For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

Transkript

1 i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag til forenkling af aktieavancebeskatningen, der med de gældende regler er unødigt kompliceret. For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. Forslaget indebærer en lempelse i beskatning af aktier ejet i mindre end 3 år og en stramning i beskatningen af mindre aktiebeholdninger ejet i mere end 3 år. (Den såkaldte kr.'s regel ophæves). For selskaber foreslås den gældende 3 års regel ophævet, så gevinst/tab ved salg af aktier ikke skal medregnes i selskabets indkomst. Herudover foreslås etableret en automatisk indberetningspligt vedr. aktier i dansk depot. AE mener, at forslaget vil medføre fordele både for aktionærerne, for myndighederne og for samfundet. For myndighederne vil forenklingen af skattereglerne give administrative lettelser. For samfundet vil mere enkle og overskuelige regler vedr. aktieavancebeskatning kunne bidrage til at fremme en dansk aktiekultur og dermed til at fremskaffe mere risikovillig kapital til gavn for erhvervsudviklingen. AE har et par enkelte kritiske bemærkninger: De foreslåede overgangsregler er særdeles favorable for aktionærerne, også set på baggrund af de seneste års store stigning i aktiekurserne. AE mener, at man med de foreslåede regelændringer vedr. selskabsaktionærer på ny bør overveje af afskaffe de familiefavoriserende successionsregler.

2 2 ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er i september 2000 fremkommet med en redegørelse vedr. aktieavancebeskatningsloven. Arbejdsgruppen blev nedsat i november 1996 og fik til opgave at foretage en teknisk gennemgang og revision af loven, således at den bliver mere overskuelig og sammenhængende. Baggrunden herfor er, at aktieavancebeskatningsloven siden sin vedtagelses i 1981 er blevet ændret en del gange, og efterhånden kan virke uoverskuelig og vanskelig at forstå. Arbejdsgruppen finder dog, at aktieavancebeskatningslovens kompleksitet ikke alene kan tilskrives selve den tekniske udformning af de mange ændringer, men også skyldes de indholdsmæssige ændringer af loven. Den foreslår derfor nogle grundlæggende indholdsmæssige ændringer. Ifølge arbejdsgruppens kommissorium skulle forslaget til revision som udgangspunkt være provenumæssigt neutralt. Der er ikke foretaget nogen provenumæssig beretning af forslagene, men AE skønner, at der med de gældende skattesatser vil blive et positivt provenu for statskassen. Hovedindholdet i forslagene Hovedsynspunktet i arbejdsgruppens forslag er dels forenkling af reglerne dels en etablering af en indberetningsordning for anskaffelser, afståelser og udbytte vedr. børsnoterede aktier i dansk depot. Forenkling af beskatningsreglerne indebærer, at aktieavancebeskatningen bliver ens uanset ejertid og aktiebeholdningens størrelse. I dag er reglerne langt mere komplicerede især for personaktionærer, men også for selskabsaktionærer er der nogle uhensigtsmæssige regler. I diagram 1 (Personaktionærer) og diagram 2 (Selskabsaktionærer) er de gældende regler samt arbejdsgruppens forslag anført. Der er kun medtaget hovedreglerne. Herudover er der en række særregler, som ikke skal omtales.

3 3 Som altovervejende hovedregel gælder realisationsprincippet, d.v.s. at man beskattes først, når man afstår aktier. Dette princip foreslås videreført. Personlige aktionærer Gældende regler Ifølge gældende regler skelner man mellem aktier ejet i mindre eller mere end 3 år, jf. diagram 1. Fortjenesten på aktier ejet i mindre end 3 år beskattes som kapitalindkomst. Størrelsen af denne beskatning vil afhænge af skatteyderens øvrige økonomiske forhold, herunder især om han har negativ eller positiv nettokapitalindkomst. Satserne ændrer sig bl.a. i takt med gennemførelsen af skattereformen og vil i 2001 gå fra 32,8 procent til 59,7 procent (gns. kommuneskatteprocent). Modstykket til denne beskatning af aktieavancer er, at tab kan modregnes i anden fortjeneste opnået på aktier ejet i mindre end 3 år. For aktier ejet i mere end 3 år skelner man mellem børsnoterede og unoterede aktier. For børsnoterede aktier gælder den såkaldte kr.-regel. Selve satsen reguleres hvert år og vil i 2001 udgøre kr. for ægtefæller gælder en dobbelt grænse ( kr.). Reglen går ud på, at hvis kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier er under denne grænse og har været det i de seneste 3 år før afståelsen, kan aktierne afstås skattefrit. Modsvarende kan tab ikke fradrages. For aktiebeholdninger, der overstiger denne grænse (2001: / ) beskattes fortjenesten fra aktier som aktieindkomst. Aktieindkomst beskattes med 25 procent af de første kr. (i 2001, satsen reguleres hvert år) og med 40 procent af resten. Tab kan modregnes i andre fortjenester opnået på børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år. For unoterede aktier gælder, at fortjeneste på aktier ejet i mere end 3 år beskattes som aktieindkomst (25 pct. 40 pct.). Modsvarende kan tab fratrækkes.

4 4 Forslag: Forenkling Arbejdsgruppen foreslår, at aktieavance beskattes som aktieindkomst (25 pct.-40 pct.), uanset aktietype, ejertid og aktiebeholdningens størrelse. Modsvarende indføres en generel tabsfradragsret uanset ejertid. Gældende tabsfradragsregler videreføres i tillempet form med særlige regler for børsnoterede og unoterede aktier. Det foreslås endvidere, at gevinst og tab altid opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode. Ifølge gældende regler er der udover de ovenfor anførte forskelle i beskatningen også forskelle i selve beregningsmetoden, idet personers afståelse af børsnoterede aktier efter en ejertid på mindre end 3 år beskattes efter en aktie-for-aktie-metode, mens gennemsnits metoden anvendes i de fleste andre tilfælde. Selskabsaktionærer Gældende regler Efter gældende ret beskattes selskaber ikke af gevinst og tab på aktier, der afstås efter 3 års ejertid. Ved afståelse før 3 års ejertid medregnes gevinst og tab derimod til selskabets indkomst. Dette giver anledning til indlåsningseffekter selskabet har interesse i først at afstå aktier med gevinst efter 3 års ejertid. Desuden giver reglen anledning til en skævvridning, eftersom selskabet så vidt muligt vil afstå aktier forbundet med tab inden de 3 års ejertid. Forslag: Forenkling Arbejdsgruppen foreslår, at 3 års-reglen ophæves, således at selskaber ikke skal medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier, uanset ejertid. Dette er i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag om afskaffelse af 3 års-reglen for så vidt angår personaktionærer, herunder at beskatningen af personers gevinst og tab på aktier før 3 års ejertid typisk vil blive beskattet lempeligere (som aktieindkomst i stedet for som nu kapitalindkomst). Det harmonerer også med princippet om, at udbytte fra datterselskaber til moderselskaber er skattefri. Den akkumulering af gevinster, som selskabet herefter har mulighed for at foretage, vil blive beskattet i forbindelse med udbytteudlodningen m.v. til selskabets aktionærer.

5 5 Overgangsregler Arbejdsgruppen foreslår, at de nye regler sættes i kraft fra 1. januar For personaktionærer indebærer overgangen fra hidtil skattefri avance/intet fradrag på børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år (beholdning under kr.) til beskatning som aktieindkomst, at der må fastsættes nogle overgangsregler. Arbejdsgruppen foreslår en overgangsregel, hvorefter aktier i beholdninger, der den 31. december 2001 ikke overstiger kr.'s grænsen (hhv. den dobbelte bundgrænse for ægtefæller) anses for erhvervet til kursværdien på dette tidspunkt. Herved sker der ikke beskatning af gevinst og tab på børsnoterede aktier, der vedrører perioden før den foreslåede lovændrings ikrafttræden den 1. januar Det er efter reglen således ikke en betingelse, at den pågældende aktie har været ejet i 3 år, og således faktisk kunne være afstået skattefrit den 31. december Det er efter overgangsreglen ikke et krav, at den pågældende aktie rent faktisk afstås efter 3 års ejertid. Indgangsværdien den 31. december 2001 gælder, uanset hvornår den pågældende aktie afstås efter ikrafttrædelsen af den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningsloven. Der er tale om meget lempelige overgangsregler Det relativt lange tidsrum mellem en vedtagelse af arbejdsgruppens forslag til ny aktieavancebeskatningslov og ikrafttrædelsen af denne, giver gode muligheder for skatteteknisk at indrette sig på de nye regler. Der vil således være en fordel i at reducere sin beholdning til under bundgrænsen pr. 31. december 2001, således at man i videst muligt omfang beholder aktier, der er gevinst på, mens man afstår aktier med tab. Den latente gevinst bliver dermed skattefri, mens tab kan fremføres til fradrag i senere år. Samtidig foreslås det, at overgangsreglen ikke indeholder valgfrihed i relation til tildelingen af en indgangsværdi pr. 31. december 2001 for de pågældende aktier. Det vil sige, at uanset, at den skattepligtige måtte have erhvervet den pågældende aktie for en højere anskaffelsessum end kursværdien den 31. december 2001, anvendes sidstnævnte kursværdi som anskaffelsessum i forbindelse med senere afståelse af de pågældende aktier.

6 6 I en situation, hvor kursen den 31. december 2001 er lavere (f.eks. 200) end den oprindelige anskaffelsessum (f.eks. 230), vil det betyde, at den skattepligtige senere vil kunne få beregnet en skattepligtig gevinst, der overstiger, hvad den pågældende skatteyder reelt har haft i gevinst på aktien. Efter omstændighederne kan den skattepligtige også få beregnet en skattepligtig gevinst, selvom den pågældende reelt har haft et tab på aktien. Det vil være tilfældet, hvis aktien afstås til et højere beløb (f.eks. 210) end kursværdien pr. 31. december 2001 (200), men til et lavere beløb end den oprindelige anskaffelsessum (230). Arbejdsgruppen har overvejet alternativet, hvorefter den skattepligtige har valgfrihed mellem den oprindelige anskaffelsessum og kursværdien den 31. december 2001, men har ikke fundet en sådan løsning hensigtsmæssig som følge af en række tekniske og administrative problemer. Sammenfattende kan det siges, at de foreslåede overgangsregler generelt er særdeles favorable for aktionærerne, men i enkelte tilfælde kan beskatningen ramme skævt. Indberetningsordning Udover de foreslåede ændringer i selve beskatningsreglerne foreslår arbejdsgruppen også, at der etableres en indberetningsordning, hvorefter alle erhvervelser, afståelser m.v. samt udbytter indberettes til skattemyndighederne. Indberetningen skal omfatte børsnoterede (danske såvel som udenlandske) aktier og omsættelige investeringsbeviser i dansk depot. Indberetningspligten pålægges depotføreren. Derimod er det ikke muligt at medtage unoterede aktier og aktier i udenlandsk depot. Det er uafklaret, om den særlige indberetningsordning kan blive etableret allerede pr. 1. januar 2002, men det anbefales, at de forenklede aktiebeskatningsregler under alle omstændigheder sættes i kraft fra denne dato. Virkningen af de ændrede skatteregler Udover forenklingen i regelsættet som er et gode i sig selv vil de ændrede skatteregler som hovedregel medføre en lempelse i beskatningen for aktier ejet i mindre end 3 år og en stramning for aktiebeholdninger under den såkaldte kr.'s grænsen ejet i mere end 3 år.

7 7 For aktier ejet i mindre end 3 år vil overgangen fra kapitalindkomstbeskatning til beskatning som aktieindkomst i langt de fleste tilfælde medføre lavere beskatning. Kapitalindkomst vil i 2001 blive beskattet i intervallet mellem 32,8 procent 59,7 procent (gennemsnits kommunalskat inkl. kirkeskat). Beskatningen afhænger af, om der er tale om positiv eller negativ nettokapitalindkomst. Man kan have en formodning om, at mange aktieejere har en positiv nettokapitalindkomst, men der er ikke foretaget nogen undersøgelse af dette forhold. Aktieindkomst beskattes i 2001 med 25 procent af en fortjeneste på op til kr. og 40 procent af resten. Regeringen har netop fremsat forslag om at hæve disse satser til hhv. 28 procent og 43 procent. Forhøjelsen af satserne skal ses i sammenhæng med forslaget om at nedsætte selskabsskatten fra 32 procent til 30 procent. Selv med de forhøjede satser vil aktieindkomstbeskatning i langt de fleste tilfælde være lavere end kapitalindkomstbeskatning. For børsnoterede og unoterede aktier ejet i mere end 3 år sker der ingen ændring i beskatningen for de større beholdninger over bundgrænsen (2001: kr. og for ægtefæller). For gevinster på beholdninger af børsnoterede aktier under denne grænse sker der en stramning, idet den hidtidige skattefrihed ophæves og erstattes med en beskatning som aktieindkomst samtidig med, at der bliver adgang til at fradrage eventuelle tab på aktier. Ved at afskaffe kr.'s grænsen opnås en betydelig forenkling af hele regelsættet vedrørende personers skattepligt af aktieavancer. Dette skal sammenholdes med, at ophævelsen af skattefriheden trods alt vil have en begrænset effekt i og med, at der er grænser for store gevinster, der kan opnås, når der er tale om beholdninger, hvor den samlede kursværdi af aktierne skal være under kr./ kr. Forenklingen har derimod stor betydning i relation til, at et meget stort antal aktieejere befinder sig under bundgrænsen.

8 8 92 procent af aktieejerne ligger under bundgrænsen En undersøgelse af personers beholdning af børsnoterede aktier (danske og udenlandske) og investeringsbeviser (børsnoterede/ikke noterede) i dansk depot viser, at ca personer ( husstande) ejede børsnoterede aktier samt investeringsbeviser til en samlet værdi af ca. 162 mia. kr. ultimo I skattemæssig sammenhæng er det især beholdningen af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser, som har interesse i relation til kr.'s grænsen. Tabel 1. Husstandes beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser ultimo 1999 Kr. Ægtepar Enlige Husstande ialt Antal Beløb Antal Beløb Antal Beløb husstande Mill.kr husstande Mill.kr husstande Procent Mill.kr. Procent Ialt Kilde: Skatteministeriet Undersøgelsen viser jf. tabel 1., at der er ca ægtepar og enlige eller i alt godt husstande med børsnoterede aktier eller børsnoterede investeringsforeningsbeviser. Heraf har 92 procent eller beholdninger under beløbsgrænsen der dengang (i 1999) var på henholdsvis kr. og kr. Værdien af beholdningen hos disse personer udgør ca.18,5 mia.kr. svarende til ca. 18 procent af den samlede beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser hos personer. Den gennemsnitlige beholdning er ca kr.

9 9 Det fremgår af undersøgelsen, at i den anden ende af skalaen har ca. 1 procent eller ca husstande beholdninger over 1 mill.kr. til en samlet værdi af ca. 62,7 mia.kr. ultimo Det svarer til ca. 60 af den samlede portefølje af aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser. Den gennemsnitlige beholdning for disse husstande andrager ca. 5,7 mill.kr. Ingen provenuberegninger Der er ikke foretaget beregninger over de provenumæssige virkninger af forslaget til ny aktieavancebeskatningslov. AE skønner, at der netto bliver et positivt provenu til staten, idet ophævelsen af skattefriheden hos personer for de mindre beholdninger af børsnoterede aktier efter 3 års ejertid omfatter et meget stort antal aktionærer, hvilket isoleret set vil give et merprovenu. I modsat retning trækker lempelsen af beskatningen af aktier ejet mindre end 3 år, men her vil personaktionærerne, hvis de har mulighed for det, kunne vente med at afhænde aktierne til efter 3 års ejertid og dermed efter de gældende regler kunne nøjes med at blive beskattet som aktieindkomst. I det omfang, aktionærerne disponerer således, begrænses provenutabet ved lempelse af beskatning af aktier ejer i mindre end 3 år. For selskaber vil der med den gældende 3 års regel være en tendens til, at man venter med at afstå aktier til efter 3 års ejertid, hvor gevinsten er skattefri, mens man afhænder aktier forbundet med tab under de 3 års ejertid, hvor det er fradragsberettiget. Heller ikke på dette område er der foretaget provenuberegning på virkningen af de nye forslag. Sammenfattende vurdering: Positiv Ud fra en samlet vurdering må arbejdsgruppens forslag til reform af aktieavancebeskatningsreglerne bedømmes positivt. AE mener, at der vil være fordele både for aktionærerne, for myndighederne og for samfundet. For aktionærerne (både de nuværende og for potentielle aktionærer) vil en forenkling af skattereglerne i sig selv være en klar fordel.

10 10 Hertil kommer, at den foreslåede indberetningsordning - hvor myndighederne fra depotførerne automatisk modtager indberetning om køb, salg m.v. af aktier - muliggør, at skattemyndighederne i udstrakt grad kan være den skattepligtige behjælpelig med at foretage opgørelse af gevinster og tab på aktier. For myndighederne vil indberetningsordningen give bedre kontrolmuligheder. Forenklingen af skattereglerne vil samtidig give administrative lettelser. Specielt har den såkaldte kr.'s regel vist sig at være meget kompliceret, især hvis den skattepligtiges beholdning ligger lige omkring denne bundgrænse. For samfundet vil mere enkle og overskuelige regler vedr. aktieavancebeskatning kunne bidrage til at fremme en dansk aktiekultur og dermed til at fremskaffe mere risikovillig kapital til gavn for erhvervsudviklingen. Forenkling af reglerne vil samtidig ophæve en række af de uhensigtsmæssige indlåsningeseffekter, der er indeholdt i de nuværende, komplicerede regler, og som kan medføre, at den skattepligtige ud fra rent skattemæssige overvejelser vælger at beholde en aktie i mere end 3 år ved gevinst og sælge aktien inden 3 år i tilfælde af tab. AE har dog også et par enkelte kritiske bemærkninger: AE finder, at de foreslåede overgangsregler er særdeles favorable for aktionærerne, også set på baggrund af de seneste års store stigning i aktiekurserne. Samtidig er det vigtigt, at man vælger nogle overgangsregler, der ikke giver anledning til uforholdsmæssigt store administrative problemer, hvilket også ville være i modstrid med det generelle indhold i forslaget, der netop tilsigter en tiltrængt forenkling af reglerne. AE er enig med arbejdsgruppen i, at de foreslåede regelændringer indebærer, at det bliver mere fordelagtigt for privatpersoner at foretage aktieinvesteringer igennem et selskab for på den måde at udskyde skattebetalingen, indtil pengene forlader selskabsfæren, og at der i princippet ingen grænser er

11 11 for skatteudskydelsen, eftersom man i levende live kan videregive skatteudskydelsen indenfor familiekredsen, når der succederes i aktierne i et selskab, hvor aktionæren er hovedaktionær. På den baggrund mener AE, at man på ny bør overveje at afskaffe de familiefavoriserende successionsregler. Regeringen ventes at fremsætte forslag til ny aktieavancebeskatningslov i november 2000 med udgangspunkt i arbejdsgruppens forslag.

12 Diagram 1. Hovedindhold i aktieavancebeskatning for PERSONER Satserne vedrører 2001 Aktier ejet i mindre Aktier ejet i mere end 3 år end 3 år Alle aktier Børsnoterede aktier: Unoterede aktier: Beholdning: Beholdning: Alle Under kr. Over kr. Fortjeneste Gældende regler Kapitalindkomst (32,8-59,7 pct.) Skattefri Aktieindkomst: Under kr.: 25% Over kr.: 40% Aktieindkomst: Under kr.: 25% Over kr.: 40% Forslag Aktieindkomst Fortjeneste op til kr.: 25 pct. Over kr.: 40 pct. Gældende regler Modregnes i fortjeneste Ikke fradragsberettiget Modregnes i fortjeneste Tab kan fratrækkes Tab på aktier ejet i mindre end 3 år på børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år Forslag Der indføres en tabsfradragsret uanset ejertid og beholdning. Det sker som en videreførsel af gældende regler i tillempet form med særlige regler for hhv. børsnoterede- og unoterede aktier. Ændring Ved fortjeneste Lempelse Stramning, jv. dog Ingen ændring Ingen ændring overgangsregler Anm.: Regeringen har foreslået, at satserne vedr. aktieindkomstbeskatning hæves til henholdsvis 28 procent og 43 procent. Kilde: Udarbejdet af AE på baggrund af gældende regler og arbejdsgruppens forslag

13 Diagram 2. Hovedindholdet i aktieavancebskatning for SELSKABER Fortjeneste Tab Aktier ejer i mindre end 3 år Aktier ejet i mere end 3 år Gældende regler Medregnes i selskabets indkomst Skattefri Forslag Skattefri Gældende regler Kan fradrages i selskabets indkomst Kan ikke fradrages Forslag Kan ikke fradrages Kilde: Udarbejdet af AE på baggrund af gældende regler og arbejdsgruppens forslag