høring barsel i køkkenerne madproffer tillidsrepræsentant

Transkript

1 høring barsel i køkkenerne madproffer tillidsrepræsentant nr september Kost & Ernæringsforbundet

2 leder Vis dem hvem vi er Det er nu op til kommunal- og regionsvalgene, at vi skal vise politikere og beslutningstagere, hvem vi er, og hvad vi står for. Det budskab skal en ny plakat og postkort hjælpe med til. Vi skal arbejde med vores image. Det er hovedbestyrelse og kredsformænd enige om. Vi skal være synlige, og det er ikke ligegyldigt, hvilket billede der kommer frem på den almindelige danskers skærm, når de hører om os. Billedet af kost og ernæringsfaglige som kvinder med store overarme, knold i nakken og måske en cigar i mundvigen sælger ikke billetter. Vores varemærke skal være kvalitet. Vi skal signalere energi og faglig stolthed. Og netop det synes jeg, at billedet på forsiden af dette nummer af Køkkenliv udstråler. Tre medlemmer af forbundet viser, hvad vi står for: vi er madproffer, og vi gi r maden energi! To helt centrale budskaber, fordi det er os, som kan det der med hverdagsmaden. Vores professionalisme og de måltider, vi tilbereder, giver energi uanset om man er lille eller stor, rask eller syg. Jeg tror, vi skal vænne os til, at vi skal sælge os selv og vores professionalisme. Intet kommer af sig selv. Vi skal altid være parat med mindst fem gode argumenter for, hvorfor det skal være os og ikke en ufaglært madmor eller far, der skal stå for maden på institutioner og skoler. I tiden frem til kommunal- og regionsvalget i november vil kandidater, beslutningstagere og andre med indflydelse på fremtidens madtilbud få en lokal henvendelse fra forbundet, hvor vi gør opmærksom på madens betydning og på vigtigheden af, at vi står for maden. Vi viser vores billede på plakaten, vi sender postkort og med det lægger vi op til dialog om fremtidens offentlige madtilbud. Budskabet er arbejdspladser og beskæftigelse i kommuner og regioner, men også at hverdagsmaden er for vigtig til at overlade til amatører. Derfor kan plakaten bruges alle steder, hvor mange spiser sammen i dagligdagen. Vi skal vise dem, hvem vi er, og hvad vi kan! se plakaten på midtersiderne. Mere om madprofferne på dk 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen foto: henrik frydkjær Valgkamp: Vi er madproffer. Vi gi r maden energi. Det er sloganet i ny plakat og postkort fra Kost & Ernæringsforbundet, som skal råbe politikere og andre op i valgkampen til november. Plakaten midt i bladet er lige til at tage ud og hænge op. Læs mere om kampagnen i lederen side 2. Madmærket døde før det levede Familie- og forbrugerminister Lars Barfoeds (K) forslag om et nyt ernæringsmærke vandt hverken gehør hos eksperterne eller detailforretningerne. Derfor er mærket nu erklæret dødt i flere dagblade. Tanken med mærket var at give forbrugerne mulighed for hurtigt at afgøre om en given fødevare var sund eller ej ud fra indholdet af fedt og sukker. Problemet var imidlertid, at med mærket ville produkter som æg og havregryn med ét slag blive kategoriseret som usunde, fordi indholdet af fedt, sukker og andet usundt ville overskride de vejledende grænser. Og så kom ernæringseksperterne op af stolen. Det er for unuanceret. Man kommer jo til at kategorisere nogle fødevarer som usunde på et forkert grundlag, siger forsker Thomas Meinert-Larsen fra Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen til Politiken og nævner blandt andet æg, havregryn og nødder. Tanken var, at det nye mærke skulle erstatte det tidligere S-mærke, som blev afviklet, fordi for få forbrugere kendte til det. Men detailbranchen afviste at tilslutte sig ordningen med det nye mærke. Dansk Folkeparti er imidlertid klar til at tvinge ordningen igennem siger Christian H. Hansen, formand for Folketingets fødevareudvalg til Politiken: Hvis man ikke vil forstå det på den ene måde, må man komme til at forstå det på den anden måde. Hvis man kan lave en ordning, der er obligatorisk, må det være den løsning, der skal til, siger han. 1 3

4 Smagens Dag Forum for Måltidskvalitet opfordrer, som noget nyt, landets storkøkkener til at deltage i Smagens Dag. Tanken er at inspirere storkøkkener til at sætte endnu mere fokus på smagen i maden. Smagens Dag har sin oprindelse i Frankrig. Her gik franske kokke sammen og skabte en årlig tilbagevendende begivenhed en dag, hvor skoleeleverne blev gjort bevidste om landets gode råvarer. Smagens Dag kom til Danmark for 12 år siden. I år afholdes dagen på de danske skoler den 28. september, men bliver også markeret på forskellige tekniske skoler, som udbyder uddannelsen til ernæringsassistent. Forum for Måltidskvalitet opfordrer nu til, at Smagens Dag for storkøkkener bliver hver dag. Der er udarbejdet et materiale hertil, der ligger på Forums hjemmeside, og som indeholder lidt teori om smag samt et debatoplæg til at snakke holdninger til fokus på smagen i køkkenet. Samtidig opfordres køkkenerne til at dele deres erfaringer med andre ved at skrive indlæg på Forum for Måltidskvalitets hjemmeside gerne inden udgangen af oktober. I november trækkes så lod blandt de indsendte indlæg. Præmien er en kurv med spændende smagsoplevelser. 1 side foto: stig nielsen På jobjagt i udlandet med danske dagpenge Ledige behøver ikke at bruge alle deres sparepenge til rejse og ophold, hvis de tager på jobjagt i udlandet. Danske dagpenge kan betale jobsøgning i op til tre måneder. Det oplyser FTF-A, som alene i det sidste halve år har udstedt over 50 af de såkaldte E 303-attester. Attesten er grundlag for, at udenlandske myndigheder for arbejdsløshedsforsikring kan udbetale dagpenge. 1 Videnskabelig mad At lave velsmagende mad er en kunst og et fag. At vide hvorfor den smager godt, bliver nu en videnskab. Den første videregående kokkeuddannelse er nemlig en realitet på Aalborg Tekniske Skole. Her har man åbnet Culinary Institute of Denmark, og de 25 kokke, som sætter sig på skolebænken, kan om to år kalde sig akademigastronomer. Formålet er at systematisere kokkeuddannelsen og samle huerne et sted, skriver Urban. Kokkene skal kunne smage, om der er brug for at skifte et løg ud med en anden type løg, der indeholder mindre syre. Og de skal kunne analysere sig frem til, hvilken vin der passer sammen med maden, siger Per Mandrup, leder af det nye institut, som åbnede den 24. august. 1 4 køkkenliv

5 n hen Suhr s Seminarium 100 år Den 1. september fyldte Suhr s Seminarium 100 år. Det blev fejret over flere dage. Først med en reception på skolen med mange gæster, blandt andet både undervisnings- og familie- og forbrugsministeren. Og tre dag efter igen på et par af Københavns kendte torve. De to ministre var inviteret for at modtage en såkaldt husholdningskanon. Gitte Laub Hansen fra Suhr s Videncenter havde i samarbejde med Katrine Klinken fra Oprør fra Maven udarbejdet kanonen, som er et bud på, hvad unge bør have af husholdningsfaglig formåen for at få et langt, godt og meningsfyldt liv, skriver Suhr s på sin hjemmeside. Husholdningskanonen rummer ni bud: Varekundskab, forbrugerrettigheder, madhåndværk, sund og lækker mad, æstetik og madkultur, hygiejne, rengøring og vedligeholdelse, organisere hverdagen og sanselig fornuft. Kanonen kan læses i sin helhed på hvor der også findes en fyldig omtale af jubilæet. 1 Hvor er n... i dansk reklame? Urtekram mener måske nok, at de overskrider grænser i deres annonce for tørrede, usvovlede og økologiske abrikoser. Kunstgødning klæ r heller ikke dine frugter er deres argument for økologien illustreret med en ualmindelig veludstyret barm i blonder. Blikfanget og opmærksomheden i annoncen er ikke til at diskutere. Spørgsmålet herfra er derfor: Hvornår ser vi et par veludviklede og modne testikler i en annonce for økologi? Vi ved jo fra gentagne forskningsresultater, at kunstgødning og sprøjtemidler nedsætter mændenes sædkvalitet Eller det er måske slet ikke det, annoncen handler om? 1 5

6 siden hen Alkohol vigtigste emne i personalepolitikken Tre ud af fire danske virksomheder har, ifølge ny undersøgelse nedfældet en personalepolitik. Stress og konflikthåndtering får bundplacering, skriver Jyllands-Posten, mens regler for indtagelse af alkohol fylder mest i virksomhedernes personalepolitik. Dernæst kommer regler for arbejdstid, sygefravær, for ansættelse og afskedigelse, for rygning, beklædning, barsel og for s. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse foretaget af Dansk Industri, DI, blandt adspurgte virksomheder. 1 foto: claus haagensen Berigtigelse I artiklen 'Hindbæsmuld trukket tilbage igen' i Køkkeliv nr. 15, september 2005 fremgår det, at Hørkram Schulz er eneste leverandør af det inficerede hindbærsmuld, som sættes i forbindelse med flere tilfælde af roskildesyge. Der er imidlertid flere leverandører involveret. Hørkram Schulz har været leverandør i to ud af fire tilfælde. Der er således flere cateringgrossister, som ikke har udvist rettidig omhu. Så uanset hvilken cateringgrossist man har, bør man checke fryserne for hindbærsmuld af mærket Frigodan/Ardo med produktionsdatoerne 20. januar 2005 og 20. februar Efter frokost dukkert Kender du følelsen af at være træt efter at have spist frokost? Hvis du gør, er du ikke den eneste. Begrebet er også velkendt blandt forskere. Post-lunch dip eller på dansk Efter frokost dukkert som fænomenet kaldes, kommer dog ikke på grund af måltidet. Trætheden kan forklares som en dal, der opstår i vores biologiske rytme. Og netop i dalen bliver vi trætte, skriver Alt om Kost på deres hjemmeside. Men det er ikke en god grund til at skippe frokosten tværtimod. Frokosten er ligesom de andre af dagens hovedmåltider vigtig. Det er den, fordi det er vigtigt at få energi til eftermiddagens mange opgaver. Stofskiftet er desuden højst om eftermiddagen (indtil ved 17-tiden), og det er derfor optimalt at fylde op med energi i dette tidsrum. 1 6

7 20 spørgsmål til eksperterne I oktober stiller politikerne på Christiansborg i en høring skarpt på den offentlige kostforplejning. Formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen fortæller her, hvad han gerne vil have svar på. Der har hele tiden været politisk debat om den offentlige kostforplejning. Derfor sagde vi i udvalget: lad os få sat fokus på det ved at lave en høring og få eksperterne ind og fortælle. Det er ifølge formanden for Folketinget Fødevareudvalg, Christian H. Hansen (Dansk Folkeparti), baggrunden for den høring om offentlig forplejning, som finder sted på Christiansborg i oktober. Skal vi have skolemad og hvordan får vi det til at fungere? Skal vi gøre mad bedre for de ældre? Får man god nok mad på sygehusene? Det er nogle af de spørgsmål, høringen vil tage fat på, når medlemmer fra Fødevareudvalget udspørger et panel af eksperter for at få svarene. Jeg forventer, at nogle af de spørgsmål, som har været uopklarede, vil blive sat på plads, for eksempel omkring skolemaden og om hvorvidt den offentlige mad på sygehuse og til de ældre er god nok, siger Christian H. Hansen. Frostmad ikke i orden Om det er hans indtryk, at den offentlige mad er god nok, svarer han: Jeg tror, at den er god nok på visse områder, men for eksempel får mange ældre frostmad. Det mener jeg ikke er godt nok. Der er plusser og minusser plusserne skal vi selvfølgelig ikke pille ved, men minusserne må vi kigge på. For eksempel har de jo skolemad i Sverige men hvordan fungere det? Det håber jeg at få svar på, siger han. Når der skal spares penge på de kommunale budgetter, er det jo ofte køkkenerne man kigger på. De sidste ti år har man omlagt, lukket og centraliseret mange køkkener og er gået over til kølemad, fordi det er billigere at producere. Hvordan hænger det sammen, hvis du ønsker varm mad til hundredtusindvis af ældre? Det er jo ude i kommunerne, man træffer beslutningerne. Det er ofte et prioriteringsspørgsmål men prioriterer man rigtigt? Og nu har vi jo kommunesammenlægningerne der kunne man måske tænke i nogle nye løsninger, siger Christian H. Hansen. Ud over ældremaden ligger også skolemaden udvalgsformanden på sinde. Jeg har hele tiden ment, at skolemad er rigtig. Spørgsmålet er finansieringen skal det være gratis, fortsættes næste side t Tekst: Tina Juul Rasmussen 7

8 siden hen delvis forældrebetalt eller hvad? Det er svært. Og der bliver det interessant at se, hvad eksperterne siger. Kostfolkets rolle Om Kost & Ernæringsforbundet bliver en del af ekspertpanelet i høringen, er endnu uklart. Formand Ghita Parry har været i kontakt med arrangørerne, men har stadig ikke fået svar på foreningens rolle. Hvis ikke vi er med blandt eksperterne, må jeg selvfølgelig tage det til efterretning. Men i min optik er eksperterne også dem, som går og slås med tingene i hverdagen. Og dem er vi som forening og jeg som formand talerør for. Hvis høringen for eksempel munder ud i nogle konkrete forslag, hvordan vil man så sikre sig, at de udførende led gør det, hvis de ikke sidder med ved bordet, undrer Ghita Parry sig. 1 Høring om offentlig forplejning Debatten om maden til de ældre, skolebørnene og de syge på hospitalerne er sjældent væk fra forsiderne længe ad gangen. Det har fået Folketingets Fødevareudvalg til at arrangere en høring med fokus på sundheden og kvaliteten i den offentlige forplejning, for eksempel på vores hospitaler og på ælreområdet, med henblik på at afdække den eksisterende viden og praksis og vurdere, hvad der i givet fald skal til fra politisk side for at kunne forstærke sundhed og kvalitet i forplejningen som det hedder i invitationen til høringen. Høringen finder sted i Landstingssalen på Christiansborg den 12. oktober. Læs mere på 8

9 Indflydelse er nøgleordet At være tillidsrepræsentant handler først og fremmest om at få information og sikre sig indflydelse på beslutningerne store som små. Og skabe respekt for faget uden for køkkenet, siger to tillidsrepræsentanter Som tillidsrepræsentant (TR) har man fingeren på pulsen og den direkte vej op til politikerne gennem medudvalg og hovedsamarbejdsudvalg, hvis man vil. Man kan få medansvar for beslutningerne som repræsentant for sin faggruppe, og det er vigtigt. Man kan sige: Se os vi kan en masse ting! Respekten for vores fag bliver større, når vi som TR er viser os ude blandt andre faggrupper. Helle Brintow er økonoma på Fjordgårdens Plejehjem i Præstø på Sjælland og var den første TR i køkkenet, da hun blev valgt for omkring ni år siden. I dag kommer hun godt omkring som hun selv udtrykker det: hun sidder i medudvalget, i kommunens hovedudvalg og i det midlertidige hovedsamarbejdsudvalg i den nye storkommune. Og som sidste skud på stammen er hun også er med til at fordele ældreområdets kursusmidler. Jeg er med ved omlægninger, beslutninger og så videre. Lige nu er vi for eksempel ved at indføre leve-bomiljøer, og her får jeg gjort køkkenets indflydelse gældende. Hvis der ikke er en TR, bliver køkkenet ofte ikke hørt, og så går man glip af muligheden for at være med til at bestemme, siger Helle Brintow. Vi var blandt andet gennem en omlægning, hvor vi skulle producere mad i to køkkener med fælles ledelse og personale i stedet for to lederlser og to personalegrupper. Her var jeg med til at få processen til at fungere og kunne for eksempel sige: Nu presser I køkkenpersonalet for meget. Og det blev der lyttet til med det samme fra ledelsens side. Skaber forståelse En af Helle Brintows væsentligste opgaver som TR er at sikre, at køkkenet kan samarbejde med de andre faggrupper: få dem til at forstå, at køkkenet er en stresset arbejdsplads, hvor tingene foregår til en bestemt tid. Ofte har plejepersonalet et andet tempo, og så rasler det, når vi støder sammen. Min opgave er at lære dem, at der er bestemte tidspunkter, hvor vi ikke skal forstyrres, så vi kan tale sammen på en ordentlig måde. Det bærer TR en en del af ansvaret for, siger Helle Brintow. Det er også hendes erfaring, at når der er sparerunder og ingen går ram forbi skaber det større respekt for beslutningerne, hvis hun selv præsenterer kollegerne for det, der skal ske. Så kan man i fællesskab finde ud af, hvor det gør mindst ondt i stedet for at få en beslutning trukket ned over hovedet. Det gør processen mere positiv og mere solidarisk, siger hun. Sparringspartner med lederen TR Lene Ditte Nielsen repræsenterer alle køkkenassistenterne i Hjørring Kommune gennem sin post i kommunens medudvalg. Men den tætte kontakt i hverdagen har hun til de cirka 30 kolleger i Centralkøkkenet i Hjørring, hvor hun har været TR de sidste tre år. Som TR er jeg sparringspartner med lederen. Hun siger selv, at hun ikke ville ikke undvære sin TR. Men jeg er først og fremmest kollegernes kvinde. Jeg skal være der, hvis nogen fortsættes næste side t Tekst: Tina Juul Rasmussen køkkenliv

10 t føler sig uretfærdigt behandlet, og hvis jeg er med til en samtale for en kollega, viger jeg ikke fra hendes side. Det kan være svært, fordi man kan være en lus mellem to negle, men jeg kan godt lide udfordringen og vil gerne kende baggrunden for de beslutninger, der tages, siger Lene Ditte Nielsen. Modsat Helle Brintow efterfulgte Lene Ditte Nielsen en mangeårig TR i køkkenet, mens det for hende var helt nyt. I starten syntes hun derfor også, at det kunne være svært at åbne munden i større forsamlinger. Men det lærer man hen ad vejen, bedyrer hun. Det er en del af den personlige udvikling, man gennemgår at overskride nye grænser. Jeg har også fået en større kontaktflade, møder kolleger fra hele landet og hører, hvordan de har det. Og bare sådan noget med at jeg turde tage alene til København det var nyt, griner hun. En egenskab, der også er god at have som TR, er diplomatisk sans, fremhæver hun. En TR behøver ikke altid gå forrest, men skal kunne lytte og opfange, hvis der er noget galt. Det kræver, at man er diplomatisk og kan finde den gyldne middelvej, når en konflikt skal løses. Derfor har jeg også lige meldt mig på et forhandlingskursus fordi man forhandler hele tiden. Men man knækker halsen, hvis man vil løse enhver konflikt, siger hun. At så mange køkkener ikke har en TR, er Lene Ditte Nielsen overbevist om hænger sammen med fagets køn og traditioner: Vi har altid været de pæne piger vi siger ikke noget. Maden er bare noget, som er der. Vi er ikke så gode til at prale af det. Vi skal være mere synlige! Det kan vi som TR er være med til. Men man bliver også kastet ud i situationer, som er svære, og det kan også være øretævernes holdeplads, når man skal ind i en konfliktsituation. Det tror jeg gør, at nogle bakker tilbage fra opgaven, mener Lene Ditte Nielsen. Lærer at stå frem Personligt har det også været meget udviklende for Helle Brintow at være TR. Hun roser TR-uddannelsen og har haft glæde af det, hun har lært, også uden for arbejdstiden. Det gælder for eksempel forhandlingsteknikken, som med fordel også kan bruges i foreningslivet og derhjemme, understreger Helle Brintow med et grin. Som TR lærer man at turde stå frem. Vi er jo en faggruppe, som ikke er så god til det udadvendte, men det lærer man på kurserne. Det skaber også respekt for faget, når de oplever, at vi godt kan sige vores mening. Til nye TR er har Helle Brintow dette gode råd: Hav tålmodighed! Det tager tid, men man lærer at begå sig, lærer Pral lidt mere. Vi har altid været de pæne piger og maden bare noget, som er der. Vi skal prale mere og være mere synlige. Det kan vi som TR er være med til, siger Lene Ditte Nielsen. hvordan man skal være med i møderne. Og man er nødt til at sætte sig ud over ikke at turde det. Det er vigtigt, at de andre faggrupper får at vide, hvad vi kan, og kollegerne skal vide, hvad der foregår. Man sætter sig selv uden for indflydelse ved ikke at have en TR i køkkenet. Det er en opgave alle kan løse, fordi uddannelsen netop hjælper en. Chefen har også brug for en TR, fordi det skaber koblingen til personalet. Både chefen og sikkerhedsrepræsentanten er sparringspartnere for mig som TR, og det fungerer godt. Så er vi altid mindst to til at tale om problemerne, siger Helle Brintow. 1 10

11 på med kasketten Som TR skal du: være god til at lytte kunne fortælle og formidle et budskab turde åbne munden også i en større forsamling turde gå ind i en konflikt kunne sparre med ledelsen være bindeled til Kost & Ernæringsforbundet forhandle løn og forslag til lønudvikling. Det får du ud af at være TR: uddannelse og kurser indflydelse og information større kontaktflade skaber respekt for faget og kollegerne lærer at udnytte tiden godt lærer at stå frem og tale i større forsamlinger løntillæg/lønkompensation for TR-arbejdet. Så mange mangler en TR Regler for valg af TR på arbejdspladsen: For at et køkken kan vælge en tillidsrepræsentant skal der være: mindst fem kostfaglige medlemmer, som er medlem eller kunne være medlem af Kost & Ernæringsforbundet. Er du i tvivl om, hvorvidt dit køkken kan vælge en TR, så kontakt Kost & Ernæringsforbundet: Mette Bjerring Ellegaard, tlf Kost & Ernæringsforbundet har medlemmer på knap 430 arbejdspladser i Danmark med fem eller flere medlemmer. Af dem har de 185 arbejdspladser ikke en tillidsrepræsentant. Det svarer til, at cirka medlemmer ikke er repræsenteret af en TR. Derfor skal arbejdspladsen have en TR: TR en er medarbejdernes talerør i relevante problemstillinger og med til at sikre indflydelse hvis kun ledelsen er repræsenteret i løsninger og beslutninger, går arbejdsgiveren glip af vigtig viden hos medarbejderne uden en TR går helhedssynet tabt. Hvis man for eksempel lukker eller omstrukturerer et køkken skal og kan TR en sige, hvad medarbejderne mener og ser modsat ledelsen, som ofte ikke må sige noget om sagen. køkkenliv

12 Barsel berører

13 altid et køkken Det er stadig kvinderne, som tager hovedparten af barselsorloven og det mærkes i køkkenerne. Både små og store Selvfølgelig er det belastende, hvis der er flere på barsel, men det hjælper, at vi for det meste bruger vikarer, der har været i systemet i forvejen, eller nyuddannede elever, som kender ar- Arbejdspladsen præges af alle faser i kvinders liv Der er dog ingen tvivl om, at børn og barsel anses for en naturlig og glædelig del af livet blandt de ans arbejdspladser må kompensere, når en kollega skal have børn. bejdsgangene, forklarer køkkenassistent og tillidsrepræsentant Connie Christiansen. atte i de køkkener, vi har talt med. Men samtidig sætter det visse grænser for, hvad man i perioder Færre hænder i perioder, vikarer og Tæt på sultegrænsen kan kræve af dem. Det mener i hvert fald økonoma Anne-Grethe Viberg- flere udgifter til halvfabrikata. Det er Køkkenliv har talt med tre køkkener i Nielsen, der er områdeleder på Tjørne- konsekvensen i køkkenet, når en kvin- Aalborg, Galten og Præstø. Her ople- haven Lokalcenter i Galten ved Århus. delig kollega er blevet gravid og for- ver man det særlig hårdt de første Det er dejligt med små børn. De er svinder fra arbejdspladsen i op til et seks uger af barselorloven, hvor det en del af livet. Men som kvindear- år på barselsorlov en situation, der offentlige ikke refunderer udgifterne bejdsplads er man meget afhængig af, er svær at undgå som kvindearbejds- til vikardækning. Det går udover hver- hvad kvinderne har gang i derhjem- plads. dagen i køkkenerne, som er meget me, og det er en faktor, man skal tage Vi har haft perioder med tre med- presset i forvejen. højde for, for eksempel omkring bar- arbejdere væk på én gang, og det var Det er klart en belastning i de sel og små børn. For hvad kan man en stor belastning. Selv om vi har haft første seks uger, at folk er væk, fordi vi forlange? De skal jo haste hjem til de- dygtige vikarer, skal de læres op og kører tæt på sultegrænsen i forvejen. res børn og kan ikke tage så meget an- har ikke den samme rutine, så alt an- Og så er det heller ikke blevet nemme- svar på sig. For eksempel kan man det lige vil det aldrig være det samme re, efter at der er kommet omsorgsda- ikke forvente, at de kan være projekt- som at have det faste personale, for- ge og den sjette ferieuge til, som også ledere i den periode, forklarer Anne- tæller ledende økonoma Bodil Brandt. giver ekstra fravær. Hos os svarer alt Grethe Viberg-Nielsen. Hun er chef for køkkenerne i Riis- det til, at der er mindst en fraværende Men det er også spændende, for højgårdcentret i Aalborg, der har 22 hver dag året rundt, fortæller Gurli det er en kollegial udfordring at kun- ansatte og bespiser 850 mennesker Lundgaard, ledende økonoma på ne give rum til hinanden, uanset hvor dagligt. Derudover er der et frostkøk- Fjordgården Plejehjem i Præstø. man befinder sig i livet. foto: henrik frydkjær ken, og det har været et held, for i dette køkken har man formået at organisere opgaverne lettere og anderledes i perioder med folk på barsel, for eksempel ved at udskyde noget af produktionen til næste dag. Hun peger på, at køkkenets økonomi også bliver belastet på indkøbskontoen, fordi mindre personale betyder, at de bliver nødt til at købe halvfabrikata, som jo er dyrere end de tilsvarende råvarer. Herregud sådan er livet På Fjordgården Plejehjem i Præstø ansætter de faktisk helst unge kvinder, selv om der er en sandfortsættes næste side t Tekst: Karen Kjærgaard køkkenliv

14 t synlighed for, at de skal på barsel. Det er altså en helt naturlig ting, at kvinder får børn! Og vi er bevidst gået efter unge kvinder ved nyansættelser for at få en ung, dynamisk modvægt til os gamle på over 50 år. Og herregud, de kommer jo tilbage igen efter et halvt eller et helt år, siger tillidsrepræsentant og økonoma Helle Brintow. Hun understreger dog, at deres køkken med 11 ansatte heldigvis aldrig har oplevet at have flere end en på barsel ad gangen. Hvis vi havde haft flere på barsel, ville jeg måske nok have set anderledes på det, siger hun. 1 Sådan er reglerne Forældre kan holde 52 ugers orlov med dagpenge og op til 84 uger i alt, men de sidste 32 uger uden dagpenge. Moderen har ret til fire ugers orlov med dagpenge før fødslen og 14 uger umiddelbart efter fødslen. Derefter kan forældrene fordele de følgende 32 uger med dagpenge. Faderen har ret til to ugers barselsorlov med dagpenge inden for 14 uger efter fødslen. Senere kan han dele 32 ugers orlov med moderen for eksempel sådan, at den ene holder orlov tre dage og den anden to dage. Eller moderen kan gå hjemme om formiddagen og faderen komme hjem og afløse om eftermiddagen. Dermed bevarer man en tæt tilknytning til arbejdspladsen. Man kan også gemme noget af orloven til barnet bliver ældre. Orloven skal bare være afholdt inden barnet fylder ni år. Læs mere om reglerne på Kilde: Ligestillingsministeren, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender tegning: stinne jensen 14

15 barsel Vikarer eller nye løbesko Løber man endnu hurtigere, når en kollega går på barsel eller dækker køkkenerne sig ind med vikarer? Det er forskelligt, viser en undersøgelse i 60 køkkener. Hvad gør et køkken når en medarbejder går fra på barsel? Skaffer en vikar for hele perioden, for noget af den eller slet ikke? En undersøgelse af vikardækningen i køkkenerne i forbindelse med barsel viser, at der de fleste steder kommer en vikar, når en medarbejder går fra. Bedst er vikardækningen i de største køkkener, dårligst i de mindste. I langt de fleste køkkener store som små har der været medarbejdere på barsel inden for det seneste år og igen: færrest i de mindste køkkener, flest i de største. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Kost & Ernæringsforbundet. Den omfatter 60 køkkener i tre størrelser: de mindste med op til 10 ansatte, mellemstore med op til 20 ansatte og de største med mere end 20 medarbejdere. Undersøgelsen viser også, at beslutningen om at etablere en central barselsfond får en blandet modtagelse i køkkenerne, hvor to ud af tre køkkenledere havde kendskab til aftalen. Mange har kendskab til den kommende barselsfond, men kun godt halvdelen af de medlemmer, jeg talte med, forudser, at fonden vil få betydning for deres arbejdsplads selv om et flertal har haft medarbejdere på barselsorlov inden for det seneste år, siger Anja Kristensen, som har gennemført undersøgelsen. Man er mest positiv over for aftalen i de store køkkener. Her har størstedelen af de adspurgte medlemmer store forventninger til den kommende ordning, hvilket stemmer godt overens med, at det naturligt nok er her, man oftest sender medarbejdere af sted på barselsorlov, siger hun. Andre fordele Hvilken betydning barselsfonden vil få, har køkkener lidt forskellige holdninger til. Men overordnet set vil den få en positiv, økonomisk betydning, mener de. Og det afleder andre fordele. De ser bedre mulighed for øget vikardækning, en mindre presset fortsættes næste side t Tekst: Tina Juul Rasmussen køkkenliv

16 barsel t hverdag, nemmere adgang til job for unge nyuddannede og en mere positiv indstilling overfor medarbejdere der gerne vil have børn plus en bedre konkurrencedygtighed, fordi det minimerer omkostningerne til vikarer, og dermed kan priserne holdes nede, konkluderer Anja Kristensen. I de mellemstore køkkener mener over halvdelen dog ikke, at barselsfonden vil få direkte betydning for deres køkken andet end en hypotetisk mulighed for, at kommunens besparelser på barselsområdet kan føre til, at køkkenerne tilføres ekstra ressourcer til andre poster, tilføjer Anja Kristensen. Resultatet af undersøgelsen overrasker ikke Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry. Jeg forventer sådan set, at køkkenerne gør brug af vikarkontoen, når en medarbejder går fra på barsel. Jeg kan kun opfordre alle køkkener små som store til at gøre brug af en barselsvikar. Belastningen i arbejdet er jo lige stor, om man er i et lille eller stort køkken, siger hun. 1 tegning: stinne jensen Fakta om undersøgelsen: Undersøgelsen bygger på telefoninterviews med 60 tilfældigt udvalgte køkkener. Samlet er gennemsnitsalderen her ca. 40 år. I køkkener med op til 10 ansatte har omkring hver tredje haft medarbejdere på barsel inden for det seneste år, men kun halvdelen af arbejdspladserne har haft fuld vikardækning resten har kun haft delvis eller ingen dækning. I de mellemstore køkkener op til 20 ansatte har syv ud af ti haft medarbejdere på barsel med en vikardækning på 70 procent og delvis eller ingen i resten af tilfældene. I de store køkkener med over 20 ansatte har 75 procent haft medarbejdere på barsel, og i tre ud af fire tilfælde var der fuld vikardækning og delvis i resten. taj 16

17 Central barselsfond fra 2007 Om knap halvandet år vil udgifterne til barselsorlov blive dækket af en central barselsfond i de nye kommuner og regioner. Dermed vil arbejdsgivernes udgifter til barsels- og adoptionsorlov bliver udlignet mellem samtlige arbejdspladser i kommunen eller sygehusregionen, så udgiften ikke længere påhviler den enkelte arbejdsplads. Blandt de privatansatte etableres en lignende barselsfond for de lønmodtagere på LO-området. Med barselsaftalen fordeles udgifterne til barselsorlov ligeligt mellem store og små arbejdspladser og frem for alt mellem kvinde- og mandsdominerede arbejdspladser. Kilder: KL samt Kost & Ernæringsforbundet Fuld pension på barsel Vikar eller ej. Belastningen i arbejdet er lige stor, om det er et stort eller lille køkken. Derfor kan jeg kun opfordre alle køkkener til at gøre brug af vikarkontoen, når en kollega går på barsel, siger Ghita Parry. Fra 1. oktober 2005 vil overenskomstansatte medlemmer af Kost- & Ernæringsforbundet få indbetalt fuldt pensionsbidrag af arbejdsgiveren under hele barselsorloven også i den udvidede orlovsperiode på dagpenge. Tidligere gjaldt det kun i den første halvdel af orloven, hvor man får fuld løn. Formålet er at modvirke, at kvinder, der har været på barsel, ender med lavere pension end mændene. Kilde: Kost & Ernæringsforbundet og PKA Flere mænd på orlov, men danske fædre var på barselsorlov i Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 5,7 procent i forhold til Fædrene var i gennemsnit på orlov i 3,6 uger eller knap en måned, hvilket også er ny rekord. Men der er stadig lang vej til ligestilling. Kvinder var i 2004 på barsel i gennemsnitligt 42 uger eller knap 10 måneder. (Kilde: Danmarks Statistik) køkkenliv

18 barsel Kvinder vil helst dele barselso Rigtige mænd tager ikke barselsorlov det er enten ikke velset eller for dyrt for familien, fordi far stadig tjener mere end mor. Kvinderne ville ellers gerne dele Mændene tager to ugers barsel i forbindelse med fødslen, og kvinderne tager resten. Sådan er mønstret i de fleste familier, og det gælder også blandt to ud af de tre køkkenassistenter, som Køkkenliv har talt med. Min mand tog sine 14 dage, men vi har ikke delt resten. Rent økonomisk var det bedst, at jeg tog barselsorloven, for min mand tjener mere end mig, fortæller Annemette Filholm, der er ansat i køkkenet på Riishøjcentret i Aalborg og var på barsel med sit andet barn sidste år. Samme fordeling var tilfældet hjemme hos Tina Nielsen, køkkenassistent på Fjordgården Plejehjem i Præstø. Her var forklaringen imidlertid, at barsel ikke er velset på hendes mands arbejdsplads. Det er en mandearbejdsplads, hvor chefen ikke mener, at det er fædrene, der skal bruge tid på barselsorlov, fortæller hun. Tina Nielsens mand er maskinarbejder i et familiefirma med omkring 30 ansatte. Her ville en barselsorlov desuden være en stor belastning, forklarer hun, for hver mand har sit ansvarsområde, som det er svært at finde en vikar til at overtage. For dyrt med eget firma Er ens partner selvstændig, er det også så som så med muligheden for at få ham til at tage orlov med den nyfødte. Køkkenassistent Hanne Jakobsens mand har sit eget vognmandsfirma, og han tog ikke engang 14 dage i forbindelse med fødslen, da hun nedkom med sit tredje barn sidste år. Han kan ikke bare rykke 14 dage ud af kalenderen. Det koster mange penge. Sådan er det at være selvstændig. Derfor er det en tørn, jeg har taget hver gang, og jeg vidste jo, hvad jeg gik ind til, så det kommer ikke bag på mig. Men selvfølgelig kan det være presset og kaotisk med tre børn, fordi det hele hænger på én, siger Hanne Jakobsen fra Tjørnehaven Lokalcenter i Galten ved Århus. Alle tre kvinder ville hjertens gerne afgive en del af barselsorloven til deres mænd, som lovgivningen giver mulighed for i 32 uger. Men ingen af dem regner med, at det vil ske, når og hvis de får børn igen under de nuværende omstændigheder. Jeg synes, det er en god ide, at man kan dele barselsorloven, og vi ville nok gøre det, hvis det var mere velset på min mands arbejdsplads, siger Tina Nielsen. Annemette Filholm ville også gerne foto: michael bo rasmussen dele barselsorloven, men hendes mand er til gengæld ikke interesseret. Jeg var glad for det, det var dejligt og en god start for barnet. Men jeg var nok den, der var mest interesseret i det, så jeg tror ikke, at min mand vil tage mere barsel, hvis det mod forventning skulle blive aktuelt igen, men vi skal ikke have flere børn, slår hun fast. Ok med kollegerne En anden grund til at dele barslen kan 18 Tekst: Karen Kjærgaard

19 rlov foto: henrik frydkjær Mandekultur. På Tina Nielsens mands arbejdsplads er det ikke velset, at mænd tager barselsorlov. Derfor tog hun selv det hele. Økonomi. Min mand tjener mere end mig. Derfor tog jeg barselsorloven, siger Annemette Filholm. også være at lette presset på kollegerne, men det er ikke en afgørende faktor for de tre køkkenassistenter. Jeg mødte stor forståelse og havde ingen skyldfølelse, så jeg havde det fint i forhold til mine kolleger og min chef under min barsel. Desuden gik det relativt smertefrit med min afløser, fordi det var en vikar, der blot blev forlænget, siger Annemette Filholm. Samme forståelse mødte Tina Nielsen på sin arbejdsplads. fortsættes næste side t Fædre på barsel gør lykke Fædre på barsel giver ikke bare et tættere forhold mellem barn og far, men også et mere stabilt parforhold. En svensk undersøgelse har nemlig vist, at familien bliver sammen længere i de familier, hvor faderen har benyttet sig af sin barselsorlov. Risikoen for at blive skilt eller separeret er 30 procent lavere i familier, hvor faderen har taget barselsorlov med det første barn. I det hele taget er parforhold mere holdbare og mere børnerige, i jo højere grad forældrene deles om opgaver og ansvar i forhold til familien og altså ikke kun i forhold til barsel, viser undersøgelsen. (Kilde: Sociolog Livia Olah, Stockholms Universitet) Se også køkkenliv

20 t Jeg har overhovedet ikke haft problemer eller skyldfølelse over det, men det betød også meget, at jeg vidste, at der var en vikar, fortæller hun. Er der ikke vikardækning, går det til gengæld tydeligvis ud over kollegerne. Jeg var meget uheldig med, at der samtidig var en anden kollega på barsel. To faste væk kan godt mærkes samtidig med to nye, der skulle læres op, og dertil en vikar, der holdt før tid. De har derfor manglet mandskab til tider, og det har været hårdt for mine kolleger, så de var glade for, at jeg kom tilbage, fortæller Hanne Jakobsen, som dog har haft for travlt selv til at være plaget af skyldfølelse. Jeg har haft nok at se til med tre børn og samtidig passe kontor for min mand. Selvfølgelig føler jeg et ansvar for mit arbejde, men jeg har også ret til et liv. Så det er en tid, man må stå igennem, selv om det kan være hårdt for kollegerne, konstaterer Hanne Jakobsen. 1 foto: claus haagensen Sådan gør de andre Danmark: to uger er forbeholdt mændene Finland: tre uger Norge: fem uger Sverige: otte uger Island: tre måneder (Kilde: KVINFO, Rettighed. Skyldfølelse har ikke plaget Hanne Jakobsen på barsel, selv om hendes kolleger måtte holde lidt hårdt for. Jeg har også ret til et liv, siger hun. 24