko for, at vækst og udviklingsmuligheder vil blive bremset af mangel på arbejdskraft. Et kommende fald i arbejdsstyrken vil således være en trussel mod en positiv udvikling i beskæftigelsen i det Sønderjyske område og i Trekantsområdet. Og vækstmulighederne vil allerede kunne blive begrænset af den faldende arbejdsstyrke inden for en kort årrække. Den demografiske udvikling betyder samtidig, at færre borgere skal forsørge flere borgere, hvilket vil lægge pres på den kommunale økonomi fremadrettet. Det er derfor afgørende, at den lokale beskæftigelsesindsats allerede nu har fokus på at udvide arbejdsstyrken, så flere borgere i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet i de kommende år. 4.5 Fremtidens arbejdsmarked stiller høje kompetencekrav Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører, at virksomhederne i stigende grad efterspørger mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. Det betyder, at de nye 8

9 job, der hvert år oprettes, generelt stiller større uddannelsesmæssige krav end de job, der hvert år nedlægges eller typisk flyttes til udlandet. Udviklingen skærpes af, at mange veluddannede og erfarne borgere nærmer sig pensionsalderen i Haderslev. Det gælder særligt inden for en række af den offentlige sektors hovedområder sundhed, undervisning og administration, hvor mange ældre med mellem- og længerevarende uddannelser i de kommende år vil trække sig tilbage, og hvor det kan blive en udfordring at tiltrække borgere med de rette kvalifikationer ikke mindst når beskæftigelsen igen begynder at stige. Samtidig er en stor andel af de beskæftigede i Haderslev ufaglærte. En større andel af de tilbageværende ledige er ufaglærte, og en langt størstedelen af de personer, der står uden for arbejdsstyrken er ufaglærte og mangler derudover en række personlige kvalifikationer. Det er derfor en stor udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte, at borgerne i Haderslevområdet opnår de nødvendige kompetencer til at indgå på arbejdsmarkedet fremadrettet ikke mindst i en situation hvor der kan blive brug for en erstatning for de mange beskæftigede, der kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år. 4.6 Centralt at unge får en uddannelse Kompetenceudfordringen skal ses i sammenhæng med at kun 81 pct. af en ungdomsårgang i Haderslev aktuelt forventes at opnå en uddannelse, og at andelen er faldet de senere år. Udfordringen handler blandt andet om, at hver femte ung ikke påbegynder en uddannelse, når grundskolen afsluttes, og at mange unge frafalder uddannelse. I lyset af de kommende års udfordringer med en vigende arbejdsstyrke og et stigende krav til arbejdsstyrkens kompetencer på arbejdsmarkedet er det vigtigt at sikre at alle unge opnår en uddannelse. 4.7 Jobcenterets målgrupper har stor betydning kommunens økonomi Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede har stor betydning for økonomien i Haderslev Kommune. Alene de samlede udgifter til den offentlige forsørgelse udgør over 9 mio. kr. i 29, hvoraf ca. 465 mio. kr. er kommunalt finansieret. Hertil kommer udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats (jobcenter, aktivering mv.), og lavere skatteindbetalinger fra de borgere som overgår fra beskæftigelse og til ledighed. Økonomisk vil beskæftigelsesindsatsens betydning for kommunen øges i de kommende år i takt med at målgrupperne forventeligt stiger i antal, og i takt med at kommunernes delvise økonomiske ansvar for arbejdsløshedsdagpengene indfases fremadrettet (fra 21 og frem). Sammenfattende blev der på seminaret drøftet følgende centrale udfordringer for de kommende års beskæftigelsesindsats: 9

10 Udpegning af centrale udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Haderslev i de kommende år Indsatsmæssige udfordringer på kort sigt håndtering af lavkonjunkturen Stigende ledighed ungeledighed Risiko for langtidsledighed og marginalisering Risiko for at de positive resultater for svage grupper tabes igen Færre job og mindre træk på arbejdsmarkedet Fokus på faglig og geografisk mobilitet Målretning af indsatsen for borgere og virksomheder mod de brancher, hvor der er jobåbninger for jobcentrets målgrupper Skabe rotation på arbejdsmarkedet flest mulige får andel i jobåbninger Opkvalificering af unge og ufaglærte Forberede næste højkonjunktur bedst muligt Indsatsmæssige udfordringer på lidt længere sigt Arbejdsstyrkeudfordring tilbagetrækning Globaliseringsudfordring udflagning af job Opkvalificeringsudfordring stigende krav til kvalifikationer Andre udfordringer for kommunen Pres på kommunens økonomi hvilke gevinster kan hentes via beskæftigelsesindsatsen og hvordan? Hvordan kan den nuværende indsats optimeres? Behov for prioriteringer af indsatsen? Pres på serviceniveauet? Udnytte det kommunale råderum 4.8 Nøgletal for arbejdsmarkedet i Haderslev Kommune For at kunne foretage en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcenteret umiddelbart står over for, er der i nedenstående tabel opgjort nogle af de vigtigste nøgletal, der karakteriserer arbejdsmarkedet i Haderslev Kommune. Det skal pointeres, at Jobcenter Haderslev vil prioritere meget højt, at beskæftigelsesindsatsen udvikles og målrettes mod et større arbejdsmarked end Haderslev Kommune og derfor vil Jobcenter Haderslev aktivt være med til at sikre et samarbejde med de øvrige kommuner og jobcentre i området. 1

11 Nøgletal for arbejdsmarkedet i Haderslev Kommune 2 29 Vækst 2-29 i % Hele landet antal 29 Hele landet vækst -9 i % Befolkning år , ,5 Uden for arbejdsstyrken , ,8 Arbejdsstyrken , ,8 Erhvervsfrekvens (%) 1 76,7 75,3-1,4 75, -2,5 Arbejdsløshed , ,7 Beskæftigelse , ,9 Beskæftigelsesfrekvens 3 73,5 74,5 1, 73,8 -,4 Virksomheder , ,2 Arbejdspladser , ,4 Indpendling ,2 Udpendling ,1 Nettoindpendling ,4 Bor og arbejder i omr. (%) 76,9 69, -7,9 Kilde: Jobindsats.dk og statistikbanken.dk 1: Arbejdsstyrken år i pct. af befolkning år 2: Beskæftigede med bopæl i området 3: årige beskæftigede med bopæl i området i pct. af årige i befolkning 4: Arbejdssteder i 22 og 29 5: Beskæftigede med arbejdsplads i området I 29 overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til at anvende eindkomst som datagrundlag. Det betyder, at der er et databrud i statistikken og at beskæftigelsen er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt. Dette forbehold gør sig gældende ift. målingerne af Arbejdspladser, Indpendling og Udpendling Haderslev Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder med størst vægt på offentligt og personlig service (undervisning, social og sundhed, forsvar m.m.), industri og handel, herunder hotel og restauration. Haderslev Kommune adskiller sig fra resten af Syddanmark ved, at landbruget udgør en forholdsvis stor andel. Der er i alt omkring 3.3 virksomheder med tilsammen omkring 27. arbejdspladser i kommunen. Fra 2 til 29 er der sket et lille fald i antal beskæftigede med bopæl i kommunen. I forhold til ind- og udpendlingen af kommunen viser tallene, at der er flere der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind i kommunen. Befolkningen mellem år og arbejdsstyrken viser en negativ vækst fra 2 til 29, hvor der i resten af landet er positiv vækst. Inden for de næste fem år vil ca personer forlade de offentlige arbejdspladser i Syddanmark på grund af alder, hvis det hidtidige tilbagetrækningsmønster fortsætter. Hvis tendensen fra hele Syddanmark overføres til Haderslev kommune, vil ca. 95 personer forlade deres offentlige arbejdsplads i løbet af de næste fem år. Den største procentvise aldersbetingede afgang vil ske blandt sygeplejersker, rengøringsassistenter, undervisere og kontorpersonale. Det svarer til billedet i hele regionen Udfordringer ift. mål 1 Ministerens mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. 11

12 Arbejdskraftreserven (mål 1) omfatter alle arbejdsmarkedsparate ledige (forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3), som har opnået 13 ugers sammenhængende ledighed. I forhold til den hidtidige definition af arbejdskraftreserven (jf. ministerens mål for 21) bliver arbejdskraftreserven i 211 defineret på en ny måde, hvor blandt andet perioder med supplerende dagpenge samt perioder med sygedagpenge medgår i optællingskriterierne for arbejdskraftreserven. Den nye definition betyder, at arbejdskraftreserven vil stige i niveau i forhold til den hidtil gældende opgørelsesmåde. Boks 1. Hvem er omfattet af arbejdskraftreserven i Haderslev? Arbejdskraftreserven er steget med 15 pct. i Haderslev fra december 28 til december 29, heraf dagpengemodtagerne med 182 pct. og kontanthjælpsmodtagerne med 85 pct. I december 29 er 1.97 personer i arbejdskraftreserven, hvoraf de fleste (76 pct.) er a- dagpengemodtagere. Knap halvdelen er i aldersgruppen 3-49 år, mens 26 pct. er under 3 år. 53 pct. er mænd. Dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven udgjorde 62 pct. af det samlede antal dagpengemodtagere, mens kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven udgjorde 66 pct. af det samlede antal arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. De samlede offentlige forsørgelsesudgifter til personer i arbejdskraftreserven i Haderslev Kommune var på 165 mio. kr. i 29. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. I lighed med resten af landet er arbejdskraftreserven i Haderslev steget under krisen, jf. figur 2. Alene i 29 steg arbejdskraftreserven med 15 pct. Det er især antallet af dagpengemodtagere, der er steget, og de udgør 76 pct. af reserven. Figur 1: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Haderslev januar 26 til december 29 Personer jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: DREAM og egne beregninger. Personer Figur 2: Udviklingen i arbejdskraftreserven og andel af befolkningen (16-66-årige) i arbejdskraftreserven i 29 Udviklingen i arbejdskraftreserven i Større tilgang mindre bestand Kolding Nyborg Kalundborg Tønder Haderslev Guldborgsund 5 Langeland Mindre tilgang mindre bestand Syddanmark Hele landet Norddjurs Vordingborg Randers Aabenraa Ams-klynge Sønderborg Frederikshavn Slagelse Større tilgang større bestand Lolland Bornholm Mindre tilgang større bestand 2, 2,5 3, 3,5 4, 4,5 Andel af befolkningen (16-66 år) i arbejdskraftreserven Kilde: DREAM og egne beregninger. Ved udgangen af 29 er der i alt 1.97 personer i arbejdskraftreserven i Haderslev. På trods af den markante stigning er arbejdskraftreserven dog fortsat lavere end i

13 I forhold til sammenligningskommunerne og hele landet omfatter arbejdskraftreserven i Haderslev en mindre andel af befolkningen, jf. figur 3. Til gengæld har Haderslev oplevet en større tilgang det seneste år. Den lokale beskæftigelsesindsats i Haderslev står således overfor en vigtig opgave med at begrænse arbejdskraftreserven fremadrettet og sikre at den stigende ledighed ikke resulterer i langtidsledighed, marginalisering. På seminaret blev der blandt andet drøftet følgende tiltag og fokusområder i det kommende arbejde med ministerens mål i Haderslev i 211: Tidlig indsats og aktiv line med fokus på: Synliggørelse af ledige job hurtig afklaring og målretning af CV er Understøtning af faglig og geografisk mobilitet at den enkelte søger bredt m.v. Rådgivning om jobskift brug af eksisterende kompetencer og erfaringer indenfor andre brancher og jobområder Realkompetenceafklaring målrettet brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse Opkvalificere ufaglærte ledige mod gode jobområder Virksomhedsrettet aktivering for at sikre vedligeholdelse af kvalifikationer og mulighed for nyt job Sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og Haderslev Kommunes mere langsigtede rekrutteringsstrategi: Tilvejebringelse af virksomhedsrettede pladser på kommunens institutioner, herunder offentlig jobtræning Rekruttering til uddannelse og job i kommunen via beskæftigelsesindsatsen Fokus på de unge Stærkt fokus på de unge i arbejdskraftreserven - De nye ungeregler udpeger indsatsen for de unge i arbejdskraftreserven som en særlig central indsats, jf. ministerens mål 3 neden for Fortsat udvikling af samarbejdet mellem jobcenteret og a-kasserne om indsatsen Udfordringer ift. mål 2 Ministerens mål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Beskæftigelsesministerens mål 2 sætter fokus på at øge arbejdsudbuddet og begrænse antallet af personer på permanente offentlig forsørgelsesydelser. I de seneste år er antallet af borgere, som modtager førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob steget betydeligt. Der er derfor et stort potentiale for at øge arbejdsudbuddet, hvis tilgangen til de permanente ydelser kan nedbringes. 13

14 Boks 2. Hvem modtager permanent offentlig forsørgelse i Haderslev? Fra februar 29 til februar 21 er antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse i Haderslev steget med 137 personer, svarende til en stigning på 4 pct. Stigningen har været kraftigst på ledighedsydelse (+32 pct.), mens antallet af personer ansat i fleksjob er faldet med 1 pct. Antallet af modtagere af førtidspension er steget med 3 pct. I december 29 var der personer på permanent offentlig forsørgelse i Haderslev, heraf på førtidspension, 764 i fleksjob og 299 på ledighedsydelse. Antallet af unge udgjorde i februar 21 knap 5 pct. af den samlede gruppe af offentligt forsørgede, svarende til 176 personer. De unge fordeler sig med 122 på førtidspension, 34 i fleksjob og 2 på ledighedsydelse. Den største andel af de nytilkendte til førtidspension kommer fra kontanthjælp (41 pct.), men der kommer også en stor andel fra sygedagpenge (35 pct.). De samlede offentlige udgifter til ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension i Haderslev Kommune var på 469 mio. kr. i 29. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. Antallet af permanent forsørgede har været stabilt stigende de sidste par år, jf. figur 4. Denne udvikling gør sig gældende i langt hovedparten af kommunerne. I februar 27 var der ca permanent forsørgede i Haderslev og frem til i dag har der således været en stigning på ca. 1 pct. Udviklingen betyder, at der i februar 21 er i alt ca borgere på permanente offentlige forsørgelsesydelser i Haderslev. Et afgørende fokus i beskæftigelsesindsatsen er således at understøtte at denne udvikling kan vendes. Figur 3: Udviklingen i antallet af permanent forsørgede februar 27 til februar 21 Personer Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. feb-7 apr-7 jun-7 aug-7 okt-7 dec-7 feb-8 apr-8 jun-8 aug-8 okt-8 dec-8 feb-9 apr-9 jun-9 aug-9 okt-9 dec-9 feb-1 Personer Figur 4: Udviklingen i antallet af permanent forsørgede og deres andel af befolkningen (16-66 år) i februar 21 Udviklingen i antal permanent forsørgede i Større tilgang mindre bestand Tønder Kolding Frederikshavn Vordingborg Nyborg Syddanmark Kalundborg Hele landet Mindre tilgang mindre bestand Haderslev Sønderborg Slagelse Bornholm Randers Ams-klynge Guldborgsund Aabenraa Større tilgang større bestand Langeland Lolland Norddjurs Mindre tilgang større bestand Andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 14

15 Andelen af borgerne i den erhvervsaktive alder, der modtager permanent offentlig forsørgelse i Haderslev (9,9 pct.) er lavere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne (11 pct.), jf. figur 5. Det bemærkes imidlertid, at alle sammenligningskommunerne bortset fra Tønder har en andel af befolkningen på permanente forsørgelsesydelser, der er højere end i landet som helhed (8,4 pct.). Det seneste år er antallet af permanent forsørgede steget med ca. 4 pct., hvilket er en kraftigere stigning end i sammenligningskommunerne. Nytilgangen af personer på permanent offentlig forsørgelse betyder, at hvis ikke der iværksættes initiativer for at vende udviklingen, er der risiko for at gruppen fortsætter med at vokse. Indsatsen for at begrænse antallet på permanent offentlig forsørgelse Det er vanskeligt for jobcenteret at påvirke antallet af personer, som allerede har fået tilkendt en førtidspension. Men et øget fokus på at sikre, at personer med nedsat arbejdsevne så vidt muligt hjælpes til at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet kan medvirke til at begrænse tilgangen til gruppen og dermed også begrænse det samlede antal, der modtager permanent offentlig forsørgelse. Samtidig vil den aldersbetingede afgang fra gruppen også medvirke til at nedbringe antallet af permanent offentligt forsørgede. I Haderslev kom 76 pct. af tilgangen til førtidspension i 29 fra kontanthjælp og sygedagpenge. En strategi for at reducere tilgangen til de varige ydelser handler derfor i høj grad om at lykkes med sygedagpengeindsatsen og indsatsen for de svageste kontanthjælpsmodtagere. På seminaret blev der blandt andet drøftet følgende tiltag og fokusområder i det kommende arbejde med ministerens mål i Haderslev i 211: Sikre at der i den aktive beskæftigelsesindsats for den enkelte borger fra start er fokus på at finde alle mulige veje for, at borgeren ikke ender med en førtidspension Sikre ensartet praksis for tilkendelse af førtidspension og visitation til fleksjob En begrænsning af tilgangen til gruppen kræver en målrettet og aktiv indsats over for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Anvendelse af delvis raskmelding i sygedagpengeindsatsen Aktive forløb for sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere herunder udredning og afklaring Virksomhedsrettet indsats, virksomhedscentre, mentorordning m.v. Samarbejde med private og offentlige arbejdspladser Målrettet og aktiv indsats for modtagere af ledighedsydelse, med henblik på at nedbringe varigheden af ledighedsydelse. Særligt fokus på at undgå at unge mennesker kommer i en situation, hvor førtidspension er sidste mulighed Fokus på at styrke og udvikle samarbejdet med centrale aktører i indsatsen, herunder læger, sundhedssystemet, kommunale forvaltninger, a-kasser m.v. 15

16 4.8.3 Udfordringer ift. mål 3 Beskæftigelsesministerens mål 3 sætter fokus på indsatsen for uddannelse og job til unge. I 211 er ministerens mål udvidet til at omfatte alle unge ydelsesmodtagere under 3 år fra førtidspensionister til forsikrede ledige. Ministerens mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. De unge forsørgede udgjorde i 29 i alt 933 personer i Haderslev. Den største gruppe var kontanthjælpsmodtagere, der omfattede 44 pct. Unge på permanente forsørgelsesydelser udgjorde 2 pct. Boks 3. Hvilke unge er på offentlig forsørgelse i Haderslev? Fra februar 29 til februar 21 har der været en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Haderslev på 234 personer svarende til 26 pct. I februar 21 er der unge på offentlig forsørgelse i Haderslev, heraf er 462 på kontanthjælp, 298 på dagpenge, 116 på sygedagpenge, 15 på introduktionsydelse, 62 i forrevalidering, 33 i revalidering, 2 på ledighedsydelse, 34 i fleksjob og 122 på førtidspension. 4 pct. af de unge ledige havde i december 29 været ledige i mindre end 3 måneder. 14 pct. havde mere end 1 års ledighed. De samlede offentlige forsørgelsesudgifter til unge på offentlig forsørgelse i Haderslev Kommune var på 125 mio. kr. i 29. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. Antallet af unge offentligt forsørgede er steget betydeligt de seneste år. Fra knap 7 i august 28 til i februar 21, jf. figur 6. Andelen af unge, som modtager offentlig forsørgelse (eksklusiv SU) i Haderslev, udgør aktuelt 13,9 pct. af alle unge (16-29 år) bosat i Haderslev. 16

17 Figur 5: Udviklingen i antallet af unge forsørgede i Haderslev fra februar 25 til februar 21 Personer feb-5 jun-5 okt-5 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger feb-6 jun-6 okt-6 feb-7 jun-7 okt-7 feb-8 jun-8 okt-8 feb-9 jun-9 okt-9 feb-1 Personer Figur 6: Andelen af unge årige der modtager offentlig forsørgelse (fraregnet SU) i Haderslev og sammenlignelige kommuner i februar 21 Procent ,1 16,8 2,6 13,8 13,8 13,9 14, 14,2 14,5 14,6 15,1 15,1 15,3 15,6 15,8 16,1 15,1 1,5 1,4 1,2 1,4 1,9 1,4 1,6 1,2 1,7 2, 1,4 1,9 1,4 1,6 1,8 1,5 1,5 1,9 2, 1,4 2,4 1,3 1,4 1,9 2,3 3,1 2, 1,5 12,9 11,3 1,9 1,5 1,7 1,6 1,4 1,2 4,6 5,6 7, 5,7 5,3 6,5 5,5 7,4 7,2 5,7 7,4 6,8 4,6 8, 8,2 9,3 1,4 6,6 5,5 3,1 3,7 3,7 3,6 4,2 3,5 5, 3,1 3,7 4,5 4, 4,1 5, 3,6 4,1 4,8 4,1 3,5 Kolding Sønderborg Slagelse Haderslev Norddjurs Tønder Frederikshavn Guldborgsund Aabenraa Randers Vordingborg Kalundborg Nyborg Bornholm Langeland Lolland AMS-klyngen Syddanmark Dagpenge Kontanhjælp mv. Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Procent Kilde: Jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger Andelen af offentligt forsørgede i Haderslev er således lavere end gennemsnittet blandt sammenligningskommunerne (15,1 pct.). Men andelen af unge forsørgede er dog stadig højere end gennemsnittet i Syddanmark (12,9 pct.), jf. figur 7. Indsatsen for at begrænse antallet af unge på offentligt forsørgelse De unge er en udsat gruppe under en lavkonjunktur som den nuværende, fordi de ofte mangler relevant erhvervserfaring og/eller uddannelsesmæssige kompetencer, der er nødvendige for at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor bliver det i 21 og 211 et vigtigt fokus for den lokale beskæftigelses- og uddannelsesindsats at sikre, at de unge får en uddannelse og derefter kommer i job. På seminaret blev der blandt andet sat fokus på følgende tiltag og fokusområder, der kan understøtte den lokale beskæftigelsesindsats i arbejdet med ministerens mål: To-strenget strategi for ungeindsatsen baseret på en afdækning af job- og uddannelsesmuligheder for de unge: o Målrettet indsats for de mange lette unge (job eller uddannelsespålæg) o Målrettet indsats for de svageste grupper af unge hvor virksomhedssamarbejde bør indgå som et centralt element LBR og udvalg tager initiativ til politisk dialog om ungeindsatsen med relevante politiske aktører og interessenter, som har betydning for indsatsen lokalt Haderslev Kommune bør indgå mere offensivt i ungeindsatsen, f.eks. ved etablering af en vifte af praktikpladser for unge Mere virksomhedsrettet aktivering for de svageste grupper, herunder med henblik på eventuel senere uddannelsesstart Udnyttelse af reglerne i den ny ungepakke II: Herunder samarbejde mellem UU og jobcenteret om (snuse-)praktik til de unge under 18 år, fritidsjob som led i uddannelsesplan Uddannelsesmesse: Håndholdt indsats for unge som ikke har valgt uddannelse med kobling mellem job og uddannelse 17

18 4.8.4 Udfordringer ift. mål 4 Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har generelt en lavere erhvervsdeltagelse end borgere med dansk baggrund. Med fremtidens stigende efterspørgsel efter arbejdskraft er der et stort potentiale i at forbedre integrationen og få flere borgere med baggrund i ikke-vestlige lande ind på arbejdsmarkedet. Ministerens mål 4: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. I februar 21 er der i alt 394 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Haderslev. Den største gruppe er førtidspensionister, der udgør 36 pct., mens der er næsten lige så mange kontanthjælpsmodtagere (34 pct.) Boks 4. Hvem er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Haderslev? Fra februar 29 til februar 21 er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Haderslev steget med 64 personer svarende til 13 pct. I februar 21 var der 554 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Haderslev, heraf var 164 på kontanthjælp, 73 på dagpenge, 31 6 sygedagpenge, 2 på forrevalidering, 1 på revalidering, 17 på ledighedsydelse, 25 i fleksjob, 36 på introduktionsydelse og 176 på førtidspension. De samlede offentlige udgifter til ikke-vestlige på offentlig forsørgelse i Haderslev Kommune var på ca. 7 mio. kr. i 29. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. De seneste par år er antallet af offentligt forsørgede borgere med ikke-vestlig baggrund faldet i Haderslev. Under krisen er antallet imidlertid steget i alt med 5 pct. set over det seneste år frem til februar 21. På trods af denne stigning er antallet af ikke-vestlige forsørgede i Haderslev stadigvæk lavere end i årrækken før 27. Figur 7: Udviklingen i antallet forsørgede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Haderslev fra februar 26 til februar 21 Personer feb-6 jun-6 okt-6 feb-7 jun-7 okt-7 feb-8 jun-8 okt-8 feb-9 jun-9 okt-9 feb-1 Kontanthjælp Dagpenge Sygedagpenge Førtidspension Øvrige Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Personer Figur 8: Andelen af borgere med ikke-vestlig oprindelse der er offentligt forsørgede i Haderslev og sammenlignelige kommuner i februar 21 Procent Norddjurs Frederikshavn Kalundborg Slagelse Vordingborg Kolding Tønder Guldborgsund Bornholm Aabenraa Langeland Haderslev Sønderborg Randers Lolland Nyborg AMS-klynge Syddanmark Kontanthjælp Dagpenge Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Procent

19 I Haderslev modtager 41 pct. af borgerne med ikke-vestlige oprindelse offentlig forsørgelse, hvilket er en højere andel end i sammenligningskommunerne (38 pct.) og i Syddanmark som helhed (4 pct.). Indsatsen for at begrænse antallet af ikke-vestlige på offentligt forsørgelse Indsatsen for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse handler først og fremmest om at gennemføre en aktiv og job- og uddannelsesrettet indsats for målgruppen. Der kan imidlertid være dele af gruppen, som har særlige barrierer herunder sproglige - som skal håndteres parallelt med en beskæftigelsesrettet indsats. På seminaret blev der blandt andet sat fokus på følgende tiltag og fokusområder, der kan understøtte den lokale beskæftigelsesindsats i arbejdet med ministerens mål. Målgruppen er meget sammensat - fra kvoteflygtninge og til nyledige borgere med mange års beskæftigelse og indsatsen skal derfor målrettes den enkelte borgers individuelle situation i lighed med øvrige borgere Centrale elementer i indsatsen kan være: Sikre og fastholde jobsigtet i indsatsen Aktivering for at gøre de ledige klar til job Virksomhedsrettet aktivering Brug af mentor-ordningen Sproglige og kulturelle barrierer Det er vigtigt at have fokus på sikre at unge med baggrund i ikke-vestlige lande - herunder efterkommere understøttes i at få uddannelse og job Sammentænkning af kommunens beskæftigelses- og integrationsindsats, herunder fokus på positive rollemodeller for de unge Understøtning af unge, så de påbegynder og fastholdes i uddannelse Skal der ske en tidlig indsats for unge under 18 år? Samarbejde mellem UU, jobcenteret og foreninger f.eks. sportsforeninger/kultur? Udfordringer ift. sygedagpengeindsatsen Sygedagpengeindsatsen er ikke længere omfattet af ministerens mål for beskæftigelsesindsatsen, men er fortsat et centralt indsatsområde for den lokale beskæftigelsesindsats i Haderslev. I Haderslev har antallet af sygedagpengemodtagere været stigende fra 26 og frem til starten af 21, og i januar 21 er der ca. 1.5 sygedagpengemodtagere i Haderslev, jf. figur 1. Stigningen har blandt andet været en konsekvens af et arbejdsmarked, der var i højt gear med mange beskæftigede, højt arbejdstempo samt at der i lovgivningen er givet øgede muligheder for at forlænge sygedagpengeperioden i forbindelse med længerevarende sygdom. 19

20 I Haderslev er antallet af sygedagpengemodtagere, i modsætning til i mange andre kommuner, ikke faldet efter at finanskrisen har sænket hastigheden på arbejdsmarkedet, og efter at den arbejdsgiverbetalte del af de beskæftigedes sygefravær er øget fra 15 til 21 kalenderdage. Både antallet af lange sygedagpengeforløb på mere end 26 uger, såvel som de meget lange forløb på mere end 52 uger er steget, jf. figur 1. Over det seneste år fra februar 29 til februar 21 er antallet af sygedagpengeforløb på mere end 26 uger steget med 14 pct. i Haderslev, mens antallet i sammenligningskommunerne som helhed er faldet med 5 pct., jf. figur 11. Udviklingen udgør en udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats, fordi borgere med lange sygedagpengeforløb har en øget risiko for at miste kontakten med arbejdsmarkedet og dermed også større risiko for marginalisering og førtidspension. Figur 9: Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere i Haderslev Personer jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 Personer 1.2 Fuldtidspersoner i alt Over 26 uger Over 52 uger Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Figur 1: Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb på mere end 26 ugers varighed fra januar 29 til januar 21 Procent Frederikshavn Randers Lolland Kolding Aabenraa Slagelse -4-3 Norddjurs Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Tønder Vordingborg Nyborg Guldborgsund Sønderborg Kalundborg 1 Bornholm 14 Haderslev 25 Langeland -5 Klyngen i alt Procent Samtidig belaster udgifter til sygedagpenge både virksomhedernes og kommunens økonomi. For kommunens økonomi gælder dette ikke mindst, når sygedagpengeperioden strækker sig udover 52 uger, hvorefter kommunen bærer den fulde finansiering af sygedagpengeydelsen (den statslige refusion på pct. bortfalder). Indsatsen for at begrænse sygefraværet i Haderslev 35 pct. af nytilkendelserne til førtidspension i Haderslev sker mens borgeren modtager sygedagpenge. Erfaringen viser, at en hurtig og aktiv indsats, med fokus på at borgeren kommer hurtigst muligt tilbage til beskæftigelse og bevarer tilknytningen til arbejdspladsen under sygeforløbet, har høj effekt. Syddanmark 2

21 Én af metoderne til at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet er delvis raskmelding. I Haderslev anvendes delvis raskmelding 26 pct. af de visitationskategoriserede sygedagpengemodtagere, jf. figur 12. Det er en højere andel end i sammenligningskommunerne og nogenlunde på niveau med gennemsnittet for Syddanmark som helhed. Der er dog fortsat en udfordring i at reducere tilgangen til førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob fra sygedagpenge, og samtidig nedbringe antallet af lange og meget lange sygedagpengeforløb. På seminaret blev der blandt andet sat fokus på følgende tiltag og fokusområder, der kan understøtte den lokale beskæftigelsesindsats i arbejdet med at nedbringe antallet af sygemeldte. Figur 11: Andelen af visitationskategoriserede sygedagpengemodtagere der er delvist raskmeldt i Haderslev og sammenlignelige kommuner - Procent Kalundborg Lolland Norddjurs Bornholm Frederikshavn Sønderborg Slagelse Nyborg Vordingborg Kolding Randers Haderslev Tønder Aabenraa AMS-klyngen Syddanmark Procent 35 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Kun visitationskategoriserede sygedagpengemodtagere er medtalt i diagrammet At sikre fokus på afslutning af eksisterende langvarige sager, herunder sager over 52 uger Øget anvendelse af delvis raskmelding med henblik på at understøtte en begrænsning af varigheden af sygedagpengesager og hurtigere tilbagevende til job og raskmelding Tidlig indsats i forhold til udvalgte risikosager o Evt. tidlig indberetning til jobcenteret fra kommunens egne institutioner Målrettet information til virksomheder, herunder små- og mellemstore o Information om fastholdelsessamtaler o Information om muligheder for delvis raskmelding Forebyggelsesindsats på virksomheder o Udbredelse af helbredscheck og sygepolitik på virksomhederne o Samspil mellem sundhedsforvaltning og jobcenterets indsats o LBR og organisationer anvender netværk til at fremme information og forebyggelse 4.9 Interessentanalyse Haderslev Kommunes Lokale Beskæftigelsesråd har i samarbejde med Jobcenter Haderslev fået udarbejdet en interessentanalyse. Formålet med analysen var, at få overblik over kommunes samlede beskæftigelsesindsats og få ideer til at koordinere tiltag som på kort sigt tilgodeser virksomhedernes behov for arbejdskraft, borgernes behov for arbejde og på lang sigt samtidig sikre at de fremtidige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer imødekommes bedst muligt. Et velfungerende lokalt arbejdsmarked er afhængigt af, at de lokale aktører løser de beskæftigelsesmæssige problemer i et samspil. 21

22 Jobcenter Haderslev har på baggrund af interview med 26 interessenter skabt en platform for kommunens samlede indsatser på beskæftigelsesområdet i årerne fremover. Efter af have spurgt og lyttet til interessenterne er jobcentret overbeviste om, at interessenterne sammen med jobcentret kan blive endnu bedre til at skabe resultater under hensyntagen til såvel de generelle udfordringer som til den enkeltes interessents eventuelle særinteresser. I det efterfølgende kan du se de generelle observationer der er gjort på baggrund af alle interviews. De er listet op med muligheder og trusler der ses eksternt, samtidig med den interne styrker og svagheder der opleves. Styrker Generelle observationer Svagheder Kompetence til netværk & samarbejde findes Positiv tilbagemelding på sammenlægningerne Mentorordninger har givet gode resultater Det nye pres åbner muligheder for forandringer Det nye jobcenter Jobcentret større proaktiv indsats Mere struktur på området Mere end én indgang i dag Stille større krav til virksomhederne Mindre virksomheder finder samarbejdet omstændeligt LBR bruger for meget tid på sagsbehandling For meget politisk snak om det rummelige arbejdsmarked Hurtigere situationsbestemt omstilling Muligheder Trusler Dialog og struktureret samarbejde Styrke koordinering på det rummelige arbejdsmarked Fokus på uddannelse stor fællesnævner Mulighed for faglig opkvalificering i jobcentret Større koordinering mellem JC, A- kasse og Forbund Industrien forsvinder Ungdomsarbejdsløsheden De langsigtede mål (LBR som brobygger) ikke klart nok Alle råber op og taler egen sag! Koordinering har historisk set været bedre Alle fokuser på egne medlemmer, egen økonomi etc. Rigtig mange meninger om den samme sag! 22

23 Analysen er vist i et sammendrag som et stjernebillede. Under interviewene har den enkelte interessent selv fortalt, hvor deres fokus og ressourceallokering er med hensyn til 1. Det ordinære arbejdsmarked versus det rummelige arbejdsmarked 2. Arbejdstager fokus versus arbejdsgiver fokus Under interviewene er den enkelte interessent gennem flere spørgsmål blevet bedt om at vurdere de andre interessenter (kunne ikke pege på sig selv) for hvem de anså for at være: 3. De 5 mest værdiskabende interessenter i jobskabelsesprocessen i Haderslev Kommune 4. De 5 vigtigste interessenter i jobskabelsesprocessen i Haderslev Kommune? 23

24 5 Strategi for den borgerrettede indsats Strategien for den borgerrettede indsats har til formål at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet. 5.1 Arbejdskraftreserven begrænses Jobcenterledelsen vurderer, antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed ikke vil falde fra 29 til 211. Det skyldes forventningerne om en let stigende ledighed i 21 og stagnation i 211. I 211 er der fokus på den hurtige aktivering og løntilskudskampagnen. Der vil være en øget, virksomhedsrettet indsats, og vi benytter os en del mere af løntilskudsordningen og virksomhedspraktikken. I forhold til at begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven ved vi, at det, der virker er en tidlig og hyppig kontakt med den ledige det afkorter ledigheden med uger. Vi skal således have kontakt tidligt i ledighedsforløbet gerne inden for den første måned - og de ledige skal konstant udfordres i forhold til job på det ordinære arbejdsmarked. Fokus vil konstant være på at få brudt ledighedsforløbet. Vi vil opfordre aktivt til, at ledige dagpengemodtagere bruger muligheden for 6-ugers selvvalgt uddannelse inden for områder med gode jobmuligheder. I den forbindelse vil vi anvende arbejdsmarkedsbalancemodellen. I den afhjælpende indsats med at få ledige med mere end 3 måneders offentlig forsørgelse tilbage i job og ud af offentlig forsørgelse, vil vi være mere opsøgende i forhold til kontakt til arbejdsgivere og formidle jobs til ledige. Redskaberne virksomhedspraktik og job med løntilskud skal bruges optimalt, og vi skal være aktive for at få løntilskudspladser. Brugen af anden aktør skal anvendes i de situationer, hvor det vil gøre en forskel. Udover de obligatoriske andre aktører på LVU-området, vil det løbende blive overvejet, om brugen af andre aktører under HIG-udbuddet og service-udbuddet vil kunne bidrage aktivt til at nedbringe arbejdskraftreserven. 5.2 Antallet er personer på permanente forsørgelsesydelser begrænses Jobcenterledelsen forventer en mindre stigning af personer på permanente ydelser. Der forventes stigning i førtidspensionen, for lige nu ligger vi lavere end landsgennemsnittet. Fleksjob og ledighedsydelse hænger sammen, således at forstå, at der ved et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse ses en tilsvarende stigning i antallet i fleksjob. For førtidspension gør der sig det forhold gældende, at Haderslev Kommune i en periode har haft en lav grad af tilkendelse af førtidspension set i forhold til hele landet. Udviklingen går p.t. mod, at andelen af borgere på førtidspension nærmer sig landsgennemsnittet. Der er i Haderslev indført den praksis, at der i sager, hvor der kunne være mulighed for ændringer i arbejdsevnen over tid, tages tilkendelsen op efter 3 eller 5 år. 24