DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I GRØNLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I GRØNLAND"

Transkript

1 DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE GRØNLANDS ØKONOMI DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I GRØNLAND Juni 2008 Indhold: Den økonomiske situation Finanspolitikken Bolig- og byggeforhold Det demografiske udgiftspres

2 Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi blev nedsat af statsministeren i august Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre. Statens myndigheder skal holde det rådgivende udvalg underrettet om alle foranstaltninger af betydning for de økonomiske forhold i Grønland, og udvalgets udtalelse skal indhentes, inden der foretages væsentlige ændringer i de retningslinier, som ligger til grund for ydelse af statstilskud, samt ved andre statslige dispositioner, der har en væsentlig betydning for Grønlands økonomi. Udvalget kan efter anmodning fra de grønlandske myndigheder rådgive om tilrettelæggelsen af den generelle økonomiske politik i Grønland og om væsentlige økonomiske spørgsmål i øvrigt. Det forudsættes, at udvalget etablerer et nært samarbejde med de grønlandske myndigheder omkring fremskaffelse af det fornødne økonomiske og statistiske dokumentationsmateriale. Udvalget består af en formand og 6 medlemmer, hvoraf Statsministeriet udpeger formanden og 3 medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af Finansministeriet, Danmarks Statistik og Grønlands Hjemmestyre. Udvalget har følgende sammensætning: Formand: Medlemmer: Sekretariat: Tilforordnet: Udvalgets adresse: Professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet Direktør Peter Beck, Økonomidirektoratet, Grønlands Hjemmestyre Kontorchef Søren Brodersen, Danmarks Statistik Underdirektør Anders Møller Christensen, Danmarks Nationalbank Chefkonsulent Joakim Søndergaard Hansen, Finansministeriet Kontorchef Søren Bjerregaard, Økonomi- og Erhvervsministeriet Kontorchef Vøgg Løwe Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut Fuldmægtig Lene Andersen, Finansministeriet Student Nina Bech Runebo, Finansministeriet Student Andreas Eriksen, Økonomi- og Erhvervsministeriet Sekretariatschef Steen Ryd Larsen, Statsministeriet Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K Telefon: Telefax: Hjemmeside: Kort på forsiden bragt med tilladelse fra Arctic Information ISSN

3 DET RÅDGIVENDE UDVALG VEDRØRENDE GRØNLANDS ØKONOMI DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I GRØNLAND Redaktionen er afsluttet 20. juni

4 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning Grundlaget for de økonomisk-politiske beslutninger Konjunktursituationen i hovedtræk Vurdering af den førte finanspolitik Boligpolitiske anbefalinger Det demografiske udgiftspres...17 Kapitel 2. Den økonomiske situation Konjunktursituationen i hovedtræk Den historiske økonomiske udvikling og bytteforholdet Konjunkturbestemmende faktorer Indenlandsk efterspørgsel og betalingsbalancen Udviklingen i ledigheden Priser og lønninger...37 Kapitel 3. Finanspolitikken Vurdering af den førte finanspolitik Hjemmestyrets økonomi Kommunernes økonomi Statslige udgifter vedrørende Grønland...49 Kapitel 4. Bolig- og byggeforhold Indledning og sammenfatning Udvikling siden boligmassen Byggeriet og subsidieringen heraf Boligpolitiske anbefalinger...62 Bilag 4.1 Bolig- og byggeforhold...68 Kapitel 5. Det demografiske udgiftspres Indledning og sammenfatning Den demografiske udvikling De offentlige udgifter Metode ved fremskrivning af de offentlige udgifter Fremskrivning af de offentlige udgifter Sundhedstilstand og uddannelsesniveau Bilag 5.1 Befolkningsfremskrivning Bilag 5.2 Offentlige udgifter i Grønland Bilag 5.3 Fremskrivning af de offentlige udgifter

6 6

7 Kapitel 1. Sammenfatning 1.1 Grundlaget for de økonomisk-politiske beslutninger Det står mere og mere klart, at grundlaget for de økonomisk-politiske vilkår, der gælder for Grønland afgørende har ændret sig. Priserne på mineraler og olie har nået nye højder, og der er ikke udsigt til, at dette forhold ændrer sig. Denne udvikling har betydet, at en række internationale selskaber nu også ser betydelige kommercielle muligheder i udnyttelsen af en række mineraler og olie i Grønland, selv om der må påregnes betydelige etablerings- og transportomkostninger primært betinget af klimaforhold. Der er allerede to aktive miner i Grønland. Olivinbrudet i Maniitsoq og guldminen ved Nanortalik. Der er endvidere givet udnyttelsestilladelse til brydningen af restforekomster af bly og zink i den gamle Maarmorilikmine ved Uummannaq. Det forventes, at brydningen påbegyndes inden udgangen af 2008, og at beskæftigelsen efterhånden vil komme op på godt 100 personer. Der er endvidere indgivet udnyttelsesansøgning til en molybdænmine ved Malmbjerget i Nordøstgrønland. Såfremt molybdænminen åbnes, forventes det i anlægsfasen på 3 år, at der skal beskæftiges op til 600. I driftsfasen forventes beskæftigelsen at blive personer. I givet fald bliver molybdænminen klart det mineprojekt, der indtil videre giver mest beskæftigelse men ikke nødvendigvis til bosatte i Grønland, da minen ligger langt fra eksisterende bebyggelser. Derudover er der en række lovende forundersøgelser i gang i relation til: 1) diamanter syd for Kangerlussuaq med et beskæftigelsespotentiale på 500, 2) eudialyt ved Narsaq med et beskæftigelsespotentiale på 80 og 3) rubiner og safirer syd for Nuuk med et beskæftigelsespotentiale på 40 personer. 1 Såfremt aluminiumsprojektet ved Maniitsoq realiseres, vil der i driftsfasen fra 2014 alene i Maniitsoq komme omkring 650 nye arbejdspladser og i anlægsfasen langt flere, jf. kapitel 4. Og dette vil hurtigt kunne øge beskæftigelsen, idet anlægsarbejdet så allerede påbegyndes i 2010/ Se i denne sammenhæng også afsnittet om olie- og mineraludforskning i kapitel 2. 7

8 Længere fremme er der også mulighed for olieudvinding, idet der allerede nu fra olieselskaber er licensansøgninger til de udbudte 8 blokke i Disko Vest. Derudover er der tildelt to eftersøgningslicenser i det sydlige åben dør område mellem 60 og 63 grader nord samt to eftersøgningslicenser ud for Vestgrønland. Mens det siden begyndelsen af 1990 erne og indtil de seneste år har været et hovedproblem at opretholde og etablere arbejdspladser, foreligger der nu en helt ny situation, nemlig mangel på arbejdskraft og udsigt til større mangel på arbejdskraft for Grønland under et. Der vil dog være betydelige forskelle i beskæftigelsesmulighederne på lokalt plan med deraf følgende behov for øget mobilitet. Dette har allerede og vil i stigende grad påvirke tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Behovet for subsidieret beskæftigelse vil forsvinde. Et hovedsigte med den økonomiske politik er og vil i stigende grad blive at øge det effektive arbejdsudbud gennem opkvalificering og uddannelse, så langt færre enten er ledige eller uden for arbejdsstyrken. Dette er også allerede inddraget i de økonomisk-politiske overvejelser, jf. bl.a. Politisk-økonomisk beretning 2008 og rapporten Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv udgivet af Hjemmestyret april Som det bl.a. fremgår heraf, vil der skulle overflyttes en del af beskæftigelsen i fiskerierhvervet til de nye industrier. Dette er ikke mindst en følge af, at de teknologiske fremskridt peger i retning af, at antallet af samfundsøkonomisk rentable job vil falde inden for det traditionelle fiskerierhverv. Hertil kommer risikoen for, at fiskeressourcerne reduceres. Derfor bliver det en central og aktuel politisk økonomisk opgave at overflytte beskæftigede i fiskerierhvervet til andre erhverv via opkvalificering m.v. samt at reducere tilgangen til fiskeriet ved at uddanne befolkningen til de beskæftigelsesmuligheder, der allerede er og som ikke mindst vil udvikle sig i de kommende år. Udvalget analyserede i rapporten fra 2006 fiskeriøkonomiske problemstillinger. I relation til rejeerhvervet påpegede udvalget eksempelvis, at anvendelsen af moderne trawlere i hele rejefiskeriet ville reducere antallet af beskæftigede med over 700, selv ved en indhandlingspligt på 25 pct. i hele rejefiskeriet, når effektivitetstilpasningen var gennemført. På dette grundlag og med det daværende pres på kapaciteten i bygge- og anlægssektoren samt med udsigt til en række aktiviteter på råstofområdet gav udvalget dengang udtryk for, at en væsentlig samfundsprioritet var at sikre et højere 8

9 kvalitetsniveau i arbejdsstyrken for at muliggøre alternativ beskæftigelse. 2 siden kun blevet mere påtrængende. Denne problemstilling er En betydelig politisk udfordring vil derfor være at ændre en række love og bestemmelser, der har været udformet under de tidligere vilkår, med henblik på at vurdere, om de er hensigtsmæssige i den fremtid, der nu tegner sig. Udvalget har i denne rapport særskilt analyseret to områder med udgangspunkt i de ændrede præmisser, jf. kapitel 4 om bolig- og byggeforhold og kapitel 5 om det demografisk betingede udgiftspres. Selv om der nu er langt lysere udsigter for den økonomiske fremtid end tidligere, stilles der omvendt også nu betydelige krav til tilpasninger og omstilling. Det gælder ikke mindst, hvis aluminiumsprojektet realiseres. Det skyldes såvel dette projekts størrelsesorden, som dets påvirkning af hele den regionale udvikling. Erfaringer fra et tilsvarende Alcoa projekt i Østisland har vist, at betydelige løn- og prisstigninger udløses, såfremt der føres en for slap finanspolitik i især etableringsperioden. Såfremt Grønland skal få det bedste resultat af aluminiumsprojektet, er det derfor af afgørende betydning, at de finanspolitiske udfordringer mødes. Ellers vil produktionsvilkårene kunne blive ekstraordinært vanskelige i andre konkurrenceerhverv, herunder måske ikke mindst i fiskerierhvervet. I denne sammenhæng må også Selvstyreaftalen inddrages. Selvstyreaftalen indebærer, at bloktilskuddet under selvstyreordningen er fastlåst realt til godt 3,2 mia. kr. i 2007 dansk pris- og lønniveau. 3 Dette indebærer, at dette beløb nu på forhånd ligger fast, hvorfor uheldige udviklinger ikke vil blive kompenseret via ændringer i bloktilskuddet. Med andre ord bliver det Grønland, der selv skal sikre stabilitet og erhvervsudvikling. Det overordnede tema i denne rapport er på denne baggrund de finanspolitiske udfordringer og perspektiver. Det skal understreges, at der i denne rapport kun er gået i dybden med to emner, nemlig bolig- og byggeområdet samt det demografiske udgiftspres. 2 Se siderne i 2006-rapporten. 3 Halvdelen af evt. oliegevinster ud over 75 mio. kr. pr. år modregnes i bloktilskuddet. Men da dette i givet fald først bliver en realitet om en række år, ændres den skitserede problemstilling ikke afgørende heraf. 9

10 1.2 Konjunktursituationen i hovedtræk Det vurderes, at den grønlandske økonomi også vil være i fremgang i 2008, og at økonomien forsigtigt vurderet følger det langsigtede vækstspor med en vækst i real BNP på 1½ pct. Fremgangen drives især af en ekspansiv finanspolitik og høj økonomisk aktivitet inden for byggeri og anlæg. Hertil kommer større efterforskningsaktiviteter med henblik på at udnytte Grønlands energiressourcer og mineraler samt øget turisme, der også bidrager til fremgangen. Væksten holdes nede af mærkbare kapacitetsbegrænsninger navnlig inden for byggeriet. Grønlands Arbejdsgiverforening har på baggrund af en undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne vurderet, at der i 2007 manglede 520 faglærte inden for bygge- og anlægssektoren. Herudover er der stor mangel på uddannet arbejdskraft inden for både social-, sundheds- og undervisningsområdet. Manglen på arbejdskraft er blevet forstærket af højkonjunkturen i Danmark, der har gjort det svært at tiltrække arbejdskraft udefra. Udvalget vurderer, at den ret stærke nedgang i især byggeaktiviteten i Danmark fra efteråret 2008 vil lette mulighederne for at tiltrække arbejdskraft fra dette område i Danmark. Men produktionsvirkningen heraf vil først blive mærkbar i Ledigheden (målt som antallet af medio ledige) er reduceret fra personer i 2003 til personer i Udvalget lægger til grund, at det bliver en stadig større udfordring at bringe ledighedstallene yderligere ned, og skønner, at det tilsvarende årsgennemsnit bliver omkring 1450 for medio ledige i 2008 efter samme opgørelsesmetode som i Tabel Centrale økonomiske variable Real BNP-vækst, pct. 1,3 0,7-0,5 2,6 1,0 2,6 1½* 1½* Real disponibel BNI-vækst, pct. 0,5 0,4 0,3 1,1 0,8 2,1 1* 1½* Medio ledige i byerne, pers * Inflation, pct. a 3,2 3,9 1,9 2,3 1,4 2,8 1,7 5½* DAU-saldo, mio.kr b Anm.: Tal markeret med * er udvalgets skøn. a. Opgjort som stigningen i forbrugerprisindekset fra juli til juli. Inflationen i 2005 er eksempelvis givet ved den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra juli 2004 til juli Som følge af blandt andet huslejereformen pr. 1. januar 2002 har der været ekstraordinære store stigninger i forbrugerprisindeksets boligpost. Eksklusive boligposten steg forbrugerprisindekset med 2,9 pct. i 2002, 1,3 pct. i 2003, 1,7 pct. i 2004 og 1,6 pct. i b. Budgettal. Kilde: Grønlands Hjemmestyre mht. DAU-saldo, ellers Grønlands Statistik og egne skøn. 10

11 Udvalgets vurdering af de økonomiske tendenser, som de tegner sig for 2008, er for en række centrale variable sammenfattet i tabel Især grundet de tiltagende forbrugerpriser i 2. halvår 2007 er det skønnet, at inflationen i 2008 (som målt ved stigningen i forbrugerpriserne) bliver noget højere i 2008 end i 2007 nemlig 5½ pct. efter juli til juli metoden. Såfremt der korrigeres for øgede afgifter og de ekstraordinære prisstigninger på fødevarer, stiger inflationen til 3½ pct. i Dette tal er mere retvisende for inflationspresset, der skal ses i sammenhæng med det aktuelle kapacitetspres i økonomien. 1.3 Vurdering af den førte finanspolitik Finanspolitikken har været ekspansiv i de seneste år. Det ses tydeligst af, at DAU-saldoen er svinget om fra et overskud på ca. 200 mill.kr. i årene 2002 til 2005 til tilsvarende underskud i både 2007 og 2008, og det vel at mærke i en højkonjunktur med pæn økonomisk vækst og faldende ledighed. Anlægsudgifterne er steget kraftigt, driftsudgifterne har fulgt prisudviklingen, mens indtægterne ikke har fulgt med driftsudgifterne, endsige udgifterne inkl. anlæg. I vurderingen af den førte finanspolitik skal der dog også tages hensyn til ændringen i de uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden. Frem til udgangen af 2005 blev der i alt opsamlet ca. 700 mio. kr. i uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden på trods af, at Hjemmestyret længe havde haft en målsætning om at nedbringe midlerne i fonden. I 2006 blev de opsparede midler nedbragt med i størrelsesordenen 20 mio. kr., mens de uforbrugte midler i 2007 steg med næsten 150 mio. kr. I 2008 er det forudsat, at der ikke sker ændringer i Anlægs- og renoveringsfonden størrelse, jf. tabel Tabel Faktisk og beregnet drifts- og anlægsoverskud Faktisk DAU-saldo a 2. Stigning I uforbrugte midler I Anlægs- og renoveringsfonden Faktisk aktivitetskorrigeret DAU-saldo: (1)+(2) a. FL2008. Kilde: Tabel Som anført er der ved de givne strukturer et betydeligt kapacitetspres i økonomien, som det bl.a. fremgår af prisstigningerne og det fortsatte fald i ledigheden. Der er endvidere ikke udsigt til, at dette 11

12 kapacitetspres aftager tværtimod. Realiseres aluminiumsprojektet, vil der opstå et betydeligt kapacitetspres, jf. bl.a. de islandske erfaringer, med risiko for betydelige løn- og prisstigninger. 4 Det bliver en meget stor og vigtig opgave i den økonomiske politik at modvirke dette også i lyset af den indgåede Selvstyreaftale, jf. ovenfor. Det er udvalgets vurdering, at modvirkningen af det aktuelle og det kommende kapacitetspres nu er den afgørende udfordring for finanspolitikken en udfordring der ikke bliver mindre af, at der som anført i relation til tabel allerede er ved at udvikle sig et strukturelt finanspolitisk problem, selvom Hjemmestyrets økonomi endnu er ret så velkonsolideret. Både hjemmestyrets og kommunernes driftsudgifter er i årene 2006 til 2008 steget hurtigere, end indtægterne og hurtigere end de langsigtede vækstudsigter kan retfærdiggøre. Samtidig har både hjemmestyret og kommunerne øget anlægsaktiviteten, og det har ført til, at den økonomiske vækst i højere grad er drevet af de offentlige udgifter end af produktionsstigninger i den private sektor. En fortsættelse af denne udvikling er ikke holdbar, specielt set i lyset af, at den demografiske udvikling med en større og større ældrebefolkning i de næste 20 år vil lægge beslag på en stor del af de skatteindtægter, som kan genereres af nye aktiviteter inden for minedrift og metalraffinering. En mere selvbærende økonomi forudsætter både en højnelse af uddannelsesniveauet, og at den private sektor kan generere så meget økonomisk vækst og dermed nye skatteindtægter, at der kan blive et økonomisk råderum til at udbygge den offentlige service. Derfor er der brug for en tæt opfølgning af de enkelte initiativer i uddannelsesplanen, så man sikrer, at den prisværdige store satsning på uddannelse kan føre til en høj grad af målopfyldelse. Men på de øvrige offentlige udgiftsområder synes der at være brug for en kraftig opbremsning i de offentlige aktiviteter, så der bliver ressourcer til at udnytte de vækstpotentialer, der er inden råstofudnyttelse, metalraffinering og turisme. Det er derfor afgørende, at der i de kommende års finanslove og kommunale budgetter sker en mærkbar afdæmpning af de offentlige aktivitetsstigninger. I modsat fald risikeres det, at der skabes strukturelle finanspolitiske problemer med deraf følgende forværringer af de samlede offentlige finanser. I den forbindelse skal det også tages i betragtning, at det høje internationale energiprisniveau vil komme til at ramme Grønland i 2008 og i endnu højere grad i På grund af vellykkede prissikringer har de høje internationale oliepriser ramt Grønland langt mindre end de fleste lande, men specielt i 2010 kan 4 Hertil kommer, at en række mineralprojekter kan blive realiseret, jf. afsnit

13 der forventes store energiprisstigninger, og dermed også stigninger i både erhvervslivets omkostninger og forbrugerpriserne. Disse prisstigninger vil blive en udfordring for erhvervenes tilpasningsevne, og de vil alt andet lige føre til en begrænsning af familiernes forbrugsmuligheder og en afdæmpning i den samlede økonomiske aktivitet og dermed også i skatteindtægterne til det offentlige. Nye aktiviteter inden for råstofsektoren vil i de næste par år kunne bidrage til at undgå et fald i den samlede økonomiske aktivitet i landet, men man må under alle omstændigheder tilpasse hele samfundsøkonomien til et højere energiprisniveau. I den forbindelse kan det overvejes at øge energipriserne allerede i Det vil kunne give både erhvervsliv og forbrugere incitamenter til at tilpasse sig til mere energibesparende løsninger, og det vil derudover kunne skabe grundlag for at opbygge en buffer, der kan tage toppen af prisstigningerne i de følgende år. Dette forslag skal også ses på baggrund af, at landets oliepriser ligger helt i bund for olieimporterende lande. 1.4 Boligpolitiske anbefalinger Bolig- og byggeforhold er nærmere analyseret i kapitel 4 med tilhørende bilag 4.1. Boligforholdene er i flere henseender afgørende for befolkningens velfærd. Boligpolitikken kan derfor ikke alene anskues ud fra en økonomisk/finansieringsmæssig vinkel. I gennemgangen af de til de enkelte boligformer knyttede finansierings- og subsidieforhold er der til trods herfor primært anlagt økonomiske betragtninger. Dette er begrundet i, at udvalgets primære fokusområde er samfundsøkonomiske perspektiver. Det følger også heraf, at udvalgets analyse næppe kan stå alene, når boligpolitikken udformes og vedtages. De følgende boligpolitiske anbefalinger med udgangspunkt i udvalgets primære fokusområde er baseret på følgende grundantagelser: - at der fremover må forventes øget kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren, og at der sammenhængende hermed vil blive skabt en række attraktive jobmuligheder, - at de offentlige finanser i en årrække vil være pressede samtidig med, at der vil være behov for en ret stram finanspolitik, - at boligpolitikken stadig skal være i overensstemmelse med socialpolitiske hensyn karakteriseret ved, at det først og fremmest skal være den bedrestillede del af befolkningen, der skal egenfinansiere en større del af eller hele deres boligforbrug. 13

14 Det offentlige udlejningsbyggeri stiller klart de største krav til de offentlige finanser. For samme boligstørrelse udløser kommunalt udlejningsbyggeri ca. dobbelt så store offentlige bevillinger/lån som andelsboliger, der igen udløser næsten dobbelt så store offentlige lån som 10/40/50-byggeri. Noget tilsvarende gælder for subsidieringen, idet kommunalt udlejningsbyggeri giver anledning til næsten dobbelt så store subsidier som andelsboliger, der igen er mere end dobbelt så subsidiekrævende som 10/40/50-byggeri. For et givet antal boliger vil presset på de offentlige finanser derfor aftage, såfremt 10/40/50-byggeriets andel øges. Dette vil også være tilfældet, såfremt byggeriet af andelsboliger øges, hvis alternativet er kommunalt udlejningsbyggeri. Boligsikringsordningen betyder, at de bedrestilledes huslejebetaling er større end for husstande, der har lave indkomster. Men grundet reglerne for beregningen af kapitalafkastelement i huslejen ydes der alligevel betydelige subsidier til bedrestilledes boligforbrug i offentlige udlejningsboliger. Dette er naturligvis kun et reelt problem, såfremt bedrestillede faktisk bor i offentlige udlejningsboliger. Det er ofte tilfældet i relation til personaleboliger, idet berettigede til personaleboliger har fast arbejde med sædvanligvis en stabil og relativ høj indkomst. Bedrestilledes egenbetaling kan evt. øges ved, at kapitalafkastet for disse husstande øges og dermed gives et incitament til at bidrage mere til eget boligforbrug ved at flytte til en anden boligform. Og selv om sådanne husstande ikke flytter, vil presset på de offentlige finanser aftage, idet husstanden så selv skal betale en højere husleje for deres lejlighed. I relation til medbyggerboliger er Hjemmestyrets låneandel afhængig af husstandens gennemsnitlige skattepligtige indkomst for de senest fem slutlignede år. Mekanismen i denne ordning kunne også bringes i anvendelse i relation til kapitalafkastberegningen for offentlige udlejningsejendomme. Fordelen ved at bruge en flerårig periode frem for alene et enkelt år er, at samspilsproblemet i form af høje sammensatte betalingsprocenter (til skat og højere husleje) derved bliver reduceret. Nærmere beregninger bør dog gennemføres, inden en f.eks. femårig periode vælges, ligesom det bør overvejes, om kapitalafkastprocenten skal fastfryses på f.eks. 6 pct., når denne grænse nås. Endelig bør andre mekanismer også overvejes. F.eks. kan der tages udgangspunkt i, at der er forskellige boligtyper inden for det offentlige udlejningsbyggeri: 14

15 særligt reserverede boliger samt personaleboliger i en- og tofamiliehuse. Denne boligtype bebos af husstande, der uden videre bør kunne betale deres eget boligforbrug, personaleboliger i øvrigt. Disse bebos i langt de fleste tilfælde af den bedrestillede del af befolkningen. Her kunne det være relevant at sondre mellem eksisterende lejere og nye lejere. For eksisterende lejere kunne den ovenfor skitserede tilpasningsmodel anvendes, mens der for nye lejere i personaleboliger som for lejere i særligt reserverede boliger straks kunne anvendes den langsigtede sats for kapitalafkastet, f.eks. 6 pct., øvrige offentlige udlejningsboliger, hvor den ovenfor skitserede tilpasningsmodel kunne anvendes. Det bør endvidere overvejes, om den øvre grænse for kapitalafkastprocenten skal være 6, herunder om den evt. skal være ens for alle boligtyper. Uanset hvilken af de to ovenfor skitserede mekanismer eller kombinationer heraf samt andre muligheder der i givet fald gennemføres, er det udvalgets opfattelse, at grænsen på kr. for kapitalafkastberegningen bør fjernes. 5 De evt. socialpolitiske hensyn, der kunne ligge i denne grænse bør varetages af boligsikringsordningen, der netop gælder for offentlige udlejningsejendomme. Afskaffelsen af det indkomstuafhængige boligbørnetilskud fra og med 2002 var netop udtryk for, at det var mere målrettet at varetage socialpolitiske hensyn med boligsikringsordningen. Indførelse af sådanne mekanismer vil medføre, at presset på de offentlige finanser aftager, uanset om de heraf omfattede bedrestillede husstande i offentlige udlejningsejendomme bliver boende eller ej. Enten ved at de flytter til en andelsbolig eller til en 10/40/50-bolig med lavere subsidier eller bliver boende med en højere egenbetaling. For såvel andelsboliger som for 10/40/50-byggeri er der i de gældende finansieringsregler for offentlige lån og dermed i de hertil knyttede subsidier allerede indbygget mekanismer, der over tid vil reducere det offentliges involvering, såfremt hvad udvalget lægger til grund opførelsesomkostningerne og boligernes størrelse over tid stiger. 5 Kapitalafkastet i offentligt udlejningsbyggeri beregnes som 1½ pct. af opførelsessummen, der dog minimalt sættes til kr. pr. m 2 og maksimalt til kr. pr. m 2. 15

16 For andelsboliger er denne omkostningsgrænse kr. pr. m 2, mens der for 10/40/50-byggeri er en øvre grænse på kr. for de første 65 m 2 og en grænse på kr. for de næste 45 m 2. Til boligareal over 110 m 2 ydes der ikke offentlige lån, hverken til andelsboliger eller til 10/40/50 byggeri. Udvalget anbefaler, at den automatiske reduktion af offentlige lån, og den hertil knyttede subsidiering fastholdes. Det kan evt. overvejes, om det offentliges involvering derudover skal begrænses. I relation til medbyggerordningen anbefaler udvalget, at kravet om, at der ikke står passende boliger til rådighed i bygder og yderdistrikter, fastholdes som en nødvendig forudsætning for lånebevilling. Udvalget har beregnet de øgede krav til det offentliges bevillinger/långivning, der vil blive en følge af en evt. realisering af aluminiumsprojektet. Dette er sket med udgangspunkt i de nuværende regler, og også den hertil knyttede subsidiering af boligforbruget, der under en række forudsætninger vil blive en konsekvens heraf. Det fremgår af disse beregninger, at bevillingerne til de tre boligformer kommunalt udlejningsbyggeri, andelsboliger og 10/40/50 byggeri skal øges med 29 mio. kr. eller med 15 pct. pr. år i årene , hvor det er antaget, at der bygges 75 boliger om året i Maniitsoq. Subsidiebeløbene vil i samme årrække stige med 24 mio. kr. eller med 15 pct. pr. år. 6 De øgede krav til de offentlige finanser, som følger af det øgede boligbyggeri i Maniitsoq kan eksempelvis modvirkes ved en reduktion af lånebeløbene til byggeri af andelsboliger og 10/40/50 byggeri. Dette kan ske ved enten en stramning af finansieringsreglerne for andelsboliger og/eller reglerne for 10/40/50 byggeri eller ved den reduktion, som følger af den forventede udvikling i opførelsesomkostninger og boligstørrelser. De ovenfor anførte tiltag i relation til offentligt udlejningsbyggeri bør også inddrages. I boks har udvalget sammenfattet dets anbefalinger, som udvalget i forlængelse af det finanspolitiske udgangspunkt har haft fokus på. 6 I kapitel 4 og især i bilag 4.1 er der redegjort for usikkerhed knyttet til disse beregninger, ligesom det er beregnet, hvad lånebeløb fra det offentlige og subsidier til boligforbrug kan reduceres med, såfremt lånebeløbene fra det offentlige til byggeri af andelsboliger og 10/40/50 boliger halveres. 16

17 Boks Udvalgets boligpolitiske anbefalinger i hovedtræk Det offentliges udlejningsboliger: Den øvre grænse på kr. pr. m 2 for beregningen af kapitalafkastelementet i huslejefastsættelsen ophæves. Huslejen for bedrestillede øges ved, at den nuværende sats på 1½ pct. i beregningen af kapitalafkastelementet gradvist forøges til f.eks. 6 pct. Andelsboliger og 10/40/50 boliger: Lånebevillingerne til byggeri af disse to boligformer reduceres ved, at de nuværende absolutte lånegrænser fastholdes og evt. reduceres ved yderligere politiske beslutninger. Medbyggerboliger: De nuværende regler fastholdes herunder kravet om, at der ikke står passende boliger til rådighed i bygder og yderdistrikter. Boligsociale hensyn: Varetages ved boligsikringsordningen. 1.5 Det demografiske udgiftspres Det demografiske udgiftspres er analyseret i kapitel 5. Der er ikke er foretaget en vurdering af, om finanspolitikken i Grønland er holdbar. Der er således ikke inddraget en vurdering af udviklingen i de offentlige indtægter eller behovet for skatte- eller udgiftstilpasninger for at sikre, at niveauet for den offentlige nettogæld er stabilt på langt sigt. Der er i disse år ekstraordinær stor usikkerhed knyttet til udviklingen i skatteindtægterne i en så lang periode, som er nødvendig ved beregning af finanspolitisk holdbarhed. Det er eksempelvis endnu uafklaret, om Alcoa-aluminimumsprojektet realiseres, ligesom det er uklart, hvor mange af de meget betydelige mineprojekter, der realiseres med heraf følgende koncessionsindtægter mv. Derimod står det meget klart, at alderssammensætningen i den nu hjemmehørende befolkning vil ændres ganske betragteligt fremover med heraf følgende konsekvenser for de offentlige udgifter. Analysen af det fremtidige udgiftspres sker blandt andet på baggrund af nye befolkningsfremskrivninger, der viser, at antallet af ældre mindst vil blive fordoblet i løbet af de næste år. Hvis levealderen fortsætter med at stige, vil antallet af ældre blive endnu større, jf. figur

18 Figur Befolkning efter alder i 2007 og 2035 Antal personer Antal personer Alder Anm.: Den viste befolkningsfremskrivning er under antagelse om stigende levealder. Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger Flere ældre betyder stigende udgifter til alderspensioner, ældrepleje, medicin, sundhedsydelser mv. og lægger dermed et opadgående pres på de offentlige serviceudgifter. Da befolkningen yderligere er karakteriseret ved meget store årgange født i 1960 erne, vil det stigende udgiftspres først for alvor vise sig på mellemlangt sigt, efterhånden som disse generationer når pensionsalderen. Denne problemstilling er også anført i Politisk-økonomisk beretning Over de næste 5-10 år vil befolkningsudviklingen imidlertid trække i retning af et vigende offentligt udgiftspres. Det hænger blandt andet sammen med udsigten til færre skolepligtige børn, ligesom den forestående forhøjelse af aldersgrænsen for alderspension har potentiale til at kunne aflaste de offentlige udgifter. Dette forudsætter, at effektiviseringspotentialet på skoleområdet bliver realiseret, og at forhøjelsen af aldersgrænsen ikke som tidligere medfører en ekstraordinær tilgang til førtidspension. Beregninger viser, at tendensen til et vigende offentligt udgiftspres de næste 10 år bliver afløst af en årig periode med et klart opadgående udgiftspres. Samlet set vil befolkningsudviklingen indebære, at de offentlige serviceudgifter med et uændret serviceniveau øges med op mod 7-9 pct. af disponibel BNI frem mod 2035 sammenlignet med i dag. I det omfang det lykkes at forbedre sundhedstilstanden i 18

19 befolkningen, vil udgiftspresset kunne aftage noget formentlig i størrelsesordenen ½-1 pct. af disponibel BNI. En forbedring af sundhedstilstanden vil således ikke ændre afgørende på udsigten til et betydeligt stigende udgiftspres, da sunde ældre også vil modtage alderspensioner mv. i længere tid. Udfordringen for de offentlige finanser er således ganske betydelig. Hvis det fx antages, at det stigende udgiftspres frem mod 2040 fordeles jævnt på alle årene fra 2007 til 2040, vil det i gennemsnit indebære et højere niveau i de årlige offentlige udgifter på ca. 3 pct. af disponibel BNI i forhold til udgifterne i dag. Til sammenligning udgør skatter og afgifter nu knap 12 pct. af BNI. Finansieringen af disse udgifter kan ske gennem overskud på de offentlige finanser og en styrkelse af den offentlige nettoformue. Det største udgiftspres kommer fra stigende alderspensioner. Mulighederne for at reducere noget af dette udgiftspres gennem yderligere udbygning af arbejdsmarkedspensioner inden for rammerne af det grønlandske aftalesystem bør i den forbindelse undersøges nærmere. Undersøgelser i Danmark tyder på, at arbejdsmarkedspensioner kun fortrænger anden opsparing i størrelsesordenen pct. Hvis disse erfaringer kan overføres til Grønland, er der et betydeligt potentiale for fremtidig aflastning af de offentlige udgifter. 19

20 Kapitel 2. Den økonomiske situation 2.1. Konjunktursituationen i hovedtræk Det vurderes, at den grønlandske økonomi også vil være i fremgang i 2008, og at økonomien følger det langsigtede vækstspor med en vækst i real BNP på 1½ pct. Fremgangen drives især af en ekspansiv finanspolitik og høj økonomisk aktivitet inden for byggeri og anlæg. Hertil kommer større efterforskningsaktiviteter med henblik på at udnytte Grønlands energiressourcer og mineraler, der også bidrager til fremgangen foreløbig dog i mindre grad. Væksten holdes nede af mærkbare kapacitetsbegrænsninger navnlig inden for byggeriet. Grønlands Arbejdsgiverforening har på baggrund af en undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne vurderet, at der i 2007 manglede 520 faglærte inden for bygge- og anlægssektoren. Herudover er der stor mangel på uddannet arbejdskraft inden for både social-, sundheds- og undervisningsområdet. Manglen på arbejdskraft er blevet forstærket af højkonjunkturen i Danmark, der har gjort det svært at tiltrække arbejdskraft udefra. Udvalget vurderer, at den ret stærke nedgang i især byggeaktiviteten i Danmark fra efteråret vil lette mulighederne for at tiltrække arbejdskraft, men produktionsvirkningen heraf vil først blive mærkbar i Ledigheden (målt som antallet af medio ledige) er reduceret fra personer i 2003 til personer i Udvalget lægger til grund, at det bliver en stadig større udfordring at bringe ledighedstallene yderligere ned, og skønner, at det tilsvarende årsgennemsnit bliver omkring 1450 for medio ledige i 2008 opgjort efter samme metode som i Såvel fiskeressourcerne som de teknologiske fremskridt peger i retning af, at antallet af samfundsøkonomisk rentable job vil aftage inden for det traditionelle fiskerierhverv. Der er derfor brug for at udvikle nye erhvervsmuligheder i den grønlandske økonomi. Derfor bliver en central politisk økonomisk opgave at reducere tilgangen til fiskeriet eller rettere at uddanne befolkningen, så der er mulighed for beskæftigelse i andre erhverv. Det forventes for 2008, at der i bedste fald er udsigt til et stort set uændret samlet fiskeri. Fiskeriet af såvel rejer, hellefisk som krabber ventes at falde i 2008, mens der forventes stigende torskefiskeri. 20

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 115 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Aktiviteten i Grønland er for nedadgående efter nogle år med høj vækst sammenlignet

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere