Unges beskæftigelsespotentiale

Transkript

1 Unges beskæftigelsespotentiale i krisen, - job og/eller uddannelse Peter Plougmann Temadag, Roskilde marts 2009 Unges beskæftigelsespotentialer 2 1

2 Job eller uddannelse? Gør det noget, - hvis de unge bare er i arbejde? Erhvervserfaring er jo også kompetenceudvikling 3 Observation 95 pct. målsætningen er klart i fare!!! Og det var i en højkonjunktur, - hvad sker der nu, når recessionen slår igennem! 4 2

3 Demografisk medvind Window of opportunity lukker De unges valg Videregående uddannelse Erhvervs uddannelse Gymnasium Ingen formel uddannelse Drop-out 6 3

4 EUD-systemets styrke Effektivt system, der: Dækker bredt Har mange muligheder Har bred anerkendelse Giver et godt produkt 7 Men.. Mangel på EUD næsten overalt, nu og i fremtid Faldende optag og frafald højt 8 4

5 EUD: Faldende optag og frafald meget højt Antallet af ansøgere til EUD falder Det er især de tekniske EUD der har faldende tilmeldinger 9 EUD, tilbagegang og mangel Udbredt mangel: Bygge og anlæg Sosu Tekniske O.a. 10 5

6 EUD og indkomst EUD eres arbejdsliv og indkomst er gode uafhængig af deres familiebaggrund. EUD ere i lederstillinger, ca. 6% Selvstændige EUD ere godt 6% bruttoindkomst, der er ca. 30% højere end gennemsnitseud eren. Udvidet brug af videregående uddannelse Blandt alle EUD erne fra 1990 er det 30%, der har taget en videregående uddannelse efter EUD en. Kilde: AKF 2007 Erhvervsfaglige uddannelser - også for de stærke en undersøgelse af, hvad EUD kan føre til på arbejdsmarkedet og uddannelsesmæssigt 11 Job, kultur og adfærd Global identitet Betydelige sociale forskelle i forventninger og normer Uden personlige erfaringer med kriser. Tager meget, f.eks. god løn, som en selvfølge. Den sociale arv er IKKE brudt, få mønsterbrydere 12 6

7 Arena for de unges identitet og socialisering Stat/kommune Marked Civilsamfund Familie Arbejdsliv JobCentre (A-kasse) Job, løn og arbejdsvilkår Prestige Rollemodel Uddannelsesliv EUD-system Aftaler Kammerater Preferencer Skoleliv Ungdomskultur Fritidsliv Offentlige Forbrug Venner Normer tilbud Medier/web Omgangskreds Forventninger Familieliv Rettigheder Forbrug Normer Adfærd Pligter Forventninger Muligheder Samfundsliv Kampagner Medier Communities Klasse- og socialgruppe 13 Udd. systemets overgange Folkeskole Prodskole Brobygning Vejledning EUD Konkurrence Ledighed Ufa. Ufaglært job Gymnasie 14 7

8 EUD, - for de rigtige Forudsætninger for at klare uddannelsen og motivation for de job uddannelsen giver adgang til. Det er ikke nødvendigvis: Alle unge der kan klare kravene Kun fag-faglige forudsætninger der er vigtige Kun unge, - voksne udgør allerede en store og stigende del Kun etniske danske mænd, - kvinder og etniske minoriteter kommer til at tælle mere og mere Kun danske statsborgere 15 Frafald, ikke kun svage

9 Svært at rumme alle. 95 pct. målsætningen EUD 17 Udd.inflation og de 95 pct. Uddannelsesinflation kolliderer med 95 pct. målsætningen Vejen til uddannelse kan godt gå gennem job 18 9

10 Mulige svar Adgangsbegrænsning Problem: Kriterier Differentieret og fleksibel uddannelsestilrettelæggelse er allerede en mulighed som anvendes meget forskelligt! er der et problem på nogle skole? 19 Sorteper Forældre Folkeskolen Vejledere Produktionsskoler o.a. EUD Virksomheder 20 10

11 Vejledning, til hvad Afprøvning Vejledning Afskrækning Afklaring 21 De 12 indgange til erhvervsuddannelserne 12 indgange til en erhvervsuddannelse i stedet for de tidligere 7 Nemmere? Mere simpelt? Mere realistisk? 1. Dyr, planter og natur 2. Produktion og udvikling 3. Strøm, styring og it 4. Bil, fly og andre transportmidler 5. Bygge og anlæg 6. Bygnings- og brugerservice 7. Transport og logistik 8. Merkantil 9. Medieproduktion 10. Mad til mennesker 11. Sundhed, omsorg og pædagogik 12. Krop og stil 22 11

12 EUD udnytter fleksibiliteten EUDs fleksible konceptet favner principielt bredt både opad og nedad Uddannelser opbygget i moduler: Basis: En ikke for kort EUD-lignende uddannelse, baseret på en betydelig praksisdel, med mulighed for en overbygning med en faglig specialisering. Slutmål: En EUD-uddannelse der ender tæt på KVU-niveauet: med fagligt fundament med meget praksislæring vekseluddannelse. 23 Hvad med restgruppen? Uddannelsespolitik EUD Socialpolitik Beskæftigelsespolitik 24 12

13 Resultater af analyse for Københavns kommune, 2007 To tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne har påbegyndt en uddannelse, som de ikke har færdiggjort. 42 pct. startede på en erhvervsuddannelse 33 pct. startede på en gymnasial uddannelse Resterende fordelt på øvrige uddannelser På basis af ca 4000 unge ledige 25 2/3 er uddannelsesmotiveret 6 ud af 10 overvejer at starte på en uddannelse inden for de næste 1-2 år. Kun en tredjedel af dem har en konkret uddannelsesaftale Det er uddannelser på alle niveauer (færdiggørelse af folkeskole til videregående uddannelser). Ca. halvdelen skal starte på folkeskole eller en gymnasial uddannelse

14 Uddannelsesorientering En tredjedel overvejer ikke at starte uddannelse, og de tror heller ikke, at de vil kunne gennemføre en uddannelse. Mange tilkendegiver, at de ikke kan gennemføre en uddannelse pga. personlige omstændigheder. F.eks. pga. helbredsmæssige problemer, manglende kendskab til uddannelse, manglende ønske om at modtage SU. En mindre gruppe, som vurderer, at de hellere vil eller er nødt til at tjene penge (har f.eks.personlig gæld). 27 Sociale netværk Halvdelen har talt med deres sagsbehandler eller vejleder i kommunen om uddannelse En tredjedel taler med deres familie, En femtedel taler med venner og/eller vejleder på skole 17 pct. taler ikke med nogen om uddannelse To tredjedele oplever, at deres forældre ikke presser dem i forhold til uddannelse

15 Vejledning Samlet set vurderer en tredjedel at de mangler vejledning i forhold til uddannelse. Halvdelen af de, der har modtaget vejledning, er tilfredse med vejledningen To tredjedele har selv søgt information på f.eks. Internet eller bibliotek 29 Hvad er vigtigt lige nu? En prioritering af hvad der er vigtigt i de unges liv At få styr på hvad jeg vil med mit liv (35 pct.) At passe min familie (29 pct.) At komme i gang med en uddannelse (28 pct.) At tjene nogle penge (25 pct.) At lave noget som jeg brænder for (18 pct.) At have det sjovt med vennerne (5 pct.) Det ved jeg ikke (5 pct.) 30 15

16 Fremtiden 33 pct. tror, at de om et år er i uddannelse 18 pct. tror, at de er i job 15 pct. tror, at de laver det samme som nu eller er i aktivering 18 pct. ved det ikke 31 Særlig opmærksomhed ift. unge etniske minoriteter Stor overrepræsentation af ledige fra de etniske minoriteter: Unge, ledige efterkommere har en større andel i matchgruppe 1 & 2 og klart færre i matchgruppe 4 & 5 end etniske danskere De kvindelige efterkommere er ved at indhente uddannelsesefterslæbet Høje frafaldsandele på erhvervsskolerne særligt blandt nydanske mænd 32 16

17 Unge fra de etniske minoriteter, en forspildt mulighed? Begrænset optag og særdeles højt frafald for unge med anden etnisk baggrund end dansk på EUD. Problemer med de faglige krav på EUD (+ sprog), praktikplads, svagt dansk netværk Frafaldet skyldes kun i beskedent omfang fejlvalg 33 HUSK, Stor differentiering blandt etniske minoritets unge OK-gruppen Velintegreret, gode rollemodeller, selvforsørgede og uddannelser mindst på niveau med etniske danskere Tja-gruppen Rimelig motivation for uddannelse, jobmotivation er høj, ikke de store sociale og helbredsmæssige problemer, generelt selvforsørget, men ofte del af en etnisk service(under-)klasse Selvstændige udfra Rip, Rap og Rup tendensen Ak-Ak-gruppen Samling af sociale problemer, mangel på motivation, ofte gæld, helbreds-, sprog- og familieproblemer, ofte forsørgere i en ung alder, overgennemsnitlig kriminalitet 34 17

18 Forslag til vejledningsindsats OK-gruppen Samme eller bedre vejledning end til etniske danskere Tja-gruppen Motivere til bredere uddannelsesvalg Understreg at investeringer i uddannelser betaler sig på langt sigt Orienter om muligheder som selvstændige ved større branchespredning Det er ikke altid at uddannelsespåbud har en positiv effekt Ak-Ak-gruppen Fokus på de personlige, sociale og økonomiske problemer før anden indsats. Uddannelsespåbud leder meget ofte til frustration og nye problemer 35 Opsummering Mange valg og overgange mellem skole og uddannelse EUDs struktur skræver nok for bredt! Udnyt fleksibiliteten i systemet til det maximale Husk arbejdsdelingen mellem beskæftigelses-, socialpolitik og uddannelsespolitik Vejledningsindsatsen skal afspejle målgruppernes specifikke situation Kun få er uden for rækkevidde 36 18

19