Indkomstskat i Danmark

Transkript

1 - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s ). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan anvendes til et projekt- eller emnearbejde. Materialet er et eksempel på at isoleret procentregning ofte er enkelt, men at man kan opleve at procentregning kombineret med andet procentregning medfører at helheden bliver uhyre kompliceret. Skattesystemet i Danmark er simpelthen et vanskeligt system at håndtere og endnu vanskeligere er det at overskue konsekvenserne af de forskellige dele af systemet. Materialet vil med fordel kunne anvendes i tværfagligt samarbejde med samfundsfag. Baggrundsmateriale Baggrundsmateriale Eksempler på skatteberegning Indkomst Arbejdsmarkedsbidrag Ligningsmæssige fradrag Kapitalindkomst Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Personskat Rentefradrag og værdien af rentefradrag Eksempler på skatteberegning Eksempel 1 - beregning af skat Eksempel 2 - beregning af skat Opgaver Opgave 1: Beregning af skat i et eksempel Opgave 2: Beregning af skat i et eksempel Opgave 3: Beregning af skal ved hjælp af regneark Opgave 4: Størrelse af skat i forhold til indkomst Opgave 5: Om værdien af rentefradrag

2 - 2 - Baggrundsmateriale Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms og afgifter. Vi betaler 25 % i moms af prisen på alle varer vi køber. Dette materiale går ud på at beregne personskatten. I Danmark har man valgt et skattesystem der er hvad man betegner som progressivt. Dette betyder at man betaler en højere procentdel i skat jo mere man tjener. Det danske skattesystem er vanskeligt, og det vil I opleve når I skal beregne skat i opgaverne. Skattebegreber Når man som lønmodtager i Danmark skal beregne sin skat, indgår der følgende dele (samtlige oplysninger gælder for 2005): Indkomst Indkomst er betegnelsen for lønindkomst, pension, arbejdsløshedsunderstøttelse m.m. Arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidraget) går til statens udgifter på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsbidraget er på 8 %, og denne del af skatten beregnes af indkomsten. Hvad man betaler her, trækkes herefter fra indkomsten, og beløbet der er tilbage, er grundlaget for beregning af den resterende skat. Nogle har betegnet denne skat for bruttoskat fordi skatten beregnes af hele indkomsten. Der indgår ingen fradrag i beregningen. Hvis man f.eks. tjener kr. i 2005, skal man betale 0,08* = kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Man skal derfor beregne den resterende skat af kr kr. = kr. Man kan også udregne det resterende skattegrundlag ved at udregne 0,92* = kr. Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag er en samlet betegnelse for en række fradrag. Fradrag har den virkning, at man kan reducere skattebetalingen: man kan fradrage i det beløb man beregner skatten af. De mest udbredte ligningsmæssige fradrag er:

3 - 3 - Beskæftigelsesfradrag: Dette er et fradrag for personer der har arbejde. Man skal betale arbejdsmarkedsbidrag for at være berettiget til fradraget. Fradraget udgør 2,5 % af indkomsten, dog maksimalt 7200 kr. (2005). Kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse. Befordringsfradrag. Underholdsbidrag (dvs. bidrag til fraskilt ægtefælle og/eller til børn der bor hos fraskilt ægtefælle). Kapitalindkomst Kapitalindkomst er betegnelsen for den del af ens indtægt der stammer fra fx renteindtægter og renteudgifter. Hvis man har renteindtægter der er større end ens renteudgifter, er kapitalindkomsten positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Skattepligtig indkomst Med skattepligtig indkomst forstås indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag minus ligningsmæssige fradrag minus personfradrag (se nedenfor) plus kapitalindkomst (med fortegn). Personlig indkomst Med personlig indkomst forstås indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag minus personfradrag (se nedenfor) plus kapitalindkomsten hvis den er positiv (hvis kapitalindkomsten er negativ indgår den ikke i beregningen af den personlige indkomst). Bemærk at de ligningsmæssige fradrag ikke indgår her. Personskat Personskatten er den del af den direkte skat der ikke er arbejdsmarkedsbidrag. Personfradrag Man betaler ikke personskat af de første kr. man tjener (hvis man er under 18 år, er dette beløb dog kr.). Disse satser er reguleres hvert år. Bemærk at man betaler arbejdsmarkedsbidrag af hele ens indtægt og af personfradraget. Kommunale skatter: kommuneskat og amtsskat Man betaler kommune og amtsskat af skattepligtig indkomst (se ovenfor). Du kan slå op på internettet (på for at finde procentsatserne for din kommune- og amtsskat. Kirkeskat Hvis du er medlem af den danske folkekirke, skal du betale kirkeskat. Kirkeskatten betales af samme del af din indkomst som kommune- og amtsskatten. Du kan slå op på internettet (på for at finde procentsatserne for din kirkeskat.

4 - 4 - Bundskat Bundskatten er på 5,5 %, og den beregnes af den personlige indkomst (se ovenfor). Bemærk at de ligningsmæssige fradrag ikke indgår her. Mellemskat Mellemskatten er på 6 %. Beregningsgrundlaget for mellemskatten er den personlige indkomst. De 6 % beregnes af den del af beregningsgrundlaget der ligger over kr. Bemærk at de ligningsmæssige fradrag ikke indgår her. Topskat Topskatten er på 15 %. Beregningsgrundlaget for topskatten er den personlige indkomst. De 15 % beregnes af den del af beregningsgrundlaget der ligger over kr. Bemærk at de ligningsmæssige fradrag ikke indgår her. Skatteloft Man må højst betale 59 % i samlet skat til stat, amt, kommune samt evt. folkekirken. Hvis den samlede skatteprocent bliver højere, nedsættes topskatten så den samlede skatteprocent er 59 %. Bemærk at man altid betaler arbejdsmarkedsbidrag ud over de 59 %. I dette materiale indgår ikke skat i forbindelse med ejerskab af fast ejendom (ejerlejlighed eller hus). I forbindelse med ejerskab af fast ejendom findes dels ejendomsværdiskat samt ejendomsskat. Rentefradrag og værdien af rentefradrag Man har ret til at trække udgifter til renter fra i nogle af de beløb man beregner skatten af. Det er det der betegnes rentefradraget. Renteudgifter er en del af kapitalindkomsten, men negativ kapitalindkomst indgår udelukkende i den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst anvendes kun som beregningsgrundlag for kommunalskat og kirkeskat. I Københavns Kommune var kommunalskat og kirkeskat i 2005 samlet 32,89 %. Dette betyder at hvis man i 2005 havde en udgift til renter på kr., så skulle man ikke betale skat af 32,89 % af kr., dvs. man sparer skat på 3289 kr. Imidlertid skal man huske at man kun får skattebesparelsen når man har udgifter til renter. Rentefradrag har stor betydning hvis man skal købe bolig. Derfor er det i sådanne tilfælde vigtigt at have styr på nuværende rentefradrag, og hvordan rentefradraget udvikler sig. Dette er indholdet i opgave 5 (link), og der findes mere om dette under materialet om låntyper (link).

5 - 5 - Eksempel 1 - beregning af skat Ulla ønsker at beregne sin skat for Der er følgende oplysninger om hende: Hendes indkomst for 2005 er kr. Hun er ugift og bor alene i en lejet lejlighed i Hvidovre Kommune. Kommuneskatten i Hvidovre Kommune er 21,4 % og amtsskatten er 11,7 %. Altså i alt en trækprocent på 33,1 % i de kommunale skatter. Hun er medlem af den danske folkekirke. Kirkeskatten i Hvidovre er 0,69 %. Hendes udgifter til fagforening og a-kasse er kr. Hun har renteudgifter på lån på kr. Hun har renteindtægter på 720 kr. Beregning af arbejdsmarkedsbidrag Ullas arbejdsmarkedsbidrag er 8 % af kr., dvs. 0,08* kr. = kr. Dermed skal vi anvende beløbet kr kr. = kr. som grundlag for de efterfølgende beregninger. Beregning af kommunale skatter Først udregner vi beskæftigelsesfradraget: 2,5 % af indkomsten, dvs. 0,025* kr. = 7000 kr. Af ligningsmæssige fradrag har Ulla udgiften til fagforening og a-kasse, dvs kr. Ullas samlede ligningsmæssige fradrag bliver derfor = kr. Ullas kapitalindkomst består af (idet udgifter skrives som negativt tal): Renteudgifter kr. Renteindtægter 720 kr. Samlet kapitalindkomst (m. fortegn) kr. Vi skal derfor udregne kommunale skatter af følgende beløb: Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag kr. Ligningsmæssige fradrag kr. Personfradrag kr. Kapitalindkomst kr. Skattepligtig indkomst kr. Kommunal skat: 33,1 % af kr. = 0,331* kr. = kr. Beregning af kirkeskat 0,69 % af kr. = 0,0069* kr. = 1283 kr. Beregning af bundskat Ullas personlige indkomst bliver: Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag Personfradrag Beregningsgrundlag kr kr kr. Da Ulla har negativ kapitalindkomst, indgår der ingen positiv kapitalindkomst i beregningen af bundskatten.

6 - 6-5,5 % af ( ) = 0,055* kr. = kr. Beregning af mellemskat Igen betyder Ullas negative kapitalindkomst at der ikke indgår positiv kapitalindkomst i beregningen af mellemskatten. Derfor er beregningsgrundlaget det samme som i beregningen af bundskat, altså kr. Da mellemskat kun skal betales af en indkomst over kr., skal Ulla ikke betale mellemskat. Samlet skat Arbejdsmarkedsbidrag Kommunal skat Kirkeskat Bundskat I alt kr kr kr kr kr. Samlet skatteprocent for personskatten Ulla har således betalt kr. i skat af en indkomst på kr. Dermed har hun samlet betalt følgende procentdel i skat samlet set: % = 34,8%

7 - 7 - Eksempel 2 - beregning af skat Om Vivian Larsens økonomiske forhold for 2005 gælder: Hendes indkomst for 2005 er kr. Hun er ugift og bor alene i en lejet lejlighed i Gentofte Kommune. Kommuneskatten i Gentofte Kommune er 18,5 % og amtsskatten er 11,7 %. Altså i alt en trækprocent på 30,2 % i de kommunale skatter. Hun er medlem af den danske folkekirke. Kirkeskatten i Gentofte er 0,42 %. Pga. transport til og fra arbejde har hun et befordringsfradrag på kr. Hun har renteudgifter på lån på kr. Hun har renteindtægter på kr. Beregning af arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag er 8 % af kr., dvs. 0,08* kr. = kr. Dermed skal vi anvende beløbet kr kr. = kr. som grundlag for de følgende beregninger. Beregning af kommunale skatter Først udregner vi beskæftigelsesfradraget: 2,5 % af indkomsten, dvs. 0,025* kr. = kr. Imidlertid er den øvre grænse på beskæftigelsesfradraget kr. Af ligningsmæssige fradrag har Vivian et befordringsfradrag på kr. Vivians samlede ligningsmæssige fradrag bliver derfor = kr. Ullas kapitalindkomst består af (idet udgifter skrives som negativt tal): Renteudgifter kr. Renteindtægter kr. Samlet kapitalindkomst (m. fortegn) kr. Vi skal derfor udregne kommunale skatter af følgende beløb: Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag kr. Ligningsmæssige fradrag kr. Personfradrag kr. Kapitalindkomst kr. Skattepligtig indkomst kr. Kommunal skat: 30,2 % af kr. = 0,302* kr. = kr. Beregning af kirkeskat 0,42 % af kr. = 0,0042* kr. = 1570 kr. Beregning af bundskat Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag Personfradrag Positiv kapitalindkomst kr kr kr.

8 - 8 - Beregningsgrundlag kr. 5,5 % af = 0,055* kr. = kr. Beregning af mellemskat Da mellemskat kun skal betales af en indkomst over kr., skal Vivian betale følgende mellemskat: Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag Positiv kapitalindkomst Grænse for mellemskat Beregningsgrundlag kr kr kr kr. Mellemskat: 6 % af kr. = 0,06* kr. = kr. Beregning af topskat Da topskat kun skal betales af en indkomst over kr., skal Vivian betale følgende topskat: Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag Positiv kapitalindkomst Grænse for topskat Beregningsgrundlag kr kr kr kr. Topskat: 15 % af kr. = 0,15* kr. = kr. Samlet skat Arbejdsmarkedsbidrag Kommunal skat Kirkeskat Bundskat Mellemskat Topskat I alt kr kr kr kr kr kr kr. Samlet skatteprocent for personskatten Vivian har således betalt kr. i skat af en indkomst på kr. Dermed har hun samlet betalt følgende procentdel i skat samlet set: % = 45,1%

9 - 9 - Opgave 1: Beregning af skat i et eksempel En person har en indkomst på kr. i Han betaler 8000 kr. i fagforeningskontingent, og han har renteindtægter på 1000 kr. Han bor i Københavns Kommune hvor kommunalskatten er på 32,1 %, og kirkeskatten er 0,79 %. Han er ugift, ejer ingen bolig, bor til leje og er medlem af folkekirken. Gør rede for at han skal betale kr. i skat. Opgave 2: Beregning af skat i et eksempel Josephine har en indkomst på kr. i Hun betaler kr. i fagforening og a-kasse, har et befordringsfradrag på kr., har renteindtægter på kr., renteudgifter på kr. Hun bor i Roskilde Kommune hvor kommune- og amtsskatten er på 31,9 %, og kirkeskatten er 0,87 %. Hun er medlem af folkekirken, bor til leje, ejer ingen bolig og er ugift. Gør rede for at Josephines samlede indkomstskat bliver på kr. Opgave 3: Beregning af skal ved hjælp af regneark Dette er en større gruppeopgave. Opgaven går ud på at udregne skat ved hjælp af et regneark. Beregn skatten i følgende situation: Hansen har en indkomst på kr. i Han betales kr. i fagforening og a-kasse, har befordringsfradrag på kr., at renteindtægter på kr., renteudgifter på kr. Han bør i Københavns Kommune hvor kommunalskatten er 32,1 %. Han er ugift, ejer ingen bolig, bor til leje og er medlem af folkekirken. Kirkeskatten udgør 0,79 %. Gør rede for at Hansens samlede indkomstskat er kr. idet: arbejdsmarkedsbidraget udgør kr. kommune- og kirkeskat udgør kr. bundskatten udgør kr. mellemskatten udgør kr. topskatten udgør kr. Opgave 4: Størrelse af skat i forhold til indkomst Dette er en større gruppeopgave. Opgaven går ud på at undersøge i hvor høj grad det danske skattesystem kan betegnes for progressivt, dvs. i hvor høj grad man betaler mere i skat jo mere man tjener. Det vil være en meget stor fordel af have gennemarbejdet opgave 3 først. I skal udregne skat for fire personer: Jensen, Mortensen, Nielsen og Olsen. Om alle de fire personer gælder: De bor i Københavns Kommune hvor kommuneskatten udgør 32,1 %. De er medlem af den danske folkekirke, og kirkeskatten udgør 0,79 %. De har samlede udgifter til fagforening og a-kasse på kr. De har befordringsfradrag på kr. De har renteindtægter på kr. De har renteudgifter på kr.

10 De bor til leje og ejer ikke bolig. a) Beregn skatten for Jensen hvis indkomst er kr. b) Beregn skatten for Mortensen hvis indkomst er kr. c) Beregn skatten for Nielsen hvis indkomst kr. d) Beregn skatten for Olsen hvis indkomst er kr. e) Beregn hvor stor en procentdel Jensens, Mortensens, Nielsens og Olsens skat udgør af deres indkomst. f) Udfærdig et diagram i et regneark hvor indkomsten er på x-aksen, mens skattens procentdel af indkomsten er på y-aksen. Lad kurven der går gennem de fire punkter være en blød kurve. g) Giv en redegørelse for den graf I udarbejdede i f). Opgave 5: Om værdien af rentefradrag Dette er en gruppeopgave. Denne opgave kræver viden om annuitetslån (link). En person der bor i Odense Kommune optager pr. 1. januar 2005 et lån på kr. Lånet er et annuitetslån, og det skal tilbagebetales over 10 år. Der er årlige terminer og den årlige rente er 4%. Kommuneskatten var 21,3 %, amtsskatten 12,4 % og kirkeskatten 0,68 %. a) Opstil i et regneark en amortisationstabel for lånet (dvs. en tabel hvor man år for år kan se rentebetaling, afdrag og restgæld). b) Udregn hvor stort et beløb personen år for år i de 10 sparer i skat som følge af renteudgifterne til dette lån. Foretag disse udregninger i et regneark.