Forskningsbarometer Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 7/2015

Transkript

1 Forskningsbarometer 2015 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 7/2015

2 Udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade København K Telefon: fi@fi.dk Foto Michael Rosskothen Fotolia Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk publikation): ISSN: Styrelsen for Forskning og Innovation 2

3 Indhold Sammenfatning 4 Indledning 5 1. Den danske forskningsprofil i en international sammenligning Investeringer i forskning og udvikling Resultater og gennemslagskraft Tildelte ph.d.-grader Publikationer og citationer Kvalitet og relevans af den danske forskning Ekstern finansiering af universiteternes forskning Kommercialisering af forskningsresultater fra offentlige forskningsinstitutioner Stipendier fra det Europæiske Forskningsråd (ERC) Det Europæiske Forskningsråd (ERC) Metode og afgrænsninger Samlede ERC-bevillinger ERC opdelt på stipendietype Fordeling på ERC-stipendierne på tre domæner Fordeling på domæner og stipendietype Faglig profil for Danmarks hjemtag af ERC-stipendier 36 Bilag A. Fra forskningsbudget til forskningsregnskab samvariation over tid men forskelle opgørelsesprincipper 39 Bilag B. Pengestrømme for udvalgte lande 42 Bilag C. Offentlige FoU-investeringer fordelt på hovedområder 47 Bilag D. ERC paneler 49 Publikationer i serien Forskning og Innovation: Analyse og evaluering Styrelsen for Forskning og Innovation 3

4 Sammenfatning Forskningsbarometeret er årligt udgivet siden 2009 og er rettet mod alle interessenter inden for forskningsområdet og samfundet i bredere forstand. Det primære formål er at skabe overblik over den danske forskningsprofil og med få centrale indikatorer sætte dansk forskning ind i en international kontekst. Den samlede danske forskningsindsats er i dag betydeligt højere end for 10 års siden og det danske forskningslandskab har over årene gennemgået markant udvikling. Udviklingen har fundet sted mens dansk forskning er blevet stadig mere international. Det understreger behovet for at følge og systematisk sammenligne den danske forskningsindsats med andre vidensintensive nationer. Det fremgår af Forskningsbarometeret at Danmark samlet set ligger på en 6. plads blandt OECD-landene når man ser på forskningsinvesteringer i procent af BNP. Forskningsinvesteringerne kan for hvert land opdeles på forskning udført af erhvervslivet, hvor Danmark ligger på en 9. plads, og forskning udført af universiteter og øvrige offentlige forskningsinstitutioner, hvor Danmark ligger på en 1. plads. Landesammenligningen er baseret på 2013-tal, som er de nyeste sammenlignelige OECD-tal. Den danske forskningsproduktion er høj. Kun Schweiz og Island producerer flere videnskabelige publikationer per indbygger end Danmark. Danmark har forskning af høj videnskabelig gennemslagskraft. Målt på citationer af videnskabelige publikationer ligger Danmark nummer fire og målt på andel af de 10 procent mest citerede publikationer er vi nummer tre efter Schweiz og Holland. Forskeruddannelse er højt prioriteret i Danmark men endnu højere prioriteret i seks andre OECD-lande, målt på tildelte ph.d.-grader per indbygger. Næst efter Israel har Danmark den højeste andel af universitetsforskning, som er finansieret af eksterne midler fra udlandet, direkte fra erhvervslivet og fra private nonprofit fonde og organisationer. Forskningsbarometeret rummer i 2015-udgaven et supplerende kapitel med landeopdelt opgørelse af stipendier uddelt af Det Europæiske forskningsråd (ERC), hvis formål er at støtte excellent forskning. Gennem de otte første år, hvor ERC har virket, er der uddelt knap 5300 ERCstipendier hvoraf 110 er gået til forskere med dansk værtsinstitution. Sammenholdes ERCstipendier med landenes forskerpopulationer ligger Danmark på en samlet europæisk 8. plads. Opgjort for etablerede forskere (advanced grants) ligger vi på en europæisk 6. plads og hvad angår stipendier til yngre forskere (starting grants) ligger Danmark på en europæisk 9. plads. En række supplerende tabeller i Forskningsbarometerets kapitel to beskriver fordelingen af ERC-stipendier på fagområder stipendietyper og lande. Styrelsen for Forskning og Innovation 4

5 Indledning Spørgsmål om fordeling af forskningsmidler, samspil mellem offentlige og private forskningsfinansierende og forskningsudførende enheder, forskningskvalitet samt effekter af forskningsinvesteringer er alle centrale emner i forskningsverdenen. En måde hvorpå disse emner kan belyses er via nøgletal fra internationale OECD- og Eurostat-statistikker. Forskningsbarometeret præsenterer den danske forskningsprofil på baggrund af udvalgte nøgleindikatorer, som tilsammen skal give et overblik over dansk forskning i en international sammenligning, jf. tabel 0.1. Årets udgave af barometeret udgør den 7. udgave af denne nøgletalspublikation. Forhåbningen er, at publikationen kan bruges som faktuelt videngrundlag omhandlende dansk forskning i internationalt perspektiv. Kaptitel 1 i dette års udgave af forskningsbarometeret rummer en række faste årlige opgørelser. I afsnit 1.1 belyses det hvor meget der investeres i forskning og udvikling (FoU) mens afsnit 1.2 præsenterer forskningens resultater og gennemslagskraft i form af publikationer og citationer. Endelig belyser afsnit 1.3 aspekter af kvalitet og relevans af den offentlige forskning. Det supplerende kapitel 2 går i dybden med kvaliteten af forskningen ved at se på fordelingen af stipendier fra det Europæiske Forskningsråd (ERC). Succes i international konkurrence om forskningsmidler anskues som en indikator for høj kvalitet i forskningen, da de dygtigste forskere forventeligt vil klare sig bedst i åben konkurrence. I tillæg til Forskningsbarometerets præsentation af den danske forskningsprofil er det muligt, at orientere sig om kønsfordelingen i forskningsverdenen i EU-kommissionens publikation SHE Figures 2015, som udgives ultimo Denne publikation med data for EU-lande med flere rummer omfattende kønsopdelte opgørelser af både den offentlige og den private sektors forskning mv. Styrelsen for Forskning og Innovation 5

6 Tabel 0.1 Oversigt over anvendte indikatorer Investeringer i forskning og udvikling Figur 1.1 Strømme af forskningsmidler fra finansierende til udførende sektorer i Danmark Figur 1.2 Samlede FoU-investeringer Figur 1.3 Offentlige FoU-investeringer Figur 1.4 Private FoU-investeringer Figur 1.5 Udviklingen i de offentlige FoU-investeringer Figur 1.6 Udviklingen i de private FoU-investeringer Figur 1.7 Offentlige FoU-investeringer fordelt på hovedområder i pct. af BNP Figur 1.8 Offentlige FoU-investeringer fordelt på hovedområder i pct. Resultater, kvalitet og relevans af den danske forskning Figur 1.9 Tildelte ph.d.-grader Figur 1.10 Publikationer per mio. indbyggere Figur 1.11 Citationer per publikation Figur 1.12 Andelen af de 10 pct. mest citerede publikationer Figur 1.13 Andel af universitetsforskningen finansieret af basismidler Figur 1.14 Ekstern finansiering af universitetsforskning i pct. af BNP Tabel 1.1 Kommercialisering af forskningsresultater Stipendier fra det Europæiske Forskningsråd (ERC) Tabel 2.1 Oversigt over ERC-stipendier Figur 2.1 ERC-stipendier per forskere Figur 2.2 Samlede ERC-stipendier per forskere og andelen af de 10 pct. mest citerede artikler Figur 2.3 Samlede ERC-stipendier opdelt på stipendietyper Figur 2.4 ERC-stipendier per forskere opdelt på stipendietyper Figur 2.5 ERC-stipendier per forsker og andel af de 10 pct. mest citerede artikler, opdelt på stipendietyper Figur 2.6 Geografisk fordeling af ERC-stipendierne Figur 2.7 ERC fordeling på domæner Figur 2.8 ERC fordeling på domæner og stipendietype, Danmark Figur 2.9 ERC fordeling på stipendietype og domæner, Danmark Tabel 2.2 ERC fordeling på domæner og stipendietype, alle lande Tabel 2.3 ERC fordeling på stipendietype og domæner, alle lande Figur 2.10 Samlede danske ERC-stipendier fordelt på tre domæner Figur 1.11 Samlede danske ERC-stipendier fordelt på 25 paneler Bilag: Figur B.1 Strømme af midler fra forskningsfinansierende til forskningsudførende sektorer i Israel Figur B.2 Strømme af midler fra forskningsfinansierende til forskningsudførende sektorer Schweitz Figur B.3 Strømme af midler fra forskningsfinansierende til forskningsudførende sektorer Østrig Figur B.4 Strømme af midler fra forskningsfinansierende til forskningsudførende sektorer Sverige Figur B.5 Strømme af midler fra forskningsfinansierende til forskningsudførende sektorer Finland Tabel C.1 Offentlige FoU-investeringer fordelt på hovedområder, i procent af BNP Tabel C.2 Offentlige FoU-investeringer fordelt på hovedområder, procentvis fordeling Styrelsen for Forskning og Innovation 6

7 1. Den danske forskningsprofil i en international sammenligning 1.1 Investeringer i forskning og udvikling Gennemgangen af de offentlige og private FoU-investeringer bygger på regnskabstal, dvs. bagudrettede opgørelser af den faktisk udførte forskning. Der henvises til Tal om Forskning og Innovation 2014 for en gennemgang af det offentlige forskningsbudget. I 2013 blev der investeret over 57 mia. kr. i forskning og udvikling (FoU) i Danmark, hvoraf godt 36 mia. kr. (endelige tal) blev udført i den private sektor og knap 21 mia. kr. (foreløbige tal) blev udført i den offentlige sektor. FoU-investeringerne i Danmark opgøres ud fra OECD s retningslinjer i Frascatimanualen 1. Grundprincippet i OECD s retningslinjer er, at investeringerne i forskning og udvikling opgøres der, hvor forskningsaktiviteten faktisk udføres (dvs. i det land og ved den forskningsinstitution eller virksomhed, hvor forskningen foregår), uanset hvorfra og hvordan forskningen er finansieret. Det betyder konkret, at noget af den FoU, der udføres i den offentlige sektor kan være finansieret af den private sektor, og noget af den FoU, der udføres i den private sektor omvendt kan være finansieret af offentlige midler. Den FoU, der udføres i den offentlige og private sektor, kan ligeledes være finansieret af udenlandske midler og af midler fra private non-profit fonde og organisationer. Herudover er der også midler, der flytter fra Danmark til udlandet i form af virksomhedernes køb af FoU i udlandet samt offentlige midler fra den danske finanslov, der anvendes til forskningsaktiviteter i udlandet. For en beskrivelse af forskelle mellem regnskabstal og budgettal henvises der til nedenstående boks 1 samt bilag A. BOKS 1. FRA FORSKNINGSBUDGET TIL FORSKNINGSREGNSKAB SAMVARIATION OVER TID MEN FORSKELLIGE OPGØRELSESPRIN- CIPPER Det offentlige forskningsbudget er baseret på bevillingstal og budgetter. Det offentlige forskningsbudget viser bevillingshavers intentioner med den enkelte FoUbevilling, og er dermed fremadskuende, men siger ikke noget om de faktiske aktiviteter og det faktiske forbrug til FoU. Til gengæld giver det offentlige forskningsbudget et aktuelt overblik over, hvordan de offentlige FoU-bevillinger fordeles på de forskningsformål og institutionstyper mv. som midlerne er tiltænkt. Det offentlige forskningsbudget udgives at Danmarks Statistik på baggrund af data indsamlet fra hvert af 1 Frascati Manual 2015, Guidelines for Collecting and Reporting Data on Research and Experimental Development Styrelsen for Forskning og Innovation 7

8 de ministerier, som har forskningsmidler, i kombination med et skøn for forskningsmidler fra regioner og kommuner (disse opgøres under et 2 ). Endvidere indgår forskningsmidler, som Danmark forventeligt vil modtage fra Nordisk Ministerråd og fra EU. Forskningsregnskaberne over den faktisk udførte aktivitet, opgøres af Danmarks Statistik i de to statistikker Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde samt Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Regnskaberne er begge bagudskuende, idet de opgør faktisk afholdte udgifter i en given periode forbundet med at afholde forskningsaktiviteter, samt oplysninger om hvordan forskningsaktiviteten blev finansieret. De regnskabsmæssige opgørelser af hvor meget forskning, der faktisk er udført ved henholdsvis virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, indsamles hos 5700 forskningsudførende enheder i Danmark (ca virksomheder samt godt 700 universitetsinstitutter, hospitalsafdelinger, museer og arikler samt øvrige enheder i den offentlige sektor). Centrale forskelle på forskningsbudget og forskningsregnskab For erhvervslivets vedkommende udarbejder Danmarks Statistik alene en regnskabsmæssig opgørelse af de faktisk udførte forskningsaktiviteter. Den offentlige forskningsindsats opgøres derimod både i budget- og regnskabssammenhæng. Over tid kan man forvente samvariation mellem budgettal og regnskabstal for den offentlige forskning. Men opgørelserne vil af flere grunde forventeligt ikke blive identiske som følge af: 1. Forskel på budget-/bevillingsår og forbrugs-/regnskabsår. 2. Udfordringer med, at afgrænse forskning og udviklingsarbejde fx i forhold til innovation og forskningsbaseret uddannelse. 3. Nogle brancher og helt små virksomheder indgår ikke i de regnskabsmæssige opgørelser af virksomhedernes forskningsindsat. 4. Det er ikke muligt systematisk at korrigere for alle forskningsmidler som sendes indog ud af Danmark. 5. Oplysninger om oprindelig finansieringskilde kan gå tabt. En uddybende forklaring af ovenstående punkter fremgår af Bilag A. Som det fremgår af nedenstående figur 1.1, er det begrænset, hvor mange midler, der skifter mellem den offentlige og private sektor i Danmark. Den forskning, der foregår i den private sektor, finansieres langt overvejende af virksomhederne selv. Tilsvarende finansieres den forskning, der udføres i ved offentlige forskningsinstitutioner i betydeligt omfang af offentlige kilder, idet dog private non-profit fonde og organisationer finansierer godt en tiendedel af den offentlige forskning. Forskningen, der udføres i regi af erhvervslivet og finansieres af det offentlige omfatter bl.a. midler til GTS-institutterne samt erhvervsph.d.-ordningen. Procentsatserne i figur 1.1 angiver, hvor stor en del af de samlede offentlige og private FoUinvesteringer, der overføres fra en forskningsfinansierende enhed til en forskningsudførende enhed. Procentsatserne summerer dermed til 100 pct. De offentlige kilder, her opgjort inklusiv 2 Herudover estimerer Danmarks Statistik også nationale forskningsmidler fra de fem regioner og kommunerne opgjort under ét. Styrelsen for Forskning og Innovation 8

9 private non-profit fonde og organisationer, udgør tilsammen 34 pct. af de samlede FoUinvesteringer, hvoraf blot 1,5 pct. går til forskning, som udføres i den private sektor. Langt størstedelen af midlerne fra private nonprofit fonde og organisationer går til FoU, som udføres i den offentlige sektor. 3 Den private sektor står for 58 pct. af de samlede FoU-investeringer, hvoraf én pct. går til forskning udført i den offentlige sektor. De resterende FoU-investeringer i Danmark er finansieret af f udenlandske midler. Det overordnede mønster for forskningsmidler fra finansierende til udførende sektorer i Danmark adskiller sig ikke meget fra det generelle billede i OECD, jf. figur 1.1, hvor OECDgennemsnittet fremgår i parentes umiddelbart under de tilsvarende danske tal. Den største forskel ses for midlerne, der skifter fra det offentlige til den private sektor. Her er OECDgennemsnittet en del større end for Danmarks vedkommende. Dvs. der er i de andre OECDlande en større tradition for, at forskning, der udføres i regi af private virksomheder, er finansieret af det offentlige. Det danske forskningsfinansieringsmønster adskiller sig også fra OECD-gennemsnittet ved, at en større del af den forskning, der udføres ved offentlige institutioner, er finansieret af udlandet og af private non-profit fonde og organisationer end tilfældet er for OECD generelt. Det skal bemærkes, at det samlede OECD-gennemsnit dækker over lande med meget forskellige forskningssystemer. Figur 1.1 er derfor som supplement ligeledes udarbejdet for fem andre små forskningsintensive lande Israel, Schweiz, Sverige, Finland og Østrig, jf. bilag B. Det danske forskningsfinansieringsmønster ligner overordnet set det svenske, mens Schweiz, Østrig og især Israel adskiller sig væsentligt ved at udlandet finansierer meget store dele af det forsknings- og udviklingsarbejde, som udføres i disse lande. Også Finland modtager en del mere udenlandsk forskningsfinansiering end Danmark gør. Ser man på udenlandske midler, som anvendes til forskning i regi af private virksomheder, er andelen i Danmark lavere end i de øvrige fem lande. Men ser man omvendt på udenlandske midler, som anvendes til forskning ved de offentlige forskningsinstitutioner, ligger Danmark på niveau med de øvrige lande. 3 Den forskning, der udføres i regi af fonde opgøres under den offentlige sektor. Styrelsen for Forskning og Innovation 9

10 Figur 1.1 Strømme af midler fra forskningsfinansierende til forskningsudførende sektorer i Danmark, mio. kr., 2013, OECD-gennemsnit i parentes Note: Procentangivelserne på pilene beskriver andelen af den samlede strøm af midler og summerer til 100 pct. Figuren inkluderer ikke penge der sendes fra Danmark til udlandet i form af virksomhedernes køb af FoU i udlandet og penge fra det offentlige forskningsbudget der flytter til udlandet. Opgørelsen baserer sig på regnskabstal. Kilde: Danmarks Statistik; OECD (2015), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) Det skal understreges at opgørelser af finansieringsmønstre mellem det offentlige og det private typisk ikke vil beskrive alle former for offentligt-privat forskningssamarbejde. I nogle lande herunder Danmark har forskningsfinansierende organer, som fx det tidligere Rådet for Teknologi og Innovation, arbejdet ud fra principper om at offentlig finansiering til offentlig-private forskningssamarbejder som hovedregel alene blev udmøntet til de offentlige partnere i et samarbejdsprojekt. De deltagende private virksomheder indgår således som partnere i fælles projekter med offentlige forskere men virksomhederne finansierer typisk selv egen deltagelse. Denne type samarbejde er usynlig i opgørelser som figur 1.1. Styrelsen for Forskning og Innovation 10

11 Figur 1.2 illustrerer, hvor stor en andel af landenes BNP, der går til forskning og udvikling, og hvor stor en del af FoU-investeringerne, der udføres i henholdsvis den offentlige og private sektor. I 2013 udgjorde Danmarks FoU-investeringer 3,03 pct. af BNP, hvilket placerer Danmark på en 6. plads blandt de 34 OECD-lande. Knap 2/3 dele af den danske FoU udføres af den private sektor. Af figuren fremgår det, at de mest forskningsintensive lande også er dem, der har en relativt stor andel af FoU i den private sektor. Figur 1.2 Samlede FoU-investeringer i pct. af BNP udført i hhv. den offentlige og private sektor, OECD, 2013 eller senest tilgængelige år* 4,50% 4,00% 3,50% 3,00% 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% Privat Offentlig Israel Sydkorea Japan Finland Sverige Danmark Schweiz Østrig Tyskland USA Slovenien Belgien Frankrig Australien Island Holland Tjekkiet Estland Norge Storbritannien Canada Irland Ungarn Portugal Italien Spanien New Zealand Luxembourg Tyrkiet Polen Slovakiet Grækenland Mexico Chile *2012: CHE, IRL; 2011: AUS, MEX Note: For Danmark benyttes der endelige 2013-tal for den private sektor og foreløbige 2013-tal for den offentlige sektor Kilde: OECD (2015), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik Danmark er et af de lande, der investerer mest i forskning og udvikling i forhold til BNP. Der er dog forskel i Danmarks placering afhængig af, om man ser på de offentlige eller private FoUinvesteringer. I 2013 udgjorde FoU-investeringerne udført i det offentlige 1,11 pct. af BNP, og Danmark var dermed det land med mest forskning og udvikling udført i regi af den offentlige sektor, jf. figur 1.3. Der er i alt tre lande der bruger mere end 1 pct. af BNP på FoU i den offentlige sektor. Foruden Danmark er det Finland og Sverige. Danske FoU-investeringer udført i erhvervslivet udgjorde i ,92 pct. af BNP. I en international sammenligning giver det Danmark en delt 9. plads sammen med USA, jf. figur 1.4. I 2012 var Danmark placeret på en 7. plads (Research and Innovation Indicators 2014), men Slovenien og Østrig har nu overhalet Danmark, hvad angår private FoU-investeringer opgjort i forhold til BNP. Styrelsen for Forskning og Innovation 11

12 Figur 1.3 Investeringer i FoU i pct. af BNP udført i den offentlige sektor, OECD, 2013 eller senest tilgængelige år Figur 1.4 Investeringer i FoU i pct. af BNP udført i den private sektor, OECD, 2013 eller senest tilgængelige år 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% Danmark Finland Sverige Tyskland Island Østrig Schweiz Estland Australien Sydkorea Tjekkiet Holland Japan USA Canada Frankrig Norge Portugal Israel Belgien New Zealand Slovenien Italien Spanien Storbritannien Grækenland Polen Tyrkiet Luxembourg Slovakiet Irland Ungarn Mexico Chile 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% Israel Sydkorea Japan Sverige Finland Schweiz Østrig Slovenien Danmark USA Tyskland Belgien Frankrig Australien Irland Holland Island Storbritannien Tjekkiet Ungarn Norge Estland Canada Luxembourg Italien Spanien Portugal New Zealand Tyrkiet Slovakiet Polen Grækenland Mexico Chile Note: For Danmark benyttes der endelige 2013-tal for den private sektor og foreløbige 2013-tal for den offentlige sektor. Data for CHE og IRL er fra 2012, mens data for AUS og MEX er fra Kilde: OECD (2015), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik Figur 1.5 og 1.6 viser udviklingen i FoU-investeringer udført i hhv. den offentlige og private sektor. Foruden Danmark vises udviklingen også for OECD top 1 og top 5. Dvs. kurverne viser FoU i pct. af BNP for det land der lå hhv. nr. 1 og 5 i det pågældende år. Som det fremgår af figur 1.5 er de offentlige FoU-investeringer steget kraftigt siden 2007, og i 2013 blev Danmark for første gang det OECD-land, der investerer mest i forskning og udvikling udført i det offentlige. De private FoU-investeringer har omvendt ligget på et uændret niveau i perioden 2010 til 2012, og er gået en smule tilbage i Sat i forhold til BNP, er de private Styrelsen for Forskning og Innovation 12

13 FoU-investeringer nu på det laveste niveau siden Til sammenligning har top 5 næsten opretholdt investeringsniveauet fra 2008, jf. figur 1.6. Figur 1.5 Udviklingen i FoU-investeringer udført i det offentlige, Danmark og OECD top 1 og 5 Figur 1.6 Udviklingen i FoU-investeringer udført i erhvervslivet, Danmark og OECD top 1 og 5 1,6% 4,0% 1,4% 3,5% 1,2% 3,0% 1,0% 2,5% 0,8% 2,0% 0,6% 1,5% 0,4% 1,0% 0,2% 0,5% 0,0% 0,0% OECD top 5 Danmark OECD top 1 Danmark OECD top 1 OECD top 5 Note: Ikke alle lande indgår i statistikken i hele perioden. Schweiz får kun lavet FoU-statistik hvert 4. år, New Zealand og Australien hvert 2. år. Chile indgår først i statistikken fra Derudover er der enkelte år, hvor Østrig, Luxembourg, Sverige, Grækenland, Island, Mexico og Irland ikke indgår. For Danmark benyttes der endelige 2013-tal for den private sektor og foreløbige 2013-tal for den offentlige sektor. Kilde: OECD (2015), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik Offentlige FoU-investeringer opdelt på hovedområder FoU-investeringerne som udføres i den offentlige sektor kan opdeles på seks videnskabelige hovedområder: naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrug- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. I figur 1.7 er de offentlige FoU-investeringer opdelt på de seks hovedområder, og herefter sat i forhold til BNP. Figuren viser dermed hvor mange procent af BNP, der anvendes til forskning inden for de forskellige videnskabelige hovedområder. Når der summeres for hvert land giver det landenes samlede offentlige FoU-investeringer i pct. af BNP, som fremgår af figur 1.3. Tallene bag figuren fremgår af tabel C.1 i bilag C. Af figur 1.7 fremgår det at Danmark ligger i top 10 inden for fem af de seks hovedområder, når de offentlige FoU-investeringer fordeles på hovedområder og sættes i forhold til BNP. På et enkelt hovedområde placerer Danmark sig som nr. 11. Figuren illustrerer ligeledes, at der er en meget stor spredning mellem landene inden for nogle af hovedområderne. Spredningen er især stor inden for teknisk videnskab, hvor Sydkorea er det land, der investerer klart mest i teknisk videnskab i forhold til BNP. Finland er det land der bruger næstmest på teknisk videnskab, men deres investeringer i pct. af BNP er 40 pct. mindre end Sydkoreas. Danmark er placeret på en 9. plads inden for teknisk videnskab. Også inden for sundhedsvidenskab er der en stor spredning mellem landene. Her ligger Danmark helt i top, med en stor afstand ned til Sverige, som er det land, der investerer næstmest i sundhedsvidenskab, når der korrigeres for BNP. Danmark ligger i top fem inden for samfundsvidenskab, humaniora og jordbrugs- og veterinærvidenskab. Dette skal ses i sammenhæng med at det er nogle områder der er lavere prioriteret i alle lande og at spredningen dermed er meget lille. Styrelsen for Forskning og Innovation 13

14 Figur 1.7 FoU-investeringer udført i det offentlige fordelt på hovedområder i pct. af BNP, 2013 eller senest tilgængelige år, landenes placering kan ses i tabellen under figuren 1 Sydkorea Danmark Tjekkiet Finland Storbritannien Finland 2 Finland Sverige Island Danmark Tyskland Holland 3 Belgien Australien Estland Norge Østrig Australien 4 Island Holland Tyskland Island Island Estland 5 Tyskland Norge Israel Holland Danmark Danmark 6 Tjekkiet Østrig Australien Østrig Estland Belgien 7 Polen Island Finland Sverige Portugal Sydkorea 8 Portugal Finland Slovenien Schweiz Grækenland Norge 9 Danmark Tyskland Schweiz Australien Slovenien Slovenien 10 Sverige Schweiz Østrig Portugal Finland Irland 11 Estland Estland Danmark Storbritannien Italien Østrig 12 Holland Belgien Sverige Luxembourg Spanien Spanien 13 Spanien Grækenland Italien Italien Luxembourg Ungarn 14 Slovakiet Spanien Portugal Estland Norge Tjekkiet 15 Schweiz Storbritannien Holland Tyrkiet Holland Portugal 16 Østrig Tyrkiet Ungarn Spanien Sverige Island 17 Tyrkiet Portugal Polen Sydkorea Tjekkiet Tyskland 18 Slovenien Italien Luxembourg Belgien Israel Tyrkiet 19 Australien Sydkorea Norge Slovenien Belgien Sverige 20 Norge Tjekkiet Sydkorea Irland Slovakiet Italien 21 Israel Irland Irland Tyskland Tyrkiet Chile 22 Grækenland Ungarn Spanien Slovakiet Schweiz Slovakiet 23 Irland Slovakiet Slovakiet Polen Polen Storbritannien 24 Storbritannien Israel Storbritannien Tjekkiet Ungarn Schweiz 25 Italien Polen Belgien Chile Australien Israel 26 Ungarn Luxembourg Grækenland Grækenland Sydkorea Grækenland 27 Luxembourg Slovenien Chile Ungarn Irland Polen 28 Chile Chile Tyrkiet Israel Chile Luxembourg Note: 2012: CHL, CZE, FIN, DEU, HUN, IRL, ITA, LUX, POL, PRT, SVN, ESP, GRB, ARG; 2011: AUT, BEL, GRC, ISL, NLD, NOR; 2008: AUS (data ikke tilgængelig for: CAN, FRA, JPN, MEX, og USA. Sverige, Schweiz og Israel har kun data tilgængelig for universitetssektoren som udgør hhv. 85 pct., 92 pct. og 82 pct. af den samlede offentlige forskning. Kilder: OECD (2015), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik Styrelsen for Forskning og Innovation 14

15 Figur 1.8 opgøres på baggrund af FoU-investeringernes procentvise fordeling på de seks hovedområder. Summeres der for hvert land giver det 100 pct. Tallene bag figuren fremgår af tabel C.2 i bilag C. Sundhedsvidenskab udgør 37 pct. af den offentlige forskning og er dermed det klart største hovedområde i Danmark. I en international sammenligning er Danmark også det land der forsker mest i sundhedsområdet. Sydkorea er det eneste land der bruger over halvdelen af deres offentlige FoU-investeringer inden for et enkelt hovedområde, nemlig inden for teknisk videnskab. Bortset fra sundhedsvidenskab, ligger Danmark generelt lavere placeret inden for alle hovedområder i denne opgørelse end i figur 1.7. Når et land prioritere et enkelt hovedområde meget højt vil det naturligvis betyde at andre hovedområder relativt set prioriteres lavere. Lande som Danmark, Sydkorea og Tjekkiet, der prioriterer en enkelt videnskabeligt hovedområde særligt højt vil altså i denne opgørelse fremstå med en lavere placering på de andre hovedområder, fordi disse summer til 100 procent per land. Men som det fremgik af figur 1.7, investerer Danmark meget inden for alle hovedområder, når investeringerne opgøres i pct. af BNP. Det skal bemærkes både i forhold til figur 1.7 og 1.8 at data er baseret på forskning udført ved universiteter og øvrige offentlige forskningsinstitutioner uanset hvorfra forskningen er finansieret. Fordelingerne af forskningsindsatsen på videnskabelige hovedområder i hvert land reflekterer således beslutninger om allokering af forskningsmidler til bestemte fagområder, som er truffet af mange forskellige offentlige og private aktører i både ind og udland. Mens universiteterne selv ofte vil kunne træffe beslutning om den nærmere allokering af basisforskningsmidler vil beslutningskompetence i forbindelse med eksterne forskningsmidler formentlig ske i et samspil med eksterne parter. Nogle forskningsbevillinger uddeles som helt frie midler mens midler til strategisk forskning omvendt forlods kan være øremærket til bestemte fagområder. I forhold til den særlige markante danske satsning på sundhedsvidenskabelig forskning skal det bemærkes at finansieringen af den offentlige sundhedsvidenskabelige forskning sker via basisforskningsmidler fra staten til universiteterne og tilsvarende midler fra regionerne til hospitalerne. Hertil kommer betydelige eksterne midler fra både offentlige og private kilder herunder i særdeleshed de private non-profit patientorganisationer og fonde mv. Styrelsen for Forskning og Innovation 15

16 Figur 1.8 Offentlige FoU-investeringer, procentvis fordeling på hovedområder, landenes placering kan ses under figuren (tal for hvert land summerer til 100 pct.) 1 Sydkorea Danmark Tjekkiet Luxembourg Storbritannien Chile 2 Belgien Grækenland Israel Norge Grækenland Irland 3 Polen Australien Slovenien Chile Luxembourg Ungarn 4 Slovakiet Norge Ungarn Tyrkiet Slovenien Belgien 5 Finland Holland Estland Finland Portugal Holland 6 Portugal Sverige Tyskland Storbritannien Slovakiet Australien 7 Tyrkiet Tyrkiet Luxembourg Holland Italien Slovenien 8 Tjekkiet Østrig Italien Italien Tyskland Finland 9 Spanien Spanien Australien Portugal Østrig Estland 10 Tyskland Belgien Island Danmark Spanien Spanien 11 Grækenland Storbritannien Irland Irland Tyrkiet Tyrkiet 12 Irland Irland Polen Spanien Estland Norge 13 Slovenien Italien Østrig Østrig Ungarn Sydkorea 14 Island Schweiz Slovakiet Australien Belgien Italien 15 Chile Tyskland Schweiz Slovakiet Norge Danmark 16 Holland Ungarn Chile Schweiz Island Portugal 17 Estland Estland Portugal Island Israel Østrig 18 Sverige Portugal Finland Sverige Danmark Slovakiet 19 Østrig Finland Holland Slovenien Polen Tjekkiet 20 Norge Island Spanien Belgien Chile Tyskland 21 Storbritannien Chile Sverige Ungarn Holland Grækenland 22 Schweiz Slovakiet Grækenland Estland Finland Storbritannien 23 Italien Sydkorea Norge Grækenland Tjekkiet Sverige 24 Danmark Tjekkiet Storbritannien Sydkorea Sverige Island 25 Australien Luxembourg Danmark Polen Schweiz Israel 26 Israel Polen Belgien Tyskland Australien Schweiz 27 Ungarn Slovenien Sydkorea Tjekkiet Irland Polen 28 Luxembourg Israel Tyrkiet Israel Sydkorea Luxembourg Note: 2012: CHL, CZE, FIN, DEU, HUN, IRL, ITA, LUX, POL, PRT, SVN, ESP, GRB; 2011: AUT, BEL, GRC, ISL, NLD, NOR; 2008: AUS (data ikke tilgængelig for: CAN, CHE, FRA, ISR, JPN, MEX, SWE og USA). Sverige, Schweiz og Israel har kun data tilgængelig for universitetssektoren som udgør hhv. 85 pct., 92 pct. og 82 pct. af den samlede offentlige forskning. Kilder: OECD (2015), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik Styrelsen for Forskning og Innovation 16

17 1.2 Resultater og gennemslagskraft Tildelte ph.d.-grader Det årlige antal tildelte ph.d.-grader i et land kan anskues som en indikator for forskningens resultater og kvalitet af flere grunde. I et aktuelt tidsperspektiv dækker hver tildelte ph.d.-grad over et forskeruddannelsesforløb, som er tilendebragt. Dette sker oftest med en succesfuld forsvarshandling, hvor en ph.d.-afhandling forsvares af forfatteren over for et bedømmelsesudvalg bestående af anerkendte forskere. I henhold til de danske regler skal ph.d.-afhandlingen dokumentere forfatterens evne til at anvende fagets videnskabelige metoder og til at yde en forskningsindsats svarende til de internationale standarder for ph.d.-grader inden for fagområdet. I et bredere perspektiv kan antallet af ph.d.-grader også ses som indikator for kompetenceniveauet i et lands forskerpopulation. Jo større andel af forskerne i et land, som har erhvervet en ph.d.-grad og derved har erhvervet sig formaliserede kvalifikationer på forskerniveau, jo mere kompetente må forskerne formodes at være sammenlignet med personer, der er beskæftiget som forskere men uden at have gennemført et forudgående forskeruddannelsesforløb. Omvendt skal man ved brug af ph.d.-grader som indikator for forskningskvalitet være opmærksom på, at de præcise regler for indhold, organisering og niveau i forskeruddannelserne varierer på tværs af landegrænser. Internationale opgørelser af ph.d.er skal således ses i dette lys. Korrigeret for indbyggertal ligger Danmark på en 7. plads, blandt de 26 lande, der indgår i figur 1.9. De lande, som i 2012 uddannede flere ph.d.er per millioner indbyggere end Danmark, omfatter både forskningsintensive lande som Schweiz og Finland samt lande som Irland og Storbritannien, hvor de samlede offentlig og private forskningsinvesteringer ligger noget lavere - i begge tilfælde under 2 procent af BNP. Figur 1.9 Tildelte ph.d.-grader per mio. indbyggere, OECD*, Schweiz Slovakiet Tyskland Storbritannien Irland Finland Danmark Østrig Norge Slovenien Sverige Tjekkiet USA Holland Belgien Spanien Italien Portugal Grækenland Estland Japan Ungarn Island Luxembourg Polen Tyrkiet *Ph.d.-tal er kun tilgængelig i Eurostats database, der ikke indeholder data for alle OECD-landene Kilde: Eurostat (educ_grad5) og Danmarks Statistik Det danske ph.d.-optag er steget kraftigt i perioden 2002 til 2010, hvor antallet af nyindskrevne ph.d.-studerende per år er mere end fordoblet. Det forøgede optag har de senere år ført til en klar stigning i antallet af tildelte ph.d.-grader. Baseret på Eurostats 2012-opgørelse (som var de nyeste tilgængelige tal medio 2015) er Danmark forsat ikke i top 5 over de lande, som uddanner flest forskere per millioner indbyggere. Styrelsen for Forskning og Innovation 17

18 BOKS 2. OM OPGØRELSE AF FORSKERUDDANNELSE I de anvendte data fra Eurostat sondres der mellem to uddannelser på forskeruddannelsesniveau: Second stage of tertiary education leading to an advanced research qualification (level 6) og Doctor of Philosophy (Ph.D.). For enkelte lande er der betydelig forskel på de to opgørelser. De anvendte data fra Eurostat dækker for Danmarks vedkommende alene over ph.d.-uddannede i henhold til Uddannelsesministeriets regler. Imidlertid findes der både i Danmark og i andre lande andre former for (formaliseret) forskeruddannelse og akademiske grader. Personer, som har erhvervet fx en medicinsk eller juridisk doktorgrad (dr.med. og dr.jur.), er således ikke inkluderet i de danske tal, som heller ikke rummer medicinstuderende, som gennemfører et præ-graduat medicinsk diplomstudie (forskerår). Forskeruddannelseselementer integreret i speciallægeforløb indgår heller ikke. Ved brug af ph.d.-opgørelser fra andre lande skal man være opmærksom på, at der i praksis såvel som i de statistiske registreringer kan være forhold omkring organiseringen af forskeruddannelserne, som gør, at bestemte aktiviteter in- eller ekskluderes Publikationer og citationer Antallet af videnskabelige publikationer er en central indikator for forskningens resultater, mens antallet af citationer er en indikator for forskningens gennemslagskraft. Danmark har over en femårig periode publiceret godt videnskabelige publikationer per mio. indbyggere, hvilket placerer Danmark på en 3. plads blandt OECD-landene., når videnskabelige publikationer holdes op imod befolkningstal, jf. figur Figur 1.10 Videnskabelige publikationer per mio. indbyggere, OECD, Schweiz Island Danmark Sverige Norge Holland Australien Finland New Zealand Slovenien Belgien Canada Irland Storbritannien Østrig Israel Estland Tyskland USA Portugal Spanien Frankrig Tjekkiet Grækenland Italien Sydkorea Ungarn Japan Slovakiet Polen Chile Tyrkiet Mexico Kilde: InCites TM, Thomson Reuters (2012). Udtræk per De publicerede forskningsresultater vil have forskellig betydning for fremdriften i den videnskabelige erkendelse inden for deres og andre fagområder. Et almindelig anvendt mål for forskningsresultaternes betydning, er antallet af citeringer de får i årene efter deres publicering. Når der ses på antallet af citationer per publikation er Danmark placeret på en 4. plads. Danmark har i flere år været placeret på en 3. plads blandt de inkluderede lande, men er nu overhalet af Holland, jf. figur Styrelsen for Forskning og Innovation 18

19 Ser man alternativt på landenes andel af de 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer altså en noget mere selektiv opgørelse end i figur 1.11 er Danmark fortsat placeret på en 3. plads, jf. figur Danmarks bidrag til de 10 pct. mest citerede publikationer er 16 pct. Dvs. 16 pct. af de danske publikationer er blandt de 10 pct. mest citerede publikationer i databasen. Kun Schweiz og Holland har et højere bidrag til de 10 pct. mest citerede videnskabelige artikler end Danmark. Figur 1.11 Citationer per videnskabelig publikation, Figur 1.12 Andelen af de 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer Island Schweiz Holland Danmark Belgien Sverige Storbritannien USA Østrig Tyskland Finland Irland Canada Frankrig Norge Italien Israel Estland Australien New Zealand Spanien Grækenland Ungarn Portugal Japan Tjekkiet Chile Slovenien Sydkorea Slovakiet Mexico Polen Tyrkiet Kilde: InCites TM, Thomson Reuters (2012). Udtræk per Schweiz Holland Danmark Island Storbritannien USA Belgien Irland Sverige Australien Østrig Canada Norge Tyskland Finland Estland New Zealand Frankrig Israel Italien Spanien Grækenland Portugal Luxembourg Slovenien Ungarn Chile Tjekkiet Japan Mexico Polen Tyrkiet 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% Kilde: Thomson Reuters Web of Science, CFA, Aarhus Universitet & CWTS, Leiden Universitet, Holland Opgørelserne af forskningspublikationer og citationer per publikation som indikatorer for forskningens gennemslagskraft tager ikke højde for alle aspekter af forskningens betydning eller kvalitet. Først og fremmest er der forskellige publiceringstraditioner på tværs af fag. Forskerne inden for nogle fagområder skriver mange, korte artikler på engelsk, mens forskere fra andre fag skiver færre, men længere, artikler, og atter andre forskere især formidler deres forskningsresultater via bøger. Der er heller ikke samme citeringstraditioner inden for de enkelte fag. Inden for nogle områder er det kutyme ofte at henvise til andre videnskabelige publikationer, hvorved publikationer fra disse områder kan komme til at fremstå som særligt citerede, mens det mod- Styrelsen for Forskning og Innovation 19

20 satte er tilfældet for andre fagområder. Sproglige forhold kan endvidere være en begrænsende faktor i mulighederne for at anvende citationer som indikator for forskningskvalitet. De internationale databaser, som publicerings- og citeringsanalyserne især bygger på, har således tendens til at tilgodese publikationer på engelsk. 1.3 Kvalitet og relevans af dansk forskning Ekstern finansiering af universiteternes forskning Universiteternes forskning kan enten finansieres af basismidler eller af eksterne midler fra det private erhvervsliv, non-profit organisationer og fonde, statslige forskningsråd og fonde eller af udenlandske midler. Universiteternes evne til at tiltrække eksterne forskningsmidler kan betragtes som en indikator for kvalitet og relevans, idet f.eks. virksomheder, som vælger at finansiere offentlige forskningsprojekter, næppe ville tilbyde økonomisk støtte, hvis ikke virksomheden betragtede forskningen som værende god og relevant. Det skal dog bemærkes, at universiteternes udgangspunkt for at tiltrække ekstern finansiering er meget forskelligt. Som det fremgår af figur 1.13 er der stor variation i, hvor stor en andel af universitetsforskningen, der er finansieret af basismidler, og dermed i universiteternes behov for og kapacitet til at tiltrække ekstern finansiering. Det skal for god ordens skyld fremhæves at de landegennemsnit, som fremgår af figur 1.13 kan dækker over betydelig variation mellem de enkelte universiteter afhængigt af bl.a. hvilke fagområder, som institutionen rummer og universiteternes formelle status. I et land som fx Schweiz er enkelte universiteter finansieret af føderale basismidler mens de resterende universiteter henhører under forskellige kantonner, som hver især finansierer egne universiteter. Figur 1.13 Andel af universitetsforskningen finansieret af basismidler, OECD, 2013 eller senest tilgængelige år 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Italien Norge Slovakiet Østrig Schweiz Island Danmark Australien Spanien Grækenland Sverige Finland Frankrig Japan Israel Storbritannien Belgien Canada New Zealand Chile Irland Slovenien Estland USA Polen Note: 2012: AUS, CHL, FRA, ISR, ITA, CHE, USA; 2011: BEL, ISL, MEX, NZL, POL (oplysninger om basismidler ikke tilgængelig for: CZE, DEU, HUN, KOR, LUX, MEX, NLD, PRT OG TUR) Kilde: OECD (2015), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik For at tage højde for, at landene har forskelligt udgangspunkt, hvad angår eksterne midler, er den eksterne finansiering i figur 1.14 opgjort korrigeret for BNP. Figur 1.14 viser den eksterne finansiering af universitetsforskningen i pct. af BNP i alt og for hver er de tre eksterne finansieringsformer, som OECD opererer med. Universiteternes eksterne finansiering kan komme fra Styrelsen for Forskning og Innovation 20

21 virksomheder, private non-profit fonde og organisationer, statslige forskningsråd samt midler fra udlandet. Der findes ikke internationalt sammenlignelige OECD-data for universiteternes eksterne midler fra statslige forskningsråd og forskningsprogrammer, hvorfor disse ikke indgår i figuren. Der er stor forskel på sammensætningen af den eksterne finansiering af universiteternes forskning, jf. figur I lande som Sydkorea, Japan og Tyskland modtager universiteterne over tre fjerdedele af deres eksterne finansiering fra virksomheder. Omvendt modtager universiteterne i lande som Slovakiet, Irland og Tjekkiet langt størstedelen af deres eksterne finansiering fra udenlandske midler. Ekstern finansiering fra private non-profit organisationer og fonde udgør en stor del af de eksterne universitetsmidler i Danmark, Sverige, USA og Canada, hvor over 50 pct. af den eksterne finansiering af universitetsforskningen kommer herfra. Ses der på den samlede eksterne finansiering af universiteternes forskning i pct. af BNP, er Danmark placeret på en andenplads kun overgået af Israel. Der er dog forskel på Danmarks placering, afhængig af om den eksterne finansiering kommer direkte fra virksomheder, private n0n-profit fonde og organisationer eller udlandet. Danmark er det land med højest ekstern finansiering fra fonde i pct. af BNP, mens Danmark kun ligger i midterfeltet, når man ser på den eksterne finansiering fra erhvervslivet. Det skal bemærkes, at de private non-profit fonde i Danmark i en række tilfælde er etableret af private virksomheder, og derigennem modtager de danske universiteter således indirekte en del finansiering af midler, som oprindeligt kommer fra erhvervslivet. Styrelsen for Forskning og Innovation 21

22 Figur 1.14 Ekstern finansiering af universitetsforskningen fra henholdsvis erhvervslivet, private non-profit fonde og organisationer samt fra udlandet i pct. af BNP. OECD, 2013 eller senest tilgængelige år 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Israel Danmark Tjekkiet Sverige Storbritannien Holland Finland Schweiz Estland Canada Belgien Tyskland Eksterne midler i alt Tyrkiet Slovenien Island Østrig Irland Grækenland Slovakiet Ungarn Australien Sydkorea Polen USA Norge Spanien New Zealand Portugal Erhvervslivet Private non-profit fonde Udenlandske kilder Frankrig Italien Japan Chile Luxembourg Mexico 30% 25% A. Ekstern finansiering fra udenlandske kilder 20% 15% 10% 5% 0% Tjekkiet Israel Estland Storbritannien Finland Danmark Sverige Irland Island Slovakiet Slovenien Holland Grækenland Polen Belgien Schweiz Østrig Ungarn Portugal Tyskland Spanien Italien Frankrig Australien Norge New Zealand Luxembourg Canada USA Chile Sydkorea Tyrkiet Mexico Japan 30% 25% B. Ekstern finansiering fra private non-profit fonde og organisationer 20% 15% 10% 5% 0% Danmark Sverige Storbritannien Canada Israel Holland Tyrkiet USA Finland Norge New Zealand Island Belgien Australien Ungarn Østrig Sydkorea Irland Frankrig Italien Japan Spanien Portugal Grækenland Schweiz Slovakiet Tjekkiet Mexico Luxembourg Polen Chile Estland Slovenien Tyskland 30% 25% 20% 15% 10% 5% C. Ekstern finansiering fra erhvervslivet 0% Schweiz Tyskland Israel Tyrkiet Canada Belgien Sydkorea Holland Finland Østrig Sverige Estland Slovenien Australien Danmark Spanien Note: 2012: ISR, DEU, CHE, USA, AUS, CHL, PRT, ITA, FRA; 2011: BEL, ISL, AUT, NZL, MEX. Kilder: OECD (2015), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik Norge USA Storbritannien Ungarn Grækenland New Zealand Island Frankrig Japan Tjekkiet Polen Slovakiet Chile Portugal Irland Italien Mexico Luxembourg Styrelsen for Forskning og Innovation 22

23 Brug af eksterne forskningsmidler som kvalitets- og relevansindikator er ikke uproblematisk. For det første anvender de eksterne finansieringskilder typisk forskelligartede vurderingskriterier alt efter hvilke kvalitets- og relevanskriterier, som foretrækkes. Virksomheder vil forventeligt anlægge en forretningsorienteret vurdering af, om man ønsker at støtte konkrete projekter ved offentlige forskningsinstitutioner, mens ekstern finansiering fra vidt forskellige private nonprofit organisationer herunder fonde, patientforeninger, andre NGO er samt mindre bevillinger i form af arv, legater og donationer antageligt uddeles på baggrund af et mix af kriterier om sygdoms- og samfundsrelevans, via forskellige grader af konkurrence og med forskellige elementer af fagfællebedømmelse. For det andet kan der tænkes at være forskelle i nationale lovgivninger omkring fondes muligheder for at støtte forskning, herunder forskellige skatteregler mv., både over tid og landene imellem, hvilket kan give forskellige incitamenter for donorerne. OECD-landene har også forskellige erhvervsstrukturer (brancher og virksomhedsstørrelser) og dermed også forskellige forudsætninger og traditioner for at finansiere forskning. For det tredje kan der tænkes at være forskellige afgrænsninger af universitetssektoren. Hvis eksempelvis de danske GTS-institutter var tilknyttet de danske universiteter, ville omfanget af eksterne midler til universiteternes forskning formentlig stige. I Danmark hører GTSinstitutterne dog under den private sektor Kommercialisering af forskningsresultater fra offentlige forskningsinstitutioner Kommercialisering af forskningsresultater afspejler relevansen og anvendeligheden af de offentlige forskningsinstitutioners forskning og udvikling. Foruden at være en indikator for kvalitet og relevans kan kommercialiseringsresultater også ses som indikatorer for videnoverførsel og vidensamspil. Tabel 1.1 viser antallet af licens-, salgs- og optionsaftaler, patentansøgninger og spinout virksomheder korrigeret for offentlige FoU-investeringer (købekraftskorrigeret). Opgørelsen viser, at Danmark generelt ligger omkring eller lidt under midten i alle tre opgørelser af hhv. antal licens-, salgs- og optionsaftaler, antal patentansøgninger og antal spin-out virksomheder. Antallet af sammenligningslande i tabel 1.1 er begrænset til de lande, der har tilgængelige og sammenlignelige data. En del af disse landes universiteter har typisk længere erfaring med kommercialisering af forskning end danske universiteter har. For en grundigere gennemgang af de danske kommercialiseringsresultater henvises der til Kommercialisering af forskningsresultater og kortlægning af vidensamspil i bredere perspektiv, der ligeledes ser på videnoverførsel i en international sammenligning. Styrelsen for Forskning og Innovation 23

24 Tabel 1.1 Kommercialisering af forskningsresultater fra de offentlige forskningsinstitutioner i forhold til offentlige FoU-investeringer i mia. dollars (købekraftskorrigerede), 2014 Licens-, salgs- og optionsaftaler Patentansøgninger Spin-out virksomheder 1 Storbritannien 303,7 Australien 213,7 Irland 40,3 2 Irland 151,2 Storbritannien 145,0 Frankrig 14,1 3 Australien 72,0 Irland 133,8 Schweiz 11,7 4 USA 55,3 USA 126,5 Storbritannien 11,2 5 Schweiz 52,5 Frankrig 97,9 Italien 9,6 6 Danmark 46,7 Canada 79,7 USA 6,9 7 Frankrig 46,6 Danmark 77,1 Danmark 5,8 8 Canada 36,0 Schweiz 70,5 Canada 5,7 9 Østrig 20,9 Østrig 61,8 Østrig 3,3 10 Italien 6,4 Italien 22,9 Australien 3,0 Note: På grund af forsinkelse i publicering af de nationale statistikker, som data er indsamlet fra, vil dataåret typisk ligge 1-2 år bagud. Herudover anvendes for nogle landes vedkommende nyeste tilgængelige data, som yderligere kan ligge 1-2 år bagud. Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation og nationale statistikker (Antallet af sammenligningslande er i tabellen begrænset til lande, der udarbejder landsdækkende kommercialiseringsstatistikker og offentliggør disse på et hovedsprog) Styrelsen for Forskning og Innovation 24